Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst



Relaterede dokumenter
Kendetegn: Betydning:

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Kendetegn: Betydning:

fenpropimorph (Vårbyg) Vinterhvede Sukkerroer Roundup 2000 Glyphosat Roundup 2000 Glyphosat

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver?

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Hanespore og grøn skærmaks - biologi og bekæmpelse

BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen Mobil

Landskonsulent Poul Henning Petersen

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Agropro Stefan Fick Caspersen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Cossack OD robust forårsløsning

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Grøn Viden. Langstakket væselhale en ny ukrudtsart i Danmark. Kamilla J. Fertin & Solvejg K. Mathiassen. Markbrug nr.

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World

Herbicidresistens. Hvordan tackler vi herbicidresistens i praksis? Konkrete strategier og bekæmpelsessforslag. ved Jens Erik Jensen

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!

Activus 40 WG. Midler

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

planteværn Vejledning i

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

PLANTEVÆRNSSEMINAR, SONNERUPGAARD 20. FEBRUAR 2018 MICHAEL ROSE, FMC

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Konsulenttræf Fredericia

Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

Tidsler, melder og raps

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.:

Resultater fra afprøvningen med herbicider og vækstreguleringsmidler 2010 Karen Eberhardt Henriksen

Påvirker gødskningen effekten af herbiciderne?

AfgrødeNyt nr marts Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob:

SPRØJTEFRIST 2 måneder. Må ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljø (vandløb og søer)

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

Ukrudtsbekæmpelse forår 2014 Vintersæd

Ukrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

planteværn Vejledning i

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

RAPSSTRATEGI. Bekæmpelse af ukrudt efterår og forår. Solutions for the Growing World

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

planteværn Vejledning i

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Bekæmpelse af ukrudt efterår og forår. Rapsstrategi

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Kontakt os. Kenneth Søbye Flemming Larsen Ivan Kloster

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

AfgrødeNyt nr april Indhold

Korn- og gødningsmarkedet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Reduceret jordbearbejdning

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: DuPont Danmark ApS Langebrogade København

Resistentukrudt. på 10 mio. hektar i Europa om få år. Resistens. På forkant Nye muligheder og tendenser

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

IPMWise integration i Næsgaard Mark (opdateret )

Slutrapport over GEP forsøg 496/10 498/10. UKRUDTSBEKÆMPELSE PÅ GOLFBANER - afprøvning af Express ST og Hussar OD

Nettoindhold: 60 G Vanddispergerbart granulat Indeholder: Metsulfuron-methyl 200 g/kg (20% w/w)

Aulum Sprøjteplaner forår 2019

Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Kornstrategi

Konsulenttræf DuPont planteværn

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Landmandstræf ///////////

Transkript:

Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Markbrug nr. 284a 2003 Storkenæb (Geranium molle/ pusillum/ dissectum), hejrenæb (Erodium cicutarium) og kornblomst (Centaurea cyanus) er 3 ukrudtsarter, som tilsyneladende har fået større udbredelse i de senere år. Årsagen hertil kan være en ændring i herbicidanvendelsen, hvor specielt den begrænsede anvendelse af hormonmidler må formodes at have en betydning. Storkenæb og hejrenæb har ikke nogen stor udbyttemæssig betydning i kornafgrøder og raps, men de kan være ret generende i åbne afgrøder som bederoer. Kornblomst kan derimod selv ved relativ små tætheder være ret tabsvoldende, hvor den optræder. Der har været en del usikkerhed omkring forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst. På grund af arternes hidtil begrænsede udbredelse er mængden af forsøgsresultater til belysning af forskellige herbiciders effekt overfor disse arter sparsom. Med henblik på at forbedre vejledningsgrundlaget for valg af herbicid er der ved Afdeling for Plantebesky else foretaget en screening af forskellige herbiciders effekt overfor de pågældende arter. Undersøgelserne er udført som semifield forsøg, og planterne er behandlet på 4 bladstadiet. Planterne er høstet 3-4 uger e er sprøjtning, hvor frisk- og tørvægt er bestemt. Der er udført et forsøg med hver ukrudtsart. De anvendte herbicider fremgår af tabel 1 side 4. Der er stort set anvendt samme herbicider i de 3 forsøg, og der er hovedsagelig tale om herbicider, som anvendes i kornafgrøder, hvor det er le est og billigst at bekæmpe arterne. Hvert herbicid er udsprøjtet i 3 doseringer og normaldoseringen (1 N) fremgår af tabel 1. På storkenæb og kornblomst er der desuden anvendt 1/9 N og 1/3 N, mens der på hejrenæb er anvendt 1/4 N og 1/2 N. Man bør være opmærksom på, at Monitor og Atlantis ikke er godkendte (september 2003), og at normaldoseringen for nogle af midlerne ikke svarer til den anbefalede markdosering. De e gælder for eksempel for Hussar, hvor der ikke var truffet afgørelse om den godkendte dosering, da forsøgene blev udført. Det skal bemærkes, at de effekter, som er opnået i forsøgene, ikke umiddelbart kan omsæ es til forventet markeffekt. Planterne er o e le ere at bekæmpe i semifield forsøg end i marken, hvilket skyldes, at en række forhold af betydning for vækst af planterne og virkning af herbicidet er optimerede i semifield forsøgene. Resultaterne kan derimod anvendes til at rangordne de forskellige herbicider i forhold til deres effekt overfor ukrudtsarterne. I de tilfælde, hvor der findes resultater med de pågældende arter fra afprøvningen af herbicider i markforsøg, er også disse effekter omtalt. Storkenæb - frø Storkenæb - kimbladstadiet Storkenæb - voksen plante Storkenæb - blomst

Markbrug nr. 284a 2003 3 Storkenæb Kendetegn og biologi Der er 3 forskellige arter af storkenæb, som optræder som ukrudt i sædski emarker: Blød, liden og klø et storkenæb. Alle 3 arter er enårige og formeres udelukkende ved hjælp af frø, som spirer enten forår eller e erår. De 3 arter er små planter med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler. Kimbladene er skævt nyreformede med hele bladrande. Længden af kimbladene er 5-6 mm. Også løvbladene er nyreformede i omrids med dybe indskæringer i bladrandene og en længde på 8-18 mm. Såvel kimsom løvblade er stilkede og behårede. Blomsten er rødviolet med 5 kronblade. Navnet storkenæb skyldes arternes frugter, som ligner storkenæb. Det er muligt at skelne mellem de 3 arter udfra deres frøform og frøvægt. Udbredelse og betydning Storkenæb-arterne optræder jævnligt i såvel e erårs- som forårssåede afgrøder i hele landet. I kornafgrøderne, raps og ærter er planterne normalt uden udby emæssig betydning, hvorimod de kan være ret generende i åbne afgrøder. I frømarker med rødkløver er klø et storkenæb specielt uønsket, da frøene er vanskelige at rense fra. Det samme gør sig gældende for blød storkenæb i frømarker med hvidkløver. Effekt af herbicider Effekten overfor storkenæb af forskellige herbicider er vist i figur 1. En lang række af kornherbiciderne har god effekt overfor storkenæb. Det gælder Ally, Harmony, Lexus og Hussar, som har givet omkring 90% effekt selv i 1/9 normaldosering. Express, Monitor og Primus har ligeledes givet god effekt dog med større reduktioner i nedsa e doseringer. Med Ariane Super, Gratil og Basagran 480 a ager effekten stærkt i de nedsa e doseringer, mens Oxitril, Synergy og Starane generelt har ha lav effekt selv i normaldosering. Titus, som er godkendt i kartofler har givet en middelgod effekt. Blandt roeherbiciderne er kun Safari repræsenteret, og de e middel har ha en ringe effekt. Ved forårsbehandling i vintersæd er der i markforsøg opnået god effekt af Ally, Express, Primus og Hussar. Samtidig er effekterne af Starane og Ariane Super bedre end forventet udfra semifieldforsøgene. Figur 1 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb behandlet på 4 bladstadiet. Semifield forsøg.

