Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret

Relaterede dokumenter
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

CYKELPOLITIK for første gang

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Grønne helhedsløsninger

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

DJURSLAND MOBILITET Mere end A til B

Ved parkeringspladsen på Lunavej er der for få pladser og derudover er der manglende respekt for skiltning.

Cykelpolitik

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Læseplan for emnet færdselslære

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Arkitektur og Design. Aftagergruppen for Mobilitet

Cykelstiplan Indledning

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Cykelmyggens legeplads. En platform for leg, læring og fysisk aktivitet

Teknik- og Miljøforvaltningen

FØRERLØSE BUSSER PÅ ASTRUPSTIEN I AALBORG Ø

Sankt Annæ Plads-projektet 2012

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Udvikling af kystturisme i Limfjorden

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

Fastsættelse af parkeringsdækning for biler i forslag til lokalplan for Femøren St.

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Transkript:

Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Den Nationale Cykelkonference Værket, Randers 14-15 maj 2014 Professor Ole B. Jensen

Min baggrund Bachelor i Politik & Administration, kandidat i Sociologi og PhD i Planlægning Professor i Byteori & Urban Design, AAU Medstifter og bestyrelsesmedlem af Centre for Mobilities and Urban Studies (C-MUS) Stifter og koordinator for The Research Cluster for Mobility and Tracking Technology (MoTT) Medstifter og koordinator af the C-MUS Mobilities Design Group (MDG) Task Force medlem af The Cosmobilities network Medstifter af The Pan-American Mobilities Network Forfatter af The Meaning of Moving blog på http://c-mus.aau.dk/

og jeg taler ud fra aktuel forskning 2013 2014 2012

Mere end A til B Mobilitet er interaktion, kultur, samhandling, sameksistens, socialitet. OG bevægelse fra A til B Trafikplanlægning og infrastrukturdesign er mere end kantsten og slidbaner Derfor taler vi nu om mobilitetsdesign som en bredere forståelsesramme

Mobilitetens Iscenesættelse Forestil dig, at du kører på arbejde en morgen. Uanset om du er i bil, i tog eller på cykel har du bevæget dig gennem et bymæssigt landskab, hvis planlægning og design har sat rammen for din rejse. Du har forhandlet med adskillige andre trafikanter undervejs, og din kropslige evne til at mestre infrastruktursystemer og transportmidler har været afgørende for rejsen

Iscenesættelse fra oven og fra neden En del af disse situationer har været iscenesat fra oven gennem planlægning, regulering og design og fremstår som den scene du må betræde, hvis du skal kunne optræde i hverdagens mobilitetsteater. En anden del er iscenesat fra neden af dig selv med dine konkrete valg af ruter, transportmidler samt hvordan du vælger at omgås dine medtrafikanter

Sæt (nye) ord på hverdagens mobilitet Kerneideen i mobilitetens iscenesættelse er således, at vi ved at kigge på helt konkrete trafikale situationer kan se, at disse er sat i scene fra oven såvel som fra neden, og at dette altid foregår inden for tre temaer: den fysiske omverden, de sociale interaktioner og de kropslige handlinger. Bogen Staging Mobilities skaber en begrebsverden og et ordforråd, der sætter planlæggere og forskere i stand til mere præcist at sætte fingeren på, hvad der skaber hverdagens mobilitet, og hvordan denne kan planlægges langt bedre

En model Jensen, O. B. (2013) Staging Mobilities, London: Routledge

En teatermetafor Staging betyder iscenesættelse og er en teatermetafor udviklet af sociologen Erving Goffman (fx. front stage/ back stage) Den betyder IKKE at det sociale liv ER et teater, men at vi kan forstå det SOM et teater!

