Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Historie og vurdering af status 1900-2012 Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder Næstved Kommune 2012

Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Titel Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12 Historie og vurdering af status 1900-2012. Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Udgivet af Næstved Kommune, Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Redaktion Palle P. Myssen Jakob Bøllund Pedersen Peter W. Henriksen Kontaktperson Palle P. Myssen Tlf. 55 88 61 71, E-mail: pamys@naestved.dk Fotos Limno Consult Projekt ved Limno Consult v. Peter W. Henriksen. Tlf. 59 46 14 85. E-mail: limno@henriksen.mail.dk Bedes citeret Henriksen. P.W. 2012. Ørredbestande, gydeaktivitet og fysiske forhold i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune 2011/12. Historie og vurdering af status 1900 2012. Screening af begrænsende forhold samt indsatsmuligheder. Projekt udført for Næstved Kommune af Limno Consult. Finansieret af Næstved Kommune Indhold 0. Sammenfatning... 3 1. Indledning. 6 2. Metoder og materialer.... 7 3. Resultater 10 3.1. Fladså 10 3.2. Ellebæk. 17 3.3. Rønnebæk 19 3.4. Krobæk.. 21 4. Samlet konklusion... 25 5. Referencer 29 6. Bilag... 31 Forside: Gydebestande af store havørreder forudsætter en god vandløbskvalitet og fiskeriforvaltning. Nederste foto fra Krobæk, som har usædvanligt gode forhold for ørreder. 2

0. Sammenfatning Næstved Kommune besluttede i 2008 at iværksætte en overvågning af en række førhen gode ørredvandløb, dette blev gjort for at opnå viden om vandløbenes fysiske forhold, om deres gydebestande af havørreder og om vandløbenes udvikling. Målet var bl.a. at identificere indsatsmuligheder ud fra et ønske om at få mest miljø for investeringerne. Projektet blev gennemført i samarbejde med en række frivillige. I vintrene 2008/09 2011/12 blev 9 vandløb i Næstved Kommune undersøgt: Fladså, Saltø Å/Harrested Å, Hulebæk (tilløb til Tystrup Sø), Jydebæk, Ellebæk, Rønnebæk, Rødlersbæk, Hulebæk (Tappernøje) og Bjørnebæk. 2 er udgået, mens Krobæk og Herredsbæk er blevet inddraget. Denne rapport omhandler resultaterne af de seneste 4 års undersøgelser af gydeaktiviteten hos havørreder i 4 udvalgte vandløb i Næstved Kommune. Store bestande af ørreder forsvandt Vandløbene i det sydlige Sjælland rummede store bestande af havørreder indtil omkring midten af 1900-tallet. Beretninger om fangst af op til 1.200 kg pr. nat i opgangssæsonen bare i Saltø Å og Rønnebæk vidner om, at her var store bestande. Samfundsudviklingen efter anden verdenskrig betød imidlertid, at forholdene for de miljøfølsomme ørreder gradvist blev så dårlige, at bestandene svandt ind. De fleste var helt forsvundet i 1960. Årsagen til den sørgelige udvikling var bl.a. omfattende forurening, regulering og opgravning af bunden i mange vandløb. Herved forsvandt skjulesteder og småstenet bund, som er helt nødvendige for ørredernes æglægning og yngelens overlevelse. Det er bemærkelsesværdigt, at alle bestande undtagen dem i Fladså, Krobæk og Herredsbæk var uddøde i 1960. Vi ved i dag, at havørreder udvikler lokale tilpasninger til det vandløb, som de vokser op i. Det betyder, at lokale særligt tilpassede bevaringsværdige stammer af havørreder er gået tabt undtagen i Fladså. Det er endnu usikkert, om oprindelige bestande i de to andre vandløb har overlevet til i dag, men foreløbige analyser af ørreder fra Krobæk tyder på, at her muligvis er en oprindelig bestand. I de sidste 20 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode miljøforhold, og bestande af gydende havørreder. Oplysningerne i denne rapport er indsamlet af frivillige lystfiskere, Ringsted Produktionshøjskole, Susågården og Kommunens egne åmænd i de 4 år, som undersøgelsen dækker. Uden denne frivillige indsats, ville det ikke være muligt at få denne oversigt over tilstanden. Havørrederne er tilbage i mange vandløb Gennemgangen af vandløbene afslørede, at der har været en markant fremgang for havørrederne siden 1960. Det fremgår af tabel A, at der i dag igen er opgang og gydning i alle 4 vandløb på samlet ca. 27 km vandløb mod 23 km i 1960. Havde der ikke været en markant tilbagegang i Fladså fra 2010/11 til 2011/12, havde der været opgang på yderligere ca. 10 km i 2011/12. Gydebestandene synes at være øget en smule særligt i Fladså fra 2008/09 til 2009/10, men faldt så markant igen i 2012 jævnfør tabel B. Der ses til gengæld stigende gydebestande i Ellebæk, Rønnebæk og muligvis Krobæk. 3

Tabel A. Antallet af kilometer vandløb med gydning af havørreder i 1900, 1960 (jævnfør /1/), 2009, 2010 og 2011/12. Tallene fra 1900 er ret usikre. I Krobæk antages opgangen at have fundet sted på 9 km vandløb siden 2008/09. Forekomst af gydende havørreder på km strækning Ca.1900 1960 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Fladså 18 18 18 18 20 10 Ellebæk (Næstved)? Uddød 4 4 4 4 Rønnebæk 10 Uddød 3,5 3,5 3,5 3,5 Krobæk? 5 (9) (9) 9 9 Samlet antal km (28) 23 34,5 34,5 36,5 26,5 Tabel B. Vurdering af gydebestande af havørreder i de 4 år samt potentialet ved optimering af miljøet i vandløbene. * Potentialet i Fladså er kendt via smoltundersøgelsen, mens det er teoretisk for de andre vandløb. Beregnet gydebestand 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Potentiale Fladså 70 150 120 96 700* Ellebæk (Næstved) 10 6 30 40 87 Rønnebæk 36 18 24 40 91 Krobæk Ukendt Ukendt 188 250 220 Samlet antal 116 174 361 426 1098 Vurderingerne af potentialet for havørredbestandenes størrelse er blevet opjusteret siden 2010. Den forventede smoltudvandring er blevet beregnet på baggrund af de tal, der blev fundet ved en smoltundersøgelse i foråret 2010 i Fladsåen. Denne undersøgelse viste en overraskende stor udvandring af unge havørreder (smolt) på 14,5 stk. pr. 100 m 2 opvækstvandløb jævnfør /18/. En tilsvarende smoltundersøgelse i Saltø Å i 2011 gav ret usikre resultater, der dog mindst var i samme størrelsesorden som i Fladså jævnfør /23/. En ny undersøgelse i Krobæk tyder på, at potentialet skal yderligere opjusteres jævnfør /24/. Tilgangen af smolt er imidlertid betydeligt større, idet den naturlige produktion hvert år suppleres med opdrættede smolt, som udsættes i mundingerne af vandløbene med i alt 31.600 stk. Det vides, at overlevelsen hos disse er betydeligt mindre (omkring 2 %) sammenlignet med natursmolt, uanset at de opdrættede smolt har vilde forældre. Det kan på den baggrund konkluderes, at gydebestandene i de 4 vandløb er betydeligt mindre end forventet med anslået 426 stk., hvilket kun er 39 % af potentialet jævnfør tabel B. Årets undersøgelser viste en fremgang for gydebestandene i de tre vandløb, men ikke i Fladså. Trods en stor smoltproduktion og talrige projekter med forbedringer af vandløbets kvalitet er her fortsat en meget lille og tilmed vigende gydebestand. Det vurderes, at der muligvis finder ulovligt fiskeri sted i de fladvandede snævre passager i området ved Fladstrand. Gydebund og sand Ørredens æg og larver ligger teoretisk set godt beskyttet i småstenene fra gydningen i november - januar, indtil de klækker og yngelen er klar til at komme frem i april. Et problem i dag er dog ofte et for lille areal med egnet gydebund og/eller vandring af sand. Hvis der er meget sand, vil mellemrummene mellem gydebankens sten blive fyldt ud og æg/yngel kan kvæles pga. iltmangel. 4

