Valgprogram for Enhedslisten Gladsaxe 2009

Valgprogram for Enhedslisten Gladsaxe 2009 Fælles bæredygtighed Med dette valgprogram fremlægger Enhedslisten i Gladsaxe sine forslag og visioner for byrådsperioden 2010-2013. Enhedslisten ønsker et mere grønt, mere solidarisk og mere demokratisk Gladsaxe. Et Gladsaxe, hvor vi opretholder og forbedrer den fælles velfærd, og hvor alle uanset udgangspunkt har mulighed for at deltage aktivt i samfundet, samtidig med at vi på alle områder forsøger at imødegå klimakrisen og bevare Jorden for kommende generationer. Hvis du deler dét ønske og synes, at vores forslag trækker i den rigtige retning, så hjælp os med at bevare en stærk repræsentation i byrådet i den kommende byrådsperiode. Vi har valgt at være meget konkrete og detaljerede for at give en klar fornemmelse af, hvorfor vi stiller op til byrådsvalget tirsdag den 17. november 2009, og hvad vi vil bruge vores byrådspladser til i den kommende periode. Gladsaxes fremtid er også dit valg! Grønne Gladsaxe Enhedslisten er et rødt og grønt parti, der vil arbejde for miljørigtige og lokale løsninger på klodens problemer. I disse år er klimaproblemerne den største miljøudfordring nogensinde. Eksperterne advarer mod klimaændringer og fremtidige økologiske katastrofer, hvis ikke verdens CO 2 -udledning begynder at falde inden for de næste 5 år. Formanden for FN s klimapanel opfordrer de rige lande til at gå forrest og karakteriserer de hidtidige mål fra EU og G8-landene som helt utilstrækkelige. Det er tid til at indse alvoren. De drivhusgasser, der udledes på veje, i virksomheder og boliger i Gladsaxe er med til at forårsage en global opvarmning, som er på vej til at løbe løbsk hvis ikke kursen snart lægges beslutsomt om. Gladsaxe kan selvfølgelig ikke løse klimakrisen alene. Men vi er nødt til lokalt at demonstrere, at vi vil gå foran i klimaindsatsen, hvis der skal opnås en klimaaftale på topmødet i København i december 2009, der lever op til FN's anbefalinger. Kun på den måde kan vi presse verdens ledere til at sætte mere ambitiøse mål og sikre en tilstrækkelig indsats NU, og ikke først om mange år. 1. Klima-ansvar og økologi Enhedslisten vil arbejde for en ambitiøs CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe kommune, med stærke årlige reduktionsmål på mindst 5 procent. Vi vil sætte ind på de områder, hvor der udledes mest CO 2 i Gladsaxe, hvor en kommunal indsats er mulig, og hvor der kan skabes nye, grønne job. F.eks. ved omfattende energirenoveringer i kommunens bygninger, samt i de private boliger og virksomheder. Og ved massiv satsning på cyklisme, kollektiv trafik og en begrænsning af privatbilismen. For at sikre en bæredygtig udnyttelse af samfundets ressourcer vil Enhedslisten arbejde for en økologisk kommune, hvor der anvendes byøkologiske principper på alle relevante områder, hvad enten det gælder mad i kommunens institutioner, indkøbspolitik, spildevand, affaldshåndtering eller nyt byggeri. Som et led i en økologisk omstilling ønsker vi mere decentralisering af produktion og service, for at sikre bedre udnyttelse af lokale ressourcer, og for at bruge mindre energi og tid på transport. 1

at Gladsaxe erklærer sig som klimakommune og udarbejder en plan for 5 procents årlig reduktion af CO 2 -udledningerne fra kommunen omfattende både kommunen som virksomhed og de aktiviteter, der foregår på kommunens areal. at kommunen etablerer en klimaenhed med repræsentanter for alle afdelinger af administrationen. at kommunen fører en konsekvent klima- og miljørigtig indkøbspolitik. at man overgår til økologisk mad i alle kommunens institutioner og arbejdspladser. at kommunen støtter ansættelse af grønne gårdmænd, der kan håndtere lokal kompostering og vejlede beboere om affaldssortering. at kommunen giver støtte til borgere der nedsiver regnvandet, til gavn for vandmiljøet og for at forhindre kælderoversvømmelser. 