40 års jubilæum

Transkript

1 40 års jubilæum

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD FORORD > Helsefonden... s. 3 HERRE I EGET LIV > Per Holm, direktør, Socialt Udviklingscenter SUS... s. 4 Det er med stor glæde, at Helsefonden kan fejre sit 40-års jubilæum. Helsefonden blev grundlagt i 1973, da Sygekasserne, en forsikringsordning, blev nedlagt og afløst af den offentlige sygesikring. Midlerne fra sygekasserne blev samlet og lagt i en fond, og det er afkastet fra formuen, der oprindelig var på 300 mio. kr., som uddeles. NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS > Gunhild Waldemar, centerleder, professor, overlæge, dr. med., Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet... s. 6 BØRN, UNGE & SORG > Preben Engelbrekt, direktør, Børn, Unge & Sorg... s. 8 Formuen er nu på 850 mio. kr., og der er, siden fonden blev grundlagt, blevet uddelt 1.5 mil liarder kroner til forskning, forsøg og udvikling indenfor det sundhedsmæssige og det sociale område. Fonden har fra starten givet donationer til mange forskningsprojekter indenfor det brede folkesundhedsområde, som en af de første fonde, der støttede forskning indenfor social- og sundhedsvæsenets fællesområde. Fonden tager selv initiativer, hvor der skønnes at være behov for viden eller udvikling, men tager også imod ansøgninger. FOREBYGGELSESFORSKNING OG SUNDHEDSADFÆRD > Torben Jørgensen, enhedschef, professor, dr.med., Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed... s. 11 Fonden støtter nytænkning og udvikling af ny viden og der lægges vægt på, at projekterne er gennemførlige, at der genereres ny og anvendelig viden, og at denne viden, bliver formidlet i en form, så den er anvendelig for andre, der arbejder med lignende målgrupper. 2 FORSKNINGEN FOR STATENS INSTITIUT FOR FOLKESUNDHED > Morten Grønbæk, direktør, professor, dr.med., ph.d., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.... s. 12 HELSEFONDEN > Vision, strategi, værdier... s. 14 KOLOFON... s. 15 Som fond kan man tage en risiko i sine uddelinger, forstået på den måde, at man kan støtte og tage initiativer til projekter, som er innovative og som udvikler utraditionelle, banebrydende nye veje. En fond har endvidere den fordel, at man i sine uddelinger kan tænke langsigtet, også mange år frem i tiden. I sine uddelinger og ved egne initiativer har fonden gennem årene haft fokus på at løse nogle af de store udfordringer indenfor det sociale og det sundhedsmæssige område, ofte ved projekter, som har en innovativ og anderledes tilgang til at løse væsentlige problemer. Fondens vision er at styrke og forbedre sociale og sundhedsmæssige indsatser, der medvirker til en forbedring af livskvalitet og sundhed for borgere, der har fysisk, psykisk eller socialt vanskelige livsvilkår, og den vision gør vi vores bedste for at opfylde ved donationer og egne initiativer. 3 Der er gennem årene blevet støttet mange spændende og perspektivrige projekter. Til dette lille skrift har vi været så heldige, at fem bevillingsmodtagere, som repræsenterer hver deres område, har været så venlige at skrive en kort artikel om deres projekter. Vi glæder os til fortsat at præge udviklingen indenfor det sociale og det sundhedsmæssige område de kommende årtier.

