Hovedforeningens Årsberetning 2012/2013



Relaterede dokumenter
FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

HFs årsberetning 2013/2014

KOMMISSORIUM OVERENSKOMSTUDVAL- GET (OU) FADL-VAGTER

Vedtægtsændringsforslag - FADL s Generalforsamling 2013

Referat repræsentantskabsmøde nr. 1 (KKR1) 26. oktober 2016

Jeppe holder oplæg omkring sociale medier samt afslutter vores SWOT-analyse

Foreningen af Danske Lægestuderende

Den kliniske basisuddannelse

Foreningen af Danske Lægestuderende

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation

2. Udvikling af FADLs kurser i Odense

Dagsorden: Med venlig hilsen Lisbeth Lintz Formand for Overlægeforeningen

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Den kliniske basisuddannelse

Claas tilføjer at det var et godt møde, men også hårdt. Alle rykkede sig.

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

PLO Analyse Behov for 100 ekstra uddannelsesforløb i almen

Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

Din overenskomst dit valg

Organisationscirkulære nr. 13. Hovedforeningens opgaver

Foreningen af Danske Lægestuderende Odense Kredsforening. Godkendelse af referat fra repræsentantskabsmøde den 14. marts 2011

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Vedtægtsændringsforslag - FADL s Generalforsamling 2013

VEDTÆGTER FOR LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK.

OK18 - Afstemning. Ny urafstemning. Anbefaling. Test Modtager Testvejen Testby Danmark

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

VEDTÆGTER FOR MUSKELSVINDFONDEN

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/ Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

REPRÆSENTANTSKABSMØDE D. 14. JUNI 2018

Foreningen af Danske Lægestuderende

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Den kliniske basisuddannelse

3. Selskabet holder mindst 6 videnskabelige møder om året. Møderne ledes af et medlem af bestyrelsen.

Vedtægt for FrivilligVest

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, august 2017

Vedtægter for Danske HF & VUC

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Tlf.

CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003.

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart


I budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer.

g. Aalborg udvalg Er på standby. Venter på udspil fra rep. medlemmerne i Aalborg.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v.

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

Vedtægter for Coronet Club Danmark / 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter juni 2016

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Referat repræsentantskabsmøde nr. 9 (KKR9) 8. september 2016

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

PRIVATE DAGINSTITUTIONER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Urafstemning OK18 Stat

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Vedtægter Danske Anæstesiologers Organisation

Vedtægter for Grønlands Lægekredsforening.

Sådan fungerer afdelingsmødet

Konflikter og indgreb på LO/DA-området

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted:

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

Yngre Læger i regionerne

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm.

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013

FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE FORNYELSE AF OVERENSKOMST PR. 1. APRIL 2013 FOR MEDICINSTUDERENDE, DER ANSÆTTES SOM VIKAR I UNDERORDNET LÆGESTILLING

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Voksentandplejeoverenskomsten afløses den 1. juni 2018 af lovgivning, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af.

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Foreningen af Danske Lægestuderende

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.

REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse

Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

VEDTÆGTER. Beslutning om optagelse af medlemmer tages af repræsentantskabet med 2/3 flertal af alle stemmeberettigede.

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

Vedtægter for Organisation for Digitalt Design Studerende (ODDS) Ved Aarhus Universitet

4 Generalforsamlingen Se detaljerede ændringer nedenfor.

Transkript:

