Faaborg - tættere på hav og natur
Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs mange naturområder skaber gode rekreative muligheder for byens befolkning. Dette understreges også i Fyns Amts analyse af Fyns potentialer, muligheder og styrker (PULS-Fyn, 2003), hvor Faaborg vurderes til at ligge i varieret natur og landskab med høj attraktivitet, og et stort naturpotentiale. Fra Faaborg by er tilgængeligheden til kysten og naturområderne dog i dag begrænset. Der mangler rekreative vandrestier, cykelruter og lignende, som fører fra byen og ud i landskabet omkring Faaborg. Sundet, Sundbakkerne og den kommende Øhavssti har/vil bidrage meget positivt til at øge mulighederne for borgerne i Faaborg. Skal Faaborg udnytte dets store potentiale som bosætningsby, pga. byens beliggenhed ved natur og kyst, bør der dog fortsat udvikles nye muligheder og laves en langsigtet planlægning for byens rekreative muligheder. Faaborgs største aktiver for friluftslivet er Svanninge Bakker, Arreskov Sø nord for byen og kystområdet omkring Faaborg Fjord, som alle rummer mange muligheder for naturoplevelser. Svanninge Bakker er med sit kuperede landskab med forskellige skov- og naturområder samt et rigt dyreliv et yndet udflugtsmål. Til trods for områdets nærhed til Faaborg er der kun adgang via hovedvejene fra byen. Arreskov Sø, som ligger i tilknytning til Svanninge Bakker, er Fyns største fredede område med. Selvom områdets naturværdier og offentlighedens adgangsmuligheder med stor gevinst kunne videreudvikles rummer området gode rekreative værdier. Der kan med fordel for Faaborgs borgere skabes en bedre rekreativ adgang fra Faaborg og op til området ved Arreskov Sø. Kystområdet ved Faaborg har generelt begrænsede adgangsforhold og dermed et stort uudnyttet rekreativt potentiale. Bedre adgang vil give flere bynære natur og rekreative oplevelser. Ved fortsat at arbejde på at forbedre og udvide adgangen til naturområderne og udvikle og forbedre naturen i områderne vil mulighederne for at give borgerne flere bynære naturoplevelser og rekreative aktiviteter øges. Faaborgs potentiale som et attraktivt sted at bosætte sig vil således styrkes. Rekreative forbindelser I det følgende beskrives et projekt, som udgør en samlet vision for Faaborg Kommune. Visionen er opdelt i seks delprojekter, som kan realiseres uafhængigt af hinanden. Projektet vil skabe nye bynære naturområder samt bedre rekreative forbindelser til såvel nye som eksisterende naturområder i form af både gang- og cykelstier. Der skabes således bedre adgangsmuligheder samtidig med, at der udvikles en mere rig natur og dermed skabes nye naturoplevelser. På den måde rammer tiltagene en række forskellige målgrupper lige fra motionisten til den mere naturinteresserede. 1
Forslag til nye rekreative stier og naturområder i Faaborg Kommune 1. delprojekt: Naturområde ved Bjerne Krog Den vestlige del af Faaborg nord for vejen til Dyreborg er udlagt som byudviklingsområde. Herfra er adgangen til det åbne land og til kysten meget sparsom, og der findes ingen større naturområder på denne side af byen. Udviklingen af nye naturområder samt bedre adgang til kysten og den eksisterende natur vil være med til at sikre borgerne i byudviklingsområdet, og i resten af Faaborg, flere muligheder for natur- og rekreative oplevelser tæt på deres bolig. Umiddelbart vest for byen, grænsende op til byudviklingsområdet, ligger Bjerne Krog, som er et større agerjords- og strandengsområde med et stort rekreativt potentiale. Strandengene ved Bjerne Krog er ved at gro til, hvorfor områdets dyre- og planteliv forsvinder og naturoplevelserne forringes. Mulighederne for at udvikle Bjerne Krog til et område med en mere mangfoldig natur er gode. Der bør specielt kigges på mulighederne for at hæve vandstanden og sikre en ekstensiv afgræsning af strandengene, som vil være med til at skabe væsentligt flere naturværdier. Strandengene er B-målsat i Regionplanens naturkvalitetsmålsætning (område af national eller regional betydning). At sikre en høj vandstand er essentielt for et godt fugleområde. Udover værdien ved at skabe et rigere fugleliv, og herigennem bidrage positivt til områdets naturoplevelser, vil en vandstandshævning være et attraktivt landskabeligt element, som vil have en naturlig tiltrækning på folk. 2
