Mænd og kvinders arbejdstid

Transkript

1 Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden i den offentlige økonomi. Arbejdsudbuddet ville øges betydeligt, hvis kvindernes arbejdstid lignede mændenes. Kvindernes erhvervsdeltagelse er høj i Danmark, men kvinder lægger stadig i gennemsnit færre timer på arbejdsmarkedet end mænd. Det skyldes blandt andet, at flere kvinder arbejder deltid, samt at kvinder, der arbejder heltid, arbejder færre timer end mænd, der arbejder heltid. En af årsagerne til dette er, at kvinder i højere grad end mænd er ansat i den offentlige sektor, hvor arbejdstiden ugentligt typisk er 2,5 time kortere på grund af den betalte frokostpause. Dertil kommer, at flere kvinder end mænd er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, blandt andet som følge af barselsorlov. Kvinder træffer således en række valg, der mindsker tiden, der bruges på arbejdsmarkedet. En del af forklaringen på dette er, at kvinder i højere grad end mænd tager sig af arbejdet i hjemmet. Rockwool Fondens seneste tidsforbrugsundersøgelse i, baseret på døgnrytme-skemaer fra voksne i alderen år, viser, at kvinder dagligt brugte ca. 1 time mere på husholdningsarbejde. Dette er dog ikke nok til at kompensere for den mindre tid, kvinderne bruger på arbejdsmarkedet. Således arbejder kvinder sammenlagt i gennemsnit 23 minutter mindre om dagen end mænd, når både job og husholdningsarbejde tælles med. Det svarer til 17,5 arbejdsdage årligt, og er en større forskel end nogensinde tidligere i tilsvarende målinger. Figur 1 Tidsforbrug på en gennemsnitsdag på arbejde (på arbejdsmarkedet og som husholdningsarbejde) Mænd Kvinder Samlet Arbejde på arbejdsmarkedet 3:49 2:28 3:07 Husholdningsarbejde 2:17 3:15 2:47 I alt 6:06 5:43 5:54 Kilde: Dansk Erhverv pba. Rockwoolfondens Forskningsenheds studie om tidsanvendelse, Bonke & Jensen (2012), s. 34 og s. 28 I gennemsnit arbejder kvinder 23 minutter mindre om dagen, svarende til 17,5 arbejdsdage årligt, i forhold til mænd selvom husholdningsarbejde i hjemmet tælles med En forøgelse af alle årige kvinders samlede arbejdstiden dvs. tid brugt på arbejdsmarkedet og husholdningsarbejde så den svarer til mændenes, vil give et øget arbejdsudbud på årsværk, eller på basis af bruttoværditilvæksten for en privatansat vil give 92 mia. kr. i øget årlig bruttoværditilvækst. Dansk Erhvervs Perspektiv 2013 #7

2 Hvorfor denne forskel? Kvinder lægger flere arbejdstimer i hjemmet som ikke-lønnet husholdningsarbejde, mens mænd lægger flere timer i lønnet arbejde på arbejdsmarkedet. Det ændrer dog ikke ved, at mænd som en gennemsnitsbetragtning arbejder mere end kvinder. Det afspejler, at flere kvinder end mænd står uden for arbejdsmarkedet eller er i deltid snarere end på fuldtid. Det er vist i figur 2. Figur 2 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på køn, andel I alt Mænd Kvinder I alt fuldtid inkl. selvstændige 58,4 pct. 64,3 pct. 52,1 pct. I alt deltid 18,4 pct. 13,8 pct. 23,2 pct. Arbejdsløse 2,5 pct. 2,9 pct. 2,1 pct. Udenfor arbejdsmarkedet 20,7 pct. 19,0 pct. 22,6 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: Den voksne befolkning uden pensionister. Uden for arbejdsmarkedet er inkl. orlov Mens 64,3 pct. af de voksne mænd har fuldtidsarbejde, gælder det kun 52,1 pct. af kvinderne Som det ses, er det 64,3 pct. af alle voksne mænd når pensionister fraregnes der er i fuldtidsarbejde, hvilket er noget mere end det tilsvarende 52,1 pct. af kvinderne. Til gengæld er 23,2 pct. af kvinderne i deltidsarbejde, mod 13,8 pct. af mændene. Der er en vis overvægt af mænd, som er arbejdsløse 2,9 pct. mod 2,1 pct. blandt kvinderne. Til gengæld er det 22,6 pct. af kvinderne, der står uden for arbejdsmarkedet, mod 