Gydebundens % andel af totalt bundareal 45 40 35 30 Gydebund meget sand Gydebund lidt sand 25 20 15 10 5 0 Krobæk Ellebæk Rønnebæk Fladså Figur A. Andel af gydeegnet bund som procent af det totale bundareal. Den stiplede linje viser, hvor stor en andel af bunden, der antageligt skal være egnet til gydning, for at ørredbestanden kan opnå en god størrelse. Med sort vises den del, der skønnes at være så sandfyldt, at æg/larver kan gå til. Figur A viser, at der er egnet bund til gydning i alle vandløb. Arealet skal antageligt udgøre mindst ca. 10 % af det samlede bundareal og skal findes jævnt fordelt i hele vandløbets længde. Det krav var kun opfyldt i 2 vandløb. Desuden ses det, at der var så meget sand imellem småstenene, at det mange steder kan betyde stor dødelighed hos æg og larver. Desuden er skjul i form af store sten, brinker, trærødder, vegetation mm. af afgørende betydning for yngelens overlevelse. På vej mod bedre vandløb og fiskebestande Undersøgelserne viser, at vi er på rette vej med at genskabe så gode miljøforhold i vandløbene, at store ørredbestande kan opnås og opretholdes alene ved naturlig produktion. Med en målrettet indsats med at forbedre vandløbskvaliteten og sikre et bæredygtigt fiskeri vil der kunne genskabes selvformerende havørredbestande, der er mindst tre gange så store som i dag. Dertil kommer effekten af supplerende udsætninger. Undersøgelserne viser, at der kræves en fortsat indsats med at: øge arealet med gydeegnet bund reducere sandtransporten forhindre overfiskeri udføre grødeskæringen miljøvenligt skabe skjul og opvækstområder for yngelen fjerne de værste grenspærringer udsætte ørreder af vild oprindelse (f.eks. fra Fladså) Uden et godt samarbejde med de lokale lystfiskere, Ringsted Produktionshøjskole, Susågården, samt kommunens å-mænd havde det ikke været muligt at kaste lys over disse forhold til brug for kommunens videre planlægning for de 4 vandløb. 5

1. Indledning Der er igennem de seneste årtier blevet gjort en stor indsats for at forbedre vandløbskvaliteten. Spildevandsrensning, nedlægning af spærringer, miljøvenlig vedligeholdelse og nogle steder restaurering med udlægning af gydebanker og sten har flere steder forbedret forholdene betydeligt. Samtidig udsættes ørreder af vild afstamning i forbindelse med gældende udsætningsplaner, og fiskeriet forsøges forvaltet på en bæredygtig måde. Målet med disse tiltag er at søge at genskabe nogle af de naturværdier, der gik tabt med samfundsudviklingen særligt efter 2. verdenskrig. De officielle målsætninger for de udvalgte vandløb er en god økologisk kvalitet, som defineres af en række udvalgte parametre. Fra befolkningens side er der stor interesse for fiskebestandene og ikke mindst havørrederne, mens der i kommunernes forvaltninger arbejdes for at nå de miljømål, der er fastlagt i Vandrammedirektivet. Mange steder mangler vi imidlertid fortsat viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til større bestande af gydende havørreder. Næstved Kommune besluttede derfor i 2009, at få en status på vandløbenes fysiske forhold og havørredbestande. Målet med projektet er at skabe et overblik over resultaterne af den foreløbige indsats, særligt i forhold til ørredbestandene og vandløbens fysiske forhold. Der blev udvalgt 9 vandløb jævnfør tabel 1. Egne såvel som andres data indsamles og rapporteres løbende, for på den måde at forsøge at skabe et aktuelt overblik over vandløbens fysiske forhold og fiskebestande. I praksis gennemtraves vandløbene og gydeegnet bund, spærringer mm. registreres. Desuden registreres antal, størrelse og placering af ørredernes gydegravninger. Nye oplysninger fra bl.a. bestandsundersøgelser og smoltundersøgelser inddrages løbende for på den måde at have det bedst mulige vidensgrundlag for planlægningen for vandløbene. Tabel 1. Vandløb, som indgår i undersøgelserne i 2008/09-2011/12. Vandløb med (x) er med i programmet, men kunne af praktiske årsager ikke (eller kun delvist) registreres i de pågældende år. 2 vandløb er udgået og i 2011/12 blev kun 4 vandløb undersøgt. Data om dem findes i rapporten fra 2011 jævnfør /22/. 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 Fladså systemet X X X X Saltø Å systemet X (X) (X) (X) Ellebæk X X X X Rønnebæk X X X X Bjørnebæk X X X (X) Hulebæk (Tappernøje) X (X) X (X) Hulebæk (til Tystrup Sø) X Udgået Udgået Udgået Jydebæk X Udgået Udgået Udgået Rødlersbæk X X X (X) Krobæk - (X) X X Herredsbæk - (X) X (X) Projektet blev søsat som forsøg i 2008/09 i et samarbejde med bl.a. frivillige fra lystfiskerforeningerne i arbejdet med at registrere vandløbenes fysiske tilstand og havørredernes gydning. Det blev så stor en succes, at der i årene efter blev arbejdet videre med projektet. Limno Consult har undervist, koordineret og indsamlet materialet og præsenterer dette, samt øvrige relevante data i denne rapport. Næstved Kommune vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store indsat, som de frivillige har bidraget med og som har gjort det muligt at udarbejde denne statusrapport. 6

