Nordisk Filatelistisk Tidsskrift

NFT Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Nr. 1 / Marts 2010-117. årgang Den 10.2.10 overgik Post Danmark til selvklæbende frimærker - den største ændring i produktionen siden 1933. On 10 Feb. Post Danmark switched to self-adhesive stamps - the most significant change in production since 1933. Kjøbenhavns Philatelist Klub NFT 1 Danmarks frimærkesamler forening 2008/1

Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Redaktion - artikler og annoncer Morten Johan Lintrup, Uffesvej 9, 3600 Frederikssund 47 38 58 07 / 30 77 14 97, ml@kpk.dk Illustrationer til artikler scannes i minimum 300 dpi JPG, PNG, BMP, PSD eller TIFF format. Tegninger, fx af stempler o.lign. scannes i naturlig størrelse i TIFF-format og gemmes i 1200 dpi (min. 600 dpi). Sendes på en CD-rom med posten eller sendes via e-mail til NFT redaktøren. Billeder indlejret i dokumenter, fx PDF- og Word-filer, er uegnede til videre reproduktion og billederne skal derfor medsendes separat. Annoncepriser (excl. moms): 1/1 side farve 2.200 kr. 1/2 side farve 1.250 kr. 1/4 side farve 700 kr. 1/8 side farve 400 kr. Priserne gælder færdigt, digitalt materiale. Rabat 10% ved gentagne indrykninger. Deadlines Udgivelse 1. februar primo marts 1. maj primo juni 15. august ultimo september 1. november primo december Abonnement på NFT: Pris kr. 300 årligt inkl. moms, kan tegnes ved henvendelse til KPK s kasserer (se side 46). Andet vedrørende NFT abonnement: KPK c/o Thomas Høiland Auktioner A/S, Lygten 37, 2400 København NV. Køb af ældre numre: Bent Keith Hansen, Æblehaven 34, 3400 Hillerød,.48 26 22 33 / bkh@kpk.dk Tryk: AKA-print A/S ISSN 0903-3440 Dagstempel nr. 7 ved Korsørruterne.......................................... 3 Fremstillingen af Tasmaniens Key Plate Issue................................. 7 10 øre våbentype, 2. udgave; supplement...................................... 18 * Indkaldelse til GENERALFORSAMLING den 17.3.2010....................... 20 * Formandens beretning for året 2009......................................... 22 * KPK info, inkl. mødeprogram............................................ 24 * Resultatopgørelse pr. 31.12.2009 samt budgetter............................... 26 Tofarvet seminar på Antvorskov Kaserne i Slagelse.............................. 28 Nyheder om de tofarvede 3 øre tryk 23 og ny 3 øres ovaltype OM.3............... 29 Svensk postforskud 1920-35................................................ 34 * Årets sommermøde i KPK den 12.6.2010 på Bakken......................... 39 Postmuseets tofarvede helark bliver nu tilgængelige for alle....................... 41 * Årets jubilarer i KPK.................................................... 41 Mindeord: Den danske 4-blok, 1851-2010..................................... 42 Post Danmarks overgang til selvklæbende frimærker............................. 43 Redaktørens side......................................................... 47 Mødeprogram - se midteropslaget! 2 NFT 2010/1

Dagstempel nr. 7 ved Korsørruterne Af Kurt Hansen Da jernbanen i april 1856 blev ført igennem fra København til Korsør, oprettede Postvæsenet de såkaldte Korsørruter. Heri indgik de hidtidige ruter mellem Korsør og Nyborg og mellem Korsør og Århus, - og som noget nyt blev der etableret en rute Kiel Korsør Århus, idet man herved fik en hurtigere postfremførsel dels til det nordlige Jylland, dels til Holsten, Hamborg og det sydlige udland. Bemærk at den sidstnævnte fart ikke havde Korsør som Endestation, men kun som anløbshavn. Der blev oprettet 6 postbureauer ombord på de postdampskibe, der besejlede disse ruter, og til hvert postbureau blev der udnævnt en postekspeditør. De blev tildelt hver sit dagstempel og annulleringsstempel. Ved sygdom eller anden vakance blev der indkaldt en syvende postekspeditør; men denne blev ikke tildelt egne stempler; man anvendte stempler fra de skibe, der havde liggedag. Dette fremgår af nedennævnte skrivelse af 13. december 1864 fra Postinspektør H. G. Petersen til Generalpostdirektoratet: Den 7. Dampskibs-Postexpedient, der i en Række Aar har fungeret om Vinteren paa de fra Korsør farende Postdampskibe, har hidtil ikke været forsynet med Stempler o.s.v.; men har benyttet sådanne fra det Skib, der havde Liggedag. Ved den Forstyrrelse, der i indeværende Aar har været i Postfarten og navnligen derved, at Skibene ofte pludselig ere kommet ud af Postvæsenets Tjeneste [Forf.: på grund af krigen], er der kommet en del Uorden i Expedienternes Reqvisitter, og jeg maa derfor ansee det nødvendigt, at der til den 7. Expedient anskaffes: 1. Signet betegnet Dampskibs-Postexp. No. 7 2. Dagstempel 3. Annulleringsstempel 4. o.s.v. Af ovennævnte brev kan udledes, at den 7. dampskibspostekspedient har været reserveekspedient. Det var Korsørs postmester, der var chef for dampskibspostekspeditionerne, og det var også ham, der sørgede for, at en 7. postekspedient blev indkaldt. Det var nærliggende, at det blev en postmand fra Korsør eller Jernbanepostekspeditionerne, og for eksempel er det i november måned 1865 jernbanepostekspedient Knudsen, der overtager dampskibspostekspedient Brincks forretninger i anledning af dennes rejsetilladelse. Af korrespondance i Rigsarkivet kan ses, at Generalpostdirektoratet den 19. december 1864 sender det bestilte annulleringsstempel til postmesteren i Korsør. Annulleringstemplet havde nummer 222, men stemplet kendes ikke brugt ved Korsørruterne før 1. oktober 1867, idet det i mellemtiden havde været anvendt ved Feltpostkontor nr. 2. Dagstemplet til den syvende postekspedient blev afsendt fra København den 3. februar 1865; men det er uvist, hvornår det er kommet frem til Korsør, idet vinteren 1865 var meget streng, og af datidens aviser kan man se, at jernbanetoget fra København til Korsør i de dage sneede inde ved Ringsted, og at posten derefter måtte fremføres med slæde til Korsør. Der var i vinteren 1865 erklæret istransport over Storebælt i perioden 6. februar 5. april, og det betyder i praksis, at der i dagene forinden havde været store vanskeligheder med dampskibsfarten på grund af is, og at den derfor mere eller mindre var gået i stå før den 6. februar. Dagstemplet til postekspedient nr. 7 ankommer som nævnt ovenfor til Korsør Postkontor i dagene umiddelbart efter afsendelsen 3. februar 1865; men det vides ikke, om der på det tids- NFT 2010/1 3

Figur 1. Brev sendt 19. november 1865 fra Århus til Næstved. Dagstempel DSPK.EXP. No 7, hvilket stempel også er anvendt til annullering af frimærket punkt har været indkaldt en 7. postekspedient, og i givet fald er det ikke sikkert, at han befandt sig i Korsør på det tidspunkt, hvor dagstempel nr. 7 ankommer. Han kunne lige så vel være frosset inde i en af de andre havne, der havde anløb af Korsørruterne. På grund af de ovennævnte forhold er det er derfor nærliggende at antage, at postmesteren i Korsør ved dagstemplet nr. 7 s ankomst har beholdt det i sin varetægt indtil det skulle bruges. Et brev med stemplet vises i figur 1. I figur 2 vises et brev sendt 28. juni 1865 med Korsørruterne. Frimærket er annulleret med nummerstempel 187, og så vidt det kan ses, har dagstemplet speditionsnummer 7 placeret forneden til højre. (Se den forstørrede udgave af dagstemplet i figur 3). Det er påfaldende, at 7-tallet har samme størrelse som stemplernes tal for dato og måned og således er meget større end de andre stemplers tal for speditionsnummeret. Hvad der er sket, vides ikke; men forklaringen er givet, at det ankomne dagstempel nr. 7 ikke umiddelbart kunne findes, da det skulle bruges, og at der derfor skabtes et nyt dagstempel ved at indsætte et 7-tal i et af de bestående dagstempler. Dagstemplernes numre var en fast bestanddel af stemplet og ikke beregnet på at kunne skiftes ud som tallene for dato, måned og år. Der er derfor nok sket det, at det oprindelige nummer for et dagstempel er fjernet (standset ud) og i stedet er der loddet et 7-tal på. Om denne tankerække er rigtig, vides ikke; men den kunne godt være rigtig, blandt andet fordi det først kendte stempel med dampskibsspedition nr. 7 er 8. juli 1865, altså kort tid efter det i figur 2 viste brev. Det forekommer i hvert fald mærkeligt, at den først kendte dato for dagstempel nr. 7 af den lille type er ca. 5 måneder efter levering. Jeg har været inde på den tanke, om stemplet (se figur 2 og 3) kunne have et omvendt 2-tal; men den tanke er imidlertid opgivet, da 2-tallet for dato og måned har en lige fod forneden, medens det i figur 3 viste speditionsnummer har en hvælvet fod forneden svarende til stemplernes 7-tal for dato og måned. Desuden er 2-tallets opstreg mere skrå end 7-tallets opstreg. I figur 4 vises et aftryk af nogle dagstempler med ret tydelige 2- og 7-tal for dato og måned. Det er herefter min opfattelse, at dagstemplet på det i 4 NFT 2010/1

Figur 2. Kuvert uden afsender sendt med Korsørruterne og formentlig dampskibsbureau 7 stempel i stor type. figur 2 viste brev har speditionsnummer 7. Man kan rejse det spørgsmål, hvilket speditionsnummer det i figur 1 viste dagstempel oprindeligt har haft. Fotokopiering af de forskellige dagstempler på gennemsigtig film/ plastik, som lægges oven på det i figur 2 viste dagstempel, viser, at det ikke kan være dagstemplerne 3 6 inklusive, idet disse stemplers Figur 3. Forstørret udgave af det i figur 2 viste dagstempel. inskription fylder mere ved stemplets kant end dagstemplerne nr. 1 og 2. Desuden har dagstemplerne nr. 3 6 inklusive ordet No i midten til venstre, mens dette ord findes forneden til venstre på dagstemplerne nr. 1 og 2. Det oprindelige dagstempel kan således kun være nr. 1 eller 2. Dagstemplet med speditionsnummer 2 havde siden sommeren 1858 haft en afskåret fod på 2-tallet (se figur 5), og det er en fejl, som kan findes helt frem til oktober 1867. Da man næppe ville fjerne et defekt 2-tal og bagefter indsætte det igen, taler meget for, at dagstemplet oprindeligt har haft speditionsnummer 1. Denne antagelse bestyrkes af, at den sidst rapporterede anvendelse af dagstemplet med speditionsnummer 1 er 31. januar 1865, og at der 3. august 1865 tilstilles Korsør Postkontor et nyt annulleringsstempel med vedhæftet dagstempel med speditionsnummer 1 (kombineret stempel med først kendte anvendelsesdato 6. september 1865). Fotokopiering af tydelige dagstempler af nr. 1 på gennemsigtig film/plastik, som lægges oven på det i figur 2 viste brev, viser desuden, at disse stempler meget vel oprindeligt kan have været identiske. NFT 2010/1 5

