Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk



Relaterede dokumenter
Ren luft til danskerne

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Kortlægning af Invasive arter med droner

Arktiske Forhold Udfordringer

! Civile!droner!i!Danmark!

Har du brug for flyvetræning eller en snak om reglerne, kan du kontakte en af disse instruktører:

Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus. Program

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

KORTLÆGNING OG TEKNOLOGIVURDERING AF CIVILE AKTØRERS IGANGVÆRENDE OG PLANLAGTE ANVENDELSE AF DRONER I DANMARK

Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling

Explicit og Project Sense

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det?

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Pressekit for journalister

H-certifikat. Retningslinjer ved erhvervelse af H-certifikat. Formål. Udførelse. Nervøsitet. Radio

Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

RYOBI PHONE WORKS Forvandler din mobil til dit smarteste værktøj.

Tænk fremtid tænk plast

Totalleverandør af elektronik og el-installationer

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober Nyhedsbrev nr. 1

Dynamics AX hos Columbus

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Førerløse skolebusser

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Håndtørrere Design, besparelse og effektivitet

Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt. Grønnedals Fremtid

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Skyhøj netværksmulighed på Danmarks solskins-ø

Nye effektfulde medier i Ofir jobunivers

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Danmarks Tekniske Universitet

Kunstner: Jorge Rodriguez Gerada:

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21

Årsmøde Plante & Miljø

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

Harald Børsting 1. maj 2014

ARKTISK KOMMANDO ARKTISK KOMMANDO. DTU - Workshop KARL K. KRONSKJOLD AFDELINGSCHEF ARKTISK KOMMANDO

Danmark skal fortsætte med at være en stærk søfartsnation, og I er en vigtig del af vores fælles maritime historie. Tak for det.

René L. Damkjer Regional Program Manager Region Midtjylland (m.m.) 17/

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca personer i Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Se flyselskabernes værste fejl. Uden du ved af det, rejser du med fly fulde af fejl. Det har stor indflydelse på flysikkerheden

Skiekspedition på indlandsisen

G4S Security Services A/S Droner og Droneforebyggelse Danske Havne

Se en verden fra oven

Disruption i fødevarebranchen er der nok fokus herpå?

Løsninger til fremtidens landbrug

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Droner i havebrug markkort, plantetælling og mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Kickstart din virksomheds digitale rejse

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 5994 Masterset: 7075

InnoBooster. Søren Jensen Teamleder for InnoBooster

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering

Høring over udkast til ændrede bekendtgørelser om flyvning

POSITIVE VÆKST- OG JOB- FORVENTNINGER

Energieffektivitet i industrien

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Forretningsmuligheder ved genanvendelse af elektronikaffald

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR Udbetaling/baggrund

Firmaprofil. Springbaner. Landingsmåtter. Trampoliner. Skumredskaber. Traditionelle redskaber. Håndredskaber. Legeredskaber.

Maritimt Brancheudviklingscenter

A C ADE M Y. målrettet uddannelse til branchen. KONPA Academy 2018

Brugervejledning. UAS Dronelog ( er et system der benyttes til at logge operationer for droneoperatører.

1. Er Jorden blevet varmere?

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium

Erhvervsstrategi

ROBOCLUSTER. Na.onalt innova.onsnetværk og klyngeini.a.v, Vækst og innova.on gennem udvikling og udnyaelse af roboaeknologi. 26 November ROBOCLUSTER

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Transkript:

