Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 21. juni 2011

REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 21. juni 2011 Sag nr. Emne: bilag

Til: Regionsrådet RETTELSESVERSION: Ændringer i notat fremgår af korrekturvisning Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 54 24 Web www.regionh.dk Journal nr.: 11005328 Ref.: thdacl Dato: 31. maj 2011 Revideret: 21. juni 2011 Uddybning af forslaget om fremtidig organisering af patologisk anatomi Regionsrådet drøftede på sit møde den 22. marts 2011 administrationens forslag til fremtidig organisering af klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi og patologisk anatomi i Region Hovedstaden. Rådet udbad sig en uddybende beskrivelse af forslaget om samling af de fem eksisterende patologiafdelinger i tre afdelinger. Dette notat uddyber forslaget på grundlag af tidligere indhentet materiale samt supplerende oplysninger fra afdelingsledelser og hospitalsdirektioner. På baggrund af indkomne høringssvar til forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP2020) af 22. marts 2011 (se resumé sidst i notatet) foreslås Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital, sammenlagt med Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Nuværende organisering og drift I Region Hovedstaden er der i dag fem patologiafdelinger placeret på: Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Hillerød Hospital Herlev Hospital Derudover er der i regionen 12 speciallægepraksis (deltidspraksis), som varetager diagnostik for praksissektoren i området svarende til det tidligere Københavns Amt med undtagelse af smearundersøgelser, der er en del af screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Regionsrådet har den 22. marts 2011 vedtaget at klausulere disse til lukning, hvorved praksisbetjeningen i sin helhed overgår til hospitalsafdelingerne.

Patologiafdelingerne betjener de kliniske afdelinger på regionens hospitaler, herunder de kliniske afdelinger på de hospitaler, som i dag ikke har en selvstændig afdeling. Alle specialfunktioner i patologi varetages i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan 2010 af afdelingerne på Herlev Hospital og Rigshospitalet højt specialiserede funktioner kun på Rigshospitalet. Der findes allerede i dag et samarbejde mellem patologiafdelingerne og de kliniske afdelinger på tværs af matrikler og planområder, idet patologiafdelingerne som følge af stort volumen af konkrete undersøgelser har opnået en stor viden om disse undersøgelser. Denne specialisering skal bevares ved en samling. Der er i bilaget samlet beskrivelser og nøgletal for de enkelte afdelinger. En af de patologiafdelingernes opgaver er frysesnitsundersøgelser. Frysesnitsundersøgelser er undersøgelser på væv udtaget under en operation og anvendes med henblik på en umiddelbar histologisk (mikroskopisk) undersøgelse, som kirurgen kan få svar på, inden operationen afsluttes. Frysesnitsundersøgelser kan vejlede kirurgen i forbindelse med planlægning af den fortsatte operation og/eller efterbehandling og er dermed særligt tidskritiske. Nedenfor ses fordelingen af det totale antal frysesnitsundersøgelser på afdelinger i 2010 (se endvidere bilagstabel 3). BBH HEH HIH HVH RH Antal frysesnitsundersøgelser, 2010 290 5.681 253 43 5.454 Der er et generelt faldende behov for frysesnitsundersøgelser dog afhængigt af speciale og et generelt stigende behov for patologiske ydelser. Faldende antal frysesnitsundersøgelser skyldes en mere sikker diagnostik forud for operation, bl.a. gennem nålebiopsier. Som det fremgår, foregår de fleste operationer, hvor der er behov for frysesnitsundersøgelser allerede i dag på Rigshospitalet og Herlev Hospital. Samling af patologiafdelinger Forslaget om fremtidig organisering af patologisk anatomi indebærer patologiafdelinger på: Rigshospitalet (med udefunktion på Bispebjerg Hospital) Hvidovre Hospital Herlev Hospital (med udefunktion på Hillerød Hospital) Det er den overordnede vurdering, at en samling af patologibetjeningen i regionen fra fem til tre enheder med tilhørende udefunktioner vil medføre såvel Side 2

