Oversigt vedr. Fjerkræ sygdomme: A-Å ADENO-VIRUS EDS 76 - Egg Drop Syndrome 1976 skyldes et specielt adeno-virus, som har fået betegnelsen 127 eller BC14. Infektion med dette virus medfører hos høns nedsat ægproduktion pga. manglende topydelse eller fald senere i æglægningsperioden, samtidig med at der forekommer æg med dårlig skalkvalitet og farve, blødskallede eller skalløse æg med vandig æggehvide. Hønsene kan have manglende appetit og/eller diarre. Diagnosen bekræftes ved undersøgelse af blodprøver. Der findes ingen kurativ behandling, men effektive vacciner forefindes (ikke reg. i DK). Andre typer af adeno-virus (IBH-inclusion body hepatitis, Marble spleen disease) er ligeledes årsag til sygdom, men der forekommer også mange ikke-sygdomsfremkaldende virusstammer af adeno-virus. AMYLOIDOSIS (AMYLOIDDEGENERATION) Almindeligt forekommende lidelse hos voksne ænder. Lidelsen er karakteristisk ved en diffus aflejring af en homogen substans i leveren, hvorved denne ændrer struktur og farve (gulligbrun, sprød konsistens). Forandringerne i leveren har et kronisk forløb, der i reglen skyldes endotoxiner (giftstoffer) dannet i forbindelse med kroniske infektioner med pasteurella - eller visse colibakterier. ANATIPESTIFER INFEKTION (New Duck Syndrome, Infektiøs Serositis) Bakterieinfektion hos ællinger og unge ænder (2-8 uger) karakteriseret ved belægning (pus) på overfladen af hjerte, lever m.m. som følge af infektion i luftveje med pasteurella beslægtede bakterier. Symptomer hos svært angrebne dyr er abnorme hovedbevægelser (ryster på hovedet) eller de sidder med hovedet trukket ind under kroppen. Der kan være flåd fra øjne, oppustet fjerdragt og fedtet, grønlig diarre. Dødeligheden varierer imellem 25-75%. Forskellige antibiotika kan forsøges ved behandling. AORTARUPTUR Bristning af hovedpulsåren medførende hurtig død pga. indre forblødning. Forekommer især hos store tunge avlsdyr, men lejlighedsvis også hos almindelige produktionsdyr. Årsagen kendes ikke - ej heller effektive behandlinger - hverken forebyggende eller kurativt.
ARIZONA-INFEKTION Salmonella-beslægtet bakterieinfektion hos kalkuner som overføres via æg og som resulterer i generel svækkelse, hvor dyrene kryber sammen med diarre og nedstemthed mm... Dødelighed i nyudrugede kyllinger kan udgøre 50%. Hos ældre kalkuner ses halsvridning samt blindhed. Kan behandles med visse antibiotika/therapeutica, men egentlig kontrol kræver indsætning af ikke inficerede avlsflokke. ARTHRITIS (SYNOVITIS) Bakterier, som invaderer knogler, led og seneskeder, giver anledning ti1 vægttab pga. ømme ben som følge af betændelse. Hyppigste bakterie infektion sker med stafylococcer og E. coli, men også salmonellabakterier, pasteurella- og rødsygebakterier (Erysipelothrix) kan være årsag til betændelser i led og seneskeder. Behandling viser sig i mange tilfælde at være uden effekt (kroniske beskadigelser pga. at medicin ikke når ind i led og seneskeder). ASCITES (BUGVATTERSOT) Forekommer hos alle arter af fjerkræ fra få dage gamle og indti1 slagtning. Ascites er karakteristisk ved væskeansamlinger i bughulen som følge af defekter/abnormiteter ved hjerte, lever og/eller nyrer. Forekommer med større og større hyppighed især i slagtekyllinger medførende større døde1ighed og kassationer ved slagtningen. Beskadigelser i lungerne (ammoniak, iltmange1) med deraf følgende udvikling af hjertefej1 i en tidlig alder disponerer til ascites. Der findes ingen behandlingsmulighed af syge dyr. ASPERGILLOSE (Svampeinfektion) Skyldes inhalering af sporer fra forskellige svampe. Disse forårsager betændelse i luftvejene med deraf følgende åndedrætsbesvær. Lejlighedsvis forekommer også infektion af hjernen det giver lammelsessymptomer. Infektionen kan forekomme i daggamle kyllinger, kalkunkyllinger og ællinger som følge af rugeriinfektion, men den hyppigste årsag til svampeinfektioner hos unge dyr er muggen strøelse og/eller foder. Der findes ingen behandlingsmuligheder af inficerede dyr. Kalkunkyllinger og ællinger er betydeligt mere følsomme overfor svampesporer end alm. kyllinger.
