Energimærkningsordning for små gaskedler

Energimærkningsordning for små gaskedler Grundlag for indførelse af en frivillig ordning Projektrapport Marts 2003

Energimærkningsordning for små gaskedler Grundlag for indførelse af en frivillig ordning Karsten V. Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003

Titel : Energimærkningsordning for små gaskedler Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Karsten V. Frederiksen Dato for udgivelse : 31.03.2003 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : 723.67; H:\723\67\rapportering\Maerkningsordning_små_gaskedler_final.doc Sagsnavn : Energimærkning og bedømmelse af små kedler ISBN : 87-7795-229-4 For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord...3 Resume og konklusion...4 English summary...7 2 Model for energi- og miljømærkning...11 2.1 Varmeproduktion...11 2.2 Brugsvand...12 2.3 Elforbrug...13 2.4 Miljøbelastning...14 2.5 Samlet vurdering...15 2.6 Delkonklusion og det videre arbejde...18 3 Model mærkning mht. komfort...20 3.1 Relevante parameter for komfortbedømmelse...20 3.2 Informationsindsamling...20 3.3 Bedømmelsesrammer (analyse og fastlæggelse)...20 3.3.1 Varmtvandsydelse (maks. kedelydelse)...21 3.3.2 Varmtvandsydelse (maks. flow ved en opvarmning på 35 C)...21 3.3.3 Støj...22 3.3.4 Klassificering ud fra ydelse, beholderstørrelse og genopvarmningstid...24 3.4 Delkonklusion og det videre arbejde...26 4 Ny testprocedure, EU-aktiviteter og GASPRO...28 4.1 Status...28 4.2 Delkonklusion og det videre arbejde...28 5 Model for subjektiv mærkning...29 5.1 Relevante parametre for en subjektiv bedømmelse...29 5.1.1 Komponentpriser...30 5.1.2 Holdbarhed...30 5.1.3 Installation og service...30 5.1.4 Anvendelse...31 5.2 Informationsindsamling...31 5.2.1 Komponentpriser...31

DGC-rapport 2 5.2.2 Holdbarhed...32 5.2.3 Installation og service...32 5.2.4 Anvendelse...32 5.3 Bedømmelsesrammer (analyse og fastlæggelse)...32 5.3.1 Komponentpriser...33 5.3.2 Holdbarhed...33 5.3.3 Installation...34 5.3.4 Service...35 5.3.5 Anvendelse...36 5.4 Konklusion og det videre arbejde...38 6 Referenceliste...40 Bilag Bilag 1: Oversigt over komfortbedømmelse af gaskedler i GASPRO pr. 24.10.02 Bilag 2: Labelling of boilers in the EU Bilag 3: Oversigt over subjektiv bedømmelse af markedsførte gaskedler i GASPRO pr. 24.10.02

DGC-rapport 3 1 Forord Med baggrund i resultaterne fra projekt 723.13 Forprojekt vedr. energimærkning af små kedler /1/ ses det, at der i udlandet er mærkningsordninger for små gaskedler, og at nogle af disse har eksisteret i over 20 år. Forprojektet klarlagde endvidere, at aktørerne i den danske gasbranche som udgangspunkt vil bakke op om etablering af en frivillig mærkningsordning for nye små gaskedler i Danmark. Set i lyset af dette og gasselskabernes nye rolle med hensyn til energisparerådgivning og øvrig information til kunderne, blev der primo 2002 igangsat aktiviteter, der skulle sikre et grundlag for indførelse af en objektiv energimærkning af nye små gaskedler på det danske marked. Arbejdet blev igangsat af DGC på opfordring af gasselskaberne med Søren Hylleberg Sørensen (Naturgas Midt Nord) som fagudvalgsansvarlig. I nærværende rapport dokumenteres således en operationel og objektiv energi- og miljømærkningsmodel for nye små gaskedler. Der indgår en beskrivelse af sammenhæng mellem mærkningsmodellen og DGC s nye afprøvningsprocedure, EU-aktiviteter og mulige informationskanaler. Endvidere er der lavet et debatoplæg til en mulig udbygning af modellen med subjektiv bedømmelse af nye små gaskedler. Modellerne i rapporten er drøftet og tilpasset jævnfør en workshop med gasbranchen afholdt 05.12.2002 på DGC. Hørsholm, marts 2003 Karsten Vinkler Frederiksen Projektleder Afd. for Energiteknik og Sikkerhed Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Energiteknik og Sikkerhed

DGC-rapport 4 Resume og konklusion Formålet med nærværende projekt har været at udvikle et energi- og miljømærkningssystem med objektive informationer om små gaskedler, der ligner systemerne fra fx hårde hvidevarer, og som er i overensstemmelse med aktiviteter i EU. Objektive informationer skal her forstås som oplysninger, der bygger på faktiske kedelmålinger udført på et akkrediteret laboratorium. Arbejdet har omfattet en række analyser af, hvilke parametre der er relevante i forbindelse med en operationel A-G mærkning af nye små gaskedler. Og med udgangspunkt i dette er der lavet en model, hvori der indgår en delbedømmelse af den enkelte kedels energiforbrug, miljøpåvirkning og komfortegenskaber. Bedømmelse af energiforbrug er endvidere opdelt i energiudnyttelse ved varmeproduktion og produktion af varmt brugsvand, samt elforbruget. Mht. valg af kriterier for energimærkningsmodellen har en tilpasset årsnyttemodel for afprøvning, måleusikkerheder og kendte oplysninger om kedler på markedet spillet en afgørende rolle. Tilpasning af afprøvningsprocedurerne betyder, at den kendte CEafprøvning af en kedel på blot et akkrediteret laboratorium i EU og en BOILSIM-beregning kan bruges ved bestemmelse af mærkningen. Det skal dog bemærkes, at modellen kræver, at der skal udføres enkelte supplerende målinger mht. varmtvandsproduktion. Måleusikkerheden på måleudstyr betyder endvidere, at årsnyttevirkningen i dag kan fastlægges med en usikkerhed på ±3%-point, og derfor er kriterierne valgt med intervaller, der er større end det, nemlig på 4%-point. Kriterierne for den valgte energimærkningsmodel betyder eksempelvis, at er en kedel målt til på en gang at præstere: en årsnyttevirkning på over 101% ved varmeproduktion en årsnyttevirkning på over 75% ved produktion af varmt brugsvand et elforbrug under 450 kwh/år kan den opnå energimærkningen A.

