Tursejleren Danmarks Tursejlerforening Nr. 3 August 2005 w w w. t u r s e j l e r e n. d k Indhold: DT-adresser og kolofon 4 Skipperen har ordet 5 Læserne kårer Årets tursejler 5 Jomfrutur med forhindringer 6 Signalement af en tursejler 10 Læsernes ønsker med Tursejleren 10 Galileo afløser GPS og GLONASS 12 Efterretninger for tursejlere 14 Tursejler-tips: Vinterklar båd 17 Konkurrence: Årets bedste foto 17 Medlemsservice 18 Ændringer i DT's bådforsikringer 20 Nye både og produkter 22 Vådt men festligt træf i Dageløkke 24 Søkrammarked 26 Pingus jomfrutur se side 6 Galileo i rummet se side 12
Tursejleren nr. 03-05 Danmarks Tursejlerforening (DT) Tilsluttet Søsportens Sikkerhed Søfartsstyrrelsens Fritidsbådsudvalg Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet samt Komiteen Blå Flag Forretningsudvalget Formand: Hartvig Rasmussen, Fribertsvej 12, 5300 Kerteminde Tlf.: 6532 4697 Fax: 6532 4693 E-mail: formanden@tursejleren.dk Kasserer: Judith Ditlevsen, Møddebrovej 15, 8355 Solbjerg Tlf.: 2122 0098 E-mail: kasseren@tursejleren.dk Rüdiger Brandt, Rødovrevej 412, 3.th., 2610 Rødovre Tlf.: 3641 4913 Fax: 3641 4923 E-mail: brandt@tursejleren.dk PR-udvalget Poul Erik Jakobsen Tlf.: 5885 3543 E-mail: poulerik@tursejleren.dk Rüdiger Brandt Tlf.: 3641 4913 E-mail: brandt@tursejleren.dk Harly Foged Tlf.: 4731 2892 E-mail: redaktionen@tursejleren.dk Øvrige hovedbestyrelse Villy Johansen, Elmevang 12, 4000 Roskilde Tlf.: 4640 1001 E-mail: villy@tursejleren.dk Poul Erik Jakobsen, Kærvej 17, 4270 Høng Tlf.: 5885 3543 Fax: 5885 3540 E-mail: poulerik@tursejleren.dk Hanne Kristensen, Holger Drachmanns Allé 15, 6700 Esbjerg Tlf./fax: 7513 0955 E-mail: hanne@tursejleren.dk Mogens Hansen, Skovhaven 94, 5320 Agedrup Tlf.: 6610 9870 E-mail: mogens@tursejleren.dk Bestyrelsesmedlemmer Klub Ét Robert Stoltze, Lyøvej 15, 6100 Haderslev, Tlf.: 7452 3584 Stig Førstig, Vildtbaneparken 67H, 2635 Ishøj, Tlf.: 4353 0497 Forsikringsordningen Jylland: Børge Nygaard, Vivaldisvej 135, 9200 Aalborg SV Tlf.: 9838 1619 Fax: 9838 0719 E-mail: b.nygaard@fritid.tele.dk Fyn: Hartvig Rasmussen, Fribertsvej 12, 5300 Kerteminde Tlf.: 6532 4697 Fax: 6532 4693 E-mail: hartvig@tursejleren.dk Vestsjælland og Lolland Falster: Poul Erik Jakobsen, Kærvej 17, 4270 Høng Tlf.: 5885 3543. Fax: 5885 3540 E-mail: poulerik.@tursejleren.dk Øvrige Sjælland og København: Rüdiger Brandt, Rødovrevej 412, 3.th., 2610 Rødovre Tlf.: 3641 4913 Fax: 3641 4923 E-mail: brandt@tursejleren.dk Sekretariatets åbningstider og adresse Sekretariatet er åbent for alle spørgsmål vedr. DT, udeblevet medlemsblad og forsikringsordningen: Man-, tirs- og fredag kl. 10-13 Onsdag kl. 14-17 Torsdag kl. 10-13 og kl. 18-20 Adr.: Danmarks Tursejlerforening, Odensevej 197A, 5600 Fåborg Tlf.: 7021 4242 E-mail: forsikring@tursejleren.dk og bente@tursejleren.dk HUSK, at oplyse medlemsnummer Tursejleren Udgives af Danmarks Tursejlerforening ISSN: 1603-3329 Oplag: 7.000 stk. Redaktion: Journalist/redaktør Harly Foged (DJ). Ansv. i henh. til Presseloven Postboks 265, Asgård 11, 3600 Frederikssund. Tlf.: 4731 2892 / 4031 2892 Fax: 4731 2852 E-mail: redaktionen@tursejleren.dk Annoncesalg: Tove Borg, Violvej 21, 3000 Helsingør Tlf.: 2124 5077 E-mail: t.borg@stofanet.dk Sats og tryk: PE offset A/S, Varde. www.peoffset.dk Udgivelsesdato for næste nummer: Nr. 4/2005 - den 15. november 2005 Deadline næste nummer: Sidste frist (deadline) for indlevering af redaktionelt stof og annoncer til næste nummer er den 20. oktober 2005 Forsidefoto: Kignæs - hyggelig privat havn i Roskilde Fjord. Den kunne også være en model af tursejlere, når man ser på sammensætningen af både i havnen. Læs i øvrigt Signalement af en tursejler på side 10. Gengivelse, eftertryk, af artikler og illustrationer i Tursejleren må kun ske efter skriftlig tilladelse fra redaktionen og da med tydelig kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg i bladet. Mød os også på www.tursejleren.dk og www.danmarkstursejlerforening.dk
Skipperen har ordet Sejlsæsonen lakker mod sin afslutning, og det har været en typisk dansk sommer med både vådt og tørt på ferieturen. Men endnu er der mulighed for gode ture eller hygge i venners lag. DT s bestyrelse har dog ikke ligget på den lade side i ferietiden. Traditionen tro har vi afviklet de populære træf rundt om i landet. Dog måtte et enkelt, det i Egå, aflyses på grund af manglende tilslutning. Det har fået bestyrelsen til at overveje, om træffene kan suppleres med en anden form for tursejlerkomsammen nemlig tursejlerrally og konvojsejladser. Sidstnævnte kan fx være til mål i vores nabolande, hvor der jo også er en række sommeraktiviteter for de sejlende turister. Det kan også være en pålideligheds-sejlads rundt om Sjælland eller Fyn, hvor det ikke gælder om at komme først men om at løse forskellige sejlermæssige opgaver undervejs. Mulighederne er mange for at forny os, og vi modtager gerne inspiration fra medlemmerne. For eksempel her i bladet eller på bådudstillingerne. For første gang holdes der nu flydende bådudstilling i den nye Tuborg Havn. Den er endnu ikke bygget helt færdig, så derfor var der i lang tid spænding om, vi overhovedet kunne få standplads på udstillingen. Det fik vi, men standen bliver kun et telt på ni kvadratmeter, og den vil være bemandet under hele udstillingen af skiftende bestyrelsesmedlemmer. Traditionelt får vi mange nye medlemmer på bådudstillingerne, men mange medlemmer finder også frem til os for at få en hyggesludder om vores fælles hobby. Det kan de så få i dagene 19.-21. august. Men allerede nu har vi bestilt standplads på bådudstillingen i Københavns Bella Center i dagene 25. februar til 5. marts 2006. Miljøministeren har udskudt forbudet mod brugen af biocidholdig bundmaling i endnu tre år. Det kan vi kun hilse velkommen. Så er fristen for at forske sig frem til nye giftfrie malinger dermed også forlænget. En begroet bådbund går ud over såvel økonomien som søsikkerheden. Samtidig med udskydelsen af forbudet kunne man i dagspressen læse foruroligende artikler om vanskabte fisk i flere danske farvande. Men i modsætning til, i den da nybyggede, Marselisborg Havn for år tilbage, hvor lystsejlerne blev hængt ud som forurenere, er man nu blevet klogere. Vi tror, at den forurening, der kommer fra lystbåde kun er en dråbe i havet det halve år, de er på vandet. Hver eneste dag året rundt sejler mængder af store erhvervsfartøjer gennem danske farvande. Hvert eneste af dem afgiver giftstoffer, som hundredvis af lystbåde tilsammen. Vi mener derfor, at de samme regler bør gælde for såvel fritidsbåde som erhvervsfartøjer og, at stramningerne i lovgivningen til fordel for havmiljøet skal ske samtidig. Endelig er der de landbaserede kilder, som forurener have og fjorde i uhyggelig grad. Men de er tilsyneladende en hellig ko for de lovgivende magter. DT har fra starten kæmpet for at beskytte havmiljøet. Det vil vi fortsat gøre, men vi vil ikke gøres til syndebukke for forureningen. Ej heller når det gælder misundelsesafgifter. I Tursejleren nummer 2 fra i år, fortæller afdelingsdirektør Henrik Pedersen, Sejler Finans, bl.a. om en af disse statsafgifter. Det er en tinglysningsafgift på 6.000 kroner ved registrering og ejerskifte af en lystbåd. En tilsvarende afgift for et parcelhus, uanset værdien, udgør kun 1.400 kr. Det drejer sig også om en én procents statsafgift af forsikringssummen på en båds kaskoforsikring. I mange tilfælde overskrider den selve forsikringspræmien. DT finder disse særlige afgifter for lystsejlere for dybt uretfærdige samt diskriminerende, og vi vil derfor kæmpe for, at der bliver demokratiske og retfærdige forhold omkring dem. DT er en forening under konstant udvikling. Formålet med den er jo at samle tursejlere omkring vores fælles hobby. Dem er vi nu flere end 10.000 af i foreningen. Vi samler tursejlerne bl.a. ved at skabe aktiviteter omkring foreningen og repræsentere dem i alle de officielle instanser, som vedrører vores