Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Relaterede dokumenter
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

Information til nye forældre Til dig, hvis barn skal snart i vuggestuen

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Dit barn skal snart i dagtilbud

Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune

Dit barn skal snart i dagtilbud

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Velkommen til Bavnebakken.

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Hvem er vi. En god start

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Hvem er vi. En god start

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Praktiske Oplysninger

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Velkommen. Mødegang 9 Dagens program

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Sådan vil vi gerne modtage dit barn! Og sådan arbejder vi så kan vi støtte børnene i deres udvikling samtidig med, at vi passer på personalet.

Dagligdagen i Minihøj

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Overgang fra vuggestue til børnehave

Højbjerg dagtilbuds guide til GODT SAMARBEJDE. Til forældre i Børneslottet Rygaarden Kræmmerhuset Kridthuset

Guldsmeden en motorikinstitution

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Velkommen til Område Øst afd. Børnehuset Heimdal Velkomstmappe

Velkommen til vuggestuen

Hvorfor skal børn kunne selv?

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Indhold. Praktiske oplysninger. Aflevering og afhentning. Dagens rytme. Her kan du læse om de praktiske oplysninger.

VORBASSE DAGPLEJE ANDEDAMMEN DRIVVEJEN VORBASSE

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Din tilfredshed med institutionen

Kære nye forældre i Børnehuset Skovtroldene

Velkommen til Grøndalen - det små i det store Marts 2012

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Velkommen til Lindetræet Vi glæder os til at modtage jer i Lindetræet

Hverdagen i dit barns dagpleje

Velkommen. Mødegang 5

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Rødlundvænget Harlev J. Tlf

Velkommen til Lindetræet

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

VELKOMMEN til HOLMETRÆET SOV GODT VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Velkommen til Guldsmeden 2017

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Velkommen i dagplejen i Område Grenaa

Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen. til vuggestuen i Eventyrhaven. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

Hverdagen i dit barns dagpleje

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Velkommen i Dagplejen

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Velkommen i Dagplejen

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Vuggestuen Heimdalsvej

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nyhedsbrev for Juni/Juli

Bogen om barnets signaler

Velkommen i børnehaven

Folder vuggestuen. Her bor vi:

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Velkommen i Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, afd. Brunebjerg

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Tilfredshed med aktiviteterne i hverdagen

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Motorik. Sammenhæng. Mål

VELKOMMEN TIL DAGPLEJEN. i Odense Kommune

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til dagplejen i Område Grenaa

Velkomstbrochure. Regnbuens pædagogiske værdier: Kære forældre,

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Dagplejen i Mårslet og Solbjerg

Børnehuset Slagelses velkomstbrochure

Forsøgsordning med gæstedagpleje i vuggestuen Spørgeskemasvar fra forældre og medarbejdere i Nim og Søvind

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, afd. Brunebjerg

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C

Hjælp dit barn til gode sovevaner

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Transkript:

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn s. 5 - At sige farvel s. 6 - Søvn s. 7 - Trøst s. 8 - At være optaget af legen s. 8 - Motorik s. 9 Den første samtale i vuggestuen/dagplejen s. 10 Afslutning s. 11 Links s. 12 2

Formål med pjecen Tillykke med jeres barn. Nyd tiden I har hjemme med dette nye lille familiemedlem. Tiden flyver og pludselig melder behovet for at overlade barnet i andres varetægt sig. Med denne pjece vil vi informere jer om, hvad I kan gøre for at hjælpe jeres barn til at få en god start på det at blive passet af andre, så barnet kan trives og udvikle sig. Pjecen er til inspiration for en god overgang fra hjem til institution eller dagpleje. Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje Det er i vuggestuen og dagplejen, jeres barn i trygge rammer får lov til at gøre erfaringer væk fra mor og far og derved oplever sig selv i mødet med omverdenen uden for hjemmet. Allerede her gør jeres barn erfaringer med: at være en del af et fællesskab at udtrykke sine behov og læse andres at være selvhjulpen at vente og tage hensyn til andre at få venner at bruge sin fantasi gennem leg sammen med andre og alene at bruge kroppen at tale og bruge sproget nuanceret 3

