PAS PÅ HELE DIN KROP SUND HUD, STÆRKE LED OG MUSKLER. Nr.6/Dec 10. Hudpleje Det skal du være opmærksom på, når du køber produkter

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Nr.6/Dec 10 SUND HUD, STÆRKE LED OG MUSKLER FOKUS PÅ SUNDHED PAS PÅ HELE DIN KROP FOTO: SHUTTERSTOCK Hudpleje Det skal du være opmærksom på, når du køber produkter Gigt Undgå permanente skader med tidlig behandling

2 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET UDFORDRINGER Trods forskning i gener og organer ved vi i dag, at nøglen til et langt liv uden sygdom er fysisk aktivitet. Det kræver hverken blod eller tårer, men til gengæld masser af sved. VI ANBEFALER Bo Arleth Astmatiker og allergiker. Lev stærk(t) dø sund Hvor er kroppen fantastisk. Den kan løbe, gå, danse, elske og dase. Når den vel at mærke fungerer. En velfungerende krop betyder, at vi føler os sunde og raske. Vi kan have det sjovt med familie og venner, udrette noget for os selv, samt bidrage til arbejdsmarkedet og samfundet. Livskvalitet ligger i at kunne tage trapperne uden at puste eller få ondt nogen steder. Men kroppen er som enhver anden maskine. Den skal passes og plejes for at fungere optimalt. Den kræver fysisk aktivitet. Mange danskere har en stillesiddende hverdag, men heldigvis cykler mange på arbejde, passer eget hus og dyrker sport eller træning regelmæssigt. Tænk lige din sidste uge igennem. Fik du dine 30 min. aktivitet om dagen og to gange 20 min. med sved på panden? Var du nede og spille badminton, løbe en tur, cyklede eller var en tur med vennerne i træningscenteret? Godt gået! Eller sad du i bilen, ved middagsbordet og foran computeren og sluttede af foran fjernsynet siddende? Imponerende, at hoften stadig kan rettes ud! Lad dog ikke den dårlige samvittighed tage over. Den gør dig ikke noget godt. Husk i stedet for, at hvis du som 40-årig går i gang med at træne, vinder du med garanti 3-5 leve år og vel at mærke gode år uden sygdom. Med overskud til familien og dig selv. Det starter NU. Nøglen til et langt liv uden sygdom er fysisk aktivitet Drømmescenariet er for os alle et langt liv uden sygdom, 1 hvor vi mæt af dage holder op med at trække vejret. Et liv fri for sygdom. Trods forskning i gener og organer ved vi i dag, at nøglen til et langt liv uden sygdom er fysisk aktivitet. Det kræver hverken blod eller tårer, men til gengæld masser af sved. Fysisk træning forebygger simpelthen sygdom. Risikoen for store livsstilssygdomme som sukkersyge, hjerte-kar sygdomme og flere cancertyper reduceres signifikant gennem fysisk aktivitet. Stærke muskler passer samtidig på leddene og sikrer, at vi ikke slider unødigt på knæ og ryg. Farligt at være inaktiv Forskningen viser, at det er 2 dødsens farligt at være inaktiv. Ser man på risikoen for sygdom, er inaktivitet farligere end både rygning og fedme. Rygestopkampagner er gode, men kampen Henning Langberg Dr.med. og lektor ved Institut for idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital KOM I GANG Sæt dig realistiske mål Sæt et kryds i kalenderen, hver 1 gang du har været aktiv og to krydser, når du har sved på panden. En uge med 5-7 krydser er en god uge. Cykling til og fra arbejde tæller også. Tag en længere tur på vej hjem, få sved på panden og et dejligt bad bagefter! En uge på langs koster Ligger vi helt stille mister vi 1-2 2 % muskelmasse om dagen. Derfor er det svært at komme i gang efter ferien eller efter en uges sygdom. Musklerne holdes nemt ved lige med fysisk aktivitet, og forskningen har vist at helt frem til den yderste dag er kroppen trænerbar. mod inaktivitet er langt vigtigere. Allerede ved én gangs træning om ugen ses der en nedsat risiko. Jo tidligere vi kommer i gang jo bedre, men det er aldrig for sent at starte. Ny forskning har vist, at ældre muskler også besidder evnen til at styrkes af træning. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er de mange små valg, der betyder noget. At tage trappen, cykle på arbejde og parkere væk fra supermarkedet. Det er fysisk aktivitet det hele. Når vi nu ved det, hvorfor er det så så svært at komme i gang eller holde fast. Fordi vi venter på den perfekte dag jeg gør det i morgen, når det bliver bedre vejr, når. Hvorfor ikke starte i dag? Danmark har muligheden for at blive verdens sundeste folk. Er du en af de aktive, så tag en inaktiv i hånden næste gang du skal ud. Træn din nabo. Og ungerne ud og leg væk fra computerne mindst 1 time om dagen. Kom ud og vær med. Du har så godt af det, og kan du ikke li det undervejs, så føles det godt bagefter. Det er bedre at være let overvægtig og fit end tynd og utrænet. Derfor skal nytårsforsættet være at få mindst 5 krydser i kalenderen, hver uge i 2011. Sværere er det ikke! SIDE 8 Det blev konstateret, at jeg havde nedsat lungefunktion, og nogen mente, at jeg muligvis var allergisk over for skimmelsvampe, pelsdyr, husstøvmider eller noget i kosten. Det var som at lede efter en nål i en høstak. Vi skaber succes for vores læsere! SUND HUD, STÆRKE LED OG MUSKLER 6. UDGAVE, DECEMBER 2010 Direktør: Jakob Roos Redaktionschef: Anja Christensen Projektledere: Berna Kara Rasmus Lang E-mail: berna.kara@mediaplanet.com rasmus.lang@mediaplanet.com Forretningsudvikler: John Neergaard Larsen Layout & repro: Triin Voss Tekster: Henning Langberg, Hans Henrik Rasmussen, Anders Enevold Christensen & Lars Iversen Distribueret med: Politiken Mediaplanet kontaktinformation: Telefon: 88 43 82 00 E-mail: info.dk@mediaplanet.com Web: www.mediaplanet.com Mediaplanet arbejder for at skabe nye kunder til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle. Problemer med allergi, gigt eller dårlig nattesøvn Silkedynen ånder meget bedre end andre dyner. Man bliver aldrig fugtig og klam i en silkedyne. Silkefyldet absorberer og borttransporterer fugt og sikrer dermed et helt tørt sovemiljø, hvor husstøvmider ikke trives. Silkedynen er derfor særlig velegnet til folk med astma eller allergi. Silkedynen smyger sig om kroppen på en helt vidunderlig måde, som ikke kendes fra andre dyner. Der er ingen kolde områder, men en speciel varme, der hjælper folk med gigt og muskelsmerter. Silkefyldet har en utrolig god isolerende evne og er temperaturregulerende. Kølig om sommeren og lun om vinteren. At sove med en silkedyne giver en helt ekstraordinær oplevelse af KOMFORT, LUKSUS og VELVÆRE. Silkedyne Import er den førende specialist indenfor import af luksus dyner, puder, senge linned, lagner og rullemadrasser i 100% økologisk langfibret morbærsilke. Silkeprodukterne er Øko- Tex certificeret. Silkedyne-import.dk www.silkedyne-import.dk e-mail: silkedyneimport@mail.dk tlf.: 29 25 92 70

