Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf.

Vand J.nr. MST-439-00008 Ref. thfog Den 13. juni 2007 Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen), der trådte i kraft d. 1. januar 2007 1. Indledning Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf. 2. Spildevandsbekendtgørelsen De relevante bestemmelser i bekendtgørelsen, der tidligere fastlagde kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet, er helt overordnet blevet konsekvensrettet, således at bekendtgørelsen er i overensstemmelse med kompetenceforholdene efter kommunalreformen. Dette særligt som følge af, at kommunalbestyrelsen nu som altovervejende 1 hovedregel er den kompetente tilladelsesmyndighed på spildevandsområdet. Miljøstyrelsen skal bemærke, at der, udover de nævnte ændringer i bekendtgørelsen, ikke er tilsigtet nogen ændringer af gældende ret. Vejledning nr. 5 1999 fra Miljøstyrelsen til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 vil således fortsat være relevant ved anvendelsen af den nugældende spildevandsbekendtgørelse med de fornødne tilpasninger, der følger af den nye bekendtgørelse. I forbindelse med udmøntning af den politiske aftale for en mere effektiv vandsektor (serviceeftersynet) forventes det i øvrigt, at bekendtgørelsen skal revideres. 1 Undtaget er miljøcentrene, som er kompetent myndighed i forbindelse med udledningstilladelser fra listevirksomheder, for hvilke miljøcentrene meddeler godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 40, jf. miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 2. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf. 32 66 01 00 Fax 32 66 04 79 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 mst@mst.dk www.mst.dk

2.1. Behandling af forslag til og vedtagelse af spildevandsplaner Udkast til spildevandsplan I henhold til bekendtgørelsens 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan samtidig med offentliggørelsen sendes til det relevante miljøcenter til orientering. Med reglen sikres det, at miljøcentrene modtager forslaget til spildevandsplan og får mulighed for at kommentere dette. Offentlig annoncering af den vedtagne spildevandsplan Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelsens 7, stk. 1, foretage offentlig annoncering af spildevandsplanens vedtagelse. Det tidligere krav om, at vedtagelsen af spildevandsplanen skulle offentliggøres i lokale blade er ændret, og det er overladt til kommunalbestyrelsen at skønne hvilke medier, der anvendes til offentlig annoncering. Miljøstyrelsen anbefaler, at spildevandsplanen samtidig med den offentlige annoncering lægges på kommunens hjemmeside. Dette er formentlig allerede tilfældet for de fleste kommuner. I den forbindelse skal det nævnes, at bekendtgørelsens 7, stk. 1, alene kræver, at der sker offentlig annoncering af selve vedtagelsen af spildevandsplanen, og ikke nødvendigvis spildevandsplanen i sin helhed. For at miljøcentrene er orienteret om den endelige udgave af kommunalbestyrelsens spildevandsplan, skal den vedtagne plan samtidig med den offentlige annoncering sendes til det relevante miljøcenter 2, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 2. Spildevandsplanens forhold til anden planlægning Det fremgik af den nu ophævede bekendtgørelse 3, at spildevandsplanen bl.a. skulle indeholde oplysninger om, hvordan den forholder sig til regionplanen. Denne bestemmelse er afløst af bekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 1, der fastslår, at spildevandsplanen bl.a. skal indeholde oplysninger om, hvordan den forholder sig til vandplanen. Vandplanerne skal efter miljømålsloven være offentliggjort senest den 22. december 2009, og for øjeblikket er grundlaget for udarbejdelsen af vandplanerne ved at blive tilvejebragt. 2 Det fremgår af bilag 1, pkt. 2, i bekendtgørelse nr. 1643 af 13. december 2006 om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og konkurrenceloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet, inden for hvilke kommunegrænser, de statslige miljøcentre varetager deres beføjelser. 3 Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 2

