drabet: Beretninger om betjentenes eget liv, efter de har taget en andens

Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 07 Efter drabet: Beretninger om betjentenes eget liv, efter de har taget en andens Nærpoliti på Nørrebro: Der er fremskridt i den hårdt prøvede bydel, men det tager tid Bagdad, Bangkok eller Bruxelles? Masser af muligheder for at prøve livet af i udlandet

Indhold i Japan: Læs den nervepirrende beretning om kampen i Japans underverden, 14 Mafiakrig hvor ti mafiamedlemmer er døde eller forsvundet det seneste år under en af landets længstvarende gangsterkrige Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg 04 Nyt fra Danmark: Responstider på nettet, kriminalpræventivt projekt i Ålborg vinder pris og bedre borgerbetjening via 114 12 International karriere Ekspertgruppe fra Danmark står klar til at hjælpe nye Schengenlande med at bevogte de ydre grænser. Redaktør: Janne Aagaard Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Gunver Gjetting Jesper Schultz Mikkel Thastum Sofie Yderstræde 06 Nyt fra udlandet: Fantomtegninger sætter spot på vidners dårlige hukommelse - it-kriminalitet vokser i cyberspace Eksterne bidragydere: Jon Tonquist Fotograf: Nicky Bonné Design, layout og tryk Trine Gade/Datagraf Illustration: Nis Nielsen/Illustrationsbureauet Politi udkommer seks gange årligt i 16.500 eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: 1902-6048 Næste nummer udkommer: 1. august 2008 Kontakt: Janne Aagaard/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: 33 14 88 88 Abonnement: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) red@rigspoliti.dk (eksterne modtagere) Magasinet kan også læses på www.politi.dk/magasinet 08 10 International karriere. Danmark er sammen med de andre nordiske lande repræsenteret i den organiserede kriminalitets brandpunkter verden rundt International karriere Missionen fuldført: Danske Anders Lundegaard fik et år på opleveren i Kosovo. 14 18 Den japanske mafia Yakuza har magt på alle niveauer, også hos befolkningen, der anerkender dens spilleregler. Læs beretningen fra Tokyos underverden Efter drabet: At skyde et andet menneske er enhver politimands mareridt. Det er sket for 11 betjente på ti år, og vi taler med tre af dem

18 Efter drabet: Når politimænd skyder, er det en del af jobbet. Men privatlivet påvirkes også i mange år efter en skudepisode, og ofte har politimandens familie også hårdt brug for hjælp til at bearbejde hændelsen. To mænd og en kvinde fortæller om livet, før og efter at skuddene faldt.» Jeg tænker over drabet hver eneste dag. Hver gang skudsager omtales i pressen, kommer det op at vende. Men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg gjorde det rigtige. «Erik Larsen, vicepolitikommissær 26 Ildsjælen Søren Wiborg kæmper for bedre integration som leder hos Nærpolitiet på Nørrebro. At vinde de unges tillid tager tid 32 Alt det, vi ikke ved: Videnchef Rasmus Wandal gør anklagemyndigheden klogere ved at fortælle om alt det, vi ikke ved, vi ved Fra: Lambert Kpneou [lamkpenou@yahoo.com] Til: red@rigspoliti.dk Dato: 11/04/2008 05:43 Emne: [****SPAM****] To: Janne Aagaard Attention: Aagaard, I am Lambert Kpenou, private attorney to Late Mr. Peter Aagaard, a national of your country, who used to work as the Director of Produits petroliers Sådan begynder en af de mere muntre mails i min indboks forrige måned. Den skiftevis sørgelige nyhed om et trafikuheld i Afrika, hvor Peter, hans kone og deres tre børn omkom, og den glædelige nyhed om min forestående arv på 25 millioner amerikanske dollars var svær at sluge. Måden at kapre ens opmærksomhed på i cyberspace er langtfra ny, og på trods af min manglende uddannelse på Politiskolen, hoppede jeg ikke på limpinden. Så Peters bratte død blev heldigvis ikke mit brød. En ny amerikansk undersøgelse bekræfter, at mængden af krimina litet begået på internettet stiger, og den stiger meget.»it-kriminalitet er kompleks at efterforske, det koster mange penge, tager lang tid og er transnational. Det øger behovet for et godt nordisk og europæisk samarbejde,«sagde Rune Floisbom, leder af Norges itefterforskningsenhed på et seminar, som danske NITEC var vært for i midten af maj. Internettet er blevet det nye slaraffenland for alskens bondefangere, der tidligere kun lavede ravage i deres lokalområde, men i dag har verden som deres østers. 