NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020 bare for at fastholde velfærden på 2014-niveau. Det skyldes, at flere får behov for de ydelser, som den offentlige sektor tilbyder. Med nulvækst kan de offentlige udgifter til velfærd ikke stige. Nulvækst frem 2020 vil dermed give betydelige forringelser af den offentlige velfærd til borgerne. Den offentlige sektor tilbyder offentlig velfærd til hele befolkningen. Det drejer sig bl.a. børnepasning og undervisning til børn og unge, pleje til ældre og handicappede, sundhed til alle. Politi og forsvar yder tryghed og beskyttelse og der er adgang til biblioteker og kulturoplevelser. Når befolkningen vokser, skal udbuddet af offentligt velfærdsydelser stige, hvis de flere danskere skal tilbydes den samme velfærd pr. borger som tidligere. Den danske befolkning vokser. Befolkningsfremskrivninger viser, at den danske befolkning stiger med næsten 120.000 personer frem til 2020. Den større befolkning alene øger behovet for offentlig velfærd på samlet 11 mia. kr. fra 2015 frem til 2020, hvis borgerne skal bevare den samme velfærd i 2020 som i 2014. I det regnestykke er ikke indregnet plads til forbedringer af velfærden som fx ny medicin, nye behandlingsmetoder, mere tid til det enkelte barn eller ældre. Bare en fastholdelse af velfærden kræver med andre ord, at det offentlige forbrug samlet skal vokse med 2,2 pct. frem til 2020 eller gennemsnitlig 0,4 pct. hvert år bare for at holde trit med befolkningsudviklingen. Side 1 af 4
Flere borgere kræver 11 mia. mere til offentlige velfærd frem til 2020 mia. kr. 12 10 8 6 4 2 0 2,2 2,0 1,8 1,7 1,6 1,7 Demografisk udgiftstræk 2015-2020 2020 2019 2018 2017 2016 2015 Kilde: FTF på baggrund af oplysninger om demografisk udgifttræk fra Dreamgruppen Konsekvenser af nulvækst Venstre har lanceret nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020. Som konsekvens vil udgifterne til offentlig velfærd ikke stige de næste 6 år og dermed ikke følge med stigningen i befolkningen. Det vil alt andet lige resultere i, at der bliver mindre velfærd pr. borger svarende til i alt 11 mia. kr. Regeringen har planlagt en vækst i det offentlige forbrug på gennemsnitlig 0,7 pct. fra 2015 og frem til 2020. Det er 0,3 højere end det årlige demografiske træk i den betragtede periode. Regeringens vækstplan for det offentlige forbrug tager dermed højde for befolkningsudviklingen og den efterlader også et rum til forbedringer ud over demografien - om end i begrænset omfang. Liberal Alliance har femlagt en økonomisk plan, hvor det offentlige forbrug årligt reduceres med 0,6 pct. Det skaber en mango på 0,9 pct. set i forhold til det demografiske træk. Side 2 af 4
Vækstrater i det offentlige forbrug sammenholdt med det demografiske Gns. pr. år 2015-2020 Demografisk udgiftstræk 0,4 Dansk folkeparti 0,8 Regeringen 0,7 SF* min. 0,6 Venstre 0,0 Konservative -0,2/-0,1 Liberal Alliance -0,6 Kilde: Konvergensprogrammet 2015, SF, svar 163 (2014) & 246 82014) til finanudvalget, FTF pba. Dreamgruppen *: Væksten i det offentlige forbrug bør øges, hvis indtægterne findes Flere ældre trækker udgiftsvæksten Den voksende befolkning frem til 2020 skyldes især, at antallet af ældre stiger, som følge af øget levealder. Det stigende antal ældre øger især udgifterne til ældrepleje og sundhed. På sundhedsområdet stiger udgifterne med i alt 7,5 mia. kr. frem til 2020 som følge af befolkningsudviklingen. Dertil kommer en stigning på 2,1 mia. kr. på det sociale område, der bl.a. omfatter udgifter til ældrepleje. Det demografiske udgiftstræk på uddannelsesområdet falder samlet set frem til 2020 med ca. 2 mia. kr. Det hænger sammen med en nedgang i antallet af børn og unge under 20 år, der alt andet lige mindsker udgifterne til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. I modsat retning trækker stigende udgifter til erhvervsrettede uddannelser, som følge af et stigende antal unge mellem 20-29 år frem til 2020. Udgifterne til det kollektive forbrug, der bl.a. består af udgifter administration og politi/forsvar stiger med ca. 3 mia. kr. frem til 2020, som følge af befolkningsudviklingen. Side 3 af 4
Flere ældre øger udgifter til sundhed og ældrepleje Demografisk udgiftstræk fordelt på områder, 2015-2020 Mio. kr. 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Kollektivt forbrug Sundhed Social Kultur Uddannelse 0-500 2015 2016 2017 2018 2019 2020-1.000 Kilde: FTF på baggrund af oplysninger om demografisk udgifttræk fra Dreamgruppen Demografisk træk på offentligt forbrug Det offentlige forbrug er opdelt i individuel og kollektivt offentligt forbrug. Det individuelle offentlige forbrug er forbrug som direkte eller indirekte kan henføres til den enkelte borger. Det drejer sig bl.a. om undervisning, sundhed, dag- og ældrepleje. Det individuelle forbrug udgør ca. 70 pct. af de samlede offentlige forbrug. Det kollektive offentlige forbrug består administration, forsvar, politi mv. Fremskrivningen af det individuelle offentlige forbrug tager udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter til serviceudgifter i 2009 fordelt på alder, køn og herkomst og serviceområde (undervisning, sundhed, socialområdet, kultur), hvor der er taget højde for stigning i levealder afspejler sig i en forbedret sundhedstilstand (sund aldring). De aldersfordelte gennemsnitlige serviceudgifter er sammenvejret med befolkningsudviklingen. Herved fremkommer udviklingen i det demografiske træk på det individuelle offentlige forbrug. Kilden til fremskrivning af det individuelle offentlige forbrug er DREAM-gruppen. Udgifterne til kollektivt offentligt forbrug antages at følge den generelle befolkningsudvikling således, at udgiften pr. borger er uændret. Danmarks Statistiks befolkningsprognose indebærer en stigende befolkning, hvorved udgifterne til det kollektive forbrug stiger. Side 4 af 4