Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde sig til deres forbrug eller eventuelle misbrug af rusmidler. Vores vigtigste arbejdsmetode er relationsarbejde, åbenhed og dialog samt en anerkendende tilgang. De unge vil opleve, at vi både arbejder på det individuelle plan og i forhold til hele gruppen. Vi vil tilstræbe, at Allégården er et rusmiddelfrit område. Indtagelse af alkohol, hash eller andre stoffer er derfor ikke tilladt på Allégården. Ved overtrædelse vil den unge blive mødt med samtaler og forskellige sanktioner. Formålet med Rusmiddelpolitikken er at begrænse de skadelige virkninger af anbragte unges brug af rusmidler
Baggrunden for Rusmiddelpolitikken Vores Rusmiddelpolitik er motiveret af, at anbragte unge i højere grad end andre unge er bærere af belastningsfaktorer, der øger risikoen for at udvikle et skadeligt forbrug af rusmidler, dvs. et forbrug der skader den unge fysisk, psykisk og socialt. Sådanne belastningsfaktorer er for eksempel: at den unge har haft en belastet opvækst med eksempelvis omsorgssvigt, misbrug eller vold at den unge har andre sociale og eller psykiske problemer, der gør, at han/hun mistrives f.eks ADHD, angst, depression eller lider af savn i forhold til forældre, bliver mobbet eller føler sig ensom og usikker har svært ved at finde fodfæste i ungdomslivet, blandt vennerne eller i skolen at den unge er sårbar og føler, at han/hun ikke passer ind, ikke slår til, ikke lykkes, ikke bliver accepteret eller ikke føler sig elsket Udover at anbragte unge er særligt belastede, er de samtidig en del af en ungekultur, hvor rusmidler indgår som en naturlig del af livet. Som et led i at lære sig selv at kende og udvikle identitet prøver unge i almindelighed sig selv af de eksperimenterer og er ofte parat til at udvise en risikovillig adfærd også i forhold til rusmidler. Anbragte unge prøver også sig selv af og eksperimenter. De er således i en dobbelt risiko for at udvikle et skadeligt forbrug. De er både en del af en risikovillig ungdomskultur og de lever med særlige belastningsfaktorer. Denne realitet forpligter anbringelsessteder til at give anbragte unges forhold til rusmidler en særlig prioritet.
Rusmidler er derfor ikke tilladt på Allégården heller ikke alkohol. Samtidig må vi konstatere, at rusmidler er og bliver en del af mange unges kultur uanset at det ikke er tilladt. Denne virkelighed forsøger vi at takle ved at have en aktiv rusmiddelpolitik, hvor hensigten er at give de unge de bedst mulige forudsætninger for at klare sig. Helhedsyn, Ungeperspektiv og Tværfaglig samarbejde Allégårdens generelle arbejde hviler på 3 grundlæggende principper. Disse principper gør sig også gældende i forhold til rusmiddelpolitikken. Helhedsperspektivet At arbejde helhedsorienteret betyder, at vi ikke fokuserer snævert på rusmiddelproblematikken, men sætter den i sammenhæng med den unges øvrige problematikker, så vi får en helhedsorienteret forståelse, der danner grundlag for en sammenhængende indsats. Indsatsen overfor den unge bygger således på en grundig udredning samspil med den unges øvrige situation og øvrige problemer en tillidsfuld relation mellem fagpersonerne og den unge inddragelse af den unges familie og øvrige netværk inddragelse af skole/uddannelse/arbejde et individuelt tilrettelagt forløb hvor der bygges på den unges ressourcer sammenhæng og koordination
