Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Projekttilskud, Natur og jordfordeling/krl Sagsnr.: 15-8159-000001 Dato: 18. marts 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder Udkast til bekendtgørelse om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder har været i offentlig høring fra den 6. februar 2015 til den 27. februar 2015. 1. Baggrund Bekendtgørelsen har været sendt i høring hos følgende: - Kommunernes Landsforening - Realkreditforeningen - Frie Bønder Levende Land - Danske Regioner - Finansministeriet - Justitsministeriet - Klima- Energi- og bygningsministeriet - Miljøministeriet - Skatteministeriet - Økonomi- og Indenrigsministeriet - Erhvervs- og Vækstministeriet - Ministeriet for by, bolig og landdistrikter - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - Naturstyrelsen - Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) - Rigsrevisionen - Datatilsynet - Landdistriktsudvalget Følgende har givet bemærkninger: - Datatilsynet - Realkreditforeningen - Realkreditrådet - Energistyrelsen - Kommunernes Landsforening - Bæredygtig Landbrug - Landbrug og Fødevarer Side 1/11
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet: - Økonomi- og Indenrigsministeriet - Erhvervs- og Vækstministeriet - Konkurrencerådet - Erhvervsstyrelsens herunder Team Effektiv Regulering (TER) - Rigsrevisionen, for så vidt angår bestemmelser om regnskab og revision i henhold til Rigsrevisorlovens 7 og 10. Høring af Landdistriktsudvalget I henhold til forordningsgrundlaget skal Landdistriktsudvalget høres om forslag til prioriteringskriterier i forbindelse med etablering af tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet 2014-2020. Prioriteringskriterierne for denne tilskudsordning fremgår imidlertid ikke af bekendtgørelse om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, men af Naturstyrelsens bekendtgørelse om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Landdistriktsudvalget er blevet hørt om forslag til prioriteringskriterier for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Erhvervsstyrelsen, 3F og Landbrug & Fødevarer har givet bemærkninger. Disse er sendt til Naturstyrelsen med henblik på videre opfølgning i forhold til prioriteringskriterierene beskrevet i Naturstyrelsens bekendtgørelse. 2. Generelle bemærkninger Det følgende gennemgår bemærkninger af generel karakter. For en del af høringssvarene henvises til uddrag af Naturstyrelsens bemærkninger, da Naturstyrelsen har det faglige ansvar vedrørende ordningen, og der er fremsendt enslydende høringsvar til Naturstyrelsens kriteriebekendtgørelse og til NaturErhvervstyrelsens tilskudsbekendtgørelse. Datatilsynet Datatilsynet har fremsendt et standardmæssigt høringssvar. Datatilsynet understreger generelt, at behandling af personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler. NaturErhvervstyrelsen sikrer, at persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens regler vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af ansøgninger under tilskudsordningen til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Realkreditforeningen Realkreditforeningen har fremsendt bemærkninger af grundlæggende karakter. Realkreditforeningen kommenterer på de to former for kompensation, som lodsejerne kan vælge imellem. Den ene - salg af jord inklusiv salg via jordfordeling giver ikke anledning til problemer, da panthaverne bliver hørt i forbindelse med salget. Den anden - 20-årig tilskud til fastholdelse giver derimod udfordringer. Kompensationen udbetales som et årligt tilskud i 20 år, men der tinglyses deklaration om lavbundsprojekt, og arealerne vil permanent være pålagt restriktioner. Dette betyder ifølge Realkreditforeningen, at arealerne må omsættes og værdisættes som naturarealer. Lavbundsprojekterne udløser efter Realkreditforeningens opfattelse et Side 2/11
