Systematisk hjerterehabilitering

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Systematisk hjerterehabilitering"

Steffen Lindholm
7 år siden
Visninger:

1 PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser... 3 Fremgangsmåde... 4 Organisering af projektet... 6 Samlet ressourceforbrug... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG BILAG BILAG

2 Baggrund Der foreligger nu videnskabelig dokumentation for en positiv effekt af en rehabiliteringsindsats overfor patienter med hjertesygdomme efter kirurgisk og/eller medicinsk behandling for så vidt angår hjertedød, antallet af kardiale hændelser, livskvalitet og psykosocial funktion samt på en række modificerbare risikofaktorer. På den baggrund er der enighed blandt eksperter både i Danmark og internationalt om, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom bør tilbydes hjerterehabilitering. Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab har derudover anbefalet, at hjerterehabilitering også tilbydes til patienter med hjerteinsufficiens, hjerteopererede og transplanterede patienter samt patienter, der har fået indopereret pacemaker. WHO definerede i 1992 formålet med hjerterehabilitering således: Rehabilitering af hjertepatienter har som formål at forbedre patienternes funktionsevne, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet og gøre det muligt for hjertepatienter at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet. Med udgangspunkt i WHO s definition og den foreliggende dokumentation har en arbejdsgruppe under Netværk af forebyggende sygehuse beskrevet de delelementer, der bør indgå i et integreret, tværfagligt hjerterehabiliteringstilbud. Det drejer sig om visitation til og planlægning af et individuelt program, patientinformation og undervisning, rygeophør, kostomlægning, fysisk træning, psykosocial omsorg, symptomatisk og forebyggende behandling samt kontrol, opfølgning og vedligeholdelse. Der er årligt omkring danskere der får blodprop i hjertet og ca lever med hjertesygdom på grund af åreforkalkning. I 2000 foretog Netværk af forebyggende sygehuse en undersøgelse af i hvilket omfang, der tilbydes hjerterehabilitering på danske sygehuse. På de 53 sygehuse, der besvarede spørgeskemaet, fik 57% af patienterne tilbudt alle elementer i rehabiliteringen i fase I. 1 I fase II og III fik henholdsvis 47% og 3% af patienterne tilbudt en rehabilitering, der omfattede alle elementer. En del af de resterende patienter fik tilbudt enkelte delelementer af rehabiliteringen. I regi af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har en tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Netværkssygehusene, Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen udarbejdet rapporten Hjerterehabilitering på danske sygehuse. Publikationen, der aktuelt foreligger i et høringsudkast, er et oplæg til indførelse af et systematisk rehabiliteringstilbud på danske sygehuse. Der er international dokumentation for, at hjerterehabilitering er en kost-effektiv indsats, idet behovet for genindlæggelser i forløbet af hjertesygdom nedsættes. Rehabiliteringsomkostningerne er på Bispebjerg Hospital beregnet til ca kr. pr. patient og dette skal sammenholdes med, at genindlæggelsesbehovet reduceres med ca. 30 %. 1 European Society of Cardiology har inddelt hjerterehabiliteringen i 3 faser. I: Den akutte behandling indtil udskrivelsen (som regel højst 5 dage), II: Perioden fra udskrivelsen indtil patienten er i stand til at klare sig selv den tidlige intensive hjerterehabiliteringsfase (som regel 8-12 uger) og III: Den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase (ingen defineret tidsramme). 8. juni

3 Sundhedsstyrelsens Center for Evaluering og MTV har fra støttet dataindsamlingen i et stor hjerterehabiliteringsprojekt i regi af Bispebjerg Hospital. Statens Institut for Folkesundhed gennemfører netop nu en MTV af integreret hjerterehabilitering i hospitalregi i Danmark på baggrund af disse data med støtte fra MTV-puljen. Via MTV-puljen, støttes desuden et projekt om hjerterehabilitering i Københavns Amt, hvor 3 rehabiliteringsstrategier sammenlignes. Formål Projektmål Det er derfor oplagt, at Sundhedsstyrelsen følger op på det foreliggende arbejde og derigennem medvirker til, at samtlige hjertebehandlede patienter i Danmark tilbydes et integreret rehabiliteringsforløb på et dokumenteret grundlag og et højt fagligt niveau. De erfaringer, der indhøstes, vil kunne overføres til rehabiliteringsindsatsen ved en række andre kroniske tilstande, idet mange af de elementer, der indgår i et hjerterehabiliteringsprogram, og de organisatoriske rammer er identiske. Formålet med projektet er at alle hjertepatienter i Danmark tilbydes et samlet, systematisk tilbud om hjerterehabilitering. Projektets mål er at sikre, at retningslinier og anbefalinger for hjerterehabilitering er udarbejdet og formidlet til politikere, embedsmænd, ledende sundhedsprofessionelle og det kliniske niveau medvirke til afholdelse af en konference om hjerterehabilitering samt fire seminarer mhp. at understøtte implementeringen af rehabilitering ved kroniske sygdomme. Succeskriterier Medio 2004: Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppe anbefaler rapporten Hjerterehabilitering på danske sygehuse og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. August 2004: Sundhedsstyrelsen formidler retningslinier og anbefalinger for hjerterehabilitering Medio/ultimo 2004 afholdes i samarbejde med Netværk af Forebyggende Sygehuse konference. Strategiske overvejelser Rapportudkastet Hjerterehabilitering på danske sygehuse er udarbejdet af repræsentanter for væsentlige faglige aktører på området. Det har imidlertid stor betydning for projektets implementering, at rapporten blåstemples af Hjertefølgegruppen og at Sundhedsstyrelsen fremsætter anbefalinger om hjerterehabilitering. Det burde ikke volde store vanskeligheder, da rapporten er i overensstemmelse med internationale retningslinier og tidligere udmeldinger fra Hjertefølgegruppen. De erfaringer der indhøstes med hensyn til organisation og rehabiliteringsprogrammets indhold vil kunne udnyttes i rehabiliteringsindsatsen for andre kroniske sygdomme. 8. juni

4 Fremgangsmåde På baggrund af Rapporten udarbejder Sundhedsstyrelsen anbefalinger for hjerterehabilitering som forelægges for hjertefølgegruppen til godkendelse. Formidling af retningslinier og anbefalinger for hjerterehabilitering Resultat Anbefalinger for hjerterehabilitering er trykt, udsendt og formidlet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Fremgangsmåde Rapporten Hjerterehabilitering på danske sygehuse forventes udgivet af Netværk af forebyggende sygehuse i samarbejde med Hjerteforeningen og Dansk Kardiologisk Selskab marts Den drøftes ved Hjertefølgegruppens møde medio På baggrund af rapportens anbefalinger udarbejder Sundhedsstyrelsen et sæt anbefalinger, som også omfatter anbefalinger om de organisatoriske rammer. Anbefalingerne trykkes og udsendes til alle hjerteafdelinger på danske sygehuse. Sundhedsstyrelsens kommunikationsenhed udarbejder en pressestrategi for at skabe opmærksomhed om rapporten, der lægges på styrelsens hjemmeside. Konference og implementeringsseminarer Resultater Beslutningstagere, ledelsesrepræsentanter og sundhedsprofessionelle får kendskab til retningslinier og anbefalinger for hjerterehabilitering. Fremgangsmåde Konference: I samarbejde med Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen afholdes en konference, der henvender sig til amter, kommuner og sygehuse samt almen praksis. Formålet er at præsentere retningslinierne for hjerterehabilitering. Der entreres med et bureau til at forestå den praktiske tilrettelæggelse af konferencen. Implementeringsseminarer: Der ydes økonomisk støtte fra CFF til afholdelse af fire implementeringsseminarer. Seminarerne afholdes af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og henvender sig til sundhedsprofessionelle, der arbejder med rehabilitering og, idet der sættes fokus på det tværgående behov for rehabilitering ved kroniske sygdomme og specifikt på hjerterehabilitering og andre konkrete rehabiliteringsprogrammer. Organisering af projektet Hjertefølgegruppen fungerer som referencegruppe. Projektleder er Svend Juul Jørgensen. 8. juni

5 Projektgruppen etableres med repræsentanter fra CFF og Planlægning. Referencegruppe Hjertefølgegruppen Projektejer Else Smith Projektleder Svend Juul Jørgensen Deltagere Barbara Hjalsted Sekretariat CFF 8. juni

6 8. juni

Relaterede dokumenter

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300