AVIAN INFLUENZA (Fowl Plauge) Denne meget smitsomme og ondartede virus-infektion, medfører en lang række symptomer lige fra lettere depression, nedsat ægproduktion, luftvejssymptomer til dødelighed af varierende størrelse. Hvor alvorligt sygdom bliver, afhænger af den pågældende virus-stamme. Den højvirulente form af sygdommen, kendt under navnet "Fowl plague", forårsager meget høj dødelighed og er klassificeret som "ondartet smitsom sygdom", der medfører offentlig indgriben med bl. a. nedslagning. Der findes vacciner men de må kun bruges efter Fødevaremyndighedernes tilsagn. AVITAMINOSE Mangelfuld indtagelse og/eller udnyttelse af vitaminer giver anledning til produktionstab og efterfølgende dårlig sundhedstilstand. Symptomerne varierer meget afhængig af hvilke vitaminer der er tale om og i hvilken grad der er underforsyning/-optagelse. AVIÆR ENCEPHALOMYELITIS (AE) Virus-infektion (Picorna-virus ) hos høns/kyllinger der kan forårsage nervesymptomer og stor dødelighed hos kyllinger op til 5 ugers alderen, samt fald i æglægningen hos høns. Infektionen spredes både fra moderdyr via ægget (vertikalt) til kylling og fra kylling til kylling (horisontalt) via virus forurenet foder og vand. Alle avlsdyr vaccineres rutinemæssigt mellem 9 og 14 uger gamle, hvorfor det som oftest er i forbindelse med vaccinationsbrist eller dårlig udført vaccination at der opstår kliniske tilfælde av AE. BLÅVINGESYGE (INFEKTIØS ANÆMI, CAA) Akut virus og bakterierelateret infektionssygdom hos kyllinger i 2-4 ugers alderen. Blåvingesyge er karakteriseret med hudlæsioner især på vinger, bryst og lår. Den primære årsag til lidelsen er et virus (Parvo-lignende virus), som overføres fra forældrehønen via ægget. De karakteristiske hudforandringer (deraf navnet) skyldes sekundær infektion med bakterier, som fører til henfald (vævsdød) i form af necrose og gangræn af bl.a. vingerne, medens kyllingerne er i live. Dødeligheden kan variere mellem 1-60 %. BURSITIS STERNALIS Betændelse i brystblæren forrest på brystbensskammen forekommer hyppigt hos hurtigt voksende kyllinger af slagtetype og hos tunge avlsdyr. Hos slagtekyllinger giver det anledning til nedklassificering eller kassationer. Almindeligste årsag til trykninger af slimsækken på brystbenet er hårdt underlag (ex. dårlig strøelse). Trykningerne medfører væske/slimansamlinger i brystblæren med risiko for betændelse.