øgede muligheder for faglig sparring som en højere grad af subspecialisering og dermed en øget kvalitet i de leverede ydelser. Dertil kommer at patologerne indenfor et givet specialeområde vil få mulighed for at arbejde med et bredere fagligt spektrum med faglig opkvalificering indenfor området til følge. Der er en udvikling i gang med automatisering af et stigende antal arbejdsgange indenfor specialet, hvilket i kraft af investeringerne forbundet hermed vurderes at medføre øgede muligheder for stordriftsfordele i forhold til tidligere. En nærmere analyse heraf samt af eventuelle investeringsbehov er ikke omfattet af dette arbejde. Gennemgangen af specialet og dets organisering har endvidere synliggjort, at der på afdelingerne er ledig kapacitet på forskellige områder, som med fordel kan optimeres ved en samling af funktionerne. Det er ved tidligere undersøgelser vist, at de dominerende brugerkrav til den patologibetjeningen på den ene side er specialiserede patologer og på den anden side kendskab til patologen (tæt dialog og personlig kontakt). Klinikerne vurderede det vigtigst, at patologen er specialiseret indenfor klinikernes speciale, og det viste sig således vigtigere at have specialiserede patologer end at have patologer tilstede på matriklen. I forbindelse med sammenlægninger bør fordelingen af prøver mellem patologiafdelingerne i regionen analyseres med henblik på optimering. Overordnet skal patologien organiseres i forhold til betjening af kliniske specialer frem for planområder. Som eksempel foretages i dag stort set alle de patologiske undersøgelser i regionen indenfor lungemedicin på Bispebjerg Hospital. Ca. halvdelen stammer fra Gentofte Hospital, og al kirurgisk behandling af lungekræft foregår på Rigshospitalet. En placering af de patologiske undersøgelser indenfor lungemedicin ville således naturligt ligge på Rigshospitalet. Man kunne ligeledes forestille sig en servicering af Bispebjerg Hospital med frysesnitsundersøgelser fra Rigshospitalet. Bispebjerg Hospital udførte i 2010 omkring halvdelen af de patologiske undersøgelser for regionens dermatologiske afdelinger og dermatologiske speciallægepraksis (52% hhv. 48%). Rigshospitalet udfører i dag ikke patologisk/cytologiske undersøgelser af dermatologiske prøver og betjener ikke praksissektoren. Dette faglige funktionsområde kunne i forbindelse med den foreslåede sammenlægning mere naturligt samles på Herlev Hospital. Under alle omstændigheder er det vigtigt at sikre den tilstedeværende ekspertise indenfor det dermatologiske område, som man kun råder over få steder i landet i et tæt samarbejde mellem dermatologer og patologer. Patologiafdelingen, Herlev Hospital, varetager sammenlignet med patologiafdelingen, Hillerød Hospital, når man ser bort fra praksissektoren, såvel et større spektrum af kliniske specialer som større volumen for de enkelte kliniske specialer. Sammenlægning af de to afdelinger med placering af den samlede afde- Slettet: Patologiafdelingen, Hillerød Hospital er regionens mindste. Den varetager ca. 21% af volumen fra praksissektoren, men skiller sig på baggrund af en overordnet betragtning i øvrigt ikke ud i forhold til regionens øvrige patologiske afdelinger. Side 3

ling på Herlev Hospital giver mulighed for en mere specialiseret servicering af de kliniske afdelinger på Hillerød Hospital og et større fagfællesskab blandt patologerne på de enkelte specialområder begge dele medførende en øget kvalitet i diagnostik og i sidste ende patientbehandlingen. Opgørelse af besparelsespotentiale Til vurdering af besparelsespotentialet ved sammenlægning af afdelingerne er der taget udgangspunkt i de rationaliseringsprincipper, der anvendes ved samling af funktioner i forbindelse med implementering af hospitalsplanen mv. Rationaliseringsprincipperne bygger på følgende forudsætninger: At der kan ske en reduktion i antallet af afdelingsledelser ved samling af funktioner på færre enheder At der ved sammenlægning af funktioner og ændringer i akutforpligtigelserne vil kunne ske en reduktion i antallet af vagtlag At der kan opnås generelle stordriftsfordele ved større behandlingsvolumen, herunder afledt af optimering af arbejdsgange og vagttilrettelæggelse for plejepersonaleområdet og lægeområdet i dagtid samt en forventning om mere optimal produktionssammensætning, herunder: - Stordriftsfordel på 10 % af afgivne afdelingers lønsummer, ekskl. lægeområdet - Stordriftsfordel på 10 % af afgivne afdelingers lægelønsummer i dagtid - Stordriftsfordel på 10 % af afgivende specialers træk på tværgående parakliniske og administrative funktioner (indgår ikke i beregningerne). Der er ikke forudsat rationaliseringsgevinster på øvrige driftsudgifter. Det samlede besparelsespotentiale for sammenlægning af patologiafdelingerne på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet med placering af den samlede afdeling på Rigshospitalet opgøres således som angivet nedenfor: Side 4

