Generel overenskomst 2006 for pædagoger, lærere m.fl. og magistre ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og ved Dansk Skoleforening GmbH Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Dansk Skoleforening GmbH Forhandlingsfællesskabet: BUPLS-DLS-GL-GEW
Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Overenskomstens område 2 Tjenestepligter 3 Ansættelse 4 Løn og lønregulering 5 Ny Løn 6 Lønudbetaling 7 Rente og pension 8 ATP 9 Godtgørelse for udgifter ved tjenesterejser 10 Ferie 11 Fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel, adoption, omsorg og tvingende familiemæssige årsager 12 Barns første sygedag 13 Løn under sygdom, tilskud til sygekasseydelser 14 Anmeldelse og dokumentation af sygdom, tilvejebringelse af helbredsoplysninger og forhold i forbindelse med sygdom for ansatte i henhold til 13, stk. 1 15 Anmeldelse og dokumentation af sygdom, tilvejebringelse af helbredsoplysninger og forhold i forbindelse med sygdom for ansatte i henhold til 13, stk. 2 16 Notering af sygedage 17 Seniorordninger 18 Fratrædelsesgodtgørelse 19 Efterløn ved dødsfald 20 Tjenestefrihed 21 Opsigelse 22 Arbejdstid 23 Arbejdstidsbestemte tillæg 24 Flyttegodtgørelse 25 De ansattes faglige organisationer, organisationernes tillidsrepræsentanter 26 Opsigelse af overenskomsten
Side 3 Nedennævnte bestemmelser supplerer Fællesoverenskomsten ( Gesamtmanteltarifvertrag ) for medarbejdere ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og ved Dansk Skoleforening GmbH. 1 Overenskomstens område (1) Overenskomsten omfatter pædagoger, lærere m.fl. og magistre ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og ved Dansk Skoleforening GmbH. (2) Nærmere bestemmelser for de enkelte personalegrupper fastsættes i særlige overenskomster. 2 Tjenestepligter (1) Dansk Skoleforenings virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og Dansk Skoleforenings børnehaver og skoler tjener den danske befolkningsdel. Pædagoger, lærere m.fl. og magistre ansat ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og ved Dansk Skoleforening GmbH udøver deres tjeneste i solidaritet med denne opgave. (2) Ansættelsesforholdet er betinget af gensidig respekt. Den ansatte forventes at arbejde loyalt over for Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v.'s målsætning samt udvise loyalitet over for den tjenstlige ledelse og andre organer eller råd i henhold til Dansk Skoleforenings vedtægter. (3) Den ansatte skal samvittighedsfuldt varetage stillingens funktioner og overholde de regler, der gælder for Dansk Skoleforenings virksomhed. Den ansatte forudsættes at leve op til den tillid, stillingen kræver. (4) Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og Dansk Skoleforening GmbH har pligt til inden for rammerne af tjenesteforholdet at sørge for den ansattes vel. Dansk Skoleforening er forpligtet til at støtte den ansatte i dennes udøvelse af tjenstlige opgaver samt at beskytte den ansatte i sin stilling. 3 Ansættelse Månedslønnet personale, der ansættes efter denne overenskomst, ansættes normalt uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan ske, såfremt der før ansættelsen foreligger konkrete grunde hertil, eksempelvis ved vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum (barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende) vikariater ved sygdom varetagelse af bestemte arbejdsopgaver af begrænset varighed. 4 Løn og lønregulering (1) Løn, lønregulering og indplacering tager udgangspunkt i og følger lønsystemet på det kommunale område (KTO/AC-området) i Danmark.
Side 4 Lønnen udbetales i henhold til løntabeller, som svarer til løntabeller for pædagoger, lærere m.fl. og magistre inden for KTO/AC-området i Danmark. Magistre følger den kommunale AC-skala som på Sankt Annæ Gymnasium. (2) Lønnen er sammensat af a) et løntrinsforløb - for pædagoger og lærere m.fl. efter stedtillægssats gruppe 0, - for magistre finder de for magistre ved Sankt Annæ Gymnasium gældende bestemmelser om anvendelse af den kommunale AC-skala for månedslønnede personer tilsvarende anvendelse, jf. 3 (4) Specialoverenskomst 2008 for magistre, b) for lønmodtagere, som har fast bopæl i Sydslesvig, et særligt tillæg (Sydslesvigtillægget) på 10 % af den under a) anførte løn (på øerne Før og Sild 15 %); det maksimale tillæg udgør 10 % henholdsvis 15 % af lønnen på løntrin 31; c) eventuelle andre løndele, som efter aftale fastsættes for Dansk Skoleforenings område. (3) Den hidtidige euro-løn videreføres. (4) Generelle lønstigninger for tilsvarende lønmodtagergrupper inden for KTO/AC-området i Danmark, som træder i kraft i overenskomstperioden, overføres til Dansk Skoleforenings område, idet resultaterne omregnes ved hjælp af efterfølgende formel: 100 + a = 100 + c 100 + b 100 + d a = udviklingen i lønnen i Danmark i % b = udviklingen i forbrugerprisindekset i Danmark i % c = udviklingen i lønnen i Sydslesvig i % d = udviklingen i forbrugerprisindekset i Tyskland i % x = indeks tidspunkt 1 y = indeks tidspunkt 2 z = den procentvise udvikling i indeks z = y - x multipliceret med 100. x Ved beregningen af forbrugerprisindekset for henholdsvis Danmark og Tyskland anvendes følgende fremgangsmåde: Ved en årlig lønregulering pr. 1. april indgår udviklingen i forbrugerpriserne i perioden januar - januar. Ved en halvårlig lønregulering pr. 1. april og 1. oktober indgår perioderne juli - januar henholdsvis januar - juli. Ved lønfastsættelse på andre tidspunkter anvendes en tilsvarende fremgangsmåde. Forbrugerprisindekstallene fremskaffes fra Danmarks Statistik og Statistisches Bundesamt. Alle mellemregninger gennemføres med 4 decimaler. Resultatet angives ligeledes med 4 decimaler. Samme fremgangsmåde anvendes ved andre specielle lønstigninger fra KTO/AC-området i Danmark, som træder i kraft i overenskomstperioden, og som efter forhandling overføres til Sydslesvig. (5) Såfremt lønnen i euro omregnet til danske kroner efter middelkursen pr. 31. januar hhv. 31. juli ved lønreguleringen pr. 1. april hhv. 1. oktober udgør et mindre beløb end den tilsvarende løn i danske kroner, udbetales lønnen i euro svarende til lønnen i danske kroner efter ovennævnte middelkurs. Middelkursen hentes på Internettet fra ECB-statistik. Den sidste ECB kurs i den pågældende måned anvendes.
