Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2016

Transkript

1 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2016

2 > SÆSONPROGRAM for forår 2016 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 2. februar 2016 kl : Tirsdag den 1. marts 2016 kl : Torben Jørgensen, enhedschef, professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Hvad betyder Industrien for folkesundheden? Debatmøde: D-vitamin Lars Hyldstrup, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital D-vitamin: Til hvem, hvordan og hvor meget? Allan Linneberg, professor, sektionschef, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, Glostrup Epidemiologisk evidens for ikke-knogle-relaterede effekter af D-vitamin Peter Schwarz, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk klinik PE og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Rigshospitalet Serum 25-hydroxyvitamin D kan også blive for højt Tirsdag den 5. april 2016 kl : Tirsdag den 26. april 2016 kl : Tirsdag den 26. april 2016 kl : Fin Biering-Sørensen, klinisk professor, overlæge, dr.med., Klinik for Rygmarvsskader, Neurocentret, Rigshospitalet Udviklingen og resultaterne i behandling af rygmarvsskader Steen Stender, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Transfedt: Ikke alt fedt er lige fedt for hjertet Generalforsamling 2

3 Tirsdag den 2. februar 2016 kl Hvad betyder Industrien for folkesundheden? Torben Jørgensen, enhedschef, professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Industrier står for vækst og udvikling i et samfund, men kan der også være en bagside af medaljen? Sygdomsbyrden i det danske samfund udgøres af en række degenerative (kroniske) sygdomme, som ofte skyldes et overforbrug af fx alkohol, tobak, sukker, mættet fedt, junk food. Selv om sundhedsmyndigheder sikrer relevant information om sunde og usunde produkter, så er det kun delvist lykkedes at knække kurverne over de degenerative sygdomme. Mange af produkterne styres og produceres af en række store internationale industrier, hvilket har givet dem prædikatet»sygdomsfremmende industrier«. Der er historiske grunde til den legale magt, de har opnået, og industrierne benytter sig af en lang række metoder inden for lovgivningens rammer, som sikrer, at de fortsat kan sikre et overforbrug af disse produkter på trods af, at det gør befolkninger syge. Foredraget vil omhandle, hvordan denne udvikling er sket, hvilke metoder industrierne benytter og vil lægge op til debat om det er den udvikling vi ønsker i samfundet. 3

4 Tirsdag den 1. marts 2016 kl Debatmøde: D-vitamin D-vitamin: Til hvem, hvordan og hvor meget? Lars Hyldstrup, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital D-vitamin er nødvendigt for alle levende organismer her på jorden og D-vitamin kan kun syntetiseres ved solens UV-bestråling. Ændret livsstil har gennem et par generationer medført at mennesket ikke længere udsættes for tilstrækkelig UV-lys og i store dele af verden er mangel på D-vitamin blevet et problem. Stort set alle kroppens celler er afhængige af D-vitamin for at kunne fungere optimalt og øget tilførsel af D-vitamin er nødvendig. Spørgsmålet er blot til hvem, hvordan og hvor meget? Forskningsresultaterne er ikke entydige, men store dele af befolkningen anvender i stigende omfang D-vitamin tilskud. Hvordan kan vi råde raske og syge? Epidemiologisk evidens for ikke-knoglerelaterede effekter af D-vitamin Allan Linneberg, professor, sektionschef, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, Glostrup Listen af påståede ikke-knogle-relaterede helbredseffekter af D-vitamin er efterhånden lang. Men hvad er evidensen og hvor mange har egentlig mangel på D-vitamin? Mange epidemiologiske studier er efterhånden gennemført og antallet af nye artikler om D-vitamin er eksploderet. Samlet set synes der at være svag epidemiologisk evidens for disse effekter. Dog synes lavt D-vitamin at være associeret med højere mortalitet, men om dette er en årsagseffekt og hvilke mekanismer og sygdomme, der driver en evt. effekt er stadig uklar. Studier af forekomsten af D-vitamin mangel er vanskelige at fortolke og ikke sammenlignelige pga. manglende standardisering af målemetoder. Resultater af store randomiserede studier afventes. 4