2. Metoder og materialer 2.2. Registrering af bundforhold og gydegravninger Her er tale om skønsmæssige vurderinger, hvorfor materialet hovedsageligt vil blive brugt som grundlag for den videre planlægning. Detailprojektering kræver yderligere undersøgelser. 2.2.1. Registrering En del af feltarbejdet blev udført af frivillige lokale lystfiskere. De deltog i et instruktionsmøde med teori og en feltekskursion for at sikre indsamling af ensartede data. Desuden besøgte konsulenten flere vandløb for at vurdere deres tilstand. Registranterne (de frivillige deltagere) fik uddelt skemaer og kort at indtegne observationerne på. Næstved Kommune lavede det nødvendige kortmateriale, samt udstedte bemyndigelser til de frivillige, så de kunne færdes langs vandløbene. Vandløbene blev gennemtravet i december - februar efter perioder med tørvejr (gerne frost), hvor vandstanden var lav og vandet klart. Friske gydegravninger blev registreret/opmålt og indtegnet på kort i felten. 2.2.2. Gydeegnet bund Gydeegnet bund blev defineret som småstenet bund (primært sten på 20 50 mm) på stryg med frisk strøm. Gydeegnet bund blev klassificeret i 3 kvalitetstyper alt efter indholdet af sand. Det angives som: Lidt (intet eller meget lidt synligt på læsteder = ingen negative effekter). En del (her og der særligt som små faner på læsteder = nogen negative effekter), Meget (store faner og også på selve bunden her og der = her forventes en alvorlig reduktion af overlevelse hos æg/larver). Gydeegnet bund skal findes jævnt fordelt i hele opvækstområdernes længde, idet ørredungfisk ikke spredes effektivt mere end ca. 500 m op- og nedstrøms for gydebanken. Det totale gydeegnede areal bør formentlig udgøre mindst cirka 10 % af opvækstarealet jævnfør /9/. Gydebestanden af havørred skal desuden have en vis størrelse for, at der lægges tilstrækkeligt med æg til at sikre en tilfredsstillende tæthed af yngel ved de givne overlevelsesbetingelser i gydesubstratet. Æg og larver ligger nedgravet fra november/december til april/maj. Da ægoverlevelsen er meget forskellig fra vandløb til vandløb og fra år til år, kan der kun med et vist forbehold siges noget generelt om, hvor mange gydegravninger af en given størrelse (og dermed gydte æg), der er nødvendige. Ægoverlevelsen er fundet at være negativt påvirket af transport og indlejring af fint partikulært materiale. Ved indlejring af omkring 10-15 % sand i gydesubstratet i inkubationsperioden kvæles æg og larver, og overlevelsen er lille jævnfør /13/ /14/, og /15/. 2.2.3. Gydegravninger og gydebestand Gydegravninger kendes visuelt, som hvælvede bunker af småsten med et en fordybning i vandløbsbunden umiddelbart opstrøms. Gravningen fremstår ofte lysere end den omgivende bund, idet ikke algebevoksede småsten er gravet frem. Det er kun hunørreder, der etablerer de op til flere kvadratmeter store gravninger. 7

Gravningernes hvælvede del (legebanken) måles og inddeles i 3 størrelser: Små (<0,5 m 2 ), mellemstore (0,5 1,0 m 2 ) og store (>1,0 m 2 ). Det blev tidligere antaget, at de mellemstore og store var etableret af havørreder, mens de små var etableret af bækørreder. Foto 1. Frisk gydegravning på ca. 1 m 2 etableret af havørreder i et lille gydevandløb. Selve området med gydeegnet bund fremstår som et stryg og der ses pletter med sand imellem småstenene. Det indikerer et højt sandindhold. Baggrunden for vurderingen er beskrevet i /9/. I de små vandløb i Næstved Kommune antages det dog, at stort set alle gydegravninger er lavet af havørreder, fordi talrige undersøgelser med elfiskeri har vist, at gydebestandene af bækørreder er meget små. Beregningen er skønsmæssig, fordi hver gravning kun fastslår antallet af hunner. Det at gydegravninger kan benyttes flere gange, at gydegravninger kan overses, hvis de hurtigt udjævnes af strømmen, eller bliver algebegroede, kan alt sammen påvirke denne beregning. Desuden er det observeret, at nogle hunner ikke gyder jævnfør /9/. Alle disse forhold fører til en undervurdering af antallet af gydende fisk. Andre forhold kan føre til en overvurdering. F.eks. kan nogle fisk etablere flere gydegravninger, men det synes at være af mindre betydning i det samlede billede. Til en skønsmæssig beregning af den totale gydebestand af havørred ganges antallet af gravninger med en faktor 2,0. Tætheden af gydegravninger præsenteres som antal pr. 100 m 2 gydeegnet bund, idet der herved er mulighed for at vurdere om gydebunden er optimalt udnyttet, eller om der evt. er mangel på gydende fisk. Det antages (jævnfør /9/), at en gydetæthed på omkring 10 gravninger pr. 100 m 2 er optimal, idet en større tæthed vurderes at kunne føre til øget risiko for genbenyttelse af gravninger og dermed tab af de først gydte æg. Desuden præsenteres en beregning af tætheden af gydegravninger pr. 100 m 2 totalt opvækstareal. I beregningen af arealerne anvendes den totale bundbredde. Det vurderes forsigtigt (jævnfør /9/) på baggrund af et stort antal undersøgelser, at en tæthed på omkring 0,5-1 gravning pr. 100 m 2 totalt opvækstareal er nødvendig for at sikre tilfredsstillende tætheder af yngel med mindre klækningsbetingelserne er meget gode. I de ofte kulturpåvirkede sjællandske vandløb er den nævnte størrelsesorden sandsynligvis realistisk. 2.2.4. Vurdering af andre bundforhold Registranterne noterede desuden bundens generelle sammensætning, vandløbsvedligeholdelsens omfang og forekomsten af spærringer. 8

2.2.5. Registrering i 2011/12 Der var perioder med ret lille vandføring og klart vand i ultimo december og januar, hvilket muliggjorde tydelige observationer med sikre resultater til følge. 2.2.6. Vurdering af mulig havørredbestandsstørrelse Vurderingen af hvor stor en opgang af gydende havørreder, der er mulig, baseres på erfaringstal. Beregning af vandløbenes mulige produktion af smolt stammer fra Fladså, hvor der ved en undersøgelse med fælde i 2010, blev fundet en udvandring på 7.000 stk. svarende til 14,5 stk. pr. 100 m 2 opvækstareal jævnfør /18/. Det skal muligvis opjusteres efter fund af en endnu større produktion i Saltø Å i 2011 jævnfør /23/. Når antallet af smolt er beregnet kan antallet af tilbagevendende havørreder beregnes som 10-20 % af antal smolt jævnfør /Finn Sivebæk DTU Aqua pers medd./ I rapporten anvendes 10 % havoverlevelse. 2.2.7. Rapporten Rapporten bygger videre på de resultater, der blev indsamlet i 2008/09. Rapporten gennemgår hvert vandløb og redegør for de kendte centrale forhold. Afsnittene om Fladså og Saltø Å er betydeligt mere fyldige sammenlignet med de andre. Det skyldes dels vandløbenes størrelse, dels at den foreliggende viden om de to er betydeligt større. Da projektet kører over flere år inddrages nye data løbende. Det gælder både egne indsamlede data, men også data fra bl.a. bestandsundersøgelser og undersøgelser af smoltudvandring. Afsnittene fører til konklusioner om behov for tiltag. Materialet er af skitsemæssig karakter og kan ikke umiddelbart bruges til detailplanlægning. I bilaget findes tabeller (tabel 8 11) med oplysninger om gydeegnet bund og gydebestande. 9