4 Markbrug nr. 284a 2003 Tabel 1 Anvendte herbicider og doseringer. * + 0.1% Lissapol Bio ** + 0.2% Isoblette a højere end den godkendte dosering Handelsnavn Aktivstof Indhold af aktivstof 1 N i forsøg Relevante afgrøder Ally Metsulfuron 200 g/kg 20 g/ha Korn Express* Tribenuron 3.75 g/tabl 2 tabl./ha Korn Harmony* Thifensulfuron 750 g/kg 20 g/ha a Korn, vedvarende græs Lexus* Flupyrsulfuron 500 g/kg 20 g/ha Vinterhvede Synergy* Triasulfuron + dicamba 30 + 600 g/kg 100 g/ha Korn Logran* Triasulfuron 200 g/kg 15 g/ha Korn Hussar Iodosulfuron 50 g/kg 300 g/ha a Vinterhvede, rug, vårbyg Gratil** Amidosulfuron 750 g/kg 30 g/ha a Korn, græsmarker Monitor* Sulfosulfuron 800 g/kg 18.75 g/ha Ikke godkendt (vinterhvede) Atlantis** Mesosulfuron + iodosulfuron 300 + 6 g/kg 0.4 kg/ha Ikke godkendt (Korn) Primus Florasulam 50 g/l 0.1 l/ha Korn, visse arter af græs og frøgræs Oxitril Ioxynil + bromoxynil (200+200) g/l 1 l/ha Korn, frøgræs Ariane Super Clopyralid + fluroxypyr + ioxynil (30 + 100 + 120) g/l 1.5 l/ha Korn, frøgræs Basagran 480 Bentazon 480 g/l 1.5 l/ha Vårsæd, frøgræs, ærter, majs Starane 180 Fluroxypyr 180 g/l 0.8 l/ha Korn, majs, græs Titus* Rimsulfuron 250 g/kg 30 g/ha Kartofler Safari* Triflusulfuron 500 g/kg 30 g/ha Bederoer Fusilade* Fluazifop-p-butyl 250 g/l 0,75 l/ha Roer, raps, ærter, kartofler, rød- og stivbladet svingel Hejrenæb - frø Hejrenæb - kimbladstadiet Hejrenæb - voksen plante Hejrenæb - blomst

Markbrug nr. 284a 2003 5 Hejrenæb Kendetegn og biologi Hejrenæb er en enårig plante, som kun formeres ved hjælp af frø. Fremspiring sker både forår og e erår. Hejrenæb er en lille plante med 10-30 cm lange stængler. Kimbladene er 8-11 mm lange med ovalt omrids og 2 dybe indskæringer. Løvbladene er rosetstillede, 10-14 mm lange, ægformede i omrids med mange dybe indskæringer. Både kim- og løvblade er stilkede og spredt behårede. Blomsterne har 5 rosaviole e kronblade og sidder i 4-6 blomstrede skærme. Planten kendes på de lange næblignende frugter. Frøene er kegleformede o e med en spiralsnoet stak i toppen. Der produceres op til 600 frø pr. plante. Udbredelse og betydning Hejrenæb optræder jævnligt i både e erårs- og forårssåede afgrøder i hele landet, dog mest udbredt på le e jorde. I kornafgrøder og raps har hejrenæb normalt ingen større udby emæssig betydning, men den kan være ret generende i åbne afgrøder som f.eks. bederoer. Effekt af forskellige herbicider Effekter overfor hejrenæb af en række forskellige herbicider ses i figur 2. Med de fleste sulfonylureamidler er der opnået meget høje effekter i både normal- og nedsa e doseringer. Det gælder Ally, Express, Harmony, Hussar og Gratil. Også herbiciderne Primus, Ariane Super, Basagran 480 og Oxitril har ha god effekt, mens effekten af Monitor og Starane er tilfredsstillende i normaldosering men for lav i nedsa e doseringer. Logran og Synergy har generelt ringe effekt overfor hejrenæb og ved behandling på senere udviklingstrin blev specielt effekten af Monitor, Oxitril, Synergy og Logran reduceret. Det er bemærkelsesværdigt, at Fusilade har en rimelig høj effekt overfor hejrenæb. Der er kun få resultater af markforsøg med bekæmpelse af hejrenæb i korn, og ingen af disse belyser effekten af sulfonylureamidler anvendt alene. I majs er der opnået høj effekt overfor hejrenæb ved anvendelse af såvel Laddok som Lido. Figur 2 Forskellige herbiciders effekt over for hejrenæb behandlet på 4 bladstadiet. Semifield forsøg.

