Energioptimering i svinestalde

Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d. 28-02-2013 v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S kmo@energimidt.dk 23 63 78 27

Disposition Præsentation Energibesparelser i svinebedrifter Tilskud til energibesparelser Ventilation Foderfremstilling Belysning Varmelamper Smågrisehuler Fravænning Kedelanlæg Varmestyring og teknisk isolering Afslutning

Fakta om EnergiMidt Et moderne el- og bredbåndsselskab Stiftet 1.1.2002 Hovedkontor i Silkeborg Kunde- og driftscentre i Silkeborg, Herning, Skive, Randers og Bjerringbro Ca. 225.000 kunder Ca. 700 ansatte. Ca. 15 energirådgivere

Køb / salg / tilskud til energibesparelser Energiselskaberne har en spareforpligtigelse, som står i forhold til omsat energimængde. Realiserede besparelser indberettes til Energistyrelsen. Nogle, her under EnergiMidt, har opfyldt denne forpligtigelse ved vederlagsfri, specialiseret energirådgivning. Andre har valgt at yde passivt anlægstilskud til energibesparende teknologier. For øjeblikket tilbyder vi et miks af dette, således at vi stadig udfører vederlagsfri rådgivning efter en grundig benchmarking. De første 50.000 kwh sparet, køber vi ikke. Sparede kwh efter 50.000 kwh køber vi for øjeblikket til ca. 0,28 kr./kwh. Eksempel: 100.000 kwh sparet = 50.000 kwh x 0,28 kr. / kwh = 14.000 kr Alternativt betales timeløn for rådgivning og der gives tilskud til alle besparelser

Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? Kunder kwh el Betaling el EnergiMidt Net kwh besparelse Energistyrelsen Tilskud kwh besparelse kwh besparelse Energimidt Infrastrutur A/S Tilskud Aktør

Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? El-afgifter 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 CO 2 afgift/elspareafgift 8,9 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 Eldrist.bidrag 1,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Elsparebidrag 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Tillægsafgift 0,0 1,6 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Energiafgift 55,0 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 67,0 PSO 11 17,4 Afgifter i alt på el 65,5 73,7 79,3 91,6 99,4 83,3 84,7 Godtgørelse af afgifter - el til proces CO 2 afgift/elspareafgift - - - - - - - Eldrist.bidrag - -3,0-3,0-3,0-3,0-3,0 Elsparebidrag -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6 Tillægsafgift - - -4,4-3,1-2,7-2,8-2,8 Energiafgift -55,0-61,3-62,4-63,5-64,7-65,8-67,0 Godtgørelse af afgifter i alt på el til proces -55,6-64,9-70,4-70,2-71,0-72,2-70,4 PSO 0 Samlet energiafgift 9,9 8,8 8,9 21,4 28,4 11,1 14,3

Energirådgivning Energicheck: Gennemgang af bedriftens energiforbrug også varme. Kunden modtager en rapport med besparelseforslag, med angivelse af besparelsespotentialer, investeringer og tilbagebetalingstider. Succeskriteriet for kunden og for os er realiserede besparelser. Vi anviser generelt fra 10 25 % af bedrifternes energiforbrug i besparelser med tilbagebetalingstider under 5 år. Ca. 65 % er varmebesparelser, 35 % er elbesparelser.

Teknologi og adfærd: Opmærksomhed på problemet! Når elomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på elhandel = priser Når varmeomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på brændselskonvertering = priser Det er mindst lige så relevant at kigge på, om ens forbrug er rimeligt, sat i forhold til den teknologi man har og den produktions størrelse og produktionsform man har! Der er ofte mere besparelse i adfærd end der er i teknologi Derfor skal menneskelig adfærd erstattes af teknologi.

Forventeligt forbrug: Nøgletal Alt andet lige er der grund til at stoppe op hvis: Elforbruget pr. årsso er > 275-350 kwh, afhængig af, om man selv producerer foder. (30 kg s produktion) Elforbruget pr. prod. sl.sv. er over 10 kwh Olieforbruget er > 20 l./m² beboelse Olieforbruget er > 40-50 l. pr. faresti m. hule Olieforbruget er > 5 l. pr. 2-klima stiplads Udfordringer: Manglende opmærksomhed på forbrugets størrelse Dårlig teknologi Forkert adfærd.

Ventilation og varme Kalibrering af fugtstyring i.f.t. C + R.F. 85 90 5 %-enheder flytter 100 % på varmeforbrug Indstilling af minimumsventilation Renholdelse af anlæg Et snavset anlæg bruger op til 50 % mere energi Luftrensning Luftrensning kan øge forbrug med 1,5 2,5 gange Valg af styringstype og motor

Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

Ventilation EC- Triac. MHJ ventilation. Hovedmåler.

kwh pr. måned Ventilation EC- motorer forsøg. KJ ventilation 450,0 Energiforbrug pr. måned. 4 ens klimastalde. 3 ventilationstyper 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Stald 3. Loggefejl i december sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug Stald 1 EC 1620,5 kwh / år Stald 2 Triac 4025 kwh / år Stald 3 EC 1499 kwh / år Stald 4 Frekvens 2852 kwh / år 27 Aug. 2010-21 aug. 2011

Foderfremstilling, transport og formaling Slagtesvin og smågrise har behov for fint foder for at vokse hurtigt og udnytte foderet godt. Fin formaling er energikrævende for alle mølletyper Vådt korn (> 17 %) forøger energiforbruget med ca. 50 % Alle større møller (> 20 kw) der sælges i dag, kan formale fint. Tomgangstider, anlægskompleksitet, vedligeholdelses tilstand og styring, betyde mere for energiforbruget end møllens farve og type Transportudstyrets hastighed bør være styret af møllens belastningsgrad.