3 HERRE I EGET LIV > Per Holm, direktør, Socialt Udviklingscenter SUS Platform for brugerindflydelse har sat gang i en lang række aktiviteter, med det fælles formål at udvikle og implementere Alle taler så meget om at give selv- og medbestemmelse til mennesker med udviklingshæmning. metoder til brugerindflydelse. Men hvordan kan man give noget, de allerede har? Man skulle hellere lære dem at bruge det. Ordene kommer fra Gitte Christensen, formand for ULF Ferie, Udviklingshæmmedes Landsforbunds rejsebureau. Hun rammer hovedet på sømmet, når vi taler om brugerindflydelse for socialt udsatte og sårbare mennesker. Et tema, som Helsefonden støtter gennem projekt Platform for brugerindflydelse. Projektet: Uddanner medarbejdere og brugere som brugerindflydelsesguider Tilbyder rådgivning og sparring til medarbejdere og brugere Brugerindflydelse handler om basale menneskelige rettigheder som ligeværd, respekt og lige muligheder. I de seneste årtier har vi bevæget os væk fra at se brugerne af det sociale system Har udviklet et uddannelsesmodul som (passive) klienter, til at se dem som borgere, der skal inddrages aktivt i at udvikle de sociale om brugerindflydelse tilbud. Brugerne bliver hørt i langt højere grad end tidligere, og begreber som empowerment, sammen med inklusion og deltagelse vinder frem. UCN Nordjylland. Mange socialt udsatte borgere er dog stadig underlagt professionelles hjælp. Hjælp, der ofte tager udgangspunkt i de professionelles ideer om, hvad der er vigtigt og rigtigt. Medarbejderne har ofte et stort ønske om at inddrage brugerne i højere grad, men de er usikre på, hvordan de 4 bedst gør det. Og det kan være svært at afgive faglighed og magt til at definere, hvad der er 5 bedst for den, man skal hjælpe. Derfor er det vigtigt at brede de erfaringer, der er gjort med brugerindflydelse, ud. Og vigtigt, at der i de kommende årtier fortsat sker et udviklingsarbejde, så socialt udsatte og sårbare mennesker får mulighed for at være herre i eget liv. Socialt Udviklingscenter SUS har i mange år været lokomotiv for at fremme brugerindflydelse på socialområdet. I projekt Platform for brugerindflydelse bygger vi videre på det arbejde. Projektet udvikler, tester og resultatvurderer metoder til at arbejde med brugerindflydelse og spreder metoderne, så de får liv i praksis. Arbejdet sker i tæt samarbejde med brugerorganisationer og professionelle. Ved at sætte brugerindflydelse på dagsordenen er vi som samfund med til at understøtte, at socialt udsatte og sårbare mennesker mennesker med fysiske og psykiske handicap, sårbare unge og ældre, mennesker, der er hjemløse eller har et misbrug får mulighed for at udfolde deres ressourcer og virkeliggøre deres egne drømme og visioner. Er tovholder på et forløb, hvor brugere og medarbejdere fra seks organisationer udvikler og afprøver nye metoder til brugerindflydelse Formidler viden om og erfaringer med brugerindflydelse på hjemmesiden brugerindflydelse.dk Platform for brugerindflydelse løber i tre år fra 2012 til Læs mere på

