C 35 PLUS logo PLUS logo med header UGENS BEDSTE UGENS BEDSTE PLUS knap PLUS hjørnemakering til billeder Header 4 X Rubrik 2 X FONT: Helvetica Condensed Bold Forstå autismen Autister ster. har en anderledes tankegang, hvilket der er store muligheder i, såfremt man forstår dem. Få et indblik i autisme, så du bliver en af dem, som kan se den store værdi i auti-
08. / NATIONALT / BERLINGSKE / 1.SEKTION / SØNDAG 21.10.2012 REDIGERET AF SUSANNE HORSDAL. LAYOUT: DILAN TAMAC Tre gennembrud i forståelsen af autisme H Miljøet spiller en rolle Hjördis Atladottir har stået for flere undersøgelser, der blandt andet har analyseret svar fra 100.000 gravide kvinder og de danske registre, som er blandt verdens mest detaljerede. Resultatet er, at infektioner under graviditeten kan spille en rolle i udviklingen af autisme.»før troede man, at det kun var genetik, men man er ved at åbne for at miljøet spiller sammen med genetikken.«hjördis Atladottir. Journal of Autism and Developmental Disorders, 2010, Aarhus Universitet H På jagt efter de skyldige gener Den danske forsker Kasper Lage var med til at analysere, hvordan generne kommunikerer i børn med autisme. Datamaterialet var så stort, at det kun kunne lade sig gøre ved hjælp af supercomputere. Resultaterne var med til at finde de netværk af gener, der er påvirkede hos autister.»vi fandt nogle netværk, som vi ikke vidste havde noget at gøre med, om vi var gode til sociale interaktioner. Det var en stor overraskelse.«kasper Lage. Cell, 2012, Harvard Medical School H Første spæde skridt mod en kur Man fandt for nylig ud af at knoglemarvstransplantationer i mus med en variant af autisme kunne afhjælpe symptomerne. Det tyder på, at den syge mus kan blive rask, hvis man udskifter en del af immunforsvaret fra en syg mus med det tilsvarende fra en rask mus.»vi var simpelthen måbende, da vi så det her. Det er dog vigtigt at huske, at disse resultater ikke nødvendigvis kan overføres til mennesker.«kasper Lage. Nature, 2011, University of Virginia INFOGRAFIK TEKST / THORKIL JACOBSEN Opdagelse. Forskere har fået ny viden om, hvordan autisme opstår. Både gener og miljø spiller en rolle.»vi står og kigger ind i en helt ny verden«mennesker der kan tegne alle Londons gader, beregne uendelige fysiske formler eller huske lange HTML-koder udenad. Autisme åbner ind til nye hjørner i den menneskelige hjerne og har altid fascineret videnskaben. Nu kaster en række resultater for første gang lys over, hvordan autisme opstår.»for et par år siden var autisme simpelthen en sort boks, og vi føler, at vi står og kigger ind i en helt ny verden. Det er kæmpestort,«siger Kaper Lage, forsker på Harvard Medical School. Han er på et hold, der bruger supercomputere til at analysere enorme mægnder data for at finde frem til, hvilke gener der kan være impliceret i at skabe autisme. Den menneskelige krop har omkring 22.000 forskellige gener, og de gener, der i helt specifikke situationer kan føre til autisme, ligner fuldstændig de andre. Arbejdet svarer lidt til at lede efter en nål i en høstak.»vi har været med til at finde nogle specifikke gener, et dusin, som er involverede. I alt er der nok omkring 100, så der er stadig lang vej. Men man kan sammenligne det med et garnbundt. Det, vi har fundet det seneste år, er nogle få tråde, og nu kan vi begynde at trevle mysteriet op. Før vidste vi ikke, hvor vi skulle starte,«siger han. De mistænkte gener agerer i enorme netværk. De er ikke altid skadelige i sig selv, og i det hele taget er de psykiske sygdomme så komplicerede, at det er meget let at drage forhastede konklusioner. Det oplevede den amerikanske journalist Moises Velasquez-Manoff, efter at han i en artikel i New York Times påstod, at autisme kan skyldes fejl i immunforsvaret på samme måde som diabetes og leddegigt. Det baserede han i høj grad på to videnskabelige artikler af Hjördis Atladottir fra Aarhus Universitet. Velasquez-Manoffs artikel mødte skarp kritik, og Hjördis Atladottir var tæt på selv at gå ind i sagen.»det er alt, alt for