København skal fremad Enhedslistens tale ved 1.behandlingen af Københavns budget for 2014 v/mikkel Warming Fællesskab skabte København. Byen har ikke altid været som i dag. For få generationer siden var skolegang kun for de rige, sygdomme dræbte børn før de blev konfirmeret. Almindelige familier var stuvet sammen i små spekulationslejligheder. Man gik på arbejde uden rettigheder og til en løn man ikke kunne leve af. Men så fandt mennesker hinanden. Vi opdagede, at vi var mange i samme situation, med de samme interesser. Arbejderbevægelsen og de socialistiske partier opstod fordi almindelige mennesker gik sammen for at kæmpe for fælles interesser. Fællesskab fungerer for det var i fællesskab at vi skabte skoler, sygehuse og byggede ordentlige boliger. Solidariteten det at tage ansvar for andre mennesker end sig selv, var bærende fællesskabet. Med solidariteten som grundlæggende værdi skabte vi i fællesskab skoler, sygehuse og ordentlige boliger. Og vi spandt et sikkerhedsnet, der samlede én op, hvis man mistede sit arbejde, eller blev syg på krop eller sjæl. København er blevet en by i lys og skygge. Vores sejre Tryghed, velfærd og sundhed lever side om side med angst, fattigdom og sygdom. Nedslidte bygninger og osende biler er side om side med smukke parker og en havn der er så ren at vi kan bade i den. Vores historie Københavns historie, viser, at vi mennesker kan forandre vi kan skabe store ting, men kun når vi gør det i fællesskab. Men det er ikke alle der har villet fremskridtet. Der har altid været en grundlæggende modsætning mellem de kræfter de mennesker, der tjener penge på andre mennesker og på fælles vores natur, og så alle oder får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger. Den kamp foregår hver dag. Vi skal huske, at alle fremskridt er kommet i kamp. Fællesskabet under pres
I dag er vores sejre under massivt pres..stærke politiske og økonomiske kræfter bruger den økonomiske krise som dække til at afvikle den kollektive velfærdsstat. Gennem individuelle forsikringsordninger skabes ulighed og frygt, som bl.a. kan bruges til at forhindre mennesker på og udenfor arbejdsmarkedet i at stille for høje krav. Det er et led i en udvikling hvor de fælles undergraves. Det er det grundlæggende menneskesyn det handler om. Har mennesket kun værdi i kraft af sit arbejde af sin deltagelse som soldat i den internationale konkurrence, eller har mennesket værdi i sig selv. Mællesskabets sejre trues af det man kalder konkurrencestaten. Som fremmes af de samme politiske og økonomiske kræfter der altid har kæmpet for egen profit og mod vores fælles interesser. Sammen med landets finansminister og store dele af regeringen. Som en del af den kamp lægger regeringen København og de andre kommuner i en stadig strammere økonomisk benlås. Sanktionsregimet, hvor kommunerne straffes for enhver overskridelse af budgettet betyder at alle holder igen, Alle børnehaver, skoler og plejehjem, alle kommunale institutioner og centre over hele landet bruger lidt indre end man har mulighed for. Når alle gør det, så ender kommunerne med at bruge 5 mia mindre end budgettet. Det koster velfærd, det har kostet titusinder af jobs i de seneste år. Regeringen forringer velfærden, og sender landets økonomi på katastrofekurs med den minusvækst de reelt har indført. Oveni sanktionernes konsekvenser har regeringen taget 2 mia. fra kommunerne for at finansiere deres sænkelser af selskabsskatten. Det betyder helt konkret at tusinder af mennesker risikerer at blive fyret, for at en række virksomheder kan øge deres overksud. Det er omfordeling fra fællesskabet til de rigeste. Det er alvorligt. Vi står i en situation hvor rigtig mange fornuftige initiativer udløber. Lige fra sikker by aktiviteter som holder unge ude af bandekonflikten, vigtige lokale organisationer som Sydhavnskompagniet,til den anonyme stofbehandling og aktiviteter for indvandrerkvinder. Budget 2014 skal styrke fællesskabet Enhedslisten vil bruge budgettet for 2014 til at styrke fællesskabet. Derfor er det afgørende at budgettet er et løft af velfærden i byen. Det kan vi kun hvis vi bruger de nødvendige midler på at opretholde og forbedre servicen i København.