CAGE LAYER FATIGUE (BURHØNETRÆTHED) Lammelse knyttet til skøre knogler, som ofte brækker. Forekommer hos høns der producerer æg i bure. Tilstanden er sandsynligvis forbundet med mangel på kalcium og/eller fosfor selv om lidelsen ofte forekommer hos høns, som får foder indeholdende gængse normer for pågældende mineraler. Behandling med vitamin D3 og ekstra fosfor kan afhjælpe problemet. CHLAMYDIOSE (ORNITHOSE - PAPEGØJESYGE) Papegøjesyge skyldes bakterien Chlamydia Psittaci hvoraf der er mange stammer med forskellig grad af patogenitet (anslagskraft). CP er almindeligt forekommende blandt papegøje-fugle, visse søfugle og lejlighedsvis blandt ænder og kalkuner, der kan udvise høj sygelighed og dødelighed. Smitten kan overføres til mennesker og kan bl.a. give alvorlig lungebetændelse. Behandling af smittede mennesker er nødvendig og effektiv med visse typer af antibiotika i store doser. (Tetracyclin, erytromycin). Infektion med Chlamydia Psittaci ledsages ofte af sekundær infektion. CHONDRODYSTROFI (PEROSIS) Knogledefekt/anomali som skyldes en kombination af forskellige faktorer, hvis betydning ikke er endeligt afklaret. De forskellige faktorer inkluderer tilvæksthastighed, belægningsgrad og foderet. Optræder især hos unge, voksende kyllinger ved mangel på visse mineraler (mangan m.fl.) og B-vitaminer (niacin, folinsyre m.fl.). Mangan er aktivator for mange enzymer og er derfor nødvendigt for normal tilvækst og reproduktion, herunder dannelse af normale knogler. Kan optræde i alle former for fjerkræ. CLOSTRIDIE INFEKTIONER Adskillige arter af Clostridie bakterier kan forårsage sygdomme hos fjerkræ. Disse inkluderer Botulisme, Nekrotiserende enteritis, Malignt ødem, Gangranøs dermatitis, Blommesæksinfektion og Navlebetændelse. Botulisme er karakteriseret ved lammelser i nakkemusklerne, hvilket får fuglene til at hvile hovedet på jorden. Toxiner (bakteriegifte) optages fra forurenet foder og/eller vand, kadavere af selvdøde dyr ex. I hønse- og kyllingehuse. Clostidium Perfringens forårsager Necrotiserende enteritis, ved destruktion af tarmslimhinden. Penicillin i drikkevandet er en effektiv behandlingsmetode. Malignt ødem forekommer hos kyllinger indtil omkring 6 ugers alderen og er karakteriseret ved udtalt henfald/necrose (vævsdød med forrådnelse) af huden og en høj dødelighed. Andre bakterier eller virus kan være involveret (sekundær infektion ex. Stafylococcer ). Behandling er sædvanligvis nyttesløs. COCCIDIOSE Der forekommer 7 forskellige arter af Eimeria, som forårsager sygdom hos høns/kyllinger og 3 arter hos kalkuner: andre arter er årsag til sygdom hos ænder, gæs og prydfugle. Alle
afsnit af tarmkanalen kan være angrebet afhængig af hvilken Eimeria infektion, der er tale om. Coccidiose er en parasitinfektion, der forekommer vidt udbredt over hele verden, og effektiv kontrol med coccidiose er nødvendig uanset hvor/hvordan der opdrættes fjerkræ. Coccidiostater i foderet medvirker til en betydelig kontrol, men udbrud forekommer til stadighed bl. a. som følge af for lav dosering af coccidiostat og/eller resistensudvikling hos coccidierne. Ved foderrationering bør dosis øges. Coccidier er modstandsdygtige overfor de fleste desinfektionsmidler. Det findes i dag vacciner som er fuldt effektive over for coccidiose, de kan også bruges når der er betydende resistensproblem i en besætning. CRD - CRONIC RESPIRATORY DISEASE (se Mycoplasmose) CURLED TOE PARALYSIS (Vit. B2 mangel) Mangel på vitamin B2 (riboflavin) er årsag til dette symptom (indad krummede tæer) hos kyllinger og kalkuner. Tilstanden ses hyppigst hos kyllinger op til 3 ugers alderen og skyldes i reglen mangel på vitamin B2 i startfoderet, lidelsen optræder kun sporadisk. COLIINFEKTIONER/COLIBACILLOSE Sygdomme forårsaget af E. coli bakterier er almindeligvis infektioner som opstår sekundært til infektioner med andre smitstoffer (virus, bakterier, svampe eller parasitter) eller i forbindelse med forskellige stresspåvirkninger, eksempelvis hos unge slagtekyllinger og kalkuner efter en luftvejsinfektion eller anden sygdom. Symptomer kan være dårlig tilvækst, øget foderforbrug og lidelser i luftveje og bughule, som ofte resulterer i øgede kassationer ved slagtningen. Dødelighed under opdrætning som følge af E. coli infektion kan være betragtelig. Behandling med kemoterapeutika eller antibiotika har rimelig effekt afhængig af valget af præparat. (resistensbestemmelse bør sædvanligvis udføres) DERMATITIS Er et fællesudtryk for betændelse i huden, men siger ikke noget om årsagen. Der kan således både være tale om vitaminmangel (Pantothensyre, Biotin) og/eller bakterielle infektioner med læsioner af huden, (Deep dermatitis, Shappy hips, Ammoniakætsninger ). Forebygges i første række ved optimalt indhold af B-vitaminer i foder og ved opretholdelse af en god strøelseskvalitet. DUCK VIRUS ENTERITIS (Duck Plauge Andepest ) Virusinfektion (Herpes virus) hos svømmefugle (ænder, gæs, svaner) som spredes hurtigt igennem en flok og forårsager stor dødelighed. Syge dyr bevæger sig nødigt. Sygdommen kan forebygges ved vaccination.
