Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Relaterede dokumenter
I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Det er vigtigt for mig, at jeg har fået sagt det om vore sogne først, for at ingen skal tro, at jeg nu slår nogle af jer,

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.


Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Og skal vi nu blive i gør-det-selv-billedet, så udleverer Jesus ikke blot en byggetegning, man han stiller også materialer til rådighed.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

hjulpet dem. Men Jesus tvister fortællingen, og tvinger den lovkyndige til at pege på samaritaneren som en, der skal elskes.

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 23. august 2015 Kirkedag: 12.s.e.Trin/A Tekst: Mark 7,31-37 Salmer: SK: 4 * 441,4-6 * 451 * 418 * 443 * 159,4 * 7

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Og ud af den tankegang og symbolik er der også kommet rigtig mange prædikener, også gode prædikener, med det trøsterige

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

cancer-kurven, så vil vi få noget andet, som tager livet fra os. For dø, det skal vi. Om vi så vil det eller ej.

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Jeg vil gerne, at vi i dag prøver at standse ved det i Jesu lignelse, at sønnen flytter hjemmefra. Den situation, som

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os?

Gud laver ikke ministerrokade, og Menneskesønnen skifter ikke parti, og vi kan ikke fyre ham fra herliggørelsens tinder.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Gud holder af. Det hviler spurven og blomsten i. Hviler i sit nu med alle dets velsignelser til liv.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. juni 2014 Kirkedag: 2. pinsedag/b Tekst: Joh 6,44-51 Salmer: SK: 723 * 314 * 331 * 464 * 476 * 359

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Fokus på barnet, som behøver en familie

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

3. søndag efter påske

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

Jeg vil godt følge Dronningen deri, at over os alle er Gud Herren.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

og legeme og blod vedstår sin pagt med os ved ordet om korset og den tomme grav, opstandelsen.

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Allehelgens dag,

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

andet end med ord, som de alligevel ikke mener og ikke tænker over, at de bruger.

Prædiken Alle Helgens søndag

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

En af de faktorer, der er med til at dæmpe genkomstforventningen, ikke bare hos det enkelte menneske,

Transkript:

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595 * 555,4 * 672 Det er godt nok nemt med udgangspunkt i dagens læsninger at falde i den fælde, hvor vi bliver meget moralske. Og det gælder både for mig, som skal viderebringe dagens ord, og Jer, som skal høre på det. Og der er næsten ikke noget emne, der er så ømtåleligt og privat, som penge og økonomi. Og vi kan hurtigt gå i rette med Paulus, når han synes, at vi skal lade os nøje med føde og klæder. For der hører jo mere med til livet. Og i den sammenhæng bliver vi også meget nemt lidt selvretfærdige. I den sammenhæng kan vi også bruge ord som forpligtelse og ansvar, som også har den faldgruppe, at de på et tidspunkt kapper over og bliver pænere ord for begær og griskhed. Det er også i denne forbindelse, at talen ofte falder på indsamlinger til Guds riges arbejde, altså til de forskellige organisationer, der på forskellig vis arbejder med missions- og hjælpearbejde. Det vil jeg slet ikke komme ind på i dag, udover senere at annoncere dagens indsamling. Når jeg forbigår det, er det ikke, fordi vi ikke er nogle, der også behøver at blive mindet om dét; men når jeg alligevel forbigår det, skyldes det, at dagens bibeltekster overhovedet ikke handler om, hvordan vi bruger vores penge. Jo, det nævnes også en passant; men det er ikke budskabet i dag, selv om det jo også nemt bliver en konsekvens af det, der så er dagens hovedbudskab. Nemlig vort forhold til penge og rigdom.

Nu vil jeg godt bruge kirkeåret lidt som en hjælp til at forstå dagens budskab til os. Vi har fra advent til nu mødt Jesus. Lært ham at kende. Vi er kommet til tro på ham, og vil følge ham. Det er ligesom bevægelsen hen over højtiderne og første halvdel af kirkeåret. Nu er det så troens tid, troslivets tid. Jesus er hos Faderen, vi har fået Helligånden, og nu skal vi leve som kristne mennesker, som kirke. Vi skal vokse i troen og helligelsen, at vore liv er kristelige, forstået således, at vi lever livet i den ånd, Jesus har lært os. Hvis nogle synes, at det lyder meget som noget af det, jeg sagde i søndags, så er det ikke helt forkert. Men da handlede det om, at det nu er vores hverdag som kirke i sin, i vores, kald til mission. Nu handler det om vores vækst og liv i kristentroen, i det kristelige liv. Derved tror jeg heller ikke, at vi kan pakke dagens ord ind i teologiske eller filosofiske begreber i overført betydning. Jeg tror heller ikke, det kun skal forstås intellektuelt. Jeg tror, dagens ord har adresse til det helt jævne og konkrete liv os imellem og med Gud - vort liv i vort trosliv. I det lys er der to indgangsvinkler til dagens emne om vort forhold til penge og økonomi. Det ene er, at vi skal se, at det er noget midlertidigt; det andet er, at netop dette emne kan have store konsekvenser for vores tro, vort trosforhold til Gud. Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Penge har en helt utrolig stor rolle i menneskers liv. Det gælder både, når vi har dem, og når vi ikke har dem. Det er helt utroligt så mange tanker penge kan lægge beslag på. Helt i forlængelse af, at det jo stort set i hele vort samfund er gældende, som det hedder i den gamle børnesang om bageren: har du penge, så kan du få, og har du ingen så må du gå. Og det 2

