Afsluttende magasin projekt Christina Storgaard Nielsen LIME Brunch SUND & SYNDIG Maj 2013 Nr. 05 GRATIS MAGASIN Udkommer i Netto 1. torsdag hver måned INSPIRATION TIL DIN TERRASSE NIKOLAJ LIE KAAS Hvis det ikke siger dig noget, kan du lige så godt lade være 13 MYTER FÅ SANDHEDEN OM DIN SUNDHED FAMILIELIV NÅR DIT BARN MOBBER Tema DANMARKS SMUKKESTE ØER TAG MED TIL ÆBELØ, SEJERØ, ÆRØ, LÆSØ OG BORNHOLM forside.indd 1 5/31/13 10:34 AM
Christina Storgaard Nielsen Afsluttende projekt Anslag: 32.044 4. semester Årgang 2011 Produktion og Digital Publishing Grafisk Designteknolog T&B Christina Storgaard Nielsen
Indholdsfortegnelse Problemfelt 1. Indledning...4 2. Problemformulering...4 3. Masgasindesign...4-5 3.1 Hvilke funktion har magasinernes design? 3.2 Hvad er er godt design og hvad kræver det at lave? 3.3 Godt at huske.. Metode og teori 4. Målgruppe...5-7 4.1 Nuværende målgruppe 4.2 Ny målgruppe 5. Semiotisk analyse...7-8 6. AIDA-modellen...8-9 7. Gestaltlovene...9 Analyse 8. Ny identitet og dummy...9-10 8.1 Ny identitet 8.2 Dummy 9. Fonte...10-11 10. Grid og paginering...11-12 10.1 Grid 10.2 Paginering 11. Farver...12 12. Billedtekster og citater...12 12.1 Billedtekst 12.2 Citater 13. Billedvalg og billedbehandling...13 13.1 Billedvalg 13.2 Billedbehandling 14. Papir og annoncer...13 Konklusion...14 Litteraturliste...15 Bilag 1...16-17 Bilag 2...18 Bilag 3...19-21 Bilag 4...22
Problemfelt 1. Indledning Jeg har i min praktikperiode sat og layoutet hos magasinbureauet Aller Client Publishing (Allercp) på gratis magasinet LIME, der er i Netto, og kunne med det samme se, at det ville være en sjov udfordring, at lave et redesign af magasinet og udvide målgruppen til både mænd og kvinder, da den nuværende målgruppe kun er kvinder. Efter at have fået lavet en aftale redaktionen, fandt jeg frem til, at jeg gennem Allercp kunne få en færdig dummy og indesign dokumenter for deres magasin for maj måned. Et redesign af magasinet LIME kræver altså en stor genkendelighed selvom målgruppen laves om, og det kræver også en rød tråd gennem hele magasinet. et skal signalere kvalitet, overskud til hverdagen, inspiration både til mænd og kvinder. et skal også signalere, at målgruppen er blevet udvidet men have mange genkendeligheder fra det nuværende magasiner. 2. Problemformulering Hvordan redesignes Nettos gratis magasin LIME, så det appellere til både mænd og kvinder? 3. design 3.1 Hvilke funktion har magasinernes design? For at skabe et godt magasindesign, så skal man gøre magasinet genkendelig. Hver gang det bliver udgivet skal man kunne genkende den hurtigt. Dvs. det samme logo, de samme 3-4 fonte og billeder der appellere til den samme målgruppe hele vejen igennem. Derudover skal man gøre de forskellige artikler spændende at se på. Leg med fontene især i rubrikken og find nogle billeder der giver et budskab og lav kontrast mellem dem. Følg griddet så det hele passer til målgruppen - det hele er med til at skabe opmærksom det. Det er vigtig at skabe opmærksom for hver side i magasinet og gøre hver side unik. Gør indholdet i magasinet overskueligt. Man skal vide hvad der hører sammen og der skal være en rød tråd gennem det hele. Historierne skal sælges, så det er meget vigtigt, at rubrikkerne er spændende. Underrubrikkerne skal sige lidt om hvad der står i artiklen og det skal gøre læserne endnu mere interesseret i at læse artiklen. Noget der også er meget vigtigt i magasindesign er, at guide læseren rundt i magasinet. Lav en markering når en artikel er færdig, f.eks. ved at lave en lille firkant efter det sidste bogstav. Lav paginering på hver side, så læseren ved hvilken side de er kommet til. Sørg for at der står de rigtige sidetal i indholdsfortegnelse så man ikke forvirre læserne. Skab bladets identitet ved at have nogle faste regler for hver nummer der bliver udgivet. Sørg for at logoet er det sammen gang på gang, brug de samme fonte og vælg billeder der passer til den samme målgruppe. Brug det samme grid og evt. skabeloner fra et forrig magasin. 3.2 Hvad er er godt design og hvad kræver det at lave? For at skabe et godt design kræver det at designeren er med fra start til slut fra ide til udførsel. De skal være med til, at sørge for magasinet er genkendelig og afspejler magasinet koncept. Det kræver også, at man læser teksterne igennem inden man går i gang. Så man ved hvad artiklen handler om og man kan finde de rigtige billeder der henvender sig til teksten. Man skal stille spørgsmål og tage stillinger. Derudover skal man vise interesse og engagement for det man laver. For at få en forståelse for magasinet, så skal man have en forståelse for hvad målgruppen vil have disse baner skal man hele tiden tænke i. Det kommer ikke an på hvad man selv vil have, men hvad målgruppen vil have. For at finde inspiration, så er det en god ide, at kigge i andre magasiner og få inspiration fra dem. Man kan vælge et par faste og kigge i dem, hvis det skulle ske, at man gik i stå. Dog er det ikke kun andre magasiner man kan få inspiration fra de små ting i hverdagen kan give inspiration til en og så er det en god 4
