Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og særlige styrker Hvordan udvælges revisionsområder? 2

En del af den demokratiske kontrol Både som vælgere, skatteborgere og politikere er det af stor betydning, at de offentlige myndigheder anvender de resurser, de har fået tildelt så effektivt som muligt og til de formål, som er besluttet af Folketinget. Markedskræfterne er ikke regulerende. 3

En del af den demokratiske kontrol Det er skatteydernes penge, der forvaltes i den offentlige administration andres penge. Dette forhold understreger behovet for, at forvaltningen sker redeligt og effektivt. 4

Hvilken sikkerhed har man som borger egentlig for, at dette er tilfældet? En del af svaret på dette spørgsmål er, at det er de folkevalgte politikeres opgave at føre demokratisk kontrol med, hvordan de offentlige midler forvaltes af de administrative myndigheder. Generelt er offentlige virksomheder højt specialiserede organisationer, der løser ganske komplekse faglige problemer, og som ofte også reguleres af en omfattende lovgivning. Den demokratiske kontrol med myndighederne kræver derfor en stor arbejdsindsats og stiller betydelige krav til faglig indsigt hos den, der udøver kontrollen. Derfor er det også en del af svaret, at de offentlige myndigheder og institutioner i de fleste demokratiske systemer er underlagt en uafhængig offentlig revision. 5

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens opgaver Statsrevisorernes opgaver er fastlagt i grundlovens 47 som en umiddelbar revisionskontrol med den statslige forvaltning. Ved løsningen af deres opgaver samarbejder statsrevisorerne med rigsrevisor. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt. om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. 6

Rigtigt regnskab Revisor af et privat selskab er investorernes støtte til at vurdere, om de aflagte regnskaber er retvisende. Revisor giver med sin påtegning markederne højere sikkerhed for, at de oplysninger, der fremgår af regnskabet, er troværdige. Formålet med den finansielle revision i den offentlige sektor er tilsvarende at bidrage til, at politiske beslutninger kan træffes på et korrekt grundlag. 7

Dispositionernes lovlighed Folketinget skal have sikkerhed for, at dispositioner, som kommer til udtryk i regnskaberne, er lovlige. Herudover skal borgernes krav på retssikkerhed samtidig tilgodeses. Spillereglerne skal følges, så borgere og virksomheder har ensartede pligter og rettigheder i mødet med den offentlige sektor. 8

Økonomisk forvaltning Udvises der sparsommelighed? Svarer omfanget af de leverede ydelser til de anvendte resurser? Løses opgaverne på en måde, der effektivt opnår de tiltænkte formål? 9

Vores vision indeholder mere Vi vil også skabe værdi for klienten Rådgivning Viden fra tværgående undersøgelser Kan viderebringe bedste praksis. 10

Rigsrevisionens særlige styrker Uafhængigheden til selv at fastlægge, hvilke spørgsmål det er relevant at undersøge, sikrer offentligheden en adgang til saglige og uvildige oplysninger om forvaltningens arbejde fra andre kilder end de embedsmænd, der til daglig udfører arbejdet. Ubetinget adgang til alle informationer hos de undersøgte myndigheder. Ser på tværs af forvaltningen. Ovenstående giver tilsammen en anden funktion som led i den demokratiske kontrol end de evalueringer og effektivitetsmålinger, som myndigheder og institutioner selv gennemfører eller fx får udført hos konsulentfirmaer. 11

Hvordan udvælges revisionens indsatsområder? Væsentlighed og risiko er det bærende princip for fordelingen af 270 årsværk Andres penge, der forvaltes Folketingets, statsrevisorernes og skatteyderens interesser Regnskabets rigtighed. Dispositionernes lovlighed. Økonomisk forvaltning. Albanien: 144 beretninger/rapporter. 143 handlede om korruption eller bedrageri 12

Planlægningsprocessen Beretninger planlægges mindst 1 år forud. Finansiel revision starter planlægningsproces i efteråret. Først i december foreligger der en ret detaljeret plan for næste års revision fordelt på klienter og produkter. Primo året følges der op på resultatet. Processen gentages. 13

Første niveau: udvælgelse af virksomheder Væsentlighed: hovedsageligt bevillingsstørrelse. (Bloktilskud?). Risiko. Viden fra tidligere år. Risikoområder kan i nogle tilfælde udledes fra beretning om revision af statsregnskabet. Herunder SR-bemærkninger. Risiko: nye virksomheder, fusioner eller opsplitninger. 14

Andet niveau: valg af revisionsområder Afsluttende revision og bevillingskontrol på alle statsvirksomheder, ellers sker udvælgelse ud fra: Beløbsstørrelser (væsentlighed). Analyse af væsentlige forretningsområder, regnskabsanalyse, viden fra tidligere år, organisatoriske ændringer mv. (risiko). 15

Tredje niveau: inden for produkt. Eksempelvis bevillingskontrol automatiseret udvælgelse Statsvirksomheder: Alle statsvirksomheder udvælges (væsentlighed). Bevillinger på 100 mio. kr. eller derover: Alle hovedkonti med bruttoudgifter eller indtægter på 100 mio. kr. eller derover udvælges (væsentlighed). Bevillinger under 100 mio. kr.: Alle hovedkonti, der opfylder et eller flere af de nedennævnte kriterier, udvælges. Alle hovedkonti, hvor udvalgte bevillingsregler er tilsidesat de udvalgte bevillingsregler fremgår af afsnit A. (risiko). Alle hovedkonti, hvor budgetteringen i øvrigt forekommer meget usikker se afsnit B. (risiko). Alle nye hovedkonti (risiko). 16

4 ledelsesprocesser Planlæg en aktivitet. Implementer de nødvendige tiltag. Kontroller, at implementering er sket som forudsat (RR i demokratiske proces). Juster på baggrund af opfølgningen/kontrollen. 17

Opsummering En del af den demokratiske kontrol hvordan? Folketingets, statsrevisorernes og skatteyderens vagthund Rigsrevisionens opgaver og særlige styrker Regnskabets rigtighed, dispositionernes lovlighed og økonomisk forvaltning Uafhængighed og ubetinget adgang til information Ser på tværs i forvaltningen Hvordan udvælges revisionsområder? Væsentlighed og risiko Kontrol/opfølgning er nødvendigt for at kunne vurdere effekten af et tiltag. 18