Ny serie Volvo skid steer maskiner Side 2-3

NR. 1-2012 APRIL MAGASIN FOR VOLVO ENTREPRENØRMASKINER A/S KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE Ny serie Volvo skid steer maskiner Side 2-3 HOVEDROLLE TIL "VOLDSOMMERE VOLVO" Side 4-5 VOLVO HÆDRET FOR INTELLIGENT INNOVATION Side 11 GRATIS MASKINTRANSPORT Side 16

VOLVO INTRODUCERER EN NY SERIE SKID STEER LÆSSEMASKINER spiller alene på grund af sin alsidighed en betydelig rolle på de fleste udviklede markeder. Udvalget af redskaber er unikt. Man kan næsten ikke forestille sig nogen type af grave-, læsse-, transport- og løfteopgaver, som skid steer maskiner ikke kan udføre. Hertil kommer ombyggede versioner til meget specifikke opgaver fra snefræsere til amfibiekøretøjer og mange andre. Volvo Construction Equipment (Volvo CE) udvider sit program af entreprenørmaskiner med en hel serie af de såkaldte skid steer kompaktmaskiner. I serien indgår såvel maskiner på hjul som på larvebånd. Maskintypen blev oprindeligt introduceret som trehjulede frontlæssere i 1957. Opfinderen var en landmand, som ønskede at mekanisere udmugningen af staldene på sin kalkunfarm i Minnesota, USA. Siden da er maskintypen blevet udviklet og forbedret af stort set alle betydende producenter af entreprenørmaskiner verden over. Maskinernes popularitet svinger meget fra land til land, men typen Volvos ambitioner er dog mere traditionelle og koncentrerede om entreprenørvirksomhed. I første omgang introduceres tre hjulbårne maskiner, Volvo MC60C, Volvo MC70C og Volvo MC115C samt to modeller på larvebånd, Volvo MCT125C og Volvo MCT145C. De nye Volvo maskiner har motorydelser fra 48 hk 92 hk og en arbejdsvægt fra 612 kg til 1.452 kg. Dermed befinder de sig inden for de mest efterspurgte størrelser for skid steer maskiner. Larvebåndsmaskiner... MCT125C MCT145C Motorkraft... 74 hk (55 kw) 92 hk (68 kw) Arbejdsvægt... 1.179 kg. 1.452 kg. Hydraulik ydelse... 87-135 l/min. 87-135 l/min. Hjulmaskiner... MC60C MC70C MC115C Motorkraft... 48 hk (36 kw) 60 hk (45 kw) 74 hk (55 kw) Arbejdsvægt... 612 kg. 703 kg. 1.179 kg. Hydraulik ydelse... 70 l/min. 70-100 l/min. 87-135 l/min. 2 3

Voldsommere Volvo spiller hovedrolle Folkene bag Voldsom Volvo har givet en Volvo gummihjulslæsser én af hovedrollerne i årets familiejulekalender i Danmarks Radio. En politibil holder halvt nede i et hul midt på en lille nordsjællandsk vej, der er blind og kun åben for cyklende og gående. De få forbipasserende bliver noget overraskede over sceneriet med omkring 35 tvfolk involveret - foruden politibilen, masser af avanceret tv-udstyr, et par kendte skuespillere, en lille traktor, et byskilt fra Brorfelde og endelig en Volvo L120E. Titlen er Julestjernen, og én af hovedrollerne har grusgravsgrevinden, der har Volvo-læsseren som sit eneste køretøj - og nu har vi allerede afsløret alt, hvad vi har lov at skrive om december måneds familiejulekalender i Danmarks Radio. Idé og manuskript kommer fra Michael Wikke og Steen Rasmus- 4 sen, der også instruerer Julestjernen. De to driver firmaet Wikke & Rasmussen med bl.a. filmproduktion og underholdning. De var i sin tid ophavsmændene til tv-programmet med sangen Voldsom Volvo. Steen Rasmussen kommer da også forbi og glæder sig over Volvoen. - Den er vi dælme glade for. Jeg er tit blevet spurgt, om vi ikke kunne finde på noget voldsommere end Voldsom Volvo, og det har vi gjort nu, jubler han på vej hen til optagelse af næste scene, hvor Thomas Larsen fra Volvo Entreprenørmaskiner giver den ekstra gas til stor glæde for instruktører og kamerafolk, der filmer fra alle vinkler og nøje vælger de mest dramatiske