3. Resultater 3.1. Fladså 3.1.1. Historiske data Fladså har altid været kendt på egnen, som en å med stor forekomst af ørreder. Der var i første halvdel af 1900-tallet en stor opgang indtil Størlinge i våde år. Produktionen af ungfisk angives at have været meget stor i 1950 erne på strækningen mellem Rådegård og Mogenstrup. Der angives ingen opgang og produktion i tilløbene jævnfør /1/. Der har været en naturligt reproducerende bestand i alle år og supplerende udsætninger med dambrugsfisk har været forholdsvis beskedne. Siden 1980 erne er der kun blevet udsat et mindre antal ørreder i åen og alle har været afkom af moderfisk fra åen. I dag er der ingen udsætning. A B Oversigtskort Fladså. Måleforhold ca. 1: 50.000. De røde streger afgrænser delstrækningerne A og B. 3.1.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Storstrøms Amt og Næstved Kommune har lavet bestandsundersøgelser 4 gange i perioden 1997 til 2010. Desuden indgik vandløbet i en stor undersøgelse af gydeegnet bund og gydeaktivitet i en lang række vandløb på Sjælland og Lolland- Falster i 1998-2002 jævnfør /9/ og i 2010 lavede Næstved Kommune en smoltundersøgelse med fælde jævnfør /18/. Sommeren 1997 var ekstremt tør og DFU fandt da også ringe vandføring og stedvis ringe vandkvalitet. De fysiske forhold var flere steder gode, og der var også ørreder til stede på de fleste 10

stationer om end i meget små tætheder jævnfør /2/. I 2005 var nedbøren mere normal og her fandt DFU gode forhold og tætheder af ørreder på de fleste stationer jævnfør tabel 2. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der var ret små tætheder af ældre ørreder på 1½ år eller ældre. Tabel 2. Oversigt over bestandstætheder (antal pr. 100 m 2 vandløb) i Fladså systemet. DFU stationer. Bemærk at data fra 2003 er fra april, mens de andre er fra oktober/november. 1997 /2/ 2003 /4/ 2005 /3/ 2009 /18/ ½ års Ældre ½ års Ældre ½ års Ældre ½ års Ældre 1. Storskov 1,0 1,7 9,6 7,2 48,6 3,2 47,1 7,6 2. Størlinge 0 0 31,7 5,5 37,1 10,5 - - 3. Krømlinge - - - - 17,9 3,4 - - 4. Brandeslevholm - - 11,1 0 26,4 2,5 3,6 5,8 5. Østergård 18,5 0 12,7 7,4 19,3 0 15,3 1,7 6. Lille Tvede - - 42,3 8,0 120,4 22,8 13,6 6,1 7. Jørgensminde - - 21 3,4 65,1 33,6 - - Golfbanen - - 0 0,8 - - 8. Mogenstrup 69,5 2,7 21,1 6,6 79,1 0 4,8 5,4 9. Fladså Bro 8,3 0,4 11,5 2,6 43,4 3,9 32,2 2,1 10. Vej Grevens Vænge 0 0 0,3 0 - - - - 11. Rettestrup 6,6 0,7 5,4 2,1 105,3 1,5 - - Middel 14,8 0,8 13,9 3,6 51,2 7,4 19,4 4,8 Tætheden af ørreder i de 4 år var ret lille med gennemsnitligt 14 19 stk. ½ års pr. 100 m 2 vandløb undtagen i 2005, hvor der var en middeltæthed på 51 stk. Middeltæthederne af 1½ års ørreder er i alle år væsentlig mindre med færre end 10 stk. pr. 100 m 2. Da DMU anser tætheder af ½ års ørreder på 45 stk. pr. 100 m 2 vandløb for at være tilfredsstillende i et middelgodt ørredvandløb (jævnfør /5/) kan det konstateres, at middeltætheden i nogle år kun udgør ca. halvdelen af det, som DMU anser for at være tilfredsstillende. Når DMU desuden angiver en tæthed på mindst 75 stk. ½ års ørreder pr. 100 m 2 som acceptabel i optimale ørredvandløb, så må det konstateres, at der er gode muligheder for mindst en fordobling af rekrutteringsgrundlaget for smoltudvandringen. Gruppen ældre ørreder i tabel 2 rummer ørreder ældre end ½ år. Store kønsmodne bækørreder på ofte 3-4 år eller mere optrådte alle år meget fåtalligt. Årsagen til de ringe tætheder af ørreder ældre end ½ år kan være mangel på årstidsstabile skjul så som sten, trærødder mm. Dette er der i de senere år rådet bod på ved flere restaureringsprojekter. Uden gode skjulesteder går de territoriale fisk til i konkurrencen om standpladser, eller de bliver bytte for rovdyr som fiskehejrer og gedder. I erkendelse af, at gydebestanden er kritisk lille, udførte Næstved Kommune med hjælp fra frivillige og Limno Consult i foråret 2010 en undersøgelse af smoltudvandringen. Undersøgelsen blev udført med fælde og havde som formål at dokumentere, om årsagen til den lille gydebestand er en lille produktion af smolt. Smoltudvandringen blev beregnet til 7.000 (4.900 11.000) stk., svarende til 14,5(10,2 22,9) stk. pr. 100 m 2 bundareal. Det er en ret stor tæthed, sammenlignet med resultater af lignende nyere undersøgelser i andre danske vandløb. Beregnes udvandringen som antal pr. km 2 oplandsareal, så opnås et antal som placerer Fladså som nr. 2 ud af i alt 17 danske vandløb jævnfør /18/. DTU Aqua regner med en havoverlevelse på almindeligvis 10 20 %. Det vil sige, at der kan forventes en gydebestand på 700 1400 havørreder med den fundne smoltudvandring. Sammenholdt med den aktuelle gydebestand, der på baggrund af vinterens gydetællinger er beregnet til skønsmæssigt 96 havørreder, kan det konstateres, at den aktuelle overlevelse under havopholdet er overordentlig lille med kun få procent. Årsagen hertil kan være naturlig (rovdyr som 11