Side 5 (6) Giver lønberegningen et negativt resultat, sker der ingen regulering, idet der finder modregning sted i forbindelse med kommende lønberegninger med positivt resultat. (7) Dansk Skoleforenings aktuelle løntabeller pr. 1. april 2008 vedlægges som bilag. (8) De enkelte personalegruppers særlige lønvilkår fremgår af de respektive overenskomster. Bestemmelserne i stk. 3, 4, 5 og 6 bortfalder ved indførelsen af fælles mønt i Danmark og Tyskland. Der skal dog forhandles en overgangsløsning vedr. stk. 3. 5 Ny Løn (1) Nye lønmidler til lokal udmøntning fra KTO/AC-området i Danmark, som træder i kraft i overenskomstperioden, overføres til Sydslesvig efter forhandling. (2) Opgørelse af lønsummen Lønsumsopgørelsen omfatter alle lønudgifter, inkl. tillæg, lønafhængige særydelser, overarbejde og øvrige særydelser, pensionsbidrag og gruppelivsforsikring samt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsgivers ATP-bidrag, ægtefælle- og børnepensioner samt Geldwerte Vorteile indgår ikke i lønsummen. Lønsummen opgøres med udgangspunkt i lønnen inkl. den særlige feriegodtgørelse i den måned lønmidlerne udløses. (3) Lønstatistik Der udarbejdes hvert år en gennemsnitslønstatistik på baggrund af lønnen i januar måned opgjort i årsværk pr. personalegruppe opdelt efter køn. Gennemsnitslønstatistik udarbejdes for hver personalegruppe fra januar 2002. Personalegrupper: Børnehaveledere Stedfortrædere Børnehaveassistenter Lærere, overlærere, årsvikarer, månedslønnede vikarer Skoleinspektører med grundløn 43 Skoleinspektører med grundløn 47 og forstandere Viceskoleinspektører Skolekonsulenter Skolepsykologer Adjunkter på prøve, adjunkter og lektorer Der udarbejdes ikke lønstatistik for timelønnede. (4) Der holdes hvert år i marts/april måned et møde mellem overenskomstparterne om lønstatistikkerne samt om anvendelsen af de decentrale lønmidler. (5) Pr. 1. januar 2006 afsættes 1,25 % af lønsummen for følgende grupper. Pædagoger: Ledere Lærere m.fl.: Ledere, mellemledere og specialister
Magistre: Hele gruppen Pr. 1. januar 2007 afsættes 1,25 % af lønsummen for følgende grupper. Pædagoger: Hele gruppen Lærere m.fl.: Ledere, mellemledere og specialister Pr. 1. april 2007 afsættes 1,25 % af lønsummen for følgende gruppe. Lærere m.fl.: lærere/overlærere Midlerne anvendes til ydelse af et tidsbegrænset tillæg i perioden 1. april 2007 til 31. marts 2008 på 3.345 kr. (31.03.2000-niveau) (1) Lønnen udbetales månedligt. 6 Lønudbetaling Side 6 (2) Pædagoger, lærere m.fl. er forudlønnet. Lønnen udbetales den første pr. løbende måned og indsættes på en konto oprettet af lønmodtageren i et pengeinstitut i Tyskland. (3) Magistre og medarbejdere med tidsbegrænset ansættelse er bagudlønnet. Lønnen udbetales den sidste dag pr. løbende måned på en konto oprettet af lønmodtageren i et pengeinstitut i Tyskland. (4) Hvis den første henholdsvis den sidste dag i måneden er en søn- eller helligdag, skal lønnen stå til rådighed den sidste hverdag inden søn- eller helligdagen. (5) Udgifter i forbindelse med anvisning af løn med undtagelse af gebyrer for registrering af lønnen på lønmodtagerens konto afholdes af arbejdsgiveren. Udgifter i forbindelse med oprettelse og administrering af kontoen afholdes af lønmodtageren. (6) Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales tilgodehavende løn mv. snarest muligt dog senest ved udløbet af den måned, hvor fratrædelsen sker. (7) Lønmodtageren har krav på en lønspecifikation med oplysninger om lønnens sammensætning og de enkelte fradrag. Lønspecifikationen udleveres normalt via tjenestestedet. 7 Rente og pension (1) Ansatte i henhold til denne overenskomst er omfattet af loven Gesetzliche Rentenversicherung (SGB VI). (2) På Dansk Skoleforenings foranledning fritages ansatte for renteforsikringspligten i forbindelse med medlemskab i nedenfor anførte pensionskasser, når Dansk Skoleforening har konstateret, at fritagelsesforudsætningerne i henhold til bestemmelserne i SGB VI, 6, stk. 1, nr. 2, er opfyldt: Pensionsfonden af 1951 Magistrenes Pensionskasse. (3) Nærmere bestemmelser for de enkelte grupper af ansatte fremgår af de særlige overenskomster.