Afslutningsvis vil jeg gerne bede samlerne om at gennemgå deres materiale og undersøge, om de har et tilsvarende dagstempel som vist i figur 2, og om de har dagstempel nr. 1 brugt i perioden 31/1 1865 8/7 1865. Litteratur: A. Tholl: Bureaustempler ved de kgl. postdampskibe på Korsørruterne 1856 1873 (NFT 1967). K. Hansen: Skibspost i Danmark i 1800-tallet. Figur 4. Aftryk af stempler med tydelige 2- og 7-tal i dateringsangivelsen. Figur 5. To stempler med afskåret 2-tal, henholdsvis før og efter 1/2-1865. Ny bog af Toke Nørby Toke.Norby@Norbyhus.dk 30-øres provisorierne - 1955-56 (ISBN 978-87-984623-3-0) Er netop udkommet, 256 s., kr 250 + evt. porto. Anmeldes i næste NFT, juni 2010. Ny bog udgives af KPK Omhandler Thieles frimærkeproduktion. Forventes udgivet i løbet af marts 2010. Anmeldes i næste NFT, juni 2010. 6 NFT 2010/1

Fremstillingen af Tasmaniens Key Plate Issue Af Lars Peter Svendsen Fremstillingen af Tasmaniens frimærker rummer mange spændende historier, og én af de mest interessante har jeg haft mulighed for at dokumentere gennem en række heldige indkøb over det sidste år. De La Rue & Company Limited s trykkeri i London kom på banen i januar 1870 ved en henvendelse fra the Crown Agent om at fremstille frimærker i et nyt design med Tasmanien som landenavn. De tidligere udgivne mærker var fremstillet af Perkins, Bacon og går under benævnelsen Chalon Heads. Disse var forsynet med det gamle navn for Tasmanien, nemlig Van Diemen s Land, selvom navneændring allerede fandt sted i 1856. I 1870 erne og 1880 erne producerede De La Rue herefter en række frimærkeværdier fra 1 penny til 5 shilling, som både blev trykt for nogles vedkommende i London og andre lokalt i Tasmanien. Den 23. oktober 1885 skrev the Crown Agent på vegne af regeringen på Tasmanien følgende til De la Rue: At blive afskibet, pr. dampskib, så hurtigt som muligt Én ny trykplade, indeholdende et hundrede og tyve (120) prægninger, til trykning af Tasmanian Postage and Revenue Stamps af en værdi af ti shillings (10/-). Farven skal være lys skiffer. Én ny trykplade, indeholdende et hundrede og tyve (120) prægninger, til trykning af Tasmanian Postage and Revenue Stamps af en værdi af to shillings og seks pence (2/6). Farven skal være lyserød. Design medfølger til begge værdier. Det er ønskeligt at designet for de nuværende 2d. og 1d. mærker skal følges af gravøren så tæt som muligt, præsenterende ordene Tasmania og Postage and Revenue som det fremgår af tegningen. To hundrede ark af et hundrede og tyve (120) aftryk pr. ark af Tasmania Postage and Revenue Stamps af værdien ten shilling (10/-). To hundrede ark af et hundrede og tyve (120) aftryk pr. ark af Tasmania Postage and Revenue Stamps af værdien to shilling og seks pence (2/6). De skal være gummierede og takkede, klar til brug. Papiret skal være vandmærket (TAS) som tidligere. Frimærkerne skal pakkes og forsegles i én pakke, med indholdet noteret på ydersiden. Pladerne skal sendes med frimærkerne. Følgeseddel sammen med faktura. Figur 1. Én af de to originale tegninger, der fulgte the Crown Agents ordre til De La Rue. Der var således ikke meget at tage fejl af, men De La Rue var ikke begejstret for ordren. De La Rue gjorde i starten af december opmærksom på, at de nye høje værdier 2/6 og 10/- shilling ville komme til at ligne eksisterende brugbare små værdier så meget, både i design og farve, at der var stor risiko for forveksling af de høje NFT 2010/1 7

mærkeværdier med de lave. Erfaringen havde vist vigtigheden af, at forskellige mærkeværdier burde være så ulige fra hinanden som muligt, ikke kun i farve, men også i design. De La Rue forslog derfor, at disse høje værdier blev fremstillet i et større design, end de eksisterende mærker, og at der anvendtes dobbelt opløselig farve, specielt da der var tale om stempelmærker, hvor der var risiko for, at blækannullering kunne forsøges fjernet ved afvaskning med vand eller kemikalier. Det blev derfor tilbudt, at der straks kunne laves nyt designforslag. Herefter foreligger en længere korrespondance for at sikre sig, fra begge parters vedkommende, hvilke farver, der anvendes på Tasmaniens frimærker på dette tidspunkt. Blandt andet fremgår det af korrespondancen, at De La Rue tog fat i frimærkekataloger fra frimærkehandlere for at kontrollere, hvorledes de enkelte frimærkeværdiers farve blev beskrevet dér. Endeligt den 16. december skrev the Crown Agent til De La Rue, at han var enig i vigtigheden af at stempelmærkerne skulle have et andet design, men havde svært ved at omgå Tasmaniens regerings præcise ordre om, at der skulle være så lidt forskel som muligt mellem de eksisterende mærker og de nye værdier. Derfor bad the Crown Agent De La Rue om at levere de nye design i henhold til den oprindelige ordre, men udføre 10/- værdien i et større format. Samtidig gik the Crown Agent ud fra at gravering af de nye plader vil tage så lang tid, at han fik mulighed for at checke op med den tasmanske regering om farven på mærkerne, og om den nye dobbelt opløselige trykfarve skulle anvendes. Sagen rullede imidlertid videre, idet De La Rue måtte gøre opmærksom på, at de havde rettighederne til den nye dobbelt opløselige trykfarve, og derfor måtte forestå trykningen af mærkerne. Samtidig bemærkede de, at et større mærkedesign ikke ville passe til det eksisterende vandmærkepapir (TAS), hvorfor det blev foreslået, at et andet eksisterende papir med vandmærke C.C. anvendtes. Det hele var nu blevet så kompleks, at the Crown Agent besluttede at bede De La Rue om at fremstille 100 ark provisoriske mærker med overtryk Postage and Revenue i værdierne 2/6 og 10/-, og allerede 28. december svarede firmaet, at det ville anmode om at igangsætte denne trykning med brug af de eksisterende one penny plader og trykke med den nye dobbelt opløselige farve. Igen afviste the Crown Agent ideen, idet man frygtede misbrug med falske overtryk af de eksisterende one penny mærker i Tasmanien. Det blev derfor foreslået at anvende en anden kolonis plader til fremstillingen. Der var imidlertid ikke andre kolonier, der både havde fået fremstillet 2/6 og 10/- mærker, og De La Rue fremsendte derfor den 6. januar 1886 ikke mindre end 13 forskellige helt nye designforslag til the Crown Agent, hvoraf ét af designene mindede om det, der senere blev til The Key Plate Issue. The Crown Agent var dog ikke interesseret i nogle af de nye design og returnerede dem, og endelig den 13. januar fremsendte De La Rue så eksempler på overtryk på mærker trykt med det, de kaldte the General Key Plate. Disse blev godkendt af the Crown Agent og fremstillingen af 2 gange 200 ark af henholdsvis 2/6 og 10/- overtryksmærker blev udført, og faktura fremsendt til Tasmanien den 9. februar 1886. Figur 2. Overtryk TASMANIA POSTAGE & REVENUE TWO SHILLINGS AND SIX PENCE på De La Rue s General Key Plate mærke. 8 NFT 2010/1

(svarende til 2-tallet på de engelske mærker) skulle trykkes i én farve. Pladerne skulle opbevares hos the Crown Agent for senere anvendelse. Ordren blev bekræftet dagen efter. Figur 3. Overtryk TASMANIA POSTAGE & REVENUE 10 SHILLINGS på De La Rue s General Key Plate mærke. Finansministeren på Tasmanien var dog ikke tilfreds med prisen på mærkerne. De havde håbet på at få en pris på 24 pr. plade, men var nu faktureret 92 pr. plade, hvorfor finansministeren bad the Crown Agent om at annullere ordren, og mærkerne kom således aldrig i brug. I mellemtiden havde man i Tasmanien brugt lokalt fremstillede stempelmærker, som var graveret af Alfred Bock, Hobart, de såkaldte St. George & Dragon Fiscal Stamps, og dem ville man vedblive med at anvende. Først i 1889 skete der for alvor noget igen, idet the Crown Agent forespurgte De La Rue, om firmaet var villig til at producere frimærker til en pris af 1 penny for 1.000 frimærker, hvilket blev accepteret med design af dronningens hoved som motiv. Den 20. maj 1891 skrev the Crown Agent således følgende omkring design til De La Rue: Designet skal svare til det engelske 2d. mærke (eksempel vedlagt) ordet Tasmania (som på Tasmaniens frimærker) skal erstatte Postage and Revenue på de engelske. Værdierne 2½d. og 5d. i open faced figures Figur 4. Det engelske mærke der var inspiration til de nye frimærker bestilt af the Crown Agent. De La Rue havde allerede i 1888 eksperimenteret med et nyt generelt frimærkedesign til de kolonier, de producerede mærker til gennem the Crown Agents. Prøvetrykkene var designet med teksten Postage & Revenue, et udskifteligt værdistempel og landenavn, og som prøvetryk blev landenavnet IMPERIUM graveret og trykt. Designet gik under navnet The Universal Key Plate. For dokumentation til graveringen fremstillede De La Rue seks forskellig essay-eksempler ved at overmale IMPERIUM med dækfarve og indskrive TASMANIA med hvid porcelænsfarve (figur 6). Hurtigt blev De La Rue klar over, at man ikke kunne anvende den dandy rulle, der var anvendt til fremstillingen af det vandmærkepapir, der var brugt til de tidligere udgivne frimærker. NFT 2010/1 9

