1 MILJØBERETNING 2011
2 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S MEDLEMSKOMMUNER Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Herlev Hvidovre København Lyngby-Taarbæk Rødovre BESTYRELSE Formand Ayfer Baykal København Næstformand Nils-Ole Heggland Frederiksberg Medlemmer pr. 1.oktober 2011 Lisbeth Winther Gentofte Trine Henriksen Gladsaxe Lis Lykke Petersen Herlev Anders Wolf Andresen Hvidovre René Rud Mikkelsen København Jakob Næsager København Kim Emil Nielsen København Henrik Svendsen København Flemming Steen Munch København Rikke Fog-Møller København Christina Stenberg Lillie Lyngby-Taarbæk Bente Hyldeborg Rødovre Medarbejderrepræsentant Levi Madsen Lynettefællesskabet EMBEDSMANDSUDVALG Formand Torben Knudsen Lynettefællesskabet Medlemmer pr. 1. marts 2012 Mikael Koopmann Frederiksberg Carsten Nystrup Nordvand Arne Kristensen Nordvand Tony Christensen Herlev Anders Thanning Hvidovre Lykke Leonardsen København Pia Jensen København Svend K. Hansen København N. J. Drisdal Hansen Lyngby-Taarbæk Johanne Bruun Rødovre Direktør Adresse Torben Knudsen Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 250 DK-1432 København K Telefon: 32 57 32 32 Telefax: 32 54 31 22 www.lyn-is.dk info@lyn-is.dk
3 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Indhold Basisoplysninger 4 Ledelsens redegørelse 5 Lynettefællesskabets væsentligste 5 ressource- og miljømæssige forhold Valgte miljøoplysninger 7 Miljøpolitik 8 Leverandører og miljø 8 Medarbejdere og miljø 8 Overholdelse af vilkår og resumé af egenkontrol 8 Miljømål og miljøteknologiske forbedringer 11 Bilag Appendix 1: Miljødata 2011 og 5 års oversigt. 13
4 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Basisoplysninger ADRESSE Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 250, DK-1432 København K Tlf.: 3257 3232, fax.: 3254 3122 www.lyn-is.dk, info@lyn-is.dk CVR-NUMMER: 16-65-62-40 P-NUMMER (Lynetten): 1.003.254.957 P-NUMMER (Damhusåen): 1.010.548.930 TILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Roskilde Slamforbrændingsanlæg Renseanlæg Lynetten, Askedepot for Renseanlæg Lynetten. Naturstyrelsen Roskilde Udledning af renset spildevand Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Center for Miljø København Spildevandsbehandling fra røggasrensningen frem til maj 2011. Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald. Udlastning af slam Renseanlæg Damhusåen. Affaldshåndtering. BRANCHEBETEGNELSE 90 01 00: Opsamling og behandling af spildevand. Listepunkter K 107: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. K 105: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) K 212: Håndtering af ikke farligt affald i mængder større end 30 tons pr. dag. Hovedaktivitet Rensning af spildevand. Recipient Øresund modtager biologisk renset spildevand og mekanisk renset spildevand fra renseanlæggene. Væsentlige biaktiviteter Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Miljøgodkendelse af Renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, 23. december 2005. Miljøgodkendelse af nyt slamforbrændings- og biogasmotoranlæg, Lynettefælles-skabet I/S, 3. september 2010. Revurdering af miljøgodkendelse, Askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 2009. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april 1996. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april 1996. Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på Renseanlæg Damhusåen, 12. august 1992. Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Renseanlæg Damhusåen, 24. november 2005. Miljøgodkendelse af anlæg til udlastning af afvandet slam på Renseanlæg Damhusåen, juli 2011.