Belysning Brug dagslysstyring via skumringsrelæ og trinvis slukning af lys. Lav fortrådningen og tændingerne så det passer til trinvis slukning. Placér føler et sted, hvor det er nemt at gøre den rent. I en drægtighedsstald som denne her, vil der normalt være en besparelse på belysningen på mindst 30 %. En moderne drægtighedsstald uden styring af lyset, bruger nemt 50.000 kwh. Besparelse på 15.000 kwh. Merinvesteringen er ca. 6.000 kr.

Belysning Almindelige lysstofrør udvikler ca. 75 Lm/W. Diodelys er ved at være over 100 Lm/W. Dette rør har indbygget dagslysføler og regulering Meget lille forbrug til elektronik i røret. (ingen spole) Denne udvikling vil fortsætte og forventes at kunne udkonkurrere traditionelle lyskilder i løbet af 5 6 år. Pris på dioderør i dag ca. 400 kr. TbT > 5 år.

Varmelamper check temperatur og alder på grise. Sluk i tide. Eller brug varmelampestyringer.

Varmelamper check temperatur og alder på grise. Check gulvtemperatur. Undgå træk ved lampe.

Smågrisehule

Lukket smågrisehule - luftkvalitet

Varmelampestyringer uden gulvvarme. Gummimåtte

Stop kuldebroer

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Forbrug: 5 l. olie pr. stiplads, heraf ca. ¼ fra gulvvarme og ¾ fra rumvarme. Rumtemperatur 23 => 19 C Temperatur under overdækning: 30 => 22 C

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Mål på gulvet! Gulvvarme skal entenvære tændt eller slukket!

Varme ved smågrise. Forøget nedhæng. 40 cm åbning

Varme ved smågrise. Forøget nedhæng + læbrædt

Luftkvalitet under overdækning

Varme ved smågrise. Intelligent overdækning. 40 cm. åbning

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Varmeforbrug kan reduceres til kun 5-10 kwh pr. stiplads 3 4 C køligere stald. Koldere gylle = mindre ammoniak emisison (Rapport udvikling og demonstration at energibesparende teknologi til landbruget Agrotech 2011) Måske mindre arbejde p.g.a. mindre risiko for at stien vendes

2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Der produceres ca. 29 mio smågrise i Danmark. Det er ca. 4,5 mio. pladser. Der er mindst 80 % besparelses potentiale i ¾ af stipladserne. For hver plads er sparepotentialet 50 10 kwh = 40 kwh. 40 kwh x 4,5 mio x ¾ = 135 mio kwh energi. Hvis disse pladser opvarmes med olie med en nyttevirkning på 70 %, spares der 19 mio l. olie om året. Det er ca. 44.000 tons CO2

Styring af varme Al for ofte spares der på ordentlige komponenter til regulering af varme Merprisen på et godt reguleringsudstyr og regulerede pumper er ofte tjent ind på under 1 år. Ofte tilsluttes flere sektioner til den samme blandesløjfe. Det giver mere end 2 3 C forskel mellem frem og retur, hvilket er uheldigt.

Rumvarme i stalden - termostater Brug samme termostat til ventilation og rumvarme!

Fyringsanlæg Dette fyr har brugt 100.000 l. pr. år på en svinebedrift. Årsvirkningsgraden var ikke over 65 %. Virkningsgraden på et nyt fyr var på ca. 91 %. (i dag 97 %) Der kunne spares ca. 28.500 l olie pr. år ved at skifte til et nyt. Der var ca. 107.000 kr. Tilbagebetalingstiden var ca. 1 år!

Fyringsanlæg stokerfyr drift - rengøring

Fyringsanlæg stokerfyr drift - rengøring

Kedelanlæg Akkumulering betyder meget for virkningsgraden. 65 70 l. pr. kg. indfyret brændsel. Dvs. mindst 35.000 l. til en bigballekedel. Hvis ikke hele halmballen kan lægges i akkumuleringen, går kedlen i pause, og der ryger en masse uforbrændte kulbrinter ud i skorstenen. Der skal være en ordentlig lagdeling i akkumuleringen. Brug noget ordentligt halm!

Sammendrag af besparelse Teknologi Besparelsespotentiale el og varme i alt Tilbage betalingstid Kr./årsso, typisk Teknologi T, eller Adfærd A Ventilations anlæg Foderfrem stilling 0 70 %, typisk 30 % 0-75 %, typisk 25 % 2 7 år 18 T 0 5 år 6 T Belysning 0 40 %, typisk 20 % < 1 år v. etabl. ellers < 3 år 14 T+A Varme lamper 0 75 %, typisk 15 45 % < 5 år 15 T + A 2-klimastier 0 95 % 1 5 år 30 T + A Varmestyring 0 15 % Typisk < 2 år 5 T + A Kedler 0 35 %, typisk 15 25 % Typisk 2 4 år 10 T + A

Tak for ordet! Kurt Mortensen Tlf: 23 63 78 27 Mail: kmo@energimidt.dk