hurtigt at drage disse konklusioner,«siger hun. Det kan ellers umiddelbart se ud som om, at Hjördis Atladottirs resultater modsiger Kasper Lages. Hun har analyseret de danske personregistre og svar fra 100.000 mødre. Konklusionen er, at gravide, der bliver indlagt med en virusinfektion i første trimester eller med en bakterieinfektion i andet trimester, har markant større risiko for at få et barn med autisme. Tilsammen viser resultaterne, at både genetik og miljøfaktorer spiller en rolle i udviklingen af autisme. De nye fremskridt tænder selvfølgelig et håb om, at en kur eller vaccination er lige på trapperne. Det er da heller ikke mere end en måned siden, at forskere fra USA offentliggjorde resultater, der viste, at en ny type medicin potentielt kunne behandle nogle af de sociale problemer, som er forbundet med autisme. Resultaterne blev offentliggjort i Science Translational Medicin e. Det kommer næsten samtidig med, at et andet forskerhold med succes har kureret mus med Rett Syndrom en type af autisme ved at udskifte en del af knoglemarven. Både Kapser Lage og Hjördis Atladottir advarer dog mod, at man gør sig for høje forhåbninger.»autismespektret er enormt bredt. Vi definerer det jo ved at se på symptomerne, men i virkeligheden gemmer der sig hundredevis af forskelligartede sygdomme bagved. De nye opdagelser giver et grundlag for, at vi en dag potentielt kan finde nogle vacciner eller kure, som kan have en god effekt mod nogle af varianterne. Men det er lidt ligesom at kolonisere Mars. Der er lang vej endnu,«siger Kasper Lage. B Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. lidtmere.dk/dv REJSEMÅL DANSK VESTINDIEN Paradisøer og vores gamle aner REJSEMÅL 14 dages spændende kombinationsrejse med en uge på St. Croix og en uge på St. Thomas med besøg på St. John. Efter bare 10 timers direkte fly starter eventyret i paradis. Her findes den smukkeste natur, de skønneste hvide strande, det klareste blå hav med smukke koralrev. Derudover emmer øerne af den spændende, gamle historie fra den danske kolonitid. I har 3 udflugter inkluderet på henholdsvis St. Croix og St. Thomas hvor I bl.a. kommer til Christiansted, Frederiksted, plantager. En rejse hvor I både får en masse dansk historie og smuk natur. PRIS 18.998,- Pris pr. person i delt dobbeltværelse. Inkl. velkomstmøde, morgenmad, spændende udflugtspakke. Dansk rejseleder. VARIGHED OG AFREJSE 14 dage. Afrejse fra Billund d. 23/1 og d. 20/3 2013 eller afrejse fra København d. 2/1 og d. 27/2 2013. MERE INFO Se hele programmet på lidtmere.dk/dv eller kontakt Bravo Tours på 7010 1077. Oplys arrangement kode 1229C for at få dette tilbud.
08. / NATIONALT / BERLINGSKE / 1.SEKTION / LØRDAG 20.10.2012 REDIGERET AF KELD NISSEN. LAYOUT: PETER TEGLLUND»Kommer jeg på forsiden?«spørger Simon Sansome. Han arbejder i IKEA, Gentofte, og elsker både kantinen og kollegerne. Mange med autisme vil gerne deltage i samfundet, men har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Foto: Erik Refner Gule poser. Simon Sansome er blandt de heldige med autisme, der får hjælp til at komme i arbejde. Alt for ofte overser samfundet de voksne autisters potentiale. I stedet havner de på plejehjem eller førtidspension. Folk som Simon er guld værd»godmorgen,«råber Simon Sansome til den polske rengøringsmand. Der er stadig to timer, til IKEA åbner.»dzień dobry«betyder god dag, men jeg har glemt, hvordan jeg siger til ham, at han skal arbejde hurtigere,«griner Simon, mens han fylder de hvide bure med gule IKEA-poser. I Danmark lider knap en pct. af danskerne ligesom Simon af autisme. Meget få af dem kan ligesom Simon Sansome hver dag gå på arbejde og bidrage til det gode humør, firmaet og samfundets bundlinje. Det burde ellers ikke være så svært, mener Mads Pilegård Jensen, erhvervsinstruktør ved Center for Autisme og bindeled mellem firmaer som IKEA og personer som Simon Sansome.»Der skal så forsvindende lidt til, for at det her kan fungere i rigtig mange virksomheder,«siger han. Sammen med Simon er der i dag tre