28 30 Nyheder: Kvalitetsmål til anklagemyndigheden skal forbedre sagsbehandling, og helbredstjek afskrækker betjente på skiftehold Kronikken: Psykopater er svære at genkende. Læs ekspert Nikolaj Lunøes guide til at finde dem, og hvordan man skal håndtere dem 35 36 Polsag vil gøre livet lettere, og pilotprojekter er begyndt i flere kredse Bagsiden skrives af alle tiders korrupte psykopatstrømer i filmen Nattevagten, Ulf Pilgaard Den lynhurtige og godt gennemtænkte it-kriminalitet stiller store krav til politiet om evig forandring og tilpasning til den ny fagre it-verden. De nordiske og europæiske fællesorganisationer bliver stadig vigtigere, for det er her, vi deler viden og redskaber til at bekæmpe de cyberkriminelle. Derfor er det stadigt vigtigere at få international erfaring for dansk politi. Vi håber, at du bliver inspireret af mulighederne for at se den vide verden. Og apropos mails. Send os gerne kommentarer og forslag til, hvordan vi gør magasinet bedre på red@rigspoliti.dk. Vi er der for det samme. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 3

Nyheder, indland Magasinet Politi nomineret til pris Tal på nettet om responstider Lynkursus i politikultur Fortæl NITEC om grooming BEDSTE FAGBLAD: Magasinet Politi er sammen med to andre fagblade med i opløbet til Dansk Fagpresses hæderspris, Anders Bording-prisen for bedste fagblad i Danmark 2007/08. I alt var over 15 forskellige magasiner og fagblade indstillet til fagpressens hæderspris. De to andre nominerede var Dagens Medicin, en ugentlig nyhedsavis til sundhedssektoren, for deres særavis om det bedste sygehus i Danmark. Og Børn og Unge, udgivet af fagforeningen BUPL, for deres serie om medicinbørn. Prisen blev uddelt for få dage siden, og om magasinet Politi strøg helt til tops, kan du se på vores hjemmeside politi.dk. -ja politi.dk: Hvilke forbrydelser sker hvor? Det kan du nu holde styr på ved hjælp af de nye statistiske oplysninger på politi.dk. De tørre tal har fået et gevaldigt løft her i foråret, for nu er statistik over kriminalitet inddelt efter de nye kommunegrænser og politikredse. Det betyder, at alle borgere kan følge med i, om lige deres kvarter er særlig hjemsøgt af indbrud, hærværk eller vold. Tallene fra 2007 ligger allerede nu på nettet, men tidligere statistik kan ikke bruges som sammenligning for at følge med i udviklingen på grund af de nye kommunegrænser og kredse. Borgere kan se kredsens arbejde efter i sømmene, for sagsbehandlingstider, opklaringsprocenter og responstider lokalt og nationalt kan også findes på politi.dk. -ja jobintro: Blå blink, skiftehold og voldsomme oplevelser er meget anderledes end hverdagen som politiansat med akademikerbaggrund og et 8 16-job. For akademikeren bag skrivebordet kan politiets vilkår være svære at forstå, og nyansatte med akademisk baggrund får derfor tilbudt et lynkursus i politikulturen. Kurset blev lanceret i samarbejde med akademikernes fagforening, AC.»Begge kurser er stort set booket op, så det er jo dejligt,«fortæller kursusleder Søren Nexø Jensen fra Politiskolen. Det er kun få pladser tilbage på todages-kurset i oktober. Kurset giver deltagerne en introduktion til politiets historie, politireformen, kredsopdelinger samt besøg på radiocentralen hos Københavns Politi og Station Bellahøj. Besøget og en række oplæg skal sammen med historier fra det virkelige liv være med til at bygge bro mellem de to kulturer. -ja jagt på børn: Den rare ven på internetchatsiden er måske en pædofil, der træner børn og unge til fremtidigt misbrug. Når en misbruger langsomt blødgør ofre, kaldes det grooming, og grooming har fået mange sårbare unge til at sænke paraderne og hoppe lige i misbrugerens fælde. At finde og