Det er derfor ved en overgangsregel i bekendtgørelsens 56, stk. 1 4, bestemt, at spildevandsplanen skal forholde sig til regionplanen indtil denne erstattes af vandplanen efter miljømålsloven. 2. 2. Ansøgninger om og udkast til tilladelse til udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet (udledningstilladelser) Ansøgninger om tilladelse til udledning af spildevand Ansøgninger vedrørende tilladelser til udledning af spildevand, både efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1 og 28, stk. 2, skal indsendes til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 1. Det er det relevante af de tre kompetente miljøcentre, der er tilladelsesmyndighed efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 2 5. Ved bekendtgørelsens 12, stk. 2, er det derfor bestemt, at kommunalbestyrelsen i sager efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 2, skal videresende ansøgningen ledsaget af bemærkninger til det relevante miljøcenter. Miljøcentrenes vejledende udtalelser til udledningstilladelser Kommunalbestyrelsens udkast til udledningstilladelse til en kommunal spildevandsudledning skal sendes til vejledende udtalelse hos det relevante miljøcenter. Miljøcenteret har herefter 4 uger til at komme med en vejledende udtalelse om tilladelsen, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 4 Baggrunden for denne sagsbehandlingsregel er, at give miljøcentrene mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige forhold i udledningstilladelserne. Det betyder endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om tilladelse til en kommunal spildevandsudledning, førend fire uger efter der foreligger et udkast. Det skal understreges, at miljøcentrets eventuelle udtalelse alene er af vejledende karakter, hvorfor kommunalbestyrelsen ved sin afgørelse ikke er forpligtet til at følge udtalelsen. Meddelte udledningstilladelser skal sendes til miljøcentret Det er i bekendtgørelsens 12, stk. 5, bestemt, at tilladelser meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1 og 2, skal sendes til de berørte miljøcentre. 4 Andre overgangsregler om forholdet til regionsplanerne, indtil disse erstattes af vandplanerne, f.eks. vedrørende forholdet til tilladelser til alternativ bortskaffelse af spildevand, er fastsat ved bekendtgørelsens 56, stk. 2-6. 5 Dvs. meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand fra s-mærkede listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens 34, stk. 4, hvorefter en sådan tilladelse indgår i kapitel 5- godkendelsen. Kompetencen til at meddele tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 2, er ved 6, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1643 af 13. december 2006 om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og konkurrenceloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet, delegeret fra miljøministeren til Miljøcenter Århus, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Roskilde. 3

Det bemærkes, at bestemmelsen gælder for meddelte tilladelser til spildevandsudledninger med en godkendt kapacitet på 30 PE eller derover, både for så vidt angår private og kommunale spildevandsudledninger. Tilladelser til regnbetingede udløb er efter Miljøstyrelsens opfattelse også omfattet. Endelig omfatter bestemmelsen udledningstilladelser indbygget i godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. lovens 28, stk. 2. Reglen er indsat af hensyn til berørte miljøcentres mulighed for at danne sig et overblik over meddelte spildevandstilladelser på deres område. Baggrunden for det valgte udtryk de berørte miljøcentre er i øvrigt, at en spildevandsudledning kan dække flere miljøcentres område 6. F.eks. kan der være tale om en godkendelsespligtig virksomhed, der er beliggende i ét miljøcenters opland, men hvor godkendelseskompetencen ligger hos ét andet miljøcenter. 2.3. Egenkontrol for offentlige renseanlæg En følge af kommunalreformen er, som nævnt, at den altovervejende hovedregel nu er, at kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at udlede spildevand til vandløb, søer eller havet, jf. miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1 og 2. På grund af den ændrede kompetencefordeling er der ved bekendtgørelsens 18 fastsat bestemmelser om omfanget af og krav til offentlige renseanlægs egenkontrol. Det bemærkes, at kravet om egenkontrol kun omfatter offentlige renseanlæg med en godkendt kapacitet på 30 PE eller derover, bekendtgørelsens 18, stk. 1. Egenkontrolprøver De omfattede offentlige renseanlæg skal udtage egenkontrolprøver 7 i såvel tilløb som afløb, jf. bekendtgørelsens 18, stk. 1. Begrundelsen for et krav om udtagelse af prøver i både tilløb og afløb er at fastsætte et landsdækkende ensartet niveau for kontrollen. Antallet af egenkontrolprøver er overordnet fastsat således, at dette samlet svarer til det tidligere niveau, men med højere grad af ensartethed end den tidligere tilstand. Bestemmelserne i bekendtgørelsen sikrer således et minimumsniveau i forhold til antal af analyser og kvalitet af de analyser, der skal udtages som led i egenkontrollen. 6 Det fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1643 af 13. december 2006 om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og konkurrenceloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet, inden for hvilke kommunegrænser, de statslige miljøcentre varetager deres beføjelser. 7 Ved egenkontrolprøver forstås i øvrigt prøver, hvor prøveudtagning og måling forestås eller rekvireres af kommunalbestyrelsen. 4