Figur 5. Eksempel på De La Rue s Universal Key Plate prøvetryk med overskriften IMPE- RIUM. Figur 6. Èt af de 6 essays De La Rue fremstillede med TASMANIA skrevet med hvid porcelænsfarve. De La Rue skriver således den 5. juni 1991 til the Crown Agent Med reference til Deres ordre af 29. ulto., af 2½d. og 5d. postfrimærker, må vi meddele at vi har erfaret betydelige vanskeligheder med det vandmærkepapir produceret med den eksisterende dandy rulle med det resultat, at vandmærket er en del udenfor korrekt position. Vi foreslår derfor, med deres godkendelse, at lave en ny dandy rulle for vores egne omkostninger, og vedlægger et udkast for at vise den opsætning, vi anbefaler. Den eneste forskel er, at ordet TASMANIA er en smule mindre i størrelse, således at det tillader, at TAS vandmærket kan arrangeres således at det falder præcist på hvert mærke. Moderstempler blev graveret af både 2½d og 5d. mærkebilledet og moderstemplet til 5d. blev godkendt den 28. september 1891. Herefter blev 5d. blokken bortgraveret så denne resterende del at moderstemplet kunne anvendes til alle andre værdier end 2½d. Der blev derefter graveret værdiblokke til alle de forskellige mærker, der blev bestilt og leveret i perioden fra 1891 frem til november 1898, hvor 10d. mærket blev leveret. Kun 2½d er graveret i andet design og til trykning i én farve. Kilde: The De La Rue History of British Foreign Postage Stamps af John Easton. Vi vil sørge for, at den nye dandy rulle er færdig i god tid til fremstilling af papirerne for de nye værdier, 2½d og 5d, for hvilke trykpladerne ligger klar. Allerede 8. juni kommer der svar tilbage fra the Crown Agent om accept af produktionen af den nye dandy rulle. 10 NFT 2010/1

Figur 7. De La Rue s originalafskrift af brevet sendt til the Crown Agent om nyt vandmærke. (side 1) NFT 2010/1 11

Figur 8. De La Rue s originalafskrift af brevet sendt til the Crown Agent om nyt vandmærke. (side 2) Figur 11. Godkendelse af Master Die til brug for den nye Key Plate Issue. 12 NFT 2010/1

Figur 9. De La Rue tegning af, hvordan han ville foreslå vandmærkearket kom til at se ud. Figur 12. Aftryk af Master Die under værdiblok. NFT 2010/1 13

Figur 10. Det originale dokument fra Crown Agent om accept af fremstilling af det nye vandmærkepapir. 14 NFT 2010/1

Figur 13. 2½d. og 5d. farveprøvetryk fra De La Rue s arksamling med farvegodkendelser. 2½d. blokken er i marginalen påstemplet?1 DEC 91, og mærkerne blev begge frigivet til salg i Tasmanien den 12. februar 1892. Figur 14. De La Rue opbevarede en opskriftsbog, hvor farvesammensætningen til alle producerede frimærker var noteret. Her ses et udklip fra bogen med opskriften på farverne til 10d. Key Plate Issue samt farveprøve essays påklistret med teksten DE LA RUE & Co - LONDON. NFT 2010/1 15

Figur 15. To fireblokke fra De La Rue s arksamling med prøvetryk og godkendelse af farverne til 10d. mærket den 31 OCT 1898. 16 NFT 2010/1

Figur 16. Nogle af de andre frimærkeværdier af Key Plate Issue. NFT 2010/1 17

10 øre våbentype, 2. udgave; supplement af Bent Keith Hansen Efter offentliggørelse af en artikel om 2. udgave af 10 øre våbentype i NFT 4/2008 er jeg af Lasse Nielsen blevet gjort opmærksom på, at han på Den Tofarvede Studiegruppes hjemmeside har udlagt skanninger af en stor arkrest (42 mærker) og et helark, begge 2. udgave af 10 øre våbentype, og begge mig ubekendte. Beskrivelser af disse to ark samt beskrivelser af to større blokke med ukendt setting, begge fra 2. udgave, bringes her. Desuden bringes beskrivelser af nye galvanofejl, diverse tilføjelser samt enkelte korrektioner til førnævnte artikel. Fremtidige nye galvanofejl m.m. vil blive bragt på hjemmesiden, www.vaabentypen.dk Ajourførte skemaer over galvanofejl og andre ændringer bringes ligeledes på hjemmesiden. Adskillige af galvanofejlene i tryk 11B findes i det tryk, jeg tidligere har betegnet tryk 11/ 13B. De to ark er altså ikke fra samme tryk. Jeg har derfor indtil videre valgt at omdøbe det tryk, jeg tidligere har kaldt tryk 11B/13B, til tryk 13B. 18 NFT 2010/1

NFT 2010/1 19

Øvrige tilføjelser Position 19 og 20 i tryk 6B er hhv. matricetype 5 og 3 (oplyst af Lasse Nielsen); ingen galvanofejl. Korrektioner Tryk 17B position 38 er 2.1.27 og ikke 2.1.28, som ellers angivet i NFT 4/2008 Galvanofejl 2.5A.2 udgår, da den er identisk med galvanofejl 2.1.39. Bemærk, at farvepletten t/h i værdicirkel NØ mangler i denne galvano, og at farvepletten forneden i det øverste ovalbånd kun er antydet eller helt mangler (i hvert fald i mine eksemplarer). Flere positioner, hvor der har været tvivl, om matricetypen var 2 eller 5 (5A), og som har været angivet som matricetype 2, er ændret til matricetype 5 (eller 5A). Det skyldes, at jeg har fundet et ekstra kendetegn på matricetype 2 og 2A, nemlig at Nord-rammen tynder svagt til i Øst. Dette kendetegn drukner simpelhen i de mange meget tilspidsede rammer i 2. udgave. I 3. udgave, hvor stærkt tilspidsede rammer ikke findes, er det forholdsvis let at få øje på dette kendetegn. Den let tilspidsede ramme findes i knapt 60% af mærker med matricetype 2 og i godt 90% af mærker med matricetype 2A. En tak til Jørgen Kristensen og Stephen Grøn for at gøre opmærksom på hhv. gf. 2.2.68 og den farveløse streg i gf. 2.3.5. Generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i KJØBENHAVNS PHILATELIST KLUB Onsdag d. 17. marts 2010, kl. 19.30 I KPK s mødelokaler hos Thomas Høiland Auktioner A/S, Lygten 37, 2400 København NV. I henhold til vedtægternes 16 er dagsorden som følger: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om det forløbne år 3. Årsregnskab og status med påtegning af revisorerne 4. Behandling af forslag, der er stillet af bestyrelsen og rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne. (Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne) 5. Fastsættelse af medlemskontingenter for det kommende år 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer jfr. 19 a. Valg af næstformand. Jørgen Jørgensen er villig til genvalg for en ny 3 års periode b. Valg af bestyrelsesmedlem. Erik Hvidberg Hansen ønsker ikke genvalg Bestyrelsen foreslår valg af Peter Wittsten for en 3 års periode c. Valg af bestyrelsesmedlem. Jan Drejer har valgt at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen vil præsentere et forslag til ny provinsrepræsentant på generalforsamlingen. Valget vil være for en 2 års periode 7. Valg af ekstern revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af stats aut. revisor Henrik Bojer for 1 år 8. Valg af intern revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af Viggo Lauritsen for en 3 års periode 9. Eventuelt. Beretning og regnskab er offentliggjort samtidig med denne indkaldelse. 20 NFT 2010/1

Sælg frimærker på auktion 1864. 2 Skilling, 4. tryk. Perfekt postfriskt mærke. Solgt for 2.000 kr. 1870. 4 skilling, grå/rød. Linietakket 12 1/2. Sjældent, postfriskt mærke. Solgt for 2.100 kr. 1925. Gl. luftpost, 10 øre, grøn. Variant sten under plov. Solgt for 1.500 kr. 1854. 16 skilling, gråviolet. Postfrisk. Meget smukt og bredrandet mærke. Solgt for 8.800 kr. 1903. 100 Øre, grå/gul, vm.iii: Omvendt ramme. Sjældent og helt perfekt centreret postfriskt mærke. Solgt for 6.900 kr. Netop nu søges postkort og alle genrer af filatelistisk materiale til forårets frimærkeauktioner hos Bruun Rasmussen. Net-auktion Den første søndag i hver måned afholdes net-auktion. Her findes materiale i alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie. Traditionel auktion Flere gange årligt afholdes traditionel auktion med udsendelse af auktionskatalog. For yderligere information se bruun-rasmussen.dk eller kontakt frimærkeafdelingen på e-mail: frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller på telefon 8818 1210. Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale. 1884. 20 Øre, Våben, tryk 14b, pos.16-17. Ubrugt par med små og store hjørnetal. Solgt for 1.500 kr. Baltikavej 10 2100 København Ø Tel +45 8818 1111 Kommende eftersyn og auktioner: bruun-rasmussen.dk

Formandens beretning for året 2009 Det er altid spændende at se tilbage på et års aktiviteter, og med sig selv tænke igennem alle de oplevelser, man har haft i klubben. Det er ikke småting, der er sket siden sidste års beretning. Klubben er som en levende organisme, hele tiden i bevægelse i enten den ene eller den anden retning. Bestyrelsen har afholdt færre møder end tidligere år, men til gengæld afholdt vi i sommer et strategimøde en hel dag, hvor vi fik sat kursen for de tiltag, vi skulle arbejde med fremover. Det blev til 5 fokuspunkter, som der alle løbende arbejdes på: 1. Udbygning af hjemmesiden 2. Markedsføring af KPK 3. Lokalesituationen 4. NFT 5. Nordia 2012 Den nye hjemmeside er én af de største og vigtigste bedrifter, vi har opnået i 2009. Vi har skabt et fundament for dette vigtige informationsmedie, der kan bygges videre på i fremtiden. Vagn Jensen s fantastiske arbejde med registrering af danske håndstempler er nu lagt på siden, så alle medlemmer af KPK har adgang til mere en 10.000 A4 siders stempeldokumentation. Vi arbejder videre med, at Schäffers samling af de tofarvede også skal kunne ses på hjemmesiden, og vi vil således fremover offentliggøre mere og mere information for vores medlemmer. Den tofarvede studiegruppe vil være behjælpelig med at skrive introduktioner til de enkelte settings, efterhånden som de bliver lagt op på hjemmesiden. Vi kan se, at netop områderne for de tofarvede og stempelmaterialet, er noget af det der flittigt besøges, og i det halve år, hjemmesiden har været oppe, har vi haft mere end 8.900 besøgende. Jørgen Jørgensen har gjort og gør stadig et fremragende stykke arbejde for, at hjemmesiden skal være en succes. Ét af de markedsføringstiltag, der er gjort, er at KPK s forlag i samarbejde med Søren Chr. Jensen har stået for udgivelse af et prægtigt værk om H. H. Thieles bogtrykkeris historie. Det er et tiltag, som ikke blot gør KPK kendt herhjemme, men som også har betydning for klubbens navn i udlandet. Det blev tydeligt, da KPK på den internationale udstilling i Essen modtog FEPA s Certificate of Appreciation netop for det store arbejde klubben gør indenfor filatelistisk forskning og dokumentation i form af vores klubblad NFT, bogudgivelser og udstillingsaktiviteter. Jeg håber, mange af vores medlemmer vil anskaffe sig den nye bog, så Bent Keith Hansen kan få rigtig travlt med leveringerne fra Forlaget. Vores lokalesituation har ikke været stabil gennem 2009. Vi blev opsagt af lejemålet med Thomas Høilands Auktioner pr. 30. juni 2009, men med medvilje af Thomas Høiland blev kontrakten forlænget som et korttidslejemål. Denne usikkerhed, som dette medfører, er ikke holdbar på længere sigt, og der forhandles til flere sider om ny kontrakt. I 2010 skal der findes en varig løsning på klubbens lokalesituation. NFT er et uhyre vigtigt medie for vor klub. Mange af vores udenbys medlemmer har NFT som den væsentligste kontakt til Klubben. Vi har i 2009 arbejdet på at gøre NFT endnu bedre, hvilket jeg synes er lykkedes rigtig godt med de 4 numre udgivet sidste år. Bladet kan hamle op med nogle af de bedste klubtidsskrifter fra andre lande. Desværre måtte vores redaktør gennem de seneste 3 år René Kejlskov Jørgensen kapitulere ved udgangen af 2009 af tidsmæssige årsager, og heldigvis stod én af vores tidligere redaktører, Morten Lintrup, klar i kulissen til at tage en tjans igen. Der skal lyde 22 NFT 2010/1