Pressemeddelelse: torsdag den 18. december 2014 kl. 09.00. Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Takket være en bevilling fra Innovationsfonden kan den danske droneproducent videreudvikle sine droner, så de kan lande af sig selv på skibe. Den danske drone-producent fra Nexø, Bornholm har på meget kort tid i virksomhedens knap to-årige levetid markeret sig med lynhurtig udvikling af banebrydende opfindsomme droner indenfor det civile segment. Allerede i dag kan selskabets ene drone, en såkaldt fastvingedrone ved navn Cumulus One, som er udviklet af virksomheden på bare 1,5 år, flyve og lande fuldautomatisk på ikke-bevægelige mål, fx landjorden, med en præcision på 10-20 meter. Takket være et nyt samarbejde med Innovationsfonden, tidligere kendt som Højteknologifonden et samarbejde der offentliggøres i dag bliver det nu muligt for, sammen med partnerne DTU Space og Aalborg Universitet, at videreudvikle Cumulus One, så dronen også kan lande fuldautomatisk og med samme høje præcision på bevægelige mål, fx et dæk på et skib, som er i fart og udsat for søgang. Samarbejdet med Innovationsfonden gør det muligt for os at bringe Danmark i front indenfor fuldautomatiske droner og landing på bevægelige mål. Det gør, at det maritime erhverv for alvor får et redskab i dronen, som kan gøre en forskel siger direktør i, Esben Nielsen, der forudser, at denne drone-teknologi bliver en eksportsucces for Danmark. Innovationsfonden går med i samarbejdet med en finansiering af fem ud af det toårige projekts totalt 8,5 mio. kroner. Alsidigt maritimt redskab Den konkrete evne til at flyve fuldautomatisk og ikke mindst evnen til selv at finde skibet og lande præcist på dækket, gør dronen brugbar i en lang række maritime sammenhænge. Side 1 af 5 18. dec. 2014

Nogle af anvendelsesmulighederne kan være indenfor søredning generelt, MOBredning (Man OverBoard), is-rekognoscering i fx Grønland og Arktis, piratadvarsel, fiskeriinspektion og som en del af miljøindsatsen på havet, fx overvågning af olieudslip og luftforurening fra skibe. Alt sammen opgaver, som der i dag hvert år bruges millioner af kroner på at løse med traditionelle fartøjer herhjemme og i udlandet. Mange af disse opgaver kan fremover løses af ' drone, fordi den selv kan lande på skibe. Med dronens høje fleksibilitet og automatisering sammen med dens lave pris i forhold til alternative metoder gør, at den kan blive tilgængelig for mange parter i søfarten, og at den kan blive udbredt på fartøjer af mange størrelser. Samtidig er der ikke de store krav til uddannelse af det personale, som skal håndtere dronen, da den i høj grad klarer sig selv. Der skal for eksempel ikke uddannes piloter til at styre den. Indenfor søredning kan dronen fx bringe responstiden væsentligt ned. I dag er man afhængig af, at fx en redningshelikopter eller redningsbåd skal nå frem for at lokalisere den nødstedte. I fremtiden vil mange skibe selv kunne have en drone ombord, fordi det bliver både teknologisk og prismæssigt tilgængeligt. Dronen kan sendes ud, hvis der er mand over bord, eller der er brug for anden søredning. Dronen flyver selv fuldautomatisk ud og lokaliserer den nødstedte via fx termisk kamera, og selve opsamlingen kan derfor ske meget mere målrettet. At bringe responstiden ned på denne måde betyder i sidste ende flere redede liv. Indenfor miljøovervågning af fx olieudslip vil dronerne medfører, at meget større havarealer regelmæssigt kan overflyves. Derved vil mange flere udslip blive opdaget, og de vil blive opdaget hurtigere. Det vil dels betyde, at olien hurtigere bliver inddæmmet, hvorved kyster og havfugle i højere grad vil gå fri af olien, dels vil det betyde en øget risiko for de miljøsyndende skibe for at blive opdaget, når de lukker olie ud. Det kan forhåbentligt medføre en præventiv effekt, som forhindrer, at skibe i det hele taget lukker olien ud. Indenfor is-rekognoscering kan dronerne bruges fra det enkelte skib, som sejler i isfyldte egne i fx Grønland og Arktis, hvor der i de kommende år vil komme øget skibstrafik. Mandskabet på skibet kan sende dronen ud ud over havet med et enkelt håndkast, og herefter klarer dronen sig selv. Den overflyver og fotograferer den tiltænkte rute foran skibet og sender data hjem om, hvorvidt der er problematisk is eller ej på ruten. Herved kan skibet ikke bare spare brændstof og tid ved at undgå en isfyldt rute, sikkerheden vil også blive øget, idet skibet undgår at kolliderer med isen. En kollision, som ellers kan føre til forlis og forurening af det skrøbelig arktiske miljø. Side 2 af 5 18. dec. 2014