andre med autisme på arbejde, og Mads Pilegård Jensen har en liste med arbejdsopgaver såsom at tørre skærmene af og fordele de gule poser i varehuset.»hvor vi andre ser en skov, ser de her fyre 1.000 træer. Mange med autisme ser ikke helheden, og jeg kan ikke bare sige»ryd op ved kasserne«. Man må være mere specifik. Det er derfor, jeg har den her liste,«forklarer Mads Pilegård Jensen. Der findes uendeligt mange grader af autisme, ligesom det er forskelligt, hvorvidt sygdommen inkluderer begavelsesmæssige problemer. Derfor er der naturligvis stor forskel på, hvilke job de kan påtage sig. Både Simon Sansome og Mads Pilegård Jensen indrømmer gerne, at det lille hold ikke er det mest effektive i verden. IKEA stiller lokaler, kantine og kompetence til rådighed, men lønnen betaler kommunerne. Et hold kæft-bolsje Andre gange er det kun ganske få tiltag, der kan hjælpe autister til at træde fuldt ind på arbejdsmarkedet under noget nær almindelige forhold. I Nordjylland har Autismecenter Nordbo eksempelvis gode erfaringer med at lade personer med Aspergers syndrom ombygge computere. Centeret håber at starte en selvstændig virksomhed inden for få måneder. Personer med Aspergers syndrom er ofte blandt dem, der har bedst muligheder på jobmarkedet, fordi de som regel er fuldt begavede. Alligevel er projekter som det i Nordjylland sjældne.»det er djævelsk svært at finde et arbejde. Markedets mantra er fleksibilitet og omstilling. Det er præcis det modsatte af, hvad autister er gode til,«siger Aage Sinkbæk, der er formand for Aspergerforeningen. Han efterlyser initiativer, der kan hjælpe voksne med autisme ud på arbejdsmarkedet.»det er, som om kommunerne tror, at vi Den lukkede verden Y Berlingske stiller i disse dage skarpt på det, man kan kalde danskernes nye folkehandikap. H Diagnosen autisme dækker over et bredt spektrum af sygdomme, der blandt andet kategoriseres som infantil autisme eller Aspergers syndrom i daglig tale asperger. H Ca. 20 pct. af de med autisme har begavelsesmæssige vanskeligheder i større eller mindre grad. H Den mest udbredte form for autisme i Danmark er asperger. H Den blev en officiel del af autisme-spektret i 1994, og mange voksne mennesker kan lide af sygdommen uden at have diagnosen, fordi den ikke fandtes, da de var børn. H Personer med asperger er normalt begavede, men har vanskeligheder med socialt samspil og kan udvise stereotyp og ufleksibel adfærd. H Kun hver fjerde, der får en autismediagnose, er en pige. KILDE: SOCIALSTYRELSEN. bliver helbredt, når vi bliver voksne. Det gør vi ikke. Og i stedet for at have programmer, der kan støtte folk med asperger i arbejde, får vi et hold kæft-bolsje i form af førtidspension,«siger Aage Sinkbæk. Fokus på børnene Børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang er enig i kritikken.»vi har slet ikke været gode nok til at hjælpe unge med autisme ud i verden efter skolealderen. Vi er simpelthen nødt til at se på jobs til dem med et særligt behov,«siger hun. Ifølge Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme har både psykiatrien og kommunerne haft fokus på børnene.»det er jo selvfølgelig berettiget, men der er slet ikke taget højde for, at de her børn vil vokse op, og at de stadigvæk vil have autisme. Ofte er de voksne med autisme blevet placeret på plejehjem eller psykiatriske institutioner, hvor der er en stor risiko for, at de helt mister livsglæden,«siger hun. Kort før åbningstid navigerer Simon hjemmevant en vogn med gule poser gennem de labyrintiske gange. Han har mellem 60 og 70 Facebook-venner fra IKEA og hilser glad, når han møder nogen. Her bliver han ikke mødt af psykologer, pædagoger og sagsbehandlere, men af kolleger. Han ved godt, at han er autist, og at det gør ham anderledes, men det bekymrer ham ikke.»hvem er egentlig normal i denne verden?«siger han og griner. Igen. B