en stor tak til René for hans indsats gennem årene, specielt efter overtagelse af det opsætningsmæssige arbejde af bladet efter Knud Tolbøls død. KPK s 125 års jubilæumsudstilling begynder at få sit fundament på plads. Der har det sidste halve år været intense forhandlinger med Post Danmark, om under hvilken form Nordia udstillingen skal gennemføres, og det er nu fastlagt, at udstillingen kommer til at foregå i november 2012 som en del af årets Frimærkeforum. Det bliver en udstilling med op til 1.000 rammesider, og der kommer en række aktiviteter før og efter udstillingen, som kræver hjælp ikke bare af klubbens egne medlemmer, men også fra omegnsklubberne. Ud over ovenstående fokuspunkter har klubben mange daglige gøremål. Ét af dem er vores klubmødeaktivitet med auktioner og foredrag. Svend Åge Marker har formået at skaffe fremragende materiale til auktionerne, hvor tofarvede auktionen i november var en flot ekstra auktion med mange bydende og godt salg. Foredragsrækken arrangeret af Rodian Salgren synes bare at blive bedre og bedre. Det er foredrag af meget høj og varieret karakter, og der er altid lagt op til en spændende aften. En stor tak til Rodian for hans store arbejde med at skaffe de rigtige personer til at give os ny viden og lærdom. Økonomisk set er klubbens resultat i balance, men det er kun takket være de indtægter, vi har fra vores formue. Omkostningsniveauet er stigende både til lokaleomkostninger og NFTomkostninger. Jørgen Puck gør et stort stykke arbejde for at styre klubbens økonomi, men i længden kan vi ikke fortsætte med at skulle leve af vores renteindtægter. Derfor er der behov for forøgelse af klubbens indtægter, og den bedste måde er gennem flere medlemmer. Vi kan se, at hjemmesiden forbedrer medlemsgrundlaget, men jeg vil bede alle medlemmer tænke på at skaffe nye potentielle medlemmer, som naturligvis kan drage fordel af de mange gode tilbud klubben har. Tænk på dine samlerkolleger her og i udlandet. Jeg er sikker på, at 2010 bliver et lige så spændende og foranderligt år for KPK som 2009. Der er mange udfordringer for klubben, der skal løses, og vi skal for alvor i gang med vores udstillingsforberedelser. Tak for et godt år. Lars Peter Svendsen, formand Kjøbenhavns Philatelist Klub Fra julebanko 9. december 2009. NFT 2010/1 23

KPK Information Mødeprogram Møderne finder sted hos Thomas Høiland Frimærkeauktioner A/S, Lygten 37, 2400 København NV. Møderne starter kl. 19.30. Kom i god tid af hensyn til låsesystemet. 3. marts 2010 Per Friis Mortensen: Penge er ikke alt En højt præmieret samling, som ikke har kostet en bondegård. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 10. marts 2010 En aften med den tofarvede studiegruppe Som altid med spændende og gennemarbejdet materiale. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 17. marts 2010 GENERALFORSAMLING Mød op og giv` DIN MENING til kende. 24. marts 2010 Poul Larsen: Den Maritime frimærkeklub Poul vil fortælle og vise klubbens store berøringsflade, fra skibspost over træskibe til luksuslinere og meget meget mere. Over 6 rammer vil aftenens foredragsholder behandle følgende emner: - Skibspost til og fra Danmark omkring år 1900 - Post til og fra de mindre danske øer - Skibspost i Danmark i midten af 1800-tallet - Skibspost til og fra Danmark i midten af 1800-tallet - Udsnit af Vikinger på frimærker - Udsnit af skibe bygget på danske værfter Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 31. marts 2010 Traditionen tro intet møde før påske. 7. april 2010 Skrammelauktion ved Svend Åge Marcher. 14. april 2010 Erland Hansen: Boerkrigen Erland har en meget stor viden om Sydafrika, som vi glæder os til at blive inviet i. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 21. april 2010 Besøg i Danmarks Nationalbanks Museum. Bemærk kl. 15.30. Det vil forgå som en guidet tur ved museets administrator, Bente Puck. Deltagerantal max, 30 KPK medlemmer. Forhåndstilmelding er nødvendig. Der SKAL medbringes billedlegitimation af sikkerhedsmæssige grunde. Besøget starter i Nationalbankens forhal, Havnegade 5, kl. 15:30 præcis og har en varighed på cirka. 2 timer. 28. april 2010 Mark Lorentzen. Post fra GB til DK, 1840- UPU! På forårets sidste mødeaften vil vi blive præsenteret for en helt ny samling - Mark viser ruter og takster fra den skæve frimærkeløse periode indtil UPU tager over og der indføres ensartede UPU takster. Der bliver vist halverede 1 d på breve - og danske frimærker som en del af blandingsfrankaturen. Efter kaffen: KPK - Aften: Har du et godt indslag/ 1 flaske god fransk vin på højkant. Husk vor lille auktion: 5 lot/pr. medlem. 12. juni 2010 Sommermøde Se særskilt annoncering side 39. 24 NFT 2010/1

Den tofarvede studiegruppe Mødedatoerne for foråret 2010 med tilhørende temaer er: Onsdag den 10. marts Se det almindelige mødeprogram Onsdag den 21. april Rammematricetype 5B Vi mødes klokken 18.30, se stedet på www. tofarvet.dk.vi indleder møderne med, at en eller to af deltagerne fortæller om, hvad de arbejder med for tiden. Til alle møder kan du medbringe mærker, som du gerne vil vise andre, eller som du gerne vil have kommentarer til (trykbestemmelse, placering m.m.). Er du interesseret i at høre mere om arbejdet i Den Tofarvede Studiegruppe kan du kontakte en af nedenstående personer: Henrik Stilling 61355750, henrikstilling@post.cybercity.dk Niels Hjersing 33113621, niels.hjersing@skolekom.dk Studiegruppe, våbentype Studiegruppen har nu eksisteret i 9 måneder og har i løbet af den forholdsvis korte tid produceret og samlet betydelig mængder oplysninger. På vor hjemmeside www.vaabentypen.dk er for første gang offentliggjort Hennings Nielsens omfattende studier af 20 øre våbentype. Vi mener nu at have samlet al tilgængelig litteratur om emnet på hjemmesiden. Vi regner med i løbet af år 2010 at offentliggøre fire artikler om 10 øren afsluttende med en artikel om 3. udgave i NFT 4/2010. For nyligt har vi oprettet et forum, hvor samlere kan stille spørgsmål og indsende skanninger af galvanofejl, som de er i tvivl om, eller som er hidtil ukendte. Vi gør vores bedste for at besvare alle spørgsmål, og alle nye indsendte galvanofejl bliver registreret og offentliggjort. Vi er i øjeblikket 9 medlemmer, men vil gerne være flere. En forudsætning for at blive medlem af gruppen er, at man har adgang til nettet, da al vor kommunikation foregår pr. e-mail. Det er også en forudsætning, at man ønsker at deltage aktivt i gruppens arbejde. Interesserede kan henvende sig til: Bent Keith Hansen, 48262233. E-mail bent.keith@tdcadsl.dk Stephen Grøn, 40935891. E-mail steph.zeze@gmail.com Optagelse af nye KPK medlemmer Medlemmer af KPK kan deltage i klubmøderne, købe og sælge på klubbens anvisningssalg og auktioner. Anmodning om optagelse som nyt medlem af KPK kan ske med brev til KPK, Lygten 37, 2400 København NV eller gennem KPKs hjemmeside. Abonnement på NFT (og DFT for A-medlemmer) er inkluderet i medlemskontingentet. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun et halvt års kontingent. Medlemsskab KPK DFF i alt A-medlemmer 320 kr 230 kr 550 kr B-medlemmer 320 kr - 320 kr A-pensionister 275 kr 230 kr 505 kr B-pensionister 275 kr - 275 kr Udlands-medl. 410 kr - 410 kr Udlands-pens. 365 kr - 365 kr B-medlemskab er kun for medlemmer, som er A-medlem i en anden klub tilknyttet DFF. Medlemmer, der overgår til status som folkeeller invalidepensionist, må selv meddele dette til kassereren senest 1. november. KPK s sekretariat Lygten 37, 2400 København NV 49224320 / kpk@kpk.dk KPK s bibliotek Bibliotekar Peter Kr. H. Bech, tlf 32571874 KPK byder velkommen til følgende nye medlemmer: Orla Albrektsen, Bramming Knud Asperud, Vedbæk Henrik Svelmøe Hansen, Haderslev Steen Hansen, Brædstrup Kurt Kirkedal Jensen, Skagen Peter Halkjær Jensen, Værløse Niels Peder Pedersen, Nyborg Palle Macryder Pil, Frederiksværk Ture Præstegaard, Årslev Ole Saugmann Rasmussen, Frederiksberg