4 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION Spørgsmål: Hvis motion ikke hjælper på slidgigten i dit knæ, er der så noget at gøre? Svar: Ja. Du kan f.eks. kombinere den med en knæstøtte. Det gjorde 55-årige Ros-Marie Östnell, og fik livskvaliteten tilbage. Slidgigt er ikke enden på det hele GIGT Slidgigt er en folkesygdom. Alle får på et eller andet tidspunkt slidgigt i mindst et led, og 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. 55-årige Ros-Marie Östnell fra Sunderby uden for Luleå i det nordlige Sverige er en af dem, der gemmer sig inde bag statistikken. For nogle år siden begyndte smerterne i hendes knæ, og de blev langsomt værre og værre indtil situationen engang i foråret 2008 pludselig blev akut. En aften fik jeg så ondt, at jeg besluttede mig for at tage på sygehuset. Der opdagede de, at menisken i højre knæ var nedslidt, og det varede kun nogle uger, før jeg blev opereret og sendt hjem med henvisning til fysioterapeut, fortæller Ros-Marie Östnell. Genoptræning for fuld kraft Slidgigt starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt, samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, så leddet bliver tykkere. Som hos Ros-Marie Östnell er det ofte knæleddet, der rammes, men også rygsøjlen, hånden, foden og hofteled er hyppigt ramt. Efter operationen var Ros-Marie Östnell fast besluttet på at blive helt restitueret. Hun har altid ført en aktiv tilværelse med rigeligt motion i form af svømning, cykling og skiløb, og hun gik i gang med genoptræningen for fuld kraft. Det var øvelser med fysioterapeuten kombineret med tidlige morgener i svømmehallen og træning på motionscyklen, når hun kom hjem om aftenen. Men knæet fik det ikke bedre. Blæksprutte på krykker Efter et stykke tid besluttede Ros-Marie Östnell alligevel at vende tilbage til sit job som fritidspædagog. Først på deltid og siden fuld tid, selv om hun ikke kunne udføre arbejdet som før operationen. Som fritidspædagog skal du helst være som en blæksprutte på Yamaha. Du skal fare frem og tilbage og samtidig holde mange bolde i luften. Nu humpede jeg i stedet frem på krykker og måtte bære arbejdsmaterialerne med mig i en rygsæk, fortæller hun. PROFIL Ros-Mari Östnell Alder: 55 Uddannelse: Pædagog Stilling: Fritidspædagog En ond spiral Det var en barsk periode med stærke smertestillende piller. Jeg havde svoret på ikke at falde sammen, men i dag forstår jeg dem, der gør det. Det er utroligt nemt at blive passiv og uvirksom. Du ender i en ond spiral, hvor du bliver deprimeret, og til sidst orker du ikke at foretage dig noget. Men tilbagevendelsen til arbejdet blev afgørende for Ros-Marie Östnell. En kollega havde læst om en ny slags knæstøtte, som havde en aflastende virkning og spurgte en dag Ros-Marie Östnell, om den måske kunne være noget for hende. Ros- Mari Östnell kontaktede omgående sygehuset, hvor lægerne også kendte til knæstøtten, og efter noget tid, fik hun mulighed for at prøve den på ortopædiklinikken. Hun fik hele formiddagen til at teste den, men besluttede sig allerede efter nogle få minutter. Første lange gåtur Den aflastende virkning mærkedes så hurtigt, at jeg næsten troede, det var indbildning. På vej fra sygehuset tog jeg min første lange gåtur i næsten to år. Pludselig var det min kondition, der forhindrede mig i at gå længere ikke smerterne i knæet. Spænderne gnaver en smule, men det finder jeg mig gerne i bare for at slippe for smerterne, siger Ros-Mari Östnell. I dag kan Ros-Mari Östnell igen gå tur i skoven, tage sig af snerydningen og andre fysiske aktiviteter. Smerterne er stort set gået væk, og hun er ikke i tvivl om, at knæstøtten har en væsentlig del af æren derfor. Fortvivl ikke Jeg var frisk som en fisk, før alt det her med menisken skete. Knæet er ikke blevet bedre, men knæstøtten gør, at jeg slipper for smerter, når jeg belaster højre ben, og det har betydet, at jeg har fået livskvaliteten tilbage, siger Ros-Mari Östnell. Hun lever på den måde også op til det første råd, du vil høre som slidgigtpatient: Lev som hidtil. Vær aktiv men skån din krop og det udsatte led bedst muligt, for der er gode chancer for, at du kan fortsætte med at leve en aktiv tilværelse, selv om du har slidgigt. HANS HENRIK RASMUSSEN

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER 10 5 HJÆLP MED KNÆSTØTTE Jeg var frisk som en fisk, før det med menisken skete. Knæet er ikke blevet bedre, men knæstøtten gør, at jeg slipper for smerter, når jeg belaster højre ben, og det har betydet, at jeg har fået livskvaliteten tilbage, forklarer Ros-Marie Östnell, der arbejder som fritidspædagog. FOTO: PRIVAT 4 BEDSTE TIPS Slidgigt årsag og behandling Slidgigt er den mest udbredte ledsygdom overhovedet. I 1 Danmark er der 210.000 personer, der har fået stillet diagnosen slidgigt på hospitalet eller af en speciallæge, men eksperter vurderer, at det reelle antal mennesker med slidgigt er langt højere. Mange årsager Der kan være mange grunde til, 2 at en person får konstateret slidgigt. Inaktivitet og mangel på motion kan være en medvirkende årsag. Overvægt ligeså da det belaster leddene yderligere, særligt i benene. De arvelige anlæg kan også spille en rolle. En af de sikre årsager er tidligere ledskader som f.eks. et brækket ben eller en ledbåndsskade. Massage kan hjælpe I lette tilfælde kan kolde og 3 varme omslag lindre smerterne, ligesom massage kan gøre muskler og sener bløde og dermed også lindre smerterne. Manipulationsbehandlinger hos en kiropraktor har endvidere en særdeles god smertestillende virkning, særligt hos patienter med langvarige rygog lændesmerter. Hvis du vejer for meget, bør du tabe dig for at undgå eller forværre slidgigt. Derudover kan udvortes smertebehandling ofte være nok til at lindre smerten. Kirurgi i de svære tilfælde Til patienterne med sværere 4 slidgigt findes en række operationstilbud. Den mest anvendte operation består i at indsætte et kunstigt led, eller en protese som det også kaldes, der består af plasticmateriale og metal.