behov for panthaveraccept. Realkreditinstitutterne vil kunne betinge sig betaling af et ekstraordinært afdrag, svarende til tilskuddet allerede ved indgåelse af aftalen om lavbundsprojekt. Realkreditrådet bakker op om Realkreditforeningens bemærkninger, og præciserer yderligere, at værdiforringelsen kan have et omfang, der kan medføre krav fra panthaverne om et større ekstraordinært afdrag eller eventuel hel indfrielse af lånet. Det er NaturErhvervstyrelsens opfattelse, at det er vigtigt, at lodsejerne og de projektansvarlige er opmærksomme på ovenstående forhold ved etablering af projekter på kulstofrige lavbundsjorder. Lodsejernes pantforhold er et mellemværende mellem lodsejer og panthaver. Det er lodsejerens ansvar at varetage panthavernes interesser. Energistyrelsen Energistyrelsen gør opmærksom på, at den forventede samlede reduktion på 33.000 t CO2 ækvivalenter er beregnet ud fra en emissionsfaktor på ca. 13 ton CO2 ækvivalent/ha, og at der siden maj 2014 har foreligget oplysninger om, at man kan opnå ca. 41 ton CO2 ækvivalent/ha og 27 ton CO2 ækvivalent/ha fra henholdsvis omdriftsarealer og permanente græsarealer. Der henvises til Naturstyrelsens bemærkninger: Energistyrelsens oplysninger om emissionsreduktionsfaktorer på hhv. 41 og 27 ton CO2 ækvivalent/ha var kendte og indgik i aftalegrundlaget, da Energistyrelsen og Naturstyrelsen i efteråret 2014 aftalte, at Naturstyrelsen skulle iværksætte etableringen af en ordning til udtagning af lavbundsarealer. Der er store forskelle i de potentielle emissioner af drivhusgasser fra mulige projektarealer. Således kan der i de gunstigste situationer fra landbrugsjorder med mindst 12 % organisk kulstof i hhv. omdrift og permanente græsarealer opnås reduktioner på de nævnte op til hhv. 41 og 27 ton CO2-ækvivalent pr. ha årligt. Imidlertid vil man i forbindelse med den praktiske projektafgrænsning i marken kun i helt særlige tilfælde kunne kalkulere med de maksimale reduktioner i emissionerne, blandt andet på grund af nabohensyn og fordi der ved disse projekter ikke kan forventes en grundvandsstand på 0-25 cm under terræn i hele projektområdet, hvilket er forudsætningen for de høje emissionsreduktioner. Det skal således nævnes, at der fra omdriftsarealer og permanente græsarealer med en grundvandstand hævet til 25-50 cm under terræn alene kan forventes reduktioner i emissionen på hhv. 32 og 18,6 ton CO2 ækvivalent/ha. Det skal endvidere nævnes, at den praktiske projektafgrænsning i reglen vil medføre en kombination af arealer. Ud over arealer i omdrift og permanente græsarealer vil projektarealerne således ofte også omfatte vedvarende græsarealer, markveje, hegn m.m. med og uden et højt indhold af kulstof i jorden. På denne baggrund forekommer en gennemsnitlig emissionsfaktor på ca. 13 t/ha efter Naturstyrelsens vurdering hensigtsmæssig. Opnås en højere drivhusgasemissionseffekt end 13 ton CO2 ækvivalent/ha som følge af en gunstig arealsammensætning, vil denne fremgå af de nationale emissionsopgørelser. Kommunernes Landsforening (KL) KL udtrykker forundring over, at Naturstyrelsen har en dobbeltrolle i forvaltningen af tilskudsordningen, at styrelsen i forhold til projekter i Natura 2000-områder har projektopgaven inden for det kommunale myndighedsområde, at Naturstyrelsen skal varetage disse større projekter indenfor det kommunale ansvarsområde, og at Naturstyrelsen til lavbundsindsatsen får mulighed for at anvende virkemidlet jordfor- Side 3/11
deling, når kommunerne ikke får adgang til dette virkemiddel i forhold til Natura 2000-indsatsen på private arealer. KL foreslår, at kommunerne bliver projektansvarlige for lavbundsprojekterne. Der henvises til Naturstyrelsens bemærkninger: Det er korrekt, at Naturstyrelsen har flere roller i tilskudsordningen vedr. naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Derfor er arbejdet tilrettelagt med en skarp funktionsopdeling, således at de decentrale naturforvaltningsenheder har den udførende opgave og er ansvarlige for at identificere og tilrettelægge den konkrete projektindsats og søge om tilskud til konkrete projekter i NaturErhvervstyrelsen, og den centrale enhed i København er ansvarlig for bevillingen og for den faglige vurdering, prioritering og indstilling af projekter til tilsagn (eller afslag). Denne funktionsopdeling er også en forudsætning for, at der kan opnås