Udsigt ud over strandengen ved Bjerne Krog De dyrkede arealer, som udgør ca. 18 ha, bør omlægges til vedvarende græs med afgræsning af kvæg og/eller heste. Ved samtidig at afgræsse strandengene ekstensivt vil der kunne skabes ét stort område på ca. 29 ha med en mere varieret natur og hermed flere naturoplevelser. I forbindelse med forbedringen af naturoplevelserne bør der etableres adgang til kysten fra byudviklingsområdet. Samtidig bør der anlægges stier med mulighed for rundture samt en sti i randen af strandengsområdet. Stierne anlægges som simple trampestier. I tillæg vil det være naturligt at placere et opholdsareal med borde og bænke, hvor det vil være muligt at indtage medbragt mad og drikke og samtidig nyde udsigten over Faaborg Fjord og det nyetablerede vådområde. For at sikre naturoplevelserne, og herunder at fuglene kan opleves, er det vigtigt, at adgangen til området tilrettelægges, så de besøgende ikke skræmmer fuglelivet væk. Stien bør derfor føres bagom vådområdet, hvor der stadig er gode muligheder for at se fuglene og opleve naturen. Stierne kan forbindes med en sti fra Faaborg til Dyreborg (se 2. delprojekt). Herved skabes der mulighed for længere gåture med varierede naturoplevelserne undervejs. For at sikre folk muligheden for at få uddybende information om området, bør der etableres en informationstavle. 3
Etablering af et nyt naturområde ved Bjerne Krog vil være med til at skabe nye bynære naturoplevelser. Det endelige stiforløb må bero på en konkret vurdering Vandstanden på strandengene hæves. På det foreliggende grundlag vurderes det muligt at hæve vandstanden på strandengsområdet ved at opstemme udløbet. Niveauforskellen opstrøms i vandløbet vurderes at være tilstrækkelig til at en vandstandshævning på strandengsarealet ikke vil påvirke afvandingsforholdene opstrøms bækken/grøften. En vandstandshævning og anlæggelsen af en sti i randen af strandengen kræver en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. En udtagning af landbrugsjord til rekreative formål vil naturligvis skulle udløse en erstatning til ejerne. Det kan være formålstjenligt, at kommunen køber/mageskifter agerjordsarealerne, alternativt kan der indgås en tinglyst aftale med lodsejeren. Økonomi Hegning (af 29 ha.) Lodsejererstatning/køb af jord/erstatningsjord (ca. 18 ha.) Etablering af sti inkl. lodsejererstatning *) Rekreative støttefaciliteter (info, borde og bænke mm.) I alt 150.000 kr. 3.000.000 kr. 120.000 kr. 30.000 kr. 3.300.000 kr. Udviklingen af et stort naturområde ved Bjerne Krog med et vådområde og græsningslandskab kan realiseres i to faser. Første fase bør være afgræsning og hævning af vandstanden på strandengene kombineret med en bedre offentlig adgang til og langs kysten. Dette kan etableres for cirka 250.000 kr. Alle udgifter er eksklusiv udgifter til projektstyring, lodsejerforhandlinger og anden administration. *) Udgiften til lodsejererstatning for stien afhænger af stien endelige placering og om kommunen overtager jorden. 4
2. delprojekt: Sti fra Faaborg til Dyreborg I området mellem Faaborg og Dyreborg findes store natur- og rekreative værdier i tilknytning til kysten. Adgangsmulighederne og muligheden for generelt at gå en længere tur i dette område er dog stærkt begrænsede. Der vil med fordel kunne etableres en stiforbindelse mellem de to byer, som vil øge områdets rekreative attraktivitet og være til gavn for både beboerne i Faaborg og Dyreborg, men også for turister og gæster i sommerhusområdet. Med udgangspunkt i de nyetablerede naturområder ved Faaborg (se 1. projektforslag) anlægges en trampesti på ca. 8 km fra Faaborg til Dyreborg, som så vidt muligt følger kysten. Ved Dyreborg føres stien rundt om Noret og giver adgang ud til Knolden. Det vurderes, at halvdelen af stien, ca. 4 km, skal nyanlægges, mens resten kan følge eksisterende stier og veje. Den endelige stiføring vil dog kræve en nærmere vurdering af forholdene i felten. Som udgangspunkt anlægges stien som et slået spor med græsunderlag beregnet for gående færdsel. Fordelene ved denne type sti er bl.a., at den falder naturligt ind i landskabet, den giver gående en oplevelse af at være "ude i naturen" og samtidig er den billig i anlæg og fremtidig vedligeholdelse. Ulemperne er dog at stien