DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

Transkript

1 DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

2 Småbørns to udviklingsarenaer: Familie Daginstitution Faktum 2006: De fleste småbørn i daginstitution. Mere end 8 timer i gennemsnit pr. dag. Nu: Fra pasningsordning udviklingsarena. Forbundne kar: Altid gensidige påvirkninger mellem FAMILIE/DAGINSTITUTION. Familiens betydning dog ikke udraderet, viser forskning. Underminering af kvaliteten af offentlig omsorg kan medføre problemer for familien. Relativt ny historisk situation: Politikere kan markant påvirke småbørns udvikling.

3 Nyeste forskning Dansk forskning?: Små, sporadiske undersøgelser. Undersøger ikke konsekvenser for børn af forskelle i daginstitutionskvalitet. Kort om NICHD-undersøgelsen: 1,300 børn fulgt fra 1 måned til skolealder i både familie og pasningsordninger uden for familien. Byer, forstæder, på landet, forskellige typer inst. Metoder: Direkte observationer; interviews; anerkendte udviklingstests vedr. børns sprog, tænkning, følelsesliv, socialitet, etc. Netværket: 30 førende forskere i børns udvikling. Kilde: NICHD Early Child Care Research Network (Eds.) (2005): Child Care and Child Development. New York/London: The Guildford Press. 474 sider.

4 Resultaterne fra dette studie tyder på, at kvalitet, kvantitet og typen af omsorg leverer klare og uafhængige bidrag til børns udvikling, og dette er måske det vigtigste videnskabelige bidrag fra dette projekt (s. 99). (Kilde: NICHD Early Child Care Research Network (2006): Child-Care Effect Sizes for the NICHD Study of Early Child Care and Youth Development. American Psychologist, February-March, s ).

5 Tid sammen: Hvad betyder normeringer for børn? Udviklingssyn præmisser Ny udviklingspsykologi: Udvikling sker sammen med andre i hverdagens rutiner i relationer. Barn-barn (symmetrisk) samvær og voksen-barn (asymmetrisk) samvær udgør to vigtige udviklingsdynamoer i daginstitutionen. Tid til samvær i begge kontekster må prioriteres højt. Antallet af voksne pr. barn er afgørende for voksnes tid med børn. Men: Er der sammenhæng mellem normeringer og børns udvikling?

6 Tid sammen? nyeste forskning NICHD-undersøgelsen: FASE I: Op til 3 år: Bedste normeringer vs. dårligste: 1. Signifikant færre adfærdsproblemer. 2. Ved 3 år: Mere skoleparate, bedre sprogforståelse og social udvikling.

7 Tid sammen? nyeste forskning NICHD-undersøgelsen: FASE II: 3-6 år: Bedste normeringer vs. dårligste: 1. Barn-voksen ratio forbundet med god/dårlig omsorgskvalitet (f.eks. personalets indlevelse, støtte, hjælp, samtale, positiv stemning). 2. Barn-voksen ratio nært forbundet med udviklingsforskelle i børns tænkning og sociale kompetencer. 3. Generelt: Jo højere normeringer desto bedre udvikling og omvendt.

8 Hold øje med fremtidens normeringer! Barn-voksen ratio som absolut minimum: 0p til 2,0 år: 3 børn:1 voksen 2,0-2,5 år: 4 børn:1 voksen 2,5-3,0 år: 5 børn:1 voksen 3-4 år: 7 børn:1 voksen 4-6 år: 8 børn: 1 voksen OBS: Voksne, der er direkte til rådighed for børn Iflg. APP og APHA (1992)

9 Hvad betyder pædagogisk uddannelse? NICHD-undersøgelsen: Pædagogisk uddannelse er positivt forbundet som en kæde : Høj omsorgskvalitet (f.eks. sensitivitet, positivt følelsesklima) Specifik læring (f.eks. hjælp til problemløsning) Børns udvikling (f.eks. bedre affektkontrol; større ordforråd; bedre hukommelse og sprogforståelse)

10 Hvad betyder daginstitutionskvalitet - f.eks. normeringer, uddannet personale, holdninger og fysiske rammer? Børn oplever mere sensitiv opmærksomhed når: De er i mindre grupper, dvs. ikke stordrift Barn-voksen ratioen er lav Uddannet personale Personalet er mindre autoritære Fysiske miljø er sikkert, udfordrende for læring

11 Røde advarselslamper - konsekvenser for børn Millionbesparelser og nedskæringer i moderne udviklingsarena. Børn og forældre: Usikker fremtid, hvad angår kvaliteten af den offentlige omsorg. Besparelsestiltag:Vil komme til at påvirke børns udvikling direkte, f.eks. ved lavere normeringer, flere ikke-udannede og omstruktureringer. Forbundne kar : Besparelsestiltag kan skabe vanskeligheder, også for omsorg og opdragelse i familien.

12 Erfaringer med politikeres og andres vidensniveau Ved politikere at de kan beslutte tiltag, som direkte kan underminere børns udvikling? Jeg mener nej! Ved administratorer, o.a. det? Jeg mener generelt nej! De tænker f.eks. i sektorer. Gennemslagskraft byg mindre på ideologi, og mere på forskning og faglige argumenter. Gennemslagskraft inddrag forældre og andre aktører, f.eks. medier, opposition. Men igen med udgangspkt. i saglig viden.

13 Vidensbasering: Et komplekst emne set med en forskers øjne Oplyst politisk grundlag (Pernille Riis): Vil politikere og offentligheden oplyses? NCHD-undersøgelsen som eksempel i interessekonflikten i Århus. Er viden og vidensformidling neutral? Hvem er eksperterne? Hvem er smagsdommerne? Forskeres angst for at miste deres neutralitet og saglighed. Forskning og dokumenteret viden: Får i fremtiden stigende betydning i medier, i organisationers interessekamp og i forvaltningers målsætninger for børnepolitikken. Vidensproduktionen: Universiteterne og den internationale forskning producerer strømmevis af viden om familier, børn/unge, daginstitutioner, skoler, etc. Skøn: 95% af denne viden er helt ukendt uden for universiteterne. Mere og mere ligger dog på nettet. Vidensformidlingen: Hvordan omsættes/formidles den ukendte kvalitetsviden til potentielle brugere? Vidensforståelsen: Kommuner, organisationer, etc. bør opbygge faglig kompetence til at forstå og omsætte kompliceret forskning. F.eks. en Ph. D.- er (Journalisten som skrækeksempel)