6 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET EKSPERTPANEL Umahro Cadogan Kost- og ernæringsekspert med speciale i biokemi. Pascal Madeleine Professor, Center for Sanse- Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet. Bente Klarlund Professor, overlæge, Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme. Spørgsmål 1 Hvilke konsekvenser kan patienter med en reumatologisk sygdom møde, hvis de ikke tilpasser deres livsstil efter sygdommen? Spørgsmål 2 Hvilke top 3 råd ville du give en patient, der lider af en reumatologisk sygdom? Reumatologiske sygdomme involverer inflammation. Ved at håndtere sygdommen effektivt, mindskes graden af inflammation, hvilket har en forbedrende effekt på både sværhedsgraden af sygdomme, symptomerne og udviklingen af sygdommen samt ens generelle velvære. Udover lokale reaktioner de steder der er påvirket af sygdommen, så kan inflammation bl.a. forårsage træthed og en øget smerteperception. Inflammation kan i værste fald blive en systemisk tilstand, hvor det ikke blot er bevægeapparatet eller huden, der påvirkes. Inflammation spiller også en rolle i åreforkalkning og andre hjertekarproblemer, i type II diabetes og i depression. Tidlig forskning antyder, at inflammation er en faktor i kræft. Spis en kost baseret primært på grøntsager, nødder, fisk, frugter, bær, krydderurter, bælgfrugter, koldpressede vegetabilske olier og fuldkorn. Nyd mørk chokolade, kaffe og alkohol i små mængder. Hold til gengæld igen med raffinerede kulhydrater. Hold også igen med rødt kød, og overvej at prioritere økologiske animalske produkter og vildt frem for det billigste af det konventionelle, da fedtsyresammensætningen ændres markant med flere omega-3 fedtsyrer i førstnævnte. Overvej, om der er nogle fødevarer, der forværrer din tilstand. Hos nogle kan glutenoverfølsomhed f.eks. spille en rolle i reumatologiske sygdomme, uden at man kan sige gluten er en decideret årsag til reumatologiske sygdomme. Reumatologisk sygdom rammer det muskuloskeletale system. Muskelskeletbesvær omfatter en del symptomer som smerter, stivhed eller ømhed i led, sener og muskler samt tilhørende kar og nerver. Typiske skader er ryg- og lændesmerter, diskusprolaps, forskellige former for skuldersygdomme og tennis- eller golfalbue samt slidgigt. Smertemekanismer og smerte effekter på det motoriske system er tilstrækkelig klarlagt. Gentagne episoder af træthed, ubehag og akutte smerter kan føre til kroniske smerter, hvilket resulterer i betydelig nedsat livskvalitet samt helt eller delvist tab af arbejdsevne. Hold dig aktiv, hold dig aktiv og hold dig aktiv. Motion kan være med til at rette op på sygdommen og forøge både livskvalitet og velvære for det enkelte menneske. Ny forskning viser at f. eks. aktive pauser ved computerarbejde kan være med til at nedsætte risiko for at erhverve sig en arbejdsrelateret muskulær lidelse. Ydermere kan man vha. træning sænke smerteintensitet i skulderregionen samt øge fysiske kapaciteter. Derfor er fysisk aktivitet en af de vigtige tiltag til både forebyggelse og behandling af muskuloskeletale lidelser. Mennesker, der har en reumatologisk sygdom, f.eks. kronisk leddegigt eller slidgigt, vil opleve at de i hvert fald i perioder har ledsmerter og nedsat evne til at bevæge sig. Hvis man er fysisk inaktiv har man øget risiko for at få type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræfttyper. Men mangel på motion kan også give dårligt humør og bidrage til at man føler sig træt, uoplagt og stresset. Det er derfor vigtigt, at patienter med reumatologiske sygdomme forsøger at være så fysisk aktive som muligt, både af hensyn til deres fysiske og mentale velbefindende. Jeg ville give følgende råd til en patient, der lider af en reumatologisk sygdom: Fokus på reumatologisk sygdom Find en motionsform, der passer dig og som du finder glæde ved. Hold dig i gang i det daglige. De små skridt tæller også med. Hold vægten nede. Hvis du vejer for meget belaster det leddene. Livsstils højskolen Gudum Tag på Livsstilshøjskolen Gudum og få ny viden, sjove oplevelser og inspiration til et sundt liv? Har du brug for at lære noget om at leve med kronisk sygdom, eller noget om at blive eller forblive sund og aktiv? Du lærer om sunde madvaner og om sjov motion. Vi har specielle kompetencer inden for sund livsstil, vægttab, stress og lavt selvværd. Kursusstart: Varighed: Pris pr. uge: 2/1, 2/4 13 uger 1.295,- og 1.395,- 2/1, 20/2 6 og 7 uger 1.595,- 3/4, 8/5, 5/6 4 og 5 uger 1.595,- og 1.695,- Højbjergvej 2 7620 Lemvig Telefon 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk www.livsstilshojskolen.dk

www.gigtforeningen.dk/cst BEHANDLING I BEVÆGELSE FRA DAGHOLD TIL OPHOLD Har du ondt i led, ryg eller muskler? På Gigtforeningens Center for Sundhed og Træning får du professionel hjælp til at komme videre. Du kan vælge mellem en stribe forskellige tilbud fra forebyggende træning på hold til intensiv genoptræning og rehabilitering. I de bedste hænder Hos os sætter vi både krop og sjæl i bevægelse. Du bliver mødt af et tværfagligt team af specialister, som ser på hele din situation, så du får et forløb, der passer til netop dig. Vi koncentrerer os om det, der virker Et ophold på Center for Sundhed og Træning giver målbare resultater også i det lange løb! Træningen er baseret på den nyeste viden inden for forebyggelse og behandling af sygdomme i led, ryg og muskler. Vi måler løbende effekten og udvikler konstant vores behandlingsmetoder. Ring til os i det nye år så finder vi sammen en løsning. ÅRHUS: Egernvej 5 87 36 19 66 MIDDELFART: Adlerhusvej 28 63 40 16 40 SKÆLSKØR: Slagelsevej 32 58 19 42 53 Fakta om rygog nakkesmerter Selvom rygsmerter kan give dig mange bekym ringer, skyldes de meget sjældent, at du har en alvorlig sygdom. Og én ting som står helt klart er, at du selv skal tage aktiv del i at få det bedre... Kiropraktorerne i Danmark er specialister i nakke og ryg Hent brochurerne Ondt i ryggen og ondt i nakken hos kiropraktoren - her får du specialistviden, baseret på den nyeste forskning inden for nakke og ryglidelser. Få mere information på www.kiroinfo.dk