LDP-medfinansiering. Funktionsopdelingen er også praktiseret og har fungeret godt i forbindelse med den statslige vådområdeindsats i 2012-13. KL forventer, at naturprojekter, herunder lavbundsprojekter, i og med tilknytning til Natura 2000-områder på private arealer projektvaretages af kommunerne. KL begrunder sin forventning med, at kommunerne har eneansvaret for implementeringen af Natura 2000-planerne på de private arealer. Det er korrekt, at miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven forpligter kommunerne til at udmønte Natura 2000-planerne i konkrete handleplaner og at iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen. Det er også korrekt, at den overordnede ansvarsfordeling mellem stat og kommuner i miljømålsloven er beskrevet således, at kommunerne skal udarbejde grundlaget for gennemførelsen af de statslige planer og varetager de direkte borgerrettede myndighedsopgaver. Det kan imidlertid ikke udledes af miljømålsloven, at kommunalbestyrelserne skulle have eneansvaret for implementeringen af Natura 2000-planerne på private arealer, således at det vil være i strid med miljømålsloven at henlægge projektvaretagelsen til staten. Miljømålsloven vedrører alene planlægningen og udstikker ikke retningslinjer for gennemførelsen af den konkrete arealindsats. Natura 2000-planlægningen ændrer ikke ved kompetencefordelingen mellem myndighederne i øvrigt og i henhold til naturbeskyttelseslovens 55 kan både kommuner og stat gennemføre naturforvaltningsprojekter. Desuden kan de tilskudsordninger, der er stillet til rådighed til gennemførelse af Natura 2000-planerne, anvendes af kommuner, lodsejere, rådgivere eller stat, og er ikke eksklusivt rettet mod kommunerne. Der er således taget aktivt stilling til, at flere parter kan gennemføre en indsats i Natura 2000-områder. Det er heller ikke i modstrid med Natura 2000-planlægningen at gennemføre projekter, som går videre end den konkrete Natura 2000-plan, hvis projekterne ikke er i modstrid med direktivforpligtelsen og Natura 2000-planens langsigtede målsætning. KL er forundret over, at virkemidlet jordfordeling stilles til rådighed i lavbundsindsatsen, når kommunerne længe har efterlyst dette virkemiddel i Natura 2000-indsatsen. Naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder minder meget om de vådområdeprojekter, som kommunerne hovedsageligt gennemfører, og har derfor fået de samme virkemidler, herunder muligheden for jordfordeling på samme vilkår som kommunerne har i vådområdeindsatsen. Side 4/11
KL kommenterer også, at staten igangsætter en projektindsats, mens der foregår høring over statslige Natura 2000-planer. Styrelsen bemærker hertil, at planlægningsprocesser ikke sætter al konkret naturforvaltning i stå. Det er på baggrund af høringen besluttet, at kommunerne også skal have mulighed for at søge om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Kommunerne kan derfor udføre lavbundsprojekter efter samme retningslinjer som gælder for staten, jf. de fastsatte kriterier for lavbundsprojekter i kriteriebekendtgørelsen. Kommunerne varetager allerede ligesom staten projektopgaver vedr. vådområdeprojekter, som har mange lighedspunkter med lavbundsprojekterne. Det er dog fortsat staten (Naturstyrelsen), der har ansvaret for at sikre målopfyldelsen. Bæredygtigt Landbrug Bæredygtigt Landbrug (BL) ønsker ikke, at bekendtgørelsen udstedes. BL stiller spørgsmålstegn ved økonomien i tilskudsordningen og har en række faglige bemærkninger vedr. bl.a. effekten, fosforproblematikken, indvirkninger på omkringliggende landbrugsbedrifter, konsekvenser ved ophør af tilskudsordningen og projekternes forbedring af vandmiljøet. BL har herudover konkrete spørgsmål til bestemmelserne vedrørende tinglysning af servitut og klageadgang, som gennemgås i afsnittet konkrete bemærkninger. BL kommenterer indledningsvis på økonomien i tilskudsordningen. Den samlede bevilling er på 165 mio. kr. og ikke - som angivet af BL på 265 mio. kr. Medfinansieringen på 100 mio. kr. fra Landdistriktsprogrammet indgår i de 165 mio. kr. og betyder, at den nationale finansiering at tilskudsordningen udgør 