Kristina Biolzi. Hendes søn, Marcus Biolzi, er fem år gammel og har infantil autisme. Foto: Jeppe Vejlø PLUS logo C 35 r et år siden blev Kristina Biolzis søn diagnosticeret som en af de 50.000 danskere med tallet Autisme. er eksploderet For et år de siden seneste blev 20 år, Kristina og i dag Biolzis er én pct. søn af danskerne diagnosticeret officielt som autister. en af de 50.000 danskere med autisme. Antallet er eksploderet de seneste 20 år, og i dag er én pct. af danskerne officielt autister. cus er helt perfekt Marcus er helt perfekt bare ikke helt. I praksis er han glad for at lege, har Marcus indhentet det forsømte og mere han ikke kan flyve, hvis han kravler ud ad mest med voksne, men også med andre børn til. vinduet,«siger Kristina Biolzi. hvis han er tryg ved dem.»det hedder en hætte,«siger han, når hans Det fortæller hans mor, Kristina Biolzi. mor kalder trøjens hætte for en hue. Ingen kur mod autisme Marcus Af Thorkil Biolzi Jacobsen helt Hun får jævnligt et kram af sin bare lille dreng. ikke helt. I Han praksis er godt er i han gang glad med for at lære at lege, at skrive har og Marcus Det går indhentet hurtigt fremad det forsømte med Marcus, og mere men m år. // Han thja@berlingske.dk elsker Transog sin lille hund Sylvedet, inden han løber ind på værelset efter en engelsk. ingen kur mod autisme, og lige meget hvad Han får til gengæld et kys på toppen mest af hove- med voksne, kan sige men lange også sætninger med andre på både børn spansk til. og træerne vokser ikke ind i himlen. Der findes hvis han er tryg ved dem.»det hedder en hætte,«siger han, når hans vle op i den høje seng og Transformer-dukke eller noget at drille Sylvester med. Det fortæller Rain hans Manmor, Kristina Biolzi. mor kalder autist trøjens resten af hætte sit liv. for en hue. Marcus eller hans mor gør, vil han være holder»vil ham du se i mit hånden, legetøj?«trapperne På til overfladen tredje sal er Marcus Biolzi en helt Hun får jævnligt For et år et siden kram kom af sin diagnosen lille dreng. så: Infantil Han er godt Han vil i gang altid med være at utryg lære ved at skrive drastiske og r, hvis almindelig hans mor dreng tæller på Det fem perfekte år. Han barn elsker Transformers, legepladser Da og Marcus sin lille blev hund født 24. Sylve- juni 2007, det, var inden der han endelig løber at ind få klar på besked, værelset men efter på samme en engelsk. tid Kristina vil altid skulle passe på at bevare Han får til gengæld autisme. et Det kys var på en toppen lettelse for af Kristina hove- Biolzi kan sige forandringer lange sætninger og kaotiske på både omgivelser, spansk og mt. g, Marcus ster. Han ikke kan. selv kravle ingen op tegn i den på, høje at babyen seng og i Kristinas Transformer-dukke arme lød ordene eller som noget at fra drille»rain Sylvester Man«, filmen roen og tålmodigheden, når hun er sammen at kigge hoppe andre ned, menneikke spille fodbold eller begyndte i dagpleje, begyndte de første tegn»pludselig havde mit perfekte barn den ne»marcus er autist, men han er ikke nogen hvis man skulle holder have et ham handikap. i hånden, Men efter at Marcus med. hvor Dustin Hoffman spiller autistisk geni. Rain Man med sit barn. og han kan løbe op ad trapperne til tredje sal For et år siden kom diagnosen så: Infantil iske. at vise sig. Han isolerede sig og kom bagefter diagnose, og jeg vidste ikke, hvad det var,«rain man. Han lærer små ting, at holde øjenkontakt Det var længere en lettelse for eksempel, for Kristina og det Biolzi bliver af 50.000 på under danske ti sekunder, autier på sekunderne fagsprog: En lidt af de langsomt. stadig et stærkt begrænset sprog. Da Marcus blev på jagt født gennem 24. stuen juni efter 2007, sit legetøj. var der endelig nemmere at få klar og besked, nemmere men for på hver samme dag, fordi tid sprogligt. hvis Da hans han var mor to år tæller Det perfekte barn gammel, havde han siger Kristina, mens Marcus sender hunden autisme. inden for Men autismespekige udtryk Han er valgt, har svært fordi ved gestue. at kigge andre menne- skulle have et sygdom handikap. skulle Men væk,«efter siger hun. at Marcus hvor Dustin men. Hoffman Han er jo stadig spiller perfekt,«autistisk siger geni. Kristina der er