Hovedforeningens Årsberetning 2012/2013 Dato 13. september 2013 Det foreningsår, der her skal berettes om, har været spændende og meget produktivt. Politisk er fireårsreglen igen kommet i fokus, og internt i FADL er der sket lidt af en stille revolution i samarbejdet mellem kredsene og i det nationale samarbejde. FADL har afholdt sit første, landsdækkende, fælles repræsentantskabsmøde og efter mere end ti års tilløb, er der nu sat gang i udviklingen af et fælles medlemssystem. Vagtbureauerne i FADL Aarhus og FADL Odense er fusioneret i Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest i daglig tale Vagtbureau Vest. Og begge vagtbureauer - i København og i Vest er nu såkaldte in house vagtbureauer i forhold til de Regioner, de betjener. OK 13 2013 har været overenskomstår. Og for en gangs skyld blev FADL s forhandlinger med modparterne afsluttet næsten til tiden. FADL forventninger til overenskomstforhandlingernes resultat var afdæmpede og realistiske. I en tid, hvor krisen kradser over hele Europa, og politikerne har valgt og tror at vejen ud går gennem nedskæringer i den offentlige sektor, var der fra alle sider i fagbevægelsen i udgangspunktet en forventning om et meget smalt forlig. Hertil kom, at flere store offentlige fagforbund oplevede at blive decideret tromlet ned af de offentlige arbejdsgivere. Det gjaldt bl.a. lærerne i arbejdstidsspørgsmålet og de praktiserende læger i deres forhandlinger om en ny aftale; begge konflikter endte i lovindgreb. Men denne situation slækkede ikke på kravene til FADL om at være godt forberedte, tværtimod. FADL og Lægevikargruppen (LVG) har siden sidste overenskomst i 2011 opfordret medlemmer til at indsende krav og forslag til ændringer i løn- og ansættelsesforhold. Lægevikarers vilkår er gode, men kan altid blive bedre. LVG har derfor arbejdet hårdt på at efterkomme de krav som har vægtet tungt blandt medlemmerne. Krisetiden hviler stadig over pengekassen i Regionerne, og intet er gratis. Med det udgangspunkt igangsatte Lægevikargruppen forhandlingerne med Regionerne. Medlemmernes krav blev i Regionerne mødt med skepsis og modvilje, men Lægevikargruppens indsats for netop disse krav affødte i sidste ende et fornuftigt resultat. FADL s første krav ved forhandlingerne var, at den nye overenskomst følger KTOrammen. Denne bygger på de Kommunale Tjenestemænds Organisations forlig. Det blev afgjort, at lægevikarer følger de økonomiske ramme. Dette betyder, at lægevikarer i fremtiden får en lønstigning på 1.92%. Blegdamsvej 26 2200 København N Tlf. 8818 4900 Mail hf@fadl.dk Web www.fadl.dk

FADL har længe arbejdet på, at det skal være nemmere for lægevikarer at få del i og belønnes med decentrale lønmidler. Regionerne har ikke været villige til at sikre vores medlemmer disse tillæg via overenskomsten. LVG søgte og opnåede til gengæld et kompromis; fra nu af markeres i forhandlingsprotokollen, at decentral løn også omfatter lægevikarer. Dette vil fremme adgangen til netop disse midler. Side 2 af 8 Medlemmerne ønskede også en højere pension. Det er således blevet aftalt, at det samlede pensionsbidrag forhøjes med 0.29 procentpoint til 5.39 %, med virkning fra 1. januar 2014. FADL har lagt et stort arbejde i at få formuleret medlemmernes rettigheder i klinikken, når det kommer til at få fri ved ulykker, sygdom eller død i familien. Forhandlingsmodparten udviste ikke stor empati på dette område. Det blev dog vedtaget, at parterne skaber større fokus på retten til fridag ved tvingende omstændigheder i familien, blandt andet ved at Regionerne indskriver en notits om det i forhandlingsprotokollen. Længe har FADL rejst krav om hepatitis-b-vaccination til alle lægevikarer. Vi har fremskaffet ekspertudtalelser, foretaget stikskade-undersøgelser og korresponderet med ministre. Dette er gjort for at skabe det nødvendige pres på Regionerne, for at de kunne indse vigtigheden af en systematisk beskyttelse mod denne sygdom. Regionerne har afvist kravet med, at de ikke mener, at ansvaret påhviler dem. Forhandlingerne på dette område endte dog med, at Regionerne gav efter, for så vidt som de gav en indrømmelse i forhandlingsprotokollen. Fremover vil man officielt henstille til, at afdelinger følger Sundhedsstyrelsens vejledninger, som blandt andet vedrører hepatitis-b-vaccination. Efter fire forhandlingsmøder med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) kunne LVG 17. maj sende et overenskomstresultat til urafstemning blandt FADL s medlemmer. Også på SPV/VT-overenskomstens område var FADL gennem Overenskomstudvalgets (OU) arbejde godt forberedt. Og det bar frugt. KTO-rammen blev også her fulgt. Derudover havde FADL et ATP provenu fra tidligere, der skulle udlignes. For disse forhold fik vi en pensionsstigning på 0,37 % til 5,71 % og en lønstigning pr. 1. april på 0,70 øre/timen. Herudover stiger lønnen også 1.10.2013, 1.4.2014 og 1.10.2014 i alt yderligere ca. 2,1 kr. Derudover blev det aftalt med RLTN, at der skal være et øget fokus på at sikre, at alle får arbejdstøj, ved arbejde på en somatisk afdeling. Endelig blev det i forhandlingsprotokollen aftalt, at FADL s SPV/VT-kurser, som er aftalt mellem parterne, fortsætter uændrede, samt at det fortsat er FADL, der tilser, at kurserne afholdes efter gældende principper, herunder indhold, antal og varighed mv.