19,0 pct. af mændene. Ser man lidt nærmere på tallene, fremkommer billedet vist i figur 3. Som det ses, er kvinder især overrepræsenterede blandt midlertidige og permanent tilbagetrukket fra arbejdsstyrken. Den væsentlige overrepræsentation af kvinder i kategorien midlertidigt uden for arbejdsstyrken skal blandt andet ses i lyset af den meget lange danske barselsorlov, hvoraf kvinderne tager langt hovedparten. Figur 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på køn, antal personer over 18 år fraregnet pensionister I alt Mænd Kvinder Personer i alt, antal Beskæftigede, fuldtid 52,4 pct. 55,9 pct. 48,6 pct. Beskæftigede, deltid 18,3 pct. 13,8 pct. 23,1 pct. Selvstændige 5,9 pct. 8,3 pct. 3,4 pct. Medarbejdende ægtefælle 0,2 pct. 0,0 pct. 0,3 pct. Arbejdsløse 2,5 pct. 2,9 pct. 2,1 pct. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 4,6 pct. 3,8 pct. 5,4 pct. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 3,4 pct. 2,8 pct. 4,1 pct. (efterløn) Kontanthjælpsmodtagere 1,9 pct. 1,7 pct. 2,1 pct. Personer under uddannelse 5,8 pct. 5,8 pct. 5,8 pct. Øvrige uden for arbejdsstyrken 5,0 pct. 4,9 pct. 5,2 pct. Total 100 pct. 100 pct. 100 pct. Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Anm.: den voksne befolkning uden pensionister Overrepræsentation af kvinder, der er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet DANSK ERHVERV 2

3 En del af arbejdstidsforskellen mellem mænd og kvinder kan altså henføres til, at kvinder i lidt højere grad end mænd er midlertidigt eller permanent uden for arbejdsmarkedet. Ser man på de personer, der er i beskæftigelse, er tendensen dog også, at mænd arbejder mere end kvinder, jf. figur 4. Som det ses, har mænd i heltidsstillinger selvrapporteret ii gennemsnitligt set 39,7 timer ugentligt arbejde, mod kvindernes 37,6. Dette opvejes dog i et mindre omfang af, at kvinder i deltidsarbejde har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20,4 timer, mod deltidsansatte mænds 14,7. Dette er antageligvis udtryk for, at en del kvinderne vælger deltid som et fuldtidsjob minus nogle timer for at kunne få plads til familielivet, mens de mænd, der vælger deltid, i højere grad gør det for at få plads til efteruddannelse eller andre aktiviteter. Figur 4 Gennemsnitlig arbejdstid på ugeplan, fordelt på køn og beskæftigelsessituation Mænd, heltid Mænd, deltid Kvinder, heltid Kvinder, deltid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 39,7 14,7 37,6 20,4 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Eurostat Anm.: Den voksne befolkning uden pensionister Når mænd har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i fuldtidsstillinger, afspejler det dels, at kvinder i højere grad vælger arbejdspladser og brancher, hvor man arbejder mindre end i andre, og dels at kvinder i samme branche har en tendens til at arbejde lidt mindre end mænd. Derudover er der formentlig en tendens til, at kvinder gennemsnitligt set i højere grad bestrider stillinger og jobfunktioner, der ikke kræver så lang arbejdstid. Kvinder i fuldtidsarbejde arbejder ugentligt ca. 2 timer mindre end mænd. Ser man på personer i deltidsarbejde, arbejder kvinder dog mere end mænd. På sporet af den tabte tid Den nedenstående figur 5 viser et arbejdstidsregnskab, der trin for trin viser, hvorfor kvinders gennemsnitlige arbejdstid er kortere end mændenes. I figuren er forskelle mellem mænd og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet omregnet til arbejdstimer pr. uge, for at give mulighed for at sammenligne de forskellige aspekters betydning for arbejdsudbuddet. Der tages af illustrative hensyn udgangspunkt i, at alle, mænd som kvinder, arbejder på fuldtid, og derefter tages der først højde for, at en del står uden for arbejdsmarkedet fx på grund af uddannelse, er på kontanthjælp eller arbejdsløse i øvrigt, og derefter for personer i deltidsarbejde, samt at kvinder i fuldtidsarbejde gennemsnitligt set arbejder mindre end mænd. Logikken er, at alle ville have samme arbejdstid, hvis alle mænd og kvinder var i fuldtidsarbejde, og havde lige lange arbejdstider. Beregningen illustrerer herved, hvor stor betydning forskellige faktorer fx arbejdsløshed og det at være under uddannelse har for befolkningens arbejdstid. DANSK ERHVERV 3