2. Harmonisk byudvikling og gode trafikforhold Bil- og lastbiltrafikken øges år for år til skade for både klimaet og nærmiljøet, og VK-regeringen lægger op til yderligere motorveje og vejudvidelser, som vil forøge trængslen på Gladsaxes veje. Enhedslisten vil i stedet fremme klima- og miljørigtig transport, reducere biltrafikken og begrænse transportbehovene. Enhedslisten vil fremme byudviklingen med gode kollektive trafikforbindelser og gode sikre forhold for cyklister. Her vil vi satse på letbaner og hurtigbusser til at forbinde og udfylde hullet imellem S-togenes fingre. Som en naturlig konsekvens bør antallet af parkeringspladser begrænses, kombineret med sikker cykelparkering, cykelstier og særlige pladser til delebiler og elbiler. Gladsaxe består af en række centre, som dels følger de gamle sognegrænser og dels er opstået i forbindelse med store bebyggelser. Ikke mindst for børn, ældre og andre, som af den ene eller anden grund ikke er så mobile, er det vigtigt, at der omkring hvert center er mulighed for at ordne sine daglige gøremål i form af indkøb, serviceydelser, fritidsaktiviteter m.v., og at kommunen fastholder og udvikler sine decentrale aktiviteter som filialbiblioteker og aktivitetshuse. En særlig indsats er påkrævet med at gøre torvene attraktive og ikke mindst grønne. De trafikale problemer kan selvfølgelig ikke løses alene i Gladsaxe. Men for Gladsaxes infrastruktur og især de store boligområder Høje Gladsaxe, Værebro og Gyngemose Parkvej, er det er vigtigt at Byrådet ikke bare ser passivt på elendigheden, men indtager en aktiv holdning i forhold til Regionsrådet og Folketinget for bedre, billigere og mere kollektiv transport og for at sikre de bløde trafikanter. et stop for byggeri af nye storcentre - i stedet skal der skabes attraktive grønne torve og butiksområder i de forskellige lokalområder. et stop for spekulantbyggerier, som f.eks. nettobyggeriet på Stengårds Alle og for salget af kommunalt ejede bygninger. at udbygge antallet af gang- og cykelstier markant, og især sætte fokus på at skabe sikre skoleveje, så det bliver sikkert for børnene at cykle til skole. F.eks. Stengårds Alle og Gyngemose Parkvej. at kommunen protesterer mod planer om nye motorveje og andre udvidelser af statsvejene i Gladsaxe og resten af regionen at den kollektive trafik udbygges med letbane langs Ring 3 at den kollektive trafik udbygges med letbane langs Hillerødmotorvejen til Værebro, via 2

Høje Gladsaxe og Gyngemosen. at den kollektive trafik udbygges hurtigt og relativt billigt, ved at hver anden 350S, der i dag stopper ved Husum Torv, forlænges til Gladsaxe Trafikplads. Tilsvarende kan gøres med linje 5A. at antallet af stoppesteder og afgange øges på de busser, som kører i kommunen, og at der indføres busbaner på de større veje, for at busserne kan komme hurtigere frem. at servicebusserne genetableres at der indføres en generel hastighedsgrænse på 40 km/t i hele kommunen, undtaget motorog ringveje. Samt ombygge vejene, således at de ikke inspirerer til højere fart. 3. Energirigtige boliger og bygninger Med kendt teknologi kan man ved renovering nedbringe danske bygningers energibehov med 80 procent, og resten kan dækkes med vedvarende energi. Kommunen skal gå forrest i denne proces i Gladsaxe. Enhedslisten støtter en udbygning af fjernvarmedækningen i Gladsaxe kommune, fordi dette reducerer CO 2 udledningen i forhold til olie og naturgas. Men udbygning af fjernvarme må ikke stå i modsætning til udbredelsen af lavenergibyggeri og vedvarende energi i fjernvarmeområderne. Hvis CO 2 udledningen for alvor skal reduceres, skal fjernvarmen også omstilles til brug af vedvarende energi. Og det er kun muligt, hvis det samlede varmeforbrug reduceres betydeligt. at alt kommunalt byggeri skal udføres som CO 2 -neutralt byggeri, med anvendelse af miljørigtige materialer, grønne tage og vedvarende energi. at kommunens øvrige ejendomme så vidt muligt udstyres med solceller m.m. for at udnytte vedvarende energi. at kommunen ansætter energikonsulenter, der kan vejlede borgerne om energibesparelser og anden omlægning af dagligdagen, der reducerer CO 2 -udledningen. at kommunen stiller krav i alle nye lokalplaner om klimavenligt byggeri: Energiklasse 1 fra 2010, og passivhusstandard fra 2015. 