Fredag den 31. maj sluttede urafstemningen om de nye overenskomster, og på et møde samme eftermiddag godkendte FADL s hovedbestyrelse resultatet. Der var 1050 medlemmer, der deltog i afstemningen om SPV/VT- og LVGoverenskomsterne. Heraf stemte 95 % ja til SPV/VT overenskomsten og 85 % ja til Lægevikaroverenskomsten. Side 3 af 8 Den samlede stemmeprocent var på 17,6 %, hvilket er betydeligt højere end ved de sidste afstemninger i 2011 og 2009, hvor resultatet var hvv. 6,2 % og 8,9 %. Fireårsreglen Fireårsreglens negative konsekvenser er nu for alvor begyndt at vise sig. De første yngre læger er faldet for fireårsreglen, dvs. at de fire år efter starten på KBU endnu ikke er kommet i gang med en speciallægeuddannelse. Politisk har det vist sig, at der ikke længere er vilje og flertal for at fortsætte, som om intet er hændt. Sundhedsministeren har i april 2013 lempet bekendtgørelserne omkrig fireårsreglen og speciallægeuddannelsen, men vigtigere end det, så er der nu efter folketingsbeslutning nedsat en arbejdsgruppe om den lægelige videreuddannelse, der inden udganen af 2013 skal præsentere forslag til eventuelle justeringer af fireårsreglen. FADL støttede i sit høringssvar sundhedsministerens forslag om små lempelser af fireårsreglen men pegede samtidig på, at det er stadig FADL s holdning, at fireårsreglen som helhed skal afskaffes, da den er en direkte årsag til, at lægestuderende forlænger deres studium. Hertil kommer at den forøger incitamentet til at søge lægekarrieren udenlands uden at vende tilbage til Danmark efterfølgende. FADL pegede i høringssvaret endvidere på, at FADL seks gange (efterår 2010 forår 2013) har gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 12. semestersstuderende, der har trukket KBU-nummer. Disse undersøgelser har klart dokumenteret, at meget store grupper af studerende har reageret på fireårsreglen ved at forlænge studietiden. I den seneste undersøgelse (forår 2013) svarer 48,4% af de, der ikke har gennemført studiet på normeret tid, at de har forlænget studiet som konsekvens af fireårsreglen. Disse problemer har de foreslåede bekendtgørelsesændringer overhovedet ingen indvirkning på. Den rigtige løsning er at suspendere fireårsreglen straks og så lade de involverede parter sætte sig sammen og finde den rigtige løsning, der skaffer de speciallæger, som Danmark mangler. At sætte sig sammen og finde løsninger blev netop, hvad Folketinget besluttede i maj 2013. Den 25. april var fireårsreglen endnu engang til debat i Folketinget. Forud for debatten havde Dansk Folkeparti forsøgt at samle flertal uden om regeringen for at suspendere reglen med positiv opbakning fra Enhedslisten og De Konservative, mens Venstre tilsyneladende ikke ville lægge stemmer til vedtagelse af et sådant forslag, idet de ville have Astrid Krag og regeringen mere på banen. Det kom hun i maj, hvor et flertal bestående af regeringen og Venstre besluttede at nedsætte den nævnte arbejdsgruppe om den lægelige videreuddannelse.

