Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015



Relaterede dokumenter
Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2012

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2016

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2013

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2012

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Region Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER Kunsten at seponere. - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler

EFTERUDDANNELSESKURSUS

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2011

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Er der i journalen angivet navnet på den sundhedsfaglige kontaktperson senest ved det 3. ambulante besøg?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

VISION Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

SFR Anæstesiologi. Blegdamsvej København Ø. Opgang Esther Møllers Vej 1, Opgang 11 Direkte

EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Deltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1

Centerdirektør Christian Worm, Rigshospitalet (formand) SFR Anæstesiologi. Blegdamsvej København Ø

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Det øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka

Fagligt selskab for Palliationssygeplejerskernes 9. landskursus. 1. og 2. oktober Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

DSKB efterårsmøde 6. november 2015

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Nyhedsbrev til praktiserende læger i Rudersdal Kommune. Marts 2009, nummer 3

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Overlæge Mette Hyllested, BBH (ledende ekspert, sundhedsplatformen)

Undervisning Neurosøjlen, IKM

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Dag 1, d. 29. august: Forsknings-ABC og kritisk litteraturlæsning

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Health literacy. Dagens program

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Faglige visioner Palliation

At være pårørende til en kræftpatient

Nordjysk Praksisdag 2016

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

40 års jubilæum

Transkript:

Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015

> Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00: Fredag den 23. oktober kl. 09.00-16.00 kl. 18.30-01.00 Tirsdag den 17. november kl. 20.00: Peter Aaby, Institution: Bandim Health Project, Statens Serum Institut, Copenhagen, Denmark Uspecifikke effekter af levende og inaktiverede vacciner Henrik Steen Andersen, overlæge, dr. med. og speciallæge i psykiatri, Krise og katastrofepsykiatrisk Center (Militærpsykiatri), Psykiatrisk Center København Krig og kriser Temadag»Brug og misbrug af data«fødselsdagsfest Per Sjøgrenen, professor, overlæge, dr. med., Palliativ Forskningsenhed, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Er det danske opioid forbrug problematisk? 2

Tirsdag den 22. september 2015 kl. 20.00 Uspecifikke effekter af levende og inaktiverede vacciner Peter Aaby, Institution: Bandim Health Project, Statens Serum Institut, Copenhagen, Denmark Hidtil har evaluering af vacciner primært været baseret på graden af specifik sygdomsbeskyttelse. Selvom der kan være sjældne bivirkninger er antagelsen, at en vaccine, der beskytter mod en given sygdom, altid vil have en positiv effekt på folkesundheden; størrelsen af effekten antages at være proportional med betydningen af den specifikke sygdom for folkesundheden. I dette»sygdomsspecifikke«perspektiv kan vaccination stoppes, når den tilhørende sygdom er udryddet, som det skete med koppevaccinen i 1980. Studier af vacciner i lande med høj dødelighed har stillet spørgsmål ved dette sygdomsspecifikke perspektiv. I disse studier reducerer de levende vacciner, som BCG, mæslingevaccine, oral polio vaccine (OPV) og koppevaccine, den generelle dødelighed langt mere end der kan forklares med beskyttelsen mod de specifikke sygdomme. Dette fænomen er blevet kaldt gavnlige»uspecifikke«vaccine effekter og for BCG er det vist at disse effekter kan hænge sammen med en epigenetisk reprogrammering af det innate immunsystem. Desværre ser inaktiverede vacciner ud til have negative uspecifikke effekter på børnedødeligheden; de negative effekter er især påvist for DTP (difteri-stivkrampekighoste) vaccinen, men er også fundet for andre inaktiverede vacciner som inaktiveret polio vaccine og hepatitis B vaccine. Såvel de gavnlige som de negative uspecifikke effekter er ofte forskellige for piger og drenge. Der er sket et enormt fald i børnedødelighed i lavindkomstlandene i de sidste 15 år; i Guinea-Bissau er børnedødeligheden således faldet med 2/3. Dette fald skyldes i stort omfang årlige kampagner med OPV og/eller mæslingevaccine for at udrydde disse sygdomme. Hvis levende vacciner har gavnlige uspecifikke effekter kan man kommer til at gøre mere skade end gavn ved at stoppe vaccinationen og dermed fjerne den gavnlige immuntræningseffekt af vaccinationen. Vi har undersøgt dette for koppevaccination i både Guinea-Bissau og København. 3