RL MILJØBERETNING 2011 5 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Ledelsens redegørelse Lynettefællesskabets væsentligste ressource- og miljømæssige forhold Spildevandet fra Lynettefællesskabets opland består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder, regnvand opsamlet fra veje og tagflader og vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Spildevandet indeholder partikler i form af organisk og uorganisk stof samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.fl. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Øresund begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning til fiskedød. Udledningen af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til Øresund reduceres også ved renseprocessen, da en væsentlig del af disse fjernes fra spildevandet med slammet eller nedbrydes. Ved renseprocessen dannes slam, som efter afvanding på rense anlæggene tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et el-filter, en basisk skrubber samt et posefilter udledes fra en 40 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som efterfølgende deponeres på eksternt depot. I 2011 er en del af det afvandede slam kørt til ekstern behandling (kompostering) i forbindelse med skift fra gammelt ovnanlæg til nyt. En stor andel af asken fra forbrændingsprocessen bliver genbrugt i produktionen af isoleringsmateriale hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område. Flowdiagram for Renseanlæg Lynetten Ovn og kedel El-filter Posefilter Scrubber og røggaskondensator AFKAST Skorsten
RD MILJØBERETNING 2011 6 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Flowdiagrammer for Renseanlæg Damhusåen Til forbrænding Tilsætning af jernsalt og organinsk stof Tilsætning af jernsalt Gasmotor På Renseanlæg Lynetten forbruges el og varme (sidstnævnte især fra egen produktion). Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges biogas. I tilfælde af, at biogas er begrænset, bruges fyringsolie. Hedtvand produceres i kedlen ved forbrænding af biogas på Renseanlæg Lynettens gas-/oliekedler og anvendes som varmekilde til tørring af det afvandede slam før forbrænding og varmeproduktion. Desuden produceres varme i et kondensationstrin i røggasrensningen. På Renseanlæg Damhusåen forbruges el og varme. En del af denne energi produceres på anlæggets gasmotor. Det afvandede slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres på lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. Der modtages også mindre mængder slam fra andre renseanlæg. Renseanlæggene kan have en lugtemmission, som påvirker nærmiljøet, selvom kritiske dele af anlæggene er overdækket. På Renseanlæg Lynetten forbrændes en del af ventilationsluften i forbrændingsovnen eller renses i biofiltrer. På Renseanlæg Damhusåen renses ventilationsluften fra riste og sandfang i en bioskrubber og i et aktivt kulfilter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset spildevand. Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som genbruges hos en ekstern modtager. Ristestof køres til ekstern forbrænding hos Amagerforbrænding. Fedt udrådnes med slammet i rådnetankene. Lynettefællesskabet har ingen udledninger til jord.
7 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Valgte miljøoplysninger Lynettefællesskabet I/S har for 2011 valgt at medtage følgende oplysninger i miljøberetningen (Appendix 1): Mængden af renset og aflastet spildevand til Øresund og spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor baseret på en kombination af kontrolprøver og driftsprøver. Mængden af flydende affald Renseanlæg Lynetten modtager fra sugevogne og mængden af modtaget eksternt organisk stof til forbedring af næringssaltfjernelsen på Renseanlæg Damhusåen. Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen. Mængden af røggas udledt via skorsten og mængden af diverse indholdsstoffer i røggassen fra slamforbrændingen. Antal driftstimer via nødskorsten og røggasvasker. Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie. Energiproduktion i form af el fra biogas og produktion af varme til eget brug og til fjernvarmenettet. Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen. Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand og diverse hjælpestoffer til behandlingen af spildevand, slam og røggas. Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport. Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen, mængden af røggasaffald kørt til specialdepot, og mængden af ristestof afhændet til forbrænding på Amagerforbrændingen. Mængden af øvrigt affald produceret (afhentet) på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, dog ikke opgjort som 5-års-oversigter, da dette set i forhold til vores øvrige miljøpåvirkninger er vurderet som værende af mindre betydning. Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand samt i det afvandede slam, røggas og aske fra slambehandlingen.
