DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Relaterede dokumenter
DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Rentabilitet i svineproduktion

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Færre døde og behandlede grise

PCV2 i slagtesvinebesætninger

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Jævn og konstant produktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

ABC i svineproduktionen

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Open Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Produktionsøkonomi Svin

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Fremtidens Avl. DanBred

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

Saneringsøkonomi TEMA

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

DLG's fodersortiment til søer

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

tilvækst) Gennemslag i produktionen

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

Transkript:

DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Deltagere Dalum Landbrugsskole Joachim Rosenkilde Clausen Martin Krusborg Jakobsen Landbrugsskolen Sjælland Peter Nicolaj Johansen Sebastian Angelo Bjerre Asmildkloster Landbrugsskole Søren Kjær Søndergård Martin Frydensbjerg Wagner Bygholm Landbrugsskole Thyge Bertelsen Kristian Hauge Nielsen Vejlby Landbrugsskole Troels Thesbjerg Olesen Henrik Bovbjerg Gråsten Landbrugsskole Sigrid Beth Rasmussen Nicklas Jepsen

Regler Holdene skiftes til at besvare spørgsmål Der er 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål Der skal svares inden for 15 sekunder Hvert hold kan spørge publikum om hjælp én gang Der kan kun stemmes når afstemningen åbnes Der vælges én af de 4 svarmuligheder 1-4 Pointgivning Alle hold starter med 1.000 point Ved korrekt svar gives point Ved forkert eller manglende svar fratrækkes point Det er ikke muligt at komme under 0

Spørgsmål Økonomi Energi Avl Reproduktion Foder og miljø Sundhed 100 100 100 100 100 100 200 200 200 200 200 200 300 300 300 300 300 300 400 400 400 400 400 400 500 500 500 500 500 500 Finalerunden

Økonomi 100 Hvilke tal indgår ikke i udregning af DB? 1. Foderomkostninger 2. Energiomkostninger 3. Diverse stykomkostninger 4. Dyrlægeomkostninger

Økonomi 100 Hvilke tal indgår ikke i udregning af DB? 1. Foderomkostninger 2. Energiomkostninger 3. Diverse stykomkostninger 4. Dyrlægeomkostninger

Økonomi 200 Hvad var dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin i 2012 for en slagtesvineproducent? 1. Ca. 25 kr. 2. Ca. 50 kr. 3. Ca. 100 kr. 4. Ca. 150 kr.

Økonomi 200 Hvad var dækningsbidraget pr. produceret slagtesvin i 2012 for en slagtesvineproducent? 1. Ca. 25 kr. 2. Ca. 50 kr. 3. Ca. 100 kr. 4. Ca. 150 kr.

Økonomi 300 Hvad var dækningsbidraget pr. årsso i 2012 for en 30 kg producent? 1. Ca. 2.000 kr. 2. Ca. 3.000 kr. 3. Ca. 4.000 kr. 4. Ca. 5.000 kr.

Økonomi 300 Hvad var dækningsbidraget pr. årsso i 2012 for en 30 kg producent? 1. Ca. 2.000 kr. 2. Ca. 3.000 kr. 3. Ca. 4.000 kr. 4. Ca. 5.000 kr.

Økonomi 400 Hvor meget blev der i gennemsnit brugt på dyrlæge og medicin pr. produceret slagtesvin i 2012? 1. 6 kr. 2. 8 kr. 3. 10 kr. 4. 12 kr.

Økonomi 400 Hvor meget blev der i gennemsnit brugt på dyrlæge og medicin pr. produceret slagtesvin i 2012? 1. 6 kr. 2. 8 kr. 3. 10 kr. 4. 12 kr.

Økonomi 500 Hvis den beregnede notering stiger med 1 kr. pr. kg, hvad stiger smågriseprisen ved 30 kg så med? 1. 22 kr. 2. 32 kr. 3. 42 kr. 4. 52 kr.

Økonomi 500 Hvis den beregnede notering stiger med 1 kr. pr. kg, hvad stiger smågriseprisen ved 30 kg så med? 1. 22 kr. 2. 32 kr. 3. 42 kr. 4. 52 kr.

Energi 100 Hvor meget energi er der i en FEsv? 1. 6,54 MJ 2. 7,38 MJ 3. 8,54 MJ 4. 10,29 MJ

Energi 100 Hvor meget energi er der i en FEsv? 1. 6,54 MJ 2. 7,38 MJ 3. 8,54 MJ 4. 10,29 MJ

Energi 200 Hvad bidrager mest til energiforbruget i en farestald? 1. Gulvvarmen i pattegrisehulerne 2. Ventilationssystemet 3. Lyset 4. Varmelamperne

Energi 200 Hvad bidrager mest til energiforbruget i en farestald? 1. Gulvvarmen i pattegrisehulerne 2. Ventilationssystemet 3. Lyset 4. Varmelamperne

