SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015



Relaterede dokumenter
Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sammen om sundhed

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

Sundhedspolitik

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Psykiatri- og misbrugspolitik

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Det gode og aktive hverdagsliv

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Transkript:

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives

INDLEDNING Sundhed vedrører alle i Nordfyns Kommune. Fra den enkeltes ve og vel til hvordan vi lever og påvirker hinanden. Sundhed er et fælles anlæggende og et fælles ansvar. Nordfyns Kommune vil, sammen med borgerne, unge som ældre, virksomheder og foreninger sætte fokus på, at sundhed og livskvalitet er forudsætninger for at kunne leve længere og bedre. Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Nordfyns Kommunes rolle. Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget udarbejder handleplaner for de indsatser, som kommunen prioriterer indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Morten Andersen Borgmester Helle Waagner Formand for Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget VISION Det sunde og gode liv leves i Nordfyns Kommune Sundhedspolitikken tager afsæt i det brede sundhedsperspektiv, hvor sundhed ikke blot handler om at undgå sygdom, men om at opnå en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. De fleste vil gerne leve godt, men også længere. Derfor hører sundhed og livskvalitet sammen i det brede sundhedsperspektiv. Trivsel og livsstil påvirker ens sundhed. Hvis man lever et sundt liv, øges ens livskvalitet og samtidig vil man opleve, at når man trives, vil man også blive motiveret til at forbedre sit liv og sin hverdag. 2

PRINCIPPER Sundhedspolitikkens vision og mål arbejder med udgangspunkt i de følgende principper: Sundhed er et fælles ansvar Vi har hver især det primære ansvar for vores egen sundhed. Gennem deltagelse og samarbejde ønsker Nordfyns Kommune at danne rammer for, at borgerne kan skabe et sundt og godt liv på Nordfyn. Sundhed går på tværs i Nordfyns Kommunes organisation, hvor sundhed både kan være et middel og et mål i kommunens mange kerneopgaver. Nordfyns Kommune samarbejder nationalt, regionalt og lokalt for at skabe synergi, viden og sammenhæng for, at alle borgere har mulighed for at opnå et sundt og godt liv på Nordfyn. Fokus på livskvalitet Et sundt og godt liv handler om positive tilvalg, der gør, at det gode liv leves længere. At tage ansvar for egen sundhed og mestre sin livssituation er en forudsætning for at kunne træffe sunde valg. Borgeren i centrum Borgere, der har brug for hjælp til at skabe overblik i deres liv, skal have muligheden for at få hjælp i form af støtte, træning, rådgivning og vejledning. Indsatserne indenfor forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens behov, situation og mål. Tilpassede indsatser understøtter, at sundhed er et personligt valg og ansvar, samt fremmer social lighed i sundhed. Livslang læring For at mestre sit liv og tage aktivt ansvar for egen sundhed kræver det motivation og muligheden for at få viden og handlemuligheder. Det gælder i alle livets faser. MÅLOPFYLDELSE De mål, der er angivet i politikken er gældende for 2015. Hvor andet ikke er anført skal forbedringerne ses i forhold til 2010-niveau. 3

FOKUSOMRÅDER Visionen for sundhed opnås ud fra følgende politiske fokusområder: 1. Det lette valg bliver det gode og sunde valg 2. Mere lighed i sundhed 3. Et aktivt fritidsliv for alle 4. Arbejdspladsen, et godt sted at trives Fokus 1: Det lette valg bliver det gode og sunde valg Nordfyns Kommune kan ved at skabe rammer og lave indsatser understøtte det personlige valg og ansvar for egen sundhed. Rammerne kan f.eks. være stier og aktivitetsmuligheder i naturen, fremme mere bevægelse og sund kost i skolerne, og en sikker og fleksibel infrastruktur. Andel af overvægtige med BMI over 30: Region Syddanmark 14,4 % Nordfyn 15,5 % Indsatserne tager udgangspunkt i at mindske livsstilssygdomme, rygning, alkoholforbrug og stress, samt fremme mere bevægelse og sundere kost i hverdagen. Mål Kilde: Sundhedsprofil 2010 1. Lettere adgang til den nordfynske natur 2. Børn bevæger sig mere i skolen og fritiden 3. 10 % færre børn er overvægtige 4. 20 % færre unge under 25 år ryger Derudover skal alle have mulighed for at få viden og redskaber til at fremme en hverdagsadfærd mod en sundere livsstil, hvad enten det er under uddannelse, på arbejdspladsen eller i fritiden. Rygere under 25 år: Danmark 17,5 % Nordfyn 21,5 % Kilde: Sundhedsprofil 2010 4