Samlet er det færdigheder, der er nødvendige for siden hen at kunne begå sig i børnehaven og senere skolen. Personalet vil i et tæt samarbejde med jer, sikre jeres barns udvikling bedst muligt. Pladsanvisningen Det er UDELUKKENDE pladsanvisningen der er ansvarlige for tildeling af pladser. Som forældre har I mulighed for at ønske en bestemt vuggestue eller dagplejer. Får I ikke den ønskede, er I altid sikrede en garantiplads. Det er en plads, i jeres distrikt, men ikke nødvendigvis den plads I har ønsket. Vi anbefaler at I aflægger besøg i de Integrerede institutioner, der findes i jeres område. Det er også muligt at besøge et dagplejehjem. I kan finde mere information om Stavtrup dagtilbuds institutioner og dagpleje på hjemmesiden: Link til Stavtrup dagtilbud Hvad I kan gøre for jeres barn Det er en stor omvæltning både for jer og for jeres barn, at skulle starte i vuggestue eller dagpleje. En ny hverdag begynder med nye rytmer og rutiner. Et barn der har prøvet at blive passet af bedsteforældre, venner eller barnepige, vil have nemmere ved at starte det nye sted. 4

Børns behov er meget individuelle og det er derfor vigtigt at I aftaler med personalet, hvordan jeres barns opstart skal foregå. De første dage forventer vi, at en af jer er sammen med jeres barn i vuggestuen/ dagplejen. Det giver barnet tryghed ved det nye sted, jer et indblik i den verden jeres barn bliver en del af, og os en mulighed for at lære jeres barn at kende gennem dialog med jer. Det er ligeledes en god idé, at give jeres barn korte dage i starten. Der er rigtig mange indtryk for barnets sanser når det starter i vuggestue, og alle disse sansestimuli og det uvante i at være væk fra mor og far er trættende. Det betyder at barnet i opstarten, kan have brug for mere søvn, være mere pylret og har brug for ro og tryghed når I kommer hjem. Amning og mad Det en god idé at barnet kun ammes i døgnets ydertimer, så barnets dag i vuggestuen/dagplejen ikke er præget af sult og savn efter nærhed ved mors bryst. Vi forventer, at et barn fra starten af institutionslivet er vant til fast og varierende fødevarer. Det er god træning for mundmotorikken at smage og tygge på mad med forskellig tekstur og smag. Dette er medvirkende til at kunne lave forskellige lyde og derved senere udvikle bogstavlyde og sprog. Når barnet bliver sygt Når dit barn starter i vuggestuen/dagplejen er det en god idé at have planlagt, hvem der kan hjælpe jer med at passe jeres barn, hvis I ikke kan holde fri. Bliver barnet syg mens det er i vuggestuen/dagplejen, skal det hentes, og er det sygt hjemmefra, må det selvfølgelig ikke komme. 5

I kan opleve, at jeres barn fra morgenstunden virker utilpas, og da er det en god idé at vurdere, om det kan klare en dag i vuggestuens rammer, også selvom barnet ikke har feber. Vuggestuen/dagplejen kan betragtes som barnets arbejdsplads. Der sker en masse ting i form af indtryk samtidig med stimuleringerne af barnets generelle udvikling. Det betyder også, at pauser og hvile er nødvendige for at lagre og bearbejde de mange indtryk. Institutionslivet en én lang læringsproces, så en kort dag eller en fridag ind i mellem er godt for jeres barn. At sige farvel Det er ikke altid nemt for et barn at skulle sige farvel til mor og far og heller ikke for forældrene. Men det er alligevel vigtigt, at I som forældre altid siger tydeligt farvel til jeres barn, også selv om I ved, at det giver anledning til gråd. Et barn der ikke har fået sagt farvel, vil måske blive søgende og måske græde over ikke at kunne finde sin mor eller far. I kan derhjemme gøre det til vane hver gang én af jer går hjemmefra / kommer hjem, at sige tydeligt farvel/goddag til jeres barn. Derved får barnet fornemmelse af, at I går, men kommer igen. Dette er barnets første skridt til at forstå at mor og far eksisterer, selvom de ikke kan ses. Til en god aflevering hører også, at du som forælder tænker over: den måde du taler på det du siger dit ansigtsudtryk og kropssprog Dit barn læser dit kropssprog for at finde ud af, om en situation er tryg. Hvis du signalerer bekymring og har svært ved at sige farvel til dit barn, er det sikkert, at dit barn vil blive utrygt og måske bliver ked af det. 6