Med en flyvetid der allerede i dag er tæt på tre timer, vil dronen kunne flyve ca. 65 km. væk fra skibet og stadig kunne vende tilbage til skibet, inden batteriet er løbet tør. Det giver dronen en aktionsradius, som er meget større end alternative modeller. Og med videreudvikling af batterier, elektriske systemer og strømforsyning vil rækkevidden de kommende år blive forbedret betydeligt og gøre dronen yderligere brugbar i maritim sammenhæng. Eksport-succes lancerede sin første drone i november i år, men alligevel har den allerede fløjet i lande som Grønland, Gambia og Sverige og den er allerede i brug som en del af værktøjskassen i toneangivende virksomheder. Det er virksomheder som COWI, NIRAS, Integra og en række andre rådgivende ingeniør-firmaer, landinspektørfirmaer og andre kortlægningsvirksomheder, konsulenthuse og rådgivere i luftfartsbranchen, der ønsker et godt redskab til 3D-mapping og digitale overflademodeller. De udnytter, at dronen Cumulus One allerede i dag flyver fuldautomatisk, lige fra takeoff til landing, dvs. det er ikke nødvendigt at styre den med en fjernbetjening eller at uddanne sig til drone-pilot. Cumulus One dronen er et fastvingefly. Modsat helikoptere kræver almindelige fly, også kaldet fastvingefly, normalt landingsbaner for at komme i luften og for at lande igen, men Cumulus One kommer luften efter et simpelt håndkast, og den lander lodret. Det vil sige, den er ikke afhængig af en forhindringsfri indflyvning og ej heller af en landingsbane. Denne lodrette landingsteknik kombineret med avanceret GPSteknologi og et nytænkt navigationssystem gør den fuldautomatiske skibslanding, også på meget små skibsdæk og med høj præcision, mulig. Fordelen ved denne metode er, at dronen nu kan bruges på både store og små civile fartøjer som handelsskibe, containerskibe, tankskibe, redningsbåde og andre skibe uden helikopter-dæk eller øvrige landingsfaciliteter. Ud over den lodrette landingsteknik har Cumulus One allerede markeret sig på andre områder, hvor den markant adskiller sig fra alternativerne i samme prisklasse. Flyvetiden for dronen ligger i top. Den er knap tre timer og dermed fire-fem gange større end hos andre droner i samme prisklasse. Samtidig er den aerodynamiske profil og materialekvalitet af dronen, der er lavet af kulfiber og kevlar, markant bedre og gør dronen både meget let og meget robust, samtidig med at den ligger stabilt i luften og ikke bliver så påvirket af turbulent vind og vejr. Side 3 af 5 18. dec. 2014