kun egner sig til gående færdsel, og dermed ikke er særlig handicapvenlig. Da længere dele af stien vil forløbe på eksisterende veje, kan disse evt. danne udgangspunkt for handicapvenlige delstrækninger. Sti til Dyreborg og Knolden. Det konkrete stiforløb skal bero på en nærmere vurdering. Økonomi Etablering af sti Lodsejererstatning Markering og informationsskilte I alt 160.000 kr. 110.000 kr. 30.000 kr. 300.000 kr. Status og fremtidsperspektiver Projektet foreligger kun som ovenstående skitseforslag. Det vurderes sandsynligt, at der vil kunne opnås økonomisk støtte fra Landdistriktsprogrammets artikel 33, til etablering af fodstier. 5
3. delprojekt: Naturområde på Knolden Til naturområdet Knolden syd for Dyreborg er der ingen ordnet adgang. Adgangen begrænser sig til dele af kysten, hvor tilgængeligheden på strækningen er meget afhængig af vejrforholdene. Det er derfor ikke altid muligt at gå hele turen langs kysten. Den fremtidige udbygning af sommerhusområdet ved Dyreborg vil være med til at øge presset på de omkringliggende områder og øge mulighederne for konflikter mellem brugere med forskellige interesser. En udbygning og forbedring af naturen på Knolden kan være med til at afhjælpe det øgede pres på områderne og begrænse evt. konflikter. Forbedringer som både vil være til gavn for borgene i Faaborg og Dyreborg, men også for beboerne i sommerhusområdet. Mindre dele af Knolden er i dag naturområder såsom strandenge og overdrev. Hovedparten af Knolden er i landbrugsdrift. Strandengene og overdrevene rummer store naturværdier og er derfor A- og B-målsatte i Regionplanenes naturkvalitetsmålsætning (område af international eller national betydning og område af national eller regional betydning). Med udgangspunkt i landbrugsjorden og strandengene/overdrevet kan der skabes ét stort og spændende naturområde med græsningslandskab, på ca. 38 ha, som på sigt vil udvikle sig med en mangfoldig natur. Afgræsning af arealerne vil skabe dynamik og vekslen imellem forskellige naturtyper, som både udvikler en artsrig natur, men også skaber store rekreative værdier. For at sikre adgang til området anlægges en sti på, ca. 2,5 km, rundt om Knolden på kystskrænten og langs kysten ud mod Noret. Af hensyn til fuglelivet bør strandengen friholdes for færdsel. Stien anlægges som en trampesti og forbindes med stien fra Faaborg til Dyreborg (se 2.delprojekt). Forslag til et stort naturområde på Knolden med en sti rundt langs kysten 6
Udvikling af Knolden til et naturområde vil udløse erstatning til ejerne. Området kan sikres ved et køb af arealet eller ved en tinglyst aftale. Udgifterne til enten en tinglyst aftale eller en erhvervelse af jorden vurderes at koste i størrelsen 75.000-200.000 kr./ha. Samlet vil udvikling af naturområdet og anlæggelse af stien inkl. information mv. koste ca. 3.000.000 7.750.000 kr. Udviklingen kan etableres i faser, hvor første fase bør være anlæggelse af stien. En anlæggelse af stien alene inkl. lodsejererstatning og information mv. vil koste ca. 150.000 kr. Status og fremtidsperspektiver Projektet foreligger kun som et skitseforslag. En udvikling af Knolden vil formentlig kunne ske i samarbejde med Naturturisme projektet og staten. 7
4. delprojekt: Cykelrute til Svanninge I dag er der kun forbindelse fra Faaborg til Svanninge via en asfalteret bilvej. Etablering af en cykelrute mellem de to byer vil både have et rekreativt og et transportmæssigt formål og hermed være med til at forbinde byerne bedre. Borgerne i Faaborg vil få bedre muligheder for at komme ud i Svanninge Bakker, mens borgerne i Svanninge vil få en transportvej til Faaborg. En sådan cykelrute vil samtidig kunne kobles på den regionale cykelrute, som går fra Svanninge gennem Svanninge Bakker til Arreskov Sø. Hermed skabes bedre adgang til og mulighed for at opleve naturområderne omkring Faaborg. Med udgangspunkt i den centrale del af Faaborg by, føres cykelruten gennem byen op til hovedvej 9. Herfra føres ruten ad mindre grusveje videre op til Svanninge. Cykelruten bliver ca. 4 km, hvoraf ca.500 meter skal nyanlægges. Fra Svanninge er der ca. 1 km op til den nationale cykelrute. Som udgangspunkt skal græsset på de eksisterende veje og stier slås. Nødvendigheden af yderligere tiltag må bero på en konkret vurdering, men