8 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Miljøpolitik Lynettefællesskabet vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. For at arbejde mod det mål har Lynettefællesskabet formuleret sin miljøpolitik: Lynettefællesskabet er til enhver tid forpligtet til at overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser. Forbedringer ud over de gældende krav skal ske ud fra en samlet vurdering af, hvad der er bedst for miljøet. Lynettefællesskabet vil åbent samarbejde med myndighederne og vores interessenter om miljøspørgsmål herunder om at nedsætte mængden af miljøbelastende stoffer som tilføres spildevandet og udledes fra renseanlæggene. Lynettefællesskabet vil udvikle sin viden gennem samarbejde med viden- og forskningsinstitutioner og med deltagelse i udviklingsorienterede samarbejdsprojekter sammen med private og offentlige deltagere. Lynettefællesskabet vil medvirke til at informere omverdenen om resultater af undersøgelser og udviklingsprojekter samt generelt informere om vandets kredsløb og betydning som ressource. Lynettefællesskabet vil løbende revurdere sin miljøpolitik for derigennem at sikre en fortsat forbedring af miljøindsatsen. Leverandører og miljø Lynettefællesskabet stiller i sin indkøbspolitik følgende krav til miljøhensyn: Lynettefællesskabet vil gennem miljørigtige indkøb gøre en aktiv indsats for at mindske virksomhedens miljøbelastning. Ved valg af leverandører skal der lægges vægt på, at leverandørerne har en intern miljøpolitik for virksomheden. De må gerne være certificeret efter EMAS eller ISO 14001. Endvidere bør der vælges produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger. Der sker en løbende udskiftning af stoffer og materialer, der anvendes i driften af renseanlæggene, således at miljø- og arbejdsmiljøbelastningen nedsættes. Dette sker ved brug af positivlister og miljømærkede produkter, især inden for rengøringsmidler og brændstoffer. Medarbejdere og miljø Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere i Lynettefællesskabet naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen registreres løbende ved målinger og driftsanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab og forskellige benchmarkinger, vi har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere forskellige niveauer i organisationen. Overholdelse af vilkår og resume af egenkontrol Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april 1996 Status over overholdelse af kravværdier og driften i 2011: Kontrolværdi Kravværdi Spildevandsafgift BOD mg/l 2,5 15 2,6 COD mg/l 33 75 - N mg/l 4,1 8 6,0 P mg/l 0,8 1,5 1,1 Kontrolværdien er beregnet på basis af DS 2399 og 24 afløbsprøver. Kolonnen spildevandsafgift er beregnet på basis af samtlige afløbsprøver (110) og middelkoncentrationen i afløb mht. vandmængden. Alle koncentrationer er fratrukket evt. bidrag fra aflastninger. Det fremgår af tabellen, at kravværdierne har været overholdt med god margen. Aflastningsmængden udgjorde 2.312.960 m 3 med nedbørskorrektion (krav <2.500.000 m3). Nedbørskorrektionen udgør en faktor på 0,87 pga. mere nedbør end på et normalår. Den biologiske vandbehandling har i længere perioder ikke kunne behandle 23.000 m 3 /time primært pga. for høj slamkoncentration i luftningstankene. Der har ikke været tilsyn på renseanlægget i 2011 fra Naturstyrelsen (tidligere Miljøstyrelsen). Der har været afholdt en møderække med Center for Park og Natur i København vedrørende renseanlæggenes kapacitet og planlagte projekter med betydning for denne ifm. Københavns Kommunes spildevandsplan for 2012-2016. Center for Park og Natur er den myndighed, som forvalter anlæggets udledningstilladelse. I forbindelse med ovennævnte er anlæggenes dimensionerede kapacitet ved at blive kontrolleret af Krüger. Der er ikke registeret klager i forbindelse med driften af anlægget.
