Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn

Relaterede dokumenter
Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis

Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft

Behandling med trommehindedræn. Mikkel Holmelund Øre-næse-halslæge i Helsingør

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

KOMMISSORIUM for arbejdsgrupper for udarbejdelse af målepunkter for risikobaserede organisatoriske tilsyn 2019 ved Styrelsen for Patientsikkerhed

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet sæt målepunkter, som skal danne afsæt for de tilsyn, som skal gennemføres i 2018.

Den positive effekt af øredræn hos børn i førskolealderen med serøs otitis media

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende sjældne knoglemetaboliske sygdomme

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af et fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende Duchennes muskeldystrofi

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende cerebral parese

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Formulering af anbefalinger

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende leverkræft

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende øvre gastrointestinale sygdomme vers. 1.1

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende behandling med immunoglobuliner

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Referat af møde i Faglig Følgegruppe for Genoptræning d. 15. september

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

Diagnostik af mellemørebetændelse. med trommehindedræn

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende gigtsygdomme

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

SUNDHEDSAFTALE

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Ny model for vurdering af medicin

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende transthyretin amyloidose vers. 1.1

National klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen

Møde i det Rådgivende Udvalg for NKR

Udarbejdet af: Karen Mariegaard og Rikke Svenstrup

Systematisk hjerterehabilitering

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende hoved- og halskræft

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende lungekræft

Kommissorium for Medicinrådets fagudvalg vedrørende kræft i mavesæk og mavemund

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Danish Colorectal Cancer Group

SUNDHEDSAFTALE

Transkript:

KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af mellemørebetændelse blandt børn Baggrund og formål Mellemørebetændelse kaldes også otitis media. Akut otitis media (AOM) defineres som mellemøre-effusion (væske) og hurtig fremkomst af et eller flere tegn på inflammation i mellemøret, mens serøs/sekretorisk otitis media (SOM) defineres som mellemøre-effusion (væske) uden tegn på inflammation. AOM og SOM er forskellige stadier af et otitis mediakontinuum. Mellemørebetændelse forekommer hyppigst blandt børn. Ved 3-års alderen har næsten alle børn haft mindst en episode med mellemørebetændelse (AOM eller SOM). Højeste forekomst er omkring 1-års alderen. 13. juni 2014 j.nr. 4-1013-40/1/majak Tlf. 7222 7400 Fax 7222 7405 E-post syb@sst.dk Børn med tilbagevendende mellemørebetændelse behandles ofte med dræn. De gængse indikationer for drænbehandling i Danmark er SOM med hørenedsættelse i mindst tre måneder eller hyppigt tilbagevendende AOM 1. Nyere Cochrane-reviews indikerer, at drænbehandling hviler på et beskedent videnskabeligt grundlag. Et Cochrane-review fra 2011 2 om effekten af drænbehandling blandt børn med AOM konkluderer, at tre børn skal behandles, for at et barn undgår at få AOM inden for seks måneder efter operationen i forhold til placebo eller ingen behandling. Konklusionen bygger på kun to studier med i alt 148 børn og undersøger ikke konsekvenser for livskvalitet, fravær fra skole og daginstitution samt bivirkninger. Et andet Cochrane-review fra 2010 3 om effekten af drænbehandling blandt børn med SOM konkluderer, at effekten på børnenes hørelse er lille og kortvarig, samt at effekten på tale- og sprogudvikling ikke er sikkert påvist. I Danmark blev der i 2013 udført i alt 34.385 operationer vedr. øredræn blandt børn i alderen 0-18 år (Statens Serum Institut 2014) 4. Størstedelen af 1 Johansen, Svendstrup, Schønsted-Madsen og Munck. Forældre er tilfredse med drænbehandling af trommehinde i speciallægepraksis. Ugeskrift for Læger 172/37, 13. september 2010. 2 McDonald S, Langton Hewer CD, Nunez DA. Grommets (ventilation tubes) for recurrent acute otitis media in children (Review). The Cochrane Collaboration 2011. 3 Browning GG, Rovers MM, Williamson I, Lous J, Burton MJ. Grommets (ventilation tubes) for hearing loss associated with otitis media with effusion in children (Review). The Cochrane Collaboration 2010. 4 Anvendte koder: Sygehus: SKS-kode KDCA20 'Indlæggelse af dræn i trommehinden'. Praksissektor: Ydelseskode 3009 'Tubulation af trommehinde, 1. operation' samt specialekode 16 eller 21. 1

operationerne udføres i praksissektoren (97 procent i 2013) og vedrører børn i alderen 0-5 år (86 procent i 2013). Operationer er mere hyppige blandt drenge end piger (58 procent af operationerne i 2013 blev udført på drenge). Antallet af operationer vedr. øredræn er faldet i de senere år, jf. figur 1, men der udføres stadig flere operationer i Danmark end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Hvor der i Danmark udføres over 250 operationer pr. 10.000 børn, udføres der således under 100 operationer pr. 10.000 børn i Sverige og Norge 5. Side 2 Samtidig er der en forholdsvis stor variation i antallet af operationer på tværs af regioner i Danmark, jf. figur 1. Der vurderes desuden at være forholdsvis stor variation i forbrug og type af antibiotika (smalspektret versus bredspektret), som udskrives til behandling af AOM blandt børn af praktiserende læger. Figur 1 Antal operationer (øredræn blandt børn 0-18 år) pr. 10.000 indbyggere i alderen 0-18 år 2011-2013 Anm. Følgende koder er anvendt ved udtræk fra LPR og sygesikringsregister: SKS-kode KDCA20 'Indlæggelse af dræn i trommehinden' (LPR) og ydelseskode 3009 'Tubulation af trommehinde, 1. operation' samt specialekode 16 eller 21 (sygesikringsregister). Kilde: 2014. På denne baggrund er det besluttet at udarbejde en national klinisk retningslinje om behandling af mellemørebetændelse blandt børn. Den retningslinje skal udformes på en sådan måde, at den: Bygger på den bedst tilgængelige evidens 5 SBU Statens beredning för medicinsk utvärdering. Rörbehandling vid inflammation i mellanörat En systematisk litteraturöversikt. SBU 2007.

