Den internationale dimension i folkeskolen Indsatsområder og inspirationsmateriale

Relaterede dokumenter
Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Læseplan faget engelsk klassetrin

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsplan for engelsk

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Formål for faget tysk

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Kompetencemål for engelskfaget

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Undervisningsplan for faget engelsk

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

årsplan for engelsk i 5 klasse

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Forslag til indsatsområde

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Foreningen af Kristne Friskoler

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Delmål og slutmål; synoptisk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Årsplan for engelsk 7.x SJ

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Kristendomskundskab Fælles Mål

International dimension. Sct. Hans Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Fælles Mål Engelsk. Faghæfte 2

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

Ugeplan...2. Fælles læsning...3. Individuel læsning...3. Grammatik...3. Internet...3. Fælles mål...3

Kristendom delmål 3. kl.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Foreningen af Kristne Friskoler

Fælles Mål Tysk. Faghæfte 17

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Odense Friskole. Fagplan for Tysk

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Fagplan. Engelsk E-niveau

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Engelsk. Formål og perspektiv. Emneområder

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan for musik i 6b /8-31/ Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Årsplan for 4. a i engelsk

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Fælles Mål Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Spansk A stx, juni 2010

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Relation til Fælles Mål. skrive enkle ord, udtryk og sætninger inden for nære emner som familie og fritid.

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk klasse

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Italiensk A stx, juni 2010

Aktiviteter Engelsk samtale på klassen Lære nye engelske gloser Lytte til engelske sange og nursery rhymes

Læreplan Identitet og medborgerskab

Transkript:

Den internationale dimension i folkeskolen Indsatsområder og inspirationsmateriale Skoleafdelingen 2315 VK Den Internationale folkeskole 1 01/02/05 9:49:16

2 2315 VK Den Internationale folkeskole 2 01/02/05 9:49:17

Indholdsfortegnelse Forord... Side 4 Overordnede mål for den internationale... Side 6 Fagene... Side 10 Udvikling af kompetence... Side 20 Indskoling 0. - 3. klassetrin... Side 22 Mellemtrinnet 4. - 6. klassetrin... Side 24 Overbygningen 7. - 10. klassetrin... Side 28 Muligheder for lærere og pædagoger... Side 32 Notater... Side 34 2315 VK Den Internationale folkeskole 3 01/02/05 9:49:17

Forord Indsatsområder & inspirationsmateriale til arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen Formålet med den internationale dimension i folkeskolen er, at eleverne gennem undervisning, erfaringer og oplevelser danner sig holdninger og opfattelser af, hvad det vil sige at leve i Danmark, og hvad der er andre folks livsbetingelser og levevilkår. Målet er, at eleverne får indlevelsesevne og bliver i stand til at foretage valg og udvise initiativ og handlekraft som aktive borgere i både det lokale samfund, men også set i den store globale sammenhæng. En vigtig del af opfyldelsen af disse mål er udmøntningen af de dele af læseplanerne for de enkelte fag, der omhandler den internationale dimension i undervisningen. Dette materiale omfatter desuden baggrundsstof vedr. den internationale dimension i folkeskolen, en overordnet læseplan samt ideer til emner og temaer på de enkelte skoler. Generelt er det vigtigt at understrege, at undervisningen naturligvis altid må tage udgangspunkt i og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs/elevgruppes forudsætninger og den enkelte skoles økonomiske formåen. Danmarks Evalueringsinstituts evaluering viser, at undervisningen i den internationale dimension er kendetegnet ved et stærkt engagement hos både lærere og elever. Men der er stor forskel på kvaliteten og omfanget af den undervisning, eleverne tilbydes. Det skyldes først og fremmest, at krav og mål er enten fraværende eller vagt formulerede både på ministerielt niveau, kommunalt niveau og skoleniveau, og at den internationale dimensions udbredelse derfor ofte afhænger af ildsjæle på skolerne. 4 2315 VK Den Internationale folkeskole 4 01/02/05 9:49:17