Arbejdsgruppen om den lægelige videreuddannelse Umiddelbart efter beslutningen om nedsættelsen af arbejdsgruppen henvendte FADL sig til sundhedsordførerne for de fire partier (S, SF, RV og V) bag beslutningen og til Sundhedsministeriet og udtrykte håb og forventning om at komme med i samarbejdet i gruppen. Vi pegede på, at FADL har meget at bidrage med, når det gælder en drøftelse af, hvordan fireårsreglen kan ændres, så den langt bedre og bredere bidrager til at sikre god behandling i alle dele af landet indenfor alle specialer. Fremtidige ændringer af den lægelige videreuddannelse skulle også gerne løse nogle af de problemer, der er dokumenteret i de seks 12. semestersundersøgelser og ikke skabe nye problemer, der forlænger studietiden og udskyder de nyuddannedes påbegyndelse af KBU en. Side 4 af 8 Skuffende var det derfor også, at FADL ikke kom med i arbejdsgruppen; ministeriet har åbenbart ikke glemt at FADL i årene 2009-10 førte en omfattende retssag mod ministeriet for at få fireårsreglen underkendt. Omvendt stiller det jo også FADL fuldstændig frit i forhold til, hvad andre måtte nå frem til af forslag til ændringer af fireårsreglen og den lægelige videreuddannelse. Arbejdsgruppen er nu i gang og har holdt sit første møde. I arbejdsgruppen indgår Ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske regioner, Lægeforeningen og Yngre Læger. FADL har også i denne sag etableret et godt samarbejde med Lægeforeningen og Yngre Læger. Vi vil følge arbejdet i arbejdsgruppen nøje i efteråret 2013 og afholder et mindre seminar i september/oktober med ekstern deltagelse, hvor vi skal prøve at pejle os ind på FADL s holdninger til de problemstillinger, der arbejdes med i arbejdsgruppen. 12. semesterundersøgelserne FADL har i de senere år stået stærkt med sin 12. semestersundersøgelser. Vi er nået op på pæne svarprocenter over de 60 og står derfor som de eneste med aktuelle og brede svar på, hvad de kommende nyuddannede mener om en række centrale problemstillinger i uddannelsen og i den efterfølgende videreuddannelse. Undersøgelsen i efteråret 2013 viste, at kun 30 % af de lægestuderende gennemfører medicinstudiet på normeret tid. De to primære grunde til at forlænge studiet er lægevikariater og prægraduat forskning. Mens henholdsvis 21 og 19 procent bliver færdige inden på normeret tid i Århus og København er det hele 73 procent i Odense. Denne forskel skyldes muligvis det speciale på 11. semester, der skrives på Odensestudiet. En større opgave, hele semestret er afsat til. Det betyder nok, at de studerende på Odense kan lave så solid forskning, at mange har mulighed for at få publiceret deres resultater. Derfor behøver de ikke udskyde studieafslutning og foretage prægraduat forskning. Blandt de medicinstuderende der har måttet forlænge studiet angiver halvdelen, at de ikke er blevet færdig til tiden på grund af den omstridte fireårsregel. FADL har