også ting, Kristina Marcus Biolzi ikke fik kan. Marcus flyttet ingen til vug- tegn på,»i at begyndelsen babyen i ville Kristinas jeg bare arme have, at lød den ordene jeg bliver som noget klogere fra på»rain ham og Man«, på sygdom- filmen sme sker en i sygdom øjnene. med Han kan»jeg ikke tænkte spille fodbold egentlig, at eller det var begyndte dagpleje-moren, der var doven og ikke inddragede Marcus om de konflikter, mange forældre har Marcus har sat sig ind til hende, og Sylve- dagpleje, I begyndte minder Kristinas de første konflikter tegn med»pludselig Biolzi. havde mit perfekte barn den ne ryk. forstå, hvis folk er ironiske. at vise sig. Han isolerede sig og kom bagefter diagnose, og jeg vidste ikke, hvad det var,«n autist, har man set én ham ordentligt. Men i vuggestuen fortsatte med deres børn. Han er stædig, har svært ved ster har fået lov til at hvile ud på et tæppe. En fte for at Marcus påpege, at Biolzi man er mønstret, en af 50.000 og det danske blev klart, autister, autister eller som i bås. man normal,«siger på siger fagsprog: hun. En af de stadig et stærkt helt begrænset ind i legene sprog. med sine dukker. Forskellen på jagt gennem Marcus sidder stuen og efter kigger sit legetøj. lidt på den hoved- at han ikke sprogligt. var helt Da at han fokusere var to på år sin gammel, mors beskeder havde han og lever siger Kristina, Transformer-dukke mens Marcus har mistet sender hovedet, hunden og at sætte rcus. der Han har har en infantil diagnose inden Et større for udredningsarbejde autismespektret. det, Det at lidt han omstændige har imens udtryk kom Marcus er valgt, i en fordi specialbørnehave, gestue. kan have svært ved at adskille dem fra virke- sygdom skulle»det væk,«er o.k., siger vi finder hun. det igen,«siger gik i Kristina gang, og Biolzi ligger fik i detaljen. Marcus Legene flyttet kan til koge en vug- over, og han»i begyndelsen løse robot. ville jeg bare have, at den etyder orstå det sociale illustrerer, sammenrt ved at kommunikere nende vanskeligheder.»når han leger Hulk, så mener han det sgu. Marcus synker en enkelt gang. at autisme hvor en er stue en er sygdom dedikeret med til børn med»jeg lig- tænkte ligheden. egentlig, at det var dagplejemoren, der var doven og ikke inddragede Marcus om de konflikter, mange forældre har I dag Kristina. minder Kristinas konflikter med mange forskellige udtryk. mennesker. Det passer Her begyndte en positiv udvikling, og i dag Jeg har brugt lang tid på at forklare ham, at»det er o.k.,«siger han. B»Når man har set én autist, har man set én autist,«siger fagfolk ofte for at påpege, at man skal være forsigtig med at sætte autister i bås. En af dem er Marcus. Han har infantil autisme, og officielt betyder det, at han har problemer med at forstå sociale sammenhænge og dermed svært ved at kommunikere og begå sig med andre mennesker. Det passer ham ordentligt. Men i vuggestuen fortsatte mønstret, og det blev klart, at han ikke var helt normal,«siger hun. Et større udredningsarbejde gik i gang, og imens kom Marcus i en specialbørnehave, hvor en stue er dedikeret til børn med lignende vanskeligheder. Her begyndte en positiv udvikling, og i dag med deres børn. Han er stædig, har svært ved at fokusere på sin mors beskeder og lever sig helt ind i legene med sine dukker. Forskellen ligger i detaljen. Legene kan koge over, og han kan have svært ved at adskille dem fra virkeligheden.»når han leger Hulk, så mener han det sgu. Jeg har brugt lang tid på at forklare ham, at D Den lukkede verden I Danmark er antallet af personer med en han ikke autismediagnose kan flyve, steget hvis fra han 7.000 kravler i 1994 til ud ad vinduet,«cirka 50.000 siger Kristina i dag svarende Biolzi. til knap én pct. af befolkningen. Ingen Hvordan kur mod åbner autisme samfundet dørene for de, Det går der har hurtigt svært ved fremad at begå med sig i en Marcus, verden men med voksende fokus på fleksibilitet? træerne vokser ikke ind i himlen. Der findes ingen Og kur hvordan mod stiller autisme, lærere, og psykologer lige