I Danmarks Evalueringsinstituts rapport vedr. Den internationale dimension i folkeskolen (2003) kommer evalueringsgruppen med følgende anbefalinger: Undervisningsministeriet skal præcisere et indsatsniveau for undervisningen i den internationale dimension. Kommunerne skal vedtage mål for skolevæsenet for den internationale dimension. Skolen skal udarbejde fælles mål, som sikrer, at alle elever arbejder sammenhængende med den internationale dimension flere gange i deres skoleforløb. Lærerne skal arbejde mere målrettet med at styrke elevernes bevidsthed om, hvad de kan bruge deres internationale viden og deres internationale kompetencer til. Nu har Vejle Kommune i hvert fald gjort som anført i bullit nr. 2, og nu håber vi, at Indsatsområder & inspirationsmateriale til arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen kan give skolerne inspiration til at arbejde videre ud fra bullit nr. 3 og 4. Internationalt Udvalg har haft en arbejdsgruppe nedsat. Den har bestået af lærer Claus E. Larsen, Nørremarksskolen, lærer Kirsten Simonsen, Nørremarksskolen, skolebibliotekskonsulent Karsten Boll og pæd./ adm. konsulent Bent Rasmussen. Arbejdsgruppens forslag er bearbejdet i International Udvalg, behandlet i Børne- og Sundhedsudvalget, det har været udsendt til høring på skolerne og er efterfølgende blevet bearbejdet i International Udvalg. Nu foreligger Indsatsområder & inspirationsmateriale til arbejdet med den internationale dimension i folkeskolen så i sin endelige form. Skoleafdelingen & Internationalt Udvalg, November 2004 2315 VK Den Internationale folkeskole 5 01/02/05 9:49:18

Overordnede mål Overordnede mål for den internationale dimension i undervisningen Den internationale dimension er bl.a. beskrevet i Undervisningsministeriets redegørelse til Folketinget, Strategier for udviklingen af den internationale dimension i uddannelserne (1997), hvor hovedvægten er lagt på en beskrivelse af eksisterende og kommende strategier og initiativer. Disse omfatter bl.a., at der skal arbejdes for 1. At der i flest mulige fag og i flest mulige uddannelser indgår en international dimension. 2. At alle lærere er orienteret mod og kvalificeret til arbejdet med den internationale dimension. 3. At så mange af folkeskolens og ungdomsuddannelsernes elever som muligt kommer til udlandet på en studie- eller udvekslingsrejse eller oplever at blive undervist sammen med udenlandske kammerater. 4. At informationsteknologien inddrages som et særligt redskab i det internationale arbejde, hvor det er muligt. Endvidere foreligger udgivelsen Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner. Undervisningsministeriet/Uddannelsesstyrelsen, 1998. Styrket internationalisering af uddannelserne Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udsendte i april 2004 pjecen Styrket internationalisering af uddannelserne, der indeholder undervisningsministerens og videnskabsministerens redegørelse om styrket internationalisering af uddannelserne. 6 2315 VK Den Internationale folkeskole 6 01/02/05 9:49:18

Der nævnes tre ting om grundskolen: 1. På grundskoleniveau er der sat fokus på udvikling af sproglige og kulturelle kompetencer, bl.a. gennem tidlig sprogundervisning og øget brug af informationsteknologi. Fagenes læseplaner og undervisningsvejledninger lægger op til, at den internationale dimension medtænkes i den lokale planlægning. 2. Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret den internationale dimension som tværgående tema i folkeskolen. (Se ovenfor. Red.) For at styrke den internationale dimension i undervisningen anbefales det i rapporten, at ministeriet præciserer indsatsniveauet. 3. Desuden skal kommune og skoler samarbejde om at opstille fælles mål for dette tværgående arbejde. På baggrund af rapporten vil regeringen udarbejde et inspirationshæfte om, hvorledes arbejdet med internationalisering hensigtsmæssigt kan gribes an i kommuner og på skoler. Eksempel: De 33 skoler, der deltager i UNESCO s Associated Schools Project, har en international og interkulturel dimension i undervisningen, der rækker ud over sprogfagene, idet aktiviteten bl.a. har relevans for historie og samfundsfag. I forbindelse med det Europæiske Sprogår i 2001 er der lanceret en såkaldt Sprogportfolio. I 2004 gennemføres et pilotprojekt omfattende i alt ca. 15.000 elever i 3. klasse. Udgangspunktet for projektet er de sproglige kompetencer, som børnene har på dette alderstrin. Der tages afsæt i dansk, men med fokus på andre sproglige kompetencer. Pilotprojektet vil bl.a. afdække, om eleverne inden skoleundervisningen har kompetencer i engelsk. Portfolioen er i øvrigt et redskab, der kan anvendes på alle uddannelsesniveauer. 2315 VK Den Internationale folkeskole 7 01/02/05 9:49:19