Vi vil bruge budgettet for 2014 til at skabe arbejdspladser. Vi vil investere i de nødvendige på børneområdet.. Vi vil bygge boliger der er til at betale for unge studerende, for udsatte københavnere og for helt almindelige københavnere. Det skaber arbejdspladser her og nu, men det skaber også plads til at byen fortsat kan rumme andre end de stærke og velhavende. For det skal et fællesskab kunne. Ligesom fællesskabet skal give plads til at udfolde sig på alle tænkelige måder. Derfor vil vi f.eks. undersøge mulighederne for at investere i et nyt kulturcentrum Smedestræde i Valby Vi vil skabe bedre rammer for socialøkonomiske virksomheder. Det vil give mennesker der er langt fra arbejdsmarkedet mulighed mulighed for at bidrage for at bidrage til fællesskabet samtidig med at de kommer tættere på et almindeligt job. Vi vil bruge budgettet til at give bedre vilkår til det store flertal af københavnere, som går, cykler eller bruger den kollektive trafik. Det vil begrænse luftforurening og støj og det vil frigøre tusindvis af m2, der i dag går til spilde i skyggen under det uendelige antal overflødige biler. Lad os sætte bilerne bagerst i prioriteringen, og lad os bruge pladsen på bedre cykelstier, flere busser og større og grønnere pladser, fremfor parkering. Vi vil bruge budgettet til at skabe bedre forhold for byens børn. Vi vil have flere barselsbesøg til de mest udsatte familier - og ikke bare en omfordeling, som andre har foreslået. Den tidlige indsats for børnefamilier er vigtig for alle familier. Men nogen har brug for mere hjælp end andre. Det bør vi som fællesskab give. Folketingsflertallet har vedtaget en reform af folkeskolen. Den kan der siges ganske meget om. Men det er uomtvisteligt at det er det glade vanvid at vi skal gennemføre en reform her i efteråret, som der ikke engang er fremlagt et lovforslag omkring. Samtidig er reformen naturligvis ikke finansieret fra folketingets side, og det betyder at der skal findes ekstra penge i budgettet. Vi vil kæmpe for at sikre, at folkeskolereformen ikke ødelægger den fritidspædagogik, vi gennem mange år har udviklet i København. Forskelligheden i den pædagogiske faglighed i skoletiden og i fritiden er altafgørende for børnene og deres udvikling.
Samtidig vil vi bruge budgettet til at skabe bedre forhold for børn med handicap og deres familier. Vi vil sikre, at familier, der har børn med handicap, får bedre sagsbehandling i kommunen. Familierne skal for eksempel have en koordinerende sagsbehandler, så de har én person at henvende sig til. Og vi vil sikre, at man får bedre rådgivning og hjælp til hele familien, hvis man har et barn med handicap. F.eks. gennem et familiehus. Vi vil bruge budgettet til at skabe håb. Håb hos de mange som er skuffede og frustrerede over regeringen og dens såkaldt nødvendige politik. Håb om at der findes solidariske og sociale alternativer til skattelettelser og nedskæringer. Håb om og tro på at det nytter at engagere sig at det gør en forskel at stemme rødt. Vi finder det helt nødvendigt og naturligt, at de partier som udspringer af arbejdsbevægelsen, som har skabt den by vi laver i,. også går i spidsen for næste års budget. En by i lys og skygge Dette er min sidste budgettale for Enhedslisten. Tillad mig at se blot en smule tilbage. PÅ et København der har forandret sig på rigtig mange måder i de sidste 20 år. Fra reelt at være fallit i 1994 til at strutte af økonomisk sundhed. Hvor brokvartererne er blevet fornyet, blevet attraktive og mondæne. Men samtidig langt mere ens. Hvor der er rigdomme, gourmetrestauranter og dyre biler. Og hvor vi nu næsten er vænnet til at der bliver skudt i vores gader. Hvor der er bygget cykelstier i kilometervis men hvor køerne af osende biler vokser år for år. I dag hjælper vi familier til at rejse sig meget tidligere end før og vi undgår at fjerne børn unødvendigt fra deres familie. Vi bygger og forny de boliger som psykisk syge og handicappede bor i, som aldrig før. Men samtidig har vi spundet den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen ind i alt for mange regler. En by som udnævnes som en af verdens bedste byer. Hvor folk ønsker at bo, og der bygges nye dyre lejligheder. Men hvor de fattige og dem, der udfører det almindelige arbejde, som holder byen oppe, får sværere og sværere ved at finde en bolig, de kan betale.