Resultatopgørelse pr. 31.12.2009 samt budgetter. Realiseret Budget Budget Budget 31.12.08 31.12.2009 2009 2010 2011 (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) INDTÆGTER: 189 Kontingenter 182.199 185 195 210 10 Auktioner 10.480 10 10 10 9 Øvrige indtægter 0 0 0 0 208 INDTÆGTER - I ALT 192.679 195 205 220 UDGIFTER: 37 Mødeaktiviteter 30.337 35 35 35 34 Bestyrelse og generalforsamling 23.259 34 35 35 50 Husleje 50.000 62 62 62 0 Repræsentation 1.305 1 1 1 53 DFF - kontingent 50.140 53 53 59 24 Hjemmeside - PR 2.732 15 15 10 6 Bibliotek 3.780 10 10 10 1 Kontorartikler 8.692 8 8 8 8 Porto og telefon 3.903 12 5 5 4 Inventar 0 5 5 5 9 Forsikring 9.050 10 10 10 10 Revision 9.375 10 10 10 3 PBS 3.986 4 4 5 0 Udstillinger 390 20 10 10 0 Øvrige udgifter 625 0 0 0 239 UDGIFTER 196.323 279 263 265 NFT: 75 Trykning 56.388 80 66 66 32 Fremsendelsesudgifter 29.432 36 32 32 6 Annonceindtægter 5.988 2 8 8 0 Øvrige udgifter 8.521 0 0 0 101 NFT 88.353 114 90 90 340 UDGIFTER - I ALT 284.676 393 353 355 FORLAG: 28 Bogsalg 15.957 26 30 15 6 Fremsendelsesudgifter 1.478 5 8 4 8 Lagerleje 8.400 8 8 8 0 Bogudgivelse 49.445 0 0 0 14 FORLAG 43.366 13 14 3 118 RESULTAT FØR FORMUEAFKAST 135.363 185 134 132 FORMUEAFKAST: 168 Obligationer - renter 169.972 168 168 168 3 Bankrenter 1.216 3 0 0 0 Gebyrer - konto og depot 786 1 1 1 171 FORMUEAFKAST 170.401 170 167 167 53 PERIODENS RESULTAT 35.038 15 33 35 26 NFT 2010/1

Balance pr. 31. december 2009. 31.12.08 AKTIVER: 31.12.2009 (tkr.) 0 Frimærkesamlinger, forlag, inventar, bibliotek m.v., bogført værdi 1 3.859 Obligationsbeholdning: Kursværdi 4.128.468 Nom. beholdning: 4.112.284 4% RD 23D 2035 240.000 3% Skibe 2011 42 Tilgodehavende renter 41.123 0 Tilgodehavende moms 14.891 17 Diverse tilgodehavender 30.788 Likvide beholdninger: Bank: 4001164201 70.701 140 Mellemregning - klubmester 4.603 75.304 4.058 Aktiver i alt 4.290.575 PASSIVER: Gæld: Skyldig moms 0 Forudbetalt kontingent 2.135 51 Diverse kreditorer 145.179 147.314 Egenkapital: 3.855 Egenkapital - primo 4.007.059 99 Obligationer - kursregulering 101.164 53 Periodens resultat 35.038 4.007 Egenkapital - ultimo 4.143.261 4.058 Passiver i alt 4.290.575 København, den 27. januar 2010. Lars Peter Svendsen Jørgen Jørgensen Jørgen Puck Jan Drejer Formand Næstformand Kasserer Erik Hvidberg Hansen Jacques Hermann Rodian Sahlgren Peter Bech

Tofarvet seminar på Antvorskov Kaserne i Slagelse Mine oplevelser som førstegangsdeltager Af Poul-Erik V. Pedersen Som mange måske ved, afholder studiegruppen for de tofarvede et årligt seminar. Seminaret 8-10. januar i år var det 10. i rækken. I år med 46 deltagere, som også omfattede samlere fra Tyskland og Sverige. Som samler af de tofarvede frimærker, har jeg i mange år haft lyst til at deltage i seminaret. Jeg har dog først i år haft mod til at tilmelde mig. Når jeg ser tilbage og skal evaluere, må jeg sige, at det har jeg på ingen måde fortrudt. Jeg har samlet tofarvet i mange år, og jeg troede, at jeg vidste en del om emnet, men efter min deltagelse må jeg konstatere, at der er lang vej tilbage og meget at arbejde med i fremtiden. Når man deltager i et sådant arrangement, har man som ny deltager en vis forventning, og jeg må sige, at den til fulde er blevet opfyldt. Jeg glæder mig allerede til næste års seminar. Folk er utroligt hjælpsomme, og da der er eksperter på alle områder, kan man altid få løst sine problemer og høste ny viden. Hvad sker der så på et sådant seminar? Fredag startede med en præsentation af deltagerne og en introduktion af programmet. Aftenen gik med en konkurrence, og Henrik Mouritsen viste en imponerende udstilling om tofarvet posthistorie. Lørdag formiddag startede med forskellige foredrag og en kavalkade over 10 års højdepunkter. Lørdag eftermiddag var der workshop med forskellige emner. Da man kun kan være et sted af gangen, var det svært at vælge, da der var mange spændende emner. Jeg valgte Svend Åges pladningsprogram, som på en genial måde gør det meget lettere at plade 4 og 8 øre fra hovedgruppe 4. Om aftenen var der en dejlig og lækker jubilæumsmiddag. Aftenen sluttede med Formidling à la Jessen. Både fredag og lørdag aften var der socialt samvær og bytteri, og nogle kom nok lidt sent i seng. Søndag var der igen forskellige foredrag. Karsten viste og fortalte om, hvorledes man sætter en udstillingssamling op. Søren præsenterede sin bog om Thieles trykkeri. Kl. 13 blev der sagt farvel og på gensyn næste år. Alle var trætte, men en oplevelse rigere. Tak til Henrik, Lars og Claus for er godt arrangement med en god forplejning, og hvor alt bare fungerede 100%. 28 NFT 2010/1

Nyheder om de tofarvede: 3 øre tryk 23 og ny 3 øres ovaltype OM.3 Af Bo Sørensen og Lars Vilhelm Hansen I de seneste år er der dukket nye helark - eller store arkdele - op af tryk, som ikke tidligere var kendt og således ikke findes på Post & Tele Museum. Disse nye helark er hver gang med til at samle endnu en del af det store tofarvede puslespil, - netop fordi de giver større kendskab til de enkelte mærkers placeringer i arket. Denne gang drejer det sig om et helark af 3 øre tryk 23. Lasse Nielsen beskriver tryk 23 som følger: Ovalen er lys grå, oftest meget kvadrilleret (lodrette hvide streger), forekommer dog også mørkere grå uden kvadrillering. Rammen er lys blå meget uldent tryk. - Netop fordi mange mærker fra 3 øre tryk 23 har tydelig kvadrillering, og fordi det er de eneste grovtakkede 3 øres mærker, der har tydelig kvadrillering, er de ret nemme at udskille. Da det er et meget uldent tryk, betyder det, at der ofte er en del udflydning i hjørnevifterne, hvorfor det kan være svært at erkende rammematricetyperne 5D og 5D1. Tryk 23 er et af de mere almindelige tryk, idet der er trykt 8.832 ark. positionerne 62 og 83, mens rammetypen kan være sværere at erkende i de øvrige positioner. RM.5L er publiceret på www.tofarvet.dk. Efter vores gennemgang af arket kan ovalsettingen beskrives, som vist på næste side. Ny ovaltype OM.3 Under gennemgangen af arket dukkede en relativt tydelig fejl op. I ovalen til venstre for posthornet ses 4 blade fra kornakset; i midten af disse blade mangler skraveringslinierne ret tydeligt. Da vi kiggede lidt nærmere, var der også en farveudfyldning nord for stilkene såvel som i forlængelse af 3. blad fra venstre. Endvidere havde kornakset ovenfor en tydelig bøjning. Det kunne se ud, som om et spidst instrument har ødelagt skraveringslinierne delvist og er fortsat op, hvor det har forskubbet graveringen en smule. 3 øre tryk 23 3 øre tryk 23 hører til 51 omvendt serien, setting 31.7, og rammesettingen er således vel kendt, mens ovalsettingen hidtil har været delvist ukendt, idet 80 positioner ikke var beskrevet. De resterende positioner er beskrevet på baggrund af enkeltmærker og mindre enheder. Fremkomsten af et helark har således kunnet bekræfte placeringen af de kendte ovalfejl og placere de øvrige ovalfejl og ovaltyper, der findes i arket. Lasse Nielsen har fornyligt fundet og beskrevet rammematricetypen 5L, som forekommer i 51 omvendt serien. RM.5L optræder 6 gange i 3 øre tryk 23 (Pos. 19, 36, 47, 62, 83 og 99). På det beskrevne helark ses RM.5L tydeligt i Figur 1. 3ø23 pos.36, RM.5L, RF.31.36, OM.3, OF.2.29. NFT 2010/1 29

Men hvad var det......lige i nærheden var der yderligere et mærke, der også viste denne fejl ret tydeligt. Det er altid spændende at opdage noget nyt, og vores hjerter begyndte nok at slå en smule hurtigere på dette tidspunkt. Hele arket blev hurtigt gennemgået, og vi konstaterede fejlen i 10 positioner. Vi skyndte os derefter at gennemgå et helark fra et andet tryk, som vi havde en scanning af, og fandt fejlen et tilsvarende antal gange. Vi var nu ikke i tvivl, - vi havde fundet en ny ovaltype i 3 øre ovalserie 2 OM.3. Ovaltypen optræder ikke i ovalserie 1. Med hjælp af helark i privat eje, som er publiceret på www.tofarvet.dk og scanninger af helark fra Post & Tele Museum, har det været muligt at gennemgå de kendte helark af 3 øre med ovalserie 2. Vi har således kunnet fastslå placeringen af OM.3 i en lang række tryk. Nedenstående tabel, tabel 1, viser nærmere forekomsten af OM.3 I de tryk, hvor der hidtil ikke er kendt helark, har vi registreret OM.3 på baggrund af mindre enheder, som var positionsbestemt. Disse registreringer er ikke fuldt dækkende for forekomsten af OM.3 i de pågældende tryk. 30 NFT 2010/1

