Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik



Relaterede dokumenter
Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Børn og Unge i Furesø Kommune

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Greve Kommunes skolepolitik

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Ulvedalskolens bilag Dialogspind

Balleskolens bilag Dialogspind

Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten!

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Dialogspindene udarbejdes på to forskellige niveauer:

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Strategi for Folkeskole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sejs Skoles bilag Dialogspind

Gødvadskolens bilag Dialogspind

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Skolestrategi juni 2014

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Virklund Skoles bilag Dialogspind

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Lær det er din fremtid

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Børn og unge former fremtiden

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Inklusionspolitik på Nordfyn

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Lundehusskolens Værdigrundlag

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

og respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Skolepolitik

De største udfordringer for grundskolen lige nu

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og Ungepolitik

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Brande, 2012 november

Nordvestskolens værdigrundlag

Skole. Politik for Herning Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Forord. Læsevejledning

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Skolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Børne- og familiepolitikken

Transkript:

Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1

2

Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen frem til 2012, samt hvilke forventninger der kan stilles til børn og unge, forældre og medarbejdere. Mission Silkeborg Kommunes skolevæsen skal gennem demokratiske processer skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Vision Vi har en drøm om et skolevæsen, der med afsæt i et anerkendende menneskesyn og et forpligtende fællesskab sikrer den enkelte størst muligt fagligt og menneskeligt udbytte. Værdier Overordnet bygger skolepolitikken på Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt kommunens værdigrundlag. Kommunens værdigrundlag er: dialog dynamik, kvalitet og sammenhæng. For skolevæsenet betyder det, at: Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Vore skoler lader sig udfordre af de krav, omgivelserne stiller til et skolevæsen, der aktivt udvikler et trygt og udfordrende læringsmiljø for alle børn og unge. Vi har skoler med engagerede og kompetente ledere og medarbejdere, som sikrer et trygt, fagligt og udfordrende læringsmiljø for alle. Skolerne bidrager til børn og unges mulighed for at mestre egen tilværelse ved at skabe meningsfyldte sammenhænge. Rammerne Byrådet etablerer indholdsmæssige, økonomiske samt fysiske rammer, som danner det nødvendige fundament for Den Gode Skole. Silkeborg Byråd december 2007 3

Den Gode Skole Den Gode Skoles fokusområder angiver platformen for en fælles retning med fælles mål for skolevæsenets udvikling, som udmøntes lokalt på den enkelte skole og hos den enkelte medarbejder. Derfor siger vi, at - Vi går i samme retning, men ikke i takt og ikke ad samme sti. Alle børn og forældre møder skolen med forventning om, at de kan bidrage til fællesskabets skole, hvor der er plads til den enkelte. Derfor siger vi, at - Skolen bygger på rummelige og anerkendende læringsmiljøer. Skolen udfolder en hverdag, der giver alle børn faglige udfordringer og mulighed for alsidig personlig udvikling. Vi skaber en skole, hvor der vises anerkendelse af og respekt for medarbejdernes arbejde. Derfor siger vi, at - I Den Gode Skole er der sammenhæng mellem det gode læringsmiljø og det gode arbejdsmiljø. Forudsætningen for Den Gode Skole er dygtige ledere og medarbejdere. Det forventes, at ledere og medarbejdere løbende udvikler fagligheden via videndeling, kurser og efteruddannelse. Derfor siger vi, at - Vi har fokus på løbende opkvalificering af vores ledere og medarbejdere. Det fælles skolevæsen skaber fundament for udvikling af undervisningen. Fællesskabet giver mening, når den enkelte skole og den enkelte medarbejder kan sætte et lokalt præg på undervisningen og samværet med børnene. Derfor siger vi, at - Vi har et fælles skolevæsen med lokalt præg. Den Gode Skole synliggør sine kvaliteter for alle. Denne synlighed skal bygge på klar og tydelig præsentation af skolens kerneområder og dokumentation af opnåede resultater. Derfor siger vi, at - Vi har et skolevæsen, hvor synligheden bygger på sikker viden om undervisningens kvalitet. 4