Afgrænsning Giver konkrete anbefalinger til de sundhedsprofessionelle i de situationer, hvor der skal træffes konkrete beslutninger undervejs i patientforløbet. Går på tværs af sektorer og sundhedsprofessionelle Side 3 Den retningslinje vil fokusere på udvalgte dele af behandlingen af mellemørebetændelse blandt børn, herunder drænbehandling. Fokus for retningslinjen vil blive indsnævret yderligere på første arbejdsgruppemøde under hensyntagen til de tids- og omfangsmæssige rammer for udarbejdelse af. Fokus for den retningslinje er foreløbigt afgrænset til behandling af mellemørebetændelse (AOM eller SOM) blandt børn i aldersgruppen 0-5 år, da de udgør størstedelen af patientgruppen. De vil så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende danske og udenlandske, metaanalyser mv. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til udarbejdelsen af den retningslinje. Arbejdsgruppens opgaver omfatter følgende: Udarbejdelse af for udvalgte dele af patientforløbet Arbejdsgruppen: Deltager i en hel dags metodeundervisning forud for arbejdet Deltager i møder i arbejds- og referencegruppe Bidrager til definition og afgrænsning af målgruppen for retningslinjen Bidrager til at afgrænse retningslinjen samt kvalificere de fokuserede spørgsmål, som retningslinjen skal besvare Bidrager til at kvalificere litteratursøgningen Gennemgår litteraturen Varetager/bidrager til vurdering af litteraturen (evidensvurdering) Udformer anbefalinger

Kommenterer løbende på tekstudkast til retningslinjen Arbejdsgruppens medlemmer må forvente en betydelig arbejdsindsats med gennemgang og vurdering af eksisterende litteratur på området mellem møderne samt kort frist til at kommentere på tekstudkast til retningslinjen, særligt i slutfasen. Arbejdsgruppemedlemmerne forventes endvidere at deltage i en undervisningsdag i metode (evidensvurdering, bl.a. GRADE). vil i samarbejde med ekstern fagkonsulent på området forestå den skriftlige udarbejdelse af retningslinjen. Der knyttes endvidere en metodekonsulent til arbejdsgruppen. Side 4 Følgende organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppen: Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi (4-5 repræsentanter, herunder repræsentanter fra speciallægepraksis, otokirurgi og audiologi) Dansk Selskab for Almen Medicin (2 repræsentanter) Dansk Pædiatrisk Selskab (1 repræsentant) Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (1 repræsentant) udpeger formanden og varetager sekretariatsfunktionen for arbejdet. kan supplere arbejdsgruppen efter behov. Referencegruppens opgave og sammensætning Der nedsættes en referencegruppe, der skal kommentere på arbejdet undervejs. Referencegruppens opgaver omfatter følgende: Kommentering af afgrænsning og fagligt indhold i retningslinjen Bidrage med relevant faglig og organisatorisk viden Kommentering på udkast til retningslinjen, inden den sendes i høring Referencegruppen har primært en høringsfunktion og skal medvirke til at højne resultatet og sikre forankring af retningslinjen. Følgende myndigheder/organisationer anmodes om at udpege repræsentanter til referencegruppen: Danske Regioner (1 repræsentant) KL (1 repræsentant) Regionerne (5 repræsentanter udpeget af Danske Regioner) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (1 repræsentant) Danske Patienter (1 repræsentant) Arbejdsgruppens medlemmer overværer referencegruppens møder.

Organisering af arbejdet Mødefrekvens Der afholdes i fem møder i arbejdsgruppen inden høringsfasen og et sjette møde efter høringsfasen i perioden august 2014 - marts 2015. Mødedatoerne er som følger: 1. møde i arbejdsgruppen 28. august 2014, kl. 10.00-16.00 2. møde i arbejdsgruppen 29. september 2014, kl. 12:00-16:00 3. møde i arbejdsgruppen 6. november 2014, kl. 10:00-15:00 4. møde i arbejdsgruppen 18. december 2014, kl. 10:00-15:00 5. møde i arbejdsgruppen 26. januar 2015, kl. 12:00-16:00 6. møde i arbejdsgruppen 26. marts 2015, kl. 10:00-15:00 Side 5 Arbejdsgruppens medlemmer deltager desuden i referencegruppens to møder, som afholdes samme dag som 2. og 5. møde i arbejdsgruppen. 1. møde i referencegruppen 29. september 2014, kl. 10:00-11:30 2. møde i referencegruppen 26. januar 2015, kl. 10:00-11:30 Dato for obligatorisk metodeundervisning er som følger (arbejdsgruppemedlemmerne tilmelder sig én af datoerne): 1. september 2014 kl. 10-15 8. september 2014 kl. 10-15 12. september 2014 kl. 10-15 15. september 2014 kl. 10-15 16. september 2014 kl. 10-15 6. oktober 2014 kl. 10-15 10. oktober 2014 kl. 10-15 Mødereferat udarbejder referat fra arbejdsgruppemøderne samt referat fra referencegruppemøderne. Referetat sendes til kommentering senest én uge efter mødets afholdelse med henblik på gruppens bemærkninger og godkendes inden for en fastsat frist. Tidsplan forventer, at der foreligger et høringsudkast medio februar 2015. Efter høringsfasen vil retningslinjen blive forelagt styregruppen samt det nationale udvalg for inden offentliggørelse, forventeligt i maj 2015.