4. Bevar de grønne områder De grønne områder i kommunen skal bevares og udvikles for at forbedre de rekreative muligheder og for at sikre et varieret plante- og dyreliv. Derfor skal der som udgangspunkt ikke udbygges i de grønne områder, og der skal afsættes flere ressourcer til naturgenopretning og spredningskorridorer. Enhedslisten støtter en fredning af Bagsværd sø, hvor der fortsat skal være plads til rosport og andre aktiviteter på og omkring søen, men ikke til en udvidelse af robanerne på bekostning af gammel fredsskov og levesteder for beskyttede dyr og planter. at der plantes flere træer i kommunen, og specielt at der plantes frugttræer ved alle skoler, dagsinstitutioner og plejehjem samt i offentlige parker og anlæg. at der arbejdes målrettet på at forbedre vandkvaliteten i Bagsværd sø og Lyngby sø ved at stoppe udledning af spildevand og gennemføre en biomanipulation for at forbedre den økologiske balance i søerne. at der gennemføres naturgenopretningsprojekter, f.eks. i Smør- og Fedtmosen og omkring Kagsåen. at der sker en fortsat udbygning af gang-, motions- og cykelstier i og mellem kommunens 3

grønne områder. at regnvandet nedsives eller ledes direkte til søer og vandløb i stedet for til kloakken, for at forhindre overløb af spildevand til vandmiljøet. 4

Solidarisk velfærd i Gladsaxe Stadig flere velfærdsopgaver er blevet overdraget til kommunerne, men der er ikke fulgt tilstrækkelig penge med. Tværtimod har regeringen pålagt Kommunernes Landsforening (KL) den ene elendige økonomiaftale efter den anden. Aftalerne har betydet stærke bindinger for den enkelte kommune, strammere budgetrammer, skatteloft, fastlagt serviceniveau og krav om bestemte måltal bl.a. i forhold til udbud og udlicitering. Kommunerne har derfor reelt kun kunnet forbedre servicen på et område ved at skære ned på et andet. Konsekvenserne har været adskillige nedskæringer på de kommunale budgetter i de sidste 4 år. I Gladsaxe har det bl.a. ramt folkeskolerne, den kollektive trafik, rengøringshjælpen til hjemmehjælpsmodtagere, og hjælpen til børn og voksne med handicap og behov for særlig støtte. Samtidig har skattestoppet betydet at de bedst stillede har fået flere penge til privat forbrug, mens den offentlige velfærd er blevet forringet. Det er nødvendigt at socialdemokraterne skifter holdning og begynder at føre politik sammen med venstrefløjen, således at det solidariske velfærdssystem kan blive genoprettet både i folketinget og i Gladsaxe kommune. 5. Kommunalt oprør og retfærdig skat Enhedslisten mener, at Gladsaxe skal bryde med de stramme bindinger i økonomiaftalerne og stoppe nedskæringerne i velfærden for borgerne, også selvom vi risikerer at blive straffet af regeringen. Vi synes, at Socialdemokraterne og SF sammen med Enhedslisten skal arbejde for at samle kommunerne om en afvisning af fremtidige aftaler, hvis de ikke fjerner de mange bindinger og sikrer kommunerne den nødvendige økonomi til at varetage opgaverne. Indtil nu har vi ikke kunnet samle flertal for denne linie. Derfor har Enhedslisten hvert år stillet ændringsforslag til budgettet, med forslag om forhøjelse af grundskylden for at forhindre sociale nedskæringer. Ikke fordi vi er tilhængere af højere kommunale skatter. Men hvis alternativet er forringelser af velfærden, som rammer de socialt dårligst stillede hårdest, betragter vi forhøjelse af grundskylden som den socialt mindst uretfærdige nødløsning. at imødegå regeringens underminering af det kommunale selvstyre, herunder sikre at Gladsaxe kommune kan få love til at bestemme over brugen af sine egne penge. afskaffelse af budgetaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der begrænser den kommunale service. at samarbejde med ligesindede kommuner med det formål at skabe en slagkraftig opposition til den borgerligt dominerede Kommunernes Landsforening. 6. Nej til udliciteringer, men ja til indliciteringer Udliciteringer og privatiseringer af social- og sundhedsydelser underminerer det velfærdssamfund, som generationer har været med til at bygge op. Næsten hver eneste gang det offentlige udliciterer en opgave, medfører det forringelse af servicen og øget brugerbetaling. I Gladsaxe oplever vi f.eks., at kommunen skærer ned på hjemmehjælpen og i stedet opfordrer modtageren til at betale et privat firma for at mere hjælp. Ekstrahjælpen kræver en klækkelig timebetaling, som kun få almindelig folkepensionister har råd til at betale. Det er et krav fra regeringen og EU, at den offentlige service skal udliciteres og 5

