Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor virksomhed Virksomhedsstørrelse og produktivitet hænger i høj grad sammen. En analyse fra Det Økonomiske Råd (DØR) 1 viser, at virksomheder med over 100 ansatte i gennemsnit har knap fire gange så høj totalfaktorproduktivitet som gennemsnittet af virksomheder med 10-25 ansatte og dobbelt så høj totalfaktorproduktivitet som virksomheder med 25-50 ansatte. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet (2012) er virksomhedernes størrelse (målt ved antal beskæftigede) den faktor, der isoleret set forklarer den største del af forskellen i totalfaktorproduktiviteten mellem virksomhederne. Dette kan skyldes, at store virksomheder har produktionsmæssige skalafordele, der bidrager til at øge produktiviteten. Desuden er store virksomheder muligvis bedre til at tiltrække kompetent arbejdskraft og til at fremme effektive arbejdsgange og strukturer. 2 Særligt inden for finanssektoren og industrien er det en stor del af beskæftigelsen, der kommer fra de store virksomheder. Omvendt er der inden for landbruget, hoteller og restauranter samt bygge og anlæg mange selvstændige og virksomheder med under 10 ansatte. 1 Det Økonomiske Råd, Dansk økonomi, efterår 2010. 2 Erhvervs- og Vækstministeriet (2012): Vækst og produktivitet i danske virksomheder: http://www.evm.dk/publikationer/2012/~/media/oem/pdf/2012/pu blikationer-2012/26-06-12-vaekpolitisk-tema-vaekst-ogproduktivitet-i-danske-virksomheder.ashx
Beskæftigelse fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte) Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Videnservice Handel Rejsebureauer, rengøring og operationel service Vandforsyning og renovation Information og kommunikation Transport Energiforsyning Råstofindvinding Industri Finansiering og forsikring Kilde: DanmarksStatistik 0 20 40 60 80 100 Selvstændige 1-9 10-19 20-49 50-99 100+ Brancher med store virksomheder har relativt bedre produktivitetsudvikling De mange store virksomheder inden for finans, industri, råstofudvinding, forsyning og information tilsiger altså højere produktivitetsniveauer i disse brancher, hvilket også er tilfældet. Også når der ses på produktivitetsudviklingen, er det brancherne med en stor andel af virksomheder med mere end 100 ansatte, der har haft en højere produktivitetsudvikling. Store virksomheder og produktivitetsudvikling Gns. produktivtetsvækst 2000-2011, og gns. virksomhedsstørrelser 2000-2010 Andel af beskæftigelse i virksomheder med mere end 100 ansatte 100 90 80 Finansiering og forsikring 70 60 Råstofudvinding Energiforsyning Transport Industri 50 40 30 Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Rejsebureauer, rengøring mv. Handel Information og kommunikation 20 Vidensservice Hoteller og restauranter 10 Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri 0-8 -6-4 -2 0 2 4 6 8 Gns. produktivitetsvækst,2000-2011 Anm.: Boblernes størrelse afspejler beskæftigelsen Kilde: DanmarksStatistik og DI Effekt af dynamik Analysen fra DØR viser også, at en betydelig del af beskæftigelsen er ansat i relativt små og lavproduktive virksomheder. Ved hjælp af tre regneeksempler viser DØR, at der er betydelige effekter på den samlede totalfaktorproduktivitet ved en forøgelse af de bedste virksomheders totalfaktorproduktivitet. Enormt potentiale ved at de næstbedste løftes op, og ved at de 50 pct. ringeste "forsvinder" Men hovedindtrykket af regneeksemplerne er, at der er forholdsvis meget at hente på det gennemsnitlige produktivitetsniveau, ved at produktiviteten blandt de næstbedste virksom- 2
heder bringes mere på niveau med de bedstes, og ved at ressourcer overføres fra de mindst produktive til de mere produktive virksomheder inden for hver branche. Analysen er dog statisk, og tager dermed ikke højde for, at små og lavproduktive virksomheder med tiden kan vokse sig større og mere produktive. Nye virksomheder løfter innovationen og derigennem produktiviteten Danmark har meget få nye store virksomheder Nye virksomheder fremmer produktiviteten En væsentlig kilde til Danmarks fremtidige vækst og velstand skal findes i underskoven af nyetablerede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at vi har en stærk underskov af