8 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET INSPIRATION SPØRGSMÅL & SVAR Jeanne Duus Johansen Professor, dr.med. og leder af Videnscenter for Allergi. FOTO: CLAUS KUNCKEL Allergikuren blev opdaget på Tenerife Spørgsmål: Hvad kan være årsagen være på vejrtrækningsproblemer og søvnbesvær? Svar: Fjer- og dunallergi. ERFARING I to-tre år kæmpede Bo Arleth med at finde årsagen til, at han pludselig var begyndt at lide af astma og vejrtrækningsproblemer. Jeg havde det rigtig skidt og sov dårligt. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten, hvor min hals var lukket til. Det var som om, der sad en tung mand oven på min mave og lukkede af for alt, fortæller han. Bo Arleth blev undersøgt for allergi for alt mellem himmel og jord, han fik rengøringsdamen til at gå helt ud i krogene, og han brugte inhalator flere gange om dagen. Men lige lidt hjalp det. Det blev konstateret, at jeg havde nedsat lungefunktion, og nogen mente, at jeg muligvis var allergisk over for skimmelsvampe, pelsdyr eller husstøvmider. Det kunne også være ting i kosten, som førte til mine allergiske reaktioner, var der andre, der foreslog. Det var som at lede efter en nål i en høstak, fortæller Bo Arleth. Løsningen på problemet kom imidlertid fra en noget uventet kant: en ferie på Tenerife i september 2009. Op med lungekapaciteten Der var bare mærkbar forbedring, og vi tænkte, kan det være kosten eller hvad? Så slog det os, at det kunne være de dun og fjer, der var i vores dyner derhjemme, for dernede sov vi bare med nogle lagner. Jeg tænkte, at med GODE RÅD Dyreallergi: Undgå helt dyr i hjemmet. Undgå tæt kontakt med dyr. Husk allergimedicin ved besøg i hjem med dyr. Støvallergi: Luft ud i soverummet hver dag. Undgå fugt, f.eks. tøjtørring inde. Opvarm huset til 20-21 grader om vinteren. Vask dyner og puder hver 3. måned ved 55-60 C. Vask rullemadras hver måned ved 55-60 C. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten, hvor min hals var lukket til. Det var som om, der sad en tung mand oven på min mave. Bo Arleth Astmatiker og allergiker. alt det, jeg havde været igennem, kunne vi godt investere i en ny dyne, hvis det var det, fortæller Bo Arleth. Da de kom tilbage til Danmark, gik han på nettet og læste om allergi over for dun og fjer, og snart efter gik han ud og købte silkedyner og -puder, og Børneeksem: Barnet skal sove relativt køligt. Undgå uld og grove syntetiske stoffer direkte på kroppen. Brug uparfumeret sæbe og vaskepulver. Tag bade i lunkent vand. Undgå røg, støv, og pelsdyr. Smør hyppigt med uparfumeret fugtighedscreme/fed creme. Vær opmærksom på, om fødevarer forværrer eksemet. Hvis eksemet generer, bør man søge læge. Vær opmærksom på, at eksemhud er særlig udsat for infektion. FOREBYG ALLERGI Ved fjerallergi kan man erstatte dunpuder og -dyner med sengetøj, der er stoppet med andre materialer. FOTO: SHUTTERSTOCK han oplevede selv meget hurtig en stor forbedring. Jeg havde det helt fantastisk og oplevede nu at få en ubrudt nattesøvn uden vejrtrækningsproblemer. På en skala fra 1-5, hvor 1 står for den dårligste, og 5 står for den bedste nattesøvn, lå jeg for et halvår siden på en 1 er, men efter jeg er begyndt at sove med en silkedyne, nærmer jeg mig en klar 5 er, fortæller han. God investering Jeg brugte flere år i sundhedssystemet, uden at nogen kunne stille den rigtige diagnose, siger Bo Arleth. Men det vendte en ferie til Sydeuropa op og ned på. Tidligere brugte jeg hver måned 3.500 kr. på allergimedicin, så anskaffelsen af en silkedyne har været en rigtig god investering. Silkedynerne sørger således stadig for, at han ikke lider af problemerne fra før. Men at han stadig har allergien, bliver han af og til mindet om. Jeg kan dog godt få tilbagefald. Nu har jeg for eksempel hevet dunjakken frem, fordi det er blevet vinter, og hvis jeg har gået med den en dag, kan jeg mærke det igen. Eller hvis jeg sidder i en sofa hos nogle venner, og der er dunpuder, så må jeg lige flytte dem lidt eller noget. Men at det kunne stamme derfra var slet ikke noget, vi tænkte på før, siger han. HANS HENRIK RASMUSSEN Hvad er det vigtigste, folk med allergi skal være opmærksomme på, når de køber hudprodukter?! Det er et stort spørgsmål, men hvis man har allergier over for stoffer, der forekommer i forbrugerprodukter, er det vigtigt, at de ikke kommer i kontakt med huden. Man skal finde ud af, hvad man er allergisk over for, og så skal man se efter ingrediensens INCInavn på varedeklarationen. Hver eneste ingrediens i kosmetik har et INCI-navn, og det kan man finde på www.kosmetikindhold.dk. Og der vil stå det hele på varedeklarationen? Altså, det er jo sådan, at hvis! man f.eks. er allergisk over for det konserveringsmiddel, der hedder formaldehyde, så er der en lang række stoffer, som kan frigive formaldehyde, og de kan godt være i produktet, uden at der står formaldehyde i varedeklarationen. Derfor skal man ind på hjemmesiden og se efter de stoffer. Man kan også læse mere om allergi generelt på www.videncenterforallergi.dk. Hvad er den største årsag til allergi? Det er almindelig brug af! kosmetiske produkter. Den mest almindelige form for allergi er parfumeallergi, som findes hos ca. 2 procent af befolkningen. Hos 10 procent af dem, der kommer hos os, er det grunden til deres eksemsygdom. Brugen af en parfumeret deodorant er særlig problematisk, fordi den bliver brugt på et lukket hudområde, hvor man måske også barberer sig, og det at ens hud slår ud ved brugen af en parfumeret deodorant er ofte det første tegn på allergi. Man kan dufte til produktet og derved finde ud af, om det er parfumeret. Men det skal også stå på deklarationen enten: aroma, parfum eller fragrance. Hvordan finder man ud af, hvad man er allergisk over for?! Man skal gå til lægen og få en allergitest. Man får et plaster på ryggen i et par dage, og så ser man, om der kommer eksem. Gør der det, skal man dernæst finde ud af, hvor det stammer fra: ens arbejde f.eks. Nye undersøgelser viser, at jo hurtigere man kommer til lægen med sin håndeksem, jo bedre går det med at behandle det. Men der er jo risiko for, at det kan blive kronisk, og 15 år efter at folk har fået håndeksem, har halvdelen det stadig. HANS HENRIK RASMUSSEN

LBR-100664 RELEVANS.NET Hvis du har tør eller meget tør hud, så er Locobase REPAIR cremen, som kan hjælpe dig. Det er et hudplejemiddel, som indeholder de samme fedtstoffer, som findes i hudbarrieren. Derfor bliver din hud hurtig repareret, og den naturlige fedtog fugtbalance genop bygges. Naturligvis indeholder cremen hverken farvestoffer, parfume eller konserveringsmiddel. Locobase REPAIR reparerer hudbarrieren aktivt og hurtigt og virker op til 24 timer. ASTELLAS PHARMA A/S, NAVERLAND 4, 2600 GLOSTRUP. E-MAIL: KONTAKT@DK.ASTELLAS.COM