4 Figur 5 Arbejdstidsregnskab beregning, I alt Mænd Kvinder Forskel Fraregnet folk uden for arbejdsmarkedet: Arbejdsløse -1,0-1,2-0,8 0,3 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken -1,8-1,5-2,1-0,6 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken -1,4-1,1-1,6-0,5 Kontanthjælpsmodtagere -0,7-0,7-0,8-0,2 Personer under uddannelse -2,3-2,3-2,3 0,0 Øvrige uden for arbejdsstyrken -2,0-1,9-2,1-0,1 Korrektion for, at nogle mænd og kvinder er på deltid Korrektion for, at kvinder i fuldtidsarbejde i gennemsnit arbejder 37,6 timer om ugen snarere end 39,7 timer -3,9-3,4-4,5-1,0-0,5 - -1,0-1,0 Gns. antal arbejdstimer mindre pr. uge, set i forhold til, hvis alle havde været i fuldtidsarbejde* 13,7 12,1 15,3 3,1 Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Eurostat Anm.: den voksne befolkning uden pensionister. Bemærk, at timetallet er angivet som decimaltal. Det er beregningsteknisk antaget, at fuldtidsansatte, selvstændige og medhjælpende ægtefæller i gennemsnit arbejder 39,7 timer om ugen. Regnes med et andet timetal vil det tabte timetal ændres, men den relativ fordeling mellem tabsårsager forbliver den samme. Som det fremgår, arbejder kvinder 15,3 timer mindre end en fuldtidsansat, og mænd arbejder 12,1 timer mindre, hvilket afrundet betyder, at mænd som samlet gruppe arbejder 3,1 timer eller knap 13 pct. mere end kvinderne. En væsentlig forklaring på forskellen i længden af fuldtidsansatte mænd og kvinders arbejdstid er forskelle i ansættelsessektor. Mens det er 24 pct. af mændene ansat i fuldtidsstillinger, der er offentligt ansatte, gælder det 55 pct. af kvinderne. Den kontraktfastsatte arbejdstid i den offentlige sektor for fuldtidsstillinger er typisk 2,5 timer kortere end i den private sektor, fordi det er normen, at man får betalt frokostpause. Der findes ikke nærmere angivelser for den faktiske arbejdstid i det offentlige henholdsvis private for personer i fuldtidsstillinger fordelt på køn. Men hvis man lægger det til grund som beregningsantagelse, at man uanset køn i den offentlige sektor i gennemsnit arbejder 2,5 timer mindre om ugen end i det private, viser det sig, at den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede mænd er 46 minutter længere end for kvinder på ugebasis. Det er vist opsummerende i nedenstående figur. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Gennemsnitlig arbejdstid på ugeplan, fordelt på køn og beskæftigelsessituation Antal fuldtidsansatte, offentligt Antal fuldtidsansatte, privat Mænd timer 54 min. Kvinder timer 8 min. Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Gns. ugentlig arbejdstid, fuldtidsansatte (offentlig og privat) Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor kvinder på heltid arbejder mindre end mænd på heltid. Endvidere illustrerer det konsekvenserne ved den lavere arbejdstid i den offentlige sektor. En DREAM beregning for Dansk Erhverv gennemført i 2011 viste, at det vil kunne understøtte den offentlige økonomi og afhjælpe det forestående problem med mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor, hvis man med lønkompensation afskaffer den betalte frokostpause. Konkret vil afskaffelsen af betalt frokostpause i det offentlige have følgende konsekvenser: En forøgelse af den private beskæftigelse på personer En forøgelse af real BNP med 22 mia. kr. (2009-priser) svarende til 1,4 pct. En forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9 mia. kr. om året (2010-priser) Et sådant tiltag vil også automatisk medvirke til at skabe større kønslighed hvad angår arbejdstid. 