hobby. Vi arbejder i øjeblikket med at etablere kurser i meteorologi og nødhjælp for tursejlere. Endvidere arbejder vi på at arrangere medlemsture til et par af landets store bådebyggerier, hvor vi kan følge, hvordan en lystbåd bliver til. Det vil vi fortælle nærmere om, når arrangementerne er på plads. Her i bladet og på vores hjemmeside. Endelig kan vi fortælle, at vi nu gennem vores store læserundersøgelse, omtalt på side 10, har fået et signalement af en tursejler. Det bekræfter, hvad vi hele tiden har haft en anelse om og giver os et godt arbejdsgrundlag for fremtidens virke i DT. Fortsat god sejlsæson og på gensyn i Tuborg Havn. Hartvig Rasmussen, formand DT kårer: Årets tursejler 2006 Gennem årene har mange mennesker gjort en stor indsats for at fremme tursejlads som hobby. Dem vil DT gerne være med til at hædre. Derfor har vi indstiftet et diplom under titlen Årets tursejler. Ideen med det er, at det uddeles hvert forår i forbindelse bådudstillingen. Første gang i Københavns Bella Center den 25. februar 2006. Diplomet tildeles en person, som har udført en stor og uegennyttig indsats til fremme af interessen for og glæden ved tursejlads. Diplomet kan tildeles såvel medlemmer som ikke medlemmer af Danmarks Tursejlerforening. Alle DT s medlemmer kan indstille kandidater til titlen, som samtidig indebærer, at den kårede person bliver æresmedlem af DT. Et udvalg, bestående af DT s forretningsudvalg og redaktøren for Tursejleren, vælger Årets Tursejler blandt de indkomne forslag, som bør indeholde en begrundelse for indstillingen. De skal være redaktionen i hænde senest den 15. januar 2006. Nr. 3 August 2005 5 Nr. 3 August 2005 5
T u r s e j l a d s : Efter mange forhindringer endelig klar til afgang. Pingus jomfrutur med forhindringer Af Peer Borge Pingu det er navnet på en tegneseriefigur af en sød pingvin, og sådan hed den brugte motorsejler, som Peer købte. Her er hans beretning med lærerige erfaringer fra familiens første tur i båden. Beretningen har vi hentet fra Ballonen medlemsblad for Marstal Sejlklub. Mandag den 19. april kørte vi til Randers for at hente vores båd, en Nauticat 33, som vi havde købt året før. Vi var Merete, Kristen, Allis og jeg. Vi startede fra Marstal i det fineste vejr, og det forsatte hele vejen til Randers. Det var aftalt med en vognmand, at han skulle komme kl. 1400, men da vi ankom, fik vi at vide, at han var forsinket. Derfor gik vi i gang med at stuve alt grej om bord i båden, som havde været vinteropbevaret i en hal. Vi skulle være klar, når vognmanden kom. Da han endelig nåede frem med to timers forsinkelse, skiftede vejret til blæst og regn. Så da vi kom ud til Dronningborg, var der ikke andet at gøre end, at få båden i vandet så hurtigt som muligt og få rejst samt monteret masterne, selv om regnen silede ned. Murphy s lov Vi måtte konstatere at Murphy s lov, hvis noget kan gå galt så går det galt, var trådt i kraft. Batterierne var ikke blevet afbrudt, mens båden stod i hallen, så de var helt flade - ingen strøm overhovedet. Men hvad, sagde vi til hinanden, vi bruger da bare 230 volt fra land, så kan vi få både lys og varme om bord. Vi havde jo to elektriske varmeblæsere, men der var bare det, at der ikke var så megen strøm på standerne, så strømmen forsvandt også her. Det var så bare at få julelysene frem, og få ild på dem. Vi 6 Tursejleren 0305
havde kun to. Nu var vi blevet brødflove, så vi kørte op i byen og fik noget at spise. Vel tilbage skulle vi til køjs, men i Owners cabin var madrassen pjask våd, fordi der var en utæthed på dækket. Båden havde jo stået i en hal hele vinteren, så vi fandt først ud af utætheden, da båden kom udenfor. Men Kristen ville sove der, for han var skipper på denne tur, så han rullede nogle plastsække ud, og gik til køjs. Det var en kold og våd nat, og ingen fik sovet meget. Næste dag vågnede vi til høj sol, så det var bare om at komme i gang med at rigge båden færdig, få strøm på batterierne og diesel på tankene - og madrassen ud i solen for at tørre. Defekt tanktrailer Diesel kunne vi ikke få på pladsen, men nogle medlemmer i klubben fortalte os, at vi kunne købe det på en DKtank oppe i byen - så af sted for at hente brændstof. Vi lånte en tanktrailer og fyldte den op, ned til båden igen for at fylde på tankene. Men så ville pumpen på traileren ikke køre. Fat i en telefon for at få hjælp, men de havde ikke nogen til at hjælpe her og nu, så hvad gør man så - prøver selv. Det var en løs forbindelse i en afbryder, så derefter kunne vi få diesel ombord. Batterierne måtte vi have hjælp til fra Floor Marine, som sendte en teknikker. Han kom med sin servicebil, et par kabler til batteriet og startede motoren om bord. Han lånte os også en stor lader, så vi kunne få begge batterierne ladet op til fuld kapacitet. Da vi var oppe hos Floor Marine, måtte vi også købe kort nr. 112 over Århus Bugt, så vi kunne se, hvor ruten for hurtigbådene ligger. Jeg syntes ellers, at det kort jeg havde over hele Kattegat var ok, men skipper syntes noget andet. Ligeså var det med søfartsreglerne, som lå derhjemme. De skulle være om bord, så der var ikke andet at gøre end at købe et eksemplar. I løbet af dagen fik vi båden klar til sejlads. Onsdag morgen fik vi klaret det sidste. Inden vi sejlede derfra, fik vi et godt tip fra en af de lokale i Dronningborg Sejlklub, om hvordan vi kom ud fra havnen. Vi sejlede fra Randers klokken 0930, og Allis kørte tilbage til Marstal. Pingu tilbragte vinteren tørt og sikkert i en hal og er nu, næsten, klar til afgang. Skipper Kristen, chauffør Allis og gast Merete i salonen inden afgang fra Dronningborg. Pas på hurtigfærgerne Turen ud gennem Randers Fjord er meget flot, især når der er høj sol. Gennem den gravede kanal var det bare med at passe på, for der var tæt med lystfiskere både på land og i joller. Det var, som om de kun var interesseret i deres fiskeri. Snart passerede vi færgen over Randers Fjord og var så ude i åbent vand. Det var skønt, vi kunne sætte kursen SØ, slå selvstyren til, læne os tilbage og bare nyde sejladsen. Ud for Grenå har vi glæde af redningsbåden, den passerede os fra agter, og det giver en kraftig hækbølge. Den kom hurtigt, men var også hurtig væk. Derefter rolig sejlads til vi så hurtigfærgen fra Ebeltoft, men vi havde passeret sejlruten så den var agten for os. Vi har nu kun den anden hurtigrute at passere, men det er der nogle mil til endnu. Nede ved hurtigruten er der ingen færge at se, men ud i horisonten, kan vi se noget skumsprøjt, og inden for kort tid, er den der. Men igen går den agten for os. Vi kan dog mærke dens bovbølge. Motorsejler på afveje Klokken 20.00 tænder vi lanternerne - stadig med fint vejr hele vejen ned gennem Kattegat forbi Samsø og ned mod Storebælt. Klokken 02.00 ud for Kerteminde observerede vi, at kursen er mod land. Så vi purrer Kristen, fordi vi ikke kan se, hvad vi har gjort galt. Han er lidt omtumlet, fordi han lige er faldet i søvn. Så han kikker rundt og siger: Hold 90 grader, og styrter derefter ned for at tisse. Oppe igen, lidt mere vågen og spørger: Hvad er positionen, og hvilket Waypoint sejler vi efter? Han konstaterer, at det Waypoin, vi har lagt ind, Nr. 3 August 2005 7