sekvenser. Filmmand fik lynkursus Gravkoen, som filmholdet konsekvent kalder maskinen, er blevet hyret af chefrekvisitør Jon Truelsen, der har en travl dag med udendørs optagelser, hvor der både er special effekts og stuntman i aktion. - Det er rigtigt spændende at arbejde med Wikke & Rasmussen. De har tradition for at skabe nogle meget specielle universer, og det giver os andre nogle specielle udfordringer, siger Jon Truelsen, der har ansvaret for fremskaffelse og anvendelse af rekvisitter - herunder læssemaskinen. - Vi skal hele tiden tænke praktisk, når vi planlægger den slags optagelser. Maskinen skal være til at transportere, og så har vi også valgt en størrelse, som må køre på offentlig vej. Det hele foregår i Brorfelde ved Holbæk, men optagelserne foretages rundt om på Sjælland, fortæller Jon Truelsen i en pause på en kold vinterdag, hvor alle er iklædt tykke vinterjakker og store vanter - undtagen skuespillerne, når de er foran kameraet. Jon Truelsen har fået et lynkursus i at køre læssemaskine, men han erkender, at han ikke kører så hurtigt og så naturligt. Mange arbejdsfunktioner Optagelserne til Julestjernen blev indledt i november og forventes afsluttet den 7. maj med studieoptagelser i den sidste del af perioden. - En del af vinteren manglede vi sne. Så vi har været nødt til at ændre planer og i nogle situationer lægge sne ud. Det er ganske dyrt at ændre planer, når der er involveret mange skuespillere, rekvisitter og special effekts, fortæller Jon Truelsen, mens han spiser frokost i et lille lejet spejderhus sammen med de mange andre involverede i optagelserne. De har hængt de store vinterjakker fra sig med logoer og inskriptioner fra Borgen, Flammen og Citronen og andre filmtitler og naturligvis Julestjernen. - På et filmhold er vi skarpt opdelt i en lang række funktioner. Vi kan sagtens hjælpe hinanden, men der er altså lydfolk til lyd, lysfolk til lys, rekvisitører til rekvisitter osv. Vi er et team sammensat til netop denne opgave. Nogle er fra Wikke & Rasmussen, nogle er fra Danmarks Radio, som står for produktionen, og en lang række af os arbejder freelance og er hyret ind til produktion af Julestjernen, fortæller Jon Truelsen, mens der sideløbende med frokosten er fuld gang i planlægningen af kommende dages optagelser, hvor der også skal anvendes både de rigtige lokaliteter og en masse rekvisitter. - Vi har nogle lange dage, når vi optager. Tidligere på ugen havde vi en dag med 13 timers optagelser, og dertil kommer forberedelserne, fortæller han på en dag, hvor optagelserne slutter ved 16-tiden. Da det er ved at blive mørkt, slutter Michael Wikke af, med at rose hele holdet for, at alle optagelser omkring hullet i vejen blev afsluttet - selv om den voldsommere Volvo kom ud for en punktering og måtte lappes før de sidste optagelser. Når optagelserne er færdige, forestår en lang periode med klipning og computerbearbejdning af optagelserne, så de 24 afsnit ventes først færdige kort før udsendelse. Premieren ligger til gengæld fast. 1. december rykker sig ikke. Den voldsommere Volvo går hårdt til den, når der graves i vejen. På denne januardag var der præcis så meget sne i skovbunden, at det gav et vinterligt udtryk på optagelserne. Der var ca. 35 personer i gang på optagelserne den aktuelle dag - lige fra anlægsgartnere til kamerafolk og instruktører samt personer til at afspærre vejen under optagelserne og til bespisning af det store hold. En kameramand med et transportabelt kamera følger i skarpt trav efter læssemaskinen. Chefrekvisitør Jon Truelsen og salgsadministrator Thomas Larsen fra Volvo Entreprenørmaskiner.