8 ATP Side 7 Der indbetales bidrag til ATP for lønmodtagere ansat i henhold til denne overenskomst efter samme satser som for de tilsvarende personalegrupper i Danmark. 9 Godtgørelse for udgifter ved tjenesterejser (1) De for danske statstjenestemænd gældende bestemmelser om tjenesterejser finder tilsvarende anvendelse. Ved benyttelse af eget transportmiddel gælder dog kilometersatserne i Bundesreisekostengesetz. På tjenesterejser, hvor der efter bestemmelserne sædvanligvis skal anvendes offentlige transportmidler, men hvor egen bil må benyttes, ydes refusion svarende til Kilometergrundpreis (2. klasse) fra Deutsche Bahn. (2) Godtgørelser for tjenesterejser i Danmark og Slesvig-Holsten ydes som for indlandsrejser. Ved tjenesterejser uden for dette område ydes godtgørelser som for udenlandsrejser. 10 Ferie Med udgangspunkt i Aftale om ferie for personale i kommuner og amter af 1. oktober 2002 gælder nedenstående bestemmelser, idet feriens længde, feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse i øvrigt følger de til enhver tid gældende aftaler på det (amts)-kommunale område i Danmark. I. Optjening og afvikling af ferie (1) Der optjenes ferietimer for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). (2) Antal optjente ferietimer fastsættes altid i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad. (3) Ved fuldtidsbeskæftigelse - gennemsnitligt 37 timer ugentligt - fastsættes antal optjente ferietimer til 18,50 pr. måned i forhold til antal måneders beskæftigelse i optjeningsåret. Hvis der i aftale/overenskomst er fastsat et andet gennemsnitligt ugentligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsættes antal optjente ferietimer i overensstemmelse hermed. (4) Ved deltidsbeskæftigelse fastsættes antal optjente ferietimer som en forholdsmæssig del af antal ferietimer for en fuldtidsbeskæftiget i forhold til antal måneders beskæftigelse i optjeningsåret. (5) Ved tiltrædelse eller fratræden på anden dato end den 1. i en måned samt ved beskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes antal optjente ferietimer i forhold til beskæftigelsens varighed og gældende beskæftigelsesgrad. (6) Ved deltidsbeskæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes antal optjente ferietimer som en forholdsmæssig del af antal optjente ferietimer pr. arbejdsdag for en fuldtidsbeskæftiget i forhold til beskæftigelsens varighed.
Side 8 (7) Ferien optjenes og afvikles altid i et helt antal timer. Hvis der ved den samlede beregning af feriens længde forekommer en brøkdel af en time, forhøjes denne til det nærmeste antal hele timer. (8) Den ansatte har altid ret til at afholde 5 ugers ferie (p.t. gældende bestemmelser) i ferieåret. (9) Hvis den ansatte ikke har optjent ret til at afholde 5 ugers ferie med løn har den pågældende ret til at få ferien suppleret op til 5 uger, uden at der dertil er knyttet ret til løn (jf. dog VII, stk. 4). II. Ferieåret, ferieperioden og en ferieuge (1) Ved ferieåret forstås den periode fra 1. maj til 30. april, som følger nærmest efter optjeningsåret (kalenderåret). (2) Ved ferieperioden forstås tidsrummet mellem den 1. maj og 30. september, begge dage medregnet. (3) Ved en ferieuge forstås 7 på hinanden følgende kalenderdage, inden for hvilke ferietimerne afholdes. (4) Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsfridage herfor, eller hvis den ansatte er afskåret fra at holde ferie. III. Feriens tilrettelæggelse (1) Ferien skal holdes i ferieåret. (2) Ferie optjent i henhold til I, stk. 1-7, skal holdes forud for ferie efter I, stk. 9. Ikke afviklet tilgodehavende ferie på grund af egen sygdom, barselsorlov og orlov til adoption skal holdes forud for anden ferie. (3) Af ferien skal mindst 3 uger (hovedferien) gives samlet inden for ferieperioden medmindre andet aftales med den ansatte. Mindst 2 uger af hovedferien skal dog gives i sammenhæng. IV. Overførsel af ferie (1) Arbejdsgiveren og månedslønnede ansatte kan aftale, at antal optjente uafviklede ferietimer ud over 4 uger pr. år kan overføres til det følgende ferieår. En sådan aftale kan omfatte såvel ét som flere på hinanden følgende år. Samtidig aftales de nærmere vilkår for afviklingen af den således overførte ferie. Overførte ferietimer fastsættes og afvikles i forhold til den til enhver tid gældende beskæftigelsesgrad. (2) En opsagt medarbejder kan ikke pålægges at afholde den overførte ferie i en opsigelses- /fritstillingsperiode. (3) Den ansatte og arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb. Medmindre andet er aftalt, jf. stk. 1, gælder de normale bestemmelser for varsling af ferie.