er forkert. Da vi lagde det ind, blev der brugt en finger, og den er smuttet ned i linien under. Vi lærte, at skal man have det rigtige Waypoint, skal man bruge en lineal. Men vi kom på rette kurs igen. Sejladsen under Storebæltsbroen forløb uden problemer, selv om man syntes, at masten vil ramme broen, er der masser af plads. Efter broen er der afløsning. Vi havde lavet en plan, så en sov, og to var på vagt. Toilettet stoppet Der bredte sig nu en mistænkelig lugt i båden. På toilettet havde toiletpumpen ikke pumpet ud. I stedet sad det på indersiden af toilet og låg. Der var ikke andet at gøre end at tage en dyb indånding, få skyllet ud og renset op, luftet ud og komme videre. Mellem Langeland og Fyn syntes Kristen, at vi skulle prøve nogle manøvre, fordi vi det sidste døgn kun var sejlet fremad. Så vi prøvede stop, bak og frem, uden problemer. Nu er det bare der ud af, så kl. 09.30 sejler vi under Langelandsbroen, og kl. 11.20 ankommer vi til Marstal, hvor Allis modtog os ved havneindsejlingen. Bådpladsen var, inden vi tog til Randers, gjort klar, så vi kom i en fin bue ind på plads. Men da jeg skulle slå bak, lavede jeg en fejlbetjening, og gik frem med fuld fart. Men til alt held kilede båden sig fast mellem to pæle, og der sad vi så, uden skader på andre både. Der var ikke andet end at stoppe og trække båden ind og få den fortøjet, få pulsen ned, slappe af og sige, at selv om de sidste minutter ikke havde været den bedste oplevelse, var turen gået godt. Vi sluttede med en god frokost. MARINEDIESELMOTORER uden konkurrence MITSUBISHI - MAZDA - FORD DETROIT + NISSAN. MARINISERET AF SOLE Vores marinemotorer/omfatter: * ferskvandskølede. * komplet instrumentpanel * ledningsnet med multistik * gummisvingningsdæmpere * prøvekørt med vandbremse i 2 timer * opfylder de nye EU miljøkrav Hjemme i Marstal igen. Skipper Kristen Eriksen kontrollerer fra dækket den nybagte bådejers forsøg på at lægge båden ind til broen. Type Motor Hk Cyl. Totalpris. M2.05E MITSUBITSHI 11 2 31.200,- M2.06E MITSUBITSHI 16 2 36.675,- M2.06EV - VOLVO DR. 16 2 35.850,- M2.06S M/SEJLDREV 16 2 58.800,- M3.10E MITSUBITSHI 25 3 42.650,- M3.10EV - VOLVO DR. 25 3 42.900,- M3.10S M/SEJLDREV 25 3 64.500,- M3.13E MITSUBITSHI 32 3 47.700,- M3.13EV - VOLVO DR. 32 3 47.500,- M4.18E MITSUBITSHI 42 4 54.500,- M4.18EV - VOLVO DR. 42 4 55.100,- M4.23E MITSUBITSHI 60 4 66.400,- M4.34E MITSUBITSHI 70 4 94.975,- SM90E MAZDA 88 4 89.600,- SN110E NISSAN 103 4 87.700,- SV140E DETROIT VM 140 4 127.200,- SV230E DETROIT VM 230 6 171.300,- SFN100E FORD N.H 100 4 109.850,- SFN130E FORD N.H 130 4 126.800,- SFN160E FORD N.H 155 6 135.300,- SFN210E FORD N.H 210 6 154.600,- De kan leveres for Volvo / Buhk sejdlrev + Z-drev. Vi fører også generatorer fra 6-100 kva. Alle priser er incl. Fragt-incl. Moms. få et komplet tilbud *NO ONE CAN BEAT US* E. V. SCHOU + CO ADILSVEJ 5 2000 FREDERIKSBERG TLF.: 38195555 FAX.: 38191010 8 Tursejleren 0305
BÅDE TUBORG HAVN 2005
Signalement af en tursejler I forrige udgave af Tursejleren bad vi medlemmerne deltage i en undersøgelse for at få et bedre kendskab til vores læsere. Blandt de indsendte besvarelser trak vi lod om en professionel kosmetisk behandling med Dulon af indsenderens båd. Her kan du læse resultatet af vores undersøgelse. Vi har længe haft en mistanke om sammensætningen af medlemmerne i Danmarks Tursejlerforening. Gennem vores undersøgelse har vi nu fået mistanken bekræftet. Rigtigt mange medlemmer har udfyldt kuponen og sendt den til redaktionen. Ud fra deres oplysninger tegner vi dette signalement af en tursejler. For motor eller sejl: 51 pct. af medlemmerne sejler i motorbåd, 16 pct. i motorsejler og 33 pct. i sejlbåd. Gennemsnitsalder: Gennemsnitsalderen for et medlem er 53,6 år. Det viser sig også, at der er flest unge blandt motorbådsfolket. Dage i båden: Det er forskelligt, hvor megen tid det enkelte medlem bruger i sin båd hver sæson. Et enkelt opgiver det til 365 dage, nogle til hele sommeren, enkelte kun i ferierne til søs og i weekenderne. Men i snit bruger et medlem 67 dage om bord i sin båd. Internet og eget hus: Antallet af medlemmer, som har adgang til internettet er 84,6 pct., og tallet for medlemmer, som bor i eget hus er næsten det samme nemlig 84 pct. Uddannelse: Når det drejer sig om uddannelse opgiver 47 pct., at de har en lang, 31 en kort og ni pct. ingen uddannelse. Endelig er der 13 pct. med en akademikerbaggrund. Andre bådblade: På spørgsmålet om de læser andre bådblade, svarer 68 pct. af indsenderne, at de læser et eller flere kommercielle bådblade. Forslag til artikler i Tursejleren Der var rigtig mange forslag til artikler i Tursejleren. Men en stor del af forslagene har vi allerede med i bladet. Ophævelsen af portostøtte til fag- og medlemsblade, som Tursejleren, er bortfaldet, og det koster os dyrt. Derfor er vi nødt til at have annoncer i bladet. Der er også visse faste elementer i Tursejleren, som fx to sider med gratis annoncer for medlemmerne, Medlems-service, leder og foreningssiden. Et standardblad er på 24 sider for to af de fire årlige udgivelser, og de to blade, der produceres i forbindelse med de årlige bådudstillinger er på 28 sider. Det betyder, at der ret beset kun er henholdsvis ca.14 og 18 sider til rådighed for redaktionelt stof i bladet. Det er noget mindre, end vi bryder os om, men det er desværre betingelserne. Derfor er der grænser for, hvor meget, der kan proppes ind i bladet. Men vi bestræber os med hvert nummer af bladet på at få så megen relevant oplysning med, som muligt og dermed opfylde så mange af medlemmernes ønsker, som muligt. De fleste af indsenderne ønsker mange artikler om tursejlads med medlemmernes egne oplevelser og erfaringer. Flere vil desuden gerne have tips om gode ankerpladser altså ikke DS-bøjer. Det vil redaktionen også gerne. Derfor benytter vi chancen til at bede medlemmerne indsende deres beretninger til redaktionen. Helst digitalt. Men uden rimeligt gode fotos er artiklerne dog ikke meget værd for os. Også når det gælder tursejlertips, som gør livet lettere om bord, hører vi gerne fra medlemmerne. Rigtigt mange vil have oplysninger om nye både og nyt udstyr til bådene. Enkelte vil gerne have artikler med kvindernes erfaringer fra sølivet. Det vil vi også gerne. En artikel om lystfiskeri for lystsejlere er også ønsket. Den kan vil allerede nu love kommer med i bladet inden næste sejlsæson. Der er en del, der har særinteresser, som vi desværre ikke har plads til at opfylde. Men trods alt er der megen inspiration i alle de besvarelser, vi har fået, og det vil vi søge at leve op til. Vi siger tusinde tak. red Vinder af: Professionel kosmetisk bådbehandling Blandt de indsendte besvarelser i vores tursejler-undersøgelse trak vi lod om en professionel kosmetisk behandling af medlemmets båd fra Dulon International Services. Båden bliver renset helt i bund for gammelt vokslag og snavs samt poleres med Dulon. Der er et års glansgaranti på behandlingen. Værdien af en sådan kosmetisk behandling er ca. 10.000 kroner for en 30 fods motorbåd og for en 35 fods sejlbåd. Den heldige vinder blev et typisk DT-medlem i henhold til vores undersøgelse nemlig Paul Jensen fra Holbæk Tursejlerklub. Han får besked direkte, og vi kommer tilbage til sagen, når han får sin præmie udbetalt. 10 Tursejleren 0305
En helt ny finansiering af både SejlerSpar Rente fra p.t. 4,25% - variabel Danmarks bedste bådlån Med et SejlerSpar får du økonomisk frihed til at sammensætte dit bådlån efter de behov og ønsker du har til finansieringen. SejlerSpar tilpasses efter dine ønsker om: - Udbetaling efter aftale - Mulighed for lang løbetid - Lav rentesats - Tilknyttet sejlerkredit - Mulighed for afdragsfrihed Ring til vores sejlerteam på telefon 5492 3344 og få et finansieringstilbud på din nye båd. SPAREKASSEN Kirsten Knudsen Jette Christoffersen Marianne Godske Svendsen www.sparlolland.dk