9 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april 1996 Status over overholdelse af kravværdier og driften i 2011: Kontrolværdi Kravværdi Spildevandsafgift BOD mg/l 2,4 15 2,7 COD mg/l 22 75 - N mg/l 5,2 8 6,7 P mg/l 0,4 1,5 0,5 Kontrolværdien er beregnet på basis af DS 2399 og 24 afløbsprøver. Kolonnen spildevandsafgift er beregnet på basis af samtlige afløbsprøver (108) og middelkoncentrationen i afløb mht. vandmængden. Aflastninger indgår ikke i målingerne. Det ses af ovenstående tabel, at kravværdierne har været overholdt med en pæn margen. Aflastningsmængden udgjorde 2.312.959 m3 med nedbørskorrektion (krav < 3.000.000 m 3 ). Den biologiske vandbehandlingskapacitet har frem til medio maj været reduceret til 7500 m3/time (fra 10.000 m3/time) og igen fra oktober til december gradvist reduceret til 5000 m 3 /time. Der har ikke været tilsyn på Renseanlæg Damhusåen i 2011. Der er registreret én klage i forbindelsen med lugtgene i området primo oktober, som formentligt skyldes tågedis fra vandoverfladerne. Miljøgodkendelse af Renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, 23. december 2005 Det gamle anlæg var i drift til medio april 2011, hvor vilkårene fra denne miljøgodkendelse har været gældende. Emissionskravene for røggasrensningen blev overholdt med god margen (Appendix 1). Der blev brugt 11 timer og 17 min. af de lovlige 60 timers overskridelser af emissionskravene (A-krav). Dog er kravet til døgnmiddelværdien for støv overskredet i januar og igen i april 2011. Der er modtaget en indskærpelse om overholdelse af døgnmiddelværdi for støv. Desuden er der registreret 2 overskridelser af døgnmiddelværdien for CO, hvoraf den ene ikke skal tælles med pga. for få driftstimer. Vi har ikke kunne overholde A- kravene med 100 %, men har overholdt B-kravene i mere end 97 % af tiden. Af de 11 timer og 17 min overskridelse af A-kravene var de 47 min. drift på nødskorsten (høj) og 1,5 time drift på den gamle røggasvasker.
10 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S I forbindelse med en generel opstramning af pligten til indberetning af overskridelser af kravværdier har vi påbud om at indberette overskridelser af A-krav inden næste arbejdsdags ophør fra 1. april 2011 og nærmere redegøre for årsager og afhjælpning sammen med den almindelige månedsrapportering. Miljøstyrelsen Roskilde har været på tilsyn i april 2011, og bemærkede i tilsynsnotatet, at havariet af rådnetank B den 21. marts 2011 (omrører), som gav anledning til udslip af biogas til omgivelserne (4400 m 3 ) efter deres opfattelse skyldes mangelfuld vedligeholdelse. Der er ikke registreret klager over anlægget. Miljøgodkendelse af nyt slamforbrændings- og biogasmotoranlæg, Lynettefællesskabet I/S, 3. september 2010 Anlægget blev taget i brug i maj 2011 og formelt set gælder den nye godkendelse fra det tidspunkt. Det blev aftalt med Miljøstyrelsen Roskilde, at taxameteret for overskridelse af emissionskravene blev nulstillet pr. 30. juni, hvor testperioden for anlægget også startede. Det har været i alt 11,5 timer (max. 60 timer) med overskridelse af emissionskravene (A-krav). Tre gange har døgnmiddelværdien og stopkravværdien for SO 2 været overskredet (1 gang for NH3). Stopkravværdien har været overskredet 1 gang for CH4. Generelt overholder det nye anlæg de gældende emissionskrav med god margin både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation (B- krav overholdt). Sidstnævnte har ikke kunne kalibreres, pga. for lave emissioner i den rensede røggas og kører derfor med standard fabriksindstilling. Det har endnu ikke været muligt at vurdere om kondensatet kan overholde de vejledende krav til industrispildevand (bl.a. tungmetaller) således, at det fortsat