Ovalfejl med ovaltype OM.3 Ovaltypen optræder sammen med forskellige ovalfejl (OF). Vi har identificeret OM.3 optræde sammen med OF.2.15, OF.2.29, OF.2.32 og OF.2.40, den nærmere forekomst fremgår af tabel 2: Alle ovalfejlene er tidligere beskrevet, og vi har suppleret med de positioner, vi har fundet under vores gennemgang af helarkene. Bernd Stein har tidligere fundet OF.2.29 i tryk 18 pos.92. Figur 2. RM.5L, tegnet af Lasse Nielsen. Øvrige iagttagelser med 3 øre ovalserie 2 Det er naturligt, at man ved en gennemgang af et stort materiale af 3 øre falder over tilfældige nyopdagelser i forhold til tidligere kendt viden. Vi undrede os over, at der i 3 øre tryk 24 forekommer OM.1 i 11 positioner (ellers maximum 10 positioner), men at OF.2.1 som ligner OM.1 ikke forekommer i tryk 24 Lasse Nielsen har sammen med os gennemgået arket og mener, at position 46 har OF.2.1, og OM.1. flyttes fra pos. 86 til pos 85. Figur 3. Tryk 23 position 17-19, med OM.3 i position 18 og 19. Figur 4. Et nærbillede af OM.3. Vi vil gerne takke Post & Tele Museum, overinspektør Erik Jensen for at give adgang til museets materialer, Claus Hedegaard for at have scannet materialet og Bernd Stein for at have stillet sit materiale til vores rådighed. Lasse Nielsen takkes for uvurderlig sparring og hjælp med denne artikel, samt for at have stillet sin umådelige viden om tofarvede mærker til rådighed for os gennem sine bøger, uden hvilke vi aldrig var nået så langt. NFT 2010/1 31

Tryk Positioner med OM.3 10 4 27 40 45 47 55 61 74 87 99 11 3 10 13 20 21 35 70 71 78 97 12 1 2 3 7 14 15 32 61 62 76 13 3 24 34 42 43 51 53 54 77 92 14 20 37 44 49 52 62 73 75 88 92 15 7 15 24 45 63 67 70 74 75 90 16 75 94 17 32 33 18 10 19 92 97 19 19 20 21 29 43 46 62 72 73 77 20 1 3 15 22 42 50 52 55 64 83 21 5 31 33 36 42 45 54 56 68 96 22 26 28 38 39 61 63 76 87 89 96 23 18 19 33 34 36 38 46 47 49 61 24 2 5 14 21 34 35 45 50 64 95 25 81 26 17 32 54 60 66 73 75 92 97 27 17 32 54 60 66 73 75 92 97 28 17 32 54 60 66 73 75 92 97 Tabel 1 Positioner med OM.3. Kilder: Lasse Nielsen: Danmarks Tofarvede Frimærker 1870-1905, KPK. Post & Tele Museum: Arksamlingen. www.tofarvet.dk: Helark. 1200 dpi scanning af helark 3ø23. Bo Sørensen - Bossdenmark@hotmail.com Lars Vilhelm Hansen - Lars@Piphansen.dk Billederne er fra årets tofarvede seminar. 32 NFT 2010/1

Tabel 2 Ovalfejl. NFT 2010/1 33

Svensk Postforskud 1920-35 Postopkrævninger (COD) i Stickney perioden Af Morten J. Lintrup Efter at have tilmeldt min dogme -samling Sverige til klubudstillingen Hornslet 2010 (27-28. marts) havde jeg den altid overraskende og lærerige oplevelse at montere materialet rigtigt for første gang. Et af de væsentlige spørgsmål angik de såkaldte postforskud i nutidens termer mere retvisende benævnt postopkrævninger, eller COD Cash On Delivery. I Danmark, men altså ikke i Sverige, blev postforskud allerede 1.4.1871 officielt omdøbt til postopkrævning, men den gamle betegnelse overlevede uformelt længe efter. Det er pudsigt, hvordan postvæsenet således har været forud for sin tid med en skønmalende snarere end retledende betegnelse på et begreb længe før en skraldemand blev til en renovationsoperatør, og et problem blev til en udfordring. På sæt og vis illustrerer det udviklingen i postvæsenets image fra en progressiv virksomhed engang til en lidt støvet ditto i dag. Tentativt havde jeg inkluderet hele fire styk postforskud i min behandling af de tidlige svenske båndmærker i Stickney æraen (figurerne 1, 2, 4 og 5) og jeg havde yderligere et nydeligt men upåfaldende objekt siddende blandt de mulige indskiftere (figur 3). Var der nu plads til det hele uden at forstyrre balancen i præsentationen? Det skulle vise sig, at det var der, for hvert enkelt postforskud rummede væsentlige og Figur 1. Postforskud (kr 50,50) GRÄSTORP 28.6.21. Frigjort med 10 øre (brevkort) Løve og 40 øre (50-100 kr postanvisning) Postemblem, tp.i. Eftersendt. 34 NFT 2010/1

forskellige træk. Endog indskifteren kom på banen i en nøglerolle, og er nu den sikreste af de fem i den samlede opsætning, hvorimod det umiddelbart forventet bedste objekt er noteret til udskiftning og med sikkerhed kun får den ene optræden i udstillingssammenhæng. Takststrukturen for postforskud fremgår i hovedtræk af FACIT Postal. Gældende indtil 1.7.34 beregnedes postforskud angiveligt som portoen for brev/pakke + postanvisning (Money Order) på samme beløb som postforskuddet. Portoen for postanvisninger varierede med beløbet, idet de tre laveste intervaller var 0 5 kr, 5 50 kr og 50 100 kr. Fra 1.7.34 indførtes endnu et element i portoberegningen, idet der yderligere indførtes et særligt COD gebyr på 10 øre. Allerede heraf ses, at objekterne figur 1 (kr 50,50), figur 2 (kr 21,55) og figur 3 (kr 2,20) adskiller sig ved at vedrøre hvert sit beløbsinterval, og at objekt 4 (kr 2,25, den 13.5.35) yderligere viser det særlige COD gebyr efter 1.7.34. Objekterne skulle dog vise sig at rumme væsentligt mere end det de tre af de fem (figur 1, 3 og 5) kræver et ikke uvæsenligt element af fortolkning af angivelserne i FACIT Postal. Objektet i figur 1 var det mest udfordrende. Der er tale om en lokal forsendelse den 28.6.21 fra Grästorp til Lilleskog [og derfra i øvrigt eftersendt til modtageren], afstand <10 km, begge lokaliteter placeret lidt nord for Trollhättan lige syd for Vänern. Problemet er at objektet er fra perioden 1.7.20 til 1.10.22, hvor landsportoen var forhøjet fra 15 til 20 øre og lokalportoen var ophørt! For et beløb i intervallet 50-100 kr var MO/COD gebyret 40 øre, så der ser umiddelbart ud til at mangle 10 øre porto!? Den første forklaring fandt jeg i Palle Laursens Figur 2. Postforskud (kr 21,55) STOCKHOLM 3 2.6.24. Landsporto 15 øre (brev) og 30 øre (5-50 kr postanvisning), frigjort med 45 øre Postemblem, tp.i. NFT 2010/1 35

i øvrigt fremragende lille bog om at samle svenske båndmærker, for ifølge forenklede taksttabeller deri gjaldt lokalportoen også i den nævnte periode og udgjorde 10 øre. Så passede pengene, og det stod 1-0 til Palle Laursen (1975) over FACIT Postal (2009)! Men kunne det nu virkelig passe? Det havde og har jeg svært ved at tro, så jeg fortsatte overvejelserne og er nu landet på den i figurteksten angivne forklaring. Kortet er simpelt hen takseret som brevkort [hvad det faktisk også er påskrevet] og ikke som brev selv om førstnævnte mulighed ikke eksplicit nævnes i FACIT Postal. Så passer pengene. Den høje porto i perioden 7/1920 til 9/1922 gav åbenbart anledning til udnyttelse af kreative men tydeligvis korrekte genveje til besparelser på portoudgiften. Postforskuddet i figur 2 er uproblematisk; taksten er lige ifølge tabellen. Men igen i figur 3 er det nødvendigt selv at bidrage til forklaringen. Hvis portoen skal passe, er det end ikke tilstrækkeligt at tage taksten for brevkort; der er kun påsat 5 øre porto udover MO/COD gebyret på 15 øre. Der er derfor kun dækning for tryksagsporto men sandelig, undtagelsesvis er selv den orange remboursement-trekant fortrykt på kortet, og så kunne tryksager åbenbart også sendes som postforskud! Objektet i figur 4 er det mest iøjnefaldende: Stort, dekoreret med blåkridt og ikke mindst frigjort med den gode 40 øre Gustav V, type I (AFA 209). Portoberegningen er da også enkel og korrekt, men forhånds-indtrykket blegner alligevel betragteligt, når man bemærker at frimærket er anvendt næsten seks år efter udgivelsen i 1929. Postforskuddet i figur 5 udmærker sig ved at være frankeret med et 35 øres UPU jubilæumsfrimærke (oplag 134.000). Stempeldatoen er 3. oktober, året kan ikke læses, men omstændighederne tilsiger, at det er 1924 frimærkets udgivelsesår. At 35 øre rakte til en sådan kvalificeret forsendelse illustrerer på bedste vis, hvor eksorbitant høje de pålydende værdier var i begge Sveriges to store 1924-serier op til 5 kr. Figur 3. For-trykt postforskud (kr 2,20) LIDINGØ 16.3.34. Porto 5 øre (tryksag) og 15 øre (0-5 kr postanvisning), frigjort med 20 øre Gustav V profil venstre. Returneret. 36 NFT 2010/1

Alligevel må jeg konkludere, jf. figurteksten, at forsendelsen er overfrankeret 5 øre, da COD gebyret to dage tidligere var nedsat med 5 øre. Overfrankeringer er normalt ikke velkomne i en samling. I det viste tilfælde er overfrankeringen dog begrænset og forekommer umiddelbart efter portoen var nedsat. Samtidig må det bemærkes, at der var tale om en meget begrænset justering af portosatserne, idet COD og postanvisningsgebyret var det eneste, der blev justeret ved den lejlighed. Der var derfor tale om en portojustering med meget begrænset rækkevidde, der må antages kun at have fået begrænset omtale og opmærksomhed, så den umiddelbart nemt kunne overses af kunderne. Indirekte kan objektet i figur 5 siges at illustrere netop dette forhold. Mest interessant ved objektet figur 5 er dog efter min mening afsenderen: Et inkasso-firma i Delsbo. Hvorfor frankere med et usædvanligt særfrimærke på et forretningsbrev? Ja, dels koster det jo principielt ikke ekstra, men nok så vigtigt giver det særlig god mening på et postforskud fra en inkassovirksomhed. For den type forsendelser må utvivlsomt påregnes en anselig returprocent [se fx figur 3 og 4; objektet figur 5 er dog indløst korrekt], og så er det jo rart for afsenderen, hvis returforsendelserne er eftertragtede af samlere og dermed fortsat repræsenterer en værdi for virksomheden! Sammenfatning Alt i alt er fundet, at de viste objekter med postforskud alle ligheder til trods rummer betydelige forskelle og postale aspekter, der ikke direkte fremgår af speciallitteraturen: Brevkort kunne sendes som postforskud (figur 1), Tryksager kunne sendes som postforskud, når den orange, trekantede remboursement-etiket var fortrykt (figur 3). I Danmark kunne foreninger ifølge Ole Steen Jacobsen tilsvarende udsende medlemskort med opkrævning af kontingentet; en lidt overset forsendelsesform, der fx ikke nævnes i Danske Breve Bd. 1, Tilsyneladende filatelistisk frankering af forretningskorrespondance kan give god Figur 4. Postforskud (kr 2,25) SÖDERHAMN 13.5.35. Landsporto 15 øre (brev), 15 øre (0-5 kr postanvisning), og 10 øre (særligt COD gebyr indført 1.7.34), frigjort med 40 ø. Gustav V profil venstre, tp.i. Returneret. NFT 2010/1 37