65 mio. kr. Det betyder, at omkostningen pr. ton CO2 ækvivalent (i gennemsnit) ikke er 8000 kr., men 5000 kr. Der henvises til Naturstyrelsens bemærkninger: BL betvivler, at der kan opnås den forventede effekt og finder, at landmænd selv kan finde ud af at dyrke jorden uden tab af kulstof. Naturstyrelsen bemærker, at effekten er opgjort efter anerkendte internationale opgørelsesmetoder, som anvendes i forbindelse med forskning og udvikling og den løbende afrapportering af drivhusgasemissionen til FN-systemet. Det bemærkes videre, at ordningen som udgangspunkt er frivillig for lodsejerne. BL spørger om prisen pr. ton CO2 er høj eller lav og om der er billigere måder at reducere CO2 på. Naturstyrelsen bemærker, at i valget af virkemidlet er der bl.a. lagt klimaplanens beregninger til grund, og virkemidlet er valgt ud fra en helhedsbetragtning, herunder en omkostningseffektiv klima-, natur- og miljøindsats. BL spørger, hvor stort et areal, man forventer, vil blive omfattet af ordningen. Naturstyrelsen bemærker, at det er vurderingen, at der til og med 2017 vil blive gennemført lavbundsprojekter på ca. 2.500 ha og at man dermed vil nå målsætningen om en drivhusgasreduktion på ca. 33.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år. BL spørger til miljøkonsekvenserne, når ordningen ophører. Side 5/11
Naturstyrelsen bemærker, at der ved gennemførelse af projekterne sker en tinglysning af den fremtidige tilstand af projektarealerne som lavbundsprojekter. Det betyder, at effekten af projekterne, herunder den reducerede udledning af drivhusgasser og næringsstoffer opretholdes permanent. BL spørger, hvad der er det politiske grundlag for, at formålet også er at forbedre vandmiljøet. Naturstyrelsen bemærker, at forbedring af vandmiljøet kan være en synergieffekt og hvis det er tilfældet, vil en kvælstofreduktion kunne bidrage til implementering af vandrammedirektivet. Det er ikke et krav eller en betingelse, at alle projekter bidrager til forbedring af vandmiljøet, men hvis en sådan synergieffekt er til stede, vil det have betydning i forhold til prioriteringen af projekterne. Det har indgået i regeringens aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO, at tilskudsordningen til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder også skulle kunne bidrage til forbedring af vandmiljøet. BL spørger, om bekendtgørelsen er en plan og bør underlægges de regler, der gælder for planer på miljøområdet. Naturstyrelsen bemærker, at bekendtgørelsen ikke er en plan. Bekendtgørelsen indeholder faglige og økonomiske rammer for en tilskudsordning, der bygger på frivillighed. Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer (L&F) spørger til muligheden for at opretholde den direkte støtte under grundbetaling. Hertil bemærker NaturErhvervstyrelsen, at arealerne kan blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 32 i det omfang arealerne efter Naturstyrelsens vurdering medvirker til implementering af Vandrammedirektivet eller Natura 2000-direktiverne. Dette vil normalt ske i forbindelse med projektrealisering. Lodsejerne skal selv i fællesskemaet hvert år angive om arealer er omfattet af artikel 32. Landbrug og Fødevarer (L&F) fremfører en række generelle bemærkninger, som L&F også har fremført overfor Naturstyrelsen. L&F finder, at det er en forudsætning, at projekterne gennemføres på helt frivillig basis og at lodsejere, der indgår i et projekt modtager en betaling, der fuldt ud kompenserer for de tab, de måtte opleve i forbindelse med projektet. I den forbindelse vil det være attraktivt for mange lodsejere, hvis der bliver mulighed for engangserstatning. L&F ønsker klare retningslinjer for, hvordan lodsejere kompenseres, hvis de oplever konsekvenser/tab, efter at et projekt er gennemført og beder om en klar præcisering af vejledingen til ordningen eller i lovgivningen i øvrigt, af hvem der har ansvaret for vandstanden i området. Endelig vurderer L&F, at det er afgørende, at der efter gennemførelse af projekterne er mulighed for at modtage plejetilskud. Der henvises til Naturstyrelsens bemærkninger: I den forbindelse