Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet
Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske værdier på overdrevene? - Det korte og klare svar - Om det historiske overdrev i 1600-/1700-tallet - Det lange og mudrede svar Dias 2
Det korte og klare svar Hvad er de kulturhistoriske værdier på overdrevene? 1) Arkæologisk materiale og andre fysiske/historiske genstande bevares bedst ved ekstensivt drift: a) Bopladser/bebyggelser b) Enkeltfund c) Markstrukturer d) osv. osv. 2) Det moderne overdrev kan være rammen om at fortælle om det historiske overdrev Dias 3
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Dias 4
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Dias 5
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Tre typer af vedvarende/tørre græsningsarealer: - Små stykker ved agrene Dias 6
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Tre typer af vedvarende/tørre græsningsarealer: - Små stykker ved agrene - Særskilte vange inden for landsbyens område (hestehave, kalvehave mm) Dias 7
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Tre typer af vedvarende/tørre græsningsarealer: - Små stykker ved agrene - Særskilte vange inden for landsbyens område (hestehave, kalvehave mm) - Fælles aflukkede græsarealer for flere landsbyer (overdrev) Dias 8
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Tre typer af vedvarende/tørre græsningsarealer: - Små stykker ved agrene - Særskilte vange inden for landsbyens område (hestehave, kalvehave mm) - Fælles aflukkede græsarealer for flere landsbyer (overdrev) Dias 9
De historiske overdrevs udbredelse på Sjælland I alt ca. 6-8 %. Nedlægges primært 1770-1810. Dias 10
Landbrug, græsningsarealer og overdrev i 1700-tallet Tre typer af vedvarende/tørre græsningsarealer: - Små stykker ved agrene - Særskilte vange inden for landsbyens område (hestehave, kalvehave mm) - Fælles aflukkede græsarealer for flere landsbyer (overdrev) Historiske overdrev var en blanding af: - Tørre græsningsarealer - Våde græsningsarealer - Skov, krat og enkeltstående træer Dias 11
Danmarks arealanvendelse i 1600-/1700-tallet Vedvarende/tørre græsningsarealer 15% Eng og mose 15% Ager 30% (dyrket 15%) Skov og græsningsskov 10% Hede og klit 25% Dias 12 Usikre og delvist vurderede tal, se Historisk-Geografisk Atlas (2008)
Forskelle mellem det historiske og det nutidige overdrev Defineret efter Det historiske overdrev Brugsform: mellembys fællesskab Det moderne overdrev Kendetegn: tørbundsarealer med lys/åben græsningsarealer Dias 13 Usikre og delvist vurderede tal, se Historisk-Geografisk Atlas (2008)
Forskelle mellem det historiske og det nutidige overdrev Defineret efter Arealanvendelse Det historiske overdrev Brugsform: mellembys fællesskab Blanding af tørre græsarealer, eng og skov (meget varieret og skiftende) Det moderne overdrev Kendetegn: tørbundsarealer med lys/åben græsningsarealer Lys/åben græsningsarealer Dias 14 Usikre og delvist vurderede tal, se Historisk-Geografisk Atlas (2008)
Forskelle mellem det historiske og det nutidige overdrev Defineret efter Arealanvendelse Det historiske overdrev Brugsform: mellembys fællesskab Blanding af tørre græsarealer, eng og skov (meget varieret og skiftende) Det moderne overdrev Kendetegn: tørbundsarealer med lys/åben græsningsarealer Lys/åben græsningsarealer Geografi og eksistens I alt overvejende grad nedlagt 1760-1810, herefter: 1) Intensivt landbrugsdrift 2) Intensiv skovdrift 3) Enkelte steder bevaret som vedvarende græsningsareal under en gård 1) Dels på de historiske overdrev 2) Dels på tidligere landbrugsland Dias 15 Usikre og delvist vurderede tal, se Historisk-Geografisk Atlas (2008)
Nordby Bakker: Et nyt naturoverdrev http://www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/ Undervisning/Naturkanon/steder/nordsamsoe.htm Arealanvendelse fra matrikelkort 1812, sandsynligvis kopi af udskiftningskort 1797. Dias 16
Nordby Bakker: Et nyt naturoverdrev Der findes ikke en bakke så stejl, at en Nordbybonde ikke kan pløje den (Trap V 7 s. 592) http://www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/ Undervisning/Naturkanon/steder/nordsamsoe.htm Arealanvendelse fra matrikelkort 1812, sandsynligvis kopi af udskiftningskort 1796. Dias 17
Nordby Bakker: Et nyt naturoverdrev Nordby Bakke er ikke et historisk overdrev: Det var et relativt intensivt landbrugsland i 1700-tallet, der pga. af en stadig mere ekstensiv drift i 1800- og 1900-tallet samt naturtiltag de seneste årtier, efterhånden blev til det landskab, det er i dag. http://www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/ Undervisning/Naturkanon/steder/nordsamsoe.htm Arealanvendelse fra matrikelkort 1812, sandsynligvis kopi af udskiftningskort 1796. Dias 18
Det lange og mudrede svar: Hvad er de kulturhistoriske værdier på overdrevene? 1) Arkæologisk materiale og andre fysiske/historiske genstande bevares bedst ved ekstensivt drift - Men det afhænger naturligvis af hvor længe, det har været et naturoverdrev: få år, hundrede år eller så længe tilbage, som der er (pålidelige) kilder? - Potentialet for at finde arkæologisk materiale (kulturlandskabstype) 2) Det moderne overdrev kan være rammen om at fortælle om det historiske overdrev - Men det afhænger af hvilken fortælling kulturhistorikeren ønsker at fortæller samt af naturoverdrevets udformning Dias 19
Tak for opmærksomheden Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet