Uddannelsesordning for uddannelsen til Anlægsgartner

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

PRAKTIK LOGBOG ANLÆGSGARTNER & ANLÆGSGARTNERASSISTENT. Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. Elevens navn: Virksomhed:

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

PRAKTIK LOGBOG. GREENKEEPER-, GROUNDSMAN og ASSISTENT. Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri. Elevens navn: Virksomhed:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Temaeftermiddag for praktikken

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper

Uddannelsesordning for Teknisk Isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. maskinsnedker

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Transkript:

Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Uddannelsesordning for uddannelsen til Anlægsgartner Udstedelsesdato: 1. august 2011 Udstedt af det faglige uddannelsesudvalg for uddannelsen anlægsgartner i henhold til bekendtgørelse nr. 853 af 11. juli 2011om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Dyr, planter og natur. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 1. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Formålet med uddannede anlægsgartner eller anlægsgartnerassistent er at den udlærte selvstændigt kan udføre alle normalt forekommende arbejdsopgaver inden for beskæftigelsesområdet på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde og i overensstemmelse med gældende forskrifter. Den uddannede skal i forhold til de enkelte trins varighed kunne løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for anlægsgartneri og kan anvende materialer, arbejdsmetoder, værktøj og udstyr korrekt i forhold til en given opgave, samt kan overskue og udføre arbejdet under hensyntagen til miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Uddannelsens trin 1, anlægsgartnerassistent, varer mindst 1 år og 9 måneder og højst 2 år og 2 måneder, inklusiv grundforløbet på 20 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Samlet varer trin 1 og 2, mindst 3 år og 7 måned og højst 4 år og 2 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 21 uger. Vejledende model for uddannelses struktur: Skoleadgangsvejen Grund- Hovedforløb forløb Trin 1 Trin 2 20 Praktik 7 Praktik 8 Praktik 8 Praktik 8 Praktik 3 uger uger uger uger uger uger Praktikadgangsvejen: Grund- Praktik (2+) uger Hovedforløb forløb Trin 1 Trin 2 Praktik 7 Praktik 8 Praktik 8 Praktik 8 Praktik 3 uger uger uger uger uger I uddannelsesforløbet indgår 2 uges valgfri specialefag, som anbefales placeret i mellem 3. og 4. skoleperiode i hovedforløbet. Overgangsbestemmelser Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler. 1

For elever, der overgår til skoleuddannelse efter denne bekendtgørelse, kan uddannelsesaftalens parter uden det faglige udvalgs godkendelse, aftale at nedsætte uddannelsestiden, således at den svarer til uddannelsestiden efter denne bekendtgørelse og afsluttes med svendeprøve. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene for de faglige og personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre, møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. Til understøtning af elevernes opnåelse af kompetencemålene, omfatter skoleundervisningen i hovedforløbet grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. 2

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencem ål Fagnavn Præstations standard for faget Vejledende tid uger 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb 3. Hovedforløb 4. Hovedforløb 5. Hovedforløb Grundfag 6 Trin 1 Trin 2 19, 20 Iværksætteri og innovation F 1 x 1, 4, 7, 8, 17, 18 Matematik F 2 x x Områdefag 16 1-9 Arbejdsmiljø, anlægsgartner Rutineret 1 x 30 Virksomhedsøkonomi Rutineret 1 x 1-9 Materialeforståelse Rutineret 1 x x 13 Anvendt økologi. Rutineret 1 x x 1, 2 Grundlæggende kulturteknik Rutineret 2 x x 3, 11 Plantekendskab Rutineret 4 x x x x 4, 6 Plantesundhedslære Rutineret 1,5 x 7, 8 Grundlæggende anlægsteknik Rutineret 2 x x 9 Opmåling og afsætning Rutineret 2,5 x x 5 Jord, vand og næring Rutineret 1 x 10 Havestilarternes udvikling Begynder 1 x 12 Havens trækonstruktioner Rutineret 1 x Bundne specialefag, plejeteknik 9,5 28, 29 Anlægsteknik B Avanceret 2,5 x x 22-27 Kulturteknik A Avanceret 4 x x 30, 31 Kulturpleje Avanceret 3 x x Bundne specialefag, anlægsteknik 9,5 15,17-21 Anlægsteknik A Avanceret 7 x x 15, 16 Kulturteknik B Avanceret 2,5 x x Valgfri specialefag 2 x Betjening og vedligeholdelse af gartnermaskiner og redskaber Avanceret 2 Græsetablering og græspleje Avanceret 2 Plantekundskab og plantepleje Avanceret 2 Etablering af, og vejledning om vandbassiner Rutineret 2 Stentilhugning for anlægsgartnere Avanceret 2 Valgfag 2,5 x x 3