Højteknologisk sand Adm. direktør Poul K. Beck sprang selv op i én af de nye læssemaskiner. De fire nye læssemaskiner er ankommet til Dansand på fire blokvogne med Volvotrækkere. Dansand henter kvartssand i en 22 millioner år gammel aflejring, der er skubbet sammen i den seneste istid, så den er let tilgængelig i området syd for Silkeborg. Dansand A/S graver sand op af undergrunden, og det er den eneste lighed med en typisk grusgrav. 30 forskellige råvaresorteringer blandes og forarbejdes til højkvalitetsprodukter. Dansand A/S graver i en 22 millioner år gammel forekomst af kvartssand i Addit syd for Silkeborg, men det er ikke i sig selv hemmeligheden bag virksomhedens succes. Det handler om knowhow og udvikling, så sand bliver til højteknologiske produkter, der kan sælges til andre kundegrupper og andre priser end traditionelt grusgravssand. Som direktør og medindehaver Poul K. Beck udtrykker det, så befinder Dansands produkter sig ikke i fundamentet på et byggeri, men i finishdelen. Faktisk realiserer Dansand den gamle joke om at sælge sand i Sahara. Virksomheden har i hvert fald leveret til ørkenstater som Saudi-Arabien og Kuwait. - Det drejer sig om filtersand til vandrensningsanlæg. Vi har også leveret 2.500 ton til Den Dominikanske Republik, fordi vi kunne være med både på kvalitet og pris, fortæller Poul K. Beck. Gør-det-selv markedet vokser Andre eksempler på de specielle produkter fra Dansand er sand til specialmørtler til støbning af fundamenter til havvindmøller, mens de lidt større mængder går til produktion af spartelmasse, og så i stigende grad til gør-det-selv markedet. Flere robotter arbejder i produktionsanlægget med at pakke plastsække med Danfugesand på paller, mens tankvogn efter tankvogn kører ind på pladsen for at blive fyldt op med sand til diverse industriformål. - Jeg forventer, at vi inden 2015 leverer over halvdelen af vores produktion til det private marked. Vi har haft rigtig stor succes med vores Danfugesand til flisebelægninger, der har en sammensætning, som betyder, at ukrudtet har meget dårlige vækstbetingelser. - Vi har investeret fem millioner kr. i udviklingen af Danfugesand og har i det hele taget en løbende udvikling af produkter. Vi er en procesvirksomhed og er mere sammenlignelig med kalk- eller mørtelindustrien end med grusgravsindustrien. Vi ovntørrer eksempelvis en del af vore produkter, så vi kan skille råvaren i mindre fraktioner og blande i forskellige sammensætninger til forskellige formål. Vi har 30 forskellige råvaresorteringer, som vi blander på forskellige måder efter kundernes ønsker. Dansand har anvendt ca. 350.000 ton råstoffer fra den 22 millioner år gamle Billundformation af kvartssand, som ligger forholdsvis let tilgængeligt i området syd for Silkeborg. Billundformationen består af aflejringer fra floder. For 22 millioner år siden var der land nord for en linje hen over det nuværende Midtjylland og hav syd for. Floderne aflejrede materialer, der var slidt af fjelde længere mod nord. På et tidspunkt har der været tropisk klima, og der bliver jævnlig fundet koralrev og rester af tropisk regnskov i skrænterne. Poul K. Beck understreger, at kvartssandet i området ikke er noget særligt i sig selv, men tilgængeligheden i så store mængder er unik. Investerer i krisetid I 2011 er omsætningen øget med 21%, og firmaet har øget antallet af sælgere. - En del virksomheder har mødt krisen med at gå i strudsestilling. Det ligger ikke til os at læne os tilbage og vente på, at dårligdommene går over af sig selv. Vi har valgt at være aktive og investere. Vi går i gang med at bygge ny kontorbygning, så snart byggetilladelsen er klar. Det er nu, der kan bygges relativt billigt - konsulentbistand er billig, og det er til at skaffe kvalificerede medarbejdere. Det er et spørgsmål om at turde og så naturligvis have kapitalen, siger Poul D. Beck. Dansand har i 2011 kunnet fejre 40 års jubilæum. Virksomheden er en udløber af vognmandsfirmaet Jens Konrad i