Fremtidens satellit navigationssystem tager nu form Sådan ser det ud, når EU har placeret sine 30 navigationssatellitter i tre plan i kredsløb omkring Jorden. (Foto ESA-J. Huart) Af Harly Foged Sådan ser det ud, når den europæiske rumfartsorganisation (ESA) sender satellitter i kredsløb. (Foto ESA) EU-landene var trætte af amerikanernes skalten og valten med deres militære GPS-system og etablerede Galileo. Det er nu i prøvefasen, og i år sendes den første af 30 satellitter i kredsløb omkring Jorden. GPS (Global Positioning System) er et amerikansk militært system til satellitnavigation og positionsbestemmelse udviklet i 1970érne. En opfindelse der har revolutioneret navigationen på verdensplan. Det er baseret på 21 satellitter plus tre i reserve placeret i et kredsløb omkring Jorden i en højde af 23.000 kilometer. Ved at modtage signaler fra mindst tre af disse satellitter kan en GPS-modtager på Jorden med få meters nøjagtighed udregne den præcise position, kurs og hastighed. Mange europæiske lande, med Frankrig i spidsen, var utilfredse over, at USA kunne skalte og valte med GPS-systemet, som jo er blevet noget nær en verdensstandard. Blandt andet ved at fjerne den indbyggede scrambling af signalet og dermed følgende unøjagtighed. Uden varsel kunne amerikanerne også finde på at slukke for systemet i urolige dele af verden. Derfor vedtog EU s ministerråd 26. marts 2002 at starte udviklingen af Galileo et europæisk civilt globalt satellit-navigationssystem som GPS. Systemet kommer til at bestå af 30 satellitter i kredsløb omkring Jorden. Desuden bliver der en række lokale jordstationer, der kan videresende, behandle og forstærke satellitternes signaler, hvor der er brug for det. Fx i tæt bebyggede områder. Det hele skal være i drift allerede i 2008. Omkostningerne ved projektet ventes at løbe op i 24. mia. danske kroner. De betales af såvel skatteyderne i EU-landene som af private firmaer. 12 Tursejleren 0305
En eksperimental Galileo-satellit i kredsløb omkring Jorden 23616 km. ude i rummet, hvor den tester en del højteknologisk udstyr, som bl.a. et atomur. (Foto ESA) Én meters nøjagtighed Foruden GPS findes der også et russisk system, GLONASS, som dog er mere ustabilt. Disse to systemer har i dag en nøjagtighed ned til 20-30 meter for almindelige brugere. Og så er dækningen ikke lige god over hele Verden. Fx kan der være problemer med dækningen i det nordligste Europa. Galileo vil få en nøjagtighed på ned til to meter og i særlige tilfælde ned til få centimeter. Og det er overalt i Verden. Det er ikke nogen nem opgave at bygge et satellitsystem. Det ville være nemmere, hvis Jorden var kuglerund og havde sin masse jævnt fordelt. Men den er fladtrykt ved polerne, og klodens masse er ujævnt fordelt. Hertil kommer tyngdekræfterne fra Solen og Månen. Alle disse kræfter trækker i satellitterne og får banerne til at ændre sig med tiden. Alt dette tager Galileo blandt andet højde for bedre end det nu aldrende GPS, som dog også er ved at blive moderniseret. Og så er Galileo mere robust. Nu er der ingen grund til at fortvivle, hvis man allerede har en satellitmodtager. Galileo er ikke blot en udfordring men også en partner til de to andre satellitsystemer, som den kan arbejde sammen med. Fra 2004 er en prototype af Galileo bestående af få satellitter og minimal jord-infra- struktur blevet testet. Blandt andet med succes under årets Tour de France hvor en del ryttere fra tre forskellige hold kunne følges minutiøst af deres fanskarer via bl.a. TV. Startskuddet Sidst på året lyder startskuddet for Galileo, når den første satellit sendes i kredsløb omkring Jorden. Derefter går det slag i slag de næste to år, indtil hele Galileo-systemet kan endelig indvies i 2008. Nu er det ikke blot navigation til vands og til lands, som får glæde af det nye satellit navigationssystems teknologi. Landmændene kan på grund af nøjagtigheden på ned til få centimeter sprøjte deres marker helt præcist. Systemet kan også bruges til kørselsafgifter, hvor bilerne betaler i forhold til kørt kilometer og vejtyper. Vognmænd kan styre deres bilers placering, fly- og jernbanetrafik får glæde af det, stjålne både, biler og effekter kan opspores. Systemet kan også bruges til personovervågning og meget, meget mere. Mulighederne er uendelige, og i kølvandet på Galileo vokser der en milliard-industri op, som involverer 100.000 personer, og dette kapløb er flere danske firmaer allerede involverede i. Der kan læses mere om Galileo på hjemmesiderne www.rummet.dk www.kms. dk og www.esa.int Galileo Galilei - forsker og kætter Jeg takker Gud, hvem det har behaget at gøre mig til den første iagttager af underfulde ting, som har været dulgte for tidligere tider. Jeg har skuet et mylder af stjerner, som aldrig før er set. Jeg har set, at planeterne bevæger sig omkring solen. Sådan sagde den italienske videnskabsmand Galileo Galilei for omkring 400 år siden. Og det er efter ham, satellitprojektet Galileo er opkaldt. Han blev født i Pisa i 1564. Som 17-årig blev han indskrevet på et universitet for medicinsk studerende, men han var mere fascineret af matematik, fysik og mekanik og sadlede derfor hurtigt om. Som 25-årig blev han professor i matematik ved universitetet i Pisa på grund af sine opfindelser. Den første var pendulet. Galileo blev grundlæggeren af læren om dynamik, da han Vi kan stadig levere: Nokia 6310i Fabriksnye med garanti og dansk sprog. Er der andre mobil-tlf., batterier m.v. - du ikke kan få, så spørg os! DanAdvise ApS, Fredericia info@danadvice.dk Tlf. 2845 0030/2811 6443 Gør din mobiltelefon vandtæt med Boxit Ekstra sikkerhed på vandet for kun kr. 299,- Tlf. 2845 0030 / 2811 6443 info@danadvice.dk Mød os på Både i Tuborg Havn den 19. - 21. august 2005 beviste, at et tungt legeme ikke falder hurtigere end et let. Det skete med blykugler fra Pisas skæve tårn. Hans opfindelse af kikkerten tredoblede Galileos gage, og hans professorat blev gjort livsvarigt. Med den fandt han bl.a. ud af, at Månen var en kugleformet klode lige som Jorden, og at begge bevægede sig rundt om Solen. Mælkevejen er ikke en lysende tåge, men et utal af stjerner, som bevæger sig. I 1616 vedtog en kirkelig domstol i Rom, at Galileos lære om Jordens bevægelse var kættersk og stridende mod Biblens ord. Selv om han nu var 70 år, blev han derfor torteret og måtte afsværge sig sin lære. Hans værker blev sat på listen over forbudte bøger. Da Galileo omsider døde, fik han ikke en offentlig begravelse, for kirken mente, at han bare skulle glemmes. Men det blev han ikke. Nr. 3 August 2005 13
Efterretninger for tursejlere Lystsejlere ikke velkomne hos VTS Da motorsejleren Duborg i Storebælt kontaktede Vessel Trafic Service, fik den det arrogante svar, at VTS ikke havde noget at bruge meldingen til, skriver Pouls Vig Bådelaug i seneste udgave af sit medlemsblad. Ifølge reglerne skal stort set alle skibe, der nærmer sig Storebæltsbroen, melde sig hos VTS. Også almindelige lystbåde med mastehøjde på 15 meter eller mere. Dem er der mange af. Ganske få lystbåde kalder op. For det første kræver det en VHF om bord. For det andet tænker mange sikkert, at operatørerne i VTS-kommandocentralen inde i land på Flådestation Korsør nok har andet at tænke på. VTS har imidlertid ved flere lejligheder slået fast, at man meget gerne hører også fra de mange lystbåde, der sejler på Storebælt i nærheden af broen. Så da vi sidste sommer i vores motorsejler Duborg var for nordgående i Agersøsund og passerede meldelinien, greb jeg knoglen og kaldte VTS. Det gør jeg aldrig mere. Operatøren var arrogant og ubehøvlet, og da jeg var kommet af med mit signal, spurgte han direkte, hvad han så skulle bruge det til. VHF egner sig ikke til længere lektioner, så jeg nøjedes med at sige til ham, at det måtte han selv finde ud af. I Søværnet kalder man den slags for slinger noget, som ofte udløser en sang fra de varme lande. Så måske er der håb, for det er Søværnets Operative Kommando, der har ansvaret for driften af VTS. Under alle omstændigheder burde det være nemt, at finde VTS-operatører, der ikke alene kan, men også gider deres arbejde. Navigatører på langfart står i kø for at finde et job, hvor de slipper for at være hjemmefra. kac Overlevede efter 25 timer i Nordsøen SOK s vurdering af overlevelsestid i vand bliver nu revurderet. Det sker efter, at en 52-årig tysker, der var skyllet i vandet ud for Hanstholm, blev vurderet omkommet af SOK. Tre timer senere blev sejleren fundet i live. Den tyske 24 fods lange sejlbåd Penguin, af typen Neptun, forliste med flænget storsejl i dårligt vejr søndag den 17. juli kl. ca. 19.30 i Nordsøen på vej sydover fra Norge. Herunder blev den 52- årige Hans Ulrich Else skyllet overbord. En halv time senere opgav den anden ombordværende, hans tre år yngre sejlkammerat, Bernd Neuendorf, kampen