kan ledes direkte til renseanlægget uden forudgående rensning. Miljøstyrelsen Roskilde og Center for Miljø og Industri har været på tilsyn i september 2011 og der var ros til forbrændingsanlægget. Der har været udslip af biogas to gange siden havariet af rådnetank B: den 21. oktober med ca. 700 m 3 og den 13. december med ca. 7000 m3. Begge gange skyldes ud- slippet tilstopning med efterfølgende lækage pga. for højt tryk via vandlås eller pakning ved luge til svømmeslam. En redegørelse for at reducere udslip af biogas er under udarbejdelse af Krüger og møde aftalt med myndighederne. Revurdering af miljøgodkendelse, askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 2009 Miljøstyrelsen Roskilde har været på tilsyn i marts 2011. Tilsynet gav anledning til en indskærpelse af vilkår 8 om hjælpemidler til rengøring af køretøjer og vilkår 12 om skiltning af hastighedsbegrænsning på 15 km/t var ikke overholdt. Årsrapport (2011) for askedeponiet udarbejdes af COWI. I årsrapporten for 2010 gav vandspejlsmåling i depotets lagune og i Øresund tæt på diget anledning til en del diskussion med tilsynsmyndigheden. Analyser af prøver fra boringer i dæmningen og af lagunevandet viser ret høje indhold molybdæn.
11 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Renseanlæg Damhusåen, 24. november 2005 Center for Miljø (CMI) har været på tilsyn i september 2011. CMI vil stille vilkår for analyse af miljøfremmede stoffer i brugt afisningsvæske på baggrund af de første analyseresultater. Miljøgodkendelse af anlæg til udlastning af afvandet slam på Renseanlæg Damhusåen, juli 2011 Anlægget er godkendt efter punkt K212 i listebekendtgørelsen (om håndtering af ikke farligt affald i mængder større end 30 tons pr. dag). Anlægget må ikke give gener i omgivelserne (støj og lugt). Anlægget er et lukket system og transporten foregår i dagtimerne, hvilket formentligt vil give færre gener i omgivelserne end tidligere. Miljømål og miljøteknologiske forbedringer Gennemført i 2011: Opstart, test og indkøring af den nye fluidbed ovn og tilhørende røggasrensningssystem. Anlægget blev taget i brug i maj 2011 og den 2-årige testperiode startede 1. juli 2011. Emissionskravene overholdes med god margin. STAR 2 er valgt som nyt online styringssystem på Renseanlæg Damhusåen. Målet er en reduktion i udledning af især kvælstof og en reduktion i forbruget af fældningskemikalier. Idriftsættelsen er blevet forsinket til 2012 pga. udskiftning af PLC er på anlægget. I sidste halvår af 2011 blev alt sekundærslam forafvandet og tilført rådnetankene på Renseanlæg Lynetten. Biogasproduktionen steg til 900 Nm 3 /time (ca. 15 %). Den større biogasproduktion er primært blevet anvendt til produktion af fjernvarme. Der er ikke afsat biogas til bygas i 2011. Den første del i projektet om Dokumenteret Spildevandssikkerhed (DSS) med afholdelse af en række workshops om ledelsessystemet er gennemført i 2011. Afprøvning af styringskoncepter fra projektet Intelligent Spildevandshåndtering bl.a. i projektet METSAM (MiljøEffektiv Teknologi til SAMstyring af afløbssystem og renseanlæg). Projektet er støttet af Miljøstyrelsen. Styringskonceptet er udarbejdet og forventes afprøvet i fuld skala i foråret 2012. Planer og mål for 2012: Gennemførelse af fælles workshops med Københavns Energi i projektet DSS. Uddannelse af auditører til intern audit. Certificering af systemet. Idriftsættelse af online styringssystemet STAR 2 på Rense anlæg Damhusåen. Måling af indholdsstoffer i kondensat fra røggasrensningen. Kortlægning af driftsbetingede udslip af biogas og udslip ved uheld fra slambehandlingen og planlægning af tiltag til begrænsning af udslip. Test af METSAM Opstilling af CO2 regnskab og mål for de kommende år.