1. Komponent: Brevporto (øre) Tryksager Brevkort Breve, 0-20 g Breve, 21-125 g Lokal Rigs Rigs Lokal Rigs Lokal Rigs 1.7.1919-30.6.1920 3 5 10 10 15 20 30 1.7.1920-30.9.1922-5 10-20 - 40 1.10.1922-31.3.1942 5 5 10 10 15 20 30 2. Komponent: Postanvisningsgebyr (øre) anvendt til postforskud (COD) Max. beløb at opkræve: 5 Kr 50 Kr 100 Kr 250 Kr 500 Kr 750 Kr 1000 Kr 1.7.1919-30.6.1920 15 25 35 45 55 65 75 1.7.1920-30.9.1924 20 30 40 50 60 70 80 1.10.1924-31.3.1948 15 25 35 45 55 65 75 3. Komponent: Yderligere postforskudsgebyr 10 øre; indført 1.7.1934 Tabel 1 De tre portokomponenter i svensk indenrigs postforskud ca. 1920-35 tilrettet fra Laursen (1975) og udbygget på grundlag af FACIT Postal VIII (2009). Table 1 The three components of COD postage in Sweden for inland letters, cards and printed matter in the Stickney era. [That letter rates and COD fees were reduced two years apart on the same day in 1922 and 1924, respectively, may seem peculiar but is correct.] Figur 5. Postforskud (kr 3,00) DELSBO 3.10.[24]. Landsporto 15 øre (brev) og 15 øre (0-5 kr postanvisning), frigjort med 35 øre UPU jubilæum. [Overfrankeret 5 øre; - gebyret var netop nedsat pr 1.10.24 fra 20 til 15 øre.] 38 NFT 2010/1

økonomisk mening, såfremt den forventede returpostmængde er betydende eksempelvis når en inkassovirksomhed udsender en postopkrævning (figur 5), En portooversigt mere korrekt og omfattende end i Laursen (1975) og mere overskuelig end i FACIT Postal VIII (2009) er vist i Tabel 1. At brevportoen og postanvisningsgebyret blev nedsat på samme dag i henholdsvis 1922 og 1924 kan forekomme mærkeligt, men er korrekt [bekræftet fra komiteen bag udgivelsen af FACIT Postal]. Litteratur Palle Laursen: Om at samle svenske båndmærker, 56 s. J. Fr. Clausens Forlag (1975) J Gotfredsen og J Haff: Danske Breve 1851-1979, Bd. 1 (1979) M J Lintrup: Filateliens dogme-regler, og den mulige anvendelse af dem på samlinger af Danmark og Sverige. Nordisk Filatelistisk Tidsskrift 114/1 pp. 33-35 (2007) FACIT 2009 special (2008) FACIT Postal VIII (2009) KPK sommermøde 2010 på Dyrehavsbakken I år mødes vi i Restaurant Bondestuen - telt 49 Lørdag den 12. juni (Tog, linie C til Klampenborg) (bus 14, 185 og 388) Mødet starter kl. 12.00 hvor vi hilser på hinanden over en velkomstdrik, øl/vand/vin på KPK`s regning. Kl. 12.15 er der frokost Pris kr. 170,00 pr. kuvert drikkevarer er for egen regning. Program 1. Genbrugskonkurrence i almen filateli 2. Filatelistisk indslag 3. Amerikansk Lotteri Vi glæder os til et hyggeligt møde husk at tage damerne med. Bindende tilmelding senest d. 7. juni til Helge Nehm Rodian Sahlgren Tlf. 33 22 10 32 Tlf. 43 73 12 09 E-mail: hn@kpk.dk E-mail: rs@kpk.dk NFT 2010/1 39

40 NFT 2010/1

Postmuseets tofarvede helark bliver nu tilgængelige for alle Af Claus Hedegaard - Den tofarvede studiegruppe I gennem adskillige år har det været muligt for tofarvesamlere at besøge Post & Tele Museum Danmark og få lov til at studere de tofarvede helark. Det skyldes ikke mindst en stor velvilje fra overinspektør Erik Jensen, som altid er parat til at hjælpe samlere. I den tofarvede studiegruppe har det længe været et ønske at få scannet de tofarvede helark for digitalt at sikre den viden, som hel-arkene rummer. Samtidig har det været et ønske, at disse scanninger af helarkene blev gjort tilgængelige for så mange tofarvesamlere som muligt og helst på hjemmesiden www.tofarvet.dk. Vi søgte derfor i efteråret 2009 Post & Tele Museet om tilladelse til, at scanningerne af helarkene måtte lægges ud hjemmesiden, så alle havde mulighed for at downloade helarkene. Overinspektør Erik Jensen skriver til den tofarvede studiegruppe i en mail af 21.10.2009, at Post Danmarks administrerende direktør K. B. Petersen har bifaldet en indstilling fra museet om at imødekomme ønsket om at offentliggøre scanninger af de tofarvede helark på studiegruppens hjemmeside. Der er således grønt lys for gennemførsel af projektet. Den igangværende proces med scanning af helarkene forventes afsluttet i første halvår 2010. Alle ark scannes i 600dpi og gemmes som tif-filer. Der sker således ikke tab af data undervejs i processen. Efterfølgende bliver hver enkelt scanning forsynet med logo fra Post & Tele Museum jf. aftale med postmuseet. På hjemmesiden www.tofarvet.dk bliver det så muligt for alle at finde netop de helark, man gerne vil vide noget om. Dernæst kan man så downloade helarkene og i ro og mag nærstudere netop de positioner, som har særlig interesse. [Det til venstre afbildede ark af 4-øren er tryk 2A.] Årets jubilarer i KPK 50 års jubilæum Viggo Lauritsen - Holbæk 40 års jubilæum Lasse Nielsen - København Jørgen Buur - Rønne Ole Maintz - Skælskør Jørn Petersen - Hedehusene Leon Larsen - Esbjerg Jens H. Sørensen - København Viktor Erik Sten - Canada 25 års jubilæum Kim Trans - Dianalund Finn Elholm - Vallensbæk Strand Ege Bjerregaard - Frederiksberg Carsten Bjerg - Odense Torben G. Rasmussen - Odense Flemming Skov Jensen - Helsingør NFT 2010/1 41

Mindeord: Den danske 4-blok 1. april 1851-9. februar 2010 Af Morten J. Lintrup I næsten 159 år er danske frimærker blevet produceret sammenhængende i arket. Især 4-blokke har været eftertragtede både som selvstændigt samleområde og som en attraktiv variation i en traditionel samling. De nye, selvklæbende frimærker produceres også i ark, men de enkelte mærker hænger ikke sammen; - det gør alene det underliggende bærepapir. Derfor markerede 9.2.2010 en slags afslutning på muligheden for at inkludere i hvert fald brugte striber og blokke i samlingen. Margrethe II, tp.v, 9.00 kr blå (L311) fra 2.1.2009 kom dermed til at markere afslutningen på en epoke. Hvad betegner så højdepunkterne over de 159 år? Den berømte, flotte, ubrugte 2RBS er uomgængelig, men mon ikke andre end tofarvet-samlere kan medgive, at den unikke blok 4/8 øre, vm.ii, omvendt ramme er mindst lige så ædel i filatelistisk henseende? Ser man bort fra sjældenhedsgrad og økonomisk værdi, findes de mest spændende blokke dog efter min mening i de tilfælde, hvor arkstrukturen er brugt aktivt i frimærkedesignet, således at enheder rent visuelt får deres eget liv og historie at fortælle. Postjubilæumsudgaven fra 1924 var et både originalt, overraskende og vellykket eksperiment på et relativt tidligt tidspunkt og er enestående i bogtryksperioden. Fra stålstiktiden er der flere kandidater: Dybbøl-serien fra 1937 skal man have i 4-blok for at det umiddelbart fremgår, om mærkerne er fra hæfter med sammentryk eller - langt sjældnere at se - fra den rene arkproduktion. DFU-provisoriet fra 1938 er et andet godt bud, hvor en blok er nødvendig for at vise, hvordan kun hvert andet mærke i arket blev overtrykt. Postjubilæum 1924 4-blok 10 ø. grøn, venligst udlånt af Sv. Å. Marcher. - DFU provisorie 1938 i blok med både alm. og 16 mm overtryk, pos. 50. 42 NFT 2010/1

Post Danmarks overgang til selvklæbende frimærker Af Morten J. Lintrup Andre lande har gjort det i mange år, men i 2009 begyndte Post Danmark også at gøre det: At udgive selvklæbende frimærker. Blandt andet hensynet til samlerne, der ønsker at kunne vaske frimærker af breve, har medvirket til at skiftet er foretaget senere end det måske ellers kunne være sket. Til gengæld bliver der tale om et egentligt skifte, hvor frimærker med traditionel gummiering relativt hurtigt udfases (dog pånær enkelte specialudgivelser primært rettet mod samlere). Der er dermed tale om den største ændring i den danske frimærkeproduktion siden overgangen til stålstik i 1933. Den første udgave på selvklæbende papir var Leg i Sneen den 27.10.2009. Den egentlige overgang til selvklæbende frimærker skete - måske tilfældigt - på genforeningsdagen 10.2.2010 netop 90 år efter afstemningen i Zone 1. På den dag udkom fire nye dagligmærker Margrethe II, tp.vi på selvklæbende papir. Skønt uden egentlig praktisk funktion er takningen bibeholdt på de selvklæbende frimærker. Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt gør takningen det også væsentligt sværere at forfalske mærkerne til skade for postvæsenet, og det har jo de senere år været et væsentligt problem fx i Sverige og Tyskland. Leg i Sneen udkom selvklæbende både i ark (4 værdier) hæfter (2 lave værdier) og i et særligt nyt såkaldt temaark (alle 4 værdier, 2 af hver). Dertil i et traditionelt gummieret miniark med 1 af hver af de 4 værdier. Når man ser nøjere på mærkerne, fx på baggrund af en kuvert med farvet papir, kan man tydeligt se forskel på den regelmæssige takning på de selvklæbende frimærker i modsætning til traditionelt gummierede frimærker udtaget fra miniarket. De nye dagligmærker er en smule mindre end sædvanligt: Nu kun 20 x 23 mm, mod tidligere 20,2 x 23,6. De øvrige danske frimærkeformater ændres også. Arkstørrelsen falder fra 100 til 77 for dagligmærkerne og fra 50 til 36 for særformaterne. Til gengæld øges indholdet af hæfter fra 10 til typisk 12 frimærker. Med tiden vil Post Danmark dog gerne ramme en NFT 2010/1 43