ide, at skrive det ned så man ikke glemmer det igen. En meget vigtig ting man skal huske på er, at man laver et magasin for læserne ikke for en selv. Det hele skal passe til målgruppen og det de vil have. Et godt design kræver også, at man finder ideer over alt og man skal vide, at ens egne ideer også tæller. Hvis man er i samarbejde med en journalist, så skal man huske at snakke sammen så man ikke misforstå hinanden. Derudover skal man også være med når der skal tages billeder, da det er en selv der skal sidde med det bagefter. Det kræver også, at man bruger sine kollegaer som sparringspartnere og får meninger fra andre. Man skal tænke økonomisk, men det skal ikke begrænse ens kreative ideer man må finde på et alternativ hvis budgettet ikke holder til det. En deadline skal altid overholdes, det gør det hele bliver meget nemmere og det bliver ikke surt for nogen. 3.3 Godt at huske.. Overrask læserne indenfor bladet rammer, ved f.eks. at komme på et rigtig fedt design det kan være rubrikken man har leget rigtig meget med. Variation mellem størrelser både i tekst og billeder. Man skal prioritere sit stof og guide læserne gennem magasinet. Brug altid virkemidler der understøtter teksten ellers kan man ligeså godt lade vær. Hold altid den samme stil hele bladet igennem, gang på gang. Som tidligere nævnt, så skal magasinet være genkendelig overfor læserne. Derudover skal kommunikation gennem hele magasinet være klar og tydeligt. Læserne skal ikke være i tvivl om hvad budskabet er. Sørg for, at der er et godt flow i magasinet og der er en spændingskurve. Sørg også for der altid er billedtekst til billederne. Det er godt for dem der skimmerlæsere og bare lige hurtigt læser det der står ved billederne. Det er også med til at skabe interesse. Det skaber ensartethed og genkendelighed hvis man bruger forme til brødtekst, billedtekst og bokstekst. Man skal spare på farverne. Der findes millioner af farver, men vælg højest 10 farver og brug dem skiftevis gennem magasinet. Man skal ikke lade budskaber drukne i effekter. Det bliver forvirrende, ødelægger designet og vil ikke passe ind i resten af magasinet især hvis man kun gør det på nogle sider. Lad vær med at skriv negativ tekst eller lav lodrette rubrikker det skaber kun en masse forvirring og en dårlig stemning hos læserne. Det er altid en fordel at bruge skabeloner fra et tidligere magasin. Man sparer tid og skaber igen genkendelighed og ensartethed. Man skal være omhyggelig med rentegning ved hjælp af grid eller mål og evt. forkort eller forlæng tekst så det passer ind. Husk altid på, at som layouter er man en smule journalist og journalisten er en smule layouter. (Udleveret arbejdspapir fra Aller Client Publishing. Se bilag 1) Metode og teori 4. Målgruppe En af de allervigtigste ting når man skal lave et magasin er, at man skal kende sine læsere! Det er noget der er eviggyldigt og det gælder lige meget hvilket magasin man vælger, at lave. Jo mere man ved om sine læsere, jo mere forberedt er man når man skal lave et magasin til dem. Man er mere sikker på, at ramme rigtigt både i indholdet, skrivedelen og formsproget. Når man laver et nyt magasin er det vigtigt at man spørger sig selv om nogle ting. Hvem er det som vi gerne vil ramme? Hvilke ting interessere de sig for? Og hvordan vil de gerne have ting præsenteret? Derudover skal er det meget vigtigt, at man holder sit blad kørende. Der skal man spørge sig selv: er det godt nok det vi laver? Læser læserne det vil gerne vil have de skal læse? Bruger de den rette tid på magasinet? Der kan nemlig være forskel på, hvem det er man gerne vil ramme og hvem man så rammer. (Christian Viktor Rasmussen og Louise Harder Fisher (red.), Målgruppe analyse - lær din målgruppe at kende. Nyt 5
Teknisk Forlag 2008) 4.1 Nuværende målgruppe LIMES nuværende magasins største prioritet er at give deres læser overskud i hverdagen. Der bringes hver måned artikler og guides om parforhold, karriere, familieliv, økonomi, psykologi og sundhed. Deres artikler er spækket med gode råd og nyttige redskaber, som læserne kan gøre nytte af i deres hverdag. LIMES læsere går op i bolig og design. Og derfor kan de hver måned finde inspirerende og flotte boligreportager med ideer til deres egen hjem. et er til den moderne og nysgerrige kvinde. Hvert nummer er spækket med vedkommende artikler, der inspirerer og involvere, og som tager udgangspunkt i kvindernes eget liv og deres nysgerrighed efter, hvordan det kan leves lidt nemmere, lidt sjovere og med mere overskud og indhold i deres hverdag. Læserne kan hver måned glæde sig over brugbare artikler og madopskrifter til hele familien, mode, kultur, og et stort interview med en kendt person der har gjort en forskel eller markeret sig på en eller anden måde. Kvinderne der læser LIME interessere sig for kvindeliv, parforhold, familieliv, sundhed og kost, boligindretning og design, mode, tendenser, og rejser og kultur. 48,7% af LIMES nuværende læsere har en husstandsindkomst over 400.000 kr. om året 77,3% af dem har en højere uddannelse eller en erhvervsuddannelse 69,2% bor i et hus. 86,2% af læserne har en smule eller meget interesse for hudpleje og kosmetik 61,2% af dem bor øst for storbæltsbroen (primært Sjælland) og 38,2% af læserne bor vest for storbælts broen (primært Fyn og Jylland) 79,7% går op i deres krop og udseende. 96,6% af LIMES læsere står primært for det daglige indkøb til resten af familien (eller kun sig selv) Denne målgruppe segmentering er målt ud fra gallups kompasset (se bilag 2) 4.2 Ny målgruppe Den nye målgruppe vil også blive beregnet ud fra gallup kompasset. Der er kommet til frem, at det er det moderne segment, hvor de går op I karriere, luksus og de er velbjærgede. Her er det en stor udstrækning af den yngre del af befolkning der vil være målgruppen. De er I færd med at opbygge en karriere og sætte deres præg på udviklingen ude i erhvervslivet. Læserne I dette moderne segment er i overvejende grad under fyrre år og mange af dem er bosiddende i hovedstadsområdet, dog er der ikke en meget geografisk skævhed for lige dette segment. Som i den nuværende målgruppen så er læserne veluddannet og vellønnet og dermed er de også I de højere socialklasser. En tredjedel af dem tjener over 300.000 kr. om året, hvilket er det højeste indtægtsniveau i alle gallups 8 segmenter. Det gør også, at målgruppen har nogle lange arbejdersuger. En stor del af læserne på LIME arbejder nemlig 40 timer eller derover. Mange af dem er lavere eller højere funktionær, men der er også mange lærlinge/studerende og formentlig med aspirationer