Tirsdag den 6. 0ktober 2015 kl. 20.00 Krig og kriser Overlæge, dr. med. og speciallæge i psykiatri Henrik Steen Andersen, Krise og katastrofepsykiatrisk Center (Militærpsykiatri), Psykiatrisk Center København Psykotraumatologien beskæftiger sig med de psykiske konsekvenser af belastende og traumatiske oplevelser. Principielt kan det dreje sig om et kontinuum fra øget stress i hverdagen til maksimal belastning i form af indespærring, tortur og livsfare. PTSD står centralt i dette felt og fordrer markant belastning. Risikoen for en sådan belastning er afhængig af både historiske, kulturelle, politiske og geografiske forhold. PTSD er en relativt ny diagnose, som rummer en række problemer i forhold til stressorkriterium, ætiologi, patogenese, præcis definition og afgrænsning problemer som kun delvis er afklarede trods intensiv forskning indenfor feltet. Diagnosen har derfor været genstand for diskussion. Fredag den 23. oktober 2015 kl. 09.00-16.00 Temadag»Brug og misbrug af data«årets temadag har titlen»brug eller misbrug af data«, hvor forskellige emner vil blive belyst indenfor området. I forbindelse med temadagen vil Det Medicinske Selskab i Københavns årets pris for bedste kandidatspeciale 2015 blive uddelt. Fødselsdagsfest kl. 18.30-01.00 Program for temadag og fødselsdagsfest vil blive bragt i Ugeskrift for Læger nr. 17, som udkommer mandag den 17. august 2015. Endvidere vil programmet bliver lagt ud på selskabets hjemmeside. 4

Tirsdag den 17. november 2015 kl. 20.00 Er det danske opioid forbrug problematisk? Professor, overlæge, dr. med. Per Sjøgren, Palliativ Forskningsenhed, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Danmark ligger på en tredjeplads i forbrug af lægeordinerede opioider pr. indbyggere i verden. 4-5 % af den danske befolkning anvender regelmæssigt opioider, heraf anvendes ca. 2/3 af forbruget til kroniske ikke-maligne smertetilstande og ca. 1/3 til maligne smertetilstande og akutte smerter. På trods af anbefalinger fra WHO og Sundhedsstyrelsen om et begrænset og lægeligt kontrolleret forbrug af opioider er der sket en markant stigning i opioid forbruget fra midten af halvfemserne. Bivirkninger og langtidsrisici monitoreres og evalueres ikke systematisk, og sidstnævnte omfatter fysisk og psykisk afhængighed, toleransudvikling, opioid induceret hyperalgesi, og kognitive forstyrrelser. Opioider synes endvidere at kunne have negativ indflydelse på immunsystemet og endokrin funktion, forhold hvis kliniske betydning endnu kun er delvist afklarede. 5

6

> bestyrelsen Præsident, klinikchef, overlæge Ida Hageman Psykiatrisk Center København Vicepræsident, centerleder, professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar Nationalt Center for Demens, Rigshospitalet Vicedirektør Torben Mogensen Hvidore Hospital Speciallæge i Sundhedsmedicin Anne Mette Dons Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Læge, ph.d. Jakob Burcharth Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling D, Herlev Hospital Speciallæge Ida-Marie Stender Hudklinikken på Jægersborg Allé Speciallæge Christian Freitag Holte Lægehus Professor, overlæge, dr. med Niels Kroman Brystkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Lise Dyhr Praktiserende læge, ph.d. Brøndby Niklas Rye Jørgensen Klinisk professor, overlæge, ph.d., dr. med. Klinisk Biokemisk afdeling Rigshospitalet, Glostrup Søren Møller, Specialeansvarlig overlæge, professor, dr. med. Klinisk Fysiologi/ Nuklearmedicin Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital Læge, ph.d. Signe Westring Worm Lunge-Infektionsmedicinsk afdeling, Hillerød Hospital Professor, overlæge, dr. med. Anja Pinborg Gynækologisk/ obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital 7

Læs mere om Det Medicinske Selskab i København på www.dmsk.dk Ændringer i programmet kan forekomme og vil blive meddelt via selskabets hjemmeside og fælles e-mail til medlemmerne. Sekretær Bitten Dahlstrøm træffes på telefon 35 44 84 01. E-mail: kms@dadl.dk www.dmsk.dk Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i selskabet. Med venlig hilsen Ida Hageman præsident Gunhild Waldemar vicepræsident