DGC-rapport 5 Yderligere oplysninger om kriterierne ses i Afsnit 2. Med det valgte kriteriefilter vil 7% af kedlerne fra DGC s database opnå mærkningen A. Som det fremgår, adskiller energimærkningsmodellen sig fra den, der kendes for oliekedler, hvor en årsnyttevirkning på 95% eller derover medfører A-mærkning /2/, /3/. Årsagen er, at alle de kondenserende gaskedler med oliemodellen ville få en A-mærkning, og derved ville de bedste kondenserende gaskedler ikke blive fremmet mere end de dårligste. Mht. valg af kriterium for miljømærkningsmodellen kan bidraget fra forskellige forurenende stoffer fra gaskedlen opgøres som personækvivalenter (PE), hvilket betyder den forurening, som en gennemsnitsdansker udleder om året. Som bidrag til drivhuseffekten svarer 1 PE til 8700 kg CO 2 pr. år, og som bidrag til forsuring bidrager 1 PE til 87 kg NO x pr år. Kriterierne for miljømærkning betyder eksempelvis, at en kedel installeret på et gennemsnitshus og målt til at udlede 4650 kg CO 2 pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende til 0,59 PE, lige netop kan opnå miljømærkningen A. Yderligere oplysninger om kriterierne ses i Afsnit 2. Komfortmærkning af gaskedler med varmtvandsbeholder baseres på anlæggets evne til produktion af varmt vand i ønsket mængde og ønsket tid, men også på den nødvendige tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen efter varmtvandsforbruget. Kriterievalget betyder eksempelvis, at kombineres en kedel med en maks. overførelseskapacitet fra kedel til varmtvandsbeholder på 27,5 kw med en varmtvandsbeholder på 110 l, opnås en bedømmelsesklasse 1 på en skala fra 1 til 7. Yderligere oplysninger om kriterierne ses i Afsnit 3. Modellerne, der er kort beskrevet ovenfor, er tilpasset iht. drøftelserne på en DGC-workshop med gasbranchen 05.12.2002. Deltagerne omfattede Ener-

DGC-rapport 6 gistyrelsen, kedelleverandørerne, herunder brancheorganisationen DEBRA, samt teknikere og markedsføringsfolk fra gasselskaberne. I forhold til EU føres der både en dialog med kommissionen og kedelfabrikanterne. DGC s oplæg til parterne svarer til ovennævnte energi- og miljømærkningsmodel, hvilket betyder en ordning med reduceret antal test af kedler. Endvidere lægger den op til, at den danske model benyttes som platform for en et EU-pilotprojekt med henblik på introduktion af EUmærkning af kedler. Mht. informationsformidling i EU-regi arbejdes der med en model, hvor både GASPRO /4/ og BOILSIM /5/ indgår. I projektet er der også lavet et debatoplæg, der beskriver en subjektiv model for bedømmelse af gaskedler, hvor parametre som komponentpriser, driftsomkostninger og brugervenlighed er forsøgt indarbejdet. Modellen er også drøftet med branchen på workshoppen 05.12.2002. Tilbagemeldingerne fra branchen var, at en subjektiv model er relevant for forbrugeren, men der kræves yderligere arbejde for at opnå en anvendelig og retfærdig løsning. Branchen vil gerne deltage i arbejdet. I det videre arbejde bør de enkelte kedelleverandører have de objektive mærkningsbedømmelser for deres egne kedler. Ensartede informationer bør laves og implementeres for anvendelse på markedet. Eksempelvis bør oplysningerne findes på DGC s hjemmeside. DGC s arbejde mht. anvendelse af den danske mærkningsmodel i EU er ikke tilendebragt, og hvis den skal have en chance, bør arbejdet således fortsættes. I samarbejde med hele gasbranchen bør der gennemføres en tilpasning af den subjektive model, så der sikres en bred opbakning til en fælles model for bedre forbrugerinformation, der samtidig er let anvendelig. I den forbindelse bør der etableres en gruppe af kompetente personer fra gasbranchen og repræsentanter fra slutbrugerne, fx Forbrugerstyrelsen, der kan bidrage ved en tilpasning.

DGC-rapport 7 English summary The purpose of this project was to develop a labelling system concerning energy and environment. The system should include objective information on domestic gas boilers similar to the systems that apply to e.g. white goods, and it should be EU compatible. Objective information in this connection is information based on actual boiler measurements carried out at an accredited laboratory. The project work included a number of analyses to find the relevant parameters for an operational A to G labelling of new domestic gas boilers. On the bases of these analyses we developed a model for a labelling system that includes a partial evaluation of the energy consumption, environmental impact and comfort characteristics of the individual boiler. Evaluation of energy consumption is divided into two: energy utilisation at heat production and production of hot water and electricity consumption. As regards choice of criteria for the energy labelling model, an adapted annual efficiency model for testing, measurement uncertainties and known information on boilers on the market have played a decisive role. Revision of the testing procedures means that the well-known CE testing of a boiler by just one accredited EU laboratory together with a BOILSIM calculation can be used for deciding the label. However, the model also requires a few supplementing measurements regarding hot water production. In addition, today the measurement uncertainty of the measuring equipment means that the annual efficiency can be determined with an uncertainty of ±3 percentage point. Therefore, the criteria have been chosen with intervals larger than that, i.e. 4 percentage point. Example With the criteria for the chosen energy labelling model a boiler that has been measured to achieve the following values annual efficiency of above 101% at heat production annual efficiency of above 75% at production of hot water electricity consumption below 450 kwh/yr will be able to achieve the energy label A.

DGC-rapport 8 Further information about the criteria is given in Section 2. With the chosen criterion filter 7% of the boilers in DGC s database will be able to achieve the energy label A. The energy labelling model differs from the labelling system known for oil boilers, where an annual efficiency of 95% or above will result in the energy label A /2/, /3/. If using the oil model, all condensing gas boilers would achieve the energy label A, and this model would not promote the best condensing gas boilers compared with those with poor performance. As regards choice of criteria for the environment labelling model, the contribution from different pollutants from the gas boiler can be specified as person equivalents (PE), corresponding to the pollution emitted per year by an average Dane. As contribution to the greenhouse effect 1 PE corresponds to 8700 kg CO 2 /yr, and as contribution to acidification 1 PE corresponds to 87 kg NO x /yr. Example With the criteria for the chosen environment labelling model a boiler that is installed in an average house and that has been measured to emit 4650 kg CO 2 /yr and 5 kg NO x /yr, corresponding to 0.59 PE, will just be able to achieve the environment label A. Further information about the criteria is given in Section 2. Comfort labelling of gas boilers with hot water tanks is based on the ability of the installation to produce hot water at a desired amount and a desired time, but is also based on the necessary time to reheat the hot water tank according to the hot water consumption. Example With the chosen criteria, a boiler with a max. transfer capacity from boiler to hot water tank of 27.5 kw combined with a hot water tank of 110 l will achieve an evaluation classification of 1 on a scale from 1 to 7.

DGC-rapport 9 Further information on the criteria is given in Section 3. The models described above were discussed, and subsequently revised, at a workshop for the gas industry held at DGC on 05.12.2002. The participants included the Danish Energy Authorities, boiler manufacturers, including the gas trade organisation, as well as technicians and marketing employees from the gas companies. We are in a dialogue with the EU Commission and the European boiler manufacturers. DGC s proposal to the parties is as described in the above energy and environmental labelling models - a system with a reduced number of boiler tests. Furthermore, our proposal is suggesting that the Danish model is used as a platform for an EU pilot project aimed at introducing an EU boiler labelling system. We are working on a model for dissemination of information in the EU that includes both GASPRO /4/ and BOILSIM /5/. In the project we also prepared an introduction for discussion, describing a subjective model for evaluation of gas boilers, where we have tried to incorporate parameters like component prices, operational costs and usability. The model was also discussed with the industry during the workshop 05.12.2002. The response from the industry was that a subjective model is relevant for the consumers, but further work is needed to achieve an operational and fair solution. The industry would like to participate in that work. In the future work each boiler supplier needs to have the objective labelling evaluations for his boilers. Uniform information is to be prepared and implemented in the market. For example the information should be implemented on the DGC website. DGC s work with utilization of the Danish labelling model in the EU has not yet been finalised. If it is to stand a chance, the work must be continued. DGC and the entire gas industry should work together in adapting the subjective model to ensure a broad support for a common model for better and easy-to-use consumer information. In this connection it is necessary to set

DGC-rapport 10 up a group of competent persons from the gas industry and representatives of the end-uses, e.g. the Consumer Agency, who should contribute to the adaptation of the model.

DGC-rapport 11 2 Model for energi- og miljømærkning Mærkning af gaskedler kan opdeles i hhv. objektiv og subjektiv bedømmelse, hvor den første del bygger på faktiske kedelmålinger udført på et akkrediteret laboratorium, og den anden del på input fra andre informationskanaler. I dette notat gives et forslag til den objektive del af bedømmelsen. Kedlerne bedømmes på fire punkter: Varmeproduktion Produktion af varmt brugsvand Elforbrug Miljøbelastning 2.1 Varmeproduktion Kedlens årsnyttevirkning for varmeproduktion beregnes for et årligt varmebehov på 20.000 kwh, hvilket er omkring gennemsnitsforbruget i HNG s forsyningsområde. Beregningen udføres for en 8 kw varmeinstallation, dimensioneret efter BR98 (55 C gennemsnit, T = 15 C) og i henhold til Boilsim-metoden. De målte virkningsgrader korrigeres for pumpens energiforbrug. Kriterierne for mærkningssystemet er som vist i nedenstående tabel: Årsnyttevirkning (%) > 101% A 97-101 B 93-97 C 89-93 D 85-89 E 81-85 F < 81 G Begrundelsen for ovennævnte kriterier er, at de efter DGC s opfattelse giver det bedste billede af kedlernes præstationer. Det skal dog bemærkes, at det foreslåede mærkningssystem for gaskedler er ambitiøst i forhold til det eksisterende mærkningssystem for oliekedler, hvor grænsen for A ligger på 95%. Til gengæld er der 4% forskel mellem kategorierne i det foreslåede

DGC-rapport 12 system, hvor der kun er 3% i systemet for oliekedler. De to mærkningssystemer sammenlignes i nedenstående figur. årsnyttevirkning (%) 105 101 97 93 89 85 81 DGC's forslag til mærkningssystem for gaskedler A B C D E F G 77 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % af kedler i DGC database til sammenligning: mærkningssystem for oliekedler A B C D E F Figur 1 Sammenligning mellem mærkningssystem for gaskedler og for oliekedler Det foreslåede mærkningssystem giver følgende resultat for de 63 kedler i DGC s database: Alle kedler Kondenserende Traditionelle A 10 (16%) 10 (31%) 0 B 16 (25%) 16 (50%) 0 C 7 (11%) 6 (19%) 1 (3%) D 11 (17%) 0 11 (35%) E 8 (13%) 0 8 (26%) F 10 (16%) 0 10 (32%) G 1 (2%) 0 1 (3%) 2.2 Brugsvand Årsnyttevirkning for produktion af varmt brugsvand beregnes for et årligt forbrug på 2000 kwh, hvilket er omkring gennemsnitsforbruget i danske enfamilieshuse. Denne beregning baseres på: En måling af varmetab fra kedel + beholder ved en beholdertemperatur på 60 C

DGC-rapport 13 Virkningsgrad for produktion af varmt brugsvand, målt efter DGC- eller CEN-tappeprogram Kriterierne for mærkningssystemet er som vist i nedenstående tabel: Årsnyttevirkning (%) > 75% A 70-75 B 65-70 C 60-65 D 55-60 E 50-55 F < 50 G Der er udført en varmtvandstest for 56 ud af de 63 kedler i DGC s database. For disse kedler giver ovennævnte system følgende resultat: Alle kedler Kondenserende Traditionelle A 8 (14%) 7 (25%) 1 (4%) B 10 (18%) 8 (29%) 2 (7%) C 12 (21%) 6 (21%) 6 (21%) D 10 (18%) 2 (7%) 8 (29%) E 3 (5%) 0 3 (11%) F 5 (9%) 3 (11%) 2 (7%) G 8 (14%) 2 (7%) 6 (21%) 2.3 Elforbrug Elforbruget beregnes for et hus med et årligt varmebehov på 20.000 kwh og et forbrug af varmt brugsvand på 2.000 kwh/år. Pumpen antages at køre i hele varmesæsonen = 220 dage. Kriterierne for mærkningssystemet er som vist i nedenstående tabel: Elforbrug (kwh/år) < 450 A 450-500 B 500-550 C 550-600 D 600-650 E 650-700 F > 700 G

DGC-rapport 14 Der er målt elforbrug for 55 ud af de 63 kedler i DGC s database. For disse kedler giver ovennævnte system følgende resultat: Alle kedler Kondenserende Traditionelle A 7 (13%) 3 (11%) 4 (15%) B 10 (18%) 5 (18%) 5 (19%) C 6 (11%) 2 (7%) 4 (15%) D 11 (20%) 6 (21%) 5 (19%) E 10 (18%) 6 (21%) 4 (15%) F 3 (5%) 2 (7%) 1 (4%) G 8 (15%) 4 (14%) 4 (15%) 2.4 Miljøbelastning Miljøbelastning fra naturgasanvendelse i villakedler er primært udledning af drivhusgasser samt forsurende forbindelser. I henhold til UMIP-metoden for livscyklusvurdering (udviklet af DTU) kan forskellige typer af miljøeffekter vægtes i forhold til hinanden ved at udtrykke udledning af forurenende stoffer som personækvivalent (PE), dvs. den mængde forurening en gennemsnits dansker udleder om året. Fx for stoffer, der bidrager til drivhuseffekten (primært CO 2 ), svarer 1 PE til 8700 kg/år, og for stoffer, der bidrager til forsuring, svarer 1 PE til 124 kg SO 2 (eller 87 kg NO x ) pr. år. De gaskedler, der p.t. er på det danske marked, udleder 4.500-6.200 kg/år CO 2, svarende til 0,52-0,72 PE (ved 20.000 kwh varme + 2.000 kwh varmt brugsvand), og 0,2-9 kg/år NO x, svarende til 0,001-0,05 PE. Til sammenligning udleder oliekedler 6.200-8.400 kg CO 2, svarende til 0,72-0.92 PE, og 1-10 kg NO x. Gaskedlens miljøbelastning beregnes for et årligt forbrug på 20.000 kwh varme + 2.000 kwh varmt brugsvand. Nyttiggjort pumpeenergi trækkes fra gasforbruget. CO 2 -emissionen fra gasforbrug beregnes ud fra standardværdi for dansk naturgas (57,25 kg CO 2 /GJ). CO 2 - og NO x -emissioner fra elforbrug baseres på Københavns Energis miljødeklaration for el og varme.