meget og hvad familie sig bedst over for autisternes lukkede verden? Marcus eller hans mor gør, vil han være autist resten af sit liv. Han Berlingske vil altid stiller være de næste utryg dage skarpt ved drastiske på det, man kan kalde danskernes nye folkehandikap. og kaotiske omgivelser, og forandringer Kristina vil altid skulle passe på at bevare roen og tålmodigheden, når hun er sammen med sit barn.»marcus er autist, men han er ikke nogen rain man. Han lærer små ting, at holde øjenkontakt længere for eksempel, og det bliver nemmere og nemmere for hver dag, fordi jeg bliver klogere på ham og på sygdommen. Han er jo stadig perfekt,«siger Kristina Biolzi. Marcus har sat sig ind til hende, og Sylvester har fået lov til at hvile ud på et tæppe. En Transformer-dukke har mistet hovedet, og Marcus sidder og kigger lidt på den hovedløse robot.»det er o.k., vi finder det igen,«siger Kristina. Marcus synker en enkelt gang.»det er o.k.,«siger han. B B 4
PLUS logo C 35 med en i 1994 til p én pct. erden e for de, verden tet? ger og es lukkarpt på e folke- B Ny folkeskole har ikke plads til autister Matematikundervisningen kan flyttes til skolens værksted. Elever skal arbejde i grupper og lave podcast. Sådan lød nogle af ideerne, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for nylig åbnede Folketinget. Overenskomstforhandlingerne mellem kommunerne og lærerne er i gang, og de skal danne grundlag for, at statsministerens vision skal blive til virkelighed. Nu melder der sig imidlertid et problem. Eller rettere sagt: Mange tusinde. Landsforeningen Autisme advarer mod, at den nye folkeskole vil afskære den stadigt større del af befolkningen med en autismediagnose.»alt det her projektarbejde kan mange børn med autisme ikke finde ud af. Det er for løst og for ustruktureret,«siger Heidi Thamstrup, næstformand i Landsforeningen Autisme. Bekymringen om, at den kommende folkeskolereform vil ekskludere de mange tusinde børn med autisme, står i stærk kontrast til regeringens politik om inklusion. I regeringsgrundlaget definerer man fremtidens skole så ledes:»en folkeskole hvor færre elever modtager specialundervisning, og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.«inkluderet mod sin vilje Ønsket om at flere skal inkluderes i en folkeskole, der samtidig skal være mere projektorienteret, er en cocktail, der kan føre til store psykologiske problemer, frygter Heide Thamstrup.»Mange forældre oplever, at deres børn bliver presset ind i normalmiljøer, som de ikke har kompetencerne til at fungere i. I sidste ende medfører det, at børnene får angst og depressioner, før vi får taget ordentlig hånd om det,«siger hun. I Københavns Kommune er man langt med at føre inklusion ud i hverdagen på byens skoler.»jeg kan godt forstå den lærer eller forælder, der er bekymret,«siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), men maner til besindighed. Inklusion skal følges op af en opgradering af skolernes fysiske forhold, pædagogiske ressourcer og lærernes kompetencer, mener hun. I København medfører det blandt andet, at specialskolerne skal fungere som kompetencecentre for almindelige folkeskoler. B Paradoks. Private På trods banking-kunde af en Carsten Schjøth bred politisk ambition om større inklusion af autister lægger regeringens ideer om en ny folkeskole op til det præcist modsatte. Formuerådgiver i Sydbank Jakob Borrits Marcussen D Den lukkede verden skole har ikke plads til autister Matematikundervisningen kan flyttes til skolens værksted. Elever skal arbejde i grupper og lave podcast. Sådan lød nogle af ideerne, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for nylig åbnede Folketinget. Overenskomstforhandlingerne mellem kommunerne og lærerne er i gang, og de skal danne grundlag for, at statsministerens vision skal blive til virkelighed. Nu melder der sig imidlertid et problem. Eller rettere sagt: Mange tusinde. Landsforeningen Autisme advarer mod, at den nye folkeskole vil afskære den stadigt større del af befolkningen med en autismediagnose.»alt det her projektarbejde kan mange børn med autisme ikke finde ud af. Det er for løst og for ustruktureret,«siger Heidi Thamstrup, næstformand i Landsforeningen Autisme. Bekymringen om, at den kommende folkeskolereform vil ekskludere de mange tusinde børn med autisme, står i stærk kontrast til regeringens politik om inklusion. I regeringsgrundlaget definerer man fremtidens skole så ledes:»en folkeskole hvor færre elever modtager specialundervisning, og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.