Tabel 1: Sammenlægning af afdelinger med placering på Rigshopitalet *) SDW R2010 = Silkeborg Datawarehus, Regnskab 2010 Skønsmæssigt har laboratorierne på Patologiafdelingen, Rigshospitalet, for så vidt angår apparatur og lokaler en ikke udnyttet kapacitet i dagarbejdstid på ca. 30% af nuværende. I det beregnede besparelsespotentiale er der ikke taget højde for eventuelle merudgifter til udvidelse af kapaciteten. Besparelsespotentialet ved stordriftsfordele kan afhænge af omfanget af udefunktioner. Det samlede besparelsespotentiale for sammenlægning af patologiafdelingerne på Herlev Hospital og Hillerød Hospital med placering af den samlede afdeling på Herlev Hospital opgøres som angivet nedenfor: Tabel 2: Sammenlægning af afdelinger med placering på Herlev Hospital 1) Rigshospitalet har vagtordning i forbindelse med transplantationsbiopsier. I det beregnede besparelsespotentiale er der ikke taget højde for eventuelle merudgifter til arealudvidelse på Herlev Hospital. Forslag om etablering af udefunktioner Med erfaring fra tidligere sammenlægninger bør en patologisk udefunktion defineres som ansvar for patologiservice. Et sådant ansvar er ikke afhængigt af fysisk tilstedeværelse. Som eksempel har Patologiafdelingen, Herlev Hospital, ansvar for patologiservice på Gentofte Hospital, ligesom Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital har ansvar for patologiservice på Glostrup Hospital og Amager Hospital. Side 5

For hospitaler, hvor der ikke er en patologiafdeling/-afsnit på hospitalet, er der to områder, hvor patologiservice skal beskrives nærmere i det følgende: Frysesnitsundersøgelser under operationer Multidisciplinære team. I henhold til såvel Hospitalsplan 2007 som HOPP2020 er de fleste operationstyper, hvor der er behov for frysesnitsundersøgelser under operationer samlet på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Der vil således være meget få frysesnitsundersøgelser fra Bispebjerg Hospital og Hillerød Hospital. Disse kunne mest hensigtsmæssigt køres i taxa. Etablering af satellit for frysesnitsundersøgelser vurderes af hensyn til den faglige kvalitet og det lille volumen ikke at være en hensigtsmæssig løsning. Vedrørende multidisciplinære teams foregår kontakten mellem lægerne på patologiafdelingerne og lægerne på de kliniske afdelinger allerede nu hovedsaglig pr. telefon. Løsning på problemet med deltagelse i klinisk/patologiske konferencer skal dog beskrives. En mulighed er at etablere videokonferencer. For at få det fulde udbytte af sammenlægningerne kvalitets-, udviklings- og ressourcemæssigt er en sammenlægning af funktioner nødvendig, således at patologiafdelingerne samles på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital. Dette kunne foregå i to faser: En organisatorisk sammenlægning, flytning af undersøgelserne fra de privat praktiserende patologer til hospitalsregi samt en ændret opgavefordeling En sammenlægning af laboratoriefaciliteterne i takt med at pladsforholdene på modtagehospitalerne tillader det. Herefter ydes fortsat patologiservice på Hillerød Hospital og Bispebjerg Hospital i form af patologisk udefunktion. Den endelige organisering af udefunktionen fastlægges af akuthospitalet. Resumé af høringssvar til HOPP2020 vedr. patologisk anatomi Nedenfor resumeres de indkomne høringssvar til forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP2020) af 22. marts 2011, som vedrører den fremtidige organisering af patologisk anatomi og cytologi. SFR Patologisk anatomi og cytologi: Påpeger både fordele og ulemper ved at reducere antallet af afdelinger i regionen fra fem til tre, og tre afdelinger anses ikke nødvendigvis for optimalt. Rådet kan overordnet støtte anbefalingen om færre patologiafdelinger i Region Side 6