identificere de personer, der udøver grooming, er en måde at forhindre fremtidige overgreb på, og derfor opfordrer Nationalt IT-Efterforskningscenter (NITEC) kredsene til at indberette tilfælde af grooming. - altså tilfælde af misbrug, hvor en sigtet har fået kontakt til barnet via internettet. Det er også NITEC, kredsene skal henvende sig til for at få efterforskningsmæssig bistand i sager om grooming, og Rigspolitiet er i gang med en rapport om emnet. -ab Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 05 2008 0 5 GIPS-patruljen kæmper for de unge uromageres tillid Mildere straf til medgørlige narkogangstere Fleksjob: Flere får mulighed for at blive på arbejde Ingen som Ingelin: Politireformen på norsk 64254_Politimagasin_05.indd 1 22/01/08 15:12:55 61525_Politimagasin_0107.indd 1 16/05/07 17:04:46 06 Drømmen. Fem håbefulde politiaspiranter får et indblik i jobbet Politi som varemærke: Omdømmet vores vigtigste våben Så gør vi sådan, når vi vasker vores penge. Fokus på hvidvaskning Ildsjælen brændte ud: Arbejdet med børneporno tærer Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 06 2008 Nye lokalnumre INTERNE OPKALD: Rigspolitiet og Københavns Politi skiftede lokalnumre i maj måned, og dermed kan både kredse og Rigspoliti ringes til internt. Det foregår ved at taste kredsnummer foran lokalnummer (01-12) og 15 foran Rigs politiet. I fremtiden kan den centrale omstilling hos Rigspolitiet nås ved at taste 1599. Muligheden for at ringe internt giver forhåbentligt store besparelser på regningen. -ja 64255_Politimagasin_06.indd 1 14/03/08 15:31:27 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Beredskab på bølgelængde Præventivt projekt giver pris På vej mod bedre telefonservice Større viden om udlændingesager radiosystem: Hele beredskabet skal kunne bruge samme system til at tale sammen, nemlig SINE (SIkkerhedsNEttet). Systemet bygger på et landsdækkende radionet med et landsdækkende antennenetværk og digitale omstillingscentraler. Første trin er et pilotprojekt på Lolland-Falster, hvor man prøver teknologien af i nogle måneder, inden det lanceres på Sjælland, i København og slutter af i Nordjylland i 2010. Det nye system har flere kanaler end det gamle, og i fremtiden vil politifolk kunne vælge, hvilke modtagere der er kontakt til i modsætning til i dag, hvor man kommunikerer med alle på samme net. Desuden vil indsatslederen fra de forskellige beredskaber kunne tale sammen på tværs af systemet.»der er mange gevinster. Man får et kommunikationssystem med mange flere muligheder. Vi får overblik over bilerne, en bedre lydkvalitet, og dækningen bliver bedre end i dag,«siger ingeniør Flemming Dalgaard fra Rigspolitiet. Hvis det nye system volder problemer, er der hjælp at hente på en døgnåben telefonsupport. De første politifolk er allerede nu ved at blive uddannet, så de er rustede, når SINE implementeres i kredsene. -ab ssp-samarbejde: En effektiv indsats mod kriminalitet er blevet belønnet med 50.000 kroner og den hæder, der følger med Den Kriminalpræventive Pris 08. I Aalborg har socialrådgiver Nuuradiin Salah Hussein og politiassistent H.P. Olsen samarbejdet om en indsats for kriminelle drenge i alderen 13 16 år. Tætte forhold til drengene og faste aktiviteter som spil, film, udflugter, madlavning og hjemmebesøg har ændret drengenes adfærd og holdninger. Indsatsen har bremset den kriminelle løbebane hos syv af projektets oprindeligt otte drenge, og de syv er i dag i stand til at tage del i samfundet på lige fod med alle andre. H.P. Olsen forklarer, at de 50.000 kroner ryger lige i projektets fælleskasse:»det er klart, at pengene skal bruges sammen med drengene.«h.p. Olsen slår fast, at han ikke kan tage hele æren for de gode resultater:»det kan kun lade sig gøre, fordi jeg har en leder, der prioriterer SSP-arbejdet meget højt, og nogle kolleger, der bakker det op.«-ab samtaler:»dut, dut, dut klik.