mere praktisk arkstørrelse på fx 50 frimærker, så yderligere ændringer vil sandsynligvis forekomme efterhånden som frimærketrykkeriet får erfaring med at bruge sin nye trykmaskine, M5, se tegningen herover. M5 er en imponerende maskine, som jeg havde lejlighed til at se i funktion ved den officielle indvielse 22. januar i år. Den gamle stålstikteknik er bevaret: Totalt renoveret og indbygget som en del af det nye maskineri. Indledningsvis føres papiret gennem hele 6 offset-trykværker, Grønlandske frimærker produceres i 2010 uændret på gummieret papir. På længere sigt er selvklæbende frimærker fra Grønland ikke usandsynlige. 44 NFT 2010/1

billedet f.n. t.v. - Derfra kan det efter behov føres enten igennem eller blot forbi stålstikmaskinen - næste billede - inden det vendes rundt og føres tilbage langs den anden væg i fabrikshallen, hvor først den såkaldte slibeperforator producerer sædvanlig takning for gummierede mærker og siden diecutteren udstanser takningen på selvklæbende mærker. Som det sidste og helt nye led i processen afrulles det udstansede spildpapir omkring de selvklæbende mærker, - det store billede for neden på denne side. Post Danmark er endnu i gang med erfaringsopbygningen omkring den nye trykmaskine, og derfor er det svært at angive hårde facts om trykprocessen. I udgangspunktet giver den nye maskine primært et andet produkt og nogle nye tekniske og kunstneriske muligheder, men ingen besparelse på frimærkefremstillingen. Skal man alligevel komme med nogle omtrentlige talangivelser, kan det anføres, at papiret bevæger sig 2000 m med en hastighed, der kan være 90 m/min. Med 4 ark pr m kan der trykkes op mod 10.000 ark i timen. Omstilling af produktionen fra det ene mærke til det næste tager fra 1 til 6 timer afhængig af omstændighederne. English Summary Post Danmark has been slow to switch to selfadhesive stamps, but is now doing so in style with a new printing machine. Contrary to postal authorities in other countries, plain gum stamps are phased out quickly in the course of 2010. In the future, only minisheets are expected to be issued with plain gum. The first self-adhesives were issued 27.10.09 in the form of a series of 4 stamps depicting children playing in the snow - singularly good timing in view of the ensuing cold winter - and already 10.2.10 a new type of self-adhesive Margrete II (tp.vi) definitives were introduced. The new self-adhesive stamps are collector-friendly in that they may be washed off envelopes just as before. On the whole, the new self-adhesives mark the most significant change in Danish stamp production since 1933. As a collector one can only regret the collateral damage imposed on modern philately by the loss of multiples, particularly used multiples, since self-adhesives are produced as separate stamps on a background sheet of bearing paper. NFT 2010/1 45

Kjøbenhavns Philatelist Klub Stiftet 22. november 1887 Medlem af Danmarks Filatelist Forbund Lygten 37 2400 København NV Bank: Danske Bank. Konto 3001 4001164201. SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK83 3000 4001 1642 01 w w w. k p k. d k Bestyrelse Formand: Lars Peter Svendsen, Geelsdalen 13, 2830 Virum 45 85 90 44 / lps@kpk.dk Næstformand Jørgen Jørgensen, Ganløseparken 18, 3660 Stenløse 48 18 38 88 / jrgen@jrgensen.dk Kasserer Jørgen Puck, Christiansholmsvej 17, 2930 Klampenborg 35 38 15 74 / b-j-puck@mail.tele.dk Sekretariat Erik Hvidberg Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten 49 22 43 20 / erikhvidberg@gmail.com Klubmester Rodian Sahlgren, Vejlebrovej 99, 2635 Ishøj 43 73 12 09 / rs@kpk.dk Bibliotekar Peter Kr. H. Bech, Torvegade 23, 1.tv, 1400 Kbh. K. 32 57 18 74 / pb@kpk.dk Provinsrepresentant Jan L. Drejer, Gammelby Møllevej 30, 7000 Fredericia 75 86 57 70 / jld@kpk.dk Bestyrelsesmedlem: Jacques Hermann, Dyssevænget 34 A, 2700 Brønshøj. 26 73 84 53 / jh@kpk.dk Kommitterede Leder af anvisn-, formidl.- og auktionssalg Svend Åge Marcher, Christianehøj 117, 2860 Søborg. 39 67 52 89 / sam@kpk.dk Forlag / Publikationer / Online auktioner Bent Keith Hansen, Æblehaven 34, 3400 Hillerød. 48 26 22 33 / bkh@kpk.dk Særlige arrangementer Helge Nehm, Frederiksberg Alle 52, 2 th, 1820 Frb. C. 33 22 10 32 / hn@kpk.dk Redaktør af NFT Morten Johan Lintrup, Uffesvej 9, 3600 Frederikssund 47 38 58 07 / 30 77 14 97, ml@kpk.dk Webmaster Leif Haugaard-Jensen, Piletoften 10, 2630 Taastrup 43 52 32 25 / leif@haugaard-jensen.dk Webredaktør Ole Steen Jacobsen, Kildebakkegaards Alle 30, 2860 Søborg 39 67 15 55 / osj@post6.tele.dk Ekstern revisor Henrik Bojer, Tuborgvej 32, 2900 Hellerup, 39 45 02 00 Intern revisor: Viggo Lauritsen, Vestergade 2. 2.th, 4300 Holbæk, 59 44 07 14 46 NFT 2010/1

Redaktørens side Der findes dem, som hævder, moderne frimærker er uinteressante - ikke noget for rigtige filatelister. Det er jo også uomtvisteligt, at mange moderne frimærker - ja, de fleste moderne frimærker - er filatelistisk ligegyldige. Jeg vil strække mig til, at et sted mellem 90 og 99 af 100 nye frimærker kan være ligegyldige, men så er der altså også en lille rest tilbage. Den begrænsede opmærksomhed, der bliver moderne mærker til del, kan faktisk gøre information om helt moderne frimærker svært tilgængelig. For Sverige ønskede jeg i 2007 at finde ud af, hvilke frimærker, der gennem årene er valgt som årets frimærke. Internettet havde ikke oplysningerne. - Via Postverket fik jeg fra det svenske postmuseum en oversigt fra starten i 1969 til 1995. Fra 1995 til 2005 var der intet! - Først for få måneder siden fandt jeg gennem en diskussionsgruppe på nettet information, der synes at dække hullet. For jeg vil gerne inkludere et enkelt nyt frimærke årligt i min samling (og lejlighedsvis hele den udgave, det stammer fra); - og gøre det på baggrund af et objektivt kriterie, der sikrer, at mærket reflekterer tidsånden og som oftest er kunstnerisk og æstetisk vellykket. - I øvrigt er Sverige jo et modent samleområde, og i alle andre tilfælde har jeg uden væsentligt besvær kunnet finde den information, jeg behøvede til at strukturere min samling. Med års mellemrum sker der fortsat frimærkehistorisk og posthistorisk væsentlige begivenheder, og jeg mener ikke NFT skal vente med at omtale dem, til informationerne skal findes i arkiver og på forældede digitale medier. Derfor er det mig også en særlig glæde at vende tilbage som NFT-redaktør samtidig med Post Danmarks overgang til selvklæbende frimærker; - den største frimærkehistoriske begivenhed i Danmark siden 1933. Som supplement til NFT s fortsatte primære fokus på klassisk filateli og posthistorie vil jeg gerne invitere KPK s medlemmer og bladets læsere til også at bidrage med filatelistisk seriøse indslag om mere moderne emner. I særdeleshed vil jeg gerne tage afsæt i afslutningen på striber og blokke, som vi kender dem, se side 42. - Har du en 4-blok eller anden enhed, hvortil der knytter sig en filatelistisk historie? - Så skriv et lille indlæg til NFT om objektet - eller fortæl mig historien, og lad mig beskrive og scanne objektet, så det kan komme i bladet! For mig knytter der sig fx en særlig historie til DFU-blokken på side 42: Det har formentlig været i vinteren 1971/72, hvor jeg var 9-10 år, at min far fandt sine hengemte frimærker frem, og jeg lærte, man kunne samle på sådan noget. Hurtigt fangede mit øje DFU-blokken, der visuelt skilte sig ud som en mellemting mellem de små dagligmærker og de lidt større særfrimærker. Mens jeg fandt mærket i kataloget, fortalte min far, han selv havde købt blokken, da den blev udgivet, og han var 11 år gammel. Jeg så, der var mulighed for en variant i mærket, som vi skulle se efter. Med ringe forhåbning og helt uden rutine i at kigge på frimærker tjekkede vi sammen blokken. Flere gange. Før vi troede på, den virkelig var der. Det er vist det, der kaldes en aha-oplevelse, og lige den blok har måske derfor en væsentlig del af skylden - eller æren - for, at jeg blev filatelist. NFT 2010/1 47

A F A AFA FRIMÆRKEKATALOGER 2010 Afs.: Kjøbenhavns Philatelist Klub c/o Thomas Høiland Auktioner A/S, Lygten 37, 2400 København V AFA Danmark - i farve Frimærkekatalog 2010 AFAD10 225,- kr. AFA Vesteuropa Bind I (A-L) Frimærkekatalog 2010 AFAV110 425,- kr. AFA Skandinavien Frimærkekatalog 2010 AFAS10 225,- kr. AFA Vesteuropa Bind II (M-Ø) Frimærkekatalog 2010 AFAV210 425,- kr. AFA Mønt og seddelkatalog 2010 AFA5M10 49,- kr. AFA Østeuropa Bind I (A-R) Frimærkekatalog 2010 AFAØ110 395,- kr. AFA Danmark Fireblokke 2010 AFA410 95,- kr. Fås hos Deres sædvanlige katalogforhandler eller direkte hos AFA-forlaget. AFA-FORLAGET Kvindevadet 42 - DK-5450 Otterup - Tlf. (0045) 64 82 12 56 - Fax (0045) 64 82 10 56 - E-mail: afa@afa.dk 5450 Otterup Tlf. +45 64 82 12 56 Fax +45 64 82 10 56 E-mail: mail@nordfrim.dk www.nordfrim.dk AFA Østeuropa Bind II (R-U) Frimærkekatalog 2010 AFAØ210 395,- kr. FRIM310