12 MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Appendix 1
Miljødata for 2011 VANDBEHANDLING Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 67,3 32,3 99,6 M Onlineflowmålinger Organisk stof i spildevand COD t/år 34.000 11.806 45.806 B Flowproportionale døgnprøver BOD 1 t/år 12.815 4.523 17.338 B Flowproportionale døgnprøver Næringssalte i spildevand Fosfor t/år 453 164 617 B Flowproportionale døgnprøver Kvælstof t/år 2.894 1.133 4.027 B Flowproportionale døgnprøver Andet Flydende affald t/år 8.665 8.665 M Afvejning Propylenglycol t COD/år 158 158 M Årlig mængde leveret Udgående strømme Organisk stof i renset spildevand COD t/år 3.002 718 3.720 B Flowproportionale døgnprøver BOD t/år 836 79 915 B Flowproportionale døgnprøver Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år 81 14 95 B Flowproportionale døgnprøver Kvælstof t/år 459 207 666 B Flowproportionale døgnprøver Aflastet primært renset spildevand Mængde * (Kravoverholdelse) mio. m 3 /år 2,3 2,2 4,5 M Onlineflowmålinger Organisk stof i aflastet spildevand COD t/år 592 154 746 B Flowproportionale prøver BOD t/år 187 49 236 B Flowproportionale prøver Næringssalte i aflastet spildevand Fosfor t/år 7 4 11 B Flowproportionale prøver Kvælstof t/år 43 28 71 B Flowproportionale prøver SLAMBEHANDLING Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevandsslam Slam til forbrænding t TS/år 5.396 5.362 10.758 B Beregnet ud fra driftstimer af ovnanlæg Heraf slam modtaget fra andre anlæg t TS/år 0 0 0 B Afvejning og tørstofbestemmelser Slam til kompostering t TS/år 5.775 0 5.775 B På basis af antal containerlæs Slam til SCA (forbrænding) t TS/år 0 375 375 B På basis af antal containerlæs Interne strømme Rejektvand retur til vandbehandling Vandmængde mio. m 3 /år 1,3 1,2 2,5 M Onlineflowmålinger Udgående strømme Røggas fra forbrændingsovn Røggasmængde mio. N m 3 /år 168-168 B Onlineflowmåling Kulmonooxid t/år 0,5-0,5 B AMS kontinuert Kuldioxid t/år 26.000-26.000 B To emissionsmålinger á 2x1 time Svovldioxid kg/år 2.000-2.000 B AMS kontinuert Partikler kg/år 71-71 B AMS kontinuert Saltsyre kg/år 105-105 B AMS kontinuert Flussyre kg/år 30-30 B To emissionsmålinger á 2x1 time Kvælstofoxider kg/år 5.100-5.100 B AMS kontinuert Dioxin mg/år 0,01-0,01 B To emissionsmålinger á 2x6 timer TOC kg/år 33-33 B AMS kontinuert Nødskorsten Nødudslip timer/år 0,8-0,8 M Registrering af driftstid Udledning via røgvasker timer/år 1,5-1,5 M Registrering af driftstid *) Nedbørsnormaliserede værdier 1) Måling af BDO ved driftsanalyser (Oxitop-metode) korrigeret til DS/EN 1899-1
ENERGI Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved El MWh/år 31.282 9.835 41.117 M Aflæsning af målere Varme MWh/år 1.567 578 2.145 M Aflæsning af målere Fyringsolie m 3 /år 235 235 M Indgående strømme - egen produktion Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Varme MWh/år 33.848 5.144 38.992 M Aflæsning af målere Biogas N m 3 /år 6.695.142 1.997.333 8.692.475 M Flowmåler El fra solceller 1 MWh/år - - - Udgående strømme Salg af fjernvarme MWh/år 30.553 1.566 32.119 M Aflæsning af målere Salg af el MWh/år 3.253 3.253 M Aflæsning af målere Registrering af driftstid og gennemsnitsflow Biogas til fakkel N m 3 /år 946.468 94.150 1.040.618 B RESSOURCER Data er fastlagt ved Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Vandbehandling RL RD RL+RD M Jern(III)klorid t produkt/år 1.700 1.659 3.359 