10 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER NÅR HUDEN IKKE VIL HELE 1TIP BEHANDLINGEN NGEN SKAL PASSE TIL DIG Spørgsmål: Hvad kan patienter med psoriasis gøre for at få den optimale behandling? Svar: Lægge en behandlingsstrategi med deres læge, og skifte en utilstrækkelig behandling ud med en anden type behandling. Det er ikke let at have psoriasis. Foruden dagligt at besvære sig med indsmøring af de ramte hudområder, skal man også tage stilling til en bred palet af behandlingstilbud, lige fra cremer, lysbehandlinger, tabletmedicin og biologisk behandling. Sygdommen opfører sig nemlig meget forskelligt fra person til person, og de forskellige metoder gavner ikke alle. Svær psoriasis kræver aktiv behandling En behandling bør derfor tilpasses hvert enkelt tilfælde, og det kræver en velinformeret patient. Alternativet kan nemlig være, at man bliver hængende for længe i en ubrugelig behandlingsform. Det mener Knud Kragballe, professor i dermatologi på Marselisborg Hospital i Århus. Han anbefaler særligt patienter med svær psoriasis at holde løbende kontakt med sin læge eller hudklinik, hvis behandlingen er utilstrækkelig: Langt de fleste psoriasispatienter har en mild form, og for dem fungerer den gængse cremebehandling fint. Derimod kræver patienter med svær psoriasis en mere aktiv indsats. Deres psoriasis er vanskeligere at behandle, og de har større risiko for følgesygdomme. Til den gruppe kan biologisk medicin vise sig effektiv. Vær insisterende og foreslå nye metoder Hvis lægen ikke selv gør opmærksom på det, bør patienten spørge ind til alternativerne. Når cremebehandling ikke har den ønskede effekt, kan patienter tilbydes lys eller tabletmedicin. Er det heller ikke tilstrækkeligt, eller er det forbundet med bivirkninger, så må man tænke i nye baner. Det der ikke må ske er, at patienten går rundt i for lang tid og blot fornyr sin recept på en ineffektiv behandling. Det er vigtigt at komme videre, og patienten kan med fordel insistere på regelmæssige lægefaglige tjek af sin sygdom og heraf vurderinger af andre bedre behandlingsmetoder, fortæller Knud Kragballe. Forsinkelser i behandlingen kan forringe patienternes livskvalitet. Og det øger risikoen for bl.a. hjerte-karsygdomme. Knud Kragballe Professor i dermatologi på Marselisborg Hospital i Århus. Effektiv biologisk behandling Patienter med svær psoriasis har siden 2004 haft mulighed for at modtage en meget effektiv biologisk behandlingsform. Medicinen er dog ikke billig, men er man hårdt ramt af sygdommen, er det muligt at få tilskud. Derimod er den enkel at tage. Den indsprøjtes i kroppen og virker ved at dæmpe de kraftige immunreaktioner i psoriasishuden. Et kærkomment alternativ for patienter, der ellers flere gange dagligt skal fedte sig ind i cremer fra top til tå. Og bivirkningerne er til at have med at gøre, fortæller Knud Kragballe: Nogle få procent bliver udsat for flere infektioner, men da vi efterhånden har 8-10 års erfaring med medicinen, og flere millioner behandlede patienter på verdensplan, behøver man ikke være bekymret. Strategi for behandling i samråd med lægen Knud Kragballe mener ikke at hudlæger generelt er bange for at tilbyde biologisk behandling: Derimod er det ikke unormalt at nogle læger vælger de konservative behandlingsløsninger og er forbeholdne over for ny medicin. Han råder psoriasispatienter og deres læge til sammen at lægge en aktiv behandlingsstrategi, som tager højde for netop den enkeltes sygdomsforløb. ANDERS ENEVOLD CHRISTENSEN Janssen-Cilag bliver Janssen Den 10. januar 2011 ændrer vi vores logo og lancerer en ny identitet for vores virksomhed. Verden over er mange af vores virksomheder allerede kendt under navnet Janssen. Denne ændring samler Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson under et ensartet visuelt image, der kommunikerer vores optimisme for fremtiden. Ved at skabe en fælles identitet kan vi udvikle et tættere bånd mellem vores virksomheder og dermed øge samarbejdsmulighederne og den fælles forskning. Det vil gøre det lettere at udvikle innovative idèer og integrere behandlingsløsninger til patienter og kunder i hele verden. www.janssen-cilag.dk Janssen Pharmaceutica blev grundlagt i 1953 i Belgien af Dr. Paul Janssen, som er blevet beskrevet som den mest succesrige opfinder af lægemidler nogensinde. Allerede i løbet af virksomhedens første år blev der udviklet adskillige banebrydende lægemidler inden for bl.a. anæstesi, smertebehandling, psykiatri, mave-tarmlidelser og svampeinfektioner. I 1961 blev Janssen Pharmaceutica en del af Johnson & Johnson-koncernen. Dette igangsatte en international ekspansion, som medførte, at der blev grundlagt Janssen Phamarceutica selskaber i mange lande verden over. I 1994 integrerede Janssen Pharmaceutica sine salgs- og marketingsorganisationer over hele verden med Cilag og blev til Janssen- Cilag. I Danmark repræsenterer Janssen- Cilag også Tibotec (en del af Johnson & Johnson-familien af farmaceutiske virksomheder) Det primære mål for grundlæggeren af Janssen Pharmaceutica var at forbedre patienternes sundhedstilstand og gøre en forskel for enhver, der brugte hans lægemidler. Denne ambition driver fortsat vores virksomhed. Vi forpligter os til banebrydende forskning og bestræber os på konstant at fremstille tilgængelige lægemidler, som gør en reel forskel for patienterne. 5 TERAPIOMRÅDER, DER ER VIGTIGE FOR OS Kardiovaskulære lidelser og diabetes Kardiovaskulære lidelser og diabetes er en væsentlig trussel for sundheden hos voksne og årsagen til millioner af dødsfald hvert år over hele verden. Janssen-Cilag er i færd med at forske indenfor områderne og med at opbygge en produktportefølje indenfor både kardiovaskulære lidelser og diabetes. Immunologi Vi har allerede biologiske lægemidler på markedet til behandling af immunologiske lidelser (psoriasis) og vi fortsætter med at bygge en pipeline af nye bioteknologiske produkter samtidig med at vi udvider vores focus indenfor autoimmune, inflammatoriske og pulmonære lidelser. Infektionssygdomme og vacciner Vores mål er at forbedre sundhed generelt ved at bekæmpe infektionssygdomme verden over. Kravet om nye antibiotika er aktuelt på baggrund af stigende resistensproblemer og den øgede risiko for alvorlige infektioner hos patienter med svagt immunforsvar. Vi udvikler nye, innovative lægemidler til behandling af HIV, tuberkulose og Hepatitis C. Psykiske og neurologiske lidelser Psykiske lidelser udgør en væsentlig sygdomsbyrde i højindkomstlande, og det forventes, at problemet vil vokse i andre dele af verden i takt med at levestandarden stiger. Vi har et stærkt fokus inden for området med eksisterende og forventede produkter indenfor ADHD, demens, epilepsi, schizofreni og migræne. Onkologi Cancer er på verdensplan ansvarlig for over 7 million dødsfald hver år, og tallet fortsætter med at stige. Det estimeres, at tallet vil nå 12 millioner i år 2030. Vores mål er at udvikle målrettede produkter og behandlingsforløb, der kan forlænge og forbedre patienternes liv. Vi arbejder i øjeblikket indenfor hæmatologi (Myelomatose), og produkter til behandling af prostatacancer og mammacancer forventes lanceret indenfor de næste år. JC-100662-1 Dr. Paul Janssen