for båden og svømmede mod land. Dog først efter at han havde forsøgt at kalde hjælp over radioen, skrev Ritzaus Bureau. Næste morgen kl. 06.47 fik Søværnets Operative Kommando (SOK) meldingen om den forsvundne, og en redningsaktion blev sat i gang. Samme aften kl. 17.47 indstilledes eftersøgningen. Ifølge SOK s beregninger kunne manden nu ikke længere være i live. Den 52-årige berettede senere, at han hele tiden så redningsfartøjer og en helikopter, der fløj rundt i cirkler uden lige at komme over ham. En overgang var han bange for at blive sejlet ned af et redningsfartøj. Kl. 20.45 blev Hans Ulrich Else fundet i live og ved fuld bevidsthed drivende ca. 200 meter fra kysten. Han blev bragt til Thisted Sygehus, hvor hans kropstemperatur måltes til 34,6 grader. Hans-Ulrich Else var iført nylonbukser, en vatteret vindjakke, sko, kasket og en rød, automatisk oppustelig, redningsvest. SOK s kurver og tabeller viser, at en person vil miste bevidstheden efter seks timer i 17 grader varmt vand havvand med denne påklædning. Desuden viser de, at personen sandsynligvis ikke kan være i live efter 14 timer i vandet, skrev Ritzau. SOK har lavet en indledende redegørelse om hændelsen til Forsvarsministeriet. Heri konkluderes det, at man ikke kan bebrejde eftersøgningsmandskabet, at Else ikke blev fundet. Dels forbrød tyskeren sig mod de almindelige sikkerhedsråd om at holde sig i nærheden af skibet på det sted, hvor han blev skyllet overbord. Derved kom han ud af eftersøgningsområdet. Samtidig havde båden ikke redningsudstyret i orden. Hans redningsvest var ikke særlig synlig, fordi han havde frontsiden under vandet, da han svømmede. Endelig havde han en grå-hvid kasket på hovedet. Det gjorde ham sværere at se og betød desuden, at redningshelikopterens varmesøgende udstyr, ifølge redegørelsen, heller ikke kunne se ham. For kasketten blev konstant overskyllet med vand og bevarede dermed vandets konstante temperatur på 17 grader, skriver Politiken den 30. juli. Lov om børneattest for idrætsledere -Så kom loven i hus, skriver Dansk Idræts-Forbund (DIF) på sin hjemmeside, om folketingets vedtagelse af en lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med nyansættelse af trænere, instruktører eller holdledere. Loven indebærer, at alle landets ca. 11.000 idrætsforeninger fra 1. juli skal tjekke alt personale, der har direkte kontakt med børn under 15 år for at forebygge seksuelle overgreb mod dem. Altså også sejlklubber. DIF har udarbejdet en letforståelig og instruerende vejledning til idrætsforeningerne. Der er yderligere oplysninger om loven på hjemmesiden www. dif.dk Idømt erstatning for mangelfulde søkort Kort- og Matrikelstyrelsen må bøje nakken og udbetale godt 300.000 kroner i erstatning, sagsomkostninger og renter til en lystsejler, oplyser Ritzau med De Bergske Blade som kilde. Sejleren stolede på et søkort, som var købt hos Styrelsen, men den havde misset, at nogle sten på havbunden ud for Læsø ikke var kommet med, da kortet blev digitaliseret fra de gamle analoge kort. Advarsler på svensk øl Carlsberg Sverige går tobaksfabrikanterne i bedene og vil sætte en advarsel på de svenske øl mod misbrug. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Carlsberg. Pripps Blå vil derfor blive forsynet med tekster som Tag ingen chancer kør ædru og Tag ingen chancer hold dig ædru på havet. Til at begynde med er det Pripps Blå 5,2 pct. stærk øl, der forsynes med teksterne, men siden hen vil det også komme til at stå på andre varianter af den svenske øl med alkoholprocenter fra 2,8 og op, skriver Politiken 21. juni med Ritzau som kilde. Advarsler på de danske øl fra samme bryggeri vil være som hidtil HOF. Det betyder hold om flasken. Vandscooter-ejere fik kold dukkert Sejlads med vandscootere må kun ske på godkendte baner ved Grenaa, Aalborg, Esbjerg og København. Eller langt ude på åbent hav! En hovsa-lovgivning, der blev indført for adskillige år siden med sejlerorganisationernes opbakning. Men for nogle lystsejlere er sejlads med fartøjer man kan sidde eller stå på en sportsgren. To af dem havde hver fået bøder af politiet på 1.500 kroner for at sejle på Kolding Fjord. De nægtede at betale, fordi de mener, at den danske lovgivning er i strid med EU-ret. Men retten i Kolding fastslog, at der kun må 14 Tursejleren 0305
sejles med vandscootere på de særligt indrettede baner, og derfor står bøderne ved magt. Dommen vil blive forsøgt anket. Det danske politi må låne sig frem, når det vil håndhæve lov og ret til søs. For det ejer ikke selv både. I tilfældet med de dømte vandscooterejere, havde politiet derfor lånt en gummibåd af Fiskerikontrollen. Miljøusikker bundslibning Et indlæg i Tågehornet, medlemsblad for Nyborg Sejlforening, gør op med griseriet, når bundmaling afslibes på opbevaringspladsen. Forfatteren vil gerne have en debat om det. Vi har hvert forår været vidne til bådejere, der afsliber bundmalingen på deres båd på vinteropbevaringspladsen. Det er en praksis, der har været anvendt i årevis. Imidlertid medfører det en voldsom miljøbelastning for hele området. Det afslebne og giftige støv breder sig på hele vinteropbevaringspladsen, de nærliggende villahaver, børnenes sandkasser, grillpladser og nærliggende både. Det er ikke rart at tænke på, at vores nærmiljø på den måde udsættes for en stadig akkumulerende forurening. Dansk Sejlunion og Miljøministeriet er opmærksom på problemet og har da også i 2003 samarbejdet om at undersøge dels miljøbelastningen og dels metoder til at reducere denne. Det har resulteret i en rapport på ca. 50 sider (Miljøprojekt 722.2003), der grundigt informerer om hele problematikken og anviser metoder, hvorledes det giftige støv for 99 pcts. vedkommende kan opsamles ved at anvende dertil egnede maskiner og støvsugere. Oven i købet til en meget rimelig pris og med mindre knofedt. Forsøgene er udført på Kalvehave Havn. Gennemsnitligt afslibes 10 kilo bundmaling på hver båd. Prøv selv at gange op! Det kan ikke være rigtigt, at vi skal svine vores egen baghave til på den måde, så jeg vil gerne opfordre bestyrelsen og lystbådehavnene til at læse ovennævnte rapport samt diskutere og gerne opstille nogle faste regler for, hvorledes bundmaling skal fjernes på vores havneområde. Mange andre havne har indført ny teknik, og jeg har ladet mig fortælle, at man i vores nabolande har langt mere restriktive regler for fjernelse af bundmaling. Flere steder skal afslibningen foregå på faste, dertil indrettede pladser. Det er nok den optimale løsning. Måske kunne støjplagen også reduceres, så omkringboende ikke er nødt til midt i pinsefrokosten at rykke gæsterne indendørs p.g.a. en hvinende håndsliber. Finn Ravn. Svar: Jeg kan oplyse, at emnet allerede for to år siden er blevet drøftet både i bestyrelsen og i Søsportens Kontaktudvalg. Dette har medført, at Nyborg Lystbådehavn har indkøbt en bundmalings afslibningsmaskine med støvsuger, som i dag kan lejes hos os. Det koster kun 150 kr. at leje maskinen. Dertil kommer udgiften til slibeskiver. Man betaler 500 kr. i depositum, men de penge får man jo igen, når man afleverer maskinen. Støvsugerens indhold er miljøfarligt materiale og skal selvfølgelig behandles derefter ved at deponere det i den rigtige container. Indtil nu har to bådejere benyttet sig af tilbuddet. Blix. Forbud mod bundmaling udskudt i tre år Miljøminister Connie Hedegaard underskrev 29. maj en bekendtgørelse, som indebærer, at et forbud mod brug af biocidholdig bundmaling til lystbåde udskydes i tre år. Forbudet skulle have trådt i kraft 1. januar år 2006. Men først i 2009 tvinges lystsejlere nu til at anvende miljørigtige produkter fordi der, trods en stor indsats fra mange sider, stadig mangler brugbare initiativer, som ikke skader vandmiljøet. Oprindeligt skulle bundmaling til lystbåde have været helt fri for giftige kobberforbindelser allerede fra 1. januar 2003, men på grund af højlydte protester fra sejlerkredse, blev det udsat først i tre år og nu