Derfor er det vigtigt, at du med et smil og optimistisk stemme får sagt farvel. Måske bliver dit barn alligevel ked af det, men du har sendt et positivt signal om, at alt er i orden. Når du har signaleret et farvel, og at du skal gå, er det meget vigtigt, at du står ved din intention. Det skaber forvirring for dit barn, hvis han/hun begynder at græde, og du rækker ud og lader det komme over til dig for at blive trøstet. Det trækker kun pinen ud, da du jo skal videre. Derfor anbefaler vi at I overvejer, om det er mor eller far, der vil være bedst til at sige farvel til jeres barn de første dage. Hvis du en dag har haft det svært med at sige farvel og efterfølgende tænker meget på, hvordan dit barn har det, så ring og spørg til hvordan det går. Når du kommer for at hente dit barn, kan det godt være at dit barn begynder at græde, når det ser dig. Det er ikke fordi, at dagen har været dårlig, men fordi barnet ved gensynet kommer i tanke om, at det har savnet dig. Søvn Jeres lille barn har naturligvis behov for at fortsætte deres søvnmønster, når det starter i vuggestuen/dagplejen. Det vil være et af emnerne ved samtalen, når I starter, men for vuggestuen/dagplejen vil det være en stor hjælp, at jeres barn ikke skal vippes i søvn. Det optimale er derfor, at jeres barn har et søvnmønster, der starter med, at det selv kan finde ro og falde i søvn. Et lille barn har brug for at sove længe i løbet af dagen. Det er i søvnen, at kroppen genopbygges og bl.a. væksthormonet udskilles, samtidig med at hjernen får hvile og ryddet op i diverse indtryk. 7

En dårlig nattesøvn kan repareres ved en middagslur, men en dårlig middagslur kan IKKE reparere nattesøvnen. Vi vækker derfor heller ikke vores vuggestuebørn under 2 år. I vuggestuen/dagplejen sover børnene i krybber/barnevogne, så det er en god ide, at dit barn kan sove i en barnevogn. Trøst Når jeres barn har brug for trøst i vuggestuen, er det til stor hjælp hvis barnet har noget at kunne trøstes ved en sut, en bamse, en klud eller lignende. Hvis det er en bamse eller lignende, så er et godt råd, at have to af samme slags, en i vuggestuen og en i hjemmet det med at skulle huske at bringe bamse frem og tilbage hver dag, glipper med garanti på et tidspunkt og så kan det blive en lang dag i vuggestuen eller derhjemme i weekenden. At være optaget af egen leg Jeres barn har en alder, hvor det oplever med kroppen. Det gælder både fysisk og psykisk. Jeres barn lærer i samspillet med andre både børn og voksne. I vuggestuen/dagplejen deler barnet de voksnes opmærksomhed med flere børn og kan derfor selvfølgelig ikke hele tiden være på arm og kun være sammen med én bestemt voksen. Derfor er evnen til at kunne ligge/sidde selv på gulvet og lade sig optage at de andres leg eller legetøj vigtig for dit barns trivsel. At være optaget af noget, og dét at undres for sig selv, er også en måde at lære verden at kende på. 8