5 Serum 25-hydroxyvitamin D kan også blive for højt Peter Schwarz, professor, overlæge, dr.med., Endokrinologisk klinik PE og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, Rigshospitalet Der er i litteraturen en klar enighed om, at lave værdier af serum 25-hydroxyvitamin D (s-25ohd) øger risikoen for fald, giver mindre muskelstyrke og øger risikoen for fraktur. Den optimale s-25ohd hos mennesket er af flere argumenteret over 50 og 75 nmol/l. Kun få argumenterer for en øvre grænse og da minimum > 200 nmol/l. Associationsstudier peger på, at s-25ohd > 100 nmol/l kan være forbundet med øget mortalitet, specifikt AMI og stroke. Disse studier viser en J-formet kurve. Livsstilssygdomme som hypertension, hjertesvigt og DMII er forsøgt afhjulpet med vitamin D tilskud i adskillige interventionsstudier uden der er registreret effekt når s-25ohd er over 50 nmol/l, før behandling. Behandling af hjertesvigt med s-25ohd findes positiv når initialværdien er < 50nmol/L. Hos intensivpatienter er vitamin D tilskud gavnligt når s-25[oh]d < 30 nmol/l, hvis højere værdier ses der ingen effekt af behandlingen. Vitamin D tilskud til syge har kun dokumenteret positiv effekt, når s- 25OHD er lav både ved akutte og kroniske tilstande. Tirsdag den 5. april 2016 kl Udviklingen og resultaterne i behandling af rygmarvsskader Fin Biering-Sørensen, klinisk professor, overlæge, dr.med., Klinik for Rygmarvsskader, Neurocentret, Rigshospitalet En rygmarvsskade kan medføre lammelse, føleudfald, påvirkning af vejrtræknings-, blære-, tarm-, seksual-funktion m.m. Dette giver risiko for en lang række komplikationer hvor tryksår og nyrebeskadigelse, og før anden verdenskrig betød at kun 20 % overlevede det første år efter skaden. Dette er heldigvis nu fuldstændigt ændret, men disse komplikationer er fortsat potentielt aktuelle, ligesom udfordringer i relation pneumoni, og hjerte-karlidelser bl.a. pga. af immobilitet. Hertil kommer urinvejsinfektioner, forstoppelse, spasticitet, smerter m.v. Hvordan der tages hånd om denne patientgruppe i Øst Danmark vil blive belyst. Nyere mulige behandlingstiltag vil blive gennemgået, inklusive noget af den nyere forskning, som bl.a. er udgået fra Danmark. 5

6 Tirsdag den 26. april 2016 kl Transfedt: Ikke alt fedt er lige fedt for hjertet Steen Stender, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Transfedt fremkommer ved en hydrogenering af spiselige olier med dobbeltbindinger og har gennem de sidste 100 år været en vigtig bestanddel i margariner og i olier anvendt til friturestegning. På baggrund af en række observationelle studier over sammenhængen mellem indtag af transfedt og risikoen for koronarsygdom samt plausible biologiske mekanismer anbefalede Ernæringsrådet i 2003 at industrielt transfedt ikke blev anvendt i fødevarer og regering gennemførte et forbud gældende fra som det første land i verden. Siden har en række mindre lande inden for og uden for EU gennemført en lignende lovgivning, men hovedparten af den europæiske befolkning har fortsat mulighed for at indtage populære fødevarer med højt indhold af industrielt transfedt. Danmark har siden 2000 haft det største fald i død af coronarsygdom i EU. Amerikanske forskere tilskriver den danske transfedtlov en betydelig andel i dette fald, alt imens EU-kommissionen nu på 10.år fortsat hylder princippet om fødevareproducenternes frivillige reduktion i anvendelsen af industrielt transfedt. Tirsdag den 26. april 2016 kl Generalforsamling 6

7 > BESTYRELSEN Præsident, klinikchef, overlæge Ida Hageman Psykiatrisk Center København Vicepræsident, centerleder, professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar Nationalt Center for Demens, Rigshospitalet Torben Mogensen Speciallæge i Sundhedsmedicin Anne Mette Dons Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Læge, ph.d. Jakob Burcharth Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling D, Herlev Hospital Speciallæge Ida-Marie Stender Hudklinikken på Jægersborg Allé Speciallæge Christian Freitag Holte Lægehus Professor, overlæge, dr. med Niels Kroman Brystkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Praktiserende læge, ph.d. Lise Dyhr Brøndby Klinisk professor, overlæge, ph.d., dr. med. Niklas Rye Jørgensen Klinisk Biokemisk afdeling Rigshospitalet, Glostrup Specialeansvarlig overlæge, professor, dr. med. Søren Møller Klinisk Fysiologi/ Nuklearmedicin Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital Læge, ph.d. Signe Westring Worm Lunge-Infektionsmedicinsk afdeling, Hillerød Hospital Professor, overlæge, dr. med. Anja Pinborg Gynækologisk/ obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital 7

8 Læs mere om Det Medicinske Selskab i København på Ændringer i programmet kan forekomme og vil blive meddelt via selskabets hjemmeside og fælles til medlemmerne. Sekretær Bitten Dahlstrøm træffes på telefon kms@dadl.dk Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i selskabet. Med venlig hilsen Ida Hageman præsident Gunhild Waldemar vicepræsident