konkurrenceudsættes, så private får mulighed for at tjene penge på velfærdsopgaverne. Men konkurrence og privatisering forringer servicen på længere sigt, fordi viden og erfaring forsvinder ud i skiftende private firmaer, og fordi konkurrence favoriserer firmaer der presser prisen ved at spare på kvalitet og de ansattes arbejdsforhold. fastholde og udvikle det solidariske princip på social- og sundhedsområdet. Vi kæmper for et fælles velfærdsystem, hvor alle betaler (over skatten) for at skabe social ansvarlighed og tryg hed og hvor alle har lige ret til behandling, når de bliver syge. afvise den borgerlige regerings krav om udliciteringer og i stedet arbejde for indlicitering af mange af de opgaver, hvor servicen er blevet forringet for at et privat firma kan få profit. at renovationen overgår til en kommunal opgave, senest når den nuværende kontrakt med HCS udløber. 7. Beskæftigelse Indenfor det sidste år er arbejdsløsheden steget eksplosivt, ikke mindst i byggefagene. Men der er masser af opgaver, der venter på at blive sat i gang. F.eks. med energirenovering af boliger, skoler, institutioner og andre offentlige bygninger, eller anlæg af nye cykelstier og reparation af stier og fortove. Desuden er der hårdt brug for flere ansatte indenfor undervisning, pleje og omsorgsområdet. Enhedslisten ønsker en kommunal beskæftigelsespolitik, der satser på at skabe flere jobs. Fra 1. august 2009 har kommunerne, herunder Gladsaxe overtaget ansvaret for al jobformidling. Det er en udvikling vi er bekymret for og som vi vil følge tæt. Vi ser en fare for, at kommunerne primært vil målrette beskæftigelsesindsatsen i forhold til nogle snævre, lokale interesser, og ikke ser nok på de jobmuligheder der ligger uden for kommunegrænsen. I den lov der regulerer de kommunale beskæftigelsesindsatser er der desuden en 117A, der direkte giver bonus til de kommuner der er bedst til at udlicitere opgaver til private aktører. Enhedslisten mener ikke, at det er en bonus som vi skal satse på i Gladsaxe. Profit skal ikke styre beskæftigelsesindsatsen! Enhedslisten vil gå en anden vej. I dag bruges der alt for mange kræfter på at kontrollere og tvinge de arbejdsløse, i stedet for at skabe reelle offentlige jobs og formidle de private jobs der måtte være. I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten i Gladsaxe arbejde for: at der etableres reelle jobs og ikke aktiveringspladser for ledige i den kommunale service, f.eks. en indkøbs- og ledsageordning for ældre og handicappede. at ledige med andre problemer end ledighed, kan få en helhedsorienteret hjælp, der gør at de kan modtage tilbudt arbejde med den støtte de har behov for. at uddannelse til ledige bliver prioriteret der hvor vi i Gladsaxe har indflydelse (VUC, AMU m.m.). at der etableres et tæt samarbejde mellem Jobcenter Gladsaxe og arbejdsmarkedets parter på organisationsplan, såvel som på de enkelte arbejdspladser. at udlicitering af beskæftigelsesindsatsen ikke sker, på trods af tilskyndelse fra regeringen. 8. Kommunen som den gode arbejdsgiver Gennemførelsen af kommunalreformen har også i Gladsaxe trukket store veksler på de kommunalt 6

ansattes fleksibilitet og omstillingsparathed ikke mindst de tidligere amtsansatte. Dette bør de mærke påskyndelsen af fra deres arbejdsgiver. I det hele taget er der intet til hinder for at Gladsaxe udmærker sig som den gode arbejdsgiver på en rummelig og mangfoldig arbejdsplads, hvor de ansatte ikke lider af stress, kan lide at komme på arbejde og give borgeren den bedste service. Ud over anstændige løn- og arbejdsvilkår kan det ske gennem sats på efteruddannelse og sørge for at der hele tiden bliver uddannet unge som elever og lærlinge i kommunen. en seniorpolitik der smidiggør afgangen fra arbejdsmarkedet for de ældre ansatte. En politik der også er i kommunens og ikke mindst borgernes interesse, da der er en ret høj gennemsnitsalder blandt de kommunalt ansatte. etablering af ekstraordinære elevpladser, så vi sikrer uddannelsen af nye folk inden de ældre ansatte holder op. at de kommunalt ansatte afspejler sammensætningen i lokalbefolkningen m.h.t. køn, alder og etnicitet, hvilket også skal afspejle sig i kommunens stillingsannoncer. at de ansatte får et arbejdsmiljø med mindre stress, så vi kommer høj gennemstrømning til livs. at kommunale håndværksafdelinger ikke udfases, men opbygges. 