Transkript

1 Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol giver en øget risiko for at få åreforkalkning og blodprop i hjertet og hjernen. Ved hjælp af kolesterolsænkende midler kan man sænke kolesteroltallet og derved nedsætte risikoen. Et forhøjet kolesterol kan ikke mærkes og kan kun i meget sjældne tilfælde ses. For at finde ud af, om man har forhøjet kolesterol i blodet, skal der tages en blodprøve. Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol giver en øget risiko for at få åreforkalkning og blodprop i hjertet og hjernen. Ved hjælp af kolesterolsænkende midler kan man sænke kolesteroltallet og derved nedsætte risikoen. Et forhøjet kolesterol kan ikke mærkes og kan kun i meget sjældne tilfælde ses. For at finde ud af, om man har forhøjet kolesterol i blodet, skal der tages en blodprøve. Kolesterolsænkende medicin til ældre Mange ældre lider af hjerte-kar-sygdomme og/eller diabetes. Kolesterolsænkende medicin er især vigtig til patienter med disse sygdomme. Men det er den enkelte læge, som vurderer behovet for medicinering af patienten. Hvad er kolesterol? Kolesterol er en type fedtstof, som alle mennesker har i blodet. Vi danner selv kolesterol i leveren og indtager kolesterol gennem den kost, vi spiser. Kroppen bruger kolesterol til at danne hormoner, galdesyrer og D-vitamin. Kolesterol kan således være gavnligt; men er der for meget kolesterol i blodet, udgør det en risiko. Hvad gør kolesterol ved en blodåre? For meget kolesterol i blodet kan gøre skade i blodårerne. Den form for kolesterol, der forårsager det, kaldes den lede kolesterol (LDL-kolesterol). Hvis der er meget LDL-kolesterol i blodet samtidig med, at karvæggen er sårbar, aflejres LDL-kolesterolen i karvæggen. Inde i blodåren opstår en inflammationsproces, som med tiden bliver til hårdt bindevæv. Det kan betragtes som en åreforkalkning. Åreforkalkningen gør, at der bliver mindre plads til, at blodet kan passere, og det forårsager blod- og iltmangel til organerne. I yderste konsekvens kan det føre til blodpropper i hjertet eller hjernen. Hvad er et forhøjet kolesteroltal? Et kolesteroltal måles i en blodprøve. Hvis man reelt skal vurdere på et forhøjet kolesteroltal, har man brug for at kende til hele lipidprofilen. Lipidprofilen afspejles i flere værdier: Totalkolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider. Nedenfor er illustreret forskellene mellem værdierne, og hvilken betydning de har.