Fokus 2: Mere lighed i sundhed Når sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet, er der tale om social ulighed i sundhed. For at skabe mere lighed i sundhed kan man gå 3 veje uddannelse, tidlig opsporing og rehabilitering. For børn og unge under 25 år er det uddannelse, der er det primære udgangspunkt for at skabe sig et godt og sundt liv. 70-75 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse på Nordfyn (2009) Kommer borgeren i en situation, hvor man bliver syg, får en kronisk lidelse eller oplever krise og har svært ved at bevare overblikket i hverdagen, kan der fås hjælp af Nordfyns Kommune i form af rehabilitering og en helhedsorienteret indsats, så man igen kan komme på fode i sit liv. Mål 1. Nordfynske borgere får en højere middellevealder 2. 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse 3. At der er enten nationale, regionale, kommunale eller frivillige tilbud til alle borgere med kroniske lidelser Kilde: UUO For unge, voksne og ældre tages der afsæt i tidlig opsporing. Jo tidligere man selv er bevidst om sin risikoadfærd og sygdom, jo lettere er det at ændre adfærd. På den måde kan man mindske risikoen for livsstilssygdomme og de følger af sygdommen, som man kan have pådraget sig. Dermed øges muligheden for, at man lever længere og får en højere livskvalitet. Den tidligere opsporing sker i samarbejde mellem almen praksis og kommunale indsatser. Borgere med kort eller ingen uddannelse har en mere usund livsstil (ryger mere, er mere overvægtig og bevæger sig mindre). Kilde: Sundhedsprofil 2010 5

Fokus 3: Et aktivt fritidsliv for alle Et aktivt fritidsliv er med til at styrke din fysiske og mentale sundhed. Fællesskabet er med til at styrke de sociale kompetencer, der ruster børn og unge til fremtiden. Voksne og ældre med et aktivt fritidsliv er samtidig lettere at rehabilitere, så de lettere kan genoptage deres fysiske, kulturelle og sociale aktiviteter. Alle unge, der går til fritidsaktiviteter 2 eller flere gange om ugen, gennemfører en ungdomsuddannelse. 32 % af de unge, som ikke er aktive i fritiden, får ikke en ungdomsuddannelse. Kilde: Undersøgelse af årgang 1990 i Nordfyns Kommune, 2011 På Nordfyn er den frivillige indsats i fritiden lokal, mangfoldig og foregår på tværs af aldersgrupperne. Nordfyns Kommune ønsker at styrke fritidsområdet igennem et tæt samarbejde og skabe udvikling og synergi med alle parter i civilsamfundet, så flere får et aktivt og indholdsrigt fritidsliv. Mål 1. 5 % flere borgere er aktive i fritiden 2. 10 % flere børn og unge er aktive i fritiden 3. Flere uddannes som frivillige Antal af aktivitetsmedlemmer u/25 år i 2010: 7877. Antal af aktivitetsmedlemmer o/25 år i 2010: 8942 Antal kurser til ledere og trænere m/ kommunalt tilskud: 2009: 286 2010: 523 Kilde: Fritidsafdelingen 6

Fokus 4: Arbejdspladsen, et godt sted at trives Arbejdspladsen er et vigtigt sted at have fokus på sundhed og trivsel, da en stor del af befolkningen er på arbejde mange af døgnets vågne timer. Andel af arbejdsløse pr. 31.12.2011: Nordfyn 7,6 % Fyn i gennemsnit 7,4 % Danmark i gennemsnit 6,0 % Trivsel er vigtig for både den enkelte borger og dennes livskvalitet og for samfundet og virksomhederne, da de har brug for sunde og velfungerende medarbejdere, som skaber merværdi og velfærd til alle. Beskæftigelse giver borgeren identitet, selvværd, fællesskab og mindsker ulighed i sundhed. Kilde: Jobcenter Nordfyn Jo længere tid man er syg jo større er risikoen for aldrig at komme tilbage til en dagligdag i arbejde igen Mål Kilde: Beskæftigelsesministeriet 2008 vedr. lov om sygedagpenge 1. At flere får en kompetencegivende uddannelse og flere kommer i arbejde (2011). 2. At flere kommer tilbage på arbejde efter sygdomsperiode. 3. Udvikle samarbejdet med kommunens virksomheder omkring sundhed, så mindst 90 % af virksomhederne har modtaget tilbud om fælles sundhedsindsatser. Borgere, der er udenfor arbejdsmarkedet, har et dårligere fysisk og psykisk helbred Kilde: Sundhedsprofil 2010 Nordfyns Kommune understøtter borgerne i at have et aktivt arbejdsliv bl.a. ved at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet og ved at samarbejde om at skabe sundhed og trivsel på arbejdspladsen. 7

En levende sundhedspolitik Sundhedspolitikken skal være et dynamisk redskab, som sikrer kvalitet, udvikling og fælles retning på Nordfyn. Der udarbejdes både handleplaner, som indeholder succeskriterier og konkrete handlinger, og en rapport årligt, der kortlægger status på graden af målopfyldelse. Indsatserne iværksættes enten som projekter med henblik på driftsforankring eller indarbejdes direkte i eksisterende kommunale kerneydelser. Der sker opsamling af viden og erfaringer, som løbende vurderes i forhold til kort- og langsigtede resultater og inddrages i indsatsernes udvikling. Indsatserne bygger på dokumenteret viden og effekt f.eks. i form af anbefalinger og retningslinjer fra nationale, regionale og kommunale sundhedsmyndigheder. Det betyder samtidig med at Nordfyns Kommune samarbejder med forskningsmiljøer omkring udviklingen af det kommunale sundhedsområde. Der foretages en selvstændig evaluering af sundhedspolitikken, hvor de fastsatte målsætninger vurderes på deres realiserbarhed og effekt i 2015.