4 NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS > Gunhild Waldemar, centerleder, professor, overlæge, dr. med., Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) blev etableret som et udviklingsprojekt med støtte fra Helsefonden og Sundhedsministeriet i Formålet med etableringen af et nyt landsdækkende videnscenter var dels at styrke og koordinere den sundhedsfaglige forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demensområdet, dels at sikre en fast forankret videns-spredning og formidling til regioner og kommuner. Der er ca demente i Danmark, et tal som fordobles inden for de næste ca. 25 år. Allerede nu koster demens det danske samfund mindst 10 milliarder kr. årligt. I kommuner og regioner er der skønsmæssigt ledere og medarbejdere, som til dagligt arbejder med demens. Forskningen i demens er i hastig udvikling internationalt, og der er løbende behov for uddannelse af fagpersoner på området. NVDs aktiviteter bliver derfor også fremover vigtige for sikringen af videns-spredning og uddannelse. Læs mere på NVD er knyttet til Hukommelsesklinikken og demensforskningen på Rigshospitalet, som Helsefonden allerede siden 1998 har bidraget til udviklingen af. Således var det med støtte fra Helsefonden, at den første tværdisciplinære klinik og forskningsenhed i Danmark for patienter med demenssygdomme kunne udvikles i midten af 90 erne. Der opstod hurtigt interesse fra hele landet for klinikkens undervisning og forskning. I 1999 afholdtes for første gang den landsdækkende konference DemensDagene, som samler fagpersoner fra kommuner og regioner, samt private og frivillige organisationer til to dages 6 faglig konference med nyheder fra demensområdet. Her kan deltagerne også præsentere egne projekter. DemensDagene har siden været afholdt årligt og samler ca deltagere fra hele 7 landet. Med støtte fra Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Helsefonden gennemførtes fra 2003 den hidtil største undersøgelse af tidlig rådgivning og støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende, DAISY (Danish Alzheimer Intervention Study). Efter etableringen af NVD er det blevet muligt at samle et større team af eksperter, som sammen med konsulenter fra hele landet driver en række aktiviteter. Et netværk for kommunale demens-ambassadører og et andet netværk for alle demensklinikker i Danmark, bidrager til at sikre kommunikation om nyheder, erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling. Hvert år deltager flere end på NVDs kurser, temadage og konferencer rundt om i landet. NVD har etableret en portal som er indgangen til viden om demens for alle. Her kan man finde viden om symptomer, diagnose, pleje og behandling, emne-relaterede faktaark for patienter og pårørende, forskningsnyheder og meget andet. I de kommende år vil NVD foruden kurser og konferencer også satse på udvikling af e-learning. Vigtige temaer for forskningsprojekter og formidling bliver udviklingen af nye metoder til tidlig diagnostik og til vurdering af demens hos særlige grupper (yngre mennesker med kognitive symptomer, patienter med anden sproglig eller etnisk baggrund og udviklingshæmmede). NVD er også gået i gang med projekter, der skal kortlægge effekten af fysisk træning og kognitiv rehabilitering ved demens.

5 BØRN, UNGE & SORG > Preben Engelbrekt, direktør, Børn, Unge & Sorg I Børn, Unge & Sorg opfatter vi Helsefonden som vores fadder. Uden Helsefonden havde vi ikke kunnet hjælpe tusinder af børn og unge op til 28 år med alvorligt syge forældre/søskende eller som har mistet forældre/søskende. Fonden har med sin løbende støtte siden år 2000 gjort det muligt, at Børn, Unge & Sorg i dag er en organisation med rådgivningskontorer i København, Aarhus og Odense. Dertil kommer en række landsdækkende tilbud: chatrådgivning, brevkasse, forum, telefonrådgivning mv. bemandet med unge frivillige, der alle har mistet en forælder. Udover at støtte rådgivningsarbejdet har Helsefonden sikret, at vi kunne skabe vores forsknings- og videnscenter, og det er med penge fra fonden, vi i dag driver et målrettet psykoterapeutisk tilbud for unge, der har mistet forældre med et alkoholmisbrug. Et projekt, der er unikt, også i en international kontekst. De kommende år vil Børn, Unge & Sorg arbejde for at gøre vores metoder evidensbaserede. I forlængelse af denne proces, vil vi udbrede vores metoder, for i dag får alt for få børn og unge i sorg den nødvendige psykologhjælp. I første omgang som et pilotprojekt i en række pædagogiske psykologiske rådgivninger, hvor vi efteruddanner og superviserer psykologer i kommunalt 8 regi. Dermed er vi med til at sikre, at der etableres kommunale psykologtilbud til gruppen af 9 børn og teenagere, der mister forældre. I et andet projekt arbejder vi på at gøre gymnasielærerne bedre til at hjælpe unge i sorg. Det er meget tiltrængt. Samtlige af vores unge frivillige som jo alle har mistet - siger, de ville ønske, de havde fået bedre hjælp i skolen, da mor eller far var syge og døde. En cost benefit analyse, udarbejdet af Rambøll i 2012, viser, at der er store offentlige besparelser forbundet med at give børnene, teenagerne og de unge et målrettet behandlingsforløb i forbindelse med forælders sygdom eller død. Analysens tal er, at vores indsats for kr. pr. barn og ung kommer mere end 20 gange igen for det offentlige. Samfundsøkonomisk betyder den en besparelse på ca. 360 mio. kr. om året, fordelt med 260 mio. kr. til staten og 100 mio. kr. til kommunerne. TAK til Helsefonden med jeres hjælp til, at vi kan hjælpe. Læs mere på