24 pct. af alle mænd i fuldtidsarbejde er offentlige ansatte. Det tilsvarende tal for kvinder er 55 pct. Antager man, at offentlige fuldtidsansatte i gennemsnit arbejder 37 timer/uge og privatansatte 39,5 timer/uge, svarer det til, at fuldtidsansatte kvinder i gennemsnit arbejder 46 min./uge mindre end mænd Kvinder arbejder samlet set mindre end mænd En betydelig del af forklaringen på kvinders kortere gennemsnitlige arbejdstid, er arbejdsdelingen i familierne, hvor kvinderne i højere grad tager sig af husarbejde. Ser man på Rockwoolfondens Forskningsenheds tidsstudie, viser det sig dog, at kvindernes samlede arbejdstid tid brug på arbejdsmarkedet og tid brugt på husarbejde er kortere end mændenes samlede arbejdstid. Forskellene er endda blevet øget fra en forskel på 13 minutter i 1964, (3 minutter i 1975) til 23 minutter i sidste måling i 2009 iii. Figur 8 Dagligt gennemsnitligt tidsforbrug på arbejde (inkl. husarbejde), , mænd og kvinder Mænd, arbejdsmarkedet 5,54 4,43 4,32 3,56 3,49 Mænd, husholdningsarbejde 0,29 1,11 1,4 2,3 2,17 Mænd i alt 6:23 5:54 6:12 6:26 6:06 Kvinder, arbejdsmarkedet 1,46 2,12 2,47 2,24 2,28 Kvinder, husholdningsarbejde 4,24 3,39 3,12 3,47 3,15 Kvinder i alt 6:10 5:51 5:59 6:11 5:43 Forskel ift. samlet arbejdstid 0:13 0:03 0:13 0:15 0:23 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Rockwoolfondens Forskningsenheds studie om tidsanvendelse, Bonke & Jensen (2012), s. 34. iv Ingen udvikling over tid mod, at mænd og kvinder arbejder lige meget. Snarere tværtimod DANSK ERHVERV 5

6 Sammenligner man med starten af perioden, fremgår det, at det er mændene, der har været på den største rejse. Dels er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faldet mere end kvindernes er steget, men samtidig er der sket en voldsom vækst i den tid, mænd bruger på hjemmearbejde. Kønnenes tidsforbrug konvergerer, men da mændenes tid brugt på hjemmearbejde er steget hurtigere, end kvindernes tid brugt på arbejdstiden, er nettoresultatet således, at mændene i dag i endnu højere grad end tidligere samlet set arbejde mere end kvinderne. I sidste ende er det naturligvis folks eget valg, hvordan man ønsker at tilrettelægge sit arbejdsliv. Nogle er meget fokuserede på at gøre karriere eller få høj løn, selvom det betyder, at man får mindre tid til familie og fritid. Andre har andre prioriteringer. Men det kan under alle omstændigheder konstateres, at der er en stor uudnyttet arbejdskraftsreserve, som vil kunne udnyttes, såfremt kvinderne begyndte at arbejde lige så meget som mændene enten ved, at de selv arbejder mere på arbejdsmarkedet, eller ved at de lægger flere timer i husholdningsarbejdet derhjemme, så deres mænd får mulighed for at arbejde tilsvarende mere på arbejdsmarkedet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 4. kvartal 2012 i alt kvinder i alderen En simpel beregning viser, at hvis de kvinder hver i gennemsnit arbejdede 26 minutter 1 mere om dagen, og det medførte, at der tilsvarende blev lagt lige så meget ekstra tid på arbejdsmarkedet hver dag (enten fordi kvinderne selv jobber længere, eller fordi deres mænd får mulighed for at blive længere på job i stedet for at klare husholdningsopgaver), vil det give ca årsværk (baseret på en 8 timers arbejdsdage, og 226 arbejdsdage per år) 2. Selv hvis blot halvdelen af denne tid blev anvendt