Silkeborg, der som mange andre vognmandsfirmaer ville have sin egen grusgrav. - Min far kom ind i firmaet som svigersøn til Jens Konrad, og han udviklede grusgraven i første omgang med speciale i leverancer til jernstøberier og metalindustri. I 1999 kom belgiske Sibelco til som medejer med henblik på yderligere vækst og udvikling bl.a. gennem deres knowhow. I dag ejer Sibelco halvdelen af virksomheden, mens jeg har den anden halvdel, fortæller Poul K. Beck. Fire nye Volvo-læssere Som yderligere et tegn på Dansands investerings- og udviklingspotentiale fik virksomheden i slutningen af 2011 leveret fire nye Volvo gummihjulslæssere. Det var tre Volvo L180G og en Volvo L120G. - Vi udskifter læssemaskiner hvert tredje år, fordi vi har beregnet, at det er billigere at skifte ofte, og vi har bl.a. valgt de størrelser maskiner, fordi de har en høj gensalgsværdi. En tre år gammel L180 er superinteressant for mange grusgrave, og vi tænker allerede ved anskaffelsen på, at vi skal af med dem snart igen. - Det er selvfølgelig også rigtig godt for vore medarbejdere at køre i nye maskiner, og vi arbejder meget med vores miljøprofil. Vi har en grøn mariehøne som logo for at understrege vores grønne profil, og nye maskiner bruger mindre energi end ældre maskiner, fastslår han. Leverancen af maskiner til Dansand har været i udbud blandt tre sammenlignelige mærker. - Vi har kørt test, men det var først og fremmest økonomien set over den samlede driftsperiode, der var afgørende. Servicekontrakten var også en del af udbuddet, og her har vi altid været tilfredse med Volvo Entreprenørmaskiner, siger Poul K. Beck, som har yderligere en læssemaskine og en minigraver fra Volvo. Dansand har 35 medarbejdere. Ud over halvdelen af Dansand A/S ejer Sibelco også Silver Sand A/S på Bornholm, hvor der også køres med Volvo både i form af læssemaskiner og en gravemaskine monteret på en sandsuger. 6 7

Derfor begyndte jeg at interessere mig for at køre jord, fortæller Svend Irgens. Og det var i den forbindelse, den førnævnte traktorbaserede dumper blev anskaffet. I 1964 ansatte Svend Irgens sin første medarbejder og anskaffede sig en fabriksproduceret Volvo Livab. Hvilket reelt også var en Volvo eller Bolinder-Munktell traktor, men nu med en virkelig professionel dumper efterløber og lad. Den første ægte Volvo dumper blev anskaffet i 1970. En ét år gammel Volvo DR860 med træk på 4 af de 6 hjul. Det var vild luksus, fortæller Svend Irgens. Før sad vi uden for på traktoren og nu pludselig inde i et stort, velopvarmet førerhus. Det kan næsten ikke beskrives, sværmer Svend Irgens. 50 ÅRS SAMARBEJDE MED VOLVO Med 4-hjulstræk, knækstyring og buggy-aksler var vi pludseligt rigtig terrængående og kunne dreje på en tallerken. Lasteevnen var på 11 kubikmeter. Alt var så meget bedre og større end f.eks. Livab ens kapacitet på bare 3 kubikmeter. Svend Irgens Hansen, årgang 1936, var en trofast Volvo fan gennem hele sit omtumlede erhvervsliv. Det blev til én til to nye dumpere om året frem til 2011, hvor han afhændede de sidste fem og gik på pension. De første dumpere måtte vi nu selv opfinde og få bygget, fortæller Svend Irgens - Min allerførste var en Volvo 350 Boxer traktor, som vi fik bygget sammen med en halv lastvogn. Det var en ældre Bedford, hvor vi brugte gearkassen og ladet. Det var omkring 1963, mener Svend Irgens. Via traktorens kraftudtag og lastvognens gearkasse blev traktorens og Bedford ens drivende hjul synkroniseret, og så havde man efter tidens forhold en højeffektiv dumper, som kunne laste ca. 2 kubikmeter. Det svarede til 2 3 skovlfulde fra datidens mest almindelige gravkøer. Køretøjet var i det mindste højeffektiv i forhold til de nedslidte lastbiler, der den gang ellers var til rådighed for entreprenørkørsel. De kunne slet ikke klare sig i terrænnet. - De manglede den nødvendige fremkommelighed, og så gik de hele tiden i stykker, fortæller Svend Irgens, som sprudler af fortællelyst. Sin start i erhvervslivet fik Svend