i en retning af karrierejob og en høj løn. I det hele taget går denne målgruppe meget op i deres karriere og en stor del af dem bruger en PC derhjemme, i forbindelse med arbejde og der læses faglitteratur, tidsskrifter, erhvervsstof i aviser, og blade får større opmærksomhed i dette segment end det gør i nogle af de andre segmenter. De læser meget Børsen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Computerworld det er deres fortrukne medier og det er både i papirudgave men også på internettet som læserne er storforbruger af. Når de søger på nettet er det centreret omkring nyheds- og informationssøgning og læserne holder sig ikke tilbage når det kommer til brugen af finansielle transaktioner fra deres computere såsom netbank. Læserne er også glade for at købe kvalitetsmærkevare og de går gerne i Illum eller og handler. Dog gør den yngste del af målgruppen det ikke så meget, da de fleste af dem er under uddannelse og ikke har så mange penge som dem der har fået skabt sig en karriere. Den yngre del handler oftere i Netto end den ældre del af målgruppen gør. De er hele tiden opmærksomme på livsstilsprodukter og hvis der kommer nye trends. Mange af deres infor- 6
mationer skaffer de i LIME eller andre magasiner. Målgruppen til LIME tager også på en del forretningsrejser i Danmark såvel som udlandet. Derudover går de også meget op i at dyrke motion. Derfor er der også valgt, at der er sider i LIME om sundhedsmyter, inspiration og fifs. De dyrker motion både i grupper men også individuelle sportsgrene i og uden for en klub. Hvad angår målgruppens politiske ståsted, så er de fleste med venstre og konservative, men holdningsmæssigt er det meget bredt for hele målgruppen. Læserne kan godt lige ny teknologi og mobiltelefon og de går også i høj grad op i at have succes, dog mener de ikke penge er målstok for, hvordan man klare sig i forhold til alle andre og de synes heller ikke, at man skal acceptere miljøforurening, hvis man vil have industrien til at vokse. (www.tns-gallup.dk/services/gallupkompas) 5. Semiotisk analyse For at finde frem til den bedst mulige måde, at komme ud til brugerne på og finde målgruppens interesser, vil der blive gjort brug af Roman Jacobssons kommunikationsmodel. Modellen tager sit udgangspunkt i, at magasiner er opbygget af billeder, sprog og kommunikation. Dette betyder, at modellen kan hjælpe os med at indfange nogle af de betydningslag, der er i et magasin. Når modellen kan anvendes med succes på et magasin, skyldes dette først og fremmest, at magasinet er overskuelige. Afsender (den emotive funktion): Lime er i dette tilfælde afsenderne, da det er dem der vil komme ud med et budskab om hvem de er og hvad de står for. Ved hjælp af et magasin vil LIME hjælpe deres travle læsere med en masse fif og små råd, en masse læsestof, konkurrencer og inspiration. Lime betegner sig selv som et magasin med sans for stil og har en masse de kan tilbyde deres læsere. Modtager (den konative funktion): Modtagerne for dette magasin vil som tidligere nævnt, være folk der har lange arbejdsuger og har brug for små hurtige fifs til deres hverdag, for at få overskud. Det kan LIME tilbyde dem ved, når de en gang hver måned udkommer med et nyt magasin med nye fifs og tricks. For, at skabe modtagernes opmærksomhed, så vil AIDA-modellen blive brugt til at skabe den nødvendige opmærksomhed for magasinet. Det skal være sådan, at når man går forbi magasinet, så er der noget der fanger deres øjne og man er nødt til at læse i magasinet. Konteksten (den referentielle funktion): Overskrifter på både forsiden og i indholdsfortegnelsen skal leve op til indholdet af magasinet. Der skal ikke være en overskrift på forsiden om en artikel og når man så læser artiklen, så handler den om noget helt andet end det overskriften på forsiden gav udtryk for. Med andre ord, magasinet skal holde hvad de lover. For at skabe effekten hvor folk går forbi magasinet og stopper op, så skal man vælge nogle iøjnefaldende overskrifter og farver der skinner igennem. Det vil også ske ved, at lave nogle spændende overskrifter på magasinets forside, så man ikke kan lade vær med at åbne magasinet og læse videre. Ud fra M- og W modellen, så er det i dette tilfælde M-modellen der vil blive brugt. et starter med en indholdsfortegnelse og en spændingskurve vil ligeså stille blive bygget op i magasinet, da der startes med nogle små historier og derefter vil nogle af de større historie komme. Det kan være historier som også har overskrifter på forsiden. Meddelelsen (den poetiske funktion): I LIME magasinet spiller sproget en stor rolle, da det skal passe til den valgte målgruppe. Det er vigtigt at der bliver brugt ord, metaforer, rim og slogans som målgruppen forstår, ellers mister de interessen og så er det ikke et magasin de gider læse. Det skal være noget der er relevant for LIME og noget som alle i målgruppen kan sætte sig ind i. 7
Kontakt (den fatiske funktion): Det er den fatiske kontakt der er mellem magasinet og læserne. I dette tilfælde skal læserne kunne finde kontaktoplysninger i bladet. Det kan evt. ske i en kolofon der står i indholdsfortegnelsen som der er i LIME. Der skal skabes en to-vejs-kommunikations, så det ikke kun er magasinet der skabet kontakt til læserne, men læserne også kan skabe kontakt til bladet. Kode (den metasproglige funktion): Ved den metasproglige funktion forstås den kommunikation der kommenterer kommunikationssituationen. Eksempelvis når magasinet citerer noget der er sagt i et interview i magasinet, eller når der anvendes interseksualitet som virkemiddel. Ligeledes betragtes det som en metasproglig funktion, hvis magasinet LIME benytter sig af genrer og koncepter fra den øvrige magasin-verden - noget man har hørt eller kender i forvejen andre steder fra. (http://www.emu.dk/gym/fag/bk/fagomraader/materiale/betydningsanalyse.html) 