DGC-rapport 15 Kriterierne for mærkningssystemet er som vist i nedenstående tabel: Miljøbelastning (PE) < 0.6 A 0.6-0.7 B 0.7-.08 C 0.8-0.9 D 0.9-1.0 E 1.0-1.1 F > 1.1 G I mærkningssystemet er der gjort plads til oliekedler. Derfor er der blandt kedlerne i DGC s database ingen kedler med mærkning D eller dårligere. Alle kedler Kondenserende Traditionelle A 23 (42%) 23 (82%) 0 B 23 (42%) 5 (18%) 18 (67%) C 9 (16%) 0 9 (33%) D 0 0 0 E 0 0 0 F 0 0 0 G 0 0 0 2.5 Samlet vurdering Kedlen vurderes ud fra det samlede energiforbrug (gas og el) til produktion af 20.000 kwh varme + 2.000 kwh varmt brugsvand. Elforbruget vægtes herved med en faktor 2,75 og gasforbruget med en faktor 1 (forholdet svarer til en gaspris på 6 kr./m 3 = 11 kwh og en elpris på 1,5 kr./kwh). Nyttiggjort pumpeenergi trækkes fra gasforbruget. For en ideel kedel med 101% årsnyttevirkning for varmeproduktion (mærkning A), 75% årsnyttevirkning for produktion af varmt brugsvand (mærkning A) og 450 kwh elforbrug (mærkning A), er det vægtede energiforbrug 23483 kwh. Revideret/afrundet vurdering ses i sidste kolonne. På samme måde kan energiforbruget for kedler i de andre kategorier beregnes (se nedenstående tabel).

DGC-rapport 16 Gas, varme (kwh) 1 Gas, brugsvand (kwh) El (kwh) Samlet, vægtet Samlet, vægtet Revideret A 19579 2667 450 23483 23500 B 20361 2857 500 24593 24600 C 21210 3077 550 25799 25800 D 22135 3333 600 27118 27100 E 23147 3636 650 28571 28600 F 24259 4000 700 30184 30200 G 25487 2 4444 3 750 31994 32000 1 Det er antaget, at halvdelen af elforbruget bliver nyttiggjort til varme, 2 Ved 77% virkningsgrad, 3 Ved 45% virkningsgrad På baggrund heraf er kriterierne for den samlede vurdering fastlagt som vist i nedenstående tabel: Vægtet energiforbrug (kwh) Vægtet energiforbrug (revideret) (kwh) < 24000 < 23500 A 24000-25200 23500-24600 B 25200-26500 24600-25800 C 26500-27800 25800-27100 D 27800-29400 27100-28600 E 29400-31100 28600-30200 F > 31100 > 30200 G Til informationsformål kan ovenstående tabel oversættes til energiomkostninger (2002-priser): Energiomkostninger (kr.) Energiomkostninger (revideret) (kr.) < 13100 < 12800 A 13100-13700 12800-13400 B 13700-14400 13400-14000 C 14400-15200 14000-14800 D 15200-16000 14800-15600 E 16000-17000 15600-16500 F > 17000 > 16500 G Det system giver følgende resultat for kedlerne i DGC s database: Revideret Alle kedler Kondenserende Traditionelle A 4 (7%) 4 (14%) 0 B 17 (31%) 17 (61%) 0 C 6 (11%) 6 (21%) 0 D 13 (24%) 1 (4%) 12 (44%) E 10 (19%) 0 10 (37%) F 4 (7%) 0 4 (15 %) G 1 (1%) 0 1 (4%)

DGC-rapport 17 årsnyttevirkning varme (%) årsnyttevirkning brugsvand (% elforbrug (kwh) miljøbelastning (PE) vægtet energiforbrug (kwh) mærkning varme mærkning brugsvand mærkning elforbrug mærkning miljøbelastning samlet vurdering revideret samlet vurdering 1, Kondenserende (2001) 103.1 79.5 412 0.54 22701 A A A A A A 2, Kondenserende (1998) 102.2 78.1 597 0.57 23380 A A D A A A 3, Kondenserende (2002) 104.4 72.7 468 0.55 22886 A B B A A A 4, Kondenserende (2002) 101.1 71.2 465 0.57 23501 A B B A A B 5, Kondenserende (1998) 103.4 70.2 647 0.58 23523 A B E A A B 6, Kondenserende (1996) 102.8 70.8 651 0.57 23671 A B F A A B 7, Kondenserende (2002) 101.4 67.0 563 0.58 23783 A C D A A B 8, Kondenserende (1999) 102.0 70.0 708 0.59 23974 A C G A A B 9, Kondenserende (1999) 100.8 77.6 479 0.57 23427 B A B A A A 10, Kondenserende (1997) 98.5 79.0 533 0.58 23903 B A C A A B 11, Kondenserende (1996) 99.0 81.0 616 0.58 23859 B A E A A B 12, Kondenserende (1996) 100.6 72.5 499 0.57 23622 B B B A A B 13, Kondenserende (2002) 100.0 66.5 532 0.58 23992 B C C A A B 14, Kondenserende (1995) 101.2 69.8 706 0.60 24269 A C G A B B 15, Kondenserende (1996) 104.0 63.8 867 0.59 24295 A D G A B B 16, Kondenserende (1998) 98.0 80.4 615 0.59 24106 B A E A B B 17, Kondenserende (1999) 98.6 72.7 622 0.59 24227 B B E A B B 18, Kondenserende (1998) 97.2 74.9 653 0.60 24535 B B F A B B 19, Kondenserende (1998) 97.4 69.0 551 0.59 24488 B C D A B B 20, Kondenserende (1998) 98.2 65.5 609 0.60 24622 B C E A B C 21, Kondenserende (1992) 98.8 62.8 414 0.59 24280 B D A A B B 22, Kondenserende (1996) 99.6 53.8 649 0.60 25004 B F E B B C 23, Kondenserende (2002) 99.0 45.4 552 0.62 24929 B G D B B C 24, Kondenserende (1991) 96.6 79.1 595 0.59 24450 C A D A B B 25, Kondenserende (1992) 95.9 72.6 555 0.60 24629 C B D A B C 26, Kondenserende (2001) 97.4 54.4 767 0.62 25540 B F G B C C 27, Kondenserende (1991) 96.5 53.7 446 0.62 25331 C F A B C C 28, Kondenserende (1991) 95.8 45.6 499 0.66 26126 C G B B C D 29, Traditionel (1998) 90.8 75.5 612 0.63 25858 D A E B C D 30, Traditionel (1994) 92.8 71.5 814 0.64 25967 D B G B C D 31, Traditionel (1999) 90.7 69.4 482 0.65 25820 D C B B C D 32, Traditionel (1995) 90.9 66.4 504 0.63 25915 D C C B C D 33, Traditionel (1996) 91.2 60.3 471 0.67 26227 D D B B C D 34, Traditionel (1998) 90.4 62.9 411 0.66 26249 D D A B C D 35, Traditionel (1998) 91.5 58.5 420 0.64 25973 D E A B C D 36, Traditionel (1997) 95.6 41.3 589 0.65 26603 C G D B D D 37, Traditionel (1998) 89.1 68.4 602 0.66 26532 D C E B D D 38, Traditionel (1998) 89.5 64.4 557 0.68 26706 D D D B D D 39, Traditionel (1998) 90.2 58.2 552 0.68 26915 D E D B D D 40, Traditionel (1992) 87.1 68.3 546 0.70 27204 E C C B D E 41, Traditionel (1998) 86.7 66.7 544 0.67 27079 E C C B D D 42, Traditionel (1992) 86.5 64.0 778 0.70 27769 E D G B D E 43, Traditionel (1991) 87.7 51.5 471 0.68 27654 E F B B D E 44, Traditionel (1994) 84.7 71.8 545 0.69 27430 F B C B D E 45, Traditionel (1991) 84.8 69.0 637 0.69 27800 F C E B D E 46, Traditionel (1992) 83.3 62.2 426 0.68 27730 F D A B D E 47, Traditionel (1993) 85.4 58.7 759 0.71 28217 E E G C E E 48, Traditionel (1997) 85.5 51.3 490 0.70 28051 E F B C E E 49, Traditionel (1991) 83.9 61.1 478 0.71 28108 F D B C E E 50, Traditionel (1991) 82.7 62.5 640 0.71 28738 F D E C E F 51, Traditionel (2002) 83.2 63.8 676 0.70 28444 F D F C E E 52, Traditionel (1992) 84.3 50.0 592 0.73 28745 F G D C E F 53, Traditionel (1991) 83.0 47.4 566 0.73 29086 F G D C E F 54, Traditionel (1992) 87.9 49.1 1594 0.76 30513 E G G C F G 55, Traditionel (1992) 84.5 32.3 307 0.76 29793 F G A C F F 56, Kondenserende (1995) 97.4 B 57, Kondenserende (1995) 100.5 B 58, Kondenserende (1995) 95.7 C 59, Kondenserende (1995) 96.2 C 60, Traditionel (1995) 90.8 D 61, Traditionel (1995) 88.2 E 62, Traditionel (1995) 84.3 F 63, Traditionel (1991) 78.7 37.8 G Kedlerne er først sorteret efter samlet vurdering; derefter efter hhv. årsnyttevirkning varme, årsnyttevirkning brugsvand, elforbrug og miljøbelastning.