Dronen er allerede anvendt af en lang række virksomheder indenfor kortlægning, 3Dmapping og digitale overflademodeller. Med det nye projekt vil dronen også blive et stærkt redskab til den maritime branche, men ambitioner stopper ikke dér. Filosofien bag dronen er nemlig, at den er en platform for mange forskellige sensorer, måleudstyr og anvendelsesmuligheder. Mange dataindsamlingsformål, som kræver flyvning, og hvor sensoren kan sidde i dronen, kan opfyldes af Cumulus One. Alt lige fra kameraer til synlig lys, termiske kameraer, temperatur- og trykmålinger, luftmålinger osv. kan tænkes ind. Derfor modtager hele tiden forespørgsler fra mange brancher og mange formål, lige fra videnskabsfolk og mineralefterforsningsselskaber til landbruget og offshore-industrien og mange flere, som alle ønsker at bringe kameraer og andet sensor- og måleudstyr derud og derop, hvor det ellers er vanskeligt at komme. er dertil, ud over salg til danske virksomheder, ved at etablere distributionskanaler i flere europæiske såvel som oversøiske lande. Med dette arbejde og pga. teknologiens stærkt innovative karakter forventer direktør i, Esben Nielsen, at kunne skabe en god eksport. Jeg forventer helt klart, at vi får lidt af en eksportsucces ud af det her. Vi er glade for at kunne give vores lille bidrag til, at Danmark igen bliver producent af luftfartøjer, at Danmark bliver førende indenfor civile droner til maritimt brug og, at Danmark får udbygget ambitionen om at leve af videns-erhverv og højteknologi. Vi synes, at det er spændende at kunne bidrage til, at Danmarks rolle som en stolt gammel søfartsnation nu kan blive understøttet i luften også, siger direktør i, Esben Nielsen. Vi er samtidig stolte af, at vi beholder både udvikling og selve produktionen inden for landets grænser, og at vi kan yde vores eget lille, ydmyge bidrag til, at styrke Danmark i den globale konkurrence om vækst og arbejdspladser, siger Esben Nielsen og henviser til, at har både udvikling og produktion i egne lokaler i Nexø på Bornholm, og at virksomheden således ikke har valgt at udflage produktion til fx Fjernøsten. Vi modtager allerede interesse fra hele verden på vores nye drone, og jeg forventer da også, at den skal give en ganske god eksport. Vi har faktisk allerede en del erfaring med eksport, trods virksomhedens unge alder på kun 22 måneder. Ud over eksport af dronerne, har vi næsten fra virksomhedens start haft en eksport af en række elektronikprodukter, som bruges i droner. Produkter, som vi selv har udviklet og også selv producerer i egne lokaler i Nexø. Disse produkter eksporterer vi til hele verden 80 Side 4 af 5 18. dec. 2014

% af vores eksport er faktisk til lande udenfor EU, og vi eksporterer til alle kontinenter på nær Antarktis, tilføjer Esben Nielsen. Blåstempling af virksomhed og teknologi Vi ser det helt klart som en blåstempling af vores professionalisme og teknologiske kunnen, at Innovationsfonden blandt rigtigt mange ansøgere har udvalgt netop os og vores projekt og idé og sådan set også, at DTU Space og Aalborg Universitet vil samarbejde med os. Vi er en ny virksomhed, som på knap to år siden vores stiftelse i januar 2013 har slået vores navn fast som en innovativ producent af droner, som kan mere end de fleste andre. Samtidig har vi vist, at vi har et teknologisk kunnen og opfinderkraft, som mange gerne vil samarbejde med os omkring, siger direktør Esben Nielsen. Første gang på Bornholm Det er første gang, at Innovationsfonden uddeler en bevilling til en virksomhed på Bornholm. Vi er stolte af at være med til at bringe vidensarbejdspladser på højt niveau og højteknologisk udvikling og produktion ud til det, nogle kalder Udkantsdanmark, og som vi selv kalder Forkantsdanmark. Vi har i hvert fald bevist, at selvom man tilhører det, nogle kalder en udkant, kan man godt være på forkant, og både skabe innovativ teknologi, eksport og arbejdspladser slår Esben Nielsen fast og henviser til, at Little Smart Things med sine 22 måneder på bagen foreløbig har skabt 15 arbejdspladser og forventer at mange flere kommer til, når skibsdrone-projektet for alvor går i gang i løbet af foråret 2015. Yderligere oplysninger: Esben Nielsen, direktør,, tlf.: 26 82 93 09 Pressekit, fotos, video og tegninger kan downloades herfra: http://www.littlesmartthings.com/press Om : Etableret januar 2013 15 ansatte (dec. 2014) Hovedsæde i Nexø, Bornholm Modtog årets iværksætterpris fra By, Bolig og Landdistriktsministeriet i april 2014. Side 5 af 5 18. dec. 2014