sæl og skarv), men også tiltagende lovligt og ulovligt fiskeri kan bidrage til den nedsatte havoverlevelse. En af årsagerne til den store udvandring er, at mange unge og små ørreder smoltificerede. Det er en forudsætning for en stor smoltproduktion, idet tæthederne af ½ års præsmolt er 5 10 gange større end tæthederne af de større 1½ års præsmolt jævnfør tabel 2. Således var over halvdelen af smolten 1 år gamle og blot 10 13 cm lange. Gennemsnitsalderen for smolten kunne vurderes ud fra størrelsesfordelingen til at være omkring 1,2 år. Når det samtidig tages i betragtning, at middeltæthederne af præsmolt i efteråret 2009 var mindre end det halve af, hvad der kunne forventes i bare middelgode ørredvandløb, kan der forventes en ca. dobbelt så stor udvandring, hvis vandløbets bærekapacitet optimeres yderligere. Det vil sige en årlig udvandring på omkring 14.000 stk. smolt. Et antal, der vurderes at være realistisk, da størstedelen af vandløbene i Fladså-systemet vurderes at have naturgivne forudsætninger for at blive gode levesteder for ørreder. Der blev i smoltfælden fanget i alt 12 fiskearter, samt flodkrebs. Der blev endvidere registreret gydetræk fra fjorden af brakvandslevende skaller, aborre og rimter. De øvrige arter var gedde, hork, karusse, pigsmerling, rudskalle, skrubbe, tre-pigget hundestejle, suder og ål jævnfør /18/. 3.1.3. Bestandens ophav Ørredbestanden består af oprindelige vildfisk med kun et lille bidrag fra dambrugsfisk. Danmarks Fiskeriundersøgelser lavede i 1990 erne DNA-undersøgelser og fandt, at bestandens DNA adskiller sig meget fra de kendte dambrugsstammer jævnfør /5/ og /8/. I 1980 erne begyndte opfiskning og afstrygning af lokale havørreder fra Fladså, som leverede udsætningsmateriale til de lokale åer herunder Fladsåen, indtil udsætninger her ophørte jævnfør /Finn Lystrup, Ringsted Produktionshøjskole pers. medd/. Bestanden vurderes således til at være oprindelig og den var dermed på den nationale rødliste indtil 2010 jævnfør /6/. Ved revisionen af rødlisten blev det vurderet, at de danske vilde ørredbestande nu generelt har en så god status, at de ikke længere opfylder kriterierne for at være på listen. Dette gælder for en række bestande i andre landsdele end Sjælland. På Sjælland er der nu kun 2 (måske 3) vandløb med oprindelige vilde bestande (Fladså, Mern Å og måske Krobæk) og de er fortsat pressede og i bedste fald i lille fremgang, men med meget små gydebestande. 3.1.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Gydeegnet bund findes jævnt fordelt i den øvre del fra Storskov indtil Fladsåbro (Jernbanen). Arealet er blevet øget til en andel på omkring 11,8 % af det totale bundareal efter en række restaureringsprojekter. Der antages at være tilstrækkeligt gydeegnet bund i åens øvre del opstrøms Fladsåbro, mens der nedstrøms herfor er meget lidt med anslået knapt 1 % jævnfør tabel 8. Ligeledes ser det ud til, at der mangler gydeegnet bund på de opstrøms ca. 1,5 km. Der er meget sand og omkring halvdelen af gydesubstratet synes at være så sandfyldt, at det kan begrænse overlevelsen hos æg/yngel i perioden november april, hvor de ligger nedgravet. 3.1.5. Gydningens omfang og lokalisering Arealet med gydeegnet bund anvendtes til gydning i 2010/11 på hele forløbet fra opstrøms Storskov indtil omkring Størlinge. Der er således ingen spærringer for opgangen. Antallet af gydegravninger fordelte sig i 2010 med 40 opstrøms Fladsågård og 20 nedstrøms. Et billede der var helt anderledes i 2011/12, hvor gydningen kun fandt sted på den nedre halvdel af vandløbet 12

med blot 48 gravninger jævnfør tabel 8 og oversigtskort. Tætheden af gydegravninger var lille med omkring 2,5 stk. pr. 100 m 2 gydeegnet bund og 0,1 pr. totalt opvækstareal. Det antages, at der kan være op til 10 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund jævnfør /9/. Det betyder, at der med den nuværende gydebestand ikke er problemer med genbenyttelse af allerede etablerede gydegravninger, hvilket fører til tab af de først gydte æg. Der er således plads til mindst en dobbelt så stor gydebestand før genbenyttelse finder sted på det nuværende gydeareal. Det kunne konstateres, at der var særlig stor gydetæthed på de nye gydebanker ved Ll. Tvede, hvor gydesubstratet i øvrigt var løst. Det syntes som om havørrederne aktivt fravalgte mere sammenkittet gydesubstrat. Der har næppe foregået en tilstrækkeligt spredt gydning til, at der vil være yngel i alle dele af åen i 2012. 3.1.6. Skønnet gydebestand Summen af mellemstore og store gydegravninger kan skønsmæssigt omregnes til antallet af havørreder ved at gange med en faktor ca. 2 jævnfør /9/. El-fiskeri i Fladså i bl.a. 2009 og 2010 har vist, at bestanden af kønsmodne bækørreder, som antages at lave små gydegravninger, er meget lille (jævnfør /18/). Det betyder, at stort set alle gydegravninger formodentlig er etableret af havørreder og at gydebestanden derfor bedre skønnes ved at gange samtlige gravninger med en faktor ca. 2. I år 2000 til 2002 kan havørredbestanden derfor skønnes til 38-126 havørreder af begge køn, mens der i 2008 til 2010 var mellem 92 og 138 på gydevandring. Da metoden bygger på en del skøn, skal tallene tages med forbehold. 80 70 60 58 63 Små < 0,5m2 Mellem 0,5-1,0 m2 Store > 1 m2 69 60 50 Total 46 44 48 40 34 30 20 10 19 7 7 5 21 22 15 15 14 11 19 16 18 28 23 3 20 15 13 13 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 1. Gydegravninger i Fladså opdelt i små, mellemstore og store i gydesæsonerne 1999/2000 til 2011/2012. Dertil skal lægges de havørreder, som Ringsted Produktionshøjskole opfiskede til afstrygning. Der blev i årene med registrering strøget mellem 23 og 46 stk. jævnfør /Finn Lystrup pers. medd/. I 2011/12 har gydebestanden antageligt været i størrelsesordenen 96 stk. plus de 30 afstrøgne havørreder (se figur 4), som ikke gydede i åen. Det vil sige i størrelsesordenen 126 stk. Dette antal er et foreløbigt lavpunkt for gydebestanden siden 2008. 3.1.7. Havørredernes størrelsesfordeling Det fremgår af figur 2-4, at bestanden domineres af ret små havørreder, som er mindre end omkring 60 cm. Om det er kendetegnende for bestandens naturlige størrelses-/aldersfordeling eller evt. er et resultat af et hårdt fiskeritryk vides ikke. 13

Antal Antal Antal 12 10 8 Hun Han 6 4 2 0 <35 50 65 80 Længde cm. Figur 2. Havørredernes (moderfisk) størrelsesfordeling i Fladså i 2007, 2008 og 2009 (n = 90) jævnfør rådata fra Ringsted Produktionshøjskole. Længdefordelingen var ikke forskellig i de 3 år (t-test, 0,05 konfidensniveau). 12 10 8 6 4 2 0 <35 50 65 80 Længde cm. Figur 3. Havørredernes størrelsesfordeling i Fladså i 2010 (n = 44) jævnfør rådata fra Ringsted Produktionshøjskole. Samlet opfiskning til strygning og udtagning af DNA-prøver til DTU-Aqua. 12 10 8 Hun Han 6 4 2 0 <35 50 65 80 Længde cm. Figur 4. Havørredernes (moderfisk) størrelsesfordeling i Fladså i 2011 (n = 30) jævnfør rådata fra Ringsted Produktionsskole. 14

