Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen stiller derfor krav til kommunerne om at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, som skal beskrive den rolle, dagtilbud (skole, daginstitution, klub m.v.) spiller, samt hvordan der sikres sammenhæng mellem den generelle og forebyggende indsats og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken skal være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2006. Århus Kommune har allerede i 2001 udarbejdet en sådan politik i og med byrådsindstillingen Styrkelsen af indsatsen for udsatte børn og unge i Århus Kommune forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune. Denne politik vil skulle opdateres i tråd med de organisatoriske og øvrige ændringer, der er sket, siden politikken blev vedtaget. Herunder skal der sikres sammenhæng med den generelle børnepolitik, som forventes udarbejdet i forbindelse med etablering af den nye børnemagistrat i 2006. I forlængelse af børnepolitikken skal kommunen inden udgangen af 2006 udarbejde og offentliggøre standarder for sagsbehandling, dvs. beskrive, hvordan kommunen vil sikre, at børnepolitikken bliver ført ud i livet. Servicelovens kapitel 8 angiver lovkravene til indsatsen. Standarder for sagsbehandling skal som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til udvalgte aspekter. For at sikre sammenhæng i indsatsen i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge skal kommunen arbejde bredt og helhedsorienteret med fokus på både barnet/den unge og familien samt netværket. Se nedenfor.
For at sikre, at kommunerne tidligt får øje på og hjælper de børn og unge, som har vanskeligheder i en grad, som medfører et støttebehov efter serviceloven, skal kommunen fremover kvittere for modtagelse af en underretning inden for en tidsfrist på 6 dage. 38-undersøgelsen af barnet/den unge skal være gennemført inden for en tidshorisont på 4 måneder, ligesom undersøgelsen skal tage stilling til, om der skal foretages 38-undersøgelse af eventuelle søskende. 2. Styrkelse af undersøgelse og handleplaner. En række nye lovkrav til undersøgelsen af barnet/den unge efter servicelovens 38 skal sikre, at barnets/den unges situation bliver mere grundigt og kvalificeret afdækket. Fremover skal der fast indgå en række bestemte forhold i undersøgelsen af barnet eller den unge, ligesom der skal afdækkes både ressourcer og problemer. Der skal som led i 38-undersøgelsen altid tages stilling til, om der skal foretages 38-undersøgelse af eventuelle søskende. De seks faste punkter, som skal indgå i enhver 38-undersøgelse, er flg.: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritidsforhold og venskaber 6) andre relevante forhold. De seks punkter skal også indgå i handleplanen, som fremover skal udarbejdes i alle sager om foranstaltninger, dvs. ikke blot ved anbringelser. For hvert af de seks punkter skal der i handleplanen udover en formålsbeskrivelse - angives mål og delmål for indsatsen. Dette er begrundet i et ønske om bedre muligheder for fra starten at vælge en relevant indsats og opstille realistiske målsætninger. Endvidere ønskes bedre muligheder for opfølgning på indsatsen herunder for en revision af indsatsen, hvis de ønskede målopnåelser udebliver, eller forudsætningerne for indsatsen ændres. Ved undersøgelse af unge over 15 år, skal de særlige forhold, som gør sig gældende for denne aldersgruppe, afdækkes. Se afsnit 3.2.3. Side 2 af 6
Opsummerende kan siges, at anbringelsesreformen betyder, at hhv. undersøgelse og handleplan styrkes væsentligt, ligesom der skabes mulighed for en klar sammenhæng mellem behov, indsats og opfølgning i den enkelte sag. Styrkelsen vil samlet betyde et meget betydeligt administrativt merarbejde. 3. Målrettet indsats for store børn og unge, herunder efterværn. Ved 38-undersøgelse af unge over 15 år skal de særlige forhold, som gør sig gældende for denne aldersgruppe, afdækkes. Der foreligger på landsplan dokumentation for, at mange anbringelser af unge bryder sammen. Samtidig har den unges relationer i nærmiljøet (fritid, job, venskaber mv.) stor betydning for den unges udvikling og livskvalitet. Ved valg af foranstaltning skal der fremover tages særligt hensyn til disse forhold. Der skal således ved valg af foranstaltninger for unge så vidt muligt vælges alternativer til anbringelser. Eksempelvis kan hjælpen ydes i hjemmet, eller den unge kan få en selvstændig bolig i lokalområdet med relevant støtte. Når en anbringelse er nødvendig, skal det overvejes, om dette evt. kan ske i lokalområdet, så de ressourcer, nærmiljøet ofte besidder, kan indgå som et aktiv i indsatsen. Anbringelsesreformen kræver, at det helt tidligt i anbringelsesforløbet skal overvejes, hvordan det kan forhindres, at en anbringelse bryder sammen samt hvad der skal ske, hvis et sammenbrud bliver aktuelt. Reformen stiller krav om, at der allerede ved iværksættelsen af foranstaltninger for unge over 15 år er overvejelser om evt. behov for foranstaltning efter det fyldte 18. år, dvs. efterværn. Beslutning om efterværn skal træffes i alle anbringelsessager 6 måneder inden, den unge fylder 18 år. Selvom den unge evt. siger nej tak til efterværn, sikrer anbringelsesreformen den unge en ret til frem til og med det 22. år at fortryde sit tidligere nej, hvorefter kommunen kan iværksætte efterværn, såfremt betingelserne herfor er til stede. Der indføres også en ny type fleksibelt efterværn i form af en udslusning, som giver den unge mulighed for at komme tilbage til anbringelsesstedet på kortere besøg, f.eks. i forbindelse med højtider og ferie. Side 3 af 6