iværksættere, der hele tiden prøver nye idéer og muligheder af, men også at disse vokser sig større. Ifølge produktivitetskommissionen er kun tre af de 100 største danske virksomheder etableret inden for de seneste 30 år. I Californien er tallet 39. Iværksættere bidrager til nye arbejdspladser, innovation og øget produktivitet, ligesom de med deres virkelyst er med til at skabe øget innovation og produktivitet hos de allerede etablerede virksomheder. En sjettedel (17 pct.) af væksten i produktiviteten kan tilskrives opstart og lukning af virksomheder. Det viser en analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (Vækstredegørelse 2003) baseret på regnskabsdata fra 1997 til 2002. Det skyldes blandt andet, at nyetablerede virksomheder er hurtigere til at introducere nye produkter, processer og viden til markedet. Hurtigere ejerskifter kan være en del løsningen Erfaringer viser, at iværksættere ved at overtage en eksisterende virksomhed kan skyde genvej til vækst og succes. Danmark står overfor et betydeligt antal ejerskifter i de kommende år. Hvis vi alene ser på generationsskifte indenfor familieejede virksomheder 3, så står 21.000 virksomheder overfor et ejerskifte i de kommende 10 år. En østrigsk analyse på baggrund af over 4.000 generationsskiftede virksomheder viser, at disse virksomheder har større chance for at overleve end nystartede virksomheder: 4 pct. af de generationsskiftede virksomheder eksisterede ikke fem år efter generationsskiftet. 25 pct. af de nystartede virksomheder eksisterede ikke fem år efter etableringen inden for samme periode. 3 Familien ejer mindst 50 pct. af virksomheden, og et familiemedlem er direktør. 3
Den østrigske undersøgelse tyder på, at personer, der overtager en eksisterende virksomhed, har større chance for succes end iværksættere, som starter egen virksomhed. Store bevægelser...... der har styrket produktivitetsvæksten... men også bevægelser, der har svækket produktivitetsvæksten 2. Forskydninger i erhvervsstrukturen Der er gennem de seneste 15-20 år sket relativt store bevægelser i beskæftigelsen væk fra industrien samt landbrug, skovbrug og fiskeri. En del af denne bevægelse har styrket produktiviteten. Dels er en stor del af arbejdskraften rykket over i højproduktive erhverv som information og kommunikation, og dels har den faldende beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i sig selv trukket produktiviteten op, da den ikke har været så høj i disse erhverv. Til gengæld har der også været en bevægelse hen imod erhvervsservice, bygge og anlæg samt handel og transport, som alle har lavere produktivitet end industrien. Denne bevægelse har medført et negativt bidrag til produktiviteten. Ændring i præsterede timer i private erhverv, 1995-2011 Sorteret efter produktivitetsniveauet, gns. årlig vækstrate Råstofindvinding Forsyningsvirksomhed Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Erhvervsservice Handel og transport mv. Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Private erhverv * Hele økonomien -6-4 -2 0 2 4 6 8 10 Pct. Anm.: Private erhverv er ekskl. boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik Netto går bruttobevægelserne lige op Man kan skabe et overblik over den samlede produktivitetseffekt af reallokeringen af arbejdskraft ved at beregne, hvad produktiviteten ville have været i dag, hvis beskæftigelsen var som i 1995. En sådan beregning viser, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst fra 1995 til 2011 ville have været 0,03 procentpoint højere i de private erhverv. Tilsvarende findes i lande som i Finland, Tyskland og Sverige. Det er dog væsentligt, at den begrænsede samlede effekt dækker over nogle markante forskydninger underneden både hvad angår beskæftigelsen og produktivitetsudviklingen. 4