6. AIDA-modellen For at læserne skal blive opmærksom på magasinet, så vil der blive lavet en AIDA analyse på forsiden. Når læserne går forbi magasinet skal det fange deres øjne med det samme og de skal synes at det ser så spændende ud, at de bare må have det med hjem og læse i. Man skal vælge et billed der skaber opmærksomheden og man skal også vælge farver og fonte der er relaterende til resten af magasinet. Det skal være genkendelig her eneste gang. Det er budskaberne på forsiden, der afgør, om bladet virker interessevækkende, at læserne vælger at tage det i deres hænder. Budskaberne kan både være ordene og sætningerne der valgt på forsiden. Et blad som LIME der er et gratis magasin er det typisk et simpelt look på forsiden man går efter. Det er et stort billede og så nogle små tophistorier. Det giver tit et bedre købsmotiv og får flere til at tage magasinet med sig. Der er talrige måder, at opbygge en forside på og det afhænger af hvilket signal man vil sende. LIME sender signalet enkelthed da dette også er kodeordet for rigtig mange magasiner. På forsiden er der valgt et billede i næsten ingen farver, for at det skal skille sig ud fra andre magasiner. AIDA-modellen består af fire elementer: Attention = opmærksomhed Interest = interesse Desire = købelyst Action = handling Attention Overskriften er det første læserne skal se. De skal se det er LIME magasinet og logoet star altid i toppen til venstre. Det er et logo der skinner igennem og er ens hver eneste gang. Overskrifterne er til for at fange modtagerens opmærksomhed. Interest Læsernes opmærksomhed er nu fanget og de skal kigge længere ned på magasinet. Her er det billedet af Nikolaj Lie Kaas der skal fange deres opmærksomhed. Billedet af Nikolaj Lie Kaas er valgt fordi det er ham der er det store interview om inde I magasinet. Han er en person der har gjort sig selv opmærksom nu og derfor vil læsernes opmærksomhed og blive ramt af ham som noget af det første når de ser magasinet. Det et vigtig det er et billede hvor han ser imødekommende og indbydende ud Det er også vigtig at give læserne en ny interesse for magasinet hver måned og det vil billedet af en ny person gøre. Det er vigtigt, at magasinet giver nye interessante muligheder og fordele for modtageren. Det gør ikke noget, at modtageren er klar over disse muligheder på forhånd. 8
Desire Læserne er nu blevet gjort opmærksom på, at det er LIME magasinet, og portrættet denne måned er om Nikolaj Lie Kaas. Nu skal læserne kigge på de forskellige overskrifter der er på forsiden. De små overskrifter skal give læserne lyst til at åbne LIME og læse videre i det. Det er en fordel at lege med fontene og bruge forskellige farver, så hver overskrift skiller sig ud. Læserne har forhåbelig nogle læseønsker i forhold til magasinet, fordi de små overskrifter har ramt deres behov. Action Nu der skal signaleres til handling. Læserne skal tage bladet med hjem. Det er nu læserne skal havde den fulde interesse for, at LIME er magasinet for dem. De vil have en uddybelse af de små overskrifter der står på forsiden og derfor tager de magasinet med hjem. I det lange løb, kan man håbe at læserne bare tager magasinet med, bare ved at kan genkende logoet og LIME stilen. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) 7. Gestaltlovene Når ens første indtryk af et design er positivt, når man instinktivt, at opfatte designet som værende godt, og det er sandsynligvis fordi en eller flere af gestaltlovene er overholdt. Gestaltlovene skaber overblik derfor bruges de i magasindesign. Det skaber et overblik for læserne og de bliver ikke let forvirret over hvordan sidernes design hører sammen. Gestaltlovene sørger for at design og funktionalitet går hånd i hånd i stedet for, at de modarbejder hinanden. I LIME bliver både loven og nærhed, loven om lukkethed og loven om forbundenhed. Loven om nærhed bliver brugt når symboler, der er anbragt i nærheden af hinanden opfattes som sammenhørende. Det kan være når et element som et stykke tøj eller andre elementer med tilhørende tekst til, står ved siden af hinanden. Det kan også være billedtekst der står ovenpå et billede. Loven om lukkethed er, når symboler der står i sammen ramme, så hører de sammen. Det kan være en ramme skabt af fysiske linjer eller en ramme der er skabt af negativ rum. I LIME bruges denne lov når der er en splash hvor der er tekst indeni, eller i interviewet hvor der er kasser med informationer. Loven forbundenhed er når figurer og elementer der er forbundet med hinanden, opfattes som hørende sammen. I LIME bliver denne lov brugt nogle steder. Det kan være der er en streg fra et billede til en tekst eller omvendt. (www.tns-gallup.dk/services/gallup-kompas) Analyse 8. Ny identitet og dummy 8.1 Ny identitet Når man først har fundet og fået grundlaget for sit magasin på plads ved, at komme igennem de mange led og processer der er, så skal man i gang med at strikke sit magasin rigtigt sammen. Da LIME skulle have sin nye identitet var det vigtig at beholde noget af det nuværende magasin, så det ikke blev helt ugenkendelig og skulle forestille et helt nyt magasin. Der er stadig rigtig mange ting i fra det nuværende magasin og nogle af fontene bruges stadig og det samme grid bruges også stadig. Den nye identitet er medvirkende til, at skabe en større interesse for LIME, og for at gøre målgruppen større. Derudover skal den nye identitet være med til at skille sig ud fra konkurrenterne som er andre magasiner både for mænd og kvinder. Man skal også vurdere om det er et magasin der skal have en høj gemmeværdi så man kan gemme det og tage det frem nogle år efter, eller om det skal være et magasin man læser en gang og derefter smider ud. Hvis man vil have målgruppen skal blive ved med at læse ens magasin, så skal man også følge med i tiden. 9