2 Side 2 af 5 Totalkolesterol LDL-kolesterol HDL-kolesterol Triglycerider Normalværdier ,8-1,3 2-5 Det er en ulempe med: Værdier > 8 Værdier > 6 Værdier < 1 Faste-værdier over 2 En uhensigtsmæssig værdi kan forårsage: Åreforkalkning (ved høj LDLkolesterol) Åreforkalkning Manglende beskyttelse mod åreforkalkning. Belastning af bugspytkirtel og lever. Årsager til en uhensigtsmæssig værdi er typisk: Afhænger af de andre værdier Uhensigtsmæssig livsstil og kost, som indeholder meget mættet fedt. Arv kan også være årsagen. Uhensigtsmæssig livsstil og kost, som indeholder meget mættet fedt. Arv kan også være årsagen. En arvelig sygdom, et stort alkoholforbrug eller en uopdaget type 2- diabetes. Værdien kan ændres ved: Medicin, motion, kostomlægning og livsstilsændring. Medicin, motion og kostomlægning Kostomlægning og motion. Medicin og livsstilsændring. Totalkolesterol er en værdi, som kan give en indikation for, om der er tale om en uhensigtsmæssig lipidprofil. Et forhøjet kolesteroltal skal derfor føre til, at man også vurderer på de andre værdier. LDL-kolesterol kaldes også for det lede kolesterol, idet det er det, som kan forårsage åreforkalkning. En forhøjet LDL-værdi ses hyppigt i befolkningen og er ofte forårsaget af en uhensigtsmæssig kost og livsstil, men tilstanden kan også være arvelig. Både medicin, motion og kostomlægning kan nedsætte LDL-værdien. HDL-kolesterol kaldes også for det herlige kolesterol, idet det har en beskyttende virkning mod åreforkalkning. Derfor er det en fordel at have en høj HDL-kolesterolværdi. En HDLværdi under 1 er en risikofaktor i sig selv i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Der findes ingen medicin til at forhøje HDL-kolesterol, men kostomlægning og motion kan øge værdien. Triglycerider er en anden form for fedtstof end kolesterol. En faste-triglycerid-værdi på over 2, er en risikofaktor i sig selv i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Meget høje triglycerid-værdier i blodet (> 8 ) belaster bugspytkirtel og lever. Tilstanden kan skyldes et stort alkoholforbrug, en uopdaget type 2-diabetes, eller at man er arveligt disponeret. Medicin kan sænke triglyceridværdien. Behandling af forhøjet kolesterol Det er ikke alle mennesker med et forhøjet kolesteroltal, som skal have kolesterolsænkende medicin. I behandlingsøjemed skelnes der mellem primær- og sekundær forebyggelse. Det er vigtigt at adskille de to ting i forhold til, om der skal behandles med kolesterolsænkende medicin, og hvor intensiv behandlingen skal være. Forskelle mellem primær- og sekundær forebyggelse Primær forebyggelse Primær forebyggelse er: Kolesterolnedsættende medicin til patienter uden iskæmiske hjertesygdomme eller diabetes. Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse er: Kolesterolnedsættende medicin til patienter med iskæmiske hjertesygdomme eller diabetes: Angina pectoris

3 Side 3 af 5 Behandling Behandling afhænger af lipidprofilen og øvrige risikofaktorer i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Jo flere risikofaktorer, der er til stede, jo mere relevant er det at behandle. Nogle patienter kan undgå den kolesterolnedsættende medicin ved kostomlægning. Vindueskiggersyndrom Blodprop i hjertet Blodprop eller blødning i hjernen Diabetes Behandlingen kan reducere både dødelighed og sygelighed og bør tilbydes alle patienter med en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål Behandlingsmål er: Totalkolesterol < 5,0 og LDL-kolesterol < 3,0. Behandlingsmål er: Totalkolesterol < 4,5 og LDL-kolesterol < 2,5. Hos nogle patienter er det vanskeligt at opnå det ideelle behandlingsmål. Lægen tager en individuel vurdering af patienten og kan i nogle tilfælde være tilfreds med et mindre ambitiøst behandlingsmål. Hvad er risikofaktorerne? Når lægerne skal vurdere, om en patient med forhøjet kolesterol uden hjerte-kar-sygdomme skal behandles med kolesterolnedsættende medicin, og hvor intensiv behandlingen skal være, indgår en vurdering af risikofaktorer. Nogle risikofaktorer kan der gøres noget ved, fx ved hjælp af medicin eller ændret livsstil, mens andre ikke er til at ændre på, som fx køn. Påvirkelige risikofaktorer Forhøjet kolesterol Forhøjet blodtryk Rygning Ingen motion Kost Højt taljemål (for kvinder > 88 cm, for mænd > 102 cm) Ikke-påvirkelige risikofaktorer Mandligt køn Arveligt disponeret (forældre eller søskende) Alder Livsstilsændringer Forhøjet kolesterol er en af flere risikofaktorer, som kan forårsage hjerte-kar-sygdomme. Det handler ikke om at se isoleret på et kolesteroltal, men om at se på patientens samlede risiko for at blive syg eller dø af en hjerte-kar-sygdom. Jo flere risikofaktorer der kan fjernes, jo bedre. Derfor skal alle patienter med forhøjet kolesterol altid motiveres til at gøre noget ved de påvirkelige risikofaktorer. Tobak Rygning øger risikoen for iskæmiske hjerte-kar-sygdomme, især hvis der samtidig er forhøjet kolesterol i blodet. Rygning gør blodårerne sårbare, hvilket giver LDL-kolesterol bedre forudsætninger for at aflejre i karvæggen og forårsage åreforkalkning. Derudover påvirker det hjertemusklens iltforsyning og blodets evne til at størkne. Motion Hos personer, der motionerer, er risikoen for iskæmisk hjertesygdom 2-3 gange mindre end hos personer, der ikke motionerer. Det anbefales, at man motionerer mindst ½ time 3-4 gange ugentlig i form af frisk gang eller anden fysisk udfoldelse. Kost