DGC-rapport 18 2.6 Delkonklusion og det videre arbejde Mht. valg af kriterier for energimærkningsmodellen har en tilpasset årsnyttemodel for afprøvning, måleusikkerheder og kendte oplysninger om kedler på markedet spillet en afgørende rolle. Tilpasning af afprøvningsprocedurerne betyder, at den kendte CE afprøvning af en kedel på blot et akkrediteret laboratorium i EU og en BOILSIMberegning kan bruges til bestemmelse af energimærkningen. Det skal dog bemærkes, at modellen kræver, at der skal udføres enkelte supplerende målinger mht. varmtvandsproduktion. Måleusikkerheden for udstyr betyder endvidere at årsnyttevirkningen i dag kun kan fastlægges med en usikkerhed på ±3%-point, og derfor er kriterierne valgt med intervaller, der er større end det, nemlig på 4%-point. Kriterierne for energimærkning betyder eksempelvis, at er en kedel målt til på en gang, at præstere: en årsnyttevirkning på over 101% ved varmeproduktion en årsnyttevirkning på over 75% ved produktion af varmt brugsvand et elforbrug under 450 kwh/år så kan den opnå en energimærkning A. Kendte kedeloplysninger om gaskedler på markedet stammer fra DGC s afprøvningsdatabase (63 kedler), og med ovennævnte kriteriefilter vil 7% af kedler opnå en A-mærkning. Som det fremgår, adskiller energimærkningsmodellen sig fra den, der kendes for oliekedler, hvor en årsnyttevirkning på 95% eller derover medfører A-mærkning. Årsagen er, at alle de kondenserende gaskedler med oliemodellen ville få en A-mærkning, og dermed fremmes de bedste kondenserende gaskedler ikke. Mht. valg af kriterium for miljømærkningsmodellen kan bidraget fra forskellige forurenende stoffer fra gaskedlen opgøres som personækvivalenter (PE), hvilket betyder den forurening, som en gennemsnitsdansker udleder om året. Som bidrag til driveffekten svarer 1 PE til 8.700 kg CO 2 pr. år, og som bidrag til forsuring bidrager 1 PE til 87 kg NO x pr år.

DGC-rapport 19 Kriterierne for miljømærkning betyder eksempelvis, at en kedel installeret på et gennemsnitshus og målt til at udlede 4.650 kg CO 2 pr. år og 5 kg NO x pr. år, svarende til 0,59 PE (< 0,6 PE) lige netop kan opnå miljømærkningen A. I det videre arbejde skal de enkelte kedelleverandører have bedømmelserne for deres kedler, og mærkningen skal implementeres på markedet.

DGC-rapport 20 3 Model mærkning mht. komfort 3.1 Relevante parameter for komfortbedømmelse At tale om komfort i forbindelse med små gaskedler i boliger vedrører primært kedlens evne til at sikre den ønskede rumtemperatur (typisk 20 C) samt det ønskede varmtvandsflow fra diverse tappesteder i boligen. Støj fra gaskedlen, både den direkte og den afledte støj fra en varmeinstallation, kan ligeledes føres ind under begrebet komfort. I det følgende beskrives forslag til rammerne for en bedømmelse af små gaskedler mht. disse parametre. 3.2 Informationsindsamling En bedømmelse af ovennævnte parametre afhænger som minimum af mulighederne for at tilvejebringe relevante og gerne lettilgængelige informationer. Informationer om varmtvandsproduktion (kedelydelsen) er angivet i CErapporten, på mærkepladen eller i GASPRO. Med hensyn til støj øger temperaturvariationer i varmeanlægget risikoen for knirkestøj. Er kedlen således god til at sikre konstant fremløbstemperatur, er støjrisikoen lille. Det er dokumenteret, at tunge kedler med relativt stort vandindhold medfører en lille risiko for knirkestøj. Disse oplysninger findes bl.a. i GASPRO. 3.3 Bedømmelsesrammer (analyse og fastlæggelse) Med henblik på at fastlægge de bedste kriterier for bedømmelse af den enkelte gaskedel bør de parameteroplysninger, der er tilvejebragt ved informationsindsamlingen, analyseres. Dette gøres bedst ved at opstille et fraktildiagram for hver af ovennævnte parametre og derud fra opstille grænser for, om den enkelte gaskedel skal bedømmes godt eller mindre godt for det aktuelle parameter.

DGC-rapport 21 3.3.1 Varmtvandsydelse (maks. kedelydelse) Komforten kan eksempelvis analyseres med baggrund i fraktilanalyser af maks. kedelydelsen (se Figur 2). Maks kedelydelse for kedler på markedet jf. GASPRO den 24.10.2002 Max 60 Min 10 90% fraktil 26 Min./Max/Gns/Fraktiler 75% fraktil 50%-fraktil 21 24 25%-fraktil 15 10% fraktil 13 Gns 21 0 10 20 30 40 50 60 70 [kw] 40 kedler indgår i analysen Figur 2 Opdeling af gaskedler ud fra maks. kedelydelse Kriteriefilteret for gaskedlerne mht. maks. kedelydelse kan herefter opstilles som vist i Figur 3: Maks. kedelydelse > 21 kw 3 point Meget god 13 kw Maks. kedelydelse 21 kw. 2 point God Maks. kedelydelse < 13 kw 1 point Tilfredsstillende Figur 3 Forslag til sammenhæng mellem maks. kedelydelse og mærkning 3.3.2 Varmtvandsydelse (maks. flow ved en opvarmning på 35 C) Komforten kan også analyseres med baggrund i fraktilanalyser af det maksimale flow, kedlen kan præstere ved en opvarmning fra 10 C til 45 C, svarende til en temperaturstigning på 35 C (se Figur 4).