Produktivitet i private erhverv med erhvervsstrukturer som i 1995 2005 priser, kædede værdier Tjekkiet Sverige Ungarn Finland Østrig Cypern Nederlandene Tyskland Frankrig Danmark Norge Italien 0 1 2 3 4 Faktisk Alternativ Pct. Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid. Alternativ produktivitet er beregnet ud fra, hvad produktiviteten ville have været i 2011, hvis beskæftigelsen havde været fordelt som i 1995. Kilde: Eurostat Danmark har tilsyneladende en styrke i at kunne reallokere ressourcerne Det økonomiske råd (DØR) 4 finder, at bevægelserne af kapital og arbejdskraft mellem brancher samlet set har bidraget svagt positivt med i alt 0,1 procentpoint af den gennemsnitlige årlige TFP-vækstrate på 0,6 pct. i perioden fra 1980 til 2006. DØR finder, at fleksible danske faktormarkeder har bidraget mere positivt til den danske vækst i totalfaktorproduktiviteten relativt til udlandet. Danmark har altså gennem reallokering af ressourcer høstet større gevinster end udlandet ifølge DØR. Derfor kunne det være interessant at se nærmere på, hvordan udviklingen er forløbet i Danmark sammenlignet med udlandet. Har udviklingen her været den samme? Eller har den været en anden? Danmarks erhvervsstruktur afviger på nogle felter fra vores nabolandes Et statusbillede viser, at den danske erhvervsstruktur i hvert fald i dag på nogle ganske centrale felter afviger fra erhvervsstrukturen hos vores nærmeste samhandelspartnere i Europa. Beskæftigelsesfordeling 2010 1.000 ansatte Danmark Tyskland Finland Sverige Eurozonen Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6 1,6 4,9 2,1 3,5 Råstofudvinding 0,1 0,2 0,3 0,2 0,2 Industri 11,3 17,3 15,4 13,5 14,5 Forsyningsvirksomhed 0,9 1,2 1,0 1,2 1,1 Bygge og anlæg 5,8 5,9 7,5 6,7 7,0 Handel 16,2 14,1 12,0 12,2 14,8 Transport 5,5 4,8 6,3 5,5 4,8 Hoteller og restauranter 3,4 4,1 3,2 3,3 4,9 Information og kommunikation 3,7 3,0 3,8 3,7 2,7 Finansiering og forsikring 3,3 3,0 1,8 2,1 2,8 Ejendomshandel, boliger mv. 1,4 1,1 0,9 1,5 0,9 Videnservice 5,4 5,9 5,0 6,3 5,9 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 4,1 6,7 4,6 4,9 6,2 Offentlig sektor 31,5 23,5 28,2 31,4 23,5 Kultur, fritid og anden service 4,8 7,5 5,1 5,5 7,3 Kilde: Eurostat I forhold til Tyskland, Sverige, Finland og Eurozonen har Danmark flest ansatte, målt som andel af den samlede beskæf- 4 Det Økonomiske Råd, Dansk økonomi, efterår 2010. 5
tigelse, inden for handel, finansiering og forsikring samt i den offentlige sektor. Omvendt er den danske beskæftigelse forholdsvis lav inden for bygge og anlæg, videnservice samt fremstillingsindustrien. Industrien har tabt arbejdspladser hastigere end i udlandet Danmark er blandt de lande med færrest ansatte inden for fremstillingsindustrien, blot 11 pct. af de beskæftigede er ansat i fremstillingsindustrien. Det skyldes især, at vi siden 1995 har oplevet en større nedgang i beskæftigelsen inden for fremstilling end i Tyskland, Sverige og Finland. Alle landene har tabt arbejdspladser inden for fremstillingsindustrien, men med 30 pct. tabte arbejdspladser har Danmark tabt flest. 120 Beskæftigelse inden for fremstilling 1995 = 100 110 100 90 80 70 60 Danmark Tyskland Sverige Finland 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Eurostat Mange handelsansatte i Danmark Beskæftigelsen inden for handel er stor i Danmark (16,2 pct.), og har været stigende i perioden. I Tyskland fylder handelssektoren en aftagende andel af beskæftigelsen, men med blot 12 pct. af den samlede beskæftigelse fylder handelssektoren væsentlig mindre i både Sverige og Finland. 18 Beskæftigelse inden for handel Andel af samlet beskæftigelse, pct. 17 16 15 14 13 12 11 10 Danmark Tyskland Sverige Finland 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Eurostat 6
Videnservice fylder mere og mere i den samlede beskæftigelse, hvilket er en tendens, der observeres i alle landene. Mange ansatte indenfor finansiering og kommunikation I Danmark fylder de højproduktive brancher information & kommunikation samt finansiering & forsikring mere som andel af den samlede beskæftigelse. 8 Beskæftigelse inden for information og kommunikation samt finansiering og forsikring Andel af samlet beskæftigelse, pct. 7 6 5 4 3 2 1 0 Danmark Tyskland Sverige Finland 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Eurostat Samlet set kan det således konkluderes, at Danmark relativt til udlandet har haft mulighed for at vinde produktivitetsvækst gennem en forskydning af arbejdskraftsressourcerne over mod højproduktive virksomheder indenfor information og finansiering, men at denne udvikling samtidig er blevet modsvaret af faldende beskæftigelse inden for fremstillingsindustrien og stigende beskæftigelse inden for f.eks. handel, bygge og anlæg samt rengøring og anden operationel service. Den samlede udvikling trækkes ned af brancher med negativ udvikling 3. Hvis nulvækst var bundniveauet? I hele den markedsmæssige økonomi har bidraget fra totalfaktorproduktiviteten i gennemsnit kun været på 0,1 pct. årligt i perioden 1995-2010. 7