«sådan lyder en dårlig telefonoplevelse, og dem har for mange borgere oplevet, når de har ringet 114. Hverken politi eller borgere får det ønskede udbytte ud af telefonsamtaler, der stilles om i det uendelige. For at takle de dårlige oplevelser har Rigspolitiet iværksat et projekt, der skal forbedre politiets telefonbetjening Første punkt er at finde ud af, hvor hos politiet det går galt, for der sker fejl, både menneskelige og tekniske. Næste punkt er at kigge på og forbedre telefonkulturen hos politifolk. Kredsene skal gennem erfaringsnetværk selv definere, hvilke telefonproblemer de har. Sammen skal netværket udvikle nye idéer til en bedre telefonfremtid, hvor borgerne oplever et tilgængeligt politi, og hvor politiet ikke oplever de kimende telefoner som en kilde til irritation. -ab kodeord: Undervisning i udlændingesager er et tilbud fra Rigspolitiets udlændingeafdeling til de enkelte politikredse, og alle kredse har takket ja. I dag er udlændingeområdet komplekst, og ofte er både politi, jurister, udlændingeservice og tolke involverede.»vi tilbyder kredsene to-tre dages undervisning, som tilrettelægges ud fra kredsenes oplysninger om konkrete problemer,«siger politiassistent Michael Ekmann Pedersen fra Rigspolitiets Udlændingeafdeling. Undervisningen varetages af Udlændingeafdelingens jurister og politifolk samt jurister fra Udlændingeservice. Hvis der er behov, typisk i kredse med indrejsekontrol, kommer der også undervisere fra Kriminalteknisk Center, som lærer kredsene noget om forfalskede identitetspapirer. Foreløbig har to kredse Vestegnen og Fyn modtaget undervisning, og set fra Udlændingeafdelingens perspektiv er kurserne værdifulde:»der er en frugtbar erfaringsudveksling mellem Rigspolitiet, kredsene og de forskellige faggrupper. Og vi lærer også meget af kredsene, for deres konkrete problemer bliver synlige for os,«siger Michael Ekmann Pedersen. -ab Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 5

Nyheder, udland Vild variation i fantomtegninger Biometrik korter lufthavnskøen Bedre britisk våbenkontrol Flere forbrydelser på internettet Sverige:»Det ligner ikke mig.«sådan tænkte den svenske morder lasermanden, da han så en fantomtegning af sig selv. Udsagnet tirrede svenske Lars Erlandsson, projektleder hos Stockholms kulturforvaltning. Han satte sig for at undersøge, hvor meget et vidne egentlig kan huske og videregive til politiet, når de skal lave en fantomtegning i samarbejde med politiet. Derfor fandt han fem vidner, der alle fik lov til at betragte ham gennem en glasrude i fem minutter. Efter en pause blev vidnerne sat sammen med politiets tegner for at udarbejde et billede af Lars Erlandsson. Resultatet er fem meget forskellige tegninger, der alle skildrer en mand med mørkt hår og høje tindinger, men ellers ikke har mange ligheder. Se, hvor forskelligt vi husker folk på internettet, hvor de svenske fantomtegninger er udstillet, på www.polisen.se søg på fantom. -ab Fantomtegningerne er baseret på vidners observation af en mand de havde fem minutter til at iagttage ham Internationalt: Din krop sladrer om, hvem du er: Biometriske teknologier måler og analyserer biologiske data som fingeraftryk, øjets iris og stemmemønstre. Og ved hjælp af biometri kan man opgradere lufthavnssikkerhed og gøre hele sikkerhedskontrollen hurtigere. Automatisk biometriske læsere kan erstatte de langsomme manuelle kontroller, som er skyld i ventetid for lufthavnspassagerer. Rejsende uden sikkerhedsrisiko vil blot kunne gå gennem en automatisk sikkerhedskontrol, som identificerer og godkender dem. I blandt andet Storbritannien og Tyskland har en række lufthavne allerede installeret iris analyse som en del af deres sikker hedstjek. I fremtiden vil rejsende kunne bruge e-pas eller smart cards med både biometriske data som fingeraftryk, irisanalyse og biografiske data som navn, alder og civilstatus. Luftfartsvæsnets internationale organisation SITA håber på, at de højteknologiske biometriske teknologier vil være på plads internationalt i 2015. -ab England: En ny national database skal lette det britiske politis arbejde med at spore våben, sammenligne ammunition og sætte våben i forbindelse