Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Bünyamin Simsek, Nils Petersen BØRN OG UNGE Administrationsafdelingen B og U Aarhus Kommune Sammenlægning af dagtilbud i Gellerup og Toveshøj Baggrunden for indstillingen er, at der er faldende børnetal i området, og at der som følge heraf er bygningsmæssig overskudskapacitet svarende til ti grupperum. I indstillingen foreslås det derfor, at der sker en tilpasning af den overskydende kapacitet. Det sker dels ved at samle flere afdelinger i Væksthuset, dels ved at samle flere afdelinger på Tovshøjskolen. Som følge af den foreslåede samling af afdelingerne på færre matrikler, foreslås det også, at de tre dagtilbud i området sammenlægges til to dagtilbud, da dagtilbuddene ellers bliver meget små. Med indstillingen foreslås det således, at udgifterne til bygninger og ledelse tilpasses efterspørgslen i området. Planlægningsafdelingen Grøndalsvej 2 8260 Viby J Direkte telefon: 29 61 32 69 Direkte e-mail: bpes@aarhus.dk Sag: 15/033526-39 Sagsbehandler: Bjørn Peter Elbek Sømod Indstillingen har været i høring i perioden 1.-29. april 2016. På byrådsmødet den 8. juni blev indstillingen sendt til behandling i Børn og Unge-udvalget den 15. juni 2016. På udvalgsmødet var der også foretræde af forældre fra to af de berørte dagtilbudsafdelinger. Det var forventet, at indstillingen ville have været behandlet på byrådsmødet den 22. juni 2016. Som opfølgning på udvalgsbehandlingen den 15. juni 2016 beskrives konsekvenserne af en udskydelse af beslutningen om reorganiseringen af de tre dagtilbud til to, herunder processen med indflytning af de to afdelinger, Kloden og Hejredalsparken til Væksthuset. Herudover beskrives konsekvenserne i forhold til at undlade at samle afdelingerne på Tovshøjskolen. Endelig følger en præsentation af den etniske børnesammensætning i de berørte dagtilbudsafdelinger. Kloden og Hejredalsparken flyttes til Væksthuset I indstillingen er det forudsat, at Kloden (Gudrunsvej 66B) og Hejredalsparken (Emmasvej 1A) nedlægges pr. 1. september 2016 under forudsætning af, at der blev truffet beslutning herom i byrådet inden den 1. juli 2016. I høringssvarene fra bestyrelserne i Sødalen Dagtilbud og Brabrand Dagtilbud samt Brabrand Dagtilbuds MED-udvalg er det tilkendegivet, at såfremt
de to afdelinger lukkes, ønskes en samlet flytning til Væksthuset, som er tæt koordineret med indflytningen af afdelingerne fra det nuværende Gellerup Dagtilbud, som flytter ind i løbet af juli og august. Baggrunden herfor er, at afdelingerne ønsker en fælles opstart i det nye fælles hus. Side 2 af 5 Ved en byrådsbeslutning den 17. august 2016 vil nedlæggelsen af Kloden og Hejredalsparken først ske pr. 1. november 2016. Det indebærer, at disse to afdelinger flytter ind i Væksthuset tre måneder efter de øvrige afdelinger, og at det ikke bliver muligt at have en fælles opstart i Væksthuset. Grunden til, at en eventuel lukning af Hejredalsparken og Kloden samt indflytning i Væksthuset først kan ske to måneder efter en byrådsbeslutning herom, er, at forældrene skal have to måneders varsel i forhold til, hvorvidt de ønsker, at deres barn skal flytte med i Væksthuset sammen med andre børn og medarbejdere fra afdelingen, eller om de ønsker en plads i en anden afdeling. Forældrene har ved lukning af en afdeling mulighed for, at deres barn kommer først på ventelisten til ledige pladser i andre dagtilbud/dagtilbudsafdelinger. I tilfælde som dette, hvor der er en afdeling fra et andet lokaldistrikt i spil (Hejredalsparken) kan det forventes, at der er forældre, som ønsker, at deres barn bliver overflyttet til en anden afdeling i deres nuværende dagtilbud. Andre forældre kan benytte muligheden