advaret mod den udvikling, at speciallægeuddannelsen allerede skal tænkes ind på medicinstudiet. Det er farligt, hvis de studerende vælger at udskyde studiet, fordi de via forskning og vikariater vil stille sig bedre i konkurrencen om uddannelsesstillingerne og et flottere CV. Man sætter bare barren højere for hinanden. Hvis det bliver normen, at alle skal have vikariater og publiceret artikler, allerede inden man overhovedet er læge, så skaber det en ond spiral. Side 5 af 8 Undersøgelsen viser også, at 39 procent af samtlige 12. semesterstuderende har lavet prægraduat forskning. I forhold til de tidligere undersøgelser har tallet for den prægraduate forskning været støt stigende. Tallene viser, at det er særligt hypet i Århus og København, hvor de studerende er af den opfattelse, at det er vigtigt for deres karriere og fremtid med denne tidlige forskning. Det hænger sammen med fireårsreglen og alle de lægeroller, man i princippet først skal udfylde efter endt embedseksamen. Det er nu flyttet ned på studiet, hvor man vil stille sig så godt som muligt, når der nu kun er fire år til at få det rette speciale. Formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz var ved undersøgelsens offentliggørelse foruroliget over tallene: "Vi har flere gange peget på, at det her er en af de store bivirkninger ved fireårsreglen. At den kommer til at virke mod hensigten. Formålet var at skaffe flere speciallæger hurtigt, men når folk føler sig kaldet til at lave forskning og tage vikariater for at kvalificere sig inden, de skal underlægges fireårsreglen, så har det stik modsatte virkning. Og man forlænger den samlede uddannelsestid, selvom det kamufleres prægraduat", udtalte Lisbeth Lintz. Vagtbureauerne Ved overenskomstindgåelsen i 2011 blev FADL s vagtbureauer skrevet ud af overenskomsten. Det blev aftalt, at de fremtidige vagtbureauer skulle bygge på vedtægter, der gjorde dem selvstændige, og på en driftsaftale med de regioner vagtbureauet betjener. Samtidig var der et ønske i FADL og hos regionerne Midt, Syd og Nord om, at fusionere vagtbureauerne i Odense og Århus til et fælles Vagtbureau Vest. Denne fusionsproces har voldt mange problemer, ikke mindst i FADL selv. Men i foråret kunne HB både godkende vedtægter og driftsaftale for det nye Vagtbureau Vest, der kunne åbne dørene den 1. juni 2013. I Københavns Vagtbureau arbejdes der tilsvarene med vedtægter og driftsaftale. Disse forventes at kunne godkendes og underskrives af Hovedforeningen i løbet af efteråret. De fremtidige relationer mellem FADL og Vagtbureauerne Udskillelsen af vagtbureauerne fra FADL har naturligt nok rejst spørgsmålet om de fremtidige relationer formelt og reelt mellem FADL og vagtbureauerne. Politisk har det været et klart mål for FADL, at der fortsat skulle være tale om studenterdrevne vagtbureauer. Det mål er sikret formelt i begge vagtbureauer. Nu ligger der

en stor opgave i at sikre, at det også reelt og i dagligdagen bliver de valgte studenter, der leder arbejdet i bureauerne sammen med de ansatte direktører. Side 6 af 8 Der kan ikke længere stilles krav om medlemskab af FADL for at kunne få vagter gennem vagtbureauerne. Et sådant krav vil bl.a. være i konflikt med loven om foreningsfrihed. Overenskomsten gælder for lægestuderende, der har gennemført det af overenskomstens parter godkendte sygeplejevirkarkursus. FADL s SPV-kursus er udviklet igennem flere årtier og har været finansieret via overenskomstmidler, hvor FADL sammen med modparten har aftalt at bruge en del af de til rådighed værende midler på udviklingen af FADL s SPV-kursus frem for på større lønstigninger til vagttagerne. FADL s SPV-kursus har i alle årene været udbudt gennem FADL s vagtbureauer. Efter overenskomsten er det FADL, der skal tilse, at kurserne afholdes efter gældende principper, herunder indhold, antal og varighed mv. For at tage et SPV kursus skal man være medlem af FADL. Tilmelding til SPV kursus foregår i princippet gennem FADL. Landsrepræsentantskabsmødet og valg af formand Indenfor bare et år er der kommet to helt nye afsnit til i FADL s vedtægter for Hovedforeningen. Det drejer sig om afsnit 5: Landsrepræsentantskabsmødet og afsnit 9: Hovedforeningens opgaver. Begge meget omfattende vedtægtsændringer, der har til formål at styrke samarbejdet mellem kredsene og i det nationale FADL. Landsrepræsentantskabsmødet er nu etableret som et nyt foreningsorgan i FADL. Mødet, der holdes en gang om året, drøfter fælles anliggender og vælger HFformand. Mødet kan træffe fælles beslutninger gennem en koordineret beslutningstagen i det enkelte repræsentantskab på selve mødet eller efterfølgende på selvstændige repræsentantskabsmøder. Samtidig med etableringen af Landrepræsentantskabsmødet blev HB udvidet, så den nu består af 10 medlemmer HF-formanden og 9 medlemmer valgt i kredsene (København 4, Århus 3 og Odense 2) Afsnit 9 præciserer og fastlægger HF s opgaver. Ændringerne har bl.a. haft til formål at muliggøre etableringen af et nyt fælles medlemssystem på en enkel, smidig og ubureaukratisk måde. Fælles medlemssystem På et ekstraordinært HB møde i januar blev der taget en beslutning om etablering af et fælles medlemssystem fælles for kredsene og hovedforeningen. Beslutningen er ikke historisk i sit indhold; en sådan beslutning er taget før i FADL s historie. Men nu bliver den realiseret, pengene er bevilget og udviklingsarbejdet igangsat. Den første del af det nye medlemssystem tages i brug i løbet af efteråret.