gennemsyrer hele vort samfund. Penge flytter på magt og muligheder og behageligheder. Og det skal vi ikke altid være afvisende eller negative overfor. Mange gange tværtimod. Men det bliver bare meget nemt til, at pengene får fokus. Vi rådes til hele livet at spare op til hele livet, og det under parolen, at gør vi ikke det, så falder vores livskvalitet, og måske endda vor eksistensmulighed og vi bliver en byrde for de andre. Men når vi lader os rive med af dette, så kommer vi nemt til at gøre livskvaliteten materialistisk. Og rigtig mange indvendinger mod dette er selvretfærdighedens måde at værge sig imod at blive kaldt grisk og begærlig, og i stedet, som nævnt tidligere, at pakke det ind i ansvar og forpligtelse. Og jeg tror ikke, der er mange af os, der ikke farer ud i dette modangreb og selvforsvar. Og der er ikke mange af os, der ikke rammes af dagens ord på en eller anden måde. I lignelsen om bonden, handler det jo sådan set slet ikke om penge. Det handler om hans ting. Om hans materielle ejendom. Penge og økonomi i dagens tekster er vores materielle del af livet. Og vi har i vores verden et sygt forhold til det materielle. Vores materielle formåen afspejler vore succes og lykke. Vores materielle velstand er blevet vores afgud, for de er blevet mål i livet og ikke midler til livet. Derved fjerner de også vores fokus for, hvad vi lever for og i hvilken sammenhæng, vi lever. Jeg skrev i det forrige nummer af Kirkenyt en artikel, hvori jeg spurgte, om vi ville dø for det, vi lever for? Vil vi dø og sætte livet på spil om nødvendigt for vore penge? Hvorfor gør vi det så? For vi sætter livet på spil på den måde, vi forholder os til penge og materielle goder på. Vi lever for dem, og de styrer vort liv. 3

Dermed rykkes Gud ud på et sidespor. Der er mange mennesker, der mener, at min økonomi skal Gud ikke blande sig i, eller den skal ikke blandes ind i mit Guds- og trosforhold. Men det bliver den, når den kommer mellem Gud og den enkelte. Vi må aldrig have kærlighed til penge. Man kan ikke have kærlighed til penge. Man kan have begær efter dem, være grisk efter dem, som manden, der henvender sig til Jesus. I bund og grund handler det om, hvad der er livet for os, hvad vi lever for og om nødvendigt vil dø for. Det handler om, hvad vi binder vor livkvalitet og lykke op på. Penge har den forbandelse over sig, at de vil være flere, de vil yngle. Vi har alle et basalt behov for vores eksistens. Alt ud over det kan være et gode eller en forbandelse. Mere vil have mere, og jo mere vi har, bruger vi også. Vi skruer vores behov op, og får nemt ved at tro, at det forhøjede materielle forbrug er nødvendigt og basalt i vores verden for en tålelig eksistens. I den sammenhæng bliver vi utroligt kortsynet på livets vegne, om pengene er vort livs grundlag og mål. Jesus tilbyder os det evige liv. Men vi mister det, om vi hænger ved det timelige liv. Så samler vi os skatte på jord og bliver fattige i og hos Gud. At være rig hos Gud er at have nok i Gud. Og nu skal vi ikke blive så barnlige, at vi kommer med indvendinger som, at vi ikke kan betale husleje med vores tro. Vi kan heller ikke betale vores restaurantbesøg med et bibelcitat. Der kommer heller ikke stegte duer flyvende ind i munden på den fromme. Det handler jo heller ikke om, at vi ikke skal have løn for vores arbejde, og den løn, vort arbejde er værd. Det er for barnligt, med den slags indvendinger. Jesus taler og advarer os jo ikke mod rigdom, mod ansvar og forpligtelser med penge som midler til livet. Jesus taler heller ikke imod de nydelser og 4

oplevelser i livet, som penge kan give os. Han advarer os mod at gøre dét til Livet. Han holder ganske enkelt op for os, at hvis ikke vi lever for Gud og med Gud og har vores livskvalitet og livs-skat i det, hvis ikke det er det, vi bygger livet på, så mister vi det hele. Derfor skal vi heller ikke bruge dagens bibeltekster og budskab til at vurdere hinanden eller slå hinanden oven i hovedet med selvretfærdighed og bedømmelse af hinandens økonomiske situation, formåen eller mangel på samme. Vi skal heller ikke bruge dagens bibeltekster til at føle os slået oven i hovedet af Gud. Gud løfter ikke en moralens pegefinger ad os. Han løfter livets finger advarende og kærligt. For Han ved, hvad penge kan gøre ved os. Jesus ved, at tro, håb og kærlighed så nemt kan blive forankret i forgængeligt guld og sølv og materielle ting, og dermed også smuldre væk mellem fingrene på os, når tingene forgår, eller vi mister dem. Vi mister ganske enkelt blikket for det evige perspektiv, og vi opnår, at være bundet til det forgængelige og midlertidige i stedet for at være forbundet til det bestandige og evige. Mister vi alt, hvad vi ejer, betyder det ikke, at vi mister livet. Og det er et sygt samfund, hvor vi definerer os selv og vores værdi og lykke i det materielle. Det advarer Jesus os mod. Og dagens bibeltekster holder friheden i kærligheden hos Gud op for os som den virkelige rigdom i livet. Og den forgår ikke. Dén kan vi godt tage med os i graven, for i den tager Gud os ud af graven for at give os del i en uforgængelig og evig rigdom. Det er Guds skat til os. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen 5