igen tre år. En bredt sammensat følgegruppe med sekretariat i Miljøstyrelsen skal nu mødes hvert år de kommende år for at følge udviklingen af giftfrie alternativer til de nuværende bundmalinger. Hvis bådene ikke holdes fri for begroning, bruger de mere brændstof og bliver sværere at manøvrere, og det går i den sidste ende ud over søsikkerheden. Det bedste alternativ til de giftige bundmalinger er i øjeblikket jævnlige afskrubninger af bådens bund. Alle bundmalinger solgt før 29. september 2003 på det danske marked lever ikke op til de nye krav. Men såfremt du køber de gængse mærker bundmaling fra de store producenter i en normal udstyrsforretning, kan du regne med, at kravene til dem er overholdt. Velkommen til de nye klubber i DT I Tursejleren nr. 2 fra i år bød vi blandt velkommen til Dansk Bavaria Klub. Den har fra sin spæde start 9. februar 2002 haft en rekord stor fremgang. Det skyldes ikke mindst en driftig importør, Floor Marine-Center, af de tyske Bavaria-både, som kun har været solgt herhjemme i ganske få år. Fra en start på 21 medlemmer er antallet nu nået op på 150 og der kommer stadig nye til. Klubbens formål er at varetage de fælles interesser, som Bavaria bådejere har, udveksle erfaringer, udvikle et godt socialt miljø og bidrage til udbredelsen af Bavaria-både i Danmark. Alle der deler disse interesser kan blive medlemmer af klubben også selv om de sejler i en anden bådtype. Klubbens hovedaktiviter er et årligt træf i Danmark skiftende mellem Sjælland og Jylland. Desuden afvikles et antal lokaltræf, et weekend-træf i oktober, busture til bådudstillingen i Düsseldorf og besøg på Bavariaværftet. Den årlige generalforsamling holdes i forbindelse med den indendørs bådudstilling skiftende mellem København og Fredericia. Formanden, Søren Dyrskjøt, oplyser gerne nærmere på tlf. 8648 4024 eller e-mail jane.randi@mail.dk Billede på diskette af klubstander Med yderligere tre nye klubber er antallet af medlemsklubber i DT nu nået op 110. Det er: Janderup Bådelaug, Jyllinge Sejl- og Motorbådsforening samt Haderslev Sejlforening. Muslingeavlere holder svensk skærgård ren Tursejlere i skærgården fra Saltöfjord (Lysekil) op mod Åbyfjorden (Malmön) har sikkert undret sig over de 200 meter lange rækker af sorte plastikbøjer i og ved sejlruterne. Det er de første 15 rækker af såkaldte strækbøjer af, på længere sigt, i alt 70 rækker, der skal lægges ud. På liner mellem bøjerne vokser muslingerne på rad og række. Det gør de, fordi de er ansat til at rense vandet. Som tak for ulejligheden ender de så senere som menneskeføde. Muslingerne lever af vækstplanktonen, som de filtrerer fra, så vandet bliver klarere og algeblomstringerne dermed mindre og færre. Muslingeavlerene placerer deres strækbøjer indenskærs, hvor vandomsætningen er størst. Men af hensyn til søsikkerheden må de ikke placeres ved åbne passager til havet, hvor lystsejlere kan søge gennem for at komme i læ for vejret. Länstyrelsen, som står for tilladelserne, har i dem taget Nr. 3 August 2005 15
Sådan ser de 200 meter lange strækbøjer ud. På liner mellem dem vokser muslingerne. (Foto Kristinebergs Marina Forskningsstation) hensyn til såvel frilufts- som bådlivet, oplyses det. Da Øer Maritime Ferieby blev bygget i sin tid, var de første beboere i byen netop tusindvis af muslinger, som blev sat ud for at holde dens stillestående vand rent. Protester mod stop af vejrudsigt hjalp Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, at alle sejlere hører den aktuelle vejrudsigt - inden de stikker til søs. Derfor rejste der sig en storm af protester, blandt andet fra DT, over, at DMI af sparehensyn per 1. juni stoppede den daglige vejrudsendelse kl. 08.45 på DR mellem- og langbølge fra Kalundborg. Protesterne blev hørt, og den 30. juni samledes repræsentanter for danske fritidsog erhvervssejlere til et møde med DMI. Mødet resulterede i, at vejrudsigten kl. 08.45 blev genindført den 1. juli på bekostning af udsigten kl. 05.45. Dette tidspunkt blev af mange fritidssejlere betragtet som menneskefjendsk, når man er på ferie. Repræsentanterne på mødet aftalte, at de fremover mødes jævnligt for at diskutere, hvordan fritids- og erhvervssejlerne bedst betjenes inden for DMI s gældende økonomiske rammer. Tuborg Havnepark for folk med penge Tuborg Havnepark det er navnet på et helt nyt beboelsesområde med bl.a. indkøbscenter, café, restauranter med kig ud over vandet på sydsiden af den nyindrettede Tuborg Havn. Bag det står Carlsberg Ejendomme A/S og NCC Construction Danmark A/S. Havnen er forsynet med helt nye spunsvægge, stikbroer og pæle. Den får plads til ca. 350 fartøjer og ventes endelig udbygget i år 2006. 50 af disse pladser er stillet til rådighed for KDY, som også får klubhus i beboelsesområdet. De resterende 300 bådepladser sælges i form af en anvisningsret til en havneplads til virksomheder og beboere på Tuborg Nord og Syd. 1. etape af dette område vil stå færdig i foråret 2007. Alt dette kan man læse mere om på www.tuborghavn.dk Der ventes 100 både og sammenlagt 90 udstillere på den flydende bådudstilling i Tuborg Havn, som finder sted i weekenden 21.-23. august. Du kan også læse mere om den flydende bådudstilling på www.danboat.com 16 Tursejleren 0305
T u r s e j l e r- t i p s Vinterklar båd Sejlsæsonen ligger agterude og vinteren ret forude. Tag vare på din båd og motor nu, så bliver klargøringen lettere til foråret. Derfor har vi lavet denne tjekliste. Motoren: Du bør starte vinterklargøringen af motoren allerede, inden du tager båden på land. Kør motoren varm og skift dens brændstofsfiltre. Hvis det er en dieselmotor, bør du fyldte tanken helt op med brændstof. Så er der ingen luft til mikroorganismer, så de kan trives i tanken. Hvis der er en benzintank tøm den helt for benzin af hensyn til brandfaren. Nogle havne forlanger det faktisk. Tjek og stram eventuelt alle drivremme. Kølesystemet: Når båden er på land: Påfyld kølesystemet en blanding af frostvæske og vand i forholdet en til en. Har motoren saltvandskøling, kør ferskvand gennem saltvandsskølesystemet, afslut med at køre kølevæske gennem systemet, indtil du ser kølevæsken komme ud af udstødningen. Vask motoren og giv den et tyndt lag olie. Det er en fordel at skifte smøreolie nu frem for, når næste sæson starter. Hvis båden har hækaggregat (Z-drev) følg manualen med vinterklargøring. Uanset motortype - læs producentens manual grundigt igennem og følg den. Elektriske anlæg: Giv det elektriske anlæg en gang fugtfordrivende spray ved bl.a. kontakter og sikringsholdere. Tjek væskeniveauet i batterierne. De bør være fuldt opladede og måske oplades et par gange i løbet af vinteren. Har du elektriske instrumenter tag dem med hjem, så de kan opbevares tørt og frostfrit vinteren over. På land: Sikre dig at båden står solidt og godt afstivet, så den ikke kan vælte. Hækaggregater og trimplan står med fordel i enten nederste eller øverste stilling, for så er trimcylindrene trukket ind. Tøm vandtanken, varmtvandstank, pumpe og tag slangerne af, så du kan blæse vandrester ud Om læ: Gør båden grundigt rent. Åbne alle luger, skuffer samt døre, og rejs alle hynder i båden, så luften frit kan cirkulere. Tør evt. bundvand op, så båden er helt tør. Afrim køleskabet og vask det rent. Opbevar ikke våde trosser eller sejl om læ. Tør dem og hæng dem op. Hæng evt. fugtsugende poser op til at tage kondensen. Rengøring: Gør båden grundigt rent, inden du polerer den. Med polering nu er den nemmere at vaske og oppolere til foråret. Udluftning: Båden må ikke lukkes hermetisk til. Sørg for, at der er adgang af frisk luft gennem overdækning/kaleche. Gummibåd: Gør båden ren og luk lidt luft ud af pontonerne. Fjern evt. sand i krogene, for det kan gnave hul i gummidugen. Hvis båden har bæretaske, tøm båden for luft, pak den sammen og opbevar den tørt. Påhængsmotor: Klargør motoren. Hold den lodret, så det salte kølevand kan løbe ud. Skyl motorens kølesystem ved at køre den i tomgang10 minutter