4. Større inddragelse af barn, familie og netværk. For at sikre, at barnets eller den unges behov imødekommes bedst muligt, sætter anbringelsesreformen fokus på inddragelse af barn, familie og netværk. De situationer, hvor sagsbehandleren skal tale med barnet, udvides derfor markant. Der skal således fremover gennemføres børnesamtaler i forbindelse med alle afgørelser efter servicelovens kapitel 8, som berører barnet/den unge. Det langt større antal 58-børnesamtaler inden afgørelser efter serviceloven vil medføre et meget betydeligt administrativt merarbejde. Socialcentret skal sikre, at forældrene informeres om deres anbragte børns dagligdag. På den måde sættes forældrene i stand til at følge med i barnets hverdag. Det er ikke nødvendigvis socialcentret, som skal informere forældrene, men det påhviler centret at sørge for, at det sker. Anbringelsesreformen indfører en ny bestemmelse om, at det i enhver sag skal overvejes, hvordan familien og netværket kan inddrages. Inddragelsen skal være systematisk, og kommunen har metodefrihed. Én af de metoder, som vil kunne anvendes, er familierådslagning. Lovkravet medfører et omfattende metodeudviklingsbehov, herunder opkvalificering af medarbejderne. Børns retssikkerhed øges ved udvidede klagemuligheder og en ret til øget advokatbistand i forbindelse med de afgørelser, der kan træffes uden forældrenes samtykke. Anbringelsesreformen pålægger kommunen fortsat at føre tilsyn med barnets eller den unges forhold. Som noget nyt skal kommunen som led i tilsynet mindst én gang om året tale med det anbragte barn/ung. Samtalen sker ved besøg på anbringelsesstedet. 5. Mere målrettede og fleksible foranstaltninger. Anbringelsesreformen lægger op til, at der både kan og skal vælges en indsats, som modsvarer behovet hos det enkelte barn eller ung. Indsatsen i forhold til den enkelte familie skal altså målrettes og skal være fleksibel, og som led heri får kommunen vide rammer til at udvikle de nye tilbud, der måtte være behov for. 6. Mere fokus på skolegang i forbindelse med anbringelse Anbringelsesreformen stiller krav om, at der skal tages stilling til barnets eller den unges skolegang i forbindelse med valget af et Side 4 af 6
anbringelsessted. Kommunen forpligtes ligeledes til at tage hånd om den unges uddannelse eller beskæftigelse, når anbringelsen ophører. 7. Netværkspleje og uddannelse af familieplejere. Med anbringelsesreformens indførelse af netværksplejefamilier er det intentionen, at flere anbringelser skal ske i barnets netværk frem for hos professionelle plejefamilier, på institutioner eller i socialpædagogiske opholdssteder. Dette sker for at udnytte ressourcer, der måtte være i barnets netværk. Netværksplejefamilier skal godkendes af anbringende kommune og skal deltage i et obligatorisk kursus. Kun familier, som har de fornødne ressourcer, vil kunne blive godkendt som netværksplejefamilie. Godkendelsen sker udelukkende i forhold til et konkret barn/nogle konkrete søskende. Der er altså ikke tale om godkendelse til generelt at fungere som plejefamilie. Det er uvist, om der vil kunne etableres det antal netværksplejeforhold, som reformen lægger op. Det vides således ikke, om der vil være tilstrækkeligt mange familier, som vil være indstillet på at træde til som netværksplejefamilie. Her skal det medtænkes, at netværksplejere ikke honoreres med plejevederlag, men udelukkende får omkostninger i forbindelse med plejeforholdet dækket. Herunder evt. tabt arbejdsfortjeneste. Endvidere vil forældrenes accept af plejefamilien være afgørende for, at disse anbringelser kan blive vellykkede. Der vil derfor kunne være konkrete situationer, i hvilke det ikke vil være hensigtsmæssigt at vælge en netværkspleje. Den omlægning af indsatsen, som lovgivningen lægger op til med indførelsen af netværkspleje, er massiv, og det må påregnes, at en sådan proces vil komme til at foregå over en længere periode. 8. Dokumentation og opfølgning. Der skal ske opfølgning på standarderne for sagsbehandlingen mindst hvert andet år. Her skal det vurderes, om kommunen har levet op til egne standarder, om der er behov for særlige undersøgelser samt om standarderne for sagsbehandling skal revideres. Som opfølgning på anbringelser pålægger reformen kommunen at vurdere indsatsen og tage stilling til, om handleplanen skal revideres. Dette skal fremover ske allerede efter 3 måneder og derefter mindst en gang om året. Side 5 af 6
Hvis der er udarbejdet en særskilt handleplan for forældrene til det anbragte barn/ung, skal denne plan revideres, når der er behov for det - og derudover på de samme tidspunkter, som barnets handleplan vurderes/revideres. Den systematiske opstilling af formål, mål og delmål i alle sager med foranstaltninger vil give bedre muligheder for opfølgning i den enkelte sag, ligesom der vil blive mulighed for dokumentation af effekten både i den enkelte sag og på tværs af sager. Som led i kravet om, at kommunen skal udarbejde standarder for sagsbehandlingen, skal kommunen tage stilling til, hvordan den vil sikre en løbende erfaringsopsamling i kommunen. Dette vil kræve et udviklingsarbejde i årene fremover. Nationalt vil der i samme periode (2006-2009) blive afsat midler til egentlig forskning og evaluering af udviklingen på området og anbringelsesreformens virkninger. 9. Implementering og kontrol. Anbringelsesreformen lægger op til en større kontrol med kommunerne. Herunder skal kommunerne fremover hver måned indberette oplysninger til Ankestyrelsen om afgørelser i anbringelsessager. Der er tale om meget omfattende indberetninger, som vil betyde et omfattende administrativt merarbejde for medarbejderne. Side 6 af 6