6 Markbrug nr. 284a 2003 Kornblomst (Centaurea cyanus) Kendetegn og biologi Kornblomst er en enårig plante, som spirer i e eråret og blomstrer den følgende sommer. Den formeres udelukkende ved hjælp af frø. Kornblomst har ovale, gla e kimblade med hele bladrande. Længden af kimbladene er 10-15 mm. Løvbladene er lancetformede og tæt behårede og ca. 22-30 mm lange. Bladrandene er svagt bølgede med små mørke spidser. Både kim- og løvblade er stilkede. Stænglen er 50-80 cm høj og opret, og planten er let at kende på de store blå blomsterkurve. Frøene er krukkeformede, og i toppen ses en duskagtig samling af rødbrune hår. Der produceres op til 1500 frø pr. plante. Udbredelse og betydning Kornblomst forekommer lokalt i e erårssåede afgrøder i hele landet. Den kan være tabsvoldende ved større forekomster. Effekt af forskellige herbicider Effekten overfor kornblomst af forskellige herbicider er vist i Figur 3. Som det ses har Lexus, Ariane Super, og Hussar rigtig god effekt overfor kornblomst. Også Monitor, Starane og Atlantis har ha god effekt i de højeste doseringer. Med Oxitril, Ally, Express, Synergy, Primus, Basagran 480, Titus og Safari er der opnået god effekt af normaldoseringen, mellem 80 og 90% effekt af 1/3 N men noget lavere effekter af 1/9 N. Harmony og Gratil har generelt ha for lave effekter. Ved udskydning af sprøjtetidspunktet til 10 bladstadiet blev effekten reduceret til under 90% med de fleste herbicider. Ariane Super var det mest effektive herbicid ved de sene sprøjtninger. I markforsøgene er der opnået god effekt i korn ved behandling med Express i blanding med enten Oxitril eller Starane. Kornblomst - frø Kornblomst - kimbladstadiet Kornblomst - voksen plante Kornblomst - blomst

Markbrug nr. 284a 2003 7 Figur 3 Forskellige herbiciders effekt over for kornblomst behandlet på 4 bladstadiet. Semifield forsøg. Bemærk: Hussar (N=0,2 kg/ha) og Gratil (N=20 g/ha). Sammendrag - Storkenæb God effekt Ally, Harmony, Lexus, Hussar Rimelig effekt Dårlig effekt Express, Monitor, Primus, Titus, Gratil, Basagran 480, Ariane Super Synergy, Oxitril, Starane, Safari Sammendrag - Hejrenæb God effekt Ally, Express, Harmony, Hussar, Gratil, Basagran 480, Primus, Oxitril, Ariane Super Rimelig effekt Monitor, Starane, Fusilade Dårlig effekt Logran, Synergy Sammendrag - Kornblomst God effekt Lexus, Ariane S., Hussar, Monitor, Starane, Atlantis Rimelig effekt Ally, Express, Gratil, Safari, Primus, Oxitril, Basagran 480 Dårlig effekt Harmony, Synergy, Titus

8 Markbrug nr. 284a 2003 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf. 89 99 10 10 / www.agrsci.dk Prisen for 2003: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr. 137. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN 1397-985X Fotos: Bo Melander og Henny Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning www.digisource.dk