Det fremgår af figur 2 og 3, at der ikke har været nogen udvikling i størrelsesfordelingen. 3.1.8. Fiskeriforvaltning Det almindelige 500 m fredningsbælte, hvor alt fiskeri er forbudt, blev i 2006 udvidet til at omfatte hele Fladstrand jævnfør /10/. Teksten i bekendtgørelsen lyder: Ved udløbet af Fladsåen (vandløbsnr. 06-25) er der fastsat et helårligt udvidet fredningsbælte, der omfatter vandområdet Fladstrand, som afgrænses således: 1) Mod nord af broen, der forbinder Sjælland med Gavnø, og 2) mod syd i Karlsgab, og 3) et område i Krageholms Strøm fra det smalleste sted i Karlsgab og 800 m ud. Såfremt fiskerne overholder bestemmelserne burde fiskeridødeligheden efter 2006 kunne reduceres betydeligt. 3.1.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse De fysiske forhold er varierende fra regulerede delstrækninger med ringe fald og dårlige fysiske forhold til delstrækninger med stort fald, sten og variation. Grødeskæringen er varierende men stedvis ret omfattende. Der er ingen spærringer. 3.1.10. Konklusion Ørredbestanden i Fladså består af oprindelige vildfisk med kun et lille bidrag fra dambrugsfisk. Der findes kun få oprindelige bestande tilbage i Danmark og kun 2, måske 3, på Sjælland. Gydeegnet bund findes nu i et næsten tilfredsstillende areal jævnt fordelt i forløbet fra Storskov indtil Fladsågård (Jernbanen). Efter genslyngning og udlægning af yderligere gydebanker i efteråret 2009 ved Lille Tvede, vurderes arealet med gydeegnet bund opstrøms Jernbanen at være tilstrækkeligt. Nedstrøms Fladsågård og indtil udløbet i Fladstrand er arealet med gydeegnet bund meget lille og vurderes at være begrænsende for bestanden. Der er stor sandtransport og så meget sand i omkring 2/3 af gydesubstratet, at det kan begrænse overlevelsen hos æg/yngel. Opmærksomheden kan herefter henledes på den nedre del af Fladså og tilløbene (Fiskebæk og Møllebæk), hvor der pt. arbejdes med fysiske forbedringer. Gydebestanden blev i perioden 2000-2011 skønnet til maksimalt omkring 130 havørreder og antallet har været faldende i de sidste 3 år. Gydebestanden svarer til få procent af smoltproduktionen. Der havde dermed ikke været nogen positiv udvikling på trods af flere restaureringsprojekter og det udvidede fredningsbælte siden 2006. Det er en bekymrende lille bestand både med henblik på at sikre bestanden en gunstig bevaringsstatus og en god genetisk variation. Alle arealer med gydeegnet bund blev anvendt til gydning indtil opstrøms Storskov frem til 2010, hvilket betyder, at der ikke er spærringer. I 2011/12 var gydningen koncentreret i vandløbets midterste del ved Ll. Tvede. Opstrøms herfor blev der ikke set en eneste gravning trods store arealer med gydeegnet bund. Med den nuværende lille gydebestand er der næppe problemer med 15

genbenyttelse af allerede etablerede gydegravninger. Der er plads til en mere end dobbelt så stor gydebestand, før der kommer øget risiko for genbenyttelse af andre fisks gravninger med æg. Bestandsundersøgelser siden 1997 har vist stærkt varierende, men generelt ret små yngeltætheder, hvilket formentligt skal ses i sammenhæng med en varierende gydebestand og vejrforhold i de pågældende år. Smoltudvandringen blev i foråret 2010 beregnet til 7000 (4900 11.000) stk., hvilket er højt sammenlignet med andre danske vandløb jævnfør /18/. Der regnes med en tilfredsstillende havørredopgang, hvis 10-20 % af smolten returnerer som gydemodne havørreder. D.v.s. at en opgang på 700 1400 havørreder kan forventes, hvis den fundne smoltudvandring i 2010 er normal for åen. De fundne gydebestande tyder derfor på en væsentligt mindre havoverlevelse. Det kan skyldes naturlige rovdyr og/eller stort fiskeritryk i kystområderne nær mundingen. Det almindelige 500 m fredningsbælte, hvor alt fiskeri er forbudt, blev af samme grund udvidet i 2006 til at omfatte hele Fladstrand. Der synes ikke at have været nogen effekt på opgangen i årene efter. Det er i den forbindelse interessant at sammenligne gydebestand og havoverlevelse med andre vandløb til Karrebæk Fjord. Det er bemærkelsesværdigt, at gydebestanden og dermed havoverlevelsen formodentligt er væsentligt større i Saltø Å jævnfør /22/. Desuden har der været en stigende gydebestand i Ellebæk og Rønnebæk. At Fladså er det eneste vandløb til Karrebæk Fjord, som har en vigende gydebestand på trods af en meget stor naturlig smoltudvandring, giver grundlag for at henlede opmærksomheden på et hårdt fiskeritryk på de lavvandede og snævre passager i Fladstrandområdet. Det vil i givet fald være ulovligt fiskeri, idet der siden 2006 har været forbud mod garnfiskeri i området jævnfør afsnit 3.1.8. Det vurderes, at der er overordentlig gode muligheder for at genskabe en stor havørredbestand, sådan som den var kendt i 1960 erne. Det kræver en målrettet indsats, hvor det kan anbefales at: holde opsyn med fiskeriet i mundingsområde ved Fladstrand i opgangsperioden øge arealet med gydeegnet bund nedstrøms jernbanen og i tilløbene reducere sandtransporten i de primære gydeområder øge antallet af årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen fastholde miljøvenlig vedligeholdelse overvåge bestanden, f.eks. ved el-fiskeri, eller årlig optælling af gydegravninger. 16

3.2. Ellebæk 3.2.1. Historiske data Det angives, at ingen forgreninger i Suså-systemet havde en ørredbestand i 1960 pga. forurening og en række impassable opstemninger. Maglemølle i Næstved forhindrede endvidere enhver opgang af fisk undtagen ål jævnfør /1/. Spærring A B Oversigtskort Ellebæk. Måleforhold ca. 1: 20.000. De røde streger afgrænser delstrækningerne A og B. 3.2.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Storstrøms Amt og Næstved Kommune har registreret en god bestand af ørredyngel og ungfisk ved flere lejligheder. Der foretages ikke udsætninger af fisk. 3.2.3. Bestandens ophav Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og erstattet med indførte fisk. 3.2.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Der blev i alt registreret 23 % gydeegnet bund jævnt fordelt i vandløbet, hvilket som udgangspunkt synes at være tilstrækkeligt jævnfør tabel 9. 17

Der er et moderat sandindhold, men der er lange strækninger med en del sand. Det kan anbefales at søge sandvandringen reduceret. 3.2.5. Gydningens omfang og lokalisering i 2011/12 En lille gydebestand udnyttede i 2011 den gydeegnede bund i hele vandløbet med tætheder på 2,5 gravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund. Det giver plads til en betydeligt større gydebestand. 3.2.6. Skønnet gydebestand Antallet af gydegravninger og dermed gydebestanden var gået frem fra 4 i 2009 til 15 i 2010. I 2011/12 fortsatte den gode udvikling med nu 20 gydegravninger, hvilket dog fortsat er et ret lille antal. Gydebestanden anslås i 2011/12 til 40 havørreder. Der er tidligere set væsentligt flere gydegravninger i åen jævnfør kommunens å-mænd. 3.2.7. Havørredernes størrelsesfordeling Kendes ikke. Men her er sandsynligvis tale om mindre fisk omkring de 50 cm, som også er hyppigst i de øvrige vandsystemer. 3.2.8. Fiskeriforvaltning Der er et udvidet fredningsbælte ved Susåens udløb i enden af Suså Kanal, samt et helt inde i den inderste del af Næstved Havn. 3.2.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Fald og bundforhold er flere steder meget fine. Det blev noteret, at særligt ved Kalbyrisvej var der lange strækninger med fine gydemuligheder, som kun var sparsomt udnyttede. Opstrøms jernbanen findes der en rist med jerngitter. Den er underskyllet i venstre side og dermed passabel pt. Det er vigtigt, at den ikke bliver repareret. Ved Ringvejen er et ca. 1 m højt brøndstyrt, som er impassabelt. Strækningen opstrøms har visse steder en god vandløbskvalitet, men er sommerudtørrende. Vandløbet plages næsten hver sommer af vandmangel. Det vil gavne ørredbestanden meget, hvis der sikres mere vand til Ellebæk i fremtiden. 3.2.10. Konklusion arealet med gydeegnet bund synes at være tilstrækkeligt sandtransporten synes moderat sikring af sommervandføring bør forsøges sikret bestanden overvåges f.eks. ved el-fiskeri, eller årlig optælling af gydegravninger. 18