Ungeperspektivet Det er essentielt, at den unges eget perspektiv bliver inddraget gennem hele forløbet, både for at klarlægge, hvilken støtte den unge har brug for og for at skabe ejerskab til processen hos den unge. Det tværfaglige samarbejde Tværfagligt samarbejde mellem de involverede parter er afgørende for at sikre et positivt forløb. Det drejer sig blandt andet om at involvere hinanden, koordinere og sikre sammenhæng i indsatsen. Betydningsfulde netværkspersoner for den unge f.eks forældrene, men også andre ses som involverede vigtige samarbejdspartnere, der inddrages i det tværfaglige samarbejde på lige fod. Pædagogiske indsatsområder Allégårdens pædagogiske indsats overfor de unge er flersidig og retter sig mod at videregive almen viden om rusmidler og deres skadelige virkning og at yde en behandlende indsat overfor de unge, som måtte have behov for det Vi vil have fokus både på den enkelte unge og gruppen som helhed. Opgaven Opgaven er at skabe en ramme og en kultur: hvor åbenhed og dialog om rusmidler er naturlig både i hverdagen og ved særlige arrangementer
hvor vi tilbyder støtte og vejledning men også direkte behandling hvor vi formidler viden og oplyser de unge om, hvordan de kan begrænse rusmidlernes skadelige virkninger hvor rusmiddelforbrugende unge ikke trækker andre unge ind i et rusmiddel forbrug og hvor vi tilstræber, at Allégården er et rusmiddelfrit område Allerede ved indflytningen vil vi møde den unge med åbenhed og dialog omkring rusmidler. Samtidig vil vi informere om konsekvenserne ved en overtrædelse af Allégårdens rusmiddelforbud. Rusmiddelpolitikken og hvordan vi arbejder med den Vi arbejder ud fra en systemisk forståelsesramme. Det betyder bl.a, at vi møder de unge med en nysgerrig og anerkendende tilgang, også i forhold brugen af rusmidler. Udgangspunktet for vores indsats er, at vi møder de unge tillidsfuldt og rummeligt, så de kan have tillid til, at vi voksne kan rumme deres betroelser, og at det er muligt at få hjælp, vejledning og støtte, også når det drejer sig om rusmidler. Vi tilstræber at møde de unge uden fordømmelse, bedrevidenhed eller moralske formaninger. Udover at lytte til de unge og deres erfaringer, er det medarbejdernes opgave at gribe dialogen i hverdagen og at guide og vejlede de unge til et fornuftigt forhold til rusmidler. Relationen til de unge og dialog og åbenhed er vores vigtigste våben i kampen for at begrænse eller helst undgå rusmidlernes skadelige virkning på de unge. Individuelle samtaler, gruppedialog, temaaftner, ungemøder og meget andet er vigtige værktøjer. Andre redskaber er sportsudøvelse, anden fysisk udfoldelse samt skabelse af alternative aktiviteter og fællesskaber.
Idet vi anerkender, at andre unge har stor betydning for de unge, arbejder vi for at skabe dialog imellem de unge, både de der har et misbrug, de der er eksperimenterende og de der ikke bruger rusmidler eller kun gør det begrænset. De unges venner udenfor institutionen inddrages også, idet forandring sjældent er mulig uden deres aktive støtte. Medarbejderne vil håndtere de unges brug af rusmidler på flere planer: De vil dels yde en almen pædagogisk indsats, hvor de er opdragende, vejledende og omsorgsgivende overfor de unge, der bare eksperimenterer. Disse unge er i fare for at udvikle et misbrug, da de ofte er belastede af andre faktorer. Medarbejderne vil derudover yde en socialpædagogisk behandlende indsats overfor de unge, der har udviklet et skadeligt forbrug, altså et misbrug. Medarbejderne skal håndtere den svære balancegang mellem på den ene side at arbejde med åbenhed og dialog (refleksionens domæne) og på den anden side at være ramme- og grænsesættende (produktionens domæne), dvs. forsøge at tilstræbe et rusmiddelfrit miljø i huset. Heri ligger den store udfordring og svære balance. Vi skal tilstræbe en balance så vi hverken sætter relationen til den unge eller husordenen over styr. Ved overtrædelse af rusmiddelforbuddet Hvis unge overtræder Allégårdens rusmiddelforbud vil der blive reageret på det. Der vil blive talt med den unge, og der vil blive taget stilling til eventuelle sanktioner. Mulige sanktioner kunne være gæsteforbud, tænkepause, involvering af forældrene, samtaleforløb med medarbejder, behandling i Rådgivningscenter eller indkaldelse til sagsbehandlermøde, hvor forudsætningerne for opholdet drøftes. Udskrivning kan i yderste fald komme på tale.