Rådhuset har forandret sig. Fra En borgerrepræsentationen hvor folk der stak ud og store individualister stille og roligt afløses af partimaskinerne. Hvor medlemmerne har langt større indflydelse i hverdagen, og samarbejder mere og bedre i dag, men hvor debatterne før i tiden var langt grundigere og foregik offentligt, så københavnerne kunne få indblik i bystyret og fik det. København er forandret og vi har nået mange fremskridt. Men byen ligger ikke kun i lys. Fattigdommen og desperationen trives i skyggerne. Ulighed skal udfordres Den stigende ulighed er for mig at se den allerstørste trussel mod byens fremtid. Midt i fremskridt og fremgang bliver forskellene større. Mellem de der bor i ejer og andelslejlighederne og de der bor i de udsatte almene boligområder. Mellem de der har job, ressourcer og overskud, og de der står uden nogen af delene.. Når man ikke kan kende og genkende hinandens liv så bliver man bange for, og vrede på hinanden. Forskellene vokser og det truer byen som fællesskab det truer byens sammenhængskraft. Den allervigtigste opgave bystyret skal tage på sig er at mindske forskellene bekæmpe uligheden. Konkret handler det om at løfte de udsatte boligområder, ikke kun fysisk men også socialt. I dette budget og de kommende. Det handler om at blande boligområderne. Også de steder hvor ressourcestærke klumper sig sammen, og hvor mangfoldighed i dag handler om en grønthandler nede på hjørnet der har længe åbent og ikke bor i kvarteret. Det kan lykkes, for ulighed kommer ikke af sig selv. De betingelser, der gør samfundet ulige, er skabt af mennesker. Se for eksempel salget af de kommunale boliger i 1994. (som den davæende regering påtvang byen) Det betød, at de almene boliger blev de eneste til at løfte det sociale ansvar. Eller se kontanthjælps og dagpenge- reformer, der gør mennesker fattige. Betingelser, der er skabt af mennesker, kan laves om af mennesker. Men kun hvis vi gør det sammen. I fællesskab her i København.
Vi vil mere end at bevare de sejre vi har opnået gennem historien. Vi vil styrke fællesskabet for at sætte mennesket frit. Fri for alle former for undertrykkelse. Fri for fattigdom og frygten for økonomisk nød. Fri til at udvikle sig, fri til at vælge sin livsbane og livsstil, og fri til at blande sig i samfundets udvikling. Frihed forudsætter samtidig et stærkt fællesskab. Et fællesskab hvor alle kan udfolde sig uanset køn, seksualitet, etnicitet eller religion, og hvor alle mennesker har lige muligheder. Frihed forudsætter et solidarisk fællesskab som sikrer hvert enkelt menneske mad i munde, tøj på kroppen og mulighed for at forsørge sig selv. Enhedslisten vil i dette budget, i al vort arbejde på og uden for rådhuset styrke fællesskabet. Fordi fællesskab fungere, og uden et stærkt fællesskab er vi ikke frie.