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse NaOH (50 %) t produkt/år 386 1 387 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse HCl (30 %) t produkt/år 0 0 0 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Ca(OH)2 t/produkt/år 182 182 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aluminiumsklorid t produkt/år 0 0 0 Natriumhypochlorit (15%) l produkt/år 1.245 1.245 M NaOH (28 %) l produkt/år 405 405 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Slambehandling Ammoniak opløsning (24%) t/produkt/år 4 4 M Polymerer t aktiv/år 170 62 232 M HOK aktivt koks t produkt/år 29 29 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Vand Drikkevand m 3 /år 15.469 3.952 19.421 M Aflæsning af målere Renset spildevand m 3 /år 17.180 i.m. 17.180 M Aflæsning af målere Transport Diesel l/år 36.046 M Årlig mængde leveret Benzin l/år 1.757 M Årlig indkøbt mængde Flaskegas kg/år 1.342 M Årlig mængde leveret 1) Ikke opgjort i.m. = ikke målt
AFFALD & RESTPRODUKTER Genanvendelse RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Batterier 1 kg/år i.m. i.m. i.m. M Afvejning Elektronikaffald og lyskilder kg/år 4.230 i.m. 4.230 M Afvejning Grene, blade, græs, m.m. kg/år 8.140 7.320 15.460 M Afvejning Jern & metal kg/år 6.830 i.m. 6.830 A Vægt anslået ud fra volumen Beton & ovnsten kg/år 708.120 60.300 768.420 M Afvejning d.papir/pap kg/år 5.740 i.m. 5.740 M Afvejning Kabelskrot 1 kg/år i.m. i.m. i.m. Olieaffald 1 kg/år i.m. i.m. i.m. Genanvendt plast 1 kg/år 2.660 i.m. 2.660 M Afvejning Aske kg TS/år 2.859.000 2.859.000 M Afvejning Sand kg/år 628.300 207.600 835.900 M Afvejning I alt til genanvendelse: kg/år 4.223.020 275.220 4.498.240 Forbrænding Husholdningsaffald 1 kg/år i.m. i.m. i.m. Laboratorieaffald (farligt affald) kg/år 2.067 2.067 M Afvejning Olieaffald kg/år 0 0 0 Småt brændbart kg/år 122.280 75.880 198.160 M Afvejning Ristestof kg/år 268.240 315.360 583.600 M Afvejning I alt til forbrænding: kg/år 392.587 391.240 783.827 Deponering Eget depot Aske (bund- og flyveaske) kg TS/år 1.989.870 1.989.870 M Afvejning Jord (klasse 1) kg/år Eksternt depot Røggasaffald (farligt affald) kg TS/år 49.880 49.880 M Afvejning Isoleringsmateriale kg/år 0 I alt til deponering: kg/år 2.039.750 0 2.039.750 Total affaldsproduktion kg/år 6.655.357 666.460 7.321.817 1. i.m. = ikke måtl eller afvejet i 2011
Tungmetaller Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Tungmetaller i spildevand Bly kg/år 876 250 1.126 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Cadmium kg/år 14 4 18 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kobber kg/år 3.433 1.211 4.644 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Krom kg/år 304 129 433 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år 19 5 24 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Nikkel kg/år 392 267 659 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Zink kg/år 10.991 4.273 15.264 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Interne strømme Tungmetaller i slam Bly kg/år 769 313 1.082 B Ugeblandeprøver af stikprøver Cadmium kg/år 14 6 20 B Ugeblandeprøver af stikprøver Kobber kg/år 3.871 1.530 5.401 B Ugeblandeprøver af stikprøver Krom kg/år 270 144 414 B Ugeblandeprøver af stikprøver Kviksølv kg/år 26 9 35 B Ugeblandeprøver af stikprøver Nikkel kg/år 244 185 429 B Ugeblandeprøver af stikprøver Zink kg/år 12.045 5.890 17.935 B Ugeblandeprøver af stikprøver Tungmetaller i