DGC-rapport 22 Kedlens maks flow for kedler på markedet jf. GASPRO den 24.10.2002 Badekar 0.3 Brusebad 0.2 Nøgleteatal / Min. / Max / Gns / Fraktiler Køkkenvask Håndvask Max Min 90% fraktil 75% fraktil 50%-fraktil 25%-fraktil 0.07 0.1 0.10 0.14 0.2 0.18 0.16 0.41 10% fraktil 0.09 Gns 0.14 0.00 0.05 0.10 0.15 0.20 0.25 0.30 0.35 0.40 0.45 [l/s] 40 kedler indgår i analysen Figur 4 Opdeling af gaskedler ud fra maks. flow ved en temperaturstigning på 35 C. Nøgletal for typiske tappesteder er også angivet. Kriteriefilteret for gaskedlerne mht. maks. kedelydelse kan herefter opstilles som vist i Figur 5: Maks. flow > 0,14 l/s 3 point Meget god 0,09 l/s < Maks. flow 0,14 l/s 2 point God Maks. flow 0,09 l/s 1 point Tilfredsstillende Figur 5 Forslag til sammenhæng mellem maks. flow ved en temperaturstigning på 35 C og mærkning 3.3.3 Støj Komforten og støjrisiko, specielt knirkestøj, kan analyseres på basis af, hvorvidt kedlen har lille eller stort vandindhold. Grænsen mellem lille og stort vandindhold er sat ved 20 liter jf. DGC Vejledning nr. 4. På Figur 6 ses en sådan opdeling af kedler i GASPRO.

DGC-rapport 23 Lette og tunge gaskedler på markedet jf. GASPRO den 24.10.2002 I alt 39 Kedeltype Termisk tung 7 Termisk let 32 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 [Antal] 40 kedler indgår i analysen Figur 6 Opdeling af gaskedler ud fra om de er termisk lette eller tunge Kriteriefilteret for gaskedlerne mht. termisk vægt kan herefter opstilles som følger (se Figur 7): Støjsvag mht. knirkestøj (termisk tung > 20 liter) 3 point Meget god Støjsvag mht. knirkestøj (termisk let 20 liter) 2 point God Figur 7 Forslag til sammenhæng mellem kedlens termiske vægt og mærkning Disse parameteranalyser giver ikke et helhedsindtryk af gaskedlen mht. komfort. Derfor kan de enkelte bedømmelser summeres og evt. vægtes, hvis der er parametre, der er mere vigtige end andre. I Figur 8 er vist et eksempel på en samlet bedømmelse af en kedel med ens vægtning af de enkelte parametre. Bedømmelsesskema Kedeloplysninger Delbedømmelse Vægtning Vægtet bedømmelse Varmtvandsydelse 27 kw Meget god/3 point 0.5 3 x 0.5 = 1.5 Støjsvag mht. knirkestøj 5 liter God/2 point 0.5 1 x 0.5 = 1.0 Sum 3 point 1 2.5 Figur 8 Eksempel på kedelbedømmelse med ens vægtning

DGC-rapport 24 Sammenhængen mellem den samlede vægtede bedømmelse af den nye gaskedel og pointkriteriet kan herefter opstilles. I Figur 9 er vist et forslag. Samlet bedømmelse Meget god God Tilfredsstillende Pointkriterium > 2,2 > 1,5 1,5 Figur 9 Forslag til sammenhæng mellem point og bedømmelse I ovennævnte eksempel vil den samlede komfortbedømmelse af kedlen således resultere i bedømmelsen God. I Bilag 1 er de markedsførte kedler i GASPRO bedømt. 3.3.4 Klassificering ud fra ydelse, beholderstørrelse og genopvarmningstid Bedømmelserne ovenfor vedrørende varmtvandskomfort tager ikke højde for kombination med varmtvandsbeholder med forskellig størrelse og genopvarmningstid. Som kunde vil det som udgangspunkt være vigtigt, at der altid er varmt vand til rådighed, og at dette ikke giver problemer med rumvarmekomforten. Mærkning af gaskedler med varmtvandsbeholder bør baseres på anlæggets evne til produktion af varmt vand i ønsket mængde og ønsket tid, men også på den nødvendige tid til genopvarmning af varmtvandsbeholderen efter varmtvandsforbruget. Der er som udgangspunkt følgende forventninger til kedel og varmtvandsbeholder: Øverste tredjedel af varmtvandsbeholderen er opvarmet til 60 C Nederste to tredjedele af beholderen har jævnt faldende temperatur mod bunden fra 60 C til 10 C Vandet tappes med en temperatur på 40 C med temperaturregulering ved iblanding af koldt vand Kedlen begynder at levere energi til beholderen samtidig med start på varmtvandstapningen Der tappes varmt vand med konstant flow i 15 minutter

DGC-rapport 25 3.3.4.1 System for mærkning Mærkningen baseres på målte præstationer for kedel og varmtvandsbeholder. Klasseindelingen af kedel og varmtvandsbeholder baseres på følgende varmtvandsflow på 40 C i 15 minutter: Klasse 1 2 3 4 5 6 7 l/s > 0.30 0.25-0.30 0.20-0.25 0.15-0.20 0.10-0.15 0.05-0.10 <0.05 Hvis genopvarmning tager mere end 15 minutter, bliver klasseangivelsen forøget med 1, og hvis genopvarmningen tager mere end 30 minutter, bliver klasseangivelsen forhøjet med 2. Klasse 1 svarer til, at der samtidigt kan tappes vand til to brusebade i 15 minutter eller fyldes 270 l 40 C varmt vand i et stort badekar i løbet af 15 minutter. Disse betingelser for mærkningen kan illustreres som vist i følgende diagram (Figur 10), hvor kurverne angiver kombinationer af varmtvandsbeholderstørrelse og overført effekt fra kedel til varmtvandsbeholder, som netop tilfredsstiller kravet til varmtvandsydelsen. Varmtvandsbeholder [liter] 160 140 120 100 80 60 40 KLASSE +2 KLASSEINDDELING FOR VARMTVANDSPRODUKTION KLASSE: KLASSE +1 1 2 3 4 5 6 0.05 l/s 0.10 l/s 0.15 l/s 0.20 l/s 0.25 l/s 0.30 l/s Genopv. 15 min Genopv. 30 min 20 7 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Overført kedeleffekt [kw] Figur 10 Klasseinddeling for varmtvandsproduktion