Iscenesættelse fra oven Planlægning Dokumenter, procedurer og planer Design Design manualer, design koder og arkitektur Regler Regulativer, love og jura Institutioner Politik arenaer, økonomiske interesser og aktører

Iscenesættelse fra neden Social individer i interaktion Det fysiske møde på hverdagens gader Individuelle optrædener Kroppen og dens bevægelser Mobil selv-præsentation Interaktion undervejs og deres sociale dynamikker

Mobile situationer Analysemodellen sætter den konkrete trafikale situation i centrum. Eksempelvis hvordan vi kommer på arbejde på cykel til et givent sted. Vores hverdagsliv er en række mere eller mindre sammenhængende kæde af situationer, og vi oplever ikke verden delt op i akademiske discipliner eller kommunale forvaltningsgrene

Cyklister skaber mening i trafikken Når cyklister bevæger sig gennem trafikken forsøger de at sammensætte et meningsfuldt og praktisk gennemførligt hverdagsliv. Bolig-arbejdsstedsrejser, aflevering af børn i daginstitutioner, indkøb med mere bliver sat ind i en ramme, hvori cyklister afstemmer de udefra givne betingelser med egne ønsker. Hverdagscyklismen er således iscenesat fra oven gennem cykelstiplanlægning og tilgængelighedspolitikker, men også gennem den plads, der afses til konkurrerende transportformer (eksempelvis bilismen). Omvendt er den også iscenesat fra neden gennem de valg, vi træffer lige fra rute, over transportform til måden, vi vælger at køre på (giver vi plads til andre på den overfyldte cykelsti eller ser vi det som alles kamp mod alle )

Fremme af hverdagens cykeltrafik Bedre cykeltrafik kræver viden om, hvordan de mobile situationer konkret udspiller sig. Hvis vi tager den proaktive dimension ind i billedet, betyder det, at vi skal designe løsninger, der ikke bare skaber en fysisk overflade eller et byrum, men også at vi skaber sociale muligheder for samhandlinger i byrummene. Og at vi forstår, hvor centralt vores kropslige evner og begrænsninger står, når vi skal designe nye cykelløsninger.

Situationsorienteret cykelplanlægning Modellen tilsiger, at vi er konkrete og situationsorienterede i vores analyse af cyklismen. Det vil sige, at vores registreringer skal rumme mere end blot tællinger af cyklister. Man kan analytisk se på hvordan en given cykelstistrækning tager sig ud i fht. dens fysiske dimensioner (eksempelvis bredde, belægning, skiltesystem etc.), hvordan dens brugere er i social interaktion (eksempelvis familier undervejs eller venner i samtale etc.) og endeligt hvordan de mobile kroppe indgår i sammenhænge med fysiske ting og artefakter (eksempelvis fodhvilere ved lyskryds, placering af skraldespande indenfor kasteradius etc). En bedre cykelplanlægning må være situationsorienteret, konkret og også registrere disse mere kvalitative forhold

To konkurrerende ideer Hurtigt fra A til B I takt med at cyklen oftere bruges to boligarbejdsstedsrejser opstår der et segment af cyklister hvis hovedgrund til at sidde på sadlen er at komme (hurtigt) fra A til B (og som derfor på mange måder ligner de kære billister) Oplevelser Hvis mobilitet er mere end blot at komme fra A til B, så er byens cykelstisystem et underbelyst oplevelseslandskab som kan mobiliseres til at vise nye sider af byen og verden

God mobilitetsdesign Mobilitetsdesign med kvalitet skaber plads til begge ideer, fx ved at etablere ruter som kan supplere hinanden Mange ville måske tage oplevelsesruten den ene vej, og A til B ruten den anden vej Fra Kevin Lynch til Jan Gehl er der erkendelse af, at en bys trafiksystem kan mere end flytte folk. Tiden er nu kommet til at gøre noget ved det!

og hva så?? Mobilitetsdesign er bredere end trafikplanlægning og trafikteknik. Det bygger bro mellem disse tekniske spørgsmål og de kulturelle, æstetiske og byplanmæssige Mobilitetsdesign er en platform og invitation til dialog mellem fagligheder Hverdagscyklismen er for vigtig til at kunne varetages af en disciplin!

FIN!