DUCK VIRUS HEPATITIS Akut virusinfektion (Astro virus) som angriber ænder, specielt ællinger op til 3 ugers alderen. Dødsfald forekommer meget hurtigt efter infektion med virus. Ællingerne falder om på siden og sparker med benene til de kort efter dør. Dødeligheden kan variere imellem 5 og 90 %. Infektionen kan forebygges ved vaccination. ENCEPHALOMALACI (Vit. E mangel) Beskadigelser af dele af hjernen (blødninger m.m.) er et af symptomerne, som kan opstå ved mangel på vitamin E og/eller selen i foderet, og/eller mangelfuld absorption og udnyttelse af vitamin E/selen. Ses hyppigt hos unge kyllinger imellem 2. og 4. leve uge. Symptomerne er karakteriserede ved nervøse forstyrrelser i form af ukoordinerede bevægelser (baglæns kolbøtte), lammelser og død. Harskning af fedt kan være årsag til nedsat udnyttelse af vitamin E og Selen i foder. ERYSIPELAS (Rødsyge) Almindeligvis en akut, hurtigt forløbne bakterieinfektion (Erysipelotrix rhusiopatiae) hos et mindre eller større antal individer af en fjerkræflok (høns, kalkuner, ænder, gæs m.fl.). Lidelsen optræder i reglen hos dyr ældre end 3-4 måneder. Akutte infektioner medfører i reglen døden, medens et kronisk forløb ofte resulterer i ledbetændelser. Behandling med antibiotika (penicillin) og vaccination er sædvanligvis effektivt. Resistensnedsættelse af forskellige slags er i reglen nødvendig for at udløse infektionen med rødsygebakterier. EXUDATIV DIATHESE Forekommer hos unge kyllinger og kalkuner og viser sig ved gullige, gelatinøse ansamlinger mellem huden og underliggende muskler. Tilstanden skyldes mangel på vitamin E/selen i foderet og/eller mangelfuld absorption og udnyttelse af vitamin E/selen (jvf. encephalomalacia). GANGRÆNØS DERMATITIS (Hudbetændelse) Nekrose (vævsdød) og gangræn (koldbrand) af huden på krop og/eller lår/underben. Kan medføre betydelig dødelighed blandt kyllinger i alderen 3-6 uger. Den egentlige årsag varierer, men bakterier som clostridier (Cl. septicum) og stafylococcer er ofte invo1veret. Der findes ingen behandling eller effektiv forebyggelse, men vaccination imod IBD (Gumboro disease) og CAA (blåvingesyge) nedsætter risikoen for alvor1ige tilfælde af gangrænøs dermatitis. HÆMORRHARGISK ENTERITIS hos kalkuner Akut tarminfektion hos 4 uger gamle eller ældre kalkuner forårsaget af Adeno-virus. Infektion er karakteriseret ved depression, blodig diarre og p1udselige dødsfald.