9. En aktiv boligpolitik Prognoserne for befolkningsudviklingen i Gladsaxe frem til 2020 viser en stigning i antallet af unge (17-24 år) og ældre (over 65 år). Familier er i dag en meget forskelligartet størrelse, med mange sammenbragte familier og enlige forsørgere. Endelig er der en tendens mod en ghettoisering af boligområder, der bliver mere og mere ensartede i den sociale sammensætning. Det er vigtigt at der er boliger, der matcher alle disse forskellige behov, samtidig med at kommunen har mulighed for at tilbyde passende boliger også udenfor det sociale boligbyggeri, så alle boligområder i Gladsaxe har en så bred social sammensætning som muligt. I den kommende byrådsperiode vil Enhedslisten: skabe mulighed for etablering af ungdoms- og senior-kollektiver gennem opkøb og ombygning af villaer. arbejde for at flere personer, som ikke er en familie, kan gå sammen om at leje en almennyttig bolig, f.eks. til et ungdomskollektiv (kunne være en del af planen for Høje Gladsaxe?) arbejde for flere ældre- og handicap-venlige boliger, bl.a. gennem ombygning af eksisterende lejligheder (større badeværelse, udvidelse af døråbninger m.v.) i samarbejde med boligselskaberne bruge den kommunale anvisningsret til boliger som et aktivt element i integrationen, herunder også arbejde for at få ret til at anvise til private lejeboliger. 10. Nok gode billige daginstitutioner Gladsaxe kommunes pladsgaranti for børn i daginstitutionerne har overordentlig stor betydning for børnefamilierne. Men pga. en undervurdering af behovet mangler der fortsat pladser i flere distrikter i kommunen. Det medfører perioder med overnormering i institutionerne og at nogle børn ikke kan få en plads i nærområdet. Gladsaxe kommune har høje ambitioner for udvikling af daginstitutionerne, men der er ikke fulgt 7

tilstrækkeligt personale med til de mange udviklingsprojekter og øgede administrative opgaver, selv om behovet for mere tid er det der oftest rejses af forældre og personale. Den nye centraliserede struktur med områdeledelser finansieres også af personaletimer fra børnegrupperne. Samtidig er forældreindflydelsen blevet reduceret. Derfor støttede Enhedslisten ikke den nye struktur. Derimod støtter Enhedslisten at der nu genindføres mad til alle børn i daginstitutionerne. Det er vigtigt for os, at det er rigtig mad som laves lokalt, og ikke vacumpakket mad fra et privat firma. Og at maden er for alle, og ikke kun for dem som har råd. Vi havde hellere set at maden blev betalt solidarisk i stedet for gennem takststigninger. Men pga. fripladsordningen bliver i hvert fald de dårligst stillede kompenseret. at der ansættes mere personale i daginstitutionerne. Dette kan gøres for ganske få midler, nu hvor kommunen selv råder over de sparede dagpenge, når de ansætter en arbejdsløs i et fast job. at der oprettes 100 nye pladser ved tilbygning til de eksisterende institutioner eller oprettelse af nye, således at der også bliver mere plads pr. barn. at personalenormeringen øges i områder, hvor der er mange børn fra socialt dårligt stillede familier at maden der serveres til børn i daginstitutionerne er økologisk mad. 11. Den rummelige folkeskole I de senere år er der flere gange blevet skåret ned på folkeskolen i Gladsaxe. Der blevet skåret på ressourcerne til tosprogsundervisningen, til trods for målsætninger om et højere fagligt niveau blandt de tosprogede børn. Der blevet skåret på ressourcerne til børn der har brug for ekstra støtte, til trods for målsætninger om større rummelighed i folkeskolen. Og ikke mindst er der blevet skåret massivt ned på specialtilbuddene det som kaldes en mere forebyggende og mindre indgribende indsats. Men der er intet forebyggende ved at presse flere støttekrævende børn ind i folkeskolen, hvis der ikke er tilstrækkelig ressourcer og lærere med den rigtige viden, til at sikre at børnene får den nødvendige støtte til at lære noget og fungere sammen med de andre børn. Hvis eleverne skal blive dygtigere skal undervisningen gøres bedre, både for de stærkeste og de