Irgens sammen med sit såkaldt store kørekort. Det var adgangsbilletten til at blive lastvognschauffør, og det blev han så i 1958 hos den legendariske vognmand, Gunnar Henriksen i Hedehusene. Det gik godt i et par år, fortæller Svend Irgens, men jeg ville være selvstændig. Det blev han som forpagter af en stor landbrugsejendom. Men det var nu heller ikke nok for Svend Irgens. I de år var Danmark i opbrud. Krigens sår var slikket, hele samfundet kørte på noget nær kogepunktet, og der blev bygget både boligblokke og parcelhuse som aldrig før. Efter anskaffelsen af en jordfræser og en gruber tilbød Svend Irgens at tage sig af alt det grove, når haver og terrasser skulle anlægges. Det gjorde jeg helst i weekenderne, fortæller Svend Irgens. Der var alle hjemme, og mens jeg tjente penge i en have, kom alle naboerne og nærmest stod i kø for også at få grubbet, fræset og planeret deres. Det gik bare derudad. Især om foråret. Men om vinteren, var der ikke nogen, der skulle have anlagt haver. Fra det tidspunkt, var alting meget anderledes end før, fortæller Svend Irgens. Tidligere kunne man efter 2 år mere eller mindre få det samme for en maskine, når den blev givet i bytte med en ny, men det holdt hurtigt op. Nu var en ny maskine efter et par år teknologisk håbløs gammeldags. Der kom hele tiden nye og bedre maskiner på markedet. Svend Irgens kørte hele sit aktive liv som underentreprenør for de store entreprenør- og byggefirmaer. På et tidspunkt havde han drømme og planer om også selv at tage entrepriser. Men en tragisk ulykke, hvorunder hans søn, som havde læst til ingeniør, blev dræbt, satte et endeligt punktum for disse drømme. Uden en ingeniør kan man ikke påtage sig selvstændigt ansvar for entrepriser, mener Svend Irgens. Til gengæld kan Svend Irgens berette, at der i hans tid ikke er udført ét eneste større anlægsprojekt på Sjælland, hvor han ikke har været med. Det gælder lige fra Hedelandprojektet over samtlige motorveje til Metroen. I hans kundeliste finder man alle entreprenører af rang og navn. Med flere af dem står han stadig i venskabelig, privat forbindelse. Desværre bliver det år for år færre. Men det er vel uundgåeligt, når man er nået til en alder, hvor man hyppigere kommer til begravelse end til barnedåb, mener Svend Irgens. Det med at være gået på pension tager Svend Irgens ikke så bogstaveligt. Hans samlever, Hanne Lundgreen, ejer og driver Mosehuset s Købmandshandel ved Borup på Sjælland. Nogen vil kalde det en blandet landhandel, andre en moderne livsstils virksomhed med salg af the og kaffe alt muligt gammeldags sødt og godt til at putte i munden og nostalgiske ting som påklædningsdukker, kageforme og meget mere. Interesserede kan se mere på nettet under www.mosehuset.dk. Midt i alt dette finder man Svend Irgens som en slags alt-muligt-mand. Og det trives han gevaldigt godt med. Butikken hører nok til de sjove, men ikke til de små. Man sælger mellem fem og seks ton the og godt tre tons kaffe om året. Kommer du forbi på en helligdag eller i skolernes sommerferie, kan du sidde uden for og nyde din kaffe eller the sammen med friskbagte pandekager. Så kom du bare og besøg mig, slutter Svend Irgens. 8 9

LÆSERNES REDAKTION Volvo hædret for intelligent udvikling Maskinfører Kai Sørensen havde ikke en af de sædvanlige opgaver med sin Volvo L70E. Bådtransport - let og elegant - også selv om båden vejer 25 ton. - Det er bare noget, der duer, siger Kai. Som tak får Kai tilsendt et Volvo ur eller en lækker Volvo jakke - efter eget valg. Med sensorer placeret i det hydrauliske affjedringssystem i hvert hjul er det blandt andet muligt for Volvo at registrere, hvor tungt dumperen er lastet, hvor effektivt den arbejder samt at samle alle data fra hver tip-tur og registrere forbruget af diesel pr. transporteret ton. Har du en god historie og et godt billede, hører vi gerne fra dig. På et Pre-Intermat arrangement for pressen i Paris blev sløret løftet for dette års vindere af de eftertragtede