i ferskvand. Tøm den for benzin. Skift gearolie i motorbenet. Skru tændrørerne af, efterse K O N K U R R E N C E Årets bedste tursejlerfoto Gennem årets første to numre af Tursejleren fra i år har vi annonceret en konkurrence om sejlsæsonens bedste tursejlerfoto. Selv om sæsonen er ved at gå på hæld, kan du endnu nå at være med i konkurrencen, og betingelserne for den lyder: Billederne kan fx udstråle hygge og sejlermiljø. Gerne også humor, og skulle du være så heldig at fotografere en dramatisk situation til søs, modtager vi også det. Du kan sende fotos ind på papir, dias eller digitalt. Hovedsagen er, at de kan gengives på tryk her i bladet. Det vil sige, at billedet skal være skarpt uden slør. Hvis det er digitalt, skal det have en opløselighed på mindst 3 MB. Fotos fra mobiltelefon med indbygget kamera kan IKKE bruges, fordi opløseligheden er for dårlig til reproduktion. dem og hæld lidt motorolie i hullet. Træk et par gange i startsnoren eller drej svinghjulet, så olien fordeles i cylinderen. Rens motoren udvendigt, giv de bevægelige dele sprayolie og tør overskuddet af. Tjek at brudstift på propellen er hel. Udskift evt. impelleren i kølevandspumpen. Følg ellers vejledningen i producentens manual. Tag motoren med hjem og opbevar den tørt og frostfrit. Redningsveste: Tag dem med hjem og opbevar dem tørt. Tjek om de er godkendte, mørnede eller på anden vis defekte. Ved automatisk oppustelige veste send dem til service hvert andet år, hos leverandøren. Redningsflåde: Har du redningsflåde om bord tag den med hjem og opbevar den tørt vinteren over. Følg producentens anvisninger for serviceeftersyn. Præmier: 1. præmie: 1 stk. IS12 kompas med kompassensor inkl. kabler fra Simrad. Værdi 4.125 kr. 2. præmie: Kuffert med livreddere. Pyroteknik af mærket Comet til en værdi af kr. 1.048 fra importøren uni-safe. Værdi 1.048 kr. 3. præmie: 1 stk. Komma s Havnelods og 1 stk. Komma s Logbog fra Aschehoug Dansk Forlag. Værdi 528 kr. Indsendelse: For at deltage i konkurrencen skal fotos til den være redaktionen i hænde senest d. 15. oktober i år. De sendes til: Tursejleren, Asgård 11, 3600 Frederikssund. Nr. 3 August 2005 17 Nr. 3 August 2005 17
M e d l e m s - s e r v i c e : Bådcertifikat DT udsteder bådcertifikater til vores medlemmer og deres både. Da arbejdet med udstedelsen sker ved frivillig indsats og i fritiden, må du henvende dig til os skriftligt og bede om at få tilsendt det nødvendige materiale, som du skal udfylde. Henvendelse: Hartvig Rasmussen, Fribertsvej 12, 5300 Kerteminde, formanden@tursejleren.dk Medlemstilbud på SøAssistance DT har indgået en særaftale med TDC-Lyngby Radio om SøAssistance. Mottoet for den er»service på havet, tryghed om bord«, og denne tjeneste kan bedst sammenlignes med et Falck-abonnement til søs. Denne hjælp er en pakkeløsning under betegnelsen Sø- Assistance. Pakken indeholder bl.a.: Koordinering af slæbeassistance, meldeordning om sejlplaner, efterlysning af stjålne både, praktiske oplysninger om havne og butikker samt vejrtjeneste fra DMI for lokalområdet, du er i. Du kan jo ikke regne med, at der dækning på mobiltelefonnettet overalt til søs, derfor får du også 25 minutters fri taletid via VHF til Danmark over alle skandinaviske kyststationer. Med DSC får du 50% rabat på selvvalgte samtaler. SøAssistance er ikke kun for hjælp i Danmark. Lyngby Radio har nemlig indgået en gensidighedsaftale med norsk og svensk kystradio, så man får samme service i alle tre skandinaviske lande, når man blot oplyser, at man er medlem SøAssistance Danmark. Hele denne pakkeløsning for DT-medlemmer koster kun 195 kr. årligt, og den kan opsiges med en måneds varsel. Der er flere oplysninger at hente om SøAssistance på tdc. dk/lyngbyradio. Du kan også få oplysninger på tlf. 8060 5020 eller lyngbyradio@tdc. dk Restlager søkort DT sælger restlageret af søkort, med stor rabat, fra»nautische Veröffentlichungen«(NV). Nærmere oplysninger om tilbuddet hos hovedbestyrelsesmedlem Mogens Hansen på tlf. 66 10 98 70 eller på mogens@tursejleren.dk - husk at oplyse dit medlemsnummer. Velklædt med tursejlerlogo Hvis du er glad for DT, bør du også reklamere for vores forening. Det kan du og din besætning gøre ved at købe kasketter (caps) og polotrøjer med DT s logo. Polotrøjerne koster 200, kasketterne fås for 100 og stander/vimpler for 50 kr. Der vil blive et særligt messetilbud for hele sættet i en bærepose med DT klistermærke. Desuden kan købes broderede DT-logoer til kasketter, jakker eller bluser for 20 kr. pr. stk. Alle priser er med moms men uden forsendelse. Nærmere oplysninger hos sekretariatet på tlf. 7021 4242 eller e-mail hanne@tursejleren.dk Adresse: Danmarks Tursejlerforening, Odensevej 197A, 5699 Faaborg. De nye polotrøjer og kasketter med DT s logo. Tilbud på sporingsmodul til båden I fjor blev der stjålet ca. 900 fritidsbåde her i landet. Hvis du vil forhindre, at din båd stjæles, bør du investere i en tyverialarm til den. Gennem DT får du 10 pct. rabat på TrackGuard. Den koster i udsalg kr. 2.340,- og du sparer altså kr. 234,- Derudover skal du betale kr. 1.650,- i årlig abonnement inklusiv moms. Campingpas Hvis du vil campere på landjorden, kan DT udstede et campingpas til dig. Vi har brug for følgende oplysninger: Indehavers fornavn, efternavn, adresse, postnummer samt fødselsdato og sted, pasnummer og nationalitet samt udstedelsesdato. Endelig har vi brug for dit medlemsnummer i DT. Du kan IKKE anvende det nummer, der er trykt ved din adresse på bladet. Du skal også angive, om du skal til Sverige. Hvis du skal det, skal der laves et tillægspas. Campingpasset koster 100 kr. og tillægspasset 35 kr. Henvendelse: Judith Ditlevsen, Møddebrovej 15, 8355 Solberg. Tlf/fax: 8692 7406, kasseren@tursejleren.dk Tilbud på brandslukning Firetrace hedder et automatisk brandslukningsudstyr til mindre lukkede rum - som f.eks. motorrum. Det er prisbilligt og effektivt, og du kan se det nærmere omtalt i Tursejleren nr. 2 fra i fjor. En komplet installationspakke for rum op til to kubikmeter koster kr. 2.100,- Men DT har lavet en særaftale med importøren af Firetrace - Dania Brand & Miljøteknik, så medlemmerne kan købe pakken for kr. 1.500,- plus forsendelse. Du kan få nærmere oplysninger om produktet på www. dbmt.dk. Ved bestilling skal du oplyse dit medlemsnummer. En komplet installationspakke med to kilos pulverbeholder. Den dækker op til to kubikmeter motorrum, når motorens rumfang er trukket fra. Spørg juristen Vi har med Per Frydenreim Møller indgået en aftale om, at foreningens medlemmer i spørgsmål med relation til sejlerlivet kan få en indledende (typisk telefonisk) konsultation og evt. en kort gennemgang af et skriftlig materiale, med henblik på, at de kan få svar på konkrete spørgsmål, eller kan få klarhed over deres juridiske muligheder. Rådgivningen vil også kunne indeholde råd om, hvorledes medlemmet selv håndterer forholdet og rådgivning om hvilke muligheder, der er for at få forsikringsdækning eller lignende for omkostninger ved f.eks. at køre en retssag. Per Frydenreim Møller vil også kunne henvise til anden sagkundskab eller myndighed som måske i stedet er den rette at kontakte. Prisen herfor er kr. 300 plus moms. Medlemmer skal, inden der tages kontakt til Per Frydenreim Møller, indhente et rekvisitionsnr. hos DT s sekretariat. Derudover tilbyder advokat Per Frydenreim Møller en køb -af-båd-pakke, indeholdende udfærdigelse af en købsaftale, kontrol for gammel gæld, assistance til en ekstern långiver i forbindelse med finansiering og tinglysning/registrering af pantebre- ve m.v., samt evt. en samejeoverenskomst. Prisen herfor er (excl. off. afgifter) kr. 3.000 + 2% af bådens købspris + moms. Tilbuddet gælder kun for køb af båd i Danmark, men Per Frydenreim Møller er gerne behjælpelig med at finde en dansk eller udenlandsk advokat, der kan bistå ved handeler i udlandet. Per Frydenreim Møller har tlf. 36 35 02 56 og per-moeller @ret-raad.dk 18 Tursejleren 0305