Produktivitetsvækst fordelt på årsager, 1995-2010 Gns. årlig vækstrate, Værditilvæksten i branchen i 2010 er angivet ud fra hver søjle Information og kommunikation BVT i 2010 68 mia. kr. Finansiering og forsikring 95 mia. kr. Landbrug, skovbrug og fiskeri 22 mia. kr. Industri Handel og transport mv. 173 mia. kr. 300 mia. kr. Bygge og anlæg 66 mia. kr. Forsyningsvirksomhed 41 mia. kr. Erhvervsservice 117 mia. kr. Kilde: Danmarks statistik -4-2 0 2 4 6 8 TFP Kapital og arbejdskraftkvalitet Pct. Manglen på vækst i totalfaktorproduktiviteten skyldes i høj grad, at en lang række brancher har haft direkte faldende totalfaktorproduktivitet. Brancher med faldende totalfaktorproduktivitet TFP-vækst Beskæftigelse Gns. 1995-2008 1995 2008 Vandforsyning og renovation -5,09 11.532 12.672 Rejsebureauer -5,01 5.717 5.089 Dyrlæger og anden videnservice -4,97 9.888 16.894 Post og kurertjeneste -4,48 31.338 29.708 Rengøring og anden operationel service -3,36 39.326 65.637 Advokater, revisorer og virksomhedskonsulenter -3,05 35.071 55.068 Landtransport -2,94 72.348 79.283 Arkitekter og rådgivende ingeniører -2,93 36.778 50.431 Hoteller og restauranter -2,90 74.677 102.764 Udlejning og leasing af materiel -2,17 6.294 9.144 Hjælpevirksomhed til transport -2,12 21.679 32.477 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -0,98 89.666 67.378 Bygge og anlæg -0,78 146.259 194.651 Metalindustri -0,73 54.873 52.423 Reklame- og analysebureauer -0,54 10.758 23.030 Transportmiddelindustri -0,35 21.354 10.591 Bilhandel og -værksteder mv. -0,12 50.040 53.218 Energiforsyning -0,02 14.941 12.675 Brancher med faldende totalfaktorproduktivitet 732.539 873.133 Øvrige private erhverv 948.137 1.044.195 Anm.: Private erhverv er ekskl. boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt kultur, fritid og anden service. Stadigt flere ansættes i brancher med faldende TFP Brancherne med faldende totalfaktorproduktivitet udgør en stor andel af den private sektor. Næsten halvdelen af den private beskæftigelse er ansat i brancher med faldende totalfaktorproduktivitet, og i perioden fra 1995 til 2008 har disse brancher øget beskæftigelsen med 20 pct. hvilket er dobbelt så meget som de øvrige private erhverv. Tilsammen står disse brancher for 40 pct. af den private sektors bruttoværditilvækst. Totalfaktorproduktiviteten påvirkes af uendeligt mange forhold som f.eks. konkurrence, forskning, infrastruktur, ledelse, 8
kompetencer og regulering. En længere periode med aftagende totalfaktorproduktivitet betyder dog en forringelse af forholdene. Kan den faldende totalfaktorproduktivitet skyldes ledelse? En svækkelse af konkurrencesituationen kan føre til manglende nytænkning, men kan det føre til direkte faldende produktivitet? Kan ændret regulering/lovgivning, et mindre fleksibelt arbejdsmarked eller forringelser af rammevilkårene være medforklarende? TFP er "synderen" Bygge- og anlægsbranchen har haft en faldende arbejds- og totalfaktorproduktivitet siden 1995, men hvis man kun betragter produktivitetsbidragene fra tilførslen af nye og bedre ressourcer (investeringer og uddannelsesniveau), da har branchen haft en væsentlig bedre produktivitetsudvikling, end hvis totalfaktorproduktiviteten inkluderes. Lignende tendenser gør sig gældende i de øvrige brancher, at det er totalfaktorproduktiviteten, der er synderen. 110 Produktivitetsudviklingen inden for bygge og anlæg 1995 = 100 105 100 95 90 85 80 Arbejdsproduktivitet Totalfaktorproduktivitet Arbejdsproduktivitet - totalfaktorproduktivitet 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Danmarks Statistik Udefrakommende årsager At hele brancher kan have faldende totalfaktorproduktivitet over 15 år virker mistænksomt. Negativ vækst i totalfaktorproduktiviteten betyder, at ressourcerne bliver anvendt mindre optimalt end tidligere, og at man inden for branchen som helhed er blevet systematisk dårligere til at udføre sit arbejde. En længere periode med faldende totalfaktorproduktivitet kan derfor tyde på nogle ændringer i f.eks. branchens regulering, overenskomster eller generelle rammevilkår. Hvis brancherne med negativ TFP-vækst over de seneste 15 år, blot havde kunnet fastholde samme niveau for totalfaktorproduktiviteten i 2008 som i 1995, da ville den samlede private sektors produktivitet være steget med 0,8 pct. mere om året i perioden. 9