Intermat Innovation Awards. Volvo fik guldmedaljen i den mest prestigefyldte klasse, Civil Engineering Equipment, for sit nyudviklede OBW-system, som bliver introduceret med F-dumperserien. OBW står for On Board Weightingsystem eller på dansk: Last vejesystem. Det intelligente system er til rådighed for Volvos fuldt affjedrede dumpere fra omkring uge 27. Det giver et hidtil uset indblik i maskinens produktivitet. Systemet sørger for fuld oversigt i realtid - bl.a. over hvor tungt dumperen er lastet, ligesom der hele tiden udføres analyser af forbruget af brændstof pr. ton og pr. kørt kilometer. Hvis dumperen overlæsses, udløses en alarm, som kan høres både i og udenfor maskinen. Volvo dumperne har uafhængig hydraulisk affjedring af hvert hjul. I hver fjedring sidder en sensor, som kommunikerer med maskinens elektronik. I den akkumuleres således data vedrørende vægt, antal ture (cyklusser), antal transporterede ton, om kassen er tømt helt, eller om der køres retur med rester, og om føreren har en økonomisk kørestil. Føreren kan løbende aflæse informationerne på sit display i kabinen, og entreprenøren kan hente informationerne via Volvos CareTrack. Juryen, der består af førende branchechefer i organisationer og selskaber i Frankrig, Spanien og Belgien, skulle vurdere mere end 100 tilmeldte produkter og produktideer fra førende producenter verden over. Føreren holdes løbende underrettet om sin effektivitet. Og advares, hvis der sker overlæsning af dumperen. Guldmedaljen til Volvos OBWsystem begrundede juryen i et økonomisk perspektiv som følger: Systemet og affjedringen af dumperne bidrager til reduceret slitage på maskindele, mindre slid af dækkene, mindre forbrug af brændstof og højere produktivitet. Formålet med Intermat 2012 Innovation Awards er at belønne det mest innovative udstyr i branchen. Overrækkelse af trofæet vil finde sted på Intermat i Paris i april måned. 10 REVY 1 - April 2012 11

35 år bag rattet i Volvo-maskiner Søren Sørensen har kørt seks nye Volvo-læssere gennem sine 35 år i nordjyske grusgrave, og forud gik et par ældre maskiner i et entreprenørfirma. Den første Volvo-læsser, som Søren Sørensen kørte med hos en lokal entreprenør, var en Volvo 840 med indstigning gennem fronten af kabinen. Kontrasten er stor til den nuværende Volvo L220F, som han kører i NCC Råstoffers grusgrav St. Endelt ved Sæby. - Jeg begyndte at køre læssemaskine hos en lokal entreprenør, og efter en tid med den ældre Volvo 840 fik vi en næsten ny Volvo 846. Den kørte jeg med et stykke tid, men så fik entreprenøren også en lastvogn, og den flyttede jeg over i. En kortere periode blev jeg chauffør i et vognmandsfirma med kørsel over hele landet, men det gik ikke så længe, fortæller Søren Sørensen. I 1981 fik han tilbudt et job i grusgrav hos Phønix. Firmaet blev senere overtaget af norske ejere, som solgte til NCC, så reelt har han fejret 30 års jubilæum i samme job og altid i sædet på Volvo-maskiner. - Jeg har altid haft indflydelse på valget af maskiner. Den nuværende chef for NCC Råstoffer var maskinchef hos Phønix for mange år siden, og han sagde dengang, at det var rart, når maskinførerne kørte Volvo, for så var de altid så glade og tilfredse at besøge, siger Søren Sørensen med et grin. - De seneste gange har vi reelt haft tre mærker at vælge imellem, når der er udskiftet maskiner, men hvorfor prøve noget andet, når vi er godt tilfredse. Det ser jeg ingen grund til. I de travle perioder kan vi godt sidde i maskinen i 10-12 timer, og så er det altså vigtigt ikke at være helt radbrækket. Søren Sørensen har overtaget seks fabriksnye maskiner, og typisk har han kørt ca. fem år med hver, og det er blevet til helt op til 9.500 timer, så de har ikke holdt meget stille. - Der er sket utroligt meget med maskinerne. Jeg havde for det første aldrig troet, at jeg skulle få brug for en så stor maskine, men det hænger sammen med afstandene til vaskeanlægget, hvor vi transporterer i skovlen. - Førerkomforten har