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DECEMBER 10 11 Det røde ansigt Jan Hartvigsen Kiropraktor og professor på Syddansk Universitet. PSORIASIS BEHANDLING Sygdommen opfører sig meget forskelligt fra person til person, og de forskellige metoder gavner ikke alle. Man skal derfor tage stilling til en bred palet af behandlingstilbud for at finde den løsning, som passer bedst. FOTO: SHUTTERSTOCK Man kender måske synet af portvinsnæsen eller det bumselignende rødlige ansigt. Den hyppige kroniske hudlidelse, rosacea, er kendetegnet ved en tør hud, rødt blussende ansigt og i svære tilfælde blodkarsprængninger. EKSEMPEL Men sygdommen er dårlig belyst og behandlingstilbuddene kan virke uoverskuelige, fortæller overlæge på Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim. Han har i mange år beskæftiget sig med det røde ansigt : Det kan være en vanskelig sygdom at behandle, især fordi årsagen ikke kendes, og fordi den let forveksles med andre hudlidelser som f.eks. almindelig akne. Dertil findes mange former for rosacea, der ikke reagerer lige godt på alle behandlinger. Muligt at holde sygdommen nede Patienter bør som hovedregel undgå stress og holde igen med alkohol, fede cremer, kosmetik og solbadning. Rosacea kan ikke helbredes, men de fleste kan holde sygdommen nede ved basal hudpleje, solbeskyttelse og brug af antibiotiske cremer som metronidazole og azelainsyre, siger Michael Heidenheim. Der findes dog et stort antal af præparater, der kan anvendes enkeltvis eller i kombination. Lokalbehandlinger kan medføre hudirritationer, og det er derfor vigtigt, at patienten fra start orienteres om nødvendigheden i at forsøge flere præparattyper. Valg af præparat afhænger både af patientens tolerance, og om gel eller creme foretrækkes, fortæller han. Vær varsom med langvarig behandling Viser behandlingen sig utilstrækkelig, vil man ofte ty til supplerende systemisk behandling, hvor et antibiotika er standardvalget. I særligt svære tilfælde kan syntetisk A-vitaminsyre eller laserbehandling blive nødvendig. Det er vigtigt for patienten, at være opmærksom på bivirkninger eller gener ved deres behandling. Der kan nemlig være meget individuelle forskelle på, hvor godt man tolererer de forskellige præparater, forklarer Michael Heidenheim og fortsætter: Endelig bør man være varsom med langvarig behandling med det samme præparat. Jo længere tid man benytter et antibiotikapræparat, jo større er risikoen for resistens udvikling, således at behandlingen mister sin effekt. Få lagt en individuel behandlingsstrategi Nogle patienter kan gå rundt i årevis og smører sig ind i cremer, der ikke virker. Og det kan få dem til at kaste sig over alternativ terapi. Brug af ikke-medicinske præparater er velkendt hos rosaceapatienter, og udbuddet af behandlingstilbud inden for den alternative branche er enormt og uoverskueligt, fortæller Michael Heidenheim. Han råder dog frustrerede patienter til at holde sig fra alternative midler, der kan være mere skadelige end gavnlige. I stedet anbefaler han patienterne, i samråd med deres læge, at få lagt en individuel behandlingsstrategi, der løbende vurderes. ANDERS ENEVOLD CHRISTENSEN Iskiassmerter Kan der gøres noget? Mange mennesker lider af smerter i balde og lænd, der trækker ned på bagsiden af benet. Disse smerter har fået fællesbetegnelsen iskias. Tidligere mente man, at smerter i benet opstod på grund af irritation af iskiasnerven - en stor nerve vi har i bagsiden af hvert ben. Det kan de også gøre, men smerterne kan have mange forskellige årsager, siger Jan Hartvigsen, der er kiropraktor og professor på Syddansk Universitet. Ofte skyldes smerterne problemer med muskler eller led i og omkring bækkenet og hoften. Det kan også være såkaldte henviste smerter; dvs. smerter som opleves andre steder, end hvor årsagen er. Hvordan behandles iskias? Der er selvfølgelig stor forskel på behandlingen af iskiassmerter, som er forårsaget af en diskusprolaps i forhold til iskiassmerter forårsaget af slidgigt i hoften eller spændte muskler i ballen. Først skal du derfor sørge for at blive undersøgt, siger kiropraktoren, så det står klart hvor smerterne kommer fra. Alt efter diagnosen kan behandlingen hos en kiropraktor bestå af en eller flere af følgende ting, forklarer Jan Hartvigsen: Instruktion i øvelser og træning, manipulationsbehandling, dvs. specifikke tryk, der påvirker leddene, anden behandling af muskler og led samt rådgivning om hvordan man skal forholde sig for at blive smertefri og undgå tilbagefald. ANDERS ENEVOLD CHRISTENSEN Promoting Health Improving Life Science For A Better Life There are approximately 30,000 different diseases known today. A satisfactory form of therapy is only available for one-third of them. Bayer HealthCare, a subgroup of Bayer AG, develops innovative products to improve health and quality of life for both humans and animals. A strong community for a healthy future. www.bayer.com www.bayerscheringpharma.dk Bayer A/S, Nørgaardsvej 32, Postbok 2090, 2800 Kgs. Lyngby Fax: +45 45 23 52 56, Tlf.: +45 45 23 50 00

12 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER 2TIP KOM HURTIG I BEHANDLING KORTE NYHEDER KÅRING Guld til Gigthospitalet i Gråsten ØGET RISICI For at undgå permanente skader af leddegigt er det meget vigtigt at komme tidligt i behandling. Og hos en patient med leddegigt er risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen fordoblet i de første fem år og tredoblet i de første ti år, hvis det ikke bliver behandlet. FOTO: SHUTTERSTOCK Jeg tror, ledskaderne bliver en saga blot Spørgsmål: Hvor mange procent af befolkningen bliver ramt af leddegigt? Svar: Hos 1 % af befolkningen, og for at undgå permanente skader er det vigtigt at komme tidligt i behandling. Norske Per Johansen var i mange år overlæge på Cambridge University Teaching Hospital/West Suffolk Hospital i England, og tilbage i 2002 begyndte han for første gang at arbejde med tidlig diagnostik af leddegigt. For tre år siden flyttede han så til Danmark, og her startede han for knap to år siden en klinik i Holbæk, som har netop dette fokus. Leddegigt findes hos 1 % af befolkningen, og for at undgå permanente skader er det meget vigtigt at komme tidligt i behandling, siger Per Johansen og fortæller, at en af klinikkens vigtigste funktioner er at undervise de praktiserende læger i at opdage leddegigt, så patienten kan blive En dag vågnede 32-årige Michael Koldsø op, og det føltes som om, der sad en nerve i klemme i hans ene ben. Det var som om, benet røg væk under mig, siger han. Og det kom igen gentagne gange. Det var mere reglen end undtagelsen, og jeg blev træg i det, sendt videre til klinikken i Holbæk. Det sker blandet andet ved at undervise i en række specifikke henvisningskriterier (jf. faktaboks). Patienten får en tid i ambulatoriet i løbet af 2 uger hvis de opfylder henvisningskriterierne. Risici forsvinder Hos en patient med leddegigt er risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen fordoblet i de første fem år og tredoblet i de første ti år, hvis det ikke bliver behandlet. Ledskader kommer også lynhurtigt, så der er risiko både for at få dem og for simpelthen at dø for tidligt, men med korrekt behandling minimeres de risici, forklarer Per Johansen. I Holbæk har Per Johansen desuden for et år siden startet et ambulatorium til tidlig diagnostik af rygsøjlegigt. Det tager i snit 7,5 år at få diagnosen på denne type gigt, men man mener at fem procent af de yngre patienterne, når jeg skulle ud af sengen om morgenen. Men der kunne også godt gå 2-3 uger, hvor jeg ikke mærkede det. Smerterne blev hurtigt så store, at Michael Koldsø måtte spise smertestillende piller. Han gik til sin egen læge rigtig mange gange, og han betalte selv for diverse scanninger. Helt galt blev det omkring jul sidste år, da han fik influenza. Tog ti minutter Efter en uge havde jeg det stadig, som der går til lægen med ondt i ryggen og har haft det i mere end 3 måneder, har den her type gigt, siger han. Lever som raske Per Johansen fortæller desuden, at de netop skal til at i gang med et forskningsprojekt, der undersøger, om tidlig henvisning og diagnostik af leddegigt fører til hurtigere sygdomskontrol. Han er ikke i tvivl, men som han siger, så må de også bevise det. De patienter, der kommer tidligt i forløbet og modtager tidlig behandling med god sygdomskontrol, er i princippet at betragte raske. Sygdommen er ikke væk, men de lever, som om den er. De får ingen eller minimale ledskader, og jeg tror, ledskader simpelthen bliver en saga blot om nogle år, når alle begynder at komme i tidlig behandling, siger Per Johansen. Det var noget af en sten, der faldt fra hjertet Michael Koldsø kunne ikke løfte sin nyfødte dreng. Årsagen var rygsøjlegigt, men det tog mange år at finde ud af. FAKTA Henvisningskriterier Leddegigt: Symptomer i mindre end 1 år og opfyldelse af mindst ét af følgende kriterier: mindst et hævet led i hænder el. fødder, hvor anden årsag er udelukket. morgenstivhed >30 min. smerter når lægen klemmer om knoerne i hænder eller fødder. Rygsøjlegigt: Alder under 40 år og opfyldelse af mindst to af følgende kriterier: vedvarende rygsmerter >3 mdr. morgenstivhed >30 min. bedring ved motion, ikke ved hvile. natlig opvågning (sidste halvdel af natten) pga. smerter. god effekt af gigtpiller (f.eks. ibuprofen). HANS HENRIK RASMUSSEN om jeg havde feber. Det havde jeg ikke, men blodprøver viste, at infektionstallene stadig var høje. På det tidspunkt kunne Michael Koldsø dårligt komme ud af sengen om morgenen, og han var så svag i armene, at han ikke kunne løfte sin nyfødte dreng. Jeg gik så til en gigtspecialist, og han henviste til Holbæk sygehus, hvor jeg kommer ind til Per Johansen, og det tog ham ti minutter at konstatere, at jeg har rygsøjlegigt. Det er noget af en sten, der falder fra hjertet der, siger Michael Koldsø. Han fik den første gang medicin om formiddagen den 29. april og allerede om aftenen kunne han mærke, at det hjalp. I dag står jeg ud af sengen ligesom alle andre, siger han. HANS HENRIK RASMUSSEN Kong Chr. X s Gigthospital i Gråsten er blevet kåret til Bedst til reumatologi blandt alle mindre sygehuse i Danmark. Bag analysen af Bedst til reumatologi står Dagens Medicin. Førstepladsen til hospitalet i Gråsten er baseret på data om hospitalernes kvalitet og 70.000 stemmer fra sundhedsprofessionelle. Gigthospitalet i Gråsten er med 46 sengepladser en af landets største reumatologiske afdelinger, og det er omfattet af det frie sygehusvalg, hvorfor gigtpatienter fra hele landet kan henvises her til behandling af egen læge, speciallæge eller en sygehusafdeling. AQUAPUNKT Vandtræning mod gigt Hver femte dansker over 16 år har kroniske smerter, og over halvdelen af alle voksne danskere har haft smerter i muskler eller led inden for de sidste 14 dage. AquaPunkt er en træningsform, der er ideel til at lindre og forebygge ømme led og muskler, og den er i den seneste tid blevet introduceret i svømmehaller over hele Danmark. AquaPunkt består af en række redskaber med tilhørende enkle øvelser for både arme, skuldre, lænd, mave, hofter og ben. Træningen er gratis, når du først er i svømmehallen, og kan udføres når du har lyst uafhængigt af holdtider. Er du i tvivl om noget er hallens livredder eller bademester ofte uddannet i øvelserne. Der er således uddannet over 300 såkaldte Aqua- Coaches. NY FORSKNING Sammenhæng mellem leddegigt og graviditet Gravide kvinder med leddegigt oplever ofte en bemærkelsesværdig forbedring af sygdommen under svangerskabet, men desværre oplever de et tilbagefald efter fødslen. Disse mekanismer bag forbedringen og tilbagefaldet er endnu ikke undersøgt i nogen indgående grad. Nu skal et projekt på Aarhus Universitet imidlertid forsøge at kortlægge de faktorer, der er involveret processen. Og håbet er, at projektet kan give ny viden, der kan forbedre såvel prognosen som behandlingen af leddegigt. HANS HENRIK RASMUSSEN