Produktiviteten svækkes kraftigt af negativ TFP-vækst Gns. årlig vækst i arbejdsproduktivitet, 1995-2008, pct. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Faktisk udvikling Udvikling uden negativ TFP-vækst Anm.: I udviklingen uden negativ TFP-vækst er TFP-væksten i brancher med en gennemsnitlig negativ TFP-vækst i perioden fra 1995 til 2008, sat til nul, således at ingen brancher har negativ TFP-vækst i gennemsnit over perioden. Anm.: Private erhverv er ekskl. boliger, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt kultur, fritid og anden service. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Kæmpe potentiale De private erhvervs samlede værdiskabelse ville i så fald i dag være mere end 100 mia. kr. højere, hvis vi kunne have undgået, at brancher over så lang en periode (1995-2008) havde haft negativ vækst i totalfaktorproduktiviteten. Når manglende produktivitetsvækst kan kompenseres gennem højere priser Mange brancher har siden 1995 haft en negativ udvikling i produktiviteten (opgjort i faste priser), men måles produktivitetsudviklingen i løbende priser er det faktisk kun Reklameog analysebureauer, der har haft et samlet fald i produktiviteten over de seneste 16 år. Produktivitetsudvikling i hhv. løbende og faste priser Gns. årlig vækst, 1995-2011, pct. Faste priser (kædede 2005-priser) 12 10 8 6 4 2 Løbende 0 priser -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7-2 -4-6 Anm.: Privateerhverv ekskl. råstofudvinding, rejsebureauer, boliger, ejendomshandel, ejendomsudlejning, kultur, fritid og anden service. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Forskellene udjævnes, når der ses på løbende priser Brancher med store produktivitetsfremgange oplever ofte faldende priser som følge af intens konkurrence, og derfor oplever de også en mere afdæmpet produktivitetsudvikling, når denne måles i løbende priser. 10
Omvendt har brancher med meget svage produktivitetsstigninger oftest stigende priser, hvilket giver dem en mere gunstig produktivitetsudvikling i løbende priser. Regningen fra manglende produktivitetsvækst sendes videre Danske virksomheder og brancher agerer på et stort fælles arbejdsmarked, og derfor mødes virksomhederne med nogenlunde parallelle lønkrav. Brancher, der ikke har en produktivitetsudvikling, der kan imødekomme lønudviklingen på arbejdsmarkedet, er derfor nødt til, at hæve priserne for at kunne honorere lønkravene. Parallel lønudvikling Udvikling i fortjeneste ekskl. genetillæg 1. kvt. 1995 = 100 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 Bygge og anlæg Fremstillingsindustri Detailhandel Engroshandel 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 Kilde: DA's lønstatistik En parallel lønudvikling på trods af meget forskellige produktivitetsstigninger, medfører forskydninger i de relative priser. Brancher med meget store produktivitetsforbedringer (f.eks. inden for produktion af medicin, elektronik og telekommunikation) har været i stand til at sætte priserne ned på trods af stigende lønninger, mens brancher med en negativ produktivitetsudvikling (f.eks. bygge og anlæg, vandforsyning, restauranter og post) omvendt har hævet priserne. Problemstillingen gælder også for den offentlige sektor Derfor er det også afgørende, at den offentlige sektor hele tiden har fokus på produktivitetsforbedringer, da de også agerer på det samme arbejdsmarked som de private virksomheder. Den offentlige lønudvikling skal følge udviklingen på det private arbejdsmarked, men hvis den offentlige sektor ikke kan præstere produktivitetsstigninger der matcher lønudviklingen, da bliver de også nødt til, at hæve priserne, dvs. øge skatter og afgifter eller skære i den offentlige service. 11