selvfølgelig også udviklet sig meget, bl.a. efter at vi har fået affjedring af læsseaggregatet, og med de nye maskiner er jeg imponeret over, hvor få motoromdrejninger, de skal have. Det betyder jo også, at den store maskine i dag ikke bruger meget mere diesel end de små, jeg kørte med i begyndelsen. Ud over Søren Sørensens Volvo L220F kører hans kollega med en Volvo L180F. Ikke på efterløn Søren Sørensen har netop fået installeret et system i læssemaskinen, så der udskrives vejesedler i kabinen og sendes afregning direkte til kunden. - Jeg var i sin tid med til at teste vejesystemet Microload, da det blev udviklet, og siden har vi fået stadig mere avancerede systemer, siger han. Søren Sørensen fylder 60 år næste gang, men har aldrig rigtig overvejet at skifte job og er heller ikke på vej på efterløn. - En kammerat spurgte mig en dag, hvad der egentlig var ved at ligge og køre i en grusgrav hver dag, så jeg tog ham med her ud, og efter et stykke tid udbrød han, at det jo er en hel videnskab. Vores arbejde handler ikke bare om at flytte noget grus og læsse nogle lastbiler. Vi skal se mulighederne i skrænten og vurdere, hvad de enkelte lag kan anvendes til, siger Søren Sørensen. - Det er et job, hvor vi meget selv tilrettelægger vores arbejde. Her er stor frihed under ansvar. Selvfølgelig kommer her nogle kunder, som vi skal sørge for, men ellers bestemmer vi selv, hvad vi vil lave dag for dag. Vi er to mand her, og vi føler også lidt ansvar for hinanden. Vi har nærmest ingen sygedage, for vi ved jo godt, at den anden kommer noget under pres, når man skal være her alene. St. Endelt Grusgrav må kun have et vist areal åbent ad gangen, så der arbejdes løbende med at tage overjord af og tilsvarende med at reetablere landskabet til naturområde. 2011 var et år med betydelig fremgang for St. Endelt Grusgrav i forhold til året før. - Det er de mange bække små, vi lever af. Siden motorvejsbyggeriet har der ikke været de store projekter i området, fortæller Søren Sørensen. - Jeg håber at fortsætte, til jeg bliver 65 år. Så må vi tage den der fra, og måske kan jeg derefter bruges som afløser. Jeg tror på, at det er bedst at have noget at stå op til. Man kan jo ikke spille golf hver dag, siger Søren Sørensen og bliver så alligevel lidt i tvivl - Jo, man kan måske godt spille golf hver dag, griner han. - Det er i hvert fald min store fritidsinteresse. Jeg spiller helst tre gange om ugen, og om kort tid tager jeg på en klubtur til Spanien for at spille i en uge. I år erstatter det skiferien, som jeg ellers plejer at holde i Østrig, fortæller han. Søren Sørensen har spillet golf i 10 år nu i handicap 13,3 og sidder i golfklubbens bestyrelse, så det er den eneste fritidsinteresse, der kan blive tid til. Søren Sørensen i sin Volvo L220F som er den 6. nye maskine, han kører i. Søren Sørensens maskiner Volvo 840 og Volvo 846 Nye maskiner i grusgrave: Volvo 4500, Volvo L120, Volvo L120B, Volvo L150, Volvo L220E og Volvo L220F. 13

VOLVO ENTREPRENØR- MASKINER FLYTTER FRA ROSKILDE TIL RINGSTED I slutningen af marts måned flytter Volvo Entreprenørmaskiner sit sjællandske domicil fra Roskilde til Ringsted. Baggrunden er den enkle, at Volvo One-Site konceptet har overflødiggjort behovet for de hidtidige store værksteds- og reservedelsfaciliteter. Ved hjælp af lastvognsbaserede, mobile værksteder kan Volvo servicere sine kunder der, hvor deres maskiner befinder sig - effektivt og omkostningsbesparende. Kun i sjældne situationer behøver kunderne at undvære sine maskiner i længere tid og få dem transporteret til værksted for at blive repareret. For maskiner med Volvo Service Aftaler bliver sådanne transporter gratis. Med Volvo On-Site konceptet har vi flyttet et flertal af vore aktiviteter ud til vore kunders domiciler og arbejdspladser, fortæller Volvo Entreprenørmaskiner A/S' administrerende direktør, Per Stjernqvist. Filosofien er den enkle, at det altid er billigere og mere effektivt, at vi kommer til kunderne, end