3.3. Rønnebæk 3.3.1. Historiske data Indtil sidst i 1920 erne havde Rønnebæk så stor en opgang, at der i vandreperioden kunne fanges 200 kg havørred pr. nat i den nedre del af åen. Gydning fandt sted indtil Rønnebæk By og i tilløbet fra Kalby Ris. Bestanden forsvandt helt efter 1938 som følge af massiv forurening med husspildevand og ajle jævnfør /1/. A 1 B 2 Oversigtskort Rønnebæk. Måleforhold ca. 1: 25.000. De røde streger afgrænser delstrækningerne A og B. 1 og 2 angiver stationer. 3.3.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger Restaureringsprojekter har resulteret i en god bestand af unge ørreder flere steder i det ellers regulerede vandløb. Ved station 1 og 2 blev der fundet meget store tætheder af ørredyngel. Der blev i 2005 fundet henholdsvis 242 stk. ½ års, samt 11 ældre og 78 stk. ½ års, samt 7,8 ældre pr. 100 m 2 bund jævnfør /3/. De opnåede gode bestande skyldes formentlig restaurering med gydegrus og sten. En del af det blev opgravet igen i 2005 ved en fejl, hvorfor der næppe i dag findes gode bestande, se afsnit 3.3.4. 3.3.3. Bestandens ophav Den oprindelige bestand er efter alt at dømme uddød og nu erstattet med indførte fisk. 3.3.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet 19

Rønnebæk blev for år tilbage restaureret på flere delstrækninger. Ved en fejl blev en del af de udlagte sten og gydematerialer gravet op og vandløbet blev igen mere eller mindre reguleret i 2007. Indgrebet omfattede en delstrækning på ca. 600 m midt på vandløbet, samt ca. 100 m i den nedstrøms del jævnfør kommunens å-mænd. Resultatet var en stor overbredde og meget sandtransport. Der er i dag kun 3 delområder tilbage med gydeegnet bund med tilsammen omkring 350 m 2. Det svarer til ca. 5,6 % af bunden jævnfør tabel 10. Arealet er blevet nedjusteret siden 2008 med ca. 1/3 muligvis som følge af sandvandring. Der er stor sandvandring overalt og bunden består på lange strækninger udelukkende af sand. Sandindholdet i gydesubstratet er højt. 3.3.5. Gydningens omfang og lokalisering i 2011/12 Der var gydeaktivitet på den undersøgte del af vandløbet både i 2009 og 2010 med i alt ca.12 gydegravninger. I 2011/12 var der sket en betydelig fremgang med 20 gravninger. Der var gennemsnitligt 5,6 gydegravninger pr. 100 m 2 gydeegnet bund og 0,3 gravninger pr. totalt bundareal. 3.3.6. Skønnet gydebestand Den samlede gydebestand anslås til 40 havørreder. 3.3.7. Havørredernes størrelsesfordeling Kendes ikke. 3.3.8. Fiskeriforvaltning Rønnebæk har ved udmundingen i Gl. Susåarm et fredningsbælte på 50 m i perioden 16.september 15. marts. 3.3.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Rønnebæk er præget af regulering og tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Sandtransporten er stor og der er generelt meget ringe forhold for smådyr og fisk. Der er ingen spærringer og der er en rimelig vandføring også i sommerhalvåret. 3.3.10. Konklusion Vandløbskvaliteten er i dag meget ringe grundet regulering og oprensning. I forbindelse med den kommende nye omfartsvej rundt om Næstved indtænkes netop nu også restaurering af Rønnebækken. Det kan i den forbindelse anbefales at: øge arealet med gydeegnet bund til det dobbelte reducere sandtransporten 20

etablere mange årstidsstabile skjul (f.eks. store sten) for at øge overlevelsen overgå til yderligere miljøvenlig vedligeholdelse overvåge bestanden i de kommende år, f.eks. ved el-fiskeri, eller årlig optælling af gydegravninger. 3.4. Krobæk 3.4.1. Historiske data Krobæk angives i 1960 at have en rig forekomst af yngel. Havørredopgang fandt sted ca. 5 km opstrøms udløbet i Præstø Fjord jævnfør /1/. Oversigtskort Krobæk. Måleforhold ca. 1: 50.000. De blå streger afgrænser de registrerede strækninger. 3.4.2. Bestandsundersøgelser og udsætninger DFU angiver, at bækken er et udmærket ørredvandløb, og der blev da også fundet en overordentlig stor bestand af både ½ års og ældre ørreder, særligt i 2009. 21

Tabel 3. Oversigt over bestandsundersøgelser i Krobæk. DFU stationsnumre. Al yngel er naturligt reproduceret. 2001 /21/ 2009 /19/ Station ½ års Ældre ½ års Ældre 1. Nyprøve 143 5,5 160 6 2. Rødehuse 101 26,4 51 18 3. Højgårdsvej 28,4 2,8 44 11 4. Ved udløb 36,8 8,5 168 16 Middel 77,3 10,8 105,8 12,8 Her har, så vidt vides, kun været enkelte spredte udsætninger på privat initiativ. 3.4.3. Bestandens ophav Der er en mulighed for, at den oprindelige bestand stadig findes mere eller mindre intakt. Her har altid været en reproducerende bestand og udsætninger har været få og ikke systematiske. I forbindelse med disse vurderinger har DTU Aqua været behjælpelige med en vurdering af smoltproduktionen ud fra gamle bestandsanalyser jævnfør tabel 4. Tabel 4. Skønsmæssigt antal smolts i perioden 1970 2009 vurderet ud fra bestandsanalyser jævnfør /Finn Sivebæk Jensen (DTU Aqua) pers. medd/. År Antal smolts 1970 140 1976 0 1980 905 1987 762 1993 660 2001 1188 2009 1571 Det kan på baggrund af bestandsundersøgelser anslås, at der har været en konstant smoltproduktion på mellem 140 og 1.571 stk. i årene 1970 2009 undtagen i 1976, hvor vandløbet var udtørret jævnfør tabel 4. En igangværende undersøgelse viser, at smoltudvandringen er væsentligt større end vist i tabel 4 jævnfør /24/ Næstved Kommune og Limno Consult udtog vævsprøver til DNA-analyse af 40 havørreder i november 2010, som nu er sendt til DTU-Aqua til analyse. Foreløbige resultater viser, at der ikke er bidrag i bestandens arvemasse fra dambrugsørreder, jævnfør /fiskegenetiker Thomas D. Als pers. medd./. 3.4.4. Udbredelse af gydeegnet bund og dens kvalitet Gydeegnet bund findes med overordentlig stor hyppighed helt fra åens start i 2 små tilløb vest for hovedvej A2. Det blev vurderet, at gennemsnitligt 30 % af bunden var egnet til gydning i åens øvre del og 50 % i åens nedre halvdel. Sandindholdet var nogle steder ret højt, men ikke kritisk. 22