Sygdommen varer i 7-10 dage og medfører immunsuppression. Infektionen forebygges effektivt ved vaccination. HÆMORRHARGISK SYNDROM (Sulfaforgiftning) Det antages, at tilstanden er forbundet med mangel på vitamin K. Hæmorrhagisk syndrom kan optræde i kyllinger efter behandling med sulfonamider (sulfapræparater), som øger kyllingernes behov for vitamin K. Symptomer er nedstemthed, strittende fjerdragt og forøget dødelighed. Dødsfa1d kan dog opstå uden forudgående tegn på ændringer i flokkens sundhedstilstand. HISTOMONIASIS (Blackhead) Parasitinfektion (Histomonas meleagridis) primært hos kalkuner, men infektionen forekommer lejlighedsvis også blandt vildtfugle og kyllinger/høns. Inficeret fjerkræ virker sløve/apatiske, har gullig diarre, er svage og i reglen er dødeligheden høj. Der findes ikke midler som er tilladt eller registrerede, hverken til forebyggelse eller til kurativ behandling. INFEKTIØS LARYNGO TRACHEITIS, ILT ILT, der ligesom Fowl Plague (Influenza) og Newcastle disease (ND) er omfattet af bestemmelserne i den danske lovgivning vedr. Ondartede smitsomme sygdomme hos fjerkræ, er en særdeles smitsom virus infektion hos høns/kyllinger karakteriseret ved blødninger i luftvejene og høj dødelighed under akutte udbrud. Mildere akutte eller kroniske former med varierende grader af betændelse i luftvejene og fald i ægydelse forekommer mere almindeligt. Virus kan spredes mekanisk via redskaber, fodtøj, etc. Og muligvis med vinden. Vaccination mod ILT er effektiv, men kræver omhyggelig planlægning/overvejelser. Vaccination kan resultere i permanente smittespredere. KERATOCONJUNCTIVITIS Betændelsestilstand med ar dannelse i øjets hornhinde forårsaget af høj ammoniakforekomst i stalden. ( NH 3 i luften opløses i tårevæsken, hvorved det dannes HNO 3 (Salpetersyre), som virker ætsende ). Angrebne høns/kyllinger kryber sammen med oppustet/strittende fjerdragt og tillukkede øjne. Behandlingen tager sigte på at reducere/fjerne ammoniak i stalden. Læsionerne i hornhinden afheles i trit med at ammoniak mængden mindskes. LEUCOSE (Avian Leucosis Complex, AVL) Fællesbetegnelse for flere, forskellige tumor dannende lidelser forårsaget af såkaldte RNA tumor virus, som hovedsaglig rammer fjerkræ ældre end 20 uger. Svulstdannelser/tumorer optræder bl.a. i lever, milt, nyrer, bursa, knogler og æggestok. Sygdomme, som er omfattet
af Leucose-complexet, inkluderer lymfoid leucose, erytroblastose, myeloblastose, osteopetrose, m.fl.. Disse tumorlidelser hørende til AVL er i store træk blevet elimineret fra hovedparten af det nuværende avlsmateriale. Det findes ingen behandling eller vaccine. MARBLE SPLEEN DISEASE Adeno virus infektion karakteriseret ved pludselig indtrædende dødelighed især blandt fasaner. Tabene kan være betydelige. Fuglene dør af kvælning pga. Akutte væskeansamlinger (ødem) i lungerne. Sygdommens navn hentyder til en stærkt forstørret og marmoreret milt. Forekommer, om end i mindre alvorlig grad, også hos kyllinger og kalkuner. MAREK S DISEASE (Hønselammelse) Meget smitsom virus infektion (Herpes virus) som angriber nervesystemet og/eller andre organer/væv med celleinfiltration og tumordannelse som konsekvens. Dødeligheden i ikke vaccinerede flokke kan overstige 30%. Svulster i hud m.v. kan endvidere medføre kassationer på specielt slagtekyllinger. Vaccination af daggamle kyllinger på rugeriet anses generelt for effektivt, uanset at der lejlighedsvis forekommer udbrud som oftest hænger sammen med mangelfuld desinfektion af kyllingestalde. Infektionen forekommer hyppigst indenfor de første 3-5 leve uger. MALABSORPTIONS SYNDROM (MAS, Infectious stunting, helikoptersyge) Årsagen til sygdommen med de mange navne er endnu ikke fuldt opklaret, men