6 FOREBYGGELSESFORSKNING OG SUNDHEDSADFÆRD > Torben Jørgensen, enhedschef, professor, dr.med.,forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Halvdelen af den voksne befolkning lever med en eller flere kroniske sygdomme, og 60 års epidemiologisk forskning har vist, at halvdelen af disse sygdomme kunne undgås ved ændret sundhedsadfærd; og enkelte kroniske sygdomme, som i dag er almindelige, ville blive sjældne. Med den tiltagende belastning af behandler-systemet, står det nu klart, at forskning i forebyggelse må blive et væsentligt led i forskningsstrategien over de næste år. Sundhedsadfærd er ikke et entydigt frit valg for den enkelte person, men er under konstant påvirkning af omgivelserne både kulturelle, sociale, politiske og kommercielle. Dette forklarer hvorfor effekten af forebyggelsesstrategier, med et enøjet fokus på individet, har vist sig at have begrænset effekt. Noget af det mest veldokumenterede er, at et generelt helbredstjek af normalbefolkningen med efterfølgende livsstilssamtale ikke har effekt på udvikling af kronisk sygdom. Men samtidig har forskning vist, at små ændringer i sundhedsadfærd i hele befolkninger har en massiv og hurtig effekt på fx hjertesygdom og diabetes. Den fremtidige forskning i forebyggelse skal således handle om en mere grundlæggende 10 forståelse af omgivelsernes indflydelse på befolkningens sundhedsadfærd, og hvordan man 11 bedst ændrer disse omgivelser. Der bliver tale om forskning, som spænder fra effekten af international politik (fx landbrugspolitik i EU), over nationale reguleringer (fx prissætning og reguleringer) til lokale miljøer (fx tilgængelighed og lokalsamfundsstruktur). Forskningen skal belyse, hvilke ændringer i omgivelserne, som er mest hensigtsmæssige og acceptable for befolkningen, samtidig med at de har effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd og i sidste ende på forekomsten af kroniske sygdomme. En sådan forskningsindsats vil bringe håndteringen af kroniske sygdomme op på samme høje stade, som de nationale indsatser mod fx infektionssygdomme og trafikulykker. Læs mere på