Antal 3.4.5. Gydningens omfang og lokalisering Gydeområderne var udnyttet jævnt fordelt i hele åens længde. Selv i de to meget små forgreninger opstrøms A2 var der enkelte gravninger. Der blev registreret i alt 125 stk. jævnfør tabel 11. Tæthederne af gydegravninger kunne beregnes til mindst 0,8 pr. 100 m 2 opvækstareal, hvilket burde være nok til at besætte vandløbet med yngel, såfremt gydesubstratets kvalitet er tilstrækkelig. Det vidner bestandsundersøgelserne om, at det er. Med en gydetæthed på gydeegnet bund med 2,1 stk. pr. 100 m 2, er der masser af plads på de store gydearealer. 3.4.6. Skønnet gydebestand Der blev registreret i alt 125 stk. gydegravninger i 2011/12. Under forudsætning af, at de alle er anlagt af havørreder kan den samlede gydebestand vurderes til omkring 250 havørreder. I 2010/11 blev gydebestanden vurderet til ca. 188 havørreder, hvilket formentligt undervurderede den faktiske bestand pga. vanskelige registreringsbetingelser. Betingelserne var omvendt gode i 2011, hvorfor de ca. 250 havørreder antages at være et realistisk antal. 3.4.7. Havørredernes størrelsesfordeling Det lader til, at Krobækkens havørreder har en middelstørrelse på omkring 45 cm jævnfør figur 5. Det kunne se ud som om, de er mindre sammenlignet med bestandene i henholdsvis Fladså og Saltø Å. I Saltø Å er middelstørrelsen omkring 50 cm jævnfør afsnit 3.1.7. 5 Hun 4 Han 3 2 1 0 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 Længde cm. Figur 5. Længde-hyppighedsfordeling for 40 havørreder el-fisket i den nedre del af Krobæk den 19.11.2010. Vævsprøver blev udtaget til DNA-undersøgelse hos DTU-Aqua. De foreløbige vurderinger skal dog tages med det forbehold, at der kun er udtaget en enkelt prøve på 40 stk. havørreder, som muligvis ikke er repræsentativ for hele bestanden. Fangst af flere end hundrede nedfaldsfisk i forbindelse med en smoltundersøgelse i 2012 bekræfter dog, at middelstørrelsen er meget lille jævnfør /24/. Af de 40 havørreder havde 2 tydelige friske skader fra garn (nedgarn), hvilket svarer til 5 %. En ret høj andel, men igen skal tallet tages med forbehold grundet det ret lille antal undersøgte fisk. 23

3.4.8. Fiskeriforvaltning Fredningsbælte ved udløb. 3.4.9. Spærringer, fysiske forhold og vandløbsvedligeholdelse Der var mange grenspærringer. Særligt i Bækkeskov var der flere steder sammendrevne grene og kvas, som ved små vandføringer vil hæmme eller helt forhindre opgangen. I den højre forgrening opstrøms A2, er der en spærring ved et tidligere andehold. 3.4.10. Konklusion Krobæk har en overordentlig høj vandløbskvalitet på hele forløbet og der er kun behov for biotopforbedringer med sten enkelte steder. Arealet med gydeegnet bund er meget stort og gydebestanden er stor nok til at reproducere bestanden på trods af, at der er talrige beretninger om et omfattende garnfiskeri i fjorden nær vandløbet. Foreløbige vurderinger af havørredernes størrelse tyder på en meget lille middelstørrelse, hvilket kan hænge sammen med stor dødelighed som følge af et stort fiskeritryk i fjorden. Alt tyder på, at bestanden er oprindelig. Da der kun findes yderligere 2 oprindelige stammer på Sjælland betyder det, at den rummer yderst bevaringsværdige arvelige egenskaber. Det kan anbefales at: overvåge bestanden, f.eks. ved el-fiskeri, eller årlig optælling af gydegravninger fjerne spærring i det øvre løb fjerne grenspærringer vurdere og evt. reducere fiskeriindsatsen i Præstø Fjord. 24

Gydebundens % andel af totalt bundareal 4. Samlet konklusion Vandløbene i det sydlige Sjælland rummede store bestande af havørreder indtil omkring midt i 1900-tallet. De fleste var helt forsvundet i 1960. Årsagen til den sørgelige udvikling var bl.a. omfattende forurening, regulering og oprensning af mange vandløb. Herved forsvandt skjulesteder og småstenet bund, som er helt nødvendige for ørredernes æglægning og yngelens overlevelse. I de sidste 20 år er der gjort meget for at rette op på fortidens synder. Men vi mangler viden om vandløbenes fysiske forhold, om spærringer og om hvorvidt de hidtil udførte tiltag har ført til gode forhold og bestande af gydende havørreder. Næstved Kommune besluttede derfor at foretage en vurdering af vandløbenes fysiske tilstand samt af havørredbestandene. Undersøgelserne inddrager lokale lystfiskere, en produktionshøjskole og å-mænd, som efter instruktion har registreret vandløbene. Denne rapport omhandler resultaterne af de foregående 4 års undersøgelser i 4 udvalgte vandløb. 4.1. Gydeegnet bund Der var generelt mangel på gydeegnet bund med et nødvendigt lavt indhold af sand i 2 vandløb. I de andre 2 var mere end 10 % af det totale bundareal egnet for gydning jævnfør figur 6. 45 40 35 30 Gydebund meget sand Gydebund lidt sand 25 20 15 10 5 0 Krobæk Ellebæk Rønnebæk Fladså Figur 6. Andel af gydeegnet bund som procent af det totale bundareal. Den stiplede linje viser, hvor stor en andel af bunden, der antageligt skal være egnet til gydning, for at ørredbestanden kan opnå en god størrelse. Med sort vises den del, der skønnes at være så sandfyldt, at æg/larver kan gå til. I Rønnebæk var fordelingen af gydeområderne desuden ujævn. Da den territoriale yngel kun flytter sig få hundrede meter fra gydegravningen, er det derfor tvivlsomt, at alle dele af vandløbet kan besættes med yngel. Det kan derfor anbefales at supplere gydeområderne her. Sandtransporten kan reduceres ved at forhindre udskylning af sand til vandløbene via dræn, regnvandsledninger mm., samt ved at stabilisere bunden og evt. etablere sandfang. 4.2. Hvor højt vandrer gydende havørreder op i vandløbene? Det er bemærkelsesværdigt, at der i de senere år igen er opgang og gydning på ca. det samme antal kilometer vandløb, som der skønsmæssigt var omkring år 1900. I 1960 var alle bestande i Næstved Kommune udryddet undtagen i Fladså, Krobæk og Herredsbæk, så sammenlignet med 25