til at forøge arbejdsudbuddet, ville det give en formidabel indsprøjtning på omkring personer i arbejdsudbud til arbejdsmarkedet. Hvis alle kvinder i gennemsnit arbejdede lige så længe som mænd, ville det kunne give ekstra årsværk på arbejdsmarkedet Det er ikke muligt at vurdere nærmere, hvilken uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund disse ekstra årsværk ville have, da det kommer helt an på, hvilke kvinder eller mænd der vil kunne øge deres arbejdstid. Dette vanskeliggør en nærmere økonomisk vurdering af en samfundsøkonomisk effekt ved øget arbejdstid, ligesom det må tages for en given forudsætning, at det øgede arbejdsudbud på langt sigt vil øge beskæftigelsen tilsvarende. Der er dog ingen tvivl om, at gevinsten samfundsøkonomisk set vil være stor. Skal man komme med et forsigtig bud på den samfundsøkonomiske effekt af at øge arbejdsudbuddet med årsværk, kan man tage udgangspunkt i brutto- 1 Ifølge de viste tal fra Rockwool Fonden arbejder kvinder i gennemsnit 23 minutter mindre end mænd. Studiet er dog lavet på baggrund af årige. Da personer i pensionsalderen under alle omstændigheder ikke vil arbejde på arbejdsmarkedet, kan det være mere retvisende at sammenholde forskellen i arbejdstiden for aldersgruppen år. Antager man, at alle over 65 år har en arbejdstid på 0, og at det for hele aldersgruppen år gælder, at mænd i gennemsnit arbejder 23 minutter mere om dagen, kan det omregnes til, at mænd i gennemsnit arbejder 26 minutter mere om dagen i alderen år. 2 26,06 minutter om dagen svarer for alle kvinder i alderen år til minutter, og på et år Det kan omregnes til timer eller arbejdsdage à 8 timer. På et arbejdsår med 226 arbejdsdage svarer det til årsværk. DANSK ERHVERV 6

7 værditilvæksten i den danske økonomi. Denne kan beregnes til at være ca kr. per beskæftiget 3. Lægges dette til grund, og antages det, at al den ekstra arbejdstid omsættes til mere arbejdstid i et job, ville det generere en samlet værditilvækst på ca. 92 mia. kr. Antager man tilsvarende, at blot halvdelen blev vekslet til beskæftigelse på arbejdsmarkedet, svarer det til ca. 46 mia. kr. i øget værditilvækst. 3 Ifølge tal fra Danmarks Statistik var den samlede bruttoværditilvækst i 2011 ekskl. offentlig forvaltning og service mio. kr. Der var beskæftigede i økonomien ekskl. offentlig forvaltning og service. Bruttoværdien i den markedsbaserede del af økonomien (værdi kan kun prissættes hvis der eksisterer et marked) var mio. kr./ beskæftigede= kr./beskæftiget DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Mænd og kvinders arbejdstid er syvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 8. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på [email protected] eller tlf NOTER Analysen baserer sig på data fra Danmarks Statistik og fra Rockwool fondens forskningsenhed. i Se Jens Bonke og Bent Jensen (2012) Har vi tid til velfærd? Rockwool fondens forskningsenhed og Gyldendal ii Opgørelsen bygger på selvrapporteret arbejdstid, og er derfor givetvis overvurderet i forhold til den faktiske arbejdstid, som rockwoolfondens detaljerede tidsstudier viser. iii Tidsopgørelsen i rockwoolfondens tidsstudie kan ikke direkte sammenlignes med tidsregnskabet i figur 6. Dels er populationen ikke helt den samme, og dels er rockwoolfondens regnestykke baseret på den faktisk lagte arbejdstid. Tidsstudiet viser, at respondenterne systematisk overvurdere arbejdstiden i forhold til den tid, der registreres i et detaljeret ugentligt tidsregnskab. iv Bemærk, at der over tid er sket mindre ændringer i forhold til, hvordan folk bliver bedt om at opgøre deres tidsforbrug, hvilket kan have påvirket opgørelsen, se Jens Bonke og Bent Jensen (2012) s. 161 DANSK ERHVERV 8