forskellige virus som er isoleret fra tarmceller og andre organer, der ingår i fordøjelsessystemet er under mistanke. Lidelsen manifesterer sig ved forskellige symptomer, bl.a. dårlig tilvækst og befjering samt mange dværgkyllinger. Der kendes ingen behandling eller sikre metoder til forebyggelse af problemet, som også kan give anledning til for stor dødelighed især i 1. leve uge. Forekommer specielt blandt slagtekyllinger og kalkunkyllinger. MONILIASIS Svampe infektion (candida albicans), som rammer mundhule/svælg og kroen. Lidelsen kendes også under navnet trøske og kan forekomme hos alle former for fjerkræ. Der er ingen specielle symptomer, men ved obduktion afsløres frotté lignende belægninger på slimhinden af nævnte organer. Der er ingen sikre behandlingsmuligheder, men i litteraturen er beskrevet positiv effekt ved brug af Nystatin (svampemiddel) MYCOTOXICOSIS Aflatoxin og mange andre svampe toxiner (ochratoxin, vomitoxin m.fl.) dannes af svampe, når de vokser i foderblandinger eller i råvarer. Toxinerne (gifte) er meget stabile og bliver i foderet, trods opbevaring og varmebehandling. Effekten af toxinerne kan variere fra
lettere forstyrret almenbefindende til direkte dødsfald i flokken. Symptomerne inkludere nedsat appetit, som kan skyldes dårlig smag af foderet, nedstemthed (ingen musik i flokken ), tørst og udmattelse. Dårlig tilvækst og nedsat ægydelse er almindelig. Der er ofte alvorlige beskadigelser af lever, nyrer og andre organer samt negativ påvirkning af immunsystemet. Diagnosen hos syge dyr kan være vanskelig eller umulig. Det findes ingen effektiv behandling, men vitamintilskud kan være gavnligt. generel immunsvækkelse vil medføre, at andre sygdomme kan optræde. NEWCASTLE DISEASE (ND, fjerkræpest) Særdeles smitsom virus infektion (Paramyxo virus), som kan angribe alle former for fjerkræ og resultere i stor dødelighed. Infektion med ND-Virus forårsager, alt afhængig af typen af virus, forskellige symptomer herunder fra luftveje og nervesystem, diarre, udtalt depression og udmattelse, og lejlighedsvis meget høj dødelighed. Udbrud af ND varierer fra meget milde til ekstremt akutte former. Hos unge kyllinger ses betydelig vækstreduktion og længerevarende sekundær sygdom, såsom colibacillose og luftsæks betændelse. I flokke af voksne høns ses stort fald i ægproduktionen og nedsat skalkvalitet. Der findes vacciner som bruges næsten over hele verden for at kontrollere denne sygdom. I Danmark er det p.t. påbudt at vaccinere imod ND. PASTEURELLOSIS (Fowl Cholera) Infektion med Pasteurellabakterier (P. Multocida) kan både forløbe som en mild infektion, og som en alvorlig infektion (Septicæmi) med pludselig stor og langvarig dødelighed. Symptomerne varierer betydeligt og omfatter bl.a. betændelse i luftvejene, lammelser og hævelser i hovedet og omkring led. Infektionen ses især hos kalkuner og svømmefugle, men også høns kan angribes. Visse antibiotika (penicillin) og sulfastoffer er normalt effektive, og vacciner giver relativt god beskyttelse, men der kan være stor variation i effekten af såvel medicinsk behandling som vaccination. Tilbagefald efter behandling er almindeligt. Vilde fugle og gnavere (mus og rotter) er kilder til infektion. PEROSIS Betegne1se for en patologisk ti1stand, som indikerer, at achillessenen er skredet ud af sit normale leje over hasen. Tilstanden ses ofte i relation til visse vitamin- (især B-vitaminer) og mineralstof- (mangan) mangler. PODODERMATITIS (Betændelse i trædepude) Betændelse og henfald (nekrose) af trædepuden forårsaget af infektion med nekrosebakterier (Necrobacillus fusiformis) betegnes pododermatitis. Ses oftest hos slagtekyllinger og kalkuner og er sandsynligvis forbundet med dårlig strøelse.