svageste elever. Vi vil styrke undervisningen i folkeskolen gennem lavere klassekvotienter, ordentligt undervisningsmateriale, bedre mulighed for forberedelse og efteruddannelse til lærerne, samt flere to-lærer-ordninger, specielt i de yngste klasser. Desuden skal klasselokalerne/undervisningsforholdene tilpasses nutidens undervisningsform, med plads til arbejde i mindre grupper, projektarbejde osv. Det moderne samfund stiller større krav til elevernes selvstændighed, kreativitet og evne til at samarbejde, i forhold til simpel paratviden, og dette skal afspejles i undervisningen. Men evnen til at samarbejde og styre et selvstændigt projektarbejde kommer ikke af sig selv. Derfor skal undervisningen også prioritere at styrke elevernes sociale og organisatoriske færdigheder, så de svageste elever ikke tabes på gulvet. klassekvotienter på højst 22 elever i de yngste klasser, og senere højst 24 elever. tildeling af flere lærertimer, så der bliver bedre tid til forberedelse, efteruddannelse og mulighed for flere to-lærer-timer. flere ressourcer til specialundervisningen og ret til valg af et alternativt (egnet) specialtilbud, ligesom for andre skolebørn. 8

flere penge til renovering af skolerne og ny-indretning af klasselokaler så de egner sig til moderne undervisningsformer. at Bagsværd ny skole bygges som CO2 neutralt byggeri, uden OPP finansiering der vil betyde privat ejerskab til skolen. at der altid er mindst to faste pedeller på den enkelte skole for at sikre vedligeholdelse og undgå forfald. afskaffelse af taxameterbetaling til skolerne. 12. Det levende Gladsaxe Gladsaxe skal være et levende lokalsamfund, hvor mennesker i alle aldre kan føle sig hjemme. Ikke mindst er de unge med til at skabe dynamik og liv i kommunen. Det kræver at kommunen stiller nogle gode tilbud til rådighed indenfor kultur og idræt, men også at der gives plads til at de unge selv kan udfolde sig og få indflydelse. Det er vigtigt at fastholde et lokalt kulturliv. Det gælder såvel store centrale kulturtilbud som Gladsaxe Teater og Gladsaxe Bio, som de mange aktiviteter i klubber og foreninger. Derfor har Enhedslisten også støttet arbejdet med bibliografen i Bagsværd, der med vores stemmer endte med at blive et rent kommunalt projekt, uafhængigt af private investorer. Gladsaxe skal have gode muligheder for kultur- og idrætsaktiviteter både for dem der er aktive i det organiserede foreningsliv, og for dem der ikke vil eller kan forpligte sig til kontingenter og klubaktiviteter for at deltage i en aktivitet. Især blandt unge er der et stort behov for at mødes uformelt og uorganiseret. Enhedslisten ser ingen modsætning mellem bredde og elite, hverken i idræt og kulturliv. Begge dele skal have kommunal opmærksomhed og støtte. at klubberne åbnes for de 18-21-årige. at der etableres et ungdomsråd med repræsentanter for klubber og foreninger, som dels selv kan forestå forskellige aktiviteter indenfor et afsat budget og som dels kan komme med forslag til byrådet. at betalingen til Billed- og Musikskolen indtægtsreguleres, f.eks. ved at der laves en fripladsordning efter samme retningslinjer som til daginstitutionerne. at der etableres et spillested med kommunal støtte (som Gladsaxe Bio), hvor lokale musikgrupper kan optræde. at sænke brugerbetalingen for børn og unge til kulturelle aktiviteter, f.eks. Musikskolen og Gawenda at undersøge behovet for oprettelse af et brugerstyret ungdomshus, hvor der f.eks. kunne være mulighed for øvelokaler, musikarrangementer og andre aktiviteter. Etablering af multibaner og andre udendørsfaciliteter på de tre eksisterende idrætsanlæg i kommunen eller på andre centrale pladser, hvor der er fri adgang Udbygning af et konsulentkorps, som kan hjælpe de mange frivillige forenings-ledere med de problemer og udfordringer, som de bliver stillet overfor i det daglige arbejde i idrætsforeningerne, f.eks. i forhold til unge med problemer. 9

