Karakterområde 11 Hevring Ådal landbrugslandskab Herregården Sorvad, beliggende hvor Hevring Ådal løber ud i Hevring Kær, syner ikke af meget i dag og kunne godt tages for en stor gård. Den flot svungne gavl på denne avlslænge på kanten af kæret vidner dog om tidligere storhed. Beliggenhed og afgrænsning Hevring Å landbrugslandskab ligger på Norddjursland mellem Kattegat og Løvenholmskovene. Mod nord afgrænses området af Kattegat, mod øst af Fjellerup kystlandskab og Stenvad hede- og moselandskab, mod syd af Løvenholmskovene og mod vest af Allingåbro og Auning stationsbymiljøer og Ørsted landbrugslandskab. Landskabskarakteren Det storbakkede landbrugslandskab og den smalle men markante Hevring Ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden efter udskiftningen.
Karakterområde 11 Hevring Ådal landbrugslandskab deler karakterområdet. Flere af karakterområdets småskove kanter ådalens øvre forløb. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Herregården Sorvad Nielstrup Mølle Nymølle 2. Det udparcellerede landskab Husmandskolonien ved Sorvad Husmandsudstykningen ved Tøjstrup/Gjesing Husmandsudstykningen ved Vivild Husmandsudstykningen Strandvænget (Rygårde) Lystrup ejerlav som sådan 3. Skov Flere mindre skovområder i den centrale vestlige del af området. Den ældre skov Dyrhave ved Sorvad. 4. Købstad 5. Landsby Vivild Gjesing Lystrup Nielstrup 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg
10. Rekreativt anlæg Sommerhusområde ved Lystrup Strand 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Den dybt nedskårne og meget flossede Hevring Ådal deler karakterområdet midt igennem. Flere af områdets småskove kanter ådalens øvre forløb. Naturgrundlaget Karakterområde 11 Hevring Ådal landbrugslandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 18 Tårup Skov morænelandskab Område 19 Sorvad morænelandskab Område 20 Hevring Ådal Område 21 Vivild morænelandskab Område 22 Løvenholm morænelandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Landskabet er generelt præget af yngre moræneaflejringer. Tårup Skov morænelandskab er overalt yngre moræneaflejringer. Midt gennem området, i øst-vestlig retning, strækker sig et system af randmorænebakker. Sorvad morænelandskab er ligeledes overalt yngre moræneaflejringer præget af till-aflejringer (usorterede smeltevandsaflejringer). Den ydre del af Hevring Ådal er hævet marint forland med ferskvandsoverlejringer. Den indre del er vandløbsdale formet af overfladeafstrømning i tiden efter sidste istid. Vivild morænelandskab og Løvenholm morænelandskab er begge præget af yngre moræneaflejringer.
Terrænet Tårup Skov morænelandskab har karakter af et jævnt stigende terræn, mens den centrale del er præget af randmorænens stejle skrænter og uroligt kuperede landskab med hældninger på 6 12 grader. Sorvad morænelandskaber storbakket og jævnt faldende ned mod Tøjstrup Bæk og Ørsted Kær. Hevring Ådal er præget af vandløbsdalene, der på flere strækninger har 5 10 m høje dalsider (især omkring den øvre del af Hevring Å) mens dalsiderne længere nede i systemet er lavere og mindre stejle. Vivild morænelandskaber storbakket med et jævnt fald ned mod Ørsted Kær og mod kysten. Løvenholm morænelandskab Er et fladt til bølgende landskab med områder med dødisrelief. Området er generelt præget af mange små og større moseområder med ferskvandstørv. Moræneplateauet ligger i kote 40. Den nordvestlige del af området, der er mere kuperet, gennemskæres af Hevring Ådal. Vandløb og søer I Sorvad morænelandskab løber et mindre vandløb fra Heden og østpå. Vandløbet har forbindelse til Gjesing Bæk. Hovedvandløbet i Hevring Ådal dalsystemet er Hevring Å, der udspringer vest for Fuglsø Mose og som har udløb i Kattegat ved Hevring Mølle. De mindre vandløb i systemet er Nørager Bæk, der ligeledes udspringer vest for Fuglsø Mose og løber til Hevring Å umiddelbart vest for Nørager, Vrangbæk vest for Nielstrup og Gjesing Bæk, der har sit udspring i Gjesing Mose og løber til Hevring Å øst for Sorvad. I Vivild morænelandskab ved Mogenstrup og Rygårde, findes et par små vandløbsdale med åbne vandløb. For det udstrakte Løvenholm morænelandskab Gælder, at der er en del vandløb i området og i den østlige del har de fleste forbindelse til Hevring Å. Det gælder således Gjesing Bæk og Vrangbæk samt forskellige tilløb til Hevring Å fra området omkring Dyndmose og Tustrup Hede. Området er desuden præget af mange afvandingskanaler og grøfter i skovene. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Flere mindre skovområder præger det øvre forløb af Hevring Ådal. Der er desuden en del skovplantning øst og sydøst for Hedebakker og Poldmose. Syd for Nordkystvejen og nord for skovområderne, på randmorænen, er der mange levende hegn, der formodentlig er plantet i efterkrigstiden. Dyrkningsform Overvejende mindre, traditionelt drevne landbrug. Bebyggelsesstruktur Områdets eneste (mindre) hovedgård (ladegård) er Sorvad nord for Løvenholm der tidligere har været en del af Løvenholm gods, men siden blev solgt fra og for størsteparten udstykket til husmandsbrug. Det nærliggende mindre men gamle skovområde Dyrehave har hørt under Sorvad. Området har haft to vandmøller. Nielstrup Mølle ligger ved Hevring Å sydøst for Vivild. Mølledammen har ligget nordøst for vejen. Møllen har hørt under Løvenholm gods. Af de brede målebordsblade fremgår det, at der en periode desuden har været en vindmølle på stedet umiddelbart syd for vandmøllen. Områdets anden mølle Nymølle ligger ligeledes ved Hevring Å mellem Vivild og Nørager. Den store mølledam øst for Nymøllevej, som ses på nyere 4-cm kort, er forsvundet. Alt vand fra Hevring Å løber nu syd om møllen.