Hovedstaden, idet man imødeser mulighed for mere bæredygtig subspecialisering og automatisering. Antallet af afdelinger må dog afspejle den endelige fordeling af de kliniske afdelinger på regionens hospitaler. Rådet mener, at der kan være en kvalitetsmæssig gevinst ved at flytte speciallægepraksis for patologi ind i hospitalsregi, idet man herved kan tilgodese det tiltagende behov for subspecialisering. Dette kan ske forholdsvist hurtigt. Rådet anbefaler, at fordelingen af såvel hospitalsprøver som praksisprøver mellem patologiafdelingerne skal beskrives nærmere. Hillerød Hospital og Bispebjerg Hospital (Virksomheds MED-udvalgene, direktioner og afdelinger): Ønsker som udgangspunkt den lokale patologiafdeling bevaret. Der henvises til en tidligere undersøgelse foretaget af H:S i 2004, som viste at der ikke er besparelser at hente ved sammenlægning af patologiafdelinger, og en kvalitetsforbedring og øget specialisering er vanskelig at få øje på. Der udtrykkes frygt for, at hele logistikken omkring håndteringen af de mange cancerpakkeprøver vil blive vanskeliggjort. Patologiafdelingen og Kirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, påpeger, at den naturlige faglige samarbejdspartner omkring patientforløb er Rigshospitalet. Virksomheds MED-udvalgene fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler: Finder, at HOPP2020 skaber stor bekymring for, at Region Hovedstaden er på vej til at udvikle A- og B-områdehospitaler, da den foreslåede specialefordeling herunder specialfunktioner og tværgående specialer synes at være meget ujævn. Finder ligesom SFR grund til at overveje, om maksimalt to patologiafdelinger i regionen vil være fagligt tilstrækkeligt. Danske Bioanalytikere i Hovedstaden: Finder det vigtigt at bibeholde patologisk funktion på alle akuthospitaler af hensyn til de diagnostiske muligheder og anbefaler, at laboratoriefunktionerne opretholdes som udefunktion, hvilket også sikrer bevarelse af uddannelsespladser. SFR Dermatologi og Allergologi: Argumenterer for, at det er vigtig at have et tæt samarbejde med patologerne et samarbejde der vanskeliggøres af en flytning af patologien væk fra BBH. Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS): Opponerer imod lukning af speciallægepraksis indenfor patologi og overførsel af prøver fra praksissektoren til hospitalsafdelinger begrundet først og fremmest i bekymring for, at hospitalerne vil nedprioritere prøver fra praksissektoren og et løst og forkert økonomisk beslutningsgrundlag. FAPS anbefaler, at der udarbejdes ensartede servicemål og kvalitetskrav for hospitalernes betje- Side 7

ning af hospitalsafdelinger og praksissektor inden stillingtagen til nedlæggelse af speciallægepraksis i patologi. Dette er i tråd med svar fra flere praktiserende speciallæger, privathospitaler og private patologiservice. Side 8

Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød BILAG RETTELSESVERSION: Ændringer fremgår af korrekturvisningen Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 54 24 Web www.regionh.dk Journal nr.: 11005328 Ref.: thdacl Dato: 6. juni 2011 Revideret: 21. juni 2011 Bilag til Uddybning af forslaget om fremtidig organisering af patologisk anatomi Beskrivelser af afdelingerne Patologiafdelingen, Rigshospitalet, udfører regions- og højt specialiserede funktioner indenfor det patologiske speciale og servicerer kliniske specialer, som med få undtagelser ligeledes varetager regions- og højt specialiserede funktioner. Der vurderes ikke at være realistiske muligheder for udvidelse af laboratorier på afdelingen. Skønsmæssigt har laboratoriernes apparatur og lokaler en ikke udnyttet kapacitet i dagarbejdstid på ca. 30% af nuværende. Der er således mulighed for fortsat udvikling af service overfor Rigshospitalet i henhold til HOPP2020 og af eksterne rekvirenter: Grønland, Færøerne, Skåne. Patologiafdelingen, Bispebjerg Hospital, har et relativt stort volumen af prøver fra lungemedicin (BBH og GEH) og dermatologi (BBH). Lungecancerudredning (regionsfunktion) i regionen foregår helt overvejende og ligeligt fordelt på de lungemedicinske afdelinger på henholdsvis Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital. Patologiafdelingen har i kraft af det store volumen af dermatologiske prøver opbygget stor ekspertise inden dette særlige område, som det er vigtigt at tage hensyn til i forbindelse med en fusion. Arbejdsbelastningen fra det gastroenterologiske område udgør en forholdsvis lille andel af den samlede regionale, og i 2010 blev der udført 39 frysesnitsundersøgelser for den mavetarmkirurgiske afdeling (gastrokirurgi), som blandt andet varetager behandling af tyk- og endetarmskræft (hovedfunktion). Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, har et relativt stort volumen af prøver fra gastroenterologi (HVH) og gynækologi/obstetrik (HVH). Afdelingen er landets største afdeling for livmoderhalskræftscreening og analyserede i 2010 66.300 celleprøver svarende til 47% af prøverne fra Region Hovedstaden. Derudover er afdelingen regionens største med hensyn til varetagelse af prøver fra praksissektoren ca. 2/3 af afdelingens produktion hidrører herfra. Slettet: 2008 Slettet: 61.000 Slettet: 40%

Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital har i 2010 gennemgået en større renovering og modernisering af lokaler og har aktuelt et område på ca. 160 m 2, som ikke benyttes. Det vil dog kræve en mindre investering at gøre det anvendeligt til blivende laboratorieområde. Der vil samtidig kunne tilvejebringes yderligere arealer i patologiområdet på ca. 500 m 2 ved at flytte kontorfaciliteter og nedlægge en af to sektionsstuer. Hvidovre Hospitals patologiafdeling betjener Glostrup Hospital og Amager Hospital med celle- og vævsdiagnostik samt obduktioner. Patologibetjeningen er traditionelt foregået ved telefonkontakt i forbindelse med frysesnitsundersøgelser og særlig diagnostik samt tilbud om konferencer efter aftale. Det er vurderingen, at de kliniske krav derved er blevet opfyldt, idet der dog er et udtrykt ønske om at lægge fx afholdelsen af fælles konferencer i fastere rammer. Patologiafdelingen, Hillerød Hospital, har et relativt stort volumen af prøver fra gastroenterologi (HIH, FRS og HEL) og gynækologi/obstetrik (HIH). De urologiske prøver er fra den 1. april 2011 overført til HEH. Afdelingen udfører svarende til 21% af volumen fra praksissektoren i regionen. Patologiafdelingen, Herlev Hospital, servicerer med relativt store volumener de lokale afdelinger indenfor gastroenterologi, gynækologi/obstetrik og urologi. Dertil kommer et stort antal prøver fra mammakirurgi, plastikkirurgi og hæmatologi. Patologiafdelingen, Herlev Hospital har ledig kapacitet på apparatur. Det gælder især inden for de molekylærpatologi, men også inden for automatiseret cytologiscreening. Optimal udnyttelse af apparaturet til cytologiscreening vurderes at være ved et volumen på ca. 60.000 prøver om året ca. 20.000 flere end der aktuelt udføres på afdelingen. Der er mulighed for byggeri af to kvadrater hver á 200 m 2 i nærheden af afdelingen. Herved kunne en fase 1 af sammenlægningen med udvidelse hovedsageligt af kontorer realiseres, mens en samlet fysisk sammenlægning af de to afdelinger på Herlev Hospital kræver en betydelig arealudvidelse (skønsmæssigt ca. 1.100 m 2 netto). Side 2

Tabel 1. Samarbejdsrelationer og nøgletal for de enkelte patologiafdelinger 2010 BBH HEH HIH HVH RH Funktioner i henhold til hospitalsog specialeplaner HF HF, RF HF HF HF, RF, HSF Kliniske afdelinger Kliniske afdelinger med afdelingsledelse på BBH, FRH (urologi), BOH og GEH (lungemedicin) Kliniske afdelinger med afdelingsledelse på GEH (minus lungemedicin) og HEH Kliniske afdelinger med afdelingsledelse på HIH, FRSH og HELH Kliniske afdelinger med afdelingsledelse på HVH, AMH (ekskl. urologi) og GLO (ekskl. neurologi) Klinikker med ledelse på RH. For RF og HSF afdelinger i RegH, øvrige Danmark og i Skåne Arbejdsbelastning i point 1.931.104 7.377.856 2.018.243 1.767.469 8.201.895 Praksissektor Dermatologipraksis svarende Celleprøver fra livmoderhalsen Almen- og speciallægepraksis Almen- og speciallægepraksis Betjener ikke praksissektoren til tidl. H:S fra almen- og speciallægepraksis svarende til det tidl. Københavns Amt svarende til tidl. Frederiksborg Amt fra tidl. H:S (ekskl. dermatologi) Antal rekvisitioner 1 11.813 Ikke oplyst 25.329 18.745 0 Arbejdsbelastning i point 1.321.656 561.885 2.834.706 3.021.849 0 Samlet arbejdsbelastning i point 2 3.462.811 7.984.885 5.007.513 4.792.857 8.960.424 Forbrugte årsværk 36,6 101,4 53,3 51,8 91,6 Areal, m 2 1000 2100 2070 1900 Ikke angivet Ledig kapacitet på apparatur Mindre grad Se tekst Mulighed for udvidelse, m 2 50% på visse undersøgelser Udnyttes næsten fuldt ud Se tekst Udnyttelsesgrad kan øges 400 Ikke angivet 660 Ingen 1 Arbejdsbelastning opgøres ikke i Patologidatabanken. Kilde: Statusrapport på patologibetjening af praksissektoren i Region Hovedstaden udgivet april 2010, tabel 10 og 11. 2 Se tabel 2 Side 3