National evaluering af faget engelsk Den internationale undersøgelse viser meget kort sagt at ægte kontakt med og brug af det engelske sprog er en afgørende fremmer i forhold til testresultatet. Anbefalinger til skolelederne: Tager initiativ til at udnytte de fysiske rammer bedst muligt til at understøtte forskellige organiseringsog arbejdsformer og arbejdet med tværgående problemstillinger. Sikrer, at den verden, eleverne møder gennem medier, internet og kontakt med udlændinge, udnyttes i engelskundervisningen. Anbefalinger til engelsklærergruppen: Forholder sig principielt og konkret til fagets rolle både i tværfaglig sammenhæng og i forhold til projektopgaven. Tilrettelægger en strategi, internt i lærergruppen med engelsk og i de enkelte klasseteam, der sikrer, at arbejdet med at styrke elevernes internationale forståelse bliver en integreret del af engelskundervisningen. Anbefalinger til den enkelte engelsklærer: Øger fokus på ægte sproglige oplevelser og styrkelse af elevernes internationale forståelse, blandt andet gennem inddragelse af internettet og medieverdenen i øvrigt. Se i øvrigt rapporten The assessment of pupils skills in English in eight European countries 2002. http://cisad.adc.education.fr/reva/ 8 2315 VK Den Internationale folkeskole 8 01/02/05 9:49:19

2315 VK Den Internationale folkeskole 9 01/02/05 9:49:19

Fagene Dansk Det talte sprog Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer. (efter 4. klassetrin) Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene. (efter 6. klassetrin) Lytte til norsk og svensk med forståelse. (9./10. klassetrin) Det skrevne sprog læse Læse lette og korte norske og svenske tekster. (efter 4. klassetrin) Læse lette norske og svenske tekster. (efter 6. klassetrin) Læse norske og svenske tekster med forståelse. (9./10. klassetrin) Det skrevne sprog skrive Bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe. (9./10. klassetrin) Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form. (efter 4. klassetrin) Søge information på forskellig måde. (efter 4. klassetrin) Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form. (efter 6. klassetrin) Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne. (efter 6. klassetrin) Anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen. 9./10. klassetrin) 10 2315 VK Den Internationale folkeskole 10 01/02/05 9:49:19

Engelsk Kommunikative færdigheder Uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb. (efter 7. klassetrin) Uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger. (efter 9. klassetrin) Uddrage, vurdere og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger. (efter 10. klassetrin) Sprogtilegnelse Trinmål Turde udtrykke sig på engelsk, selv om den sproglige formåen ikke slår til. (efter 4. klassetrin) Udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen. (efter 4. klassetrin) Udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge engelsk uden for skolen. (efter 7. klassetrin) Udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen. (efter 9. klassetrin) Udnytte nogle af de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen. (efter 10. klassetrin) Anvende computeren til kommunikation. (efter 4. klassetrin) Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. (efter 9. klassetrin) Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. (efter 10. klassetrin) 2315 VK Den Internationale folkeskole 11 01/02/05 9:49:20

Kultur- og samfundsforhold Det prioriteres højt, at klassen får lejlighed til at anvende engelsk som kommunikationsmiddel gennem deltagelse i et eller flere små internationale samarbejdsprojekter. Trinmål Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med e-mail og samarbejdsprojekter. (efter 7. klasse) Det prioriteres højt, at eleverne får lejlighed til at kommunikere med elever i andre lande via samarbejdsprojekter og/eller udvekslinger. (efter 7. klasse) Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail. (efter 9. og 10. klasse) Kende til kultur og levevilkår i Storbritannien og USA inden for emner som familie, skole, dyr, interesser, fritid, ferie og højtider. (efter 4. klassetrin) Give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet. (efter 9. klassetrin) Tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internettet. (efter 7. klassetrin) Give eksempler på værdier og normer i engelsktalende lande fra arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier. (efter 10. klassetrin) Give enkle eksempler på forskelle mellem engelsksproget kultur og egen kultur. (efter 4. klassetrin) Kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende land, især fra arbejdet med skønlitterære tekster. (efter 7. klassetrin) Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger. (efter 9. klassetrin) Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger. (efter 10. klassetrin) 12 2315 VK Den Internationale folkeskole 12 01/02/05 9:49:20

Drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed kultur. (efter 7. klassetrin) Benytte informationer fra engelsksprogede kilder. (efter 9. klassetrin) Benytte og vurdere informationer fra engelsksprogede kilder. (efter 10. klassetrin) Belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat. (efter 9. klassetrin) Belyse et emne fra flere sider, bl.a. i forbindelse med fremlæggelse og i en debat. (efter 10.klassetrin) Kende til eksempler på engelsksproget børnekultur, fortrinsvis sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger. (efter 4. klassetrin) Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, først og fremmest i forbindelse med e-mail og samarbejdsprojekter. (efter 7. klassetrin) Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændige, på rejse og ved brug af e-mail. (efter 9. klassetrin) Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail. (efter 10. klassetrin) 2315 VK Den Internationale folkeskole 13 01/02/05 9:49:20