Side 9 (4) Hvis en ansat, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 2,08 dages optjent ferie for hver måneds ansættelse i et optjeningsår. Godtgørelse for optjente ferietimer ud over 2,08 dag pr. måned udbetales, jf. X. V. Udbetaling af ferie (1) Ønsker månedslønnede ansatte ikke at afholde optjente ferietimer ud over 15,42 time pr. måned for en fuldtidsbeskæftiget med 37 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse inden ferieårets udløb, har den ansatte ret til at få udbetalt de resterende ferietimer ved den førstkommende lønudbetaling efter ferieårets udløb. Beregningen sker efter stk. 3. Hvis der i aftale/overenskomst er fastsat et andet gennemsnitligt ugentligt timetal end 37 timer eller et andet årligt timetal end 1924, fastsættes antal optjente ferietimer pr. år i overensstemmelse hermed. Udbetaling sker for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for maj måned og for forudlønnede samtidig med lønudbetalingen for juni måned. (2) For deltidsbeskæftigede fastsættes de i stk. 1 ikke afholdte optjente ferietimer som en forholdsmæssig del af antal optjente ferietimer for en fuldtidsbeskæftiget. Antal resterende ferietimer fastsættes ved udbetaling i forhold til den aktuelle beskæftigelsesgrad. (3) Beregningen af udbetalingen af ferietimer, jf. stk. 1 og stk. 2, sker med 2½ % for optjeningsåret af de samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, jf. X. Beregningen sker i forhold til antal resterende ferietimer og efter samme principper, som er gældende for beregning af feriegodtgørelse, jf. X. VI. Sygdom under ferie mv. (1) En ansat, som bliver syg før tidspunktet for den aftalte feries begyndelse, og som stadig er sygemeldt eller er syg, når ferien skal påbegyndes, er berettiget til at få ferien suspenderet. (2) En ansat, der bliver syg i ferien, er berettiget til erstatningsferie. Hertil kræves dokumentation ved lægeerklæring. (3) Såfremt ferie suspenderes på grund af egen sygdom, barselsorlov og orlov til adoption, gives der den ansatte erstatningsferie på et belejligt tidspunkt og efter aftale med den ansatte. VII. Ferie med løn (1) Ansatte holder ferie med løn. (2) Ansatte, der har været ansat ved Dansk Skoleforening i hele optjeningsåret (kalenderåret forud ferieåret), er berettigede til 5 ugers ferie (p.t. gældende bestemmelser) med løn.
Side 10 (3) Ansatte, som er ansat inden for optjeningsåret eller efter optjeningsårets udløb, og som har erhvervet ferieret under anden beskæftigelse, er berettigede til at holde sådan tilgodehavende ferie mod tilsvarende lønafkortning. (4) Nyansatte, der ikke har optjent ferieret under anden beskæftigelse, får dog allerede det første år ferie, som om de havde været ansat ved Dansk Skoleforening i hele optjeningsåret. (5) Løn under ferie ydes med den fast påregnelige løn, som ville være indtjent under arbejde med den beskæftigelsesgrad, der er gældende på det tidspunkt, ferien afholdes. (6) Deltidsansatte, der ud over den for den pågældende fastsatte arbejdstid udfører merarbejde, der ikke vederlægges som overarbejde, oppebærer en feriegodtgørelse på 12,5 % af den udbetalte løn for det præsterede merarbejde i optjeningsåret. Derudover oppebæres en kontant godtgørelse af den udbetalte løn for det præsterede merarbejde på 2½ %. (7) Tjenestefrihed uden løn sidestilles med beskæftigelse, når tjenestefrihedsperioden ikke overstiger 6 måneder, og den pågældende genoptager tjenesten senest ved tjenestefrihedsperiodens ophør. I de tilfælde, hvor tjenestefrihed er indrømmet med henblik på gennemgang af en videreuddannelse, der efter Dansk Skoleforenings skøn er af betydning for pågældendes beskæftigelse, medregnes dog orlovsperioder på indtil 1 år. VIII. Særlig feriegodtgørelse (1) Ud over ferie med løn har den ansatte ret til særlig feriegodtgørelse, der udgør 1,7 % (p.t. gældende bestemmelser) af den ansattes årlige bruttoløn (eksklusiv feriegodtgørelse, særlig feriegodtgørelse, gruppelivstillæg og merarbejde jf. VII, stk.6) i optjeningsåret. (2) Udbetaling af særlig feriegodtgørelse sker for forudlønnede sammen med lønudbetalingen for maj måned og for bagudlønnede samtidig med lønudbetalingen for april. IX. Overførsel af ferie/udbetaling af løn/feriegodtgørelse uden at ferie holdes på grund af særlige forhold (1) En ansat som på grund af - egen sygdom - barselsorlov - orlov til adoption - ophold i udlandet - overgang til selvstændigt erhverv - overgang til arbejde i hjemmet - valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv - indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner - tvangsanbringelse - lovligt varslede konflikter - aftjening af værnepligt - tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår - deltagelse i aktiviteter via en rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker og SHIRBRIG eller - manglende midler til at holde ferie på grund af tvist mellem en ansat og en arbejdsgiver om et krav på feriepenge, forudsat at kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb er helt eller delvis afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har ret til at få udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse for hovedferien, uden
Side 11 at ferie holdes. Feriegodtgørelse kan udbetales umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets afslutning. Når det er godtgjort, at der foreligger en af de i stk. 1 nævnte grunde, og at hovedferie derfor ikke kan afholdes i ferieperioden, har en ansat ret til at få udbetalt feriegodtgørelse for hovedferien. Udbetaling skal ske, når det er dokumenteret, at betingelserne herfor er opfyldt. En ansat kan dog vælge at afholde hovedferien på et senere tidspunkt i ferieåret. En ansat, som har valgt at holde hovedferie efter ferieperiodens udløb på grund af en af de i stk. 1 nævnte grunde (feriehindringer), og som senere ombestemmer sig, kan få udbetalt løn/feriegodtgørelse for hovedferien, når der anmodes derom. (2) Foreligger der en af de i stk. 1 nævnte grunde umiddelbart op til ferieårets udløb, kan feriegodtgørelse for ikke holdt ferie udbetales senest ved ferieårets afslutning. Feriegodtgørelse for restferie kan som hovedregel først udbetales ved ferieårets udløb, jf. stk. 2, når det er endeligt konstateret, at