Vidste du... at du kan få besvaret dine spørgsmål af nogle af de førende eksperter inden for gigt? Læs Spørgsmål og Svar på www.abbott.dk

14 DECEMBER 10 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET NYHEDER Hudbehandling med laser giver nye muligheder Spørgsmål: Hvad er en af forskellene på de gamle hudbehandlinger og de nye, som anvender laser? Svar: Laseren kan i dag skræddersys til at ramme særligt væv og er dermed mere skånsom for huden, fortæller overlæge på Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling Merete Hædersdal. Hvis man f.eks. har rød, solskadet hud, kan man sætte laseren til at ramme det røde farvestof uden at ramme huden omkring, forklarer Merete Hædersdal, der er overlæge på Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling. Hun arbejder med og forsker i lasere til hudbehandling, og hun fortæller, at der inden for de seneste 5-10 år er sket en stor udvikling på området, så hudbehandlingerne i dag er mere præcise og dermed sikrere og mere skånsomme. Man har således udviklet nye og mere specialiserede måder at bruge laseren på. Mere sikker behandling Hvis man for eksempel skulle behandle rynker før, skrællede man simpelthen huden af med laseren, og personen fik blæner, væskende sår og huden var rød i mange uger eller måneder bagefter. Men med de nye metoder er det et spørgsmål om dage til uger, fordi man kan ramme meget mere præcist samtidig med, at man kan nøjes med at behandle nogle procenter af huden, siger Merete Hædersdal. Det betyder dog også, at der måske skal flere behandlinger til end ved den ældre, mere hårdhændede behandling, men det er ifølge Merete Hædersdal en god måde at reducere risikoen for bivirkninger på. Hun fortæller, at laserlys kan bruges til både behandling af hudsygdomme som aknear, karsprængninger, og røde modermærker, men også til kosmetiske skader som rynker eller solskadet hud. Hun udfører ikke selv de kosmetiske behandlinger, men fortæller, at det er samme udstyr, der anvendes. Vejledning er vigtig Udstyret til de kosmetiske behandlinger er ikke mildere end udstyret til medicinske behandlinger, så det er et meget potent udstyr. Det er derfor vigtigt, at behandleren er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at lave de behandlinger og til at kunne vejlede patienten. Det er vigtigt med vejledningen for det kan ikke undgås, at der er bivirkninger FAKTA DER ER SKET en stor udvikling inden for laser, så hudbehandlinger i dag er mere præcise og dermed sikrere og mere skånsomme. Man har således udviklet nye og mere specialiserede måder at bruge laseren på, forklarer Merete Hædersdal, overlæge på Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling og forsker i lasere til hudbehandling. FOTO: BISPEBJERG HOSPITAL Med de nye former for hudbehandling med laser er der færre bivirkninger, da man kan behandle mere præcist. Dette gælder både inden for sygdomsbehandling og de kosmetiske hudbehandlinger. Kosmetisk hudbehandling handler i dag ikke blot om at fjerne rynker hos ældre kvinder. Flere unge kommer også ind for at få fjernet et ar efter et cykelstyrt, røde kar, uønsket hårvækst og tatoveringer samt få slebet grove, tydelige hudporer. Der er dog stadig en overvægt af personer, hvor ældningstegnene begynder at sætte ind. Ligeledes er mændene begyndt at følge efter, men der er stadig flest kvinder. Lovgivningen siger, at man skal være 18 år for at må modtage kosmetiske behandlinger med laser. 3TIP GODE RESULTA- TER MED LASER forbundet med laserbehandling. Hvis operatøren er veluddannet er det dog ikke ofte, at de forekommer, og det er ikke nødvendigvis, fordi man laver noget forkert. Det er huden, der reagerer forskelligt, siger Merete Hædersdal. På Bispebjerg får de af og til patienter ind, som har oplevet nogle af bivirkningerne. Men siden reglerne på området blev strammet i 2007 oplever de færre patienter med bivirkninger. Ikke kun gamle kvinder Selv om hun ikke selv udfører de kosmetiske behandlinger, har Merete Hædersdal således kunnet bemærke en tendens til, at kosmetiske hudbehandlinger ikke længere kun handler om at fjerne rynker hos ældre kvinder. I dag er tendensen jo, at vi ikke vil leve med vores rynker eller andre aldersbetingede hudforandringer, og det gælder både unge og ældre. Det er klart, at det typiske er i 40 erne, hvor man begynder at se aldringstegnene. Men tendensen er, at man skal være perfekt, og derfor kommer folk i dag også med et lille skoldkoppear på kinden, et ar efter et cykelstyr eller et enkelt lille rødt kar, de vil have fjernet. Unge kan f.eks. også komme for at få slebet nogle grove hudporer, men derudover er det især fjernelse af uønsket hårvækst, de unge ønsker. HANS HENRIK RASMUSSEN TIPS Søg information Lovgivning fra 2007 skal sikre, at dem, der udfører hudbehandling med laser har den rigtige uddannelse. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk, kan du således se, hvilke behandlere og klinikker, der er godkendte samt hvilke behandlinger, de må udføre. Hvem behandler? Behandlerne kan være hudlæger eller læger, der har taget de nødvendige kurser og er særligt uddannede i at udføre laserbehandling. Derudover er det lovligt for lægen at uddelegere behandlingen til en sygeplejerske eller en assistent. Korrekt vejledning Som patient eller modtager af en kosmetisk behandling har du krav på at modtage den korrekte vejledning inden behandlingen. Det gælder oplysning om mulige risici: sår, infektioner, ar og lignende. Forundersøgelse Som patient skal du undersøges, inden behandlingen påbegyndes. Både så man ser, om det er den rigtige behandling (uønsket skægvækst kræver måske i stedet medicinsk behandling), og så man f.eks. ved solskadet hud ikke overser hudcancer eller tidlige forstadier til hudcancer. Gratis konsultation Første konsultation er ofte gratis. Drag fordel af det og se forskellige behandlingssteder an. Inden besøget på klinikken bør du også spørge ind til behandlerens erfaring, hvor ofte de udfører den pågældende behandling, hvor gammelt deres udstyr er, og hvad det hedder. Få informationen på skrift.