for, at deres barn bliver flyttet til en afdeling i deres eget lokaldistrikt. I den forbindelse skal det bemærkes, at det ikke har betydning for, hvor barnet kommer til at gå i skole, da det er bestemt af barnets bopæl. Det skal endvidere gøres opmærksom på, at en byrådsbeslutning den 17. august 2016 indebærer, at der ikke vil være en organisatorisk og ledelsesmæssig afklaring i forhold til dagtilbuddene i Gellerup og Toveshøj, når de første afdelinger flytter ind i Væksthuset. Fx vil det være uafklaret, om det er den nuværende dagtilbudsleder i Gellerup Dagtilbud, som skal være leder af Væksthuset, ligesom det vil være uafklaret, hvem der skal være pædagogiske ledere i dagtilbuddene. Udpegningen af dagtilbudsledere og pædagogiske ledere i den eventuelt nye organisering kan først ske efter en byrådsbeslutning herom. Det skal bemærkes, at såfremt der ikke sker en sammenlægning af dagtilbuddene, vil besparelsen på ledelse og afdelingstillæggene på godt 200.000 kr. ikke blive realiseret, og der vil skulle findes andre alternative besparelser i stedet for den manglende besparelser fra budget 2016-2019. Samling af afdelinger på Tovshøjskolen Forslaget om samling af afdelinger på Tovshøjskolen bygger videre på indstillingen Prioritering af RULL-midler i perioden 2014-2017, hvor forslaget om at flytte de tre afdelinger på Lenesvej 23-27 ind på Tovshøjskolen er
besluttet af byrådet. I nærværende indstilling foreslås det også at flytte afdelingerne Junglen (Janesvej 1A) og Vuggestuen Tovshøj (Janesvej 29A) ind på Tovshøjskolen. Side 3 af 5 Baggrunden er, at siden byrådet traf beslutning om at flytte afdelingerne fra Lenesvej ind på Tovshøjskolen, er der sket yderligere fald i børnetallet i området. Den planlagte ombygning af Tovshøjskolen betyder derfor, at der er plads til flere børn, end der er indskrevet i afdelingerne på Lenesvej. Efter indflytningen af dagtilbudsafdelingerne på skolen, vil der fortsat være ledige lokaler på Tovshøjskolen. Lenesvej-afdelingerne Forslaget om at flytte de tre afdelinger, beliggende i lejemål på adresserne Lenesvej 23, 25 og 27, ind på Tovshøjskolen er vedtaget af byrådet den 25. juni 2014. Forslaget er udviklet allerede i forbindelse med RULL-idekataloget i 2011, fordi der gennem en lang periode har været ledig kapacitet på Tovshøjskolen, og de tre afdelinger har til huse i utidssvarende bygninger. I RULL-indstillingen er der afsat 13 mio. kr. til ombygning af faciliteter på Tovshøjskolen til dagtilbud. Såfremt disse afdelinger ikke flyttes ind på Tovshøjskolen, vil det være nødvendigt at istandsætte de tre pavillonbygninger på Lenesvej, som alle er fra 1984 og bærer præg af de utidssvarende fysiske rammer. Hertil kommer udgifterne til vedligeholdelse af lejemålene, som er Børn og Unges forpligtelse. Lejemålene er på nuværende tidspunkt ikke opsagt, men Brabrand Boligforening er bekendte med RULL-projektet og området er nævnt som et udviklingsområde i relation til Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Konsekvensen af ikke at flytte afdelingerne på Lenesvej til Tovshøjskolen er desuden, at der vil være en fortsat overkapacitet af dagtilbudspladser i området samt endnu mere ledig kapacitet på Tovshøjskolen. Junglen og Vuggestuen Tovshøj I indstillingen foreslås det også at samle Junglen (Janesvej 1A) og Vuggestuen Tovshøj (Janesvej 29A) på Tovshøjskolen. På grund af det faldende børnetal i området vil det være muligt at flytte begge afdelinger ind på Tovshøjskolen med kun en mindre udbygning ud over det allerede planlagte. Såfremt Janesvej 1A ikke fraflyttes, men i stedet fastholdes som en 3- gruppers dagtilbudsafdeling vil de økonomiske konsekvenser være som beskrevet i tabel 1.