understreges, at naturprojekterne som udgangspunkt skal gennemføres ved frivillige aftaler med berørte lodsejere. Projekter vedr. udtagning af kulstofrige lavbundsarealer kører efter samme model som vådområdeindsatsen og erfaringen herfra viser, at stort set alle projekter kan gennemføres helt frivilligt. Kun i ganske få projekter har dette ikke været tilfældet. Lodsejerne kan vælge at stille arealer til rådighed for projektet mod at blive kompenseret med et 20-årigt fastholdelsestilskud, eller at sælge projektarealer til staten (NaturErhvervstyrelsen) og erhverve arealer uden for projektområdet gennem en jordfordeling. Engangserstatning er ikke en mulighed under Landdistriktsprogrammet. Side 6/11
Med hensyn til evt. konsekvenser/tab efter at projektet er gennemført bemærkes, at et tilsagn om tilskud alene er en reservation af midler og ikke en tilladelse til at gennemføre et projekt. Konsekvenserne af et projekt for naboarealer og evt. afværgeforanstaltninger til imødegåelse af konsekvenser indgår som en vigtig del af forundersøgelsen. Det indebærer bl.a., at evt. konsekvenser i forhold til naboarealer indgår i projektudarbejdelsen. En vurdering af de konkrete konsekvenser af et projekt indgår også i myndighedsbehandlingen. Et evt. tab, der måtte opstå efter projektets gennemførelse, behandles efter den almindelige erstatningsret. Med hensyn til tilskud til pleje er der i forbindelse med fastsættelse af kriterier for prioritering af tilskud til pleje af græs- og naturarealer ikke givet særlig prioritet til lavbundsprojekter. Tilskud til pleje af arealerne vil kunne gives til arealer, der i øvrigt opfylder kriterierne for prioritering, jf. bekendtgørelse nr. 67 af 28. januar 2015 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. L&F har herudover en række bemærkninger i enkelte bestemmelser, som gennemgås i afsnittet konkrete bemærkninger. 3. Konkrete bemærkninger Det følgende gennemgår bemærkninger til de konkrete bestemmelser. Bemærkninger Opfølgning 1 Realkreditforeningen 1.1 Realkreditforeningen efterlyser en afklaring af, om en ny ejer kan indtræde i et 20-årigt tilsagn. 1.2 Realkreditforeningen efterlyser ligeledes en afklaring af placering af ansvar ved evt. misligholdelse af 20-årigt tilsagn, der overdrages. Side 7/11 Dette er muligt. Et tilsagn kan overdrages til en anden tilsagnshaver, der kan opfylde betingelserne for tilsagn. Et tilsagn skal overdrages på datoen for overdragelse af det økonomiske ansvar for arealet. Det er altid et mellemværende mellem den aktuelle tilsagnshaver og NaturErhvervstyrelsen. Se punkt 1.1. 2 Energistyrelsen 2.1 Ønsker præcisering af definition af organiske jorder NaturErhvervstyrelsen ændrer definitionen i bekendtgørelsen, så den er enslydende med definitionen i Naturstyrelsens bekendtgørelse, da betydningen er den samme. 3 Bæredygtigt Landbrug (BL) 3.1 BL har ønsket en begrundelse for hvert nummer i 11, stk. 3 vedrørende servitutbestemmelserne. Bestemmelserne skal sikre effekten af projektet og varetage hensyn til natur og miljø. Lodsejeren indgår frivilligt i projektet og kompenseres for rådighedsindskrænkningerne.
3.2 11, stk. 3, nr. 9 Aktiviteter, der kan medføre erosion, er ikke tilladt på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m² og kystlinjer. BL spørger, hvad menes med aktiviteter? Afstanden (5 meter) regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinjer fra årets normale højeste vandstandslinje. BL: Årets normale højeste vandstandslinje vil kunne svinge pga. af stigende nedbørsmængder og dårlig vedligeholdelse af vandløb. 3.3 11, stk. 3, nr. 10 Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol. 11, stk. 3, nr. 11 Der skal være den adgang til projektområdet, der er nødvendig for at kunne opfylde betingelserne vedrørende vedligeholdelse af anlæg. BL: Hvorfor indeholder tinglysningen disse adgangsbestemmelser? 3.4 11, stk. 3, nr. 12 Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de tinglyste bestemmelser, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1- årsreglen) i Naturbeskyttelsesloven. BL: Bestemmelsen strider mod Naturbeskyttelsesloven. BL: Spørger til hjemmel til at tinglyse. 