4 Side 4 af 5 Som nævnt kan kostomlægning betyde meget for kolesteroltallet. Alle, som ikke spiser fedtfattigt, kan få gavn af kostomlægning. De, som ikke lider af iskæmiske hjerte-karsygdomme eller diabetes, kan i nogle tilfælde helt undgå kolesterolnedsættende medicin. Groft sagt handler det om at spise flere fibre og mindre mættet fedt. Det er vigtigere at undgå mættet fedt end at undgå fødevarer, som indeholder kolesterol som fx æg og skaldyr. Skær ned på det mættede fedt: Smør og ost Spis gerne mere af: Fisk Fede mælkeprodukter Fedtholdigt kød og pålæg Planteolier Mange fibre i form af groft brød, kornprodukter, grove grøntsager og frugt Andre gode råd Spis kaloriefattigt, hvis du er overvægtig Hold igen med alkohol Stort taljemål Stort taljemål øger risikoen for iskæmiske hjerte-kar-sygdomme. Dvs. det er bedre at være pæreformet end æbleformet. Det skyldes muligvis, at fedtet omkring bugen bidrager til, at karvæggen i årerne bliver sårbare. Til trods for det skal det også nævnes, at fedme generelt bidrager til, at hjertet belastes og øger risikoen for diabetes, forhøjet blodtryk mm. Kolesterolnedsættende medicin Der findes 5 forskellige grupper af medicin, som er anvendelige, alt efter patientens lipidprofil. Statiner Ezetimbe Fibrater Anionbyttere Nicotinsyre Statiner Statinerne anvendes i 99 % af tilfældene. De virker ved at sænke LDL-kolesterol. Simvastatin er et af de mest anvendte statiner, og præparater som indeholder simvastatin, skal helst tages om aftenen. Årsagen er, at når de tages om aftenen, er de effektive i nattens løb, hvor vores krops produktion af kolesterol er på sit højeste. Hvis der er problemer med at tage medicinen om aftenen, findes der et andet statin, fx atorvastatin, som virker godt om natten på trods af, at den bliver taget om morgenen. Det er dog et dyrere alternativ. Simvastatin og grapefrugtjuice er en dårlig kombination uanset, på hvilket tidspunkt af døgnet grapefrugtjuicen drikkes. Grapefrugtjuice kan øge simvastatins virkning og kan derved føre til bivirkninger. Fx kan 240 ml grapefrugtjuice føre til en fordobling af koncentrationen af simvastatin i blodet. Andre former for juice giver ikke samme problem. Statinerne giver sjældent bivirkninger. En sjælden men alvorlig bivirkning er, at de kan medføre, at musklerne bliver alvorligt påvirket og i yderste konsekvens ødelægges. Hvis man mærker en ømhed, kramper eller svaghed i musklerne især i kombination med almen utilpashed, skal der søges læge. En anden bivirkning kan være påvirkning af leveren. Derfor er det hensigtsmæssigt jævnligt fx 1 gang årligt at få tjekket levertal ved en blodprøve

5 Side 5 af 5 hos lægen. De andre grupper Medicin fra de andre grupper anvendes sjældent, men er brugbare i følgende situationer: Hvis det ikke lykkes at sænke kolesterol-værdien til det ønskede med statin alene, kan man kombinere. Hvis patienten ikke tåler statin, kan man anvende et lægemiddel fra en af de andre stofgrupper. Hvis patienten har en forhøjet triglycerid-værdi på over 5, er statiner ikke 1. valg. Her anvendes typisk fibrat eller nicotinsyre. Kilder: 1. Dyslipidæmi 2. Lipidsænkende behandling, Rationel Farmakoterapi nr Dansk selskab for almen medicin, Klinisk vejledning, forebyggelse af iskæmisk hjerte-karsygdom i almen praksis, 3. udgave, Simvastatin. 5.