med bestemte episoder, mistænkte eller steder. Databasens viden er tilgængelig for politi i hele Storbritannien, men opereres og opdateres af efterforskere og teknikere i tre centre i London, Birmingham og Manchester. Databasen hedder NABIS (National Ballistics Intelligence Service) og svarer til IBIS, den fællesnordiske våbendatabase. Især fire britiske storbyer London, Birmingham, Manchester og Liverpool er plaget af bander og skydeepisoder, og regeringen har sat fokus på og afsat midler til at bekæmpe banderne og deres brug af våben. -ab USA: Den amerikanske Internet Crime Complaint Center (IC3) samler alle anmeldelser af internetkriminalitet i USA og har netop udgivet deres rapport for 2007. I alt blev der anmeldt 206.884 forbrydelser begået på internettet, det højeste antal nogensinde. Af disse blev der efterforsket mere end 90.000 forbrydelser for 240 mio. dollars en stigning på 17 procent i forhold til året før. Vicedirektøren i FBI s cyberafdeling, James E. Finch, mener, at det reelle antal forbrydelser sandsynligvis er endnu højere, men at mange forbrydelser ikke anmeldes. Den mest almindelige forbrydelse på internettet er berigelseskriminalitet, ofte svindel, men også fupbutikker og kreditkort bedrageri huserer. Desuden bruges internettet til en vifte af andre forbrydelser som hacking, grooming, spam og børneporno. FBI opfordrer alle ofre for internetkriminalitet til at anmelde det for at give politiet et realistisk billede af kriminalitetens omfang. -ab 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Fingeraftryk sporer rejsende EU: EU-Kommissionen ønsker, at alle fingeraftryk på alle ind- og udrejsende skal registreres og samles i én stor database, som skal stå klar i 2015. Planen om databasen er en del af den samlede grænsekontrol, der skal hjælpe medlemslandene med at bekæmpe terror og organiseret kriminalitet. Databasen skal give overblik og bedre mulighed for at holde styr på lovligt indrejste til EU, som ikke forlader EU efter udløbet opholdstilladelse. Nogle lande, som Tyskland, er skeptiske ved tanken om at r egistrere så store mængder persondata. Om Danmark deltager i projektet, afhænger af det danske forbehold på retsområdet, og om registret bliver forankret i EU, eller om det bliver en del af Schengensamarbejdet. -ab > NORDISKE UDSENDTE 7 danske politifolk er forbindelsesofficerer, og en del af samarbejdet mellem de nordiske landes politi og toldvæsen er samlet i PTN (Politi Told Norden). De nordiske lande deles om hinandens forbindelsesofficerer liasion officers rundt om i Europa og resten af verden. 18 svenskere er udsendte og der er både politiuddannede og toldansatte blandt både svenske og norske udsendte. 10 7 nordmænd tager vare på jobbet som officer i blandt andet Islamabad og Moskva. finner er udsendte, især er Finland stærkt repræsenteret i de baltiske lande og Rusland. Bogspalten Historien om en forbrydelse I sommeren 2005 bliver femårige Marc Schaap dræbt af en bombe. Gerningsmanden er hans far, den tidligere soldat Bjørn Schaap, som også dør i eksplosionen. Marcs mor, Camilla, bliver svært lemlæstet. Hun fortæller historien om deres parforhold, der løb af sporet. Bogen giver et indblik i offerets situation og psyke. Camilla Schaap er fyldt med skyld over, at hun ikke bremsede eksmanden, over, at hun overhovedet kunne have et forhold til ham, og især over, at hun ikke kunne beskytte sit barn mod faderens sindssyge. Samtidig er bogen en pårørendes fortælling om, hvordan hæren vender ryggen til situationen, når en af deres folk bliver sindssyge, og hvordan politiet håndterer mødet med et offer. Men bogen er først og fremmest en påmindelse om, hvor vigtigt det er at reagere, hvis ens pårørende bliver psykisk ustabile. Den Sidste Gave af Camilla Schaap, Lindhardt og Ringhof Dansk indsats i den vide verden I nyere tid har danske soldater været involveret i internationale missioner i Kosovo, Irak og Afghanistan. Når nyheder fyldes af meldinger om uroligheder i Kosovo, oprørere i Irak og selvmordsbomber i Afghanistan, er