13. Gladsaxe, med plads til ældre og yngre med handicaps. Befolkningsprognosen i Gladsaxe viser at antallet af borgere over 67 år samlet set stiger frem til 2019. Især aldersgruppen over 85 år stiger. Lang de fleste ældre klarer sig uden hjælp fra kommunen. Men når ældre tunges af stigende handicaps pga. af aldersskavanker eller af sygdom, er det afgørende, at kommunen yder den nødvendige pleje og praktisk hjælp. Derfor skal der afsættes flere ressourcer til at klare disse opgaver. Borgere med handicaps, uanset alder, skal behandles i overensstemmelse med Gladsaxes handicappolitik, vedtaget i 2008. Det vil sige, at Gladsaxe kommune skaber rammer for at børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Den enkeltes ret til selvbestemmelse skal respekteres. Enhedslisten mener, at hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og ønsker, så brugere får større indflydelse på hvor meget, hvordan og hvornår hjælpen ydes. at kommunen giver rettidig, tilstrækkelig og respektfuld hjælp til børn - yngre voksne - og ældre med handicaps, i tæt samarbejde med brugere og pårørende at der handles koordineret og effektivt, så borgere ikke oplever lange ventetider i uvished, med risiko for at deres tilstande forværres pga. nølen, bureaukrati og manglende sammenhæng i kommunens sagsbehandling at der gøres op med den omsiggribende praksis fra kommunens side, hvor borgere får afslag i strid med kommunens handicappolitik og med lovgivningen afslag, som kun kan ændres via opslidende og ressourcekrævende ankeprocedurer, som de færreste har overskud til. at der oprettes handicapvenlige boliger/bofælleskaber, som førtidspensionister har råd til at bo i at tilgængelighed og forebyggelse på alle områder øges, således af flere kan føre et så selvstændigt liv som muligt, så længe som muligt at veje og trafikforhold forbedres, så det bliver lettere for kørestolsbrugere, rollatorbrugere, gangbesværede og blinde at komme rundt i kommunen. at servicebusser genindsættes at alle ældre tilbydes indføring i den borgerrelaterede nye teknologi, der benyttes i kommunen, f.eks. i forbindelse med udlån/aflevering af bøger på biblioteket at BUM-modellen og minuttyranniet afskaffes og der etableres et nyt system i Gladsaxe, hvor der er tid til, at hjemmeplejen kan yde den hjælp, der er behov for. 10

Demokratiske Gladsaxe 14. Det åbne og gennemskuelige demokrati Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at den politiske proces er gennemskuelig og åben, Kontakten mellem borgere og byråd skal gøres mere direkte og dialogbaseret. Det er væsentligt at enhver borger har ret til fuld aktindsigt i sin egen sag. F.eks. skal hjemmehjælpsmodtagere have at vide hvor meget tid, de har fået tildelt. De skal også have besked, når kommunen sætter hjælpen ned eller op og hvorfor. Kommunen skal give rettidige, skriftlige, konkrete og forståelige beskeder. De ansatte i kommunen skal være fuldt informerede om økonomien i den afdeling, de arbejder i, og de skal have indflydelse på hvordan budgettet for deres egen afdeling forvaltes. Som ansat i Gladsaxe kommune skal det være en selvfølge, at man kan føle sig tryg ved at udtale sig om forhold i kommunen, man finder problematiske. Det er en underminering af demokratiet, hvis ansatte fortier en viden om dårlig eller ulovlig embedsførelse, fordi de frygter fyring. at borgerens ønsker og løsningsforslag skal indgå som en vigtig del i sagsbehandlingen i forbindelse med behandling af en personsag. at høringssvar tages alvorligt. Politikere og ledende embedsmænd må revidere deres planer, hvis de får massive saglige protester mod et forslag, det være sig om skolenedlæggelser, høje klassekvotienter, lokalplansager, nedskæringsrunder eller andet. at der etableres fuldstændig åbenhed og gennemskuelighed i de budgetter, hver enkelt kommunal afdeling og arbejdsplads råder over, med løbende rapportering om den enkelte enheds økonomisk råderum (f.eks. hver 3. måned) samt at de menige ansatte inddrages, når budgetterne skal lægges. at retten til at ytre sig frit uden frygt for repressalier skal respekteres og sikres. Det gælder ikke mindst de kommunale ansatte. at Gladsaxe kommune skal forpligte sig til at anvende åbne standarder såvel internt som i enhver kontakt til borgerne. 