Med hensyn til fordeling af egenkontrolprøver er det et krav, at prøverne skal være jævnt fordelt over året. Da der dog for nogle renseanlæg kan være sæsonudsving i tilledningen af spildevand, er der, for at kunne give et realistisk billede af belastningen, indsat mulighed for at egenkontrolprøverne kan fordeles i forhold til det enkelte renseanlægs drifts- og belastningsmønster. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejdes et egenkontrolprogram, der fastlægger prøvetagningsdagene for et kommende år. Et sådant egenkontrolprogram vil kunne dokumentere bekendtgørelsens krav om en jævn fordeling af egenkontrolprøver hen over året. Antal og måling af egenkontrolprøver Antallet af egenkontrolprøver blev tidligere fastsat af amterne i renseanlæggenes udledningstilladelser og kunne derfor variere fra amt til amt, også for renseanlæg, hvis størrelse og udledningsforhold m.v. i øvrigt var sammenlignelige. Det mindste antal af egenkontrolprøver pr. år, der skal måles som akkrediteret teknisk prøvning af akkrediteret laboratorium, er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelsen. Krav til antal af egenkontrolprøver varierer alt efter renseanlæggets godkendte kapacitet. Der er ikke noget til hinder for, at der i udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 28, fastsættes et højere antal af egenkontrolprøver, der skal måles akkrediteret. Det bemærkes dog, at antallet af egenkontrolprøver, der skal måles akkrediteret, skal fastsættes i udledningstilladelsen, jf. bekendtgørelsens 18, stk. 2, hvis der fastsættes et højere antal end der følger af bilag 1. Herudover kan det i udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 28 fastsættes, at der, udover de egenkontrolprøver, der skal måles akkrediteret, skal udtages egenkontrolprøver, hvor måling skal ske certificeret. Hvis der foretages certificerede målinger skal disse indgå i kontrolberegningen efter den til enhver tid gældende danske standard. Baggrunden for at udforme en certificeringsordning har været et ønske fra kommunerne, om at kunne benytte certificerede målinger i forbindelse med kontrollen af renseanlægget. Kommunerne har desuden generelt ønsket en kvalitetsstempling af de driftsanalyser, der foretages på renseanlæggene, og har samtidig ønsket, at disse analyser kunne indgå i vurderingen af, om anlægget overholder udledningstilladelsen Egenkontrolprøverne skal i øvrigt måles i overensstemmelse med analysekvalitetsbekendtgørelsen 8. 8 Bekendtgørelse nr. 1353 af 11. december 2006 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. 5

Udtagning af egenkontrolprøver Det fremgår af bekendtgørelsens 18, stk. 1, at egenkontrolprøver skal udtages i overensstemmelse med analysekvalitetsbekendtgørelsen. Dette indebærer, at udtagning af egenkontrolprøver, som forestås af kommunalbestyrelsen på kommunale renseanlæg, kan udføres af renseanlæggets eget laboratorium, medmindre andet er fastsat, f.eks. i udledningstilladelsen. Analyseparametre Bekendtgørelsens regler om egenkontrol på offentlige renseanlæg omfatter alene parametrene kvælstof, fosfor, BI5 (mod), COD, SS og ammoniak, jf. bilag 1. Dette indebærer, at vilkår vedrørende udledning af andre forurenende stoffer, der måtte være 9 eller blive fastsat i en udledningstilladelse i medfør af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 10 ikke er omfattet af bekendtgørelsens krav til egenkontrol. Kommunen må derfor sikre, at der fastsættes de nødvendige vilkår, hvor det ikke følger af bekendtgørelsen. Vilkår om måling af andre parametre og forhold i eksisterende tilladelser ændres således ikke, jf. afsnittet nedenfor om hvilke vilkår, der erstattes af kravene i bekendtgørelsen. Måling af vandmængde, der udledes fra offentlige renseanlæg Det fremgår af bekendtgørelsens 18, stk. 3, at renseanlæg i prøvetagningsdøgnet skal måle vandmængden, der udledes fra renseanlægget. Det er dog muligt for renseanlæg under 2000 PE at skønne over mængden. Begrundelsen for at indsætte et krav om måling af vandmængden, der udledes er, at vandmængden er bestemmende for den belastning renseanlægget forårsager i det modtagende vandområde. Samtidig skal vandmængden anvendes på de anlæg, hvor der skal foretages en transportkontrol af udløbsspildevandet. På renseanlæg, der ikke har måler på udløbet, kan indløbsflowmålingen undtagelsesvis anvendes, idet der dog korrigeres for udgående flow mellem indløb og udløb. Prøvetagningsmetode i bilag 1 i bekendtgørelsen Efter bekendtgørelsens 18, stk. 2, skal prøvetagningsmetoden fastsat i bilag 1 anvendes ved udtagelse af egenkontrolprøver. 9 Dvs. i medfør af den nu ophævede bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. 10 Jf. bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 6