det oplagt at spørge, om indsatsen gør nogen gavn. Forsker Anja Dal gaard-nielsen, ny chef for forebyggende sikkerhed hos PET, har skrevet en bog om de danske missioner. Bogen er skrevet på baggrund af besøg hos de danske soldater samt rapporter og analyser af den internationale situation. Konklusionen er klar: Uanset om beslutningen om at sende de danske soldater af sted var rigtig, så skal missionerne gennemføres. Umulig Mission? af Anja Dalgaard-Nielsen, Gyldendal Styr dit stress Stress er noget, de fleste taler om, men de færreste reagerer over for. For selvom et toårs barn kender betydningen af ordet, så er uvidenheden om fænomenet stor. Hvad er stress? Sætter det sig både i krop og sjæl? Hvor farligt er det? Og hvad kan man gøre ved det? Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling har sammen med sin søster Dorthe Qvortrup Geisling skrevet bogen Førstehjælp til dit arbejdsliv for at hjælpe de mange danskere, hvis liv er styret af deres job. Bogen er lettilgængelig og inkluderer stresstest og for tællinger fra det virkelige liv, hvor stressramte fortæller om deres oplevelser. Præcise fakta retter op på misforståelser, som for eksempel at stress giver kræft det gør stress ikke, men det kan til gengæld give hjertesygdomme. Sammen med masser af praktiske råd er bogen et brugbart redskab i en fortravlet hverdag. Førstehjælp til dit arbejdsliv af Dorte og Peter Qvortrup Geisling, People s Press -ab Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 7

international karriere En verden af politifolk Missioner, udstationeringer og forbindelsesofficerer. Mulighederne for at prøve udlandet af er talrige, både på korte ture og ved længere udsendelser Haag og Bruxelles Europol blev dannet i 1992 på baggrund af Maastrichttraktaten vedtaget nær den hollandske havneby, og organisationens formål er at bekæmpe alvorlig kriminalitet og narkohandel. Den danske desk i Europol består af tre Europol liaison officers med Troels Ørting Jørgensen i spidsen for enheden, der assisterer både kredse og Rigspolitiet samt de øvrige danske udsendte gennem NEC s kom-center i København. I Bruxelles er en dansker med i programmet EUJUST lex, som du kan læse mere om på næste side. > Ud at se 251 danske politibetjente har været udstationeret i Kosovo siden FN- missionen begyndte i 1999 63 danske politifolk var medio maj udstatio neret i19 forskellige lande 31 af dem er lige nu i Kosovo, 27 med UNMIK og fire kolleger i organisationen EULEX. Der er også nordiske udsendinge i Skt. Petersborg, Berlin, London, Madrid, Malaga og Damaskus. Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling og Nationalt Efterforskningscenter. Kortet er et øjebliksbillede fra udsendte i maj 2008. Rabat Danske Mogens Thomsen er eneste nordiske forbindelsesofficer i Marokko.»Mine tre kerneområder hernede er narkotika, illegal indvandring og ikke mindst terrorisme. Landet er suverænt den største leverandør af hash/cannabis til det europæiske marked. Seneste terrorhandling var i 2003, hvor en bombe dræbte 43 i Casablanca.«Tirana og Sofia Den danske forbindelsesofficer i Albanien er Steen Honore. Hans opgave består i at skabe et brohoved til de albanske myndigheder, der gør efterforskning mulig fra dansk hold. Især koncentrerer politiet sig om områderne organiseret kriminalitet, kvindehandel og væbnede røverier samt heroinsmugling i både Albanien og nabolandet Bulgarien, hvor norsk politi har en forbindelsesofficer. Lyon En enkelt dansker, Susanne Nielsen, er udstationeret ved hovedkvarteret for Interpol, der blev dannet i 1923. Verdens ældste politiorganisation har i dag 186 medlemslande. Seks områder er i fokus for Interpol, nemlig: narko og kriminelle organisationer, finansiel og it-kriminalitet, undvegne kriminelle, terrorisme, menneskehandel og korruption. Susanne Nielsen arbejder primært med kvindehandel. Ankara Jens Mortensen er udstationeret i Tyrkiet:»Posten i Ankara har eksisteret siden 1989 og er dermed den ældste post. Fokusområderne er heroinsmugling fra Tyrkiet til kriminelle