7 FORSKNINGEN PÅ STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED > Morten Grønbæk, direktør, professor, dr.med., ph.d., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Helsefonden har på flere områder haft stor betydning for forskningen på Statens Institut for Folkesundhed, og jeg vil på instituttets vegne bruge denne lejlighed til at takke for og anerkende det gode samarbejde med Helsefonden gennem mange år. Mange af de andre store fonde på sundhedsområdet vælger at prioritere specifikke områder som fx nervesygdomme, diabetes etc. Helsefonden kan med fordel også placere sig i landskabet med et antal mærkesager inden for nogle af de områder, der har størst betydning for folkesundheden. Læs mere på Helsefonden har ved flere lejligheder bidraget til vigtig og markant forskning på vores institut, og har ligeledes anerkendt vores forskning med priser. Både professor og forskningsleder Pernille Due og jeg selv har modtaget Helsefondens Forskningspris for henholdsvis vores børneforskning og alkoholforskning - priser af en størrelsesorden, der signifikant har hjulpet både os som forskere og en række ph.d. studerende med muligheder for at komme på blandt andet udlandsophold og konferencer etc. 12 Frem for alt har Helsefondens bevilling på en million kr. pr. år i en 5-årig periode til Center for Alkoholforskning, været meget fremsynet og visionær. Ved at samle disse midler med midler fra Sundhedsministeriet har det givet mig, som alkoholforsker, en mulighed for i Center for Alkoholforskning at udvikle det relativt snævre fokus på området med epidemiologiske studier af de negative effekter af et for stort alkoholindtag og positive effekter ved indtag af vin for helbredet, til at beskæftige os med determinanter for og konsekvenser af alkoholstorforbrug samt alkoholbehandling, alkoholinterventioner online og en lang række andre aktiviteter på det felt. Et bredere fokus inden for alkoholforskning har haft stor betydning for grundlaget for den forskning, vi beskæftiger os med i dag, og som vi er i stand til at formidle til gavn for folkesundheden. 13 På Statens Institut for Folkesundhed forsker vi, som navnet siger, fortrinsvis i emner af stor be tydning for folkesundheden, og vi vurderer løbende en prioritering af de vigtigste emner både her og nu og i fremtiden. Vi kan på basis af opgørelser over årsager til sygdoms- og dødelig hedsudvikling konstatere at rygning og et stort alkoholforbrug stadig er nogle af de vigtigste forebyggende risikofaktorer både nu og de næste år frem. Folkesundhedsvidenskaben og forebyggelsen bør også prioritere andre store sundhedsudfordringer, der ikke nødvendigvis er så stærkt relateret til KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og heller ikke nødvendigvis til sygelighed og dødelighed. Områder som mental sygdom og muskelskeletlidelser har store konsekvenser og omkostninger dels for den enkelte og dels for samfundet, og her er der afgørende mangel på forskning.

8 HELSEFONDEN VISION Helsefondens vision er at styrke og forbedre sociale og sundhedsmæssige indsatser, der medvirker til en forbedring af livskvalitet og sundhed for borgere, der har fysisk, psykisk eller socialt vanskelige livsvilkår. STRATEGI Helsefonden vil: > igangsætte, støtte og fremme nyskabende, anvendelig og væsentlig forskning, udvikling og oplysning indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. > igangsætte og støtte initiativer, der fremmer muligheder for, at den enkelte borger kan tage vare på egen sundhed og livssituation og bliver i stand til at forbedre disse. > tilvejebringe ny, anvendelig viden, der kan støtte udvikling af praksis indenfor det sociale og sundhedsmæssige område, blandt andet gennem fokus på effekten af de igangsatte projekter og foranstaltninger. > sikre en bred formidling af den nye viden VÆRDIER Åbenhed og gennemsigtighed Fonden har en åben informationsstrategi, hvor der oplyses om mål, strategi, bestyrelsens sammensætning, regnskab, kriterier for uddeling af midler med videre. Nytænkning, nyudvikling og forandring Fondens midler anvendes til at støtte nytænkning og udvikling af ny viden, såvel ved egne initiativer som ved tildeling af midler. Formålet er at udvikle og støtte utraditionelle, innovative og banebrydende projekter. Dialog og formidling Fondens ønske er at sikre en målrettet og bred anvendelse, udbredelse og formidling af viden fra de initiativer, der er støttet og iværksat af fonden. Helsefonden indgår derfor i dialog med ansøgere, fagpersoner, borgere og beslutningstagere med henblik på at finde nye og utraditionelle veje for dialog og formidling. Uafhængighed Helsefonden er uafhængig og risikovillig og kan gennem sine uddelinger have et langsigtet perspektiv. Læs mere på REDAKTION: Helsefonden TEKST: Per Holm, Gunhild Waldemar, Preben Engelbrekt, Torben Jørgensen, Morten Grønbæk, Helsefonden GRAFISK LAY-OUT: Telcs grafisk design TRYK: Printfovejle FOTO: Scanpix Danmark COPYRIGHT: Helsefonden, København 2013

9 Magstræde 6, 1. sal, 1204 København K. helsefonden.dk