ferie ikke har kunnet holdes på grund af en eller flere af de i stk. 1 nævnte forhold. Det afgørende er, om ferie kan afvikles inden for de fastsatte frister. Det er alene de feriedage, som der ikke er plads til at holde, som der kan ske udbetaling for. En ansat har ikke krav på at holde restferie i sammenhæng. I helt særlige tilfælde kan udbetaling dog ske på et tidligere tidspunkt. I særlige tilfælde kan det på forhånd sandsynliggøres, at en feriehindring vil vare hele ferieåret ud. Dermed vil man helt være afskåret fra at holde sin ferie i ferieåret. I den situation kan feriegodtgørelse allerede udbetales fra det tidspunkt, hvor der er fremlagt det fornødne bevis for hindringen. Det vil typisk være relevant ved langvarig sygdom, hvor det står klart, at en person ikke bliver rask inden ferieårets udløb. Det gælder også, hvis det står klart, at helbredelse ikke er mulig, og at døden er nært forestående, men det kan også vedrøre de andre hindringer. Det må bero på en konkret vurdering, i hvilke tilfælde det er sandsynliggjort, at betingelserne for, at der kan udbetales på forhånd er til stede. (3) Udbetaling efter stk. 1-2, kan ske, når det er godtgjort, at en af de i stk. 1 nævnte grunde er til stede. (4) Den ansatte kan efter nærmere aftale i stedet for at få udbetalt feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie på grund af en af de i stk. 1 nævnte grunde, få ferien overført til det følgende ferieår. (5) Den ansatte og arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale efter stk. 4 inden ferieårets udløb. Kravene i stk. 5 er begrundet i hensynet til bevissikring i det individuelle ansættelsesforhold og af hensyn til spørgsmålet om eventuel forældelse af feriepengene, idet overført ferie ikke forældes ved udløbet af det oprindelige ferieår. (6) Feriegodtgørelsen udbetales senest sammen med lønudbetalingen ved månedsskiftet majjuni for ferie, der ikke er afholdt ved ferieårets udløb, med mindre der er indgået en skriftlig aftale i henhold til stk. 4.
X. Beregning af feriegodtgørelse ved fratræden Side 12 (1) Til ansatte ydes ved fratræden feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilke den ansatte ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie. (2) Feriegodtgørelsen udgør 15 % af den ferieberettigende løn (bruttoløn ekskl. feriegodtgørelse, særlig feriegodtgørelse, gruppelivstillæg, merarbejde jf. VII, stk. 6, og løn udbetalt under ferie i tidligere optjeningsår og i fratrædelsesåret). XI. Bestemmelser ved fratræden pga. pensionering (1) Ved fratræden pga. pensionering kan den ansatte få udbetalt feriegodtgørelse iht. X. (2) Alternativt kan den ansatte, der afskediges med egenpension på grund af alder, holde den indtil afskedstidspunktet optjente ferie. Den ansatte oppebærer i forbindelse med afsked særlig feriegodtgørelse, der er optjent indtil afskedstidspunktet. (3) Alternativt kan den ansatte, der afskediges med egenpension på grund af alder, holde en del af den indtil afskedstidspunktet optjente ferie. For den feriedel oppebærer den ansatte særlig feriegodtgørelse. For den feriedel, den ansatte ikke afvikler indtil afskedigelsestidspunktet, ydes feriegodtgørelse iht. X. XII. Feriegodtgørelse ved dødsfald Såfremt en ansat dør, har dødsboet ret til feriegodtgørelse, der beregnes efter reglerne i X. Dansk Skoleforening udbetaler efter dødsfaldet mod fornøden legitimation feriegodtgørelsen til boet. XIII. Timelønnede Til timelønnede udbetales sammen med lønnen 15 % af lønnen i feriegodtgørelse. XIV. Andre bestemmelser Supplerende bestemmelser for de enkelte personalegrupper fastsættes i særlige overenskomster. 11 Fravær fra tjenesten i forbindelse med graviditet, barsel, adoption, omsorg og tvingende familiemæssige årsager (1) Den ansatte er omfattet af den i Forbundsrepublikken Tyskland gældende lovgivning. Med udgangspunkt i Aftale af 2. juli 2005 om fravær af familiemæssige årsager mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark m.fl. og KTO gælder følgende bestemmelser:
Side 13 (2) Behandling for barnløshed Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under sygdom. (3) Orlov under graviditet Før fødslen har en kvindelig ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen. (4) Orlov efter fødslen fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen Efter fødslen har moderen ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 14 uger. (I de første 8 uger efter fødslen har moderen pligt til fravær.) Såfremt faderen er ansat under denne overenskomst, har han i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen eller efter aftale med Dansk Skoleforening inden for de første 14 uger efter fødslen. De 2 uger skal gives i sammenhæng. (5) Orlov efter den 14. uge efter fødslen fravær og løn I tilslutning til udløbet af de første 14 uger efter fødslen har en ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 14 uger. Såfremt begge forældre er ansat under denne overenskomst, kan de med sædvanlig løn: afholde fravær samtidigt og hermed dele de 14 uger, afholde fravær på skift i de 14 uger, eller vælge, at den ene afholder fravær i 14 uger. Den samlede fraværsperiode med sædvanlig løn kan ikke overstige 14 uger. Fraværet fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage. Bemærkning til stk. 4 og 5: Den periode, hvor der er ret til barselsorlov, beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født. Faderens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlovsperioden. Såfremt forældrene fx afholder 7 ugers orlov sammen med sædvanlig løn er konsekvensen, at perioden med lønudbetaling i de 14 uger er opbrugt. Den ansattes samlede barsels/adoptionsfravær med sædvanlig løn eller dagpenge/ Elterngeld kan ikke være længere end den periode vedkommende ville kunne få dagpenge eller Elterngeld. Faderen har jf. (5) under hensyntagen til ovennævnte periodeafgrænsning ret til 14 ugers fravær med sædvanlig løn, når moderen ikke er ansat under denne overenskomst. (6) Udskydelse af orlov efter den 14. uge Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 10 uger af orloven med sædvanlig løn. Den udskudte orlov med sædvanlig løn skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af fraværsretten bortfalde.