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET PROFESSIONELT INDBLIK Inden for de seneste år har en række nye forskningsresultater resulteret i ny viden om sygdommen psoriasis. Disse resultater har blandt andet kastet flere helt nye og effektive behandlinger af sig, men samtidig har det også vist sig, at psoriasis ikke kun er lokaliseret i huden. En lang række følgesygdomme er påvist. Psoriasis - mere end en hudsygdom Psoriasis er en arvelig, kronisk betændelsessygdom, som rammer 2-3 % af befolkning. Sygdommen er primært lokaliseret i huden og er oftest lokaliseret til albuer og knæ samt i hårbund og negle. Den debuterer typisk i 15-30 års. Sygdommens udbredning og sværhedsgrad er ofte varierende, og typisk ses der nogen bedring om sommeren. Psoriasis kan også gå helt i ro i perioder. Hovedparten af patienter med psoriasis har sygdommen i mild grad, men hos en gruppe af patienter er forandringerne særdeles udbredte og påvirker livskvaliteten i svær grad. Ny viden om følgesygdomme til psoriasis Ny forskning har vist, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom. Senest har en række følgesygdomme vist sig at være associeret med psoriasis. Således er sygdomme som gigt, blodpropper i hjertet, forhøjet blodtryk, sukkersyge, Crohns sygdom i tarmen, dissemineret sklerose og fedme vist med øget hyppighed hos psoriasispatienter sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Som følge heraf må psoriasis nu opfattes som en systemsygdom, som rammer hele kroppen. Formentlig betinget af disse følgesygdomme har helt nye undersøgelser vist, at psoriasispatienter har en kortere forventet livslængde i forhold til en gruppe af raske matchede kontrolpersoner. Hvorvidt tidlig og aktiv behandling af sygdommen kan ændre på følgesygdommenes forekomst og den forkortede livslængde er endnu uafklaret, men foreløbige resultater har antydet, at dette formentlig er tilfældet. En afklaring af dette spørgsmål er overordentlig vigtig for patienterne, og vil ligeledes influere på den fremtidige behandlingsstrategi af disse patienter. VIDEN I de senere år er der sket betydelige forbedringer i behandlingsmulighederne af psoriasis. En øget forståelse af de tilgrundliggende sygdomsmekanismer for sygdommen har resulteret i fremkomsten af en række nye behandlingsmidler. Lars Iversen Professor, dr. med., Dermatologisk afdeling på Århus Sygehus. Behandling af psoriasis I de senere år er der sket betydelige forbedringer i behandlingsmulighederne af psoriasis. En øget forståelse af de tilgrundliggende sygdomsmekanismer for sygdommen har resulteret i fremkomsten af en række nye behandlingsmidler. Disse behandlingsmidler retter sig primært mod de svære former af psoriasis. Hovedparten af psoriasispatienter skal dog fortsat behandles med lokale behandlingsmidler som eksempelvis D-vitaminanaloger, hormoncremer eller lysbehandlinger. Såfremt sygdommen er udbredt og ikke kan kontrolleres udelukkende med lokalbehandling, kan tabletbehandling komme på tale. I de senere år er der fremkommet flere nye såkaldte biologiske lægemidler. I øjeblikket er fire sådanne biologiske lægemidler registreret til behandling af psoriasis. Disse lægemidler angriber bestemte steder i immunsystemet og har vist særdeles gode resultater. Flere af disse nye lægemidler har udover effekt på huden også en god effekt på gigtforandringerne hos den gruppe af psoriasispatienter, som også har psoriasisgigt. Som følge af ny forskning, og de deraf opnåede resultater, er en række nye mulige angrebspunkter til behandling af psoriasis blevet identificeret, og der er i øjeblikket en lang række af nye lægemidler under udvikling. Det er dog endnu for tidligt at afgøre, hvilke af disse lægemidler der i sidste ende bliver registreret til behandling af psoriasispatienter. Fremtiden ser lys ud De største fremskridt indenfor behandlingen af psoriasis har været rettet mod patienter med svær psoriasis på trods af, at denne patientgruppe kun udgør en mindre del af alle psoriasispatienter. Der er derfor fortsat et stort behov for også at udvikle nye lokale behandlingsmidler. Det må dog konkluderes, at der i de senere år er opnået markante fremskridt indenfor både forståelsen og behandlingen af psoriasis. Fremtiden for patienter med psoriasis er derfor langt lysere end for blot 15 år siden. DECEMBER 10 15 5 BEDSTE TIPS Rammer flere organer 1 Patienter med tidlig debut og svær psoriasis bør bevidstgøres om, at psoriasis også rammer en række andre organer end huden. Der er således påvist en øget risiko for at udvikle gigt, hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk, sukkersyge, Crohns sygdom, dissemineret sklerose og fedme hos disse patienter. Undgå andre risici 2 Som følge af den øgede risiko for hjertekarsygdomme bør patienter, som debuterer tidligt med svær psoriasis, forsøge at eliminere andre risikofaktorer som eksempelvis rygning, overvægt og forhøjet kolesteroltal. Forskning 3 Fremtidig forskning må afklare om tidlig og aggressiv behandling af hudsymptomerne ved psoriasis også påvirker udviklingen og forløbet af følgesygdommene. Bedre behandling 4 Der er langt bedre behandlingsmuligheder af psoriasis end for blot 15 år siden, hvilket de patienter, som tidligere ikke har kunnet behandles tilfredsstillende, bør være opmærksomme på. Nye læger i fremtiden 5 Som et resultat af de seneste års intensive forskning i sygdommen psoriasis forventes en række nye lægemidler at blive registreret til behandling af psoriasis inden for de kommende 5-7 år. Kvit Smerterne Effektiv og smertefri laserbehandling Piskesmæld Rygproblemer Iskias Sportsskader Frossen skulder Tennisalbue Slidgigt Migræne Helvedesild Sene- og muskelsmerter v. Sygeplejerske og udd. laserterapeut Hanna Kjeltoft Nørregade 41, 3. sal, lok 328 1165 København K Telefon 22 66 18 53 www.laserterapiklinikken.dk FRAKTIONERET CO2 LASERBEHANDLING - giver din hud et nyt liv VEINCARECLINIC udfører laserbehandling af: rynker åreknuder karsprængninger pigmentforandringer permanent hårfjerning akne / andre former for ar Vi tilbyder nu GRATIS FORUNDERSØGELSE. Et behandlingsforløb udføres herefter for én samlet pris, uanset antallet at nødvendige behandlinger. CENTER FOR LASERBEHANDLING HANS KNUDSENS PLADS 1 2100 KØBENHAVN Ø Ring og aftal tid på INFO@VEINCARE.DK 32 12 40 10 VEINCARECLINIC WWW.VEINCARE.DK

massagestole