Nielstrup Mølle fremstår i dag som en ruin. Området har flere husmandskolonier. Husmandskolonien ved Sorvad er udstykket over to omgange i henholdsvis 1921 (17 husmandsbrug) og 1929 (14 husmandsbrug). Ejendommene er opført i perioden mellem 1921 og begyndelsen af 30 erne. Hovedparten af gårdene ligger tæt langs Sorvadvej. Den oprindelige byggestil var Bedre Byggeskik-stilen med sammenbygget stuehus og avlslænge i en typisk vinkelbygning. Husene er grundmurede og havde oprindeligt halvvalmet tag. Husmandsbebyggelsen ved Vivild er en mindre gruppe af husmandsejendomme beliggende yderst i de respektive ejerlav for Vivild og Lystrup på (typisk) dårlig hedejord. Den lille husmandskoloni ved Rygårde er etableret i 1927 på udstykning fra gården Johannelund. Husmandsområdet ved Gjesing er stadig præget af småparceller, hvilket fremgår af de forholdsvis mange levende hegn. Der ikke rigtig nogle af de mindre husmandssteder tilbage. Hvad områdets landsbyer angår er Vivild den største. Vivilds udvikling har i høj grad været præget af, at landsbyen brændte i 1818. Ved den lejlighed overlevede kun 3 af byens gårde storbranden. Lidt usædvanligt for tiden blev næsten alle af de nedbrændte gårde udflyttet ved genopførelsen efter branden. Af samme grund er Vivild i dag præget af småhuse og forretninger. Vivild har i det 20. århundrede haft flere servicefunktioner og offentlige institutioner blandt andet alderdomshjem og højskole. I efterkrigstiden er der vokset nye store boligområder op omkring den gamle kerne. Landsbyen Lystrup ligger i en lavning på en let skrånende moræneflade. Lystrup var i 1600-tallet en ganske stor landsby af samme størrelse som Vivild. Landsbyens gårde ligger jævnt fordelt på begge sider af den langstrakte landsbygade Lystrupvej. Det er et mønster, der går tilbage til tiden før udskiftningen og som ses tydeligt på det minorerede sognekort fra 1836. Mellem gårdene ligger byens ganske mange huse. I den vestlige ende af byen, omkring hovedgaden Lystrupvej, ligger husene tæt og udgør et lukket byrum med stationsbykarakter. Kvarteret er opstået omkring 1900, hvor Lystrup oplevede en vis vækst. Byens missionshus blev opført i 1900 og andelsmejeriet i 1912.
Det tidligere missionhus i Lystrup er i dag er privatbolig. Landsbyen Gjesing er usædvanlig alene derved at den lille Gjesing Bæk deler byen i to en ældre kirkelandsby nord for bækken og en nyere landsby syd for bækken. Før i tiden var Gjesing faktisk var to selvstændige landsbyer: Nørre Gjesing (nævnt første gang i 1271) og Sønder Gjesing (nævnt 1664 som Sønder Side aff Giezingh og nogle år senere som Synder Giessing). De to landsbyer bliver udskiftet på forskellige tidspunkter (henholdsvis1793 (Nørre Gjesing) og 1789 (Sønder Gjesing)). Mens Nørre Gjesing bliver udskiftet som blokudskiftning bliver Sønder Gjesing udskiftet som stjerneudskiftning. I Sønder Gjesing er der kommet flere nye boligområder til i efterkrigstiden, i to bølger dels i begyndelsen af 50 erne og dels omkring midten af 70 erne. Lidt usædvanligt ligger de nye boligområder som øer uden fysisk forbindelse til hinanden eller til den gamle bykerne. Med etableringen af A/S Linco-Trading i Gjesing fik byen en betydelig arbejdsplads som utvivlsomt har fremmet det nyere boligbyggeri i byen. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Husmandskolonien ved Sorvad udgør en kulturhistorisk helhed. Det samme gælder landsbyen Lystrup ejerlav, hvor der er bevaret omkring 40 % af ejerlavsdiget og en hel del udskiftningsdiger. Udskiftningsmønstret er ligeledes velbevaret i Lystrup. Tekniske anlæg Ingen nævneværdige tekniske anlæg bortset fra enkelte vindmøller øst for Vivild. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Det storbakkede morænelandskab udgør et særlig karaktergivende landskabselement. Det samme gælder Hevring Ådal, der på en lang strækning forløber i et smalt og stedvist dybt dalforløb.
Oplevelsesrige delområder og delelementer Hevring Ådal er et oplevelsesrigt delområde, som er tilgængeligt ad stier i den øvre del af ådalssystemet. Stendysserne ved Tustrup er et forhistorisk gravområde i særklasse, der er gjort tilgængelig for offentligheden med parkeringsanlæg, stier og informationsbygning. Stendysserne ved Tustrup. Her stendysse med såkaldt tørmur (de flade sten stablet i lag mellem granitblokkene).