Fransk Kommunikative færdigheder Trinmål Uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper som tv-programmer, reklamer og menukort. (efter 7. klassetrin) Søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier. (efter 9. klasse) Søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier. (efter 10. klasse) Sprogtilegnelse Trinmål Anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation. (efter 7. klassetrin) Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. (efter 9. klasse) Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. (efter 10. klasse) Kultur og samfundsforhold Trinmål Sammenligne eksempler på fransk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden. (efter 7. klassetrin) Drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur. ( efter 9. klassetrin) Drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur. ( efter 10. klassetrin) Anvende fransk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail. (efter 7. klasse) Anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende i og uden for skolen. (efter 9. klassetrin) Anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende i og uden for skolen. (efter 10. klassetrin) 14 2315 VK Den Internationale folkeskole 14 01/02/05 9:49:21

Geografi Kultur og levevilkår Trinmål: Sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene. Kende til fremmede kulturers levevis og relatere dem til værdier og normer i eget samfund. Vurdere samfundenes forbrugsmønstre og deres konsekvenser for natur og miljø. Historie Historie i fortid og nutid Trinmål: Give eksempler på emigration, immigration og mobilitet og den betydning, det har for familier. (6. klasse) Fortolkning og formidling Trinmål: Anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler. (6. klasse) Hjemkundskab Mad, måltider og livskvalitet Give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter. Beskrive forskellige madkulturer. 2315 VK Den Internationale folkeskole 15 01/02/05 9:49:21

Musik Musikudøvelse Deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. (efter 6. klassetrin) Musikforståelse Samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier. (efter 4. klassetrin) Identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske. (efter 6. klassetrin) Samfundsfag Menneske og samfund Trinmål: Redegøre for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv. (10. klasse) Kende det globale medieudbud. (9. klasse) 16 2315 VK Den Internationale folkeskole 16 01/02/05 9:49:21

Tysk Kommunikative færdigheder Trinmål: Uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper som tv-programmer, reklamer og menukort. (efter 7. klassetrin) Søge og udnytte enkelte informationer fra forskellige medier. (efter 9. klassetrin) Søge og udnytte informationer fra forskellige medier. (efter 10. klassetrin) Sprogtilegnelse Trinmål: Anvende og udnytte computeren til tekstbehandling og kommunikation. (efter 7. klasse) Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. (efter 9. klassetrin) Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. (efter 10. klassetrin) Kultur- og samfundsforhold Trinmål: Sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden. (efter 7. klassetrin) Perspektivere tekster til egen kultur inden for nære og kendte emner. (efter 10. klassetrin) Anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail. (efter 7. klassetrin) Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen. (efter 9. klassetrin) Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen. (efter 10. klassetrin) 2315 VK Den Internationale folkeskole 17 01/02/05 9:49:21

Kristendom Fra Signalement af faget kristendom forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. Livsfilosofi og etik Slutmål: reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Slutmål: gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund 18 2315 VK Den Internationale folkeskole 18 01/02/05 9:49:22

2315 VK Den Internationale folkeskole 19 01/02/05 9:49:22

Kompetencer Udvikling af kompetencer Hvordan kan man udvikle kompetence? Internationalt Udvalg og kontaktpersonerne vedr. den internationale dimension på skolerne har fået sparring af Tove Heidemann, CVU Sønderjylland, og er kommet frem til følgende definition på kompetencer: Evnen til hensigtsmæssigt at udnytte færdigheder, viden og erfaringer. And in English: The capacity to use effectively skills, knowledge and experience. (EU Memorandum om livslang læring, 2000 Hvis det fx drejer sig om Interkulturel kompetence, så betyder det At man skal kunne samarbejde med nogen, der er anderledes end en selv. Endelig har OECD DeSeCo-projektet der er affødt af et projekt i Danmark, Det nationale kompetenceregnskab. www.nkr.dk. udarbejdet Fremtidens metakompetencer : 1. Evnen til at handle selvstændigt og refleksivt 2. Evnen til at anvende redskaber interaktivt 3. Evnen til at kunne fungere i socialt heterogene ( = blandede etniske og kulturelle) grupper Det er vigtigt jf. punkt 2 at fokusere specielt på IT-kompetencerne, der gør det muligt at opleve sig selv som verdensborger i det internationale samfund. IT skal derfor være et af de tre ben i modellen, fordi IT har en central rolle som et udpræget interaktivt redskab, der er velegnet til informationssøgning og kommunikation. 20 2315 VK Den Internationale folkeskole 20 01/02/05 9:49:22