«inkluderet mod sin vilje Ønsket om at flere skal inkluderes i I Danmark er antallet af personer med en en folkeskole, der samtidig skal være autismediagnose CARSTEN steget fra 7.000 i 1994 til ERmere ALTID projektorienteret, er en cocktail, cirka 50.000 i dag svarende til knap én pct. af befolkningen. der kan føre til store psykologiske problemer, frygter Heide Thamstrup. Hvordan åbner PÅ samfundet JAGT dørene for de, EFTER»Mange forældre oplever, at deres der har svært ved at begå sig i en verden børn bliver presset ind i normalmiljøer, som de ikke har kompetencerne med voksende fokus på fleksibilitet? NYE MULIGHEDER Og hvordan stiller lærere, psykologer og til at fungere i. I sidste ende medfører familie sig bedst over for autisternes lukkede verden? ner, før vi får taget ordentlig hånd om det, at børnene får angst og depressio- det,«siger hun. Berlingske stiller Får Carsten de næste færten dage skarpt af en på god forretning, giver han ikke det, man kan op, kalde førdanskernes byttet inye hus. folkehandikap. Jakob og Sydbank har samme tilgang Og jo mere udfordrende I Københavns jo bedre. Kommune er man langt til med at skabe at føre overblik og pleje hans formue. Senest er det blevet til en inklusion ud i hverdagen på byens skoler.»jeg kan godt forstå den lærer investering i charmerende sommerhuse. eller forælder, der er bekymret,«siger børne- og ungdomsborgmester Anne HVADKANVIGØREFORDINFORMUE? Vang (S), men maner til besindighed. Vil du også have din egen formuerådgiver Inklusion og adgang skal følges til op af en opgradering hør, hvad af skolernes vi kan fysiske forhold, et team af eksperter, så ring til os og gøre for din formue. pædagogiske ressourcer og lærernes kompetencer, mener hun. Ring på 70 10 78 79 og aftal et møde. I København medfører det blandt andet, at specialskolerne skal fungere som kompetencecentre for almindelige folkeskoler. B 10161.0711 LB.DK/PLUS 10161.0711 5 C P N F o J b in H V e g R
PLUS logo C 35 B erl i NGske BUsiN ess MAGAsiN / 3. SEKTION / TORSDAG 23.08.2012 20 / perspektiv LB.DK/PLUS De skæve hjerner er kommet i højere kurs i USA, fordi de tænker anderledes og får værdifulde ideer. Mange store iværksættere var ordblinde eller ADHDere, ligesom aspergeres og autisters evner kan have stor værdi. Når de skæve hjerner tager over I Danmark sender vi dem i specialklasser, på specialskoler, i beskyttede værksteder, vi pumper nogle af dem med medicin, vi sender andre på førtidspension. De skæve børn og voksne, der afviger fra normalitetsbegrebet og forstyrrer produktionen i klasselokalerne og på arbejdspladserne. De ordblinde, dem med ADHD eller aspergers syndrom, de såkaldte autister. I USA har de mere progressive virksomheder udviklet et andet syn på afvigerne. De hylder dem. Forsøger at ansætte dem. Betaler dem høj løn. Grunden er den sædvanlige i den amerikanske kultur: De forstår at lave penge. Fordi de tænker anderledes. En undersøgelse fra den britiske Cass Business School viser, at 35 procent af iværk sætterne er ordblinde, hvor tallet i den samlede befolkning er 10 procent. Blandt direktører i etablerede virksomheder er derimod kun en procent ordblinde. Hvem taler vi om? Henry Ford, der grundlagde en bilfabrik, Thomas Alva Edison, hvis opfindelser grundlagde General Electric, Walt Disney, der grundlagde et filmselskab, men også Ikeas Ingvar Kamprad, Virgins Richard Branson, Ciscos John Chambers og såmænd tidens ikon over alle Apples Steve Jobs. selvstændige og uddelegerende: Hvorfor mon? Der er ifølge