PSEUDOTUBERKULOSE Pseudotuberkulose er en smitsom lidelse hos fjerkræ og fugle. Den er karakteriseret ved et akut for1øb med kort varighed fulgt af en kronisk lokal infektion, som resulterer i forostede knudedannelser, der ligner de tuberkler, man ser i organer med tuberkulose. Årsagen er bakterien Yersenia (Pasteurella) pseudotuberculosis, som i reglen kun er sygdomsfremkaldende, når der har været resistensnedsættende faktorer såsom mangelfuld fodring, kuldepåvirkninger eller andre infektioner. Behandling med antibiotika (tetracycliner) kan komme på tale, men gode managementforhold/procedurer er vigtige. PULLET DISEASE Sygdomstilstand, som kan ramme opdræt og æglæggende høns - især i sensommerperioden (efter høst) og som giver fordøjelsesforstyrrelser og nedsat ægproduktion. Tilstanden kan medføre blå/sort-misfarvning af kammen, og der kan forekomme øget dødelighed. Den egentlige årsag er ukendt, men har hidtil været sat i forbindelse med nyhøstet korn (friskkornsforgiftning); muligheden af en virusinfektion har også været diskuteret. Tilstanden er nu om dage forholdsvis sjælden. RAKITIS (Rickets) Betegnelse for en patologisk ti1stand hos unge voksende kyllinger karakteriseret bl.a. ved bløde/gummiagtige rørknogler og opdrivninger (rosenkrans) på ribbenene. Tilstanden skyldes mangelfuld ti1førsel og/eller udnyttelse af ca1cium (Ca), fosfor (P) og/eller vitamin D 3 i foderet. ROUNDHEART DISEASE (Rundhjerte-syge) Hjerte1idelse, som kan forekomme i første række hos 6-12 mdr. gamle æglæggere af let race. Der er sjældent symptomer, men dødsfald kan opstå ved pludselige anstrengelser. Ved obduktion ses som eneste forandring et forstørret og afrundet hjerte. Årsag ukendt. RUPTUR AF ACHILLESSENEN Sprængning af achillessenen forekommer hyppigst hos voksne, tunge dyr - specielt haner. Tilstanden er karakteriseret ved pludselig halthed, hvor der kan ses hævelse og senere grøn/sort misfarvning af huden omkring det pågældende haseled. Årsagen skal oftest søges i arvelig disposition, overvægt eller infektion (seneskedebetændelse). SCAPPY HIP (Hud betændelse)
Uspecifik form for hud betændelse specielt omkring overlår/ hofteregion hos slagtekyllinger. Karakteriseret ved brun/sort, vaflet skorpedannelse af huden med underliggende pusansamlinger. Kan give anledning til betydelig kassation i forbindelse med slagtning. Ingen eller kun sjældent symptomer hos levende kyllinger. Betændelsen starter sandsynligvis som følge af infektion med E.coli-bakterier, der trænger ind via små rifter/sår i huden. Øget risiko ved høj belægningsgrad, mangelfuld befjering og dårlig strøelse. SPIROCHAETOSIS Bakterieinfektion forårsaget af Borrelia anserina (spirokæt), som bl.a. kan spredes/overføres via stikkende/blodsugende insekter. Primært tropesygdom. SPONDYLOLIISTHESIS (Kinky back) Arvelig misdannelse hos slagtekyllinger, som i reglen først giver sig til kende i 3-6 ugers alderen, hvor angrebne kyllinger kan sidde på løb/has ("halen") med fødderne løftet fra underlaget. Årsagen skyldes en medfødt deformitet af rygsøjlen (6. brysthvirvel), hvorved denne trykker på centralnervesystemet med hel eller delvis lammelse til følge. Svært angrebne kyllinger dør før eller siden som følge af afmagring og mangel på vand. SUDDEN DEATH SYNDROM (SDS, Hjerteslag/ flip overs) Rugeægshøns: Pludselige dødsfa1d hos ellers normale og raske rugeægshøns har i nogle tilfælde vist sig at hænge sammen med mangel på kalium (K) og/eller fosfor (P) i foderet. Forekommer især i begyndelsen af æglægningsperioden, hvor dyrene kan risikere særligt at være udsat for ernæringsbetingede stressfaktorer. Kyllinger: SDS hos kyllinger vedrører i første række slagtekyllinger, som især i 2. - 3. leve uge pludseligt falder døde om uden forudgående kliniske symptomer eller usædvanlig adfærd. De fleste døde kyllinger findes liggende på ryggen med udstrakte ben. Årsagen/årsagerne til SDS er endnu uafklaret, men meget tyder på at tilstanden kan relateres i første række til foderet og måden at opfodre slagtekyllinger på (management faktorer). Mangel på biotin (B-vit) er således en af de faktorer, som også har været mistænkt for at spille en rolle ved SDS. SWOLLEN HEAD SYNDROM (SHS) SHS er hos slagtekyllinger en lidelse, som er karakteriseret ved udtalt hævelse (ødem) af regionen omkring hovedet. Det er overvejende sandsynligt, at lidelsen er relateret til et virus, der er det samme som det virus (pneumovirus), der er årsag til en alvorlig luftvejsinfektion (TRT) hos kalkuner. Tilstanden er ofte ledsaget af sekundær bakterieinfektion - sædvanligvis E. coli.