Vi har ud fra ovennævnte lavet en lidt ændret didaktisk model, der ser således ud: Færdigheder kommunikationsevner, IT-bemestring, evnen til at kunne begå sig Viden om andre kulturer, samfundsforhold, historie Erfaringer Personlige egenskaber den affektive dimension, åbenhed, tillid, nysgerrighed, mod, selvstændighed Endelig kan man også tale om kompleksitetsduelighed at kunne leve med uforudsigelighed at trives med forskellighed en bevidsthed om kontingens (tilfældighed, der findes andre muligheder, men jeg vælger at gøre sådan) Ud fra ovennævnte har vi forsøgt at bygge en læseplansmodel op: 2315 VK Den Internationale folkeskole 21 01/02/05 9:49:23

0. - 3. klassetrin Indsatsområder Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Færdigheder Færdigheder Færdigheder at kunne sætte sig i en jævnaldrendes sted at kunne udtrykke følelser at kunne vurdere indtryk og handle hensigtsmæssigt i skrive på computer læse og skrive e-mails at have lyst til samarbejde med nogen, der er anderledes end en selv at tage et medansvar for, at der er plads til alle situationen Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Viden Viden Viden om egen baggrund og kultur om familiers livsvilkår om traditioner, fester og højtider inden for 1. fremmedsprog Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer kendskab til computerens muligheder Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer der findes forskellige levevilkår Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer fortrolighed med forskellige roller fra møde med andre kulturer med udveksling med en anden klasse i nærheden mødet med engelsk i hverdagen gennem fx musik, computerspil eller på internettet, især fra 3. klasse få større forståelse for andre 22 2315 VK Den Internationale folkeskole 22 01/02/05 9:49:23

Det vil vi gøre på skolerne: SUM-modellens terminologi Ideer til projektemner og andre aktiviteter Hvor og hvordan bor du? Og hvordan bor man andre steder på jorden? Hvad spiser man i Danmark og i andre lande? Hvordan holder du fødselsdag? Og hvordan holder man fødselsdag i andre lande? Hvordan fejrer vi jul og andre højtider i Danmark? Og i andre lande? Hvad leger I i fritiden? Og hvordan leger børn i f.eks. Kina? Hvordan er der forskel på musik og dans i Danmark og Afrika? Besøg etniske butikker i lokalområdet! Besøge af lokale fremmede! Hvordan skaffer vi mad og vand i Danmark? Og hvordan i Indien? Kortvarig udveksling med en anden klasse i nærheden. Kortvarig fælles lejrskoleophold med en anden dansk klasse. I øvrigt henvises der til fagenes trin- og slutmål. 2315 VK Den Internationale folkeskole 23 01/02/05 9:49:23

4. - 6. klassetrin Indsatsområder Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Færdigheder Færdigheder Færdigheder at kunne sætte sig i et andet menneskes sted at kunne udtrykke følelser at kunne vurdere indtryk og handle hensigtsmæssigt i situationen at kunne samarbejde med nogen, der er anderledes end en selv skrive på computer med passende hastighed og hensigtsmæssig skriveteknik it-baseret brevveksling med Norden eller andre lande at kunne orientere sig på og bruge internettet kendskab til kultur, levevilkår i England og USA inden for emner som familie, skole, dyr, fritidsinteresser, ferie og højtider Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Viden Viden Viden om familiers livsvilkår udbygge viden inden for 1. fremmedsprog om skolesystem og dagligliv i DK kendskab til brug af Internettet om egen baggrund og kultur kendskab til andre kulturer og folkeslag 24 2315 VK Den Internationale folkeskole 24 01/02/05 9:49:23

Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Viden Viden Viden miljømæssige og religiøse forhold indsigt i egen og andres kulturer gennem oversatte litterære tekster samt lette tekster og sange på engelsk om erhvervsforhold gennem sammenligning med tilsvarende forhold i udlandet Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer kendskab til brug af Internettet Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer om egen baggrund og kultur kendskab til andre kulturer og folkeslag Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer samarbejdsevner empati mødet med engelsk i hverdagen gennem fx musik, computerspil eller på Internettet (3.-4. kl.) uddrage informationer fra Internettet, som på forhånd er udvalgt ud fra en vurdering af sværhedsgraden positive og konstruktive oplevelser fra samarbejde med andre 2315 VK Den Internationale folkeskole 25 01/02/05 9:49:24