Et fælles medlemssystem giver mange nye muligheder for samarbejde på tværs af kredse og med hovedforeningen. Alene det forhold, at hovedforeningen fremover bliver i stand til at slå medlemmet op fx i forbindelse med faglig sagsbehandling, vil være et kæmpe løft. Også for det enkelte medlem vil systemet give nye muligheder. På mit.fadl vil medlemmet kunne rette egne data og oplysninger og kunne se en masse om relationen til FADL fx medlemsstatus, kontingentforhold, forsikring, kursusvirksomhed, uddannelse, mv. Side 7 af 8 Politikeruddannelsen FADL fik i august 2011 en sammenhængende politikeruddannelse bygget op over 8 weekendkurser, der afvikles over en periode på 4 semestre med 2 kurser forår og 2 kurser efterår. Alle 8 kurser er nu gennemført. Temaerne for de 8 kurser har været Politik og medlemsengagement, Kommunikation: Skriv, tal og bliv hørt, Sundhedsvæsen og uddannelsespolitik, Budget og regnskab, Det gode møde, Jura for lægestuderende, Arbejdsmiljø og Ledelse i politisk styrede organisationer HB skal i december evaluere den nye politikeruddannelse, så et nyt forløb kan igangsættes i 2014. Sekretariatet Sekretariatet har fungeret stabilt i hele perioden. Der er ansat en ny sekretær i sekretariatet og der har også været udskiftninger i de to stillinger som studentermedarbejder. Sekretariatet gennemførte igen i dette forår et personaleseminarseminar om sekretariatets opgaver, mål og ressourcer. Hvor der i de foregående år i sekretariatet oplevedes en stor uafklarethed i organisationen om sekretariatets opgaver og forventningerne hertil, så er hovedforeningens opgaver nu blevet fastlagt i vedtægterne, og der er udarbejdet et samlet organisationscirkulære herom. Endvidere er der dannet et såkaldt Administrativt Forum, der skal koordinere samarbejdet mellem sekretariatet og kredsene. Økonomien Årsresultatet 2011 (primærdrift) i Hovedforeningen blev et overskud på 325.000 kr. mod et forventet underskud i budgettet på 342.000 kr. Grundlæggende har Hovedforeningen en sund økonomi. Egenkapitalen vurderedes stadig at være af en passende størrelse set i lyset af, at Hovedforeningen på den ene side skal kunne svare enhver sit men på den anden side ikke skal være sparrekasse for medlemmerne, dvs. der skal være en passende sammenhæng, mellem de aktiviteter, der gennemføres, og det kontingent, der opkræves.

Til slut vil jeg gerne takke hovedbestyrelsen, de nationale udvalg og repræsentantskaberne for endnu et års gode samarbejde. Jeg kigger snart forbi til alle kredsenes generalforsamlinger og så håber jeg på at se et stort fremmøde til FADLs landsmøde d. 27. september 2013. Side 8 af 8 Kasper Kjær Gasberg Formand for Hovedbestyrelsen Foreningen af Danske Lægestuderende