Et barn der kan ligge/sidde og lege selv, får også mulighed for at blive nysgerrigt på noget og på egen hånd forsøge at bevæge sig mod det ønskede.du giver her med også dit barn lov at udvikle sin egen selvstændighed/sin egen identitet. Motorik Motorik og sansemotorik har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Det er derfor vigtigt at I allerede nu, der hjemme, giver barnet massage og lader det sanse med bar krop. Jeres barn skal trille, rulle, vippe og gynge og vendes på hovedet. Disse aktiviteter stimulere jeres barns følesans og labyrintsans og de to sanser har stor betydning for barnets senere balance, bevægelses glæde og grundmotorik. Jeres barn skal ned og ligge på maven og lege, det styrker et godt hovedløft som er afgørende for barnets følgende udviklingstrin. De fleste børn starter i vuggestue lige inden de fylder 1 år, og på det tidspunkt er det forventeligt: at barnet kan krybe eller kravle at barnet er begyndt, at rejse sig ved ting. Et barn, der i god motoriske udvikling: er selvhjulpen ved at kunne bevæge sig selv rundt på gulvet er begyndt at kunne holde om et glas er begyndt at bruge ske/gaffel eller gribe med hånden om maden og føre til munden Er begyndt selv at løfte numsen når det skal skiftes. 9

Disse færdigheder er med til at gøre barnet mere tilfreds ved at kunne begynde at opfylde egne behov. Det kan eks. være behovet for at nå frem til et bestemt stykke legetøj eller til at kunne flytte sig fra dem, der tumler. Det kan også være behovet for selv at kunne få maden i munden og få noget at drikke, når der er serveret følelsen af frihed ved at kunne selv. Vil I høre mere om motorik, mens i går derhjemme og gerne vil have ideer til hvordan I gennem leg, stimulere jeres barns sanser, kan i kontakte dagtilbudslederen for et evt. motorikoplæg i mødregruppen. Den første samtale i vuggestuen/dagplejen Når I starter i vuggestuen/dagplejen, vil personalet spørge ind til jeres barns rytme og hvor det er i dets udvikling. Det er vigtigt, at I oplyser om der forhold, der kan have indflydelse på jeres barns trivsel. I er jeres barns talerør og har viden om, hvad der eventuelt kan påvirke jeres barns trivsel. Husk derfor i det daglige at informere personalet, om hændelser der kan have indflydelse på barnet dag. Fortæl ved aflevering, hvis barnet har sovet dårligt om natten, mor eller far er ude at rejse et par dage eller andre ting I vurdere kan påvirke jeres barns trivsel. På samme måde vil I ved afhentning få at vide, hvordan jeres barn har haft det, specielt hvis der har været noget, der afviger fra en normal dag. 10

Afslutning Vi håber, at I med denne pjece har fået indblik i, hvordan I kan hjælpe jeres barn til en god start i vuggestue/dagpleje. Børn er forskellige og udvikles forskelligt, så der er ikke kun én måde at udvikle sig på. Derfor er det vigtigt, at barnets udvikling foregår i et tæt samarbejde mellem jer og vuggestuen/dagplejen. Vores mål er i fællesskab at give jeres barn oplevelsen af: Jeg kan selv Jeg er værd at lege med Jeg kan hjælpe andre Jeg kan modtage hjælp Ergo er jeg betydningsfuld! Med disse ord vil vi byde jer Velkommen i Stavtrup Dagtilbud 11

Læs og lær mere om dit barns udvikling og trivsel: Sundhedsstyrelsens pjece Sunde børn:: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/ media/6cb646b7a7c4415bb425e631810de04f.ashx En artikel om søvn: http://www.boernogunge.dk/internet/ boernogunge.nsf/0/2160067230738297c125768d00372cfc?opendocument Motorik: Leg med dit barn af Lotte Paarup Sprog: www.sprogpakken.dk 12