Tabel 2 - Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard Plantekendskab B Avanceret 4 Plantekendskab Rutineret Opmåling B Avanceret 2,5 Opmåling Rutineret Jord, vand og næring B Avanceret 1 Jord, vand og næring Rutineret Det fremgår af Tabel 3, hvilke praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål fra uddannelsens fagbilag, det pågældende praktikmål understøtter. Praktikmålene er i overensstemmelse med de arbejdsopgaver, som indgår i den virksomhedsvurdering, som Det faglige udvalg foretager ved godkendelsen af praktikvirksomheden. Skolen og det lokale uddannelsesudvalg for uddannelsen skal ud fra den udfyldte praktikerklæringer løbende foretage en helhedsvurdering af om, praktiktiden sikrer eleven tilstrækkelige og fornødne arbejdsopgaver, erfaringer og færdigheder. Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål TRÆ OG TRÅDARBEJDE 12 Opsætning af trådhegn 12 Opsætning af træhegn/læhegne 12 Opsætning af pergola m.v. BESKÆRING VINTER/SOMMER 2, 15, 25 Udtynding af busketter 2, 15, 25 Solitære træer 2, 15, 25 Buske 2, 15, 25 Roser 2, 15, 25 Stedsegrønne PLEJE ANLÆG 2, 5 Vedl. af haveanlæg 2, 5 Vedl. af grønne områder 2, 5,15, 25 Hækklipning 5, 26 Gødningsudbringning samt mængdeberegning. UKRUDTSBEKÆMPELSE 6, 13 Ukrudtsbekæmpelse, manuel 4

4 Ukrudtsbekæmpelse, kemisk 4, 13 Gasafbrænding 6, 13 Flisudlægning 6, 13 Dækafgrøder BRUG AF MASKINER 15, 31 Kædesav 22 Fræser 22 Vibratorplade 22 Vinkelsliber 22 Plantebor 31 Græsslåmaskine 22 Såmaskine 22 Vibrationstromle 22 Alm. vedligehold af maskiner, olieskift m.m. OPMÅLING/AFSÆTNING 9, 17 Opmåling 9, 17 Afsætning 9 Nivellering 9 Arbejde efter tegning 9 Jordberegning STEN OG FLISER, sætning og lægning 19 Flisebelægning 18, 21, 27 Støttemure 8, 17, 28 Trapper 19 Kantsten 19,29 Klinker 19,29 Knoldebrosten / piksten 19,29 Chaussésten / mosaikbrosten 19 Kørebanebrosten 19 Udlægning perle- / ærte- og nøddesten el. skærver BEFÆSTELSESARBEJDE 19,29 Dimensionering af befæstelser 19,29 Opbygning af bundsikring og bærelag 19 Opbygning af grusstier 19 Opbygning af befæstelse i asfalt PLANTEARBEJDE 15, 22, 24, 26 Jordbearbejdning 3, 11, 15, 22, 24, Planter, modtagelse og opbevaring 3, 10, 11,15, 22, Plantning af roser, prydbuske, stauder og lign. 5

11, 15, 22, 25 Solitære træer, bl.a. opbinding 3, 11, 15, 22, Sommerplantning og løg 3, 11, 15, 22, Hækplantning GRÆSETABLERING, 1, 15,22 Jordbearbejdning 1, 15,22 Finplanering 15,22 Græssåning GRÆSPLEJE 15 Klipning 15 Vertikalskæring 15 Luftning 15 Græstørvsarbejde 15 Gødning af plæner Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det faglige udvalg udfærdiger praktikerklæringer, som skolen udleverer til eleven ved udgangen af grundforløbet. Udfyldt praktikerklæring medbringes på hvert skoleophold jvf. at praktikvirksomheden skal udstede en praktikerklæring efter de enkelte praktikperioder, iht. hovedbekendtgørelsens regler herom. De valgfri specialefag kan skolen placere efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg i forlængelse af ordinære skoleophold eller uafhængigt af disse. Dog således, at de afvikles mod slutningen af elevens uddannelsesforløb. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Det faglige udvalg udfærdiger censorvejledninger. Til afsnit 7. Eux-forløb 7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i 5, stk. 1, nr. 1 nævnte uddannelse. 7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende: 1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 63,9 uger. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder. 7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag: 6

1. Biologi C. 2. Dansk C. 3. Fremmedsprog (engelsk) C. 4. Fysik C. 5. Kemi C. 6. Matematik C. 7. Samfundsfag C. 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag: 1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen. 3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen. 4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen. 6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen. 8. Matematik B, jf. hf-bekendtgørelsen. 7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet: 1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen. 2. Matematik A, jf. hf-bekendtgørelsen. 3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen. 7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb: 1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. 2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5. 3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen. 7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin. 7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover 7

udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Biologi B (200/80). Dansk A (240/165). Engelsk B (210/135). Erhvervsøkonomi C (75/25). Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Idræt C (75/50). Innovation C (75/50). Kemi B (190/80). Matematik B (250/100). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). 8

Valgfag: Fysik B (125/125). Matematik A (125/125). Virksomhedsøkonomi B (125/125). 7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer." 9