DGC-rapport 26 Som beskrivelse af princippet i diagrammet er indtegnet følgende kombinationer af en 110 lvarmtvandsbeholder og tre overførselskapaciteter fra kedel til varmtvandsbeholder, hvilket resulterer i følgende klasseinddeling af anlæggene: Overført 27.5 kw 17.5 kw 9 kw Klasse efter varmtvandsydelse 1 3 4 Endelig klasse 1 3 5 I sidste tilfælde korrigeres klasseangivelsen fra 4 til 5, fordi genopvarmningen efter varmtvandstapningen tager mere end 15 minutter. 3.3.4.2 Afprøvning Afprøvning for angivelse af varmtvandskomforten baseres på følgende målinger: Måling af varmtvandsydelse over 15 minutter, med en termostatindstilling for varmtvandsbeholderen på 60 C og en vandtemperatur ved tapningen på 40 C. Måling af overført effekt fra kedel til varmtvandsbeholder. Måling af tid fra endt varmtvandstapning til termostat i varmtvandsbeholder afslutter genopvarmningen. Ved opdelt genopvarmning er det den samlede tid reelt anvendt til genopvarmning, som anvendes i forbindelse med mærkningen. Genopvarmningsperioden må dog ikke være mere end fordoblet i forhold til den effektive genopvarmningstid. Der er ikke lavet en bedømmelsesanalyse af kedlerne, der markedsføres i GASPRO, men de fleste kedelleverandører har kedel/varmtvandskombinationer, der opfylder klasse 1 kriterierne ovenfor. 3.4 Delkonklusion og det videre arbejde Ovennævnte viser, hvordan rammerne for en komfortmærkningsmodel kan fastlægges og gøres operationelle, og workshoppen 05.12.2002 hos DGC viste, at der er opbakning til klassificeringsmodellen med 30 min. som maks. grænse for genopvarmning af beholder.

DGC-rapport 27 I forbindelse med komfortbedømmelsen mangler der at blive gennemført en fuldstændig opdatering af informationer for alle kedler på markedet og en klassificering ud fra modellen.

DGC-rapport 28 4 Ny testprocedure, EU-aktiviteter og GASPRO Mht. valg af kriterier for energimærkningsmodellen har en tilpasset årsnyttemodel for afprøvning, måleusikkerheder og kendte oplysninger om kedler på markedet spillet en afgørende rolle. 4.1 Status Tilpasning af DGC s afprøvningsprocedurer er gennemført og betyder, at energi- og miljømærkning af kedler kan bestemmes ud fra den kendte CEafprøvning af en kedel på blot et akkrediteret laboratorium i EU og en BOILSIM-beregning. Det skal dog bemærkes, at modellen kræver, at der skal udføres enkelte supplerende målinger mht. varmtvandsproduktion. Måleusikkerheden for udstyr betyder endvidere, at nominel nyttevirkning i dag kun kan fastlægges med en reproducerbar usikkerhed på 3%-point ved afprøvningerne i de forskellige laboratorier tilknyttet LABNET, og derfor er kriterierne i Afsnit 2 valgt med intervaller, der er større end det, nemlig på 4%-point. I forhold til EU føres der både en dialog med kommissionen og kedelfabrikanterne. Oplæg til dialog fremgår af Bilag 2. Oplægget forsøger bl.a. at sikre en EU-mærkningsordning med reduceret antal test af kedler og lægger op til, at den danske model benyttes som platform for en et EU-pilotprojekt med henblik på introduktion af EUmærkning af kedler. I februar 2003 har der været afholdt et møde med kedelfabrikanterne fra EU, hvor en dialog om en fælles europæisk mærkningsordninger for gaskedler blev indledt. Mht. informationsformidling i EU-regi arbejdes der ifølge oplægget med en model, hvor både GASPRO og BOILSIM indgår. 4.2 Delkonklusion og det videre arbejde DGC s arbejde mht. anvendelse af den danske mærkningsmodel i EU er ikke færdig, og hvis den skal have en chance, bør aktiviteterne således fortsættes. Det samme gælder mht. informationsformidling.

DGC-rapport 29 5 Model for subjektiv mærkning Som nævnt tidligere kan mærkning af gaskedler opdeles i hhv. objektiv og subjektiv bedømmelse. Den objektive del bygger på faktiske målinger på kedlen udført på et akkrediteret laboratorium, og resultaterne er driftsnøgletal som eksempelvis årsnyttevirkning, elforbrug osv. (se Afsnit 2 og /6/). Nøgletallene skal således danne basis for en egentlig energimærkning, som det kendes fra andre energiforbrugende produkter (fx A-G mærkning af elapparater). Den subjektive del bygger ikke på akkrediterede målinger, men i stedet på input fra andre informationskanaler. Et eksempel på en subjektiv bedømmelse er vist i /7/. Formålet med at synliggøre disse kedeloplysninger er at give specielt slutbrugeren, men også installatøren, et både simpelt og let anvendeligt informationsgrundlag (bedre forbrugerinformation) for sammenligning og valg af ny gaskedel. Som slutbruger vil det eksempelvis være relevant for den samlede økonomivurdering at vide, om en opgivet kedelpris på 35.000 kr. hører til i området billig, middel eller dyr. En sådan oplysning er ikke umiddelbart tilgængelig i dag. Med andre ord; opgaven i forbindelse med en subjektiv bedømmelse af nye gaskedler er at fastlægge de mest relevante parametre, tilgængelig information og graduering af bedømmelseskriterier. Hertil kommer en vægtning af de forskellige bedømmelseskriterier ved en samlet bedømmelse. I det følgende beskrives et forslag til, hvordan disse rammer kan fastlægges. 5.1 Relevante parametre for en subjektiv bedømmelse I forbindelse med en subjektiv bedømmelse af en gaskedel ønskes en enkel og forståelig information, der kan anvendes ved optimalt valg af ny gaskedel. Forbrugeren kan i den sammenhæng være slutbrugeren, VVS eren, kedelleverandøren og gasselskabet. Ses det i sammenhæng med den objektive bedømmelse, er følgende supplerende parametre relevante for en helhedsvurdering af den enkelte kedelløsning.

DGC-rapport 30 5.1.1 Komponentpriser En gaskedelinstallation består i nærværende bedømmelse af en række komponenter. Prismæssigt er de vigtigste komponenter gaskedlen, varmtvandsbeholderen, aftrækssystemet og styringssystemet. Slutbrugerpriser for disse komponenter er specielt vigtige, når en boligejer ønsker at vurdere tilbagebetalingstiden for forskellige kedelløsninger. Det er her vigtigt, at kedelprisen ikke står alene, men benyttes i forbindelse med en samlet økonomisk vurdering, hvor driftsbesparelsen og andre økonomiske forhold ved en konvertering indgår. Her vil GASPRO være et nyttigt værktøj. 5.1.2 Holdbarhed Bedømmelse af en ny gaskedels holdbarhed forsøges i dag udført på en række forskellige måder. Forventet levetid, producentens garantier og udbudte servicepriser er alle nøgletal, der udtrykker en bedømmelse af den enkelte kedels holdbarhed. I sammenhæng med energi- og anlægsomkostningerne giver disse oplysninger det bedste grundlag for en samlet økonomisk vurdering af de forskellige kedelløsninger. Hvad nytter det fx, at årsnyttevirkningen for en gaskedel er høj, og prisen er lav, hvis kedlen eller dele af kedlen reelt må skiftes efter få år, og garantiperioden samtidig er kort. 5.1.3 Installation og service Bedømmelse af installations- og serviceegenskaber for forskellige nye gaskedler er ikke let at gennemføre uden praktiske erfaringer. Følgende parametre kan dog være nyttige i den sammenhæng: Kedlens ydre dimensioner Aftrækskombinationer Aftrækslængder Varmtvandskombinationer Pumpekombinationer Monteringsvejledningens længde og læsevenlighed Kedelleverandørens serviceordning Udkaldsfrekvenser for lignende gaskedler Reservedelsudgifter for lignende gaskedler Diagnostiseringsanvisninger