Side 14 (7) Udvidet fædreorlov Såfremt faderen er omfattet af denne overenskomst, har han yderligere ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 2 uger. Disse 2 uger placeres efter aftale med Dansk Skoleforening. Hvis der ikke kan opnås enighed, skal faderen med 4 ugers varsel underrette Dansk Skoleforening om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf. Perioden afholdes i sammenhæng, med mindre andet er aftalt. Fraværet afholdes inden barnets 46. uge. (8) Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel En moder, der anvender sin ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette Dansk Skoleforening om, hvornår hun genoptager arbejdet. En fader, der anvender sin ret til indtil 2 ugers fravær inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette Dansk Skoleforening om, hvornår han forventer at begynde fraværet og om længden af fraværet. (9) Barnets indlæggelse En ansats ret til fravær med sædvanlig løn i forbindelse med fødsel kan forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets ophold på sygehus. Indlæggelse skal dokumenteres af sygehuset eller ved lægeerklæring. Indlæggelse kan ske enten i forlængelse af fødslen på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt eller senere. Hvis den ansatte ikke genoptager arbejdet, kan retten til fravær samt retten til fravær med sædvanlig løn forlænges med indlæggelsesperioden. Det er en betingelse, at indlæggelsesperioden finder sted inden for 28 uger efter fødslen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan dog højst forlænges med 1 måned. Retten til at forlænge barselsorloven gælder ikke faderens ret til 2 ugers fravær inden for de første 14 uger. (10) Indtræden i den anden forælders ret til fravær Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til fravær med sædvanlig løn under forudsætning af, at begge forældre er ansat under denne overenskomst ved Dansk Skoleforening. Sådanne omstændigheder foreligger, såfremt en af forældrene dør, eller på grund af alvorlig sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet. Den ansatte skal uden ugrundet ophold underrette Dansk Skoleforening herom og om muligt om længden af fraværet. (11) Beihilfe Ansatte, der er omfattet af Beihilfe -ordningen, bevarer retten til Beihilfe i perioden for Elternzeit. (12) Lønudligning Til ansatte, der ikke er fritaget for sygeforsikringspligten, udbetaler Dansk Skoleforening for Sydslesvig et tillæg til sygekassens ydelse svarende til forskellen mellem den ansattes sygekasses ydelse og den ansattes nettoløn, dog maksimalt et beløb svarende til forskellen mellem den lovpligtige sygekasses ydelse ( Mutterschaftsgeld 6 uger før og 8 uger efter fødslen) og den pågældendes nettoløn. (13) Adoption Ved adoption gælder stk. 1 og 4 11 tilsvarende.
Side 15 a. Ved afhentning af barnet i udlandet har en ansat yderligere ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 8 uger, før modtagelsen af barnet, i den periode afgiverlandets myndigheder stiller krav om, at den adoptionssøgende eller de adoptionssøgende ægtefæller skal opholde sig i afgiverlandet inden modtagelsen af barnet. Dokumentation for afgiverlandets krav om ophold skal foreligge og gives til arbejdsgiveren. b. En ansat har ret til fravær med sædvanlig løni op til 1 uge før modtagelse af et adoptivbarn i bopælslandet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan forlænges i op til yderligere en uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes den kommende adoptant. Ved adoption af et barn, stilles der almindeligvis krav om, at adoptanterne deltager i et udslusningsforløb på det sted, hvor barnet opholder sig, hvis de kommende adoptanter ikke forud for adoptionen har barnet hos sig. Denne proces vil almindeligvis kunne være afsluttet inden for en uge, men kan undtagelsesvis vare længere. En ansat, der i henhold til ovenstående har ret til fravær med sædvanlig løn, skal snarest muligt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværet og længden heraf. (14) Omsorgsdage Kapitel 7 i Aftale af 2. juli 2005 om fravær af familiemæssige årsager finder tilsvarende anvendelse, dog skal omsorgsdage tages som hele dage. Tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager (15) Ulykke og akut sygdom Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt. (16) Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse Fra den 1. oktober 2005 har ansatte som er forældre til børn under 14 år ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. Tjenestefriheden er i øvrigt betinget af følgende: Retten til tjenestefrihed efter denne bestemmelse kan for begge forældre til sammen ikke overstige 5 arbejdsdage inden for 12 på måneder. Den ansatte skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der er ikke ret til fravær efter denne bestemmelse i umiddelbar tilknytning til fravær efter (17) i aftalen. Ved forældre forstås biologiske forældre, adoptivforældre eller personer, som har forældremyndigheden over barnet (17) Pasning af alvorligt syge børn under 18 år Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 18 år, har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn i højst 1 måned pr. år, når betingelserne for at få økonomisk
Side 16 godtgørelse i 19 a i dagpengeloven er opfyldt. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed. (18) Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv. Ansatte har ret til hel eller delvis tjenestefrihed, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. (19) Pasning af døende i hjemmet Ansatte, der kan få bevilget plejevederlag for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, har ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Arbejdsgiveren er berettiget til at modregne det beløb, som den ansatte er berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn. For den ansattes underretning af arbejdsgiveren gælder følgende: Når en ansat ønsker at benytte retten til fravær, skal den ansatte give arbejdsgiveren meddelelse, om det forventede tidspunkt for påbegyndelse og forventet varighed af plejeorloven. Dette skal ske senest samtidig med indgivelse om ansøgning om plejevederlag. Senest 2 hverdage efter den nærtståendes død skal den ansatte underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Den ansatte har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales. Hvis plejeforholdet afbrydes, skal den ansatte underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt, herunder hvornår arbejdet genoptages. Den ansatte har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales. 12 Barns første sygedag Bestemmelserne om barns første sygedag for tilsvarende personalegrupper inden for KTOområdet i Danmark finder anvendelse. 13 Løn under sygdom, tilskud til sygekasseydelser (1) Til ansatte, som er medlemmer af en pensionskasse i henhold til 7, stk. 2, og som samtidig er fritaget for både sygeforsikringspligten og for arbejdsløshedsforsikringspligten, udbetales sædvanlig løn under sygdom. (2) Til andre ansatte udbetales sædvanlig løn ved sygdom i op til seks uger. Ved sygdom ud over seks uger udbetaler Dansk Skoleforening et tillæg til Krankengeld svarende til forskellen mellem Krankengeld -ydelsen fra den ansattes sygekasse og den ansattes nettoløn, dog maksimalt et beløb svarende til forskellen mellem den lovpligtige sygekasses Krankengeld -ydelse og den pågældendes nettoløn. 14 Anmeldelse og dokumentation af sygdom, tilvejebringelse af helbredsoplysninger og forhold i forbindelse med sygdom for ansatte i henhold til 13, stk. 1 (1) Sygdomsforfald skal uden ugrundet ophold anmeldes til tjenestestedet.