(Kersten Bonnén, John Hird og Kirsten Poulsen, Livstilsanalyse og trnedspotting. 1. udgave, 1. oplag. Forlaget Academica) Man skal sørge for ens artikler og billeder er up to date. Billederne skal ligne noget der er taget i går og ikke for ti år siden. (Kersten Bonnén, John Hird og Kirsten Poulsen, Livstilsanalyse og trnedspotting. 1. udgave, 1. oplag. Forlaget Academica) De skal passe til årstiderne der skal ikke være et billede med snevejr i et sommerudgave. Der er en masse ting som man skal tage stilling til, når man skal bestemme hvilken identitet ens magasin skal have. Man skal finde ud af om man henvender sig til både mænd og kvinder, kun kvinder eller kun mænd og hvor maskulint eller feminint skal det være. Derudover skal man også finde ud af om det er et magasin der skal se meget eksklusive ud eller skal det ligne noget der er lavet hurtigt i en fart til ikke særlig mange penge. Det, at strikke et magasin sammen er en uendelig proces. For hvert nyt nummer man laver er der altid nye udfordringer, og det er der man skal have truffet nogle overordnet valg inden man går i gang konkrete valg for det eneste magasin. Da LIME skulle have en ny identitet var der forskellige aspekter der skulle tages stilling til. Hvilke fonte der skulle bruges, om logoet skulle laves om og hvilke historier og billeder der skulle til får at trække både mænd og kvinder til. Der skulle også tages stilling til om hvorvidt historierne fra det nuværende magasin kunne bruges til den nye målgruppe. Siderne i det nuværende magasin der omhandlede mode og skønhed blev valgt fra og der blev i stedet lavet en side til mændene om tøj og en side til kvinderne om tøj. Resten af magasinet omhandler ting der er relevant for begge køn. De fleste sider har beholdt deres nuværende opsætning, men alle siderne i magasinet har fået skiftet fonte og mange af siderne har fået helt nye billeder da historierne er blevet lavet om. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) 8.2 Dummy En dummy er med til at skabe overblik over alle ens sider. Den giver et indblik i hvad der skal være på hver side og den er god at følge når man skal designe siderne. Fra Aller Client Publishing blev der sendt en dummy (se bilag 3) for deres nuværende magasin for maj måned. Den er der også blevet taget udgangspunkt i da det nye magasin skulle designes. Den sikre, at man ikke laver fejl i siderne eller bliver forvirret over hvad der hører sammen. 9. Fonte Når der laves magasiner, så sætter man en masse elementer sammen og håber på det bedste. Billeder, farver og ikke mindst bogstaver. Derfor skal man vide noget om bogstavernes funktion, når det er man skal vælge de rigtige til lige netop sit eget magasin. Der er tusindvis af typografier, at vælge imellem og det er svært at vide hvor man skal starte. Når man skal vælge er der flere ting man skal tage hensyn til. Det hele handler kort og godt om læsbarheden og derfor er det også meget vigtigt, at man vælger fonte der kan læses uden problemer og man skal tage højde for mode og æstetik. Når der skal vælges typografi til et magasins brødtekst, så skal man også tage hensyn til mange ting. Det vigtigste er, at skriften kan læses også i større mængder uden for mange barrierer for læseren. Her spiller mode en rolle og hvilke signaler man gerne vil sende for sit magasin. Som udgangspunkt er serifskrifter det nemmeste at læse, men der kommer hele tiden nye skrifter til der egner sig som brødtekst. Det er under alle omstændigheder meget vigtigt, at man vælger en typografi der passer til det magasin man vil lave. Men beslutningerne stopper ikke der. Det næste man skal er, at tage stilling til skriftens størrelse og skydning. Hvis man arbejder med mange linjer, så bør der også være en større afstand mellem linjerne. Bliver linjerne for korte, så bliver man som læser afbrudt i sin læsning, fordi man skal skifte linje for tit bliver linjerne derimod for lange, så kan det være svært at finde ud af hvilken linje man er kommet til. Som tidligere nævnt er det en god ide at holde sig til få fonte gennem hele magasinet. Der findes mange fonte, men man skal vælge nogen der er læsevenlige og passer til målgruppen. Man skal måse ikke vælge 10
en font som Times Rowland, da den er for typisk og slet ikke passer ind i et magasin. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) Der vil blive brugt skrifttypen Adobe Garamond Pro til alle brødtekster i LIME (www.myfonts.com/fonts/ adobe/garamond/). Den ligger på en størrelse af 8,5 og har punkt på 10,5. Det er ikke en standart skrift der normalt er på alle computere, men der er i InDesign og Illutrator. Det er også en skrifttype der har sheif som er lettere at læse end bogstaver uden sheif (Henrik Birkvig, Grundbogen i typografi - 32 lektioner i at arbejde med bogstaver, ord og linjer. 1. udgave, 2. oplag. Grafisk litteratur 2009) Det er en skrifttype der hverken er for feminin eller for maskulin og derfor blev den valg til magasinet. Til logoet på forsiden er fonten FreightSans i en størrelse på 223 blevet brugt. I hele magasinet er Freight- Sans også blevet brugt til rubrikkerne for at skabe genkendelig fra forside til indholdet. Der bliver leget med medium, bold og black. Italic bliver ikke rigtig brugt, da det gør rubrikkerne for feminine og ikke unisex. Miller banner vil også blive brugt i nogle tilfælde, for at bevare noget for det nuværende magasin. Det er også en font der ikke gør det nye magasin alt for feminin. Størrelserne på begge fonte afhænger af resten af designer og har ikke nogen bestemt størrelse. Til underbrikken vil Miller banner også blive brugt. Den typiske størrelse på underrubrikken ligger på 14 punkt. Og det er igen for at bevare noget af det gamle magasin. Til bylinen hvor der står hvem der har skrevet teksten, lagt make-up eller lavet illustrationer til artiklerne vil fontene