DGC-rapport 31 Specielt installatører kan bruge den slags oplysninger som grundlag for valg af optimalt kedelsortiment. Antal af aftrækskombinationer og lille kedelvolumen betyder eksempelvis, at installatøren kan give kunden flere frihedsgrader, når kedlen skal placeres i boligen. 5.1.4 Anvendelse Bedømmelse af gaskedlers anvendelighed vedrører i nærværende sammenhæng forbrugerens daglige brug af kedlen. Foruden driftsegenskaber som ydelse (oplysning fra den objektive komfortbedømmelse) og pålidelighed vedrører anvendelse også følgende: Omfanget af standardudstyr Antal interne og eksterne tilvalgsmuligheder Betjeningsvenlighed (antal betjeningsknapper på kedlens frontpanel, som forbrugeren skal bruge ved indstilling) Brugervejledning (længde og læsevenlighed) Design (farve og form) Oplysninger om anvendelse kan betyde, at forbrugeren i valgsituationen bliver opmærksom på forhold der har stor betydning for den daglige omgang med gaskedlen. Hvad gavner det eksempelvis, at kedlen er forsynet med klimastyring, hvis brugervejledningen ikke giver let anvendelige retningslinier for indstilling af varmekurven? Korte og let læselige brugervejledninger bliver brugt forholdsvis mere end lange, svært tilgængelige. 5.2 Informationsindsamling En bedømmelse af ovennævnte parametre afhænger som minimum af mulighederne for at tilvejebringe relevante og gerne lettilgængelige informationer. I det følgende beskrives en af flere muligheder for at tilvejebringe disse parameteroplysninger i praksis: 5.2.1 Komponentpriser En simpel og operationel måde at finde disse oplysninger på er ved at søge på gasselskabernes hjemmesider. Se fx gasselskabernes hjemmesider /7/.

DGC-rapport 32 Her findes en installatørprisliste for de enkelte gaskedler, og disse nøgletal giver et godt billede af anlægsomkostningerne og kan således med fordel indgå i fastlæggelse af bedømmelsesrammerne. 5.2.2 Holdbarhed Konkrete nøgletal for nye gaskedlers holdbarhed kan være omstændelige at fastlægge. Samtidig skal det fremhæves, at kedelproducenten har de bedste tekniske forudsætninger for at gennemføre en sådan holdbarhedsvurdering af sit eget produkt. Med henblik på at sikre den slags oplysninger til forbrugeren vil det være oplagt at anmode kedelproducenten om at opgive en vejledende årlig vedligeholdelsespris for en ny gaskedel fra levering og 10 år frem. Alternativt kan garanti på delkomponenter fastlægges ud fra kedelproducenternes oplysninger i GASPRO. Sidstnævnte oplysninger er umiddelbart lette at tilvejebringe. 5.2.3 Installation og service Nøgleoplysninger om nye gaskedlers installations- og servicevenlighed bør opdeles. Mht. installation er monteringsmulighederne relevante, og informationer som fx kedlens ydre dimensioner, antal aftrækskombinationer, aftrækslængde og alternative varmtvandsbeholderstørrelser er umiddelbart tilgængelige i GASPRO. Mht. servicevenlighed kan oplysninger om kedelleverandørernes egne serviceordninger umiddelbart tilvejebringes fra GASPRO. 5.2.4 Anvendelse Nøgleoplysninger for nye gaskedlers anvendelighed kan beskrives ud fra brugervejledningens egnethed (fx længde og lixtal). For flere af kedlerne kan nøgletal for vejledningernes længde umiddelbart tilvejebringes fra kedelleverandørernes hjemmesider. Lixtallet, der beskriver læsevenligheden, kan også fastlægges, men dette vil være mere ressourcetungt og benyttes således ikke her. 5.3 Bedømmelsesrammer (analyse og fastlæggelse) Med henblik på at fastlægge de bedste kriterier for bedømmelse af den enkelte gaskedel bør de parameteroplysninger, der er tilvejebragt ved informationsindsamlingen, analyseres. Dette gøres bedst ved at opstille et fraktildia-

DGC-rapport 33 gram for hver af ovennævnte parametre og derud fra opstille grænser for, om den enkelte gaskedel skal bedømmes godt eller mindre godt mht. den aktuelle parameter. 5.3.1 Komponentpriser Eksempelvis kan komponentpriser analyseres med baggrund i fraktilanalyser af kedelpriserne (se Figur 11). VVS kedelpriser jf. HNGmarkedsplads på internettet den 24.10.2002 Max 43000 Min 27950 90% fraktil 40440 Min./Max/Gns/Fraktiler 75% fraktil 50%-fraktil 25%-fraktil 30600 34700 37971 10% fraktil 29500 Gennemsnit 34678 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000 45000 50000 [kr] Analyse for 102 kedler med 1 tilfældig kedel pr. leverandør Figur 11 Opdeling af gaskedler ud fra pris Kriteriefilteret for gaskedlerne mht. priser kan herefter opstilles som følger (se Figur 12): Pris < 34.700 kr. 3 point Billig 34.700 kr. Pris 40.440 kr. 2 point Middel Pris > 40.440 kr. 1 point Dyrt Prisoplysning ukendt 0 point - Figur 12 Forslag til sammenhæng mellem pris og bedømmelse 5.3.2 Holdbarhed Holdbarhed kan eksempelvis analyseres med baggrund i følgende fraktildiagram for den garanti, kedelleverandøren tilbyder for dele af kedlen (se Figur

DGC-rapport 34 13). Det skal bemærkes, at en garanti på 2 år er lig med de obligatoriske 2 år, der gælder for alle produkter. Garanti for kedlens delekomponenter jf. GASPRO den 24.10.2002 Max 15 Min 2 90% fraktil 5 Min./Max/Gns/Fraktiler 75% fraktil 50%-fraktil 25%-fraktil 2 2 5 10% fraktil 2 Gennemsnit 4 0 2 4 6 8 10 12 14 16 [år] Analyse for 27 gaskedler Figur 13 Opdeling af kedler efter garanti på delkomponenter Kriteriefilteret for gaskedlerne mht. garantier kan herefter opstilles som følger (se Figur 14): Garanti > 4 år 3 point Meget god 2 år < Garanti 4 år 2 point God Garanti = 2 år (svarende til obligatorisk) 1 point Mindre god Garantioplysninger ukendte 0 point - Figur 14 Forslag til sammenhæng mellem ekstragaranti og bedømmelse 5.3.3 Installation Installation kan eksempelvis analyseres med baggrund i fraktildiagram for kedelvolumen (se Figur 15).