skønnes at være minimale. I nedenstående økonomiske oversigt er der kun medtaget udgifter til den del af ruten, som skal nyanlægges. Den foreslåede cykelrute fra Faaborg til Svanninge med forbindelse til den nationale cykelrute ved Svanninge Bakker I forbindelse med en anlæggelse af cykelruten, bør etablering af en passage over amtsvejen vurderes nærmere. Denne eventuelle udgift er ikke medregnet i nedenstående budget. Økonomi Etablering af sti Lodsejererstatning Markering I alt 100.000 kr. 20.000 kr. 10.000 kr. 130.000 kr. Status og fremtidsperspektiver Det har i flere år været et ønske fra kommunen at etablere en cykelsti fra Faaborg til Svanninge, men projektet foreligger kun som skitseforslag. Der vil muligvis kunne opnås støtte fra Landdistriktsprogrammet, da cykelruten medvirker til at forbinde Svanninge med Faaborg. 8
5. delprojekt: Cykelrute til Pipstorn Skov I den østlige del af Faaborg ligger søen Sundet, med et veludbygget stisystem, som giver gode muligheder for gå- og kortere cykelture. Faaborg kan med fordel udvikle og udvide muligheden for at foretage mindre rekreative cykelrundture omkring byen. Sådanne cykelruter vil både være for motionisten, for dem der ønsker at cykle en aftentur, samt for turister som får mulighed for at opleve naturen og kulturen omkring Faaborg. Alleskoven og Pipstorn Skov, som begge ligger øst for Sundet, indeholder et rigt og varieret udvalg af fortidsminder, og er i Regionplanen udpeget som et kulturhistorisk interesseområder. Området øst for Faaborg giver dermed store muligheder for både natur- og kulturoplevelser. Fra Faaborg anlægges cykelruten på mindre veje ud gennem Alleskoven ned til Næshave og Pipstorn Skov. For at skabe de bedste rekreative muligheder for borgerne i Faaborg by bør stien etableres som en rundtur. Fra Næshave føres cykelruten derfor nordover mod Kaleko og herfra ned til Sundet, hvor ruten kobles på stisystemet omkring Sundet. Den samlede længde bliver ca. 7 km, hvoraf ca. 1 km er nyanlæg. En anden mulighed er at anlægge cykelruten ud til Pipstorn Skov langs jernbanen, som løber mellem Faaborg Ringe, i stedet for gennem Alleskoven. Anlæg langs denne rute skønnes at koste ca. 1.000.000 kr. En sådan anlæggelse vurderes at være for dyr i forhold til de natur og rekreative oplevelser man vil få langs ruten. Cykelrundtur med udgangspunkt i Faaborg, hvor der undervejs er gode muligheder for naturoplevelser Økonomi Nyanlæg af cykelrute Lodsejererstatning Markering I alt 200.000 kr. 30.000 kr. 10.000 kr. 240.000 kr. Status og fremtidsperspektiver Projektet foreligger kun som et skitseforslag. 9
6. delprojekt: Cykelrute til Sollerup og Arreskov Sø Svanninge Bakker og Arreskov Sø byder på mange naturoplevelser og er med til at gøre Faaborg til et attraktivt sted at bosætte sig. Den direkte adgang fra Faaborg by til områderne er i dag begrænset, hvilket er med til at formindske de rekreative muligheder, som områderne ellers rummer et stort potentiale for. Ved at etablere de rette adgangsveje kan transporten fra byen og op til områderne blive en rekreativ oplevelse snarere end en forhindring som kun kan klares i bil eller på cykel og vandreture langs hovedveje ol. Ved at etablere en cykelrute til Sollerup, skabes der forbindelse fra Faaborg til Arreskov Sø og dermed bedre adgang til naturområderne. Samtidig bliver cykelruten en del af et større cykelrutenet (3. og 4. delprojekt), som tilsammen forbinder Faaborg med Svanninge Bakker og Arreskov Sø og giver borgerne mulighed for en længere cykelrundtur i et naturrigt område. Med udgangspunkt i cykelruten til Pipstorn Skov (4. delprojekt) etableres en cykelrute nordover op til Sollerup på ca. 11 km, hvoraf ca. 500 meter er nyanlæg. Ruten har visse steder sammenfald med naturstien og en regional cykelrute, og følger ellers eksisterende veje og stier. Ved Sollerup kobles ruten på den regionale cykelrute, som går fra Svanninge og videre til Korinth. Hermed etableres et sammenhængende cykelnet fra Faaborg ud til naturområderne Svanninge Bakker og Arreskov Sø på ca. 24 km. Længere cykelrundtur omkring Faaborg Økonomi Nyanlæg af cykelrute Lodsejererstatning Markering I alt 100.000 kr. 20.000 kr. 20.000 kr. 140.000 kr. Status og fremtidsperspektiver Projektet foreligger kun som et skitseforslag. 10