FreightSans på 8 punkt og hashtag blive brugt. Hashtag som ligger på 18 punkt vil blive bruge for, at det skal ligne håndskrift. I det nuværende magasin bliver der også brugt en font der ligner håndskrift, men der er blevet valgt, at det skal være en anden font, så det følger med resten af designet. I nogle af artiklerne er der citater og de skal også have en font, så man er klar over, at det er et citat fra artiklen. Der er valgt, at der skal bruges FreightSans også. Dog med en større skrifttype end brødteksten og så er den bold. Til mellemrubrikken vil der også blive brugt Adobe Garamond Pro, dog hvor den er bold og nogle punkt større end brødteksten. Igennem resten af magasiner vil der blive leget med de forskellige fonte, for at skabe et overskueligt design og genkendeligt design. Det er vigtigt at man bruger den sammen metode i hele magasinet, for at skabe en rød tråd. 10. Grid og paginering 10.1 Grid Noget af det allervigtigste når man arbejder med layout på et magasiner er, at udvikle et ordentlig grid og følge det! Formålet med at have et grid, er at skabe orden - både for den person der layouter men bestemt også for læseren. Griddet er med til, at man nogenlunde sikre sig hvordan tingene skal placeres i forhold til hinanden det giver et meget stærkere og selvsikker design for læserne. Grid-systemer findes i alverdens varianter og det er vigtigt at finde et grid og holde sig til det gennem hele magasinet man skal finde ud af, at kunne anvende det i praksis og det skaber genkendelighed og ro. I LIME er der et grid og det grid gælder på alle sider (se bilag 4). Tekster skal befinde sig indenfor det grid, men billeder må gerne gå til kanten. Det er vigtig, at disse regler bliver holdt, da det er et kendetegn for LIME og giver et meget stærkere design. Derudover bliver hjælpestregerne også brugt, så det hele har en klar linje og følger med hinanden. Dog er der i nogle tilfælde hvor griddet ikke bruges 100%, men dette brydes kun hvis man mener designet er stærk nok til at kunne klare det. Det kan LIME i nogle enkle tilfælde. På en side hvor der ikke er billeder der går ind og påvirker griddet på brødteksten, vil der normalt være tre spalter. Det gør ikke brødteksten så langtrukkende som hvis der var to spalter. Hvis der var 4 spalter vil det gøre linjerne meget korte og ikke særlig læsevenlige. Hvis der er et billede der går ind og påvirker griddet på brødteksten, så må man gå ind og vurdere hvor mange spalter der skal laves for at det ser grafisk flot ud og mest læsevenlig for læserne. 11
10.2 Paginering Paginering er en af de ting man kan bruge rigtig lang tid på, at finde ud af. Den er meget vigtig da den indgår på næsten alle sider i magasinet. Der er mange forskellige muligheder. Der er valgt, at beholde den nuværende paginering til LIME. Den indgår på alle rene redaktionelle sider. Der er valgt, at selve sidetallet skal være bold, da det er det som læserne skal kigge først på når de kigger på pagineringen. Der står Lime magasinet 2013 blot som en information til læserne. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) 11. Farver Farver kan anvendes til flere forskellige ting i blade. Udover man f.eks. trykker farvebilleder, så kan man bruge farver til, at hjælpe læserne med at finde ud af, hvordan de skal læse bladene. Farver kan bruges til at fremhæve bestemte ord. Det kan være rubrikker man gerne vil fremhæve eller noget tekst i brødteksten. Farver kan ligeledes bruges til at skabe et bestemt signal. Rød kan f.eks. være med til at signalere kærlighed mellem to mennesker eller blå kan være med til at signalere vand. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) I LIMES magasin er der mange farver på billederne, men når det kommer til små effekts og fonte, så bliver der ikke brugt særlig mange farver. Der er valgt enkelte farver for at holde enkelheden i magasinet. På forsiden er der valgt at blive brug sort og hvid som basisfarver og så er der tilføjet en grøn, for at lave noget spil på forsiden. Det er en farve der sender signaler som ro, stille, fornyelse, venlighed og harmoni. Inde i magasinet bliver farverne mørkeblå og grøn brugt, for at tage lidt af det feminine fra det nuværende design. Det er to farver der står godt imod hinanden. Og som på forsiden, betyder grøn det samme og den mørkeblå står for dyb, uendelig, gådefuld, tiltrukket og fordybelse. Det passer godt til de signaler det nye LIME vil vise. (Lene Bjergaard, Farveordbog - farvernes skjulte universelle signaler. 2 udgave. Byggecentrum 2002) 12. Billedtekster og citater 12.1 Billedtekst Billedtekst er undervurderet mange steder, men i LIME er de meget vigtige De er med til at lokke skimmerlæserne til. Skimmerlæserne er dem der måske bare hurtigt bladre gennem magasinet og kun læser noget af det der står på siderne. Og derfor skal billedteksterne også være relevant i forhold til brødteksten. De skal selvfølgelig også placeres på en måde så læserne nemt får øje på dem og ikke bliver i tvivl om hvilken billedtekst der hører til hvilken billede. I de fleste tilfælde, i LIME, er billedteksten placeret på billedet i en farve der er nem at læse. Det sikre, at læserne ikke bliver i tvivl om hvor billedteksten høre til. 12.2 Citater Fremhævede citater kan være med til at lokke læserne til at læse en hel artikel. De fungere som en slags madding, dog skal de anvendes med varsomhed man skal ikke lave for mange af dem, de kan nemlig også blive brugt for meget. Specielt i interviews ser man hele artiklen bliver bygget op omkring en bestemt sætning personen i interviewet har sagt. Hvis et fremhævet citatet optræder selvstændigt, så har de fleste læsere en oplevelse af, af de har fået det de skulle have lige meget hvor spændende citatet var. I LIME bliver der brugt citater og i interviewet med Nikolaj Lie Kaas er der to fremhævet citater. Derudover er der også citater i nogle af de andre artikler. Dog bruges de ikke på de sidder der fortæller noget om f.eks. ukrudt og inspiration til haven. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) 12