TIBIAL DYSCHONDROPLASI TD er en almindeligt forekommende knoglelidelse hos slagtekyllinger, kalkuner og ænder. Tilstanden er karakteriseret ved vedvarende abnorm bruskdannelse i enderne af rørknogler, især skinnebenene (tibia). Frekvensen af TD kan i slagtekyllingeflokke nå 30% eller mere. Ved TD forekommer en defekt i mineraliseringen af knoglernes vækstzoner på grund af mangelfuld blodtilførsel (vascularisering). Frekvensen af TD afhænger af arvelig disposition, faktorer (bl.a. Ca, P og Klor) i foderet og management (konstant lys). Restriktiv fodring og lysprogrammer nedsætter frekvensen. TREPONEMA Bakterieinfektion, som i de senere år konstateres hyppigere og hyppigere i forbindelse med tarmlidelser hos høns. Infektionen - der er kronisk - forårsages af en spiralformet bakterie som hører til slægten spirochæter (Avian IntestinaI Spirochaetosis). Der kendes for nærværende ingen effektiv medicinsk behandling af inficerede flokke. TRICHOMONIASIS (Gul Knop) Parasit infektion (Trichomonas gallinae), som forekommer med varierende grad af patogenitet (anslagskraft) hos forskellige arter af fjerkræ. Er mest udbredt hos duer, hvor infektionen går under betegnelsen "Gul knop". Parasitten snylter (parasiterer) især i den forreste del af fordøjelseskanalen (mundhule, svælg), hvor den kan give anledning til betændelse. TURKEY RHINOTRACHEITIS Virusinfektion (pneumovirus) hos kalkuner. Kan angribe kalkuner fra 10 dages alderen og livet ud. Der er betændelse i de forreste luftveje (bihuler og luftrør). Hos avlsdyr forekommer samtidig fald i ægproduktion og reducerede klækkeresultater. Sekundære bakterieinfektioner (ex. E. coli) som giver alvorlig luftsæksbetændelse m.v. (colibacillose) er almindelige, især hos ældre slagtedyr. Lidelsen er udbredt i kalkunproducerende lande men samme smitstof mistænkes for at forårsage sygdom hos slagtekyllinger (se Swollen Head Syndrome, SHS). Behandling er i reglen usikker og vanskelig. Vacciner til forebyggelse findes i flere lande. TWISTED LEG (Snoede Ben) Knogledeformitet, som kan optræde, i reglen i begrænset omfang, i såvel flokke af slagtekyllinger som kalkuner. Tilstanden skyldes en snoning af den nederste ende af skinnebenet (tibia) og den øverste ende af mellemfoden (metatarsus). Medfører kassationer, da angrebne kyllinger ofte er underernærede på grund af bevægelsessymptomer. Årsagen/årsagerne kendes ikke.
VIRAL TENDOSYNOVITIS (seneskedebetændelse) Infektion med Reo virus i sener/seneskeder, som giver betændelse omkring leddene på benene. Kan medføre bensvaghed hos slagtekyllinger med fortykkelse af især haseleddene på grund af sprængte sener. Infektion med Reo virus er ofte associeret med andre infektioner (virus, bakterier). Vacciner er registreret i visse lande. Der findes ingen medicinsk behandling. URINSYREGIGT Almindeligt forekommende hos kyllinger og høns i alle aldre. Associeret med nyreskader og karakteriseret ved svulne, lyse nyrer med urat udfældninger. Urater kan også forekomme på og i andre organer, muskler og led i form af kalklignende belægninger/aflejringer. Lidelsen kan optræde som et flokproblem med høj dødelighed. Der kan være meget forskellige årsager til lidelsen. Eksempler er ernæringsbetinget A-vitaminmangel og infektiøse (IB-virus).