3.5 BL anmoder om en redegørelse for klageadgangen og hensigtsmæssigheden i den måde klageadgangen er konstrueret. Enhver fysisk udfoldelse der udføres på arealerne, som kan ødelægge plantedækket f.eks. kørsel med maskiner. Det præciseres i bekendtgørelsen, at aktiviteter ikke omfatter græsning. Årets normale højeste vandstandslinje gælder kun ved kyster. For vandløb og søer regnes afstanden fra kronekanten. Det er projektejer, der skal sikre, at investeringerne i projektet er opretholdt, og at der er mulighed for at kontrollere det. Projektejer har derfor brug for bestemmelserne. Det strider ikke imod loven, da det i 2 i bekendtgørelse nr. 1172 af 20. november 2006 om beskyttede naturtyper er bestemt, at undtagelse kun finder anvendelse for aftaler, der gælder en nærmere angivet periode, og hvis andet ikke er aftalt. Da arealerne permanent skal henligge som naturareal, kan undtagelsen ikke anvendes. Der er tale om frivillige aftaler og lodsejeren tiltræder tinglysningen. Klageinstanserne er uafhængige. Hvis der er fejl eller/og kommet nye oplysninger, som kan ændre en afgørelse, så skal den genoptages på laveste niveau, og dermed indgives til NaturErhvervstyrelsen. Klageadgangen er tilstrækkelig og Fødevareministeriets Klagecenter foretager en fuld forvaltningsretlig prøvelse, og kan hjemvise i tilfælde hvor der kræves landbrugsfaglig kompetence. Side 8/11
4 Landbrug og Fødevarer 4.1 1. Formålsbestemmelsen i tilskudsbekendtgørelsen og i kriteriebekendtgørelsen er ikke enslydende. L&F mener, der bør være overensstemmelse mellem formålene. 4.2 3, stk. 1 Det er ønskeligt, at der også kan ydes kompensation til lodsejerne i form af engangskompensation. 4.3 4, stk. 1, nr. 5 Projektansvarlige kan efter L&F s opfattelse udvides til også at omfatte andre end Naturstyrelsens lokale enheder. 4.4 6, stk. 5 Det er uhensigtsmæssigt, at NaturErhvervstyrelsen kan give tilladelse til at igangsætte projekterne før tilsagn. 4.5 10, stk. 2, nr. 2 Projekterne skal etableres ved at ændre afvandingen på arealerne. Der skal tages højde for påvirkning af naboarealer. Der er ikke en formålsbestemmelse i bekendtgørelsen, da formålet fremgår af Naturstyrelsens kriteriebekendtgørelse. 1 beskriver bekendtgørelsens anvendelsesområde. Der arbejdes på at fastlægge regler for engangskompensation. Det er ikke en mulighed i det nuværende Landdistriktsprogram. Imødekommes delvist. Kommunerne får mulighed for at søge om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. Kommunerne varetager allerede ligesom staten projektopgaver vedr. vådområdeprojekter, som har mange lighedspunkter med lavbundsprojekterne. Staten (Naturstyrelsen) har ansvaret for at sikre målopfyldelsen, og det er derfor nødvendigt, at den projektansvarlige foretager en opsøgende indsats i forhold til at finde projekter, der kan bidrage til målopfyldelsen. De projektansvarlige kan derfor være enten kommunerne eller de lokale enheder af Naturstyrelsen. Det er frivilligt for ansøger, om de ønsker at gøre brug af igangsætningstilladelse på egen regning og risiko. Det vil oftest være i forbindelse med opstartsmøder, undersøgelser og lignende. Konsekvenserne af et projekt for naboarealer og evt. afværgeforanstaltninger til imødegåelse af konsekvenser indgår som en vigtig del af forundersøgelsen. Det indebærer bl.a., at evt. konsekvenser i forhold til naboarealer indgår i projektudarbejdelsen. En vurdering af de konkrete konsekvenser af et projekt indgår også i myndighedsbehandlingen. Side 9/11