13. Billedvalg og billedbehandling 13.1 Billedvalg Billedvalget i et magasin er meget vigtigt. Det siger meget om historien og om hvilket signal det er LIME vil sende. I LIME er der billederne lige til og man er ikke i tvivl om hvad de forskellige billeder skal signalere. Men det er også vigtigt at man er kreativ. Hvis man har en artikel hvor man skal finde et billede af noget vand, så er et billede af et glad/flaske vand ikke særlig kreativ. Man skal søge rundt efter lækre billeder der skaber en bedre stemning end et glas vand. For at skabe kontrast på siderne, så er billederne aldrig lige store. Nogle billeder er små og dem er er mere vigtig og relevant er større billeder. Det giver en stemning og et bedre overskud på siderne. I LIME er der rigtig mange billeder der er billeder på storset alle siderne. Det giver også læserne mulighed for at stoppe op og kigge på billederne. Billeder siger mere end tusind ord og det gør de også i LIMES tilfælde. Der er mange stemningsbilleder, imagebilleder og frit lagte billeder. Det skaber en stor variation gennem hele magasinet. Derudover er der kun få sort/hvid billeder. LIMES nuværende magasin har en masse farver på deres billeder og det vil blive bevaret i det nye magasin for at give magasinet liv. Det er vigtigt, at man vælger en god beskæring til sine billeder og i LIME er det vigtigt, at der ikke er store hvide områder. Der skal være fokus på det billedet signal skal sende og ikke baggrunden. Når man vælger billeder er det meget vigtigt, at de passer til målgruppen. Da målgruppen for det nye LIME både er mænd og kvinder, så skal der være billeder af både mænd og kvinder. De skal have et skandinavisk look og ligne nogle man selv kan relatere til. Altså, mænd og kvinder i samme aldersgruppe som magasinet vil ramme. Det er også vigtigt, at placeringen af billederne passer til, når en bladre hurtigt igennem magasinet, så er det billederne de kan se. Derfor er mange af billederne på højre siden af opslaget altid længest ude mod højre, for det er der læserne kan se dem. (Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour) 13.2 Billedbehandling Billederne i LIME er alle på 300 dpi eller over. Det skal de være for at de ikke bliver pixileret og ser uprofessionelle ud. Derud over skal de være i CMYK, så farverne bliver optimale når magasinet skal trykkes. (Kaj Johansson, Peter Lundberg og Robert Ryberg, Grafisk kogebog - Guide til grafisk produktion. 2. udgave. Medit publishing 2011) 14. Papir og annoncer Da LIMES nuværende magasin er et gratis magasin og det vil nye også er et gratis magasin, så skal pengene komme ind på en anden måde end ved salg af magasiner. De kommer ind ved at sælge annoncesider til magasinet. Rigtig mange virksomheder vil gerne have deres reklamer i lige netop LIME og det skal de give penge for. Derfor er næsten hver anden side i LIME annoncesider. Da budgettet på et gratis magasin heller ikke er så stor, så er papirkvalitet heller ikke den bedste. Omslaget på magasinet er trykt med 130 gr. træfri bestrøget gloss og indholdet er trykt med 57 gr. LWC gloss. Derudover er ryggen på magasinet sat sammen med klips for at gøre det økonmisk venligt. (Kaj Johansson, Peter Lundberg og Robert Ryberg, Grafisk kogebog - Guide til grafisk produktion. 2. udgave. Medit publishing 2011) Nogle kunder der får sat deres annonce i magasinet har en fast side hvor de hver måned betaler for at have deres reklame. Derudover bliver der også vurderes hvor annoncerne skal være. I LIME er der en artikel om ukrudt og der er blevet solgt en annonce om gode tips til haven, derfor er der valgt, at denne annonce skal være lige efter artiklen om ukrudt. 13
Konklusion Via mine analyser fandt jeg frem til, at layoutet siger alt. Det er afgørende for om læserne vil læse magasinet. Mine analyser viste også, at målgruppen ved hvad de vil have og de altid vil kommer i første række. LIME skal skille sig ud fra alle de andre magasiner og lave noget ekstraordinært. Baseret på analyserne og research generelt, skabes den nye identitet for LIME, altså ved at vælge en masse nye billeder, fonte, farver og genkendelighed. Ved at beholde mange af LIMES nuværende design, men ændre indholdet skabes en ny identitet der henvender sig til bade mænd og kvinder. Man skal som designer altså engageret sig I det man laver og sjusk vil ikke trække målgruppen til. For at styrke den nye identitet er der altså blevet lavet et redesign af en eksisterende magasin, hvor designet er blevet lidt mere maskulin så det bliver er unisex magasin. Det nye magasin skal altså spille på, at det nu er både til mænd og kvinder, og indholdet er ændret en smule i forhold til hvordan det ser ud I det nuværende magasin. Desuden er der kommet frem til, at annoncesalg er med til at have LIME kørende og annoncesiderne er vigtige at få solgt. 14
Litteraturliste Bøger Christian Viktor Rasmussen og Louise Harder Fisher (red.), Målgruppe analyse - lør din målgruppe at kende. Nyt Teknisk Forlag 2008 Fleming Sørensen, Kunsten at lave blade. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Ajour Henrik Birkvig, Grundbogen i typografi - 32 lektioner i at arbejde med bogstaver, ord og linjer. 1. udgave, 2. oplag. Grafisk litteratur 2009 Lene Bjergaard, Farveordbog - farvernes skjulte universelle signaler. 2 udgave. Byggecentrum 2002 Kaj Johansson, Peter Lundberg og Robert Ryberg, Grafisk kogebog - Guide til grafisk produktion. 2. udgave. Medit publishing 2011 Websites www.emu.dk/gym/fag/bk/fagomraader/materiale/betydningsanalyse.html www.et-andet-sted.dk/designteori/gestaltlovene/ www.myfonts.com/fonts/adobe/garamond/ www.tns-gallup.dk/services/gallup-kompas Andet Udleveret arbejdspapir fra Aller Client Publishing. Se bilag 1 15