Det vil vi gøre på skolerne: SUM-modellens terminologi Ideer til projektemner og andre aktiviteter Lommepenge i forskellige lande? Hvad arbejder forældre med i Danmark og i andre lande? Skolesystemet i Danmark og i andre lande? Miljøproblemer, som er fælles mellem flere lande hvad er der galt, og hvad kan der gøres? Religioner i forskellige lande. Noveller, myter og eventyr fra andre kulturer. Brevveksling med jævnaldrende i nordiske eller engelsktalende lande. Gæstelærere fra engelsktalende lande. Film fra andre lande. Udveksling med skoler fra andre dele af Danmark og andre lande. Udvekslingsrejse med overnatning. Besøg af lokale fremmede. Gæstelærere med dansk baggrund, men med mange års bopæl i udlandet. I øvrigt henvises der til fagenes trin- og slutmål. 26 2315 VK Den Internationale folkeskole 26 01/02/05 9:49:24

2315 VK Den Internationale folkeskole 27 01/02/05 9:49:24

7. - 10. klassetrin Indsatsområder Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Færdigheder Færdigheder Færdigheder at kunne sætte sig i et andet menneskes sted at kunne udtrykke følelser at kunne vurdere skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik i informationssøgning bl.a. på Internettet i billedbehandling i at uddrage og anvende informationer fra forskellige medier i at anvende engelsk som at kunne beherske og udnytte samarbejde med nogen, der er anderledes end en selv kendskab til normer, værdier i andre lande kommunikationsmiddel Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Viden Viden Viden om egen baggrund og kultur om familiers levevilkår om 1. og 2. fremmedsprog evt. 3. fremmesprog om dansk demokrati og styreformer i andre lande fortrolig med brug af Internettet beherske basale IT- funktioner forholde sig til forskellige kommunikationssituationer 28 2315 VK Den Internationale folkeskole 28 01/02/05 9:49:24

Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Viden Viden Viden arbejdsliv i DK og andre lande om verdens lande kendskab til andre landes litteratur og sange fortrolig med brug af Internettet beherske basale IT- funktioner forholde sig til forskellige kommunikationssituationer Handle selvstændigt IT Heterogene grupper Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer Erfaringer, det, man bringer med sig, det, man lærer at kunne samarbejde at kunne føle empati at have positive erfaringer med at gøre noget for andre kritisk uddrage informationer fra Internettet at vælge den rigtige kommunikationsform 2315 VK Den Internationale folkeskole 29 01/02/05 9:49:25

Det vil vi gøre på skolerne: SUM-modellens terminologi Ideer til projektemner og andre aktiviteter Demokratiske styreformer i Danmark og Europa. Fagbevægelse og arbejdsliv i forskellige lande. Andre landes litteratur og sange. Praktisere fremmedsprog i og uden for skolen. De europæiske hovedstæders historie. Forskellige landes karakteristiske træk i natur og miljø. Fortsat kommunikation (breve, mails, videoer, lydbånd, fotos, ting, billeder, plancher m.v.) med en udenlandsk klasse om interesser og livsvilkår. Besøg af gæstelærere fra udlandet. Udveksling med skoler fra fremmedartede lande. Besøg af lokale fremmede. Gæstelærere med dansk baggrund, men med mange års bopæl i udlandet. I øvrigt henvises der til fagenes trin- og slutmål. Inspirationskilde: Udblik og Indblik Internationalisering i folkeskolen. Af Signe Holm-Larsen, Marianne Ledstrup og Lise Stampe Rasmussen. Kroghs Forlag, 2002. 30 2315 VK Den Internationale folkeskole 30 01/02/05 9:49:25

2315 VK Den Internationale folkeskole 31 01/02/05 9:49:25

Muligheder Muligheder for lærere og pædagoger Job-Swop Studierejser Studier i udlandet 32 2315 VK Den Internationale folkeskole 32 01/02/05 9:49:25

2315 VK Den Internationale folkeskole 33 01/02/05 9:49:26

Notater 34 2315 VK Den Internationale folkeskole 34 01/02/05 9:49:26

2315 VK Den Internationale folkeskole 35 01/02/05 9:49:26

2315 VK Den Internationale folkeskole 36 01/02/05 9:49:26