Side 17 (2) Sygdomsforfald skal dokumenteres ved en af den ansatte underskrevet erklæring eller på forlangende ved lægeattest. (3) Under Sygdom af mere end 2 ugers varighed kan det forlanges, at den ansatte fra læge fremskaffer nærmere oplysning om sygdommens varighed. (4) En ansat, der hyppigt er sygemeldt, eller hvis tilstand i øvrigt giver anledning til tvivl om, hvorvidt pågældende kan anses for helbredsmæssigt egnet til at varetage sin stilling, har pligt til at fremskaffe sådanne aktuelle helbredsoplysninger, til brug for bedømmelsen af den ansattes arbejdsdygtighed. De helbredsoplysninger, Skoleforeningen kan pålægge den ansatte at fremskaffe for at vurdere den ansattes helbredsmæssige egnethed til at varetage sin stilling, må alene vedrøre den aktuelle sygdom. Jf. i den forbindelse Lov om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet, som tillige omfatter de kommunale tjenestemænd, hvor 2, stk. 1 angiver, at en arbejdsgiver alene må anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Opmærksomheden skal tillige henledes på 10 i samme lov. (5) I sager, der jf. stk. 4 giver anledning til tvivl, kan Skoleforeningen mod betaling indhente en lægelig udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager. (6) Udgifter til lægeattest efter stk. 2 og 3, og udgifter til speciallægeundersøgelse eller anden særlig undersøgelse, som forlanges foretaget efter stk. 4, afholdes af Skoleforeningen. (7) En ansat, der på grund af en lægelig vurdering af helbredsmæssige grunde midlertidigt er ude af stand til at udføre fuld tjeneste, kan opnå tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden med indtil halvdelen i indtil 3 måneder med bibeholdelse af fuld løn. (8) Tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden i medfør af stk. 7 meddeles af Skoleforeningen. (9) Tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden ud over 3 måneder gives af Skoleforeningen, der samtidig afgør, om den ansatte skal oppebære fuld eller delvis løn i perioden med nedsat tjenestetid. (10) En ansat, der er delvis utjenstdygtig som følge af tilskadekomst under udførelse af tjenesten, kan af Skoleforeningen få tilladelse til nedsættelse af tjenestetiden for begrænset tid eller indtil videre med bibeholdelse af fuld løn. (11) Hvis Skoleforeningen finder det nødvendigt, kan der i sager som nævnt i stk. 7-10 indhentes en lægelig vurdering direkte fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager mod betaling af et af Finansministeriet fastsat beløb. (12) Den tid, i hvilken en ansat udfører tjeneste med nedsat tjenestetid i henhold til stk. 7-10, indgår uafkortet i lønancienniteten og pensionsalderen.
Side 18 15 Anmeldelse og dokumentation af sygdom, tilvejebringelse af helbredsoplysninger og forhold i forbindelse med sygdom for ansatte i henhold til 13, stk. 2 (1) For børnehavepædagoger, forsikringspligtige lærer samt andre ansatte, som er omfattet af bestemmelserne i 13, stk. 2 anvendes de pågældende bestemmelser i Entgeltfortzahlungsgesetz af 26. maj 1994. Sygdom ud over 3 dage skal dokumenteres ved lægeattest. (2) En ansat, der af helbredsmæssige grunde midlertidigt er ude af stand til at udføre fuld tjeneste, kan optage arbejdet efter Hamburger Modell. 16 Notering af sygedage (1) For enhver ansat føres en sygedagsliste, der skal indeholde oplysning om tidspunkt for hver sygeperiodes begyndelse og ophør af det samlede antal sygedage. (2) Har den ansatte opnået tilladelse til at udføre tjenesten med nedsat tjenestetid, foretages notering herom på sygedagslisten. 17 Seniorordninger (1) Rammeaftale om seniorpolitik af 10. november 2005 finder anvendelse. (2) Nærmere bestemmelser fastsættes i de specielle overenskomster. 18 Fratrædelsesgodtgørelse (1) Såfremt en ansat, der har været uafbrudt beskæftiget ved Dansk Skoleforening i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren udrede et beløb svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn. (2) Bestemmelsen finder ikke anvendelse, - hvis den ansatte opsiges i henhold til bestemmelserne om opsigelse i særlige tilfælde i Fællesoverenskomstens 19, - hvis den ansatte tilkendes Abfindung i henhold til Kündigungsschutzgesetz, - hvis den ansatte ved fratrædelsen vil oppebære Rente, folkepension eller anden pension, jf. 7. 19 Efterløn ved dødsfald (1) Dør en ansat i ansættelsestiden, tilkommer der den ansattes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem den ansatte har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, når den ansatte ved dødsfaldet har haft ansættelse ved Dansk Skoleforening i hhv. 1, 2 eller 3 år. (2) For så vidt den ansatte ikke efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år, udbetales efterlønnen til boet efter anmodning.
