DANVA-kursus Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab Januar 2012
Kort om Kommunen og Forsyningen som den ser ud i Aarhus Forsyningen : Aarhus Vand A/S ca. 240 medarbejdere i alt fordelt på 5 afdelinger Plan og Projekt overordnet planlægning, saneringsplanlægning og projektstyring ca. 35 medarbejdere. Økonomiske nøgletal, virksomhedsplan 2011: Udgifter: 645,6 mio. kr. Indtægter: 590,4 mio. kr. Produktionsapparatet spildevand: 11 renseanlæg, ca. 2250 km ledningsanlæg, og 3.300 ejendomme uden for de kloakerede områder. Total vandpris (incl. moms): 49,75 kr./m3 heraf udgør spildevand 28,86 kr./m3 Kommunen/myndigheden : Natur og Miljø ca. 105 medarbejdere i alt fordelt på 5 afdelinger. Vandmiljø og landbrug ca. 30 medarbejdere. Udarbejder og administrerer bl.a. spildevandsplanen. Økonomiske nøgletal, Virksomhedsplan 2011: Udgifter: 157,2 mio. kr. Indtægter: 27,1 mio. kr.
Agenda Forsyningens lovmæssige rammer Forsyningens strategier Aarhus Vand, Strategi 2021. Kommune bestyrelse, ejerstrategi og spildevandsplan Typisk indhold i en spildevandsplan hvem leverer hvad. Forsyning og kommune, mål og interesser Fastlæggelse af overordnede strategier og mål Vandvision 2100 Implementering af Visioner Samarbejdet kommune forsyning, godt og knap så godt
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold sætter helt konkrete rammer for forsyningen Forsyningen skal både levere god kvalitet m.h.t. sundhed og miljø samtidig med at den drives effektivt og gennemsigigt (dvs. vi må ikke snyde på vægten) 1. Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Staten (forsyningssekretariatet bestemmer hvor meget dét maksimalt må koste) 6. For vandselskaber omfattet af 2, stk. 1, fastsættes et prisloft for vandforsyning og et prisloft for spildevandsforsyning, jf. dog 3. Stk. 2. Prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i de historiske priser og korrigeres med et indeks for omkostningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav baseret på vandselskabets benchmarkingresultat. og sammenligner hvad andre forsyninger tager for tilsvarende ydelser 4. Forsyningssekretariatet, jf. kapitel 4, skal foretage resultatorienteret benchmarking af de vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft, jf. kapitel 3. Prisloft, vand, 2011: Prisloft, spildevand 2011: Udfordringer i 2012:
For at imødegå forventninger/krav arbejdes der med en 2020-strategi Bl.a. gennem forskellige delstrategier:..og i forskellige tempi:
Rollerne (myndighed/forsyning) er under stadig forandring Bestyrelse og kommune Virksomhedsplan 2012 Selskabets øverste myndighed er bestyrelsen: 2 eksterne parter. 2 byrådsmedlemmer. 2 medarbejdervalgte repræsentanter. Direktøren for selskabet. Roller og samarbejde: Kommunen ønsker/planer med selskabet beskrives via ejerstrategien. Bestyrelsen godkender selskabets investeringsplan. Tilsyn med selskabet sker i Borgmesterens afdeling for at undgå sammenblanding at selskabsdrift og myndigheds- drift ligger under samme rådmands ressortområde. Selskabsdannelsen har betydet større beslutningsmæssig afstand mellem byrådet og de selskabsgjorte aktiviteter Bestyrelsen også byrådsmedlemmerne skal primært varetage selskabets interesser (Aktieselskabsloven)
Spildevandsplanen er en, af flere planer og lovgivninger, som Aarhus Vand løbende skal forholde sig til:
Spildevandsplanen er ikke juridisk bindende som sådan.. men indgår i Aarhus Vands ejerstrategi: 2. Målsætning 2.1 Århus Kommunes målsætninger for Århus Vand A/S er: at Vandselskabet drives på et bæredygtigt grundlag, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer. at Vandselskabet sikrer en stabil og en prismæssig konkurrencedygtig leverance af vand og transport og behandling af spildevand. at Vandselskabet via klimatilpasning af afløbssystemet skal sikre, at det lever op til Århus Kommunes servicemål for opstuvninger, jf. spildevandsplanen. at Vandselskabet inddrager og implementerer kommunens planstategier og visioner i egen planlægning. at Vandselskabet gennem aktivt og konstruktivt samarbejde med Århus Kommune medvirker til at sikre den størst mulige tværgående synergieffekt til gavn for borgerne. at Vandselskabet medvirker til at sikre opfyldelsen af byrådets målsætninger for hele vand-kredsløbet, herunder Århus Bugt, søerne, vandløbet og grundvandet i Århus Kommune. at Vandselskabet arbejder for, at der skabes naturlige løsninger samt styrkelse af vandkreds-løbet. at Vandselskabet medvirker til at sikre, at drikkevandsforsyningen fortsat baseres på rent, urenset grundvand. Spildevandsplanen følges op af udledningstilladelser og tilslutningstilladelser der danner egentligt juridisk grundlag
Rollerne er klart defineret i miljøbeskyttelsesloven kommunen udarbejder planen og forsyningsselskaberne leverer oplysninger 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen3) og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.
Aarhus Vands overordnede mål - Virksomhedsplan 2012:
Sidste plan hvad var godt og hvad kunne gøres bedre Strategier fra VandVision 2100 blev indarbejdet Læring i samarbejde myndighed/forsyning Læring i forståelse af nye roller Godt samarbejde om dataudveksling Godt samarbejde omkring borgerinformation - kolonihaverforeninger Meget forskellige mål (virksomhed contra myndighed) Manglende forståelse for forskellige mål og deres baggrund Manglende helhedstænkning (sektorplanlægning vand/spildevand) Tidsperspektivet svært at indpasse investeringsplaner/eksterne aftaler efter godkendelse tidspunkt for godkendelse af spildevandsplan. Borgerinformation målrettet information på det rette tidspunkt
Den løbende administration hvad er godt, og hvad kunne være bedre Samarbejdet i det daglige fungerer godt jævnligt kontakt på tværs Gode, fælles projekter (eks. forsknings/udviklingsprojekter, separationsprojekter (Sandbjergvej Det danske Haveselskab) Langt fra spildevandsplanens overordnede visioner til den praktiske realisering eksempelvis LAR i en ny byggemodning Den praktiske og historiske viden er ofte koncentreret i forsyningsselskabet. Det gør kommunernes administration meget regelbundet. Kræver tilvænning fra begge sider. Fælles forståelse for forsyningernes investeringsplaner og hvad de må/skal dække Myndighedsgodkendelser hvad skal leveres, hvor lang tid skal det tage