Miljøstyrelsen anbefaler generelt, at der anvendes flowproportionale døgnprøver, men for mindre anlæg er det acceptabelt, at der anvendes stikprøver eller tidsproportionale prøver. Særligt om fodnote 1 til bilag 1 i bekendtgørelsen Fodnote 1 til bilag 1 fastslår, at analysekravet til bl.a. SS og ammoniak bl.a. kun gælder, hvis renseanlægget er omfattet af bekendtgørelsens 16-17. Bestemmelserne i 16-17 handler om udlederkrav til renseanlæg, der er større end 2000 PE. Fodnoten skal forstås således, at kun de renseanlæg, der har krav til parametrene SS og ammoniak i en udledningstilladelse eller i et påbud, skal analysere herfor. Den sidste "eller-sætning" i fodnote 1 er medtaget i tilfælde af, at der skulle være VMP-anlæg eller renseanlæg, der skal opfylde bestemmelserne i byspildevandsdirektivet 11, der af én eller anden grund ikke har fået en tilladelse eller et påbud, der indeholder VMP-krav og/eller krav fra byspildevandsdirektivet. Særligt om vilkår i eksisterende tilladelser Bekendtgørelsens 18, stk. 4, fastslår, at vilkår om udtagning, måling og antal af prøver, der er fastsat i en eksisterende udledningstilladelse for et offentligt renseanlæg efter miljøbeskyttelseslovens 28 eller påbud efter 30, erstattes af kravene i 18, stk. 1 og 2. For andre parametre vil prøveog analyseomfanget således forblive uændret. De krav til målinger, der er opstillet i bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor ikke nødvendigt at ændre eksisterende tilladelser for at indsætte krav til parametrene nævnt i bilag 1. Ændring af en eksisterende tilladelse er derfor kun nødvendig, hvis der ønskes skærpede krav opretholdt i tilladelsen. Baggrunden for denne regel har alene været at erstatte vilkår, der vedrører antal af egenkontrolprøver, samt udtagning og måling for de i bilag 1 nævnte parametre. Det har ikke været tilsigtet at erstatte vilkår, der f.eks. fastsætter fremgangsmåde for håndtering af prøver, herunder hvorledes prøver skal opbevares, eller vilkår, der vedrører andre forurenende stoffer. Som tidligere nævnt vil vilkår om andre parametre end de i bilag 1 nævnte og andre forhold ved egenkontrollen således fortsat være gyldige. 11 Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand. 7

Miljøcentrenes kontrol med egenkontrolprøver Miljøcentrene 12 skal på baggrund af de offentlige renseanlægs egenkontrolprøver kontrollere, om kravene til udledning af parametrene i bilag 1, der er fastsat i en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1, overholdes, jf. bekendtgørelsens 19, stk. 1. Det bemærkes, at bekendtgørelsens krav om miljøcentrenes kontrol med egenkontrolprøver gælder ved siden af miljøcentrenes almindelige tilsynsforpligtelse efter miljøbeskyttelsesloven, herunder bl.a. til at foretage kontrolberegninger for gældende udledningstilladelser for andre parametre end dem nævnt i bilag 1. Det er efter bekendtgørelsen et krav, at kontrollen foretages mindst én gang om året. Der er dog givet mulighed for, at de statslige miljøcentre kan iværksætte rullende kontrolperioder, dvs. at en ny kontrolperiode kan påbegyndes inden udløbet af den forudgående. Herved får miljøcentrene mulighed for at lave kontrolberegning, hver gang der foreligger et nyt analyseresultat, og dermed mulighed for tidligere håndhævelse. Miljøcentrene skal basere deres kontrolberegning på alle egenkontrolprøver, der er udtaget fra det offentlige renseanlægs afløb inden for 12 på hinanden følgende måneder. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at fejlbehæftede egenkontrolprøver, f.eks. hvis der er lavet analysefejl eller fejl ved prøveudtagningen, kan holdes uden for kontrolberegningen. Hvis en prøve holdes uden for kontrolberegningen på grund af fejl, bør der udtages en omprøve, således at der ikke mangler egenkontrolprøver i forhold til det antal, der er nævnt i bilag 1. Det bemærkes, at eventuelle afløbsprøver udtaget som led i et miljøcenters tilsynsarbejde skal indgå i kontrollen, jf. bekendtgørelsens 19, stk. 3. Er det fastsat i en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28, at der skal udtages egenkontrolprøver, hvor måling skal ske certificeret, skal sådanne indgå i kontrolberegningen, jf. bekendtgørelsens 18, stk. 2, sidste pkt. Særligt om vilkår om kontrolberegning i eksisterende tilladelser Vilkår om kontrolberegning af parametrene nævnt i bilag 1, som er fastsat i eksisterende udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1, eller i et påbud efter 30, erstattes efter bekendtgørelsens 19, stk. 5, af kravene fastlagt i 19. 12 Det fremgår af bilag 1, pkt. 2, i bekendtgørelse nr. 1643 af 13. december 2006 om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og konkurrenceloven til Miljøstyrelsen og de statslige miljøcentre under Miljøministeriet, inden for hvilke kommunegrænser, de statslige miljøcentre varetager deres beføjelser. 8