Tabel 1. Anlægsøkonomiske konsekvenser (beløb i mio. kr.) Økonomiske konsekvenser Mindreudgifter til reetablering af Janesvej 1A 1,2 Mindreudgifter til ombygning af Tovshøjskolen 4,3 Manglende driftsfinansiering af anlægsudgifter (bortfald af huslejebesparelse på Janesvej 1A) Manglende driftsfinansiering af anlægsudgifter (Færre mindreudgifter til skoledrift) Den marginale merudgift til bygningsdrift (kapitaliseret) -1,1 Total 0-1,8-2,6 Side 4 af 5 Der vil således være balance mellem de udgifter og den finansiering, der bortfalder. Herefter vil der være udgifter til reetablering af Janesvej 29A til en forventet udgift på ca. 1,2 mio. kr. og en restudgift til ombygning af Tovshøjskolen på 0,7 mio. kr. - i alt 1,9 mio. kr., som kan finansieres af salg af Emmasvej 1A og kapitalisering af mindreudgifter til husleje til Janesvej 29A på 0,1 mio. kr. Der vil ikke ske ændringer i besparelsen på ledelsen, hvis de fire afdelinger (9 grupper), som flytter ind på Tovshøjskolen organiseres som to afdelinger og en afdeling på Janesvej 1A. Den økonomiske effekt af ikke at fraflytte Janesvej 29A i stedet for ikke at fraflytte Janesvej 1A er tæt på at være ens. Men idet en del af vejføringen i Helhedsplanen for Gellerup-Toveshøj forudsætter en inddragelse af en mindre del af udearealet, vil det være mindre attraktivt at fortsætte driften af en vuggestue i denne bygning. Økonomisk neutralitet er ikke en mulighed såfremt begge institutioner fastholdes i deres nuværende bygninger. Hvis en af institutionerne på Janesvej 1A eller 29A ikke flyttes ind på Tovshøjskolen foreslås det, at den del af indstillingen, som vedrører indflytning på Tovshøjskolen tilbagesendes til Børn og Unge, idet der vil være behov for en justering af projektet på Tovshøjskolen, idet der ellers vil blive bygget for stor kapacitet på Tovshøjskolen. Børnesammensætningen i dagtilbuddene I forbindelse med høringssvarene blev det påpeget, at Junglen har haft succes med at tiltrække etnisk danske børn. Tabellen nedenfor viser de enkelte dagtilbudsafdelingers etniske balance i børnesammensætningen, hvor andelen af etnisk danske børn er angivet i procent.
Tabel 2: Etnisk sammensætning i dagtilbudsafdelingerne pr. 1. juni 2016 Dagtilbud - Afdeling Adresse Etnisk danske børn Indvandrere og efterkommere I alt Andel etnisk danske børn Brabrand Dagtilbud Idrætsbørnehuset v/globus1 Gudrunsvej 3B 11 41 52 21,2% Børnehuset Mælkevejen Gudrunsvej 66A 11 45 56 19,6% Den Integrerede Institution Kloden Gudrunsvej 66B 13 29 42 31,0% Dagplejen i Gellerup/Brabrand Jettesvej 2 34 3 37 91,9% Natur og Miljøbørnehuset Viben Jettesvej 2 16 32 48 33,3% Unimukken Jettesvej 2 33 20 53 62,3% I alt 118 170 288 41,0% Side 5 af 5 Gellerup Dagtilbud Den integrerede institution Lærken Gudrunsvej 32 8 12 20 40,0% Spurven Gudrunsvej 34 7 31 38 18,4% Mågen Gudrunsvej 36 9 27 36 25,0% Det Nye Børnehus Gudrunsvej 82 9 30 39 23,1% I alt 33 100 133 24,8% Tovshøj Dagtilbud Junglen Janesvej 1A 29 27 56 51,8% Vuggestuen Tovshøj Janesvej 29A 7 25 32 21,9% Børnehaven Skræppen Lenesvej 23 5 42 47 10,6% Vuggestuen Mælkebøtten Lenesvej 25 13 12 25 52,0% Børnehaven Spiren Lenesvej 27 8 40 48 16,7% I alt 62 146 208 29,8% Sødalen Dagtilbud Børnehuset Hejredalsparken Emmasvej 1A 15 22 37 40,5% I alt 15 22 37 40,5% I alt Gellerup-Toveshøj 228 438 666 34,2% Som det fremgår af tabellen, er der en forholdsvis stor spredning blandt afdelingerne med hensyn til andelen af etnisk danske børn, hvor Junglen, Unimukken, Mælkebøtten samt dagplejen i Gellerup/Brabrand er blandt de afdelinger med den højeste andel.