15. Inkluderende Gladsaxe Godt 10 procent af Gladsaxes borgere er af anden oprindelse end dansk eller børn heraf, og der er ingen tegn på at tallet falder. Det ser Enhedslisten ikke som et problem. Mangfoldighed er en ressource, selvom den indimellem opleves som besværlig. Problemerne opstår, når grupper af borgere og enkeltindivider dømmes ude på forhånd, fordi de lever op til normerne om det normaldanske. Det er helt afgørende at disse borgere betragtes og behandles som de fuldgyldige medlemmer af samfundet de er, og at de føler sig fuldstændig lige så nødvendige for samfundet som etniske danskere. Gladsaxe oplevede i vinteren 2008, hvilke konsekvenser det kan få, når mennesker i dette tilfælde unge ikke føler sig som fuldgyldige borgere. Brandene i Høje Gladsaxe og Værebro ramte avisernes overskrifter, men dækker over en mindre sensationel virkelighed, hvor grupper af unge af anden oprindelse end dansk har svært ved at få arbejde og praktikpladser og generelt føler sig sat udenfor det gode selskab. Ligestilling mellem kønnene er helt nødvendig for demokratiet. Især er uligeløn et stort problem, som kræver opmærksomhed. 11

Vi vil fortsat insistere på, at der er mange måder at være borger i Gladsaxe på, og at kommunens opgave er at støtte de borgere, der har brug for støtte unge som gamle, kvinder som mænd uden skelnen til kulturelle, religiøse og etniske forhold at igangsætte en undersøgelse som skal afdække ulighed i løn mellem mænd og kvinder i Gladsaxe Kommune (bl.a. med indførelse af en kønsopdelt lønstatistik) og fremlægge forslag til, hvordan dette evt. kan ændres. at indvandrere ansættes i job i kommunen i et omfang, som minimum svarer til deres andel af befolkningen i Gladsaxe. styrke modersmålsundervisningen i folkeskolerne og bruge dette som et aktivt element i integrationen. at øge tilskuddet til tosprogsundervisningen modvirke et opdelt arbejdsmarked, hvor indvandrere og efterkommere kun får tilbudt de dårligste job (som danskere ikke vil have), bl.a. gennem bevidst personalepolitik og tilbud om uddannelse. afholde en årlig integrationsdag, hvor nytilkomne borgere til kommunen, som netop har fået opholdstilladelse, bydes velkommen og informeres om rettigheder og pligter i Gladsaxe. 16. Mere tryghed i hverdagen Politireformen i 2007 har haft en ødelæggende virkning på politiets og domstolenes arbejde, til skade for almindelige menneskers tryghed. Dette sammen med en ændret prioritering, hvor der ofres utrolig mange ressourcer på demonstrationer og fodboldkampe, på bekostning af opgaverne med at løse forbrydelser, opklare tyverier og indbrud. Før strukturreformen var opklaringsprocenten for tyveri og indbrud oppe på 9,5% - efter strukturreformen er den faldet til 7,1%. Derimod er antallet af voldssager faldende 165 anmeldelser i 2008, mod 185 i 2007 og her bliver de fleste sager opklaret. Men selv om volden er faldende, skal frygten for vold alligevel tages alvorligt det kan især være et problem for ældre, selvom det først og fremmest er de unge der bliver udsat for vold. at forebygge, skabe tryghed via bedre belysning på steder hvor mennesker færdes efter mørkets frembrud, befolke det offentlige rum, f.eks. med aktiviteter ved steder, som ellers kan virke øde. at forstærke det opsøgende gadearbejde og åbne ungdomsklubberne for de over 18-årige, så unge der hænger ud tilbydes mulighed for organiserede aktiviteter efter eget valg. at kommunen følger udviklingen, således at bandefænomenet ikke får slået rod i Gladsaxe. at der bliver stillet krav og forventninger til det lokale politis arbejde og resultater. Afslutning Dette program afspejler Enhedslistens forslag til hvordan vi sikrer et mere økologisk, solidarisk og demokratisk Gladsaxe. Men bortset fra lommeuld kommer intet af sig selv. Det kræver benhårdt arbejde og konstant aktivitet. Enhedslistens kommende byrådsgruppe er klar til at gøre en indsats. Men vi klarer det ikke alene. Skal alle de gode forslag i programmet realiseres kræver det en aktiv opbakning fra kommunens borgere og interessegrupper. 12

Selvom vores mål er store så er vi ikke noget alt-eller-intet-parti. På samme måde som vi vil kæmpe imod enhver forringelse for almindelige borger i Gladsaxe, så vil vi også bidrage til at gennemføre enhver forbedring, hvor lille den end måtte være. Derfor vil Enhedslistens kommende byrådsgruppe samarbejde med ethvert andet byrådsmedlem i sager hvor der er mulighed for at skabe et flertal til gavn for borgerne. 13