Tabel 2. Arbejdsbelastning i point 1 for patologiafdelingerne fordelt på udvalgte kliniske specialer, praksissektoren og Bornholm 2010 Kliniske specialer BBH HEH HIH HVH RH Dermatologi 278.101 (53%) 247.088 (47%) 1.857 Endokrinologi-kirurgi Mammakirurgi 996.221 326 Plastikkirurgi 675.063 100 1.534.797 Gastrokirurgi 371.131 + 648.629 + 435.043 Gastromedicin 46.247 (11%) 985.082 (27%) 657.526 (18%) 225.764 (24%) 49.174 Gynækologi 892.410 + 654.556 Obstetrik 10.264 (39%) 278.635 (12%) 370.536 (16%) 92.452 Hæmatologi 2 583.357 2 2 Lungemedicin 548.721 (77%) 118.036 3 15.401 29.465 Medicin (overafd.) 142.860 877.243 Onkologi 3.837 307.252 25.283 10.147 167.547 Thoraxkirurgi 14.985 4 495.925 Urologi 407.490 903.245 (32%) 544.010 5 (19%) 15 977.129 Øre-næse-hals 283.337 6 117.975 563.390 Praksis 7 Almen Praksis 25.174 Ikke oplyst 616.617 971.391 Speciallægepraksis undt. gynækologi og dermatologi Ikke oplyst 800.851 410.359 Speciallægepraksis gynækologi Ikke oplyst 622.786 1.270.824 Speciallægepraksis dermatologi 1.296.482 (48%) 219.742 (8%) 794.452 (30%) 369.275 (14%) 1.321.656 561.885 2.834.706 3.021.849 Praksis i alt (10%) (4%) (21%) (23%) Slettet: 882.376 (7%) Bornholm (hospital og praksis) 210.051 Ikke oplyst 42.172 87 Øvrige 275.577 1.406.660 348.945 484.082 3.113.168 Total point 3.462.811 7.984.885 5.007.513 4.792.857 8.960.424 1 Alle patologiafdelinger i landet registrerer deres produktion efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer i henhold til publikationen "Fællesindhold for basisregistreringer af patoanatomiske undersøgelser", 2002, og data indberettes til Patologidatabanken. Hvert materiale og arbejdsprocedurer, som indberettes, tillægges et antal point, ligeledes efter de samme principper i hele landet. Procentangivelser udtrykker den andel af den samlede arbejdsbelastning i regionen inden for det givne kliniske hospitalsspeciale / praksis, som udføres i den givne patologiafdeling. 2 Hæmatologi er indeholdt i tallene for de øvrige medicinske afdelinger. 3 Overflyttet til BBH 1. maj 2010. 4 Overflyttes til RH 1. juni 2011. 5 Overflyttes til HEH 1. april 2011. 6 Overflyttes til RH 1. april 2011. 7 For praksissektoren varetager også privat praktiserende patologiske speciallægepraksis opgaver svarende til 5.219.455 point (omregnet fra antal rekvisitioner). Grå felter: Prøver registreres ofte under stamafdelinger. Side 4

Tabel 3. Antal vævsblokke med frysesnitsundersøgelse for patologiafdelingerne fordelt på udvalgte kliniske specialer 2010 BBH HEH HIH HVH RH Gastrokirurgi 39 57 22 566 Gastromedicin 588 Gynækologi 432 178 21 553 Mammakirurgi 2686 Plastikkirurgi 1310 2485 Ortopædkirurgi 131 79 55 Thoraxkirurgi 2 824 Urologi 33 413 6 246 Øjne 53 3 Øre-næse-hals 146 9 448 Øvrige 34 25 277 Total 290 5681 253 43 5454 Side 5