at de kommer til os. Anlægget i Roskilde er lejet ud til et medicinalfirma, og selv har vi lejet os ind hos Titan Lastvogne A/S i Ringsted. Reelt har vi fremover kun brug for egnede lokaliteter til vore salgs-, IT-, økonomi- og kundesupport afdelinger, oplyser Per Stjernqvist. I forbindelse med flytningen har Volvo Entreprenørmaskiner indgået en videregående samarbejdsaftale med Titan Lastvogne A/S, således at der på Titan s afdelinger i Ringsted, Holbæk, Solrød og Nr. Alslev etableres udlevering af reservedele til entreprenørmaskiner for de kunder, som ikke får reservedele leveret på deres egne adresser. Site mekanikere, som er stationeret i Sønderjylland og på Fyn. Frank er oprindelig uddannet lastvognsmekaniker og har en fortid blandt andet som værkfører hos Skifter Lastbil i Padborg. Efter et mellemspil som driftsleder i Aabenraa, er han nu vendt tilbage til Volvo. Her hører jeg hjemme, siger han selv. Ole Martinussen er den daglige chef for 12 erfarne Volvo On-Site mekanikere på Sjælland og Sydhavsøerne. Fra venstre Frank Pedersen, Danni Jensen, Jan Olsen og Ole Martinussen. VOLVO ON-SITE EN UDFORDRING MED NYE OPGAVER FOR VÆRKFØRERNE Der er gevaldig forskel på at lede og fordele arbejdet for mennesker, man fysisk er sammen med og på at skulle lede selvstændigt arbejdende On-Site mekanikere. - Det er blot én af de udfordringer, vore værkførere har haft i forbindelse med udviklingen af Volvo On-Site konceptet, fortæller Volvo Entre- prenørmaskiners servicechef, Søren Larsen, og tilføjer: - men jeg føler, at de klarer opgaven med bravur. Volvo Entreprenørmaskiners team af værkførere består af: Jan Olsen har den daglige ledelse af 15 On-Site mekanikere, som via deres mobile værksteder betjener Volvos kunder i Midt- og Nordjylland. Jan er udlært hos Volvo og har selv arbejdet som On-Site mekaniker, så han kender både kundernes krav og de daglige opgaver og udfordringer af sine egne erfaringer. Frank Pedersen er leder for 7 On- Ole er uddannet maskinmester og har været værkførerassistent og værkfører på Volvos centralværksted i Taulov, inden han tog imod udfordringen som Volvo On-Site værkfører. Ole er værkførernes teamleder. Danni Jensen er værkfører på Volvo Entreprenørmaskiners centralværksted i Taulov ved Fredericia. Baseret på Dannis egne erfaringer, som udekørende On-Site mekaniker, og det forhold at der er meget få maskiner at reparere på centralværkstedet, har Danni desuden ansvar for koordinering af Volvo Entreprenørmaskiners aktiviteter på Færøerne og i Grønland, som han også tidligere har berejst. 14 15

NÆSTE SKRIDT I EN SUCCESFULD STRATEGI GRATIS MASKIN- TRANSPORT Gennem de seneste par år har Volvo Entreprenørmaskiner udviklet og forfinet sit On-Site servicekoncept, som er etableret for at effektivisere maskinejernes udnyttelse af deres maskiner. Vi har flyttet en stor del af de aktiviteter, der tidligere fandt sted på vore regionale værksteder derud, hvor kundernes maskiner arbejder, fortæller Volvo Entreprenørmaskiners eftermarkedschef, Torben Volder. Gratis maskintransport til og fra centralværkstedet Nu tager vi ét skridt videre. Vi garanterer vore service-aftale kunder, at vi kan reparere deres maskiner på stedet - så de hurtigt kan komme i arbejde igen. Viser det sig, at vi dog er nødt til at få maskinen ind på centralværkstedet i Taulov, tager vi os af transporten også økonomisk, lover Torben Volder. Dette gælder for alle maskiner, der har en gyldig Volvo Service Aftale. Volvo On-Site konceptet er baseret på et tæt samarbejde mellem den enkelte kunde og Volvo Entreprenørmaskiners kundekonsulenter, som er bindeleddet til alle Volvo Entreprenørmaskiners mange produkt- og servicetilbud. VOLVO ENTREPRENØRMASKINER A/S Tlf. 70 22 27 28 www.volvo.dk TAULOV: Amerikavej 2 7000 Fredericia RINGSTED: Tranevej 2 4100 Ringsted AALBORG: Skjernvej 6 9220 Aalborg Ø. udgives af Volvo Entreprenørmaskiner A/S. Grafisk produktion: OEST Reklame. Oplag: 4.000 ex. Trykt på miljøvenligt papir.