Bilag 1 16
17
Bilag 2 LIME MEDIEkIT 2013 PRISER & FORMATER TYPE FORMAT PRIS 2/1 side 416 x 280 mm + 5 mm beskæring på alle kanter 72.200,- 1/1 side 208 x 280 mm + 5 mm beskæring på alle kanter 45.200,- 1/2 side højformat 104 x 280 mm + 5 mm beskæring på alle kanter 26.200,- 1/2 side bredformat 208 x 140 mm + 5 mm beskæring på alle kanter 26.200,- Alle priser er eksklusiv moms. DEADLINES UDGAVE UDGIVELSE DEADLINE materialekrav Nr. 1 3. januar 26. november For materialekrav se www.allercp.dk Nr. 2 7. februar 8. januar Annoncer kan sendes til annonce@allercp.dk eller Nr. 3 7. marts 4. februar overføres til vores FtP server. Nr. 4 4. april 1. marts Kontakt annoncemodtagelsen for kodeord samt Nr. 5 2. maj 2. april med evt. spørgsmål på tlf. 7234 1215. Nr. 6 6. juni 6. maj Overordnet skal der altid leveres en færdigproduceret Nr. 7 4. juli 3. juni annonce som en højtopløselig PDF hvor billeder, logoer etc. er min. 300 dpi og i CMYK farver. Nr. 8 1. august 1. juli Nr. 9 5. september 5. august Nr. 10 3. oktober 2. september Nr. 11 7. november 7. oktober Nr. 12 5. december 4. november Overskud i hverdagen et LIME er Danmarks mest læste kvindemagasin et magasin til de moderne kvinder, der er optaget af karriere, kærlighed, familien og det moderne liv. I en hverdag, hvor de fleste af os har rygende travlt, er det skønt med et magasin, der giver bedre overblik, mere overskud og en lille pause i hverdagen. Dét gør LIME. Indlevering af materiale senest kl. 12.00 på deadlinedagen. SæRPLAcERING Bagside eller side 2-3 og 4-5 tillægges 25%. Højreside eller anden placering tillægges 20%. Ved skæve formater betales for nærmeste standardformat og tillægges 15%. OMSæTNINGSRAbAT Ved indgåelse af en årskontrakt er der mulighed for at opnå omsætningsrabat og andre fordele. Kontakt salg for yderligere information. NEw biz RAbAT 30% rabat på maksimalt 2 indrykninger inden for 2 på hinanden følgende udgivelser, hvis annoncøren ikke har anvendt det pågældende magasin inden for de seneste 15 måneder. MæNGDERAbAT 2 indrykninger giver 15%, 3-4 indrykninger giver 20%, 5-6 indrykninger giver 25%, 7-9 indrykninger giver 30%, 10 indrykninger eller flere giver 40% i rabat. MULTISIDER 3 eller 4 fortløbende sider i samme magasin giver 50% rabat på annoncernes normale helsidepris. PRE-bOOk RAbAT 2,5%. Betingelsen for pre-book rabat er, at der er indgået en årskontrakt. Vi skal modtage en ordre senest fredag kl. 16.00-3 uger før deadline. ANNULLERING/æNDRINGER AF ANNONcER Skriftligt senest 30 dage før deadline. GODTGøRELSE på 6% fordelt på 3% for færdigt materiale, 1% for information, 1% for kommunikation og 1% for sikkerhedsstillelse. Godtgørelse på indstik - 3% - fordelt på 1% for information, 1% for kommunikation og 1% for sikkerhedsstillelse. GENERELLE VILkåR Omsætningsrabat og pre-book rabat kan kombineres med andre rabatter - de resterende rabatter kan ikke kombineres med hinanden. RING På 72 34 12 00 og hør mere om mulighederne LæSERTAL 283.000 OPLAG: 200.000 index DK/GALLuP 2. H. 2012 Aller client Publishing Havneholmen 33 1561 København V Tlf.: 72 34 20 00 www.allercp.dk MEDIEkIT 2013 LIME MEDIEkIT 2013 LIME MEDIEkIT 2013 SPæNDENDE INTERVIEwS Hver måned går LiMe tæt på en kendt kvinde. i spændende interviews fortæller kvinderne ærligt om deres liv, udfordringer, glæder, drømme, sorger og kampe. Hvert interview følges op af flotte portrætbilleder. LækRE OPSkRIFTER Aftensmaden kan være en udfordring i familien, hvor der hver aften skal sættes en ny, sund ret på bordet. Vi hjælper vores læsere med inspirerende og nemme opskrifter på lækre retter, som hele familien vil elske. GODE TIPS TIL AT krydre hverdagen LiMe er magasinet til den moderne og nysgerrige kvinde. Hvert nummer er spækket med vedkommende artikler, der inspirerer og involverer, og som tager udgangspunkt i kvindernes eget liv og deres nysgerrighed efter, hvordan det kan leves lidt nemmere, lidt sjovere og med mere overskud og indhold. PERSPEkTIV TIL NYSGERRIGE kvinder i LiMe kan læserne hver måned glæde sig over brugbare artikler om parforhold, karriere, familieliv, psykologi og sundhed. Vi bringer inspirerende boligreportager, lækre madopskrifter for hele familien, mode, kultur og ikke mindst interviews med og portrætter af kendte personligheder, der har gjort en forskel eller markeret sig på anden vis. Fordi livet skal leves med mening, overskud og et smil på læben. MåLGRUPPE LiMes redaktionelle målgruppe er kvinder mellem 25-49 år. LiMe gør hverdagen indholdsrig og inspirerende for de travle, moderne kvinder ved at give dem gode råd, tips og redskaber til at leve livet lidt nemmere, lidt sjovere og med mere overskud. LæSERNE AF LIME INTERESSERER SIG FOR: Kvindeliv, parforhold og familieliv Sundhed og kost Boligindretning og design Mode og tendenser Kultur og rejser DISTRIbUTION LiMe udkommer i 200.000 eksemplarer og kan 1. torsdag i hver måned hentes gratis i en af Nettos 423 forretninger landet over. OVERSkUD I hverdagen i LiMe bringer vi hver måned artikler og guides om parforhold, karriere, familieliv, økonomi, psykologi og sundhed. Artiklerne er spækket med gode råd og nyttige redskaber, vores læsere kan bruge i deres egen hverdag. INSPIRATION TIL boligen LiMes læsere går op i boligindretning og design. Derfor kan de hver måned finde inspirerende og flotte boligreportager med ideer og fund til deres eget hjem. LæSERPROFIL køn Husstandsindkomst over 400.000 Højere uddannelse eller erhvervsuddannelse Bor i hus Har lidt eller meget interesse i hudpleje Storebælt krop og udseende Står primært for de daglige indkøb 21,3% 78,7% 48,7% 77,3% 69,2% 86,2% 61,2% 38,2 79,7% 96,8% MÆND KVINDER DK TOTAL DK TOTAL øst vest KiLDe: index DK/GALLuP 1. H. 2012 18
Bilag 3 19
20
21
Bilag 4 22