Piger lær at sejle båden! DT's konekurser har vist sig at være en velbesøgt succes. Ideen med kurset er, at skulle der ske skipperen noget skal konen selv kunne sejle båden i havn. Derfor laver vi endnu et kursus i samarbejde med Københavns Sejlerskole og Yachtsejlerskolen i Sønderborg. Begge kurser finder sted i week-enden 3.-4. september og koster 1.400 kr. pr. deltager. Programmet byder på: 1. dag: På vandet: Introduktion og gennemgang af båden ved hjælp af checkliste. Desuden: Manøvrering af båden på åbent vand for motor. Sejlsystemer hvordan fås de ned? Motorlære hvordan betjenes motoren? Mand over-bord-manøvre læres samt bjærgning af overbordfalden. Sådan bruges nødanker. Navigation sådan finder du i havn. Sømærker ved havnen. Havnemanøvre ved pæle og langskibs. Trosse i land. 2. dag: I teorilokale: Aflæsning af GPS, VHF-opkald, nødsignalet, brandbekæmpelse og afprøvning af slukningsudstyr. På vandet: Alle prøver at manøvrere båden alene og uden hjælp fra de øvrige. Tilmelding og yderligere oplysning: Danmarks Tursejlerforening, Odensevej 197 A, 5600 Fåborg. Tlf.: 70214242. E-mail: bente@tursejleren.dk Medlemskab - i Danmarks Tursejlerforening Alle fritidssejlere kan blive medlem af DT. Det kan ske på to måder: Gennem din klubs medlemskab eller som enkeltmedlem. Klubmedlemskab: Hvis din klub beslutter sig for medlemskab af DT, det være sig på en generalforsamling eller gennem en bestyrelsesbeslutning, betaler klubben i alt kr. 300,- i årlig kontingent. Det enkelte medlem af klubben betaler så kun kr. 210,- i årlig kontingent til DT. Vi har faktisk 110 klubber, som nyder godt af denne ordning for deres medlemmer. Enkeltmedlemmer: Som enkeltmedlem betaler du kr. 260,- i årlig kontingent, og så har også du alle medlemsfordelene. Dette tilbud gælder særligt for de fritidssejlere, hvis klub ikke er medlem af DT. Indmeldelsesog tilbudsblanket Navn: Spørg motordoktoren Jørgen Jørgensen er uddannet mekaniker og har beskæftiget sig med bådmotorer professionelt i mere Spørg Bådkonsulenten Risikoen for at tabe penge på bådkøb er stor, hvis man ikke er ekspert på den slags. Derfor har DT lavet en aftale med en professionel bådkonsulent og vurderingsmand - Carsten Lund i Beder, Jylland, som nedsætter denne risiko. Når det drejer sig om køb og forhøjelse af lån, gennemgår jeg bunden, fribordet, dæk, rig, aptering, maskininstallation, gerne sammen med køberen, og jeg giver ham råd og vejledning om bådtypen. Ofte, når det drejer sig om en førstegangs køber, giver jeg tips til vedligeholdelse af skibet, og hvad man bør være opmærksom på omkring modellen. end 40 år. Bl.a. for OMC og i racerbåds sporten. Få kender motorer, som han. Nu er han motorkonsulent for DT. Har du et spørgsmål om motoren send dem til redaktionen. Syns- og vurderingsattester udarbejdes ud fra et visuelt fagligt synspunkt uden præjudice af nogen overfor undertegnede. Jeg har lavet en aftale med DT om, at medlemmer er velkommen til at kontakte mig gratis i forbindelse med en sag. Hvis DT s medlemmer ønsker dette, er der mulighed for at besigtige båden med dem. Det koster 400 kroner plus moms inklusiv kørsel pr. time, fortæller Carsten Lund. Han arbejder dagligt over hele landet og kommer ca. én gang om ugen i sæsonen til Sjælland. Ship-Consult Kirkebakken 34 8330 Beder Mobil 40 57 27 27 Fax 86 93 84 00 ship.consult@image.dk Adresse: Postnr.: Tlf.: By: E-mail: I hvilken havn ligger din båd? Navnet på din klub? Jeg ønsker medlemskab og ansvarsforsikring Jeg er medlem i DT. (evt. medl.nr: ) Jeg ønsker tilbud på bådkaskoforsikring Jeg har mindst duelighedsbevis eller speedbådskørekort ja nej Bådfabrikat: Bådlængde: m fod Byggeår: Forsikringssum kr. : Topfart i knob: Byggemateriale: Glasfiber stål træ andet Bådtype: Mast og sejl Motorbåd Andet Indenbords motor/fast skrue Indenbords motor/udenbords drev (Z-drev) Påhængsmotor Klip indmeldelses- og tilbudsblanketten ud og send den til: Danmarks Tursejlerforenings Sekretariatet Odensevej 197 A, 5600 Faaborg Tlf.: 70 21 42 42. E-mail: hanne@tursejleren.dk Nr. 3 August 2005 19
Nyt fra Forsikringsudvalget D e t H a v b l å M a r k e d Ændringer undervejs i forsikringsaftalen Selv om der bliver stramninger i den kommende forsikringsaftale med DT s samarbejdspartner, Tryg, vil vi stadig kunne tilbyde landets bedste og billigste bådforsikringer. Den nuværende aftale mellem DT og Tryg udløber med udgangen af dette år. Derfor har vores forsikringsudvalg allerede nu startet møderne med Tryg om den nye samarbejdsaftale, der skal træde i kraft fra den 1. januar 2006. På vores første møde med Tryg gennemgik vi forløbet af året 2004. Det var ganske pænt generelt set - også efter Tryg s opfattelse med kommentaren: -Det viser et pænt regnskab. Antallet af skader i 2004 var 142 - det samme antal, som i 2003. Skadesudgiften er faldet med 10 procent og præmieindtægten til Tryg var steget med 25 procent Skadernes fordeling: Der var 20 ansvarsskader i 2004 (mod 24 året før), to skader angående ulykkesforsikringen (mod fire året før) og 12 retshjælpsskader (mod 14 i 2003). Gennemsnitsskaden i 2004 var på 28.803 mod 30.960 i 2003 og 30.715 kroner i 2002. Skadesudgifterne til ansvarsskader er dog steget meget de senere år. Derfor må vi se i øjnene, at præmien vil stige. På nuværende tidspunkt kender vi ikke størrelsen på denne stigning. Men vi er enige med Tryg i, at præmien for ansvar skal stige, fordi udgifterne til skader har en stigende tendens. Kaskopræmien: Tryg har også varslet en stigning på kaskopræmien, og det er vi absolut ikke enige med forsikringsselskabet i. Vi har haft flere gode år, men der har også været år, hvor det kunne have været bedre. Det harmonere dog ikke med den stigning, som vi er stillet i udsigt. På grund af det gode samarbejde, vi har haft med Tryg gennem alle årene, har vi foreslået en anden og mere hensigtsmæssig løsning nemlig: Vi arbejder mere langsigtet med hensyn til kaskopræmien for både. Dette forslag har Tryg taget med hjem til bearbejdelse. Stramningerne: Vi må se i øjnene, at der fremover vil blive stillet nye krav til forsikringstagerne. Blandt andet, at der installeres sporingsanlæg på hurtigtgående motorbåde, der koster mere end 250.000 kroner. Det vil vi komme tilbage til senere. For flere bådtypers vedkommende vil det blive sværere fremover at få en fornuftig pris på bådens kaskoforsikring. Men også det forhandles der videre om. Samme problem løber vi ind i, når båden koster over én mio. kroner. Dette er efter udvalgets opfattelse utroligt, al den stund at priserne på både stiger år efter år, og at tursejlerne køber større og dyrere både. Disse både til over én mio. kroner vil Tryg kun forsikre, hvis der i forvejen er et bestående kundeforhold. Men også dette forhandles der videre om. Forsikringsudvalget vil også i fremtiden arbejde for, at DT s medlemmer stadig har markedets bedste og billigste bådforsikringer. Sælges: Strømløse oliefyr til skibe. Alt udført i rustfrit stål. Rabat til medlemmer af Danmarks Tursejler Forening. 4T Olieovne Tlf.: 4075 8487 eller 6262 2297 Københavns Sejlerskole Køge Bugt Sejlerskole Dynamisk og aktiv indlæring Lær at sejle Lær at navigere FIRETRACE Verdens mest robuste og effektive brandsikring til bl.a. lystbåde. Dania Brand & Miljøteknik Tlf. 56 16 91 00 fax 56 16 91 08 www.firetrace.dk Medlem af Brancheforeningen for private sejlerskoler Kontor: Kystvejen Køge Tlf Yachtsejlerskolen Internsive maritime kurser i Sønderborg Aften - Weekend - Uge kurser»pigekurser«- lær-at-sejle og red-din mand Duelighedskurser Yachtskipper 3 og 1 Samt andre maritime kurser Yachtsejlerskolen v/tom Jonsson Sundgade 27 6400 Sønderborg Tlf. 74 44 28 26 www.yachtsejlserskolen.dk Sælges: Alt i træ lavet på moderne snedkerimaskiner: Rabat til medlemmer af Danmarks Tursejler Forening. A-Z Snedkeriet Molevej 4, Esbjerg Tlf.: 7512 6599 www.a-z-snedkeriet.dk w w w s e j l e r s k o l e d k Medlem af Brancheforeningen af private sejlerskoler 20 Tursejleren 0305