forskerne flere forklaringer. En er, at de ikke kunne finde sig til rette i de etablerede skoler eller arbejdspladser. Så de skabte deres egen virkelighed. Og når de fik succes med det, kan det hænge sammen med, at de tidligt lærte sig at uddelegere, arbejde gennem andre og søgte mod andre færdigheder end at undgå fejl i retskrivning og læsning, som direktørerne i etablerede virksomheder er særligt dygtige til. Det samme gælder ADHD. Mennesker, der ikke er i stand til at koncentrere sig ret længe om én ting og hurtigt keder sig, kan være katastrofale som medarbejdere. Til gengæld kan de være en guldgrube af ideer og smitte med deres begejstring for det nye. Hvem har så ADHD? Vi fik vist nævnt Richard Branson og Walt Disney. Også det BUSINESS INNovAtIoN Af Mikael Lindholm Stifter, Innovation Inside // bbm@berlingske.dk havde de, ja. Men eksperterne peger også på Donald Trump, Jamie Oliver, Oprah Winfrey, John F. Kennedy og Winston Churchill, for at nævne nogle. Som David Neeleman, stifter af luftfartselskabet JetBlue,udtrykker det: Min ADHD-hjerne søger naturligt efter bedre måder at gøre tingene på. Med mit rod, træghed, manglende fokus og alt det andet skidt, kommer der også en kreativitet og en evne til at løbe risici. Og trods alt hvad er bedre motivation for opfindsomhed end at kede sig? rainman-typerne: Så er der aspergerne eller autisterne, som filmen Rainman gjorde kendte. Deres særtræk er, hvad investorerne i Silicon Valley jagter mere end noget andet. Fordi deres hjerner på mange måder fungerer som en drømme it-programmør: De er manisk interesserede i snævre emner, har en passion for tal, mønstre og maskiner. De finder gentagne indsatser berigende og interesserer sig ikke for det sociale. Netop de dygtige it-programmører har det med at knække koder til noget, der skaber guld. Tænk på for eksempel Bill Gates og Microsoft, Mark Zuckerberg og Facebook, F I USA har de mere progressive virksomheder udviklet et andet syn på afvigerne. De hylder dem Craig Newmark med Craigslist. Selvfølgelig kan særhederne være for svære til at håndtere eller blive anvendt destruktivt. Men interessen i erhvervslivet for potentialet i de skæve hjerner vokser, og med den vokser også indsatsen for at rumme dem. Hvilket er godt det samme. For ikke nok med at afvigerne og nørderne kan levere den kreativitet og energi, som normalstaben ofte ikke kan, der bliver også flere af dem. De skæve hjerner på arbejdspladserne har det med at blive gift, og ud af det kommer der flere, mere skæve hjerner. Ifølge en undersøgelse fra Cambridge University er der større sandsynlighed for, at to hyperstrukturerede hjerner får et barn med asperger eller autisme. I Eindhoven i Holland, hjemby for elektronikgiganten Philips og et af Europas teknologicentre, er der to til fire gange flere børn med autisme, end i andre hollandske byer. Cambridgestuderende i matematik, fysik og ingeniørkundskab har større sandsynlighed for at have autisme i familien end studerende, der læser engelsk og litteratur. Hvis nørderne tager over, hvad er så fremtidsudsigten for hele normalspektret? Den er såmænd udmærket. Der er i den grad behov for mennesker, der organiserer og systematiserer verden omkring de skæve hjerner. Men de skal lære at værdsætte og rumme afvigerne, hvis deres virksomhed og arbejdsplads vil kapitalisere på skævheden. Sjovt nok har The Economist bemærket, at Danmark er hjemsted for en af de virksomheder, der viser, hvordan de skæve hjerner for alvor kan aktiveres. Hos Specialisterne i Ballerup ansætter man mennesker med aspergers syndrom og sælger dem ind som konsulenter til virksomheder, hvor de blandt andet tester it-systemer. Med den viden kunne Danmark være et af de lande, der for alvor udnytter vækstpotentialet i, hvad andre ser som misfits. Først skal vi lære at se på dem som andet end handicappede men snarere som mennesker med særlige evner. Hvilket jeg personligt ser som vældigt opløftende, da jeg som far til to drenge med ADHD nu kan krydre mine bekymringer med håb. B B 6