Energi 300 Hvilket ventilationsprincip er mest energikrævende i en slagtesvinestald? 1. Diffus ventilation 2. Kombi-diffus ventilation 3. Undertryksventilation 4. Ligetryksventilation

Energi 300 Hvilket ventilationsprincip er mest energikrævende i en slagtesvinestald? 1. Diffus ventilation 2. Kombi-diffus ventilation 3. Undertryksventilation 4. Ligetryksventilation

Energi 400 Hvor meget energi er der i soens råmælk? 1. 7,345 MJ 2. 8,423 MJ 3. 9,678 MJ 4. 10,396 MJ

Energi 400 Hvor meget energi er der i soens råmælk? 1. 7,345 MJ 2. 8,423 MJ 3. 9,678 MJ 4. 10,396 MJ

Energi 500 Hvad er det gennemsnitlige varmeforbrug i sohold inkl. smågrise til 30 kg? 1. 150 kwh/årsso 2. 200 kwh/årsso 3. 250 kwh/årsso 4. 300 kwh/årsso

Energi 500 Hvad er det gennemsnitlige varmeforbrug i sohold inkl. smågrise til 30 kg? 1. 150 kwh/årsso 2. 200 kwh/årsso 3. 250 kwh/årsso 4. 300 kwh/årsso

Avl 100 Hvilken egenskab indgår ikke i avlsmålet for de hvide racer? 1. Holdbarhed 2. LG5 3. Styrke 4. Slagtesvind

Avl 100 Hvilken egenskab indgår ikke i avlsmålet for de hvide racer? 1. Holdbarhed 2. LG5 3. Styrke 4. Slagtesvind

Avl 200 Hvilken krydsningsfrodighed opnås ved førstegangskrydsningen mellem to forskellige rene racer? 1. 50 % 2. 75 % 3. 85 % 4. 100 %

Avl 200 Hvilken krydsningsfrodighed opnås ved førstegangskrydsningen mellem to forskellige rene racer? 1. 50 % 2. 75 % 3. 85 % 4. 100 %

Avl 300 Hvilken egenskab fylder mest i avlsmålet hos Landrace og Yorkshire? 1. Foderforbrug 2. LG5 3. Tilvækst (0-30 kg) 4. Holdbarhed

Avl 300 Hvilken egenskab fylder mest i avlsmålet hos Landrace og Yorkshire? 1. Foderforbrug 2. LG5 3. Tilvækst (0-30 kg) 4. Holdbarhed

Avl 400 Hvornår stoppede avl med Hampshire? 1. 1998 2. 2002 3. 2006 4. 2010

Avl 400 Hvornår stoppede avl med Hampshire? 1. 1998 2. 2002 3. 2006 4. 2010

Avl 500 Hvor mange ungdyr afprøves årligt i avlssystemet? 1. Ca. 58.000 2. Ca. 83.000 3. Ca. 96.000 4. Ca. 107.000

Avl 500 Hvor mange ungdyr afprøves årligt i avlssystemet? 1. Ca. 58.000 2. Ca. 83.000 3. Ca. 96.000 4. Ca. 107.000

Reproduktion 100 Hvornår skal en so senest flyttes til farestalden? 1. En uge før forventet faring 2. Tre dage før forventet faring 3. Dagen før faring 4. Når den har faret

Reproduktion 100 Hvornår skal en so senest flyttes til farestalden? 1. En uge før forventet faring 2. Tre dage før forventet faring 3. Dagen før faring 4. Når den har faret

Reproduktion 200 Hvor lang tid før forventet faring, må en so flyttes til farestalden? 1. 3 dage 2. 7 dage 3. 10 dage 4. 14 dage

Reproduktion 200 Hvor lang tid før forventet faring, må en so flyttes til farestalden? 1. 3 dage 2. 7 dage 3. 10 dage 4. 14 dage

Reproduktion 300 Hvordan og til hvem må Regumate og Altresyn anvendes til synkronisering? 1. Til brunstsynkronisering af polte 2. Til brunstsynkronisering af søer 3. Til brunstsynkronisering af polte og søer 4. Til faringssynkronisering af gylte og søer

Reproduktion 300 Hvordan og til hvem må Regumate og Altresyn anvendes til synkronisering? 1. Til brunstsynkronisering af polte 2. Til brunstsynkronisering af søer 3. Til brunstsynkronisering af polte og søer 4. Til faringssynkronisering af gylte og søer

Reproduktion 400 Hvor længe anbefales det at vente med at bruge en orne efter feber? 1. 1 uge 2. 2 uger 3. 1 måned 4. 2 måneder

Reproduktion 400 Hvor længe anbefales det at vente med at bruge en orne efter feber? 1. 1 uge 2. 2 uger 3. 1 måned 4. 2 måneder

Reproduktion 500 Hvor mange dage tager for en sædcelle at blive modnet i testikel og bitestikel? 1. Ca. 30 dage 2. Ca. 35 dage 3. Ca. 45 dage 4. Ca. 50 dage