4.6 10, stk. 3 Manglende overholdelse af kriterier for støtteberettigelse vil medføre bortfald af tilsagn om tilskud. L&F efterlyser, at det bør fremgå tydeligere, om lodsejerne kan gøres ansvarlige. 4.7 11, stk. 3, nr. 2 Hvis projektarealerne mod forventning bliver for våde til at gennemføre afgræsning eller slæt, skal det sikres, at lodsejerne kan opretholde et tilsagn om tilskud til pleje, og at lodsejerne ikke stilles overfor et krav om tilbagebetaling af tilskud til pleje. Side 10/11 Projektarealerne bør på forhånd undtages for rydningspligten. 4.8 11, stk. 3, nr. 3 Der bør være mulighed for dispensation vedrørende forbuddet mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. 4.9 11, stk. 3, nr. 12 Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de tinglyste bestemmelser, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1- årsreglen) i Naturbeskyttelsesloven. Der er tale om en yderligere rådighedsindskrænkning for lodsejerne. 4.10 11, stk. 3, nr. 13 Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvilke konsekvenser der vil være, hvis den ønskede effekt i projekterne ikke opnås. 4.11 12, stk. 1, nr. 1 Der spørges til, om tilskud til forundersøgelser bortfalder, hvis projektet ikke gennemføres. 4.12 12, stk. 1, nr. 7 Hvordan skal bestemmelsen om 5 års opretholdelsesperiode for- Imødekommes ikke. Som udgangspunkt er projektejer ansvarlig ved evt. bortfald af tilsagn. Hvis lodsejeren er skyldig heri, vil det være et civilretsligt anliggende. De tekniske forundersøgelser klarlægger påvirkningen af arealerne i projektet. Der kan dog ikke udstedes garantier for arealernes fremtidige beskaffenhed. I forhold til tilskud til pleje af græs- og naturarealer er der mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Imødekommes ikke. Lov om drift af landbrugsjorder vil være gældende for arealerne, herunder også undtagelsesreglerne vedr. rydningspligten. Imødekommes. Der indsættes dispensationsadgang vedr. forbuddet mod plantebeskyttelsesmidler i nr. 3. Se punkt 3.4. Der er ikke tale om en yderligere rådighedsindskrænkning, da arealerne er omfattet af tilsvarende bestemmelser i den tinglyste servitut. Der er ikke planlagt fast monitering af projekterne, men der skal være mulighed for at foretage målinger. Viser målinger efter projektets afslutning ikke den ønskede effekt, vil det ikke få nogen konsekvens for lodsejeren. I tilskudsadministrationen ses forundersøgelsen og gennemførelsesprojektet, som to selvstændige projekter. Tilskuddet til forundersøgelsen bortfalder, hvis forundersøgelsen ikke gennemføres. Forundersøgelsen vil være tilskudsberettiget, selv om den viser, at anlægsprojektet ikke kan gennemføres. Projekter vil indgå i kontrolpopulationen i 5 år. I kraft af ting-
stås i forhold til, at projekterne er permanente, og der tinglyses deklaration. 4.13 12, stk. 6 Manglende overholdelse af forpligtelser vil medføre, at tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af alvor, omfang, varighed og gentagelse og kan medføre bortfald af tilsagn. L&F bemærker, at det må være lodsejerne uvedkommende eller et partsforhold i forhold til den projektansvarlige. L&F anfører, at det ikke fremgår, hvem der er klageberettigede. 4.14 14 Oplistning af de tilskudsberettigede projektudgifter indeholder ikke jordkøb, jordfordeling eller tilsagn om 20-årigt tilskud. 4.15 23 L&F efterspørger en bestemmelse om, at NaturErhvervstyrelsen aflyser servitutter, hvis et projekt opgives. 4.16 24, stk. 2 L&F foreslår en ændring af teksten i 24, stk. 2, fra Tilskuddet vil blive nedsat ud fra en vurdering af. til Såfremt tilskuddet nedsættes.. lysningen vil projektet dog være permanent. Manglende overholdelse af betingelser i forhold til projekttilskuddet vil være et forhold mellem tilsagnshaver (den projektansvarlige) og NaturErhvervstyrelsen. Det er derfor tilsagnshaver, der er klageberettiget. Bortfalder projekttilsagnet vil det have konsekvenser for lodsejerens tilsagn om tilskud til fastholdelse. I det tilfælde er lodsejeren klageberettiget. Manglende overholdelse af tinglysningen er et mellemværende mellem lodsejer og NaturErhvervstyrelsen. Nærværende bekendtgørelse regulerer udelukkende projekttilskuddet. Udgifter til jordkøb, jordfordeling og fastholdelse skal derfor ikke fremgå af 14. Det fremgår af 3, at der kan reserveres rammer til jordkøb, jordfordeling og fastholdelse. Den normale procedure er, at der er indgået lodsejeraftaler inden anlægsarbejdet igangsættes. Det er administrativ praksis, at NaturErhvervstyrelsen aflyser tinglyste servitutter, hvis projekterne opgives. Imødekommes ikke. Det er implicit i stk. 2, at der er truffet afgørelse om nedsættelse af tilskud. Side 11/11