5

Fokusområder for Den Gode Skole Vi ønsker som politikere - sammen med elever, forældre og medarbejdere i skolevæsenet - at præsentere et skolevæsen, som vi er stolte af. Derfor har vi valgt 10 fokusområder til at synliggøre, hvad der kendetegner Den Gode Skole i kommunens skolevæsen. Synliggørelsen af Den Gode Skoles kvalitet vil bygge på den konkrete viden, der er om den enkelte skole inden for hvert fokusområde. I forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen vælger den enkelte skole hvert år det eller de fokusområder, som man lokalt vil udvikle det kommende år. Skolens præsentation af arbejdet med fokusområderne vil ske via den årlige kvalitetsrapport. Ud over nedenstående fokusområder i det fælles skolevæsen vil alle skoler have et lokalt præg, som udvikler sig i et samspil mellem forældre, elever og det lokalområde, hvor skolen er placeret. 1. Skole-hjem samarbejde. Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem 2. Læringsmiljø. Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser 3. Udvikling af faglighed. Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: 6

7

faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater 4. Læsning. Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau 5. Forpligtende fællesskaber. Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse 6. Rummelighed. Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer videndeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge 7. Sammenhæng. Skolen skal ses som del af et forløb, hvor der er sammenhæng mellem de tilbud, børnene får i daginstitution, skole og ungdomsuddannelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: afklaring af forventninger mellem de forskellige tilbud aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov 8. Organisation. Skolevæsenet er præget af mangfoldighed og ekspertviden. Ny viden og erfaring spredes i organisationen via videndeling på alle niveauer i skolevæsenet inden for en samarbejds- og teamstruktur. 8

Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: teamledelse ledelsessparring mellem flere skoler i netværk samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens ledelse og medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere og eksterne faggrupper samarbejdsrelationer mellem skolen og lokalsamfundet 9. Netværk. En tidssvarende skole etablerer løbende interne og eksterne netværk for at kunne deltage i undervisningsmæssige, faglige og pædagogiske udviklingsprojekter. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: lokale, kommunale, nationale og internationale netværk. 10. Politisk indsatsområde. Dette vil være et aktuelt tema, som skolevæsenet bør/ skal forholde sig til på en eller flere skoler. Skolechefen vil indgå individuel aftale med den eller de skoler, som skal have fokus på det aktuelle tema. 9

Hvad kan vi forvente af hinanden? I skolevæsenet ønsker vi, at alle omkring skolen bliver medskabere af et forpligtende fællesskab. For at kunne indgå i skabende processer er det vigtigt, at de forventninger, vi kan have til hinanden og samarbejdet, er synlige. I Silkeborg Kommunale skolevæsen forventer vi følgende: At ledere og medarbejdere professionelt udfører sit arbejde inden for de rammer, der er givet via lovgivning og politiske beslutninger. At ledere og medarbejdere påtager sig ejerskabet for sikring af kvaliteten i undervisningen og samværet med børnene og de unge i skolen. At ledere og medarbejdere møder børn og deres familier med anerkendelse i forhold til de resurser, det enkelte barn og den enkelte familie har. At forældrene deltager aktivt i skabelse af den gode skole. At forældre respekterer, at skolen har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. At forældrene anerkender og har tillid til, at medarbejderne skaber de bedste rammer for alle børn og unges trivsel og vækst. At forældrene påtager sig ansvaret for, at børn og unge møder skolen undervisningsparate. At alle børn og unge medvirker til at skabe trygge rammer for alle på skolen. At alle børn og unge yder deres bedste for egen social og faglig udvikling og trivsel. At alle børn og unge respekterer, at læreren og pædagogen har ansvaret for undervisningen og samværet i klassen og i SFO en. 10

11

Layout: Silkeborg Kommune SKOLE.2213 07.08