Reproduktion 500 Hvor mange dage tager for en sædcelle at blive modnet i testikel og bitestikel? 1. Ca. 30 dage 2. Ca. 35 dage 3. Ca. 45 dage 4. Ca. 50 dage

Foder og miljø 100 Hvilken svampetoksin har størst skadelig effekt på reproduktionen? 1. Ochratoksin 2. T-2 3. Zearalenon 4. Aflatoksin

Foder og miljø 100 Hvilken svampetoksin har størst skadelig effekt på reproduktionen? 1. Ochratoksin 2. T-2 3. Zearalenon 4. Aflatoksin

Foder og miljø 200 Hvornår må der anvendes en fravænningsblanding med 2.500 ppm zink? 1. 14 dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 2. 7 dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 3. 7 dage efter fravænning 4. 14 dage efter fravænning

Foder og miljø 200 Hvornår må der anvendes en fravænningsblanding med 2.500 ppm zink? 1. 14 dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 2. 7 dage før fravænning + 14 dage efter fravænning 3. 7 dage efter fravænning 4. 14 dage efter fravænning

Foder og miljø 300 Hvor meget rug bør der maksimalt indgå i en slagtesvineblanding? 1. 10 % 2. 20 % 3. 30 % 4. 40 %

Foder og miljø 300 Hvor meget rug bør der maksimalt indgå i en slagtesvineblanding? 1. 10 % 2. 20 % 3. 30 % 4. 40 %

Foder og miljø 400 Hvilken råvare indeholder mest protein? 1. Sojabønner 2. Sojaskrå 3. Solsikkeskrå 4. Hestebønner

Foder og miljø 400 Hvilken råvare indeholder mest protein? 1. Sojabønner 2. Sojaskrå 3. Solsikkeskrå 4. Hestebønner

Foder og miljø 500 Hvilken kemisk væske bruges til gylleforsuring? 1. Saltsyre 2. Fosforsyre 3. Salpetersyre 4. Svovlsyre

Foder og miljø 500 Hvilken kemisk væske bruges til gylleforsuring? 1. Saltsyre 2. Fosforsyre 3. Salpetersyre 4. Svovlsyre

Sundhed 100 Hvilken af disse sygdomme er en SPF-sygdom? 1. Rødsyge 2. PRRS 3. Parvovirus 4. PCV2

Sundhed 100 Hvilken af disse sygdomme er en SPF-sygdom? 1. Rødsyge 2. PRRS 3. Parvovirus 4. PCV2

Sundhed 200 Hvilken type medicin er mest temperaturfølsom? 1. Antibiotika 2. Coccidiostatika (f.eks. Baycox) 3. Smertestillende 4. Vacciner

Sundhed 200 Hvilken type medicin er mest temperaturfølsom? 1. Antibiotika 2. Coccidiostatika (f.eks. Baycox) 3. Smertestillende 4. Vacciner

Sundhed 300 Hvilken gruppe af bakterier tilhører MRSA? 1. Streptococcus 2. Staphylococcus 3. Mycoplasma 4. Pasteurella

Sundhed 300 Hvilken gruppe af bakterier tilhører MRSA? 1. Streptococcus 2. Staphylococcus 3. Mycoplasma 4. Pasteurella

Sundhed 400 Hvad regnes med i ADD? 1. Antibiotika 2. Antibiotika og vacciner 3. Antibiotika og smertestillende 4. Antibiotika, vacciner og smertestillende

Sundhed 400 Hvad regnes med i ADD? 1. Antibiotika 2. Antibiotika og vacciner 3. Antibiotika og smertestillende 4. Antibiotika, vacciner og smertestillende

Sundhed 500 Hvor lang er tilbageholdelsestiden på dyrlægeordineret Vetzink? 1. Ingen 2. 7 dage 3. 14 dage 4. 28 dage

Sundhed 500 Hvor lang er tilbageholdelsestiden på dyrlægeordineret Vetzink? 1. Ingen 2. 7 dage 3. 14 dage 4. 28 dage

Finalerunden

Finalerunden Regler Kategorien oplyses + antallet af optjente point Hvis et hold har 0 point, kan der lånes 100 point Herefter satser holdene de optjente point (skriftligt) - 15 sek. Der stilles et spørgsmål, som alle besvarer (skriftligt) - 1 min. Ved rigtigt svar fordobles antallet af satsede point Ved forkert svar tabes de satsede point

Finalerunden Kategorien er: Foder

Finalespørgsmål List disse 4 råvarer efter råproteinindhold - start med det højeste Rapsskrå Fiskemel Mælkeproteinpulver Lupin

Finalespørgsmål List disse 4 råvarer efter råproteinindhold - start med det højeste 1. Mælkeproteinpulver 2. Fiskemel 3. Rapsskrå 4. Lupin

Tillykke til Landbrugsskolen Sjælland