20 Tjenestefrihed Side 19 (1) Der henvises til 12 og 17 i Fællesoverenskomsten. (2) Den ansatte kan bevilges orlov eller tjenestefrihed med løn eller uden løn, såfremt det kan forenes med børnehavens/skolens og tjenestens tarv. (3) Den ansatte kan af tvingende familiemæssige årsager bevilges tjenestefrihed af kortere varighed med løn eller uden løn. 21 Opsigelse (1) Der henvises til Fællesoverenskomst for Dansk Skoleforenings medarbejdere 18-23. (2) I tilfælde af arbejdsmangel ved en institution har Dansk Skoleforening pligt til at søge problemet løst ved omplacering til anden passende stilling inden for det respektive ansættelsesområde, inden der kan foretages afskedigelse. Den enkelte ansattes ansættelsesområde fremgår af den pågældende specialoverenskomst. (3) Ved afskedigelse pga. sygdom af medlemmer af Pensionsfonden af 1951 gælder følgende: a) Cirkulæret om afskedigelse af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær af 01.09.2001 finder tilsvarende anvendelse. b) Når Helbredsnævnet har vurderet, at den ansatte ikke længere er egnet til at bestride sin stilling, og Pensionsfonden af 1951 har tilkendegivet, at den ansatte er berettiget til at oppebære pension, såfremt den ansatte afskediges på grundlag af Helbredsnævnets vurdering, ophører arbejdsforholdet med 3 måneders varsel fra den sidste dag at regne i den måned, hvor partshøringen på 3 uger er afsluttet. c) Tilkendes en ansat almindelig svagelighedspension af Pensionsfonden af 1951, kan vedkommende efter ansøgning ansættes på ny med en beskæftigelsesgrad på højst 50 %. Denne ansættelse er ikke omfattet af fritagelsen for renteforsikringspligten jf. 7 (2). d) Tilkendes en ansat, der har status som handicappet iht. til SGB IX, almindelig svagelighedspension ophører arbejdsforholdet tidligst med udgangen af kalendermåneden efter, at Integrationsamt har afsluttet sagsbehandlingen. e) Såfremt der indtræder forhold, der medfører, at den ansatte bliver tjenestedygtig med varighed, og at den pågældende i henhold til 12 i vedtægten for Pensionsfonden af 1951 har pligt til at lade sig genansætte i sin tidligere stilling eller overtage en anden passende stilling (for magistrene en passende stilling ved en skole med gymnasial overbygning), er Skoleforeningen forpligtet til at genansætte vedkommende. (4) Vedrørende afskedigelse pga. sygdom af medlemmer af Magistrenes Pensionskasse henvises til Specialoverenskomst for Magistre. Dansk Skoleforening forpligter sig til at indgå en Betriebsvereinbarung med driftsrådet/ driftsrådene om en forlængelse af driftsrådets høringsret til 3 uger.
22 Arbejdstid Side 20 Bestemmelser om de enkelte personalegruppers arbejdstid fastsættes i særlige overenskomster. 23 Arbejdstidsbestemte tillæg Bestemmelser om de enkelte personalegruppers arbejdstidsbestemte tillæg fastsættes i særlige overenskomster. 24 Flyttegodtgørelse (1) Ved uansøgt forflyttelse, ved ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse, ved ansøgt forflyttelse uden forfremmelse samt ved ind- og udflytning af tjenestebolig finder den for tjenestemænd i Danmark gældende aftale af 27. november 2006 tilsvarende anvendelse. (2) Bestemmelserne i aftalens 1, stk. 2, i 14-20, i 23, stk. 2, samt i 30 finder ingen anvendelse. 25 De ansattes faglige organisationer, organisationernes tillidsrepræsentanter (1) Dansk Skoleforening anerkender og respekterer de ansattes faglige organisationers og de lokale tillidsrepræsentanters opgaver og virke. (2) De ansattes faglige organisationer og organisationernes tillidsrepræsentanter varetager deres opgaver i Dansk Skoleforenings institutioner inden for rammerne af den tyske arbejdsretlige lovgivning, jævnfør dog stk. (3). (3) Uanset ordlyden i stk. (2) er parterne enige om, - at de ansattes faglige organisationer skal have ret til at afholde møder og samtaler i Dansk Skoleforenings institutioner/bygninger, - at de ansattes faglige organisationer skal have mulighed for i Dansk Skoleforenings institutioner/bygninger at varetage medlemmernes interesser, herunder at gennemføre informative møder eller at omdele informationsmateriale, - at de faglige organisationer skal have ret til at gennemføre valg af lokale tillidsrepræsentanter i Dansk Skoleforenings institutioner/bygninger, - at tillidsrepræsentanterne skal have mulighed for at virke som bindeled mellem den faglige organisation og dens medlemmer i institutionen. 26 Opsigelse af overenskomsten (1) Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra 1. april 2006. (2) Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst til den 31. marts 2009.
Side 21 (3) Der udveksles krav til fornyelsen af den generelle overenskomst senest mandag den 10. november 2008. Hvis der ved KTO-forliget i 2008 indgår helt nye elementer i forhold til OK 05 i Danmark, optages forhandling om disse, når en af parterne ønsker det. Flensborg, den 18. juli 2008 For Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v.: For Forhandlingsfællesskabet: Sign. Anders Molt Ipsen Sign. Irid Stephani Anders Molt Ipsen BUPLS Irid Stephani DLS Sign. Niels Nielsen Niels Nielsen GL Sign. Niels Hjortlund Niels Hjortlund GL Sign. Pernille Rich Engberg Pernille Rich Engberg GEW Sign. Bernd Schauer Bernd Schauer