rejektvand* Udgående strømme Tungmetaller i spildevand 1) 2) Bly kg/år 139 28 167 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Cadmium kg/år 3 2 5 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Kobber kg/år 732 105 837 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Krom kg/år 64 24 88 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år 6 5 11 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Nikkel kg/år 255 160 415 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Zink kg/år 2.900 662 3.562 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Tungmetaller i røggas 3) Arsen kg/år <0,1 - <0,1 Emissionsmåling 2x1 time Bly kg/år <0,3 - <0,3 Emissionsmåling 2x1 time Cadmium kg/år <0,1 - <0,1 Emissionsmåling 2x1 time Kobber kg/år <0,1 - <0,1 Emissionsmåling 2x1 time Krom kg/år <0,1 - <0,1 Emissionsmåling 2x1 time Kviksølv kg/år <0,1 - <0,1 Emissionsmåling 2x1 time Mangan kg/år 0,2-0,2 Emissionsmåling 2x1 time Nikkel kg/år 1,0-1,0 Emissionsmåling 2x1 time Tungmetaller i aske Bly kg/år 1.067-1.067 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Cadmium kg/år 31-31 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Kobber kg/år 3.895-3.895 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Krom kg/år 199-199 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Kviksølv kg/år 3,3-3,3 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Nikkel kg/år 284-284 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Zink kg/år 11.799-11.799 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Arsen kg/år 94-94 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Tungmetalfældningsanlæg* 1) Inkl. bidrag fra aflastet spildevand 2) Ekskl. bidrag fra aflastet spildevand 3) Målt på nyt ovnanlæg * Tungemetaller i rejektvand og fra tungmetalfældninganlæg udgår
Nøgledata for perioden 2007-2011 VANDBEHANDLING På figurerne for organisk stof, kvælstof og fosfor er vist mængderne i tilløb og afløb Organisk stof BOD korrigeret til DS/EN 1899-
SLAMBEHANDLING
ENERGI
RESSOURCER
RESTPRODUKTER
TUNGMETALLER, VANDBEHANDLING På figurerne er vist mængderne i tilløb og afløb
TUNGMETALLER, SLAMBEHANDLING På figurerne er vist mængderne i tilløb og afløb
TUNGMETALLER, RØGGASBEHANDLING På figurerne er vist mængderne i røggas og røggasaffald Arsen og mangan
13 www.lyn-is.dk MILJØBERETNING 2011 LYNETTEFÆLLESSKABET I/S Lynettefællesskabet er Danmarks største anlæg til rensning af spildevand. Hvert år renser virksomheden 80-110 mio. m 3 vand fra private husholdninger, erhverv og industri samt nedbør, hvilket svarer til forureningen fra 1,1 mio. mennesker. Alt vandet bliver renset på de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen, som Lynettefællesskabet ejer og driver. Lynettefællesskabet arbejder målrettet på at skabe de bedste miljømæssige løsninger på såvel rensningssom vandudledningsområdet i samarbejde med private og offentlige virksomheder. Desuden deltager Lynettefællesskabet aktivt i undersøgelser og projekter, der kan bidrage til at optimere processer og genanvendelse inden for spildevandssektoren, ligesom vi deltager i aktiviteter, der inddrager uddannelsesinstitutioner og befolkningsgrupper i et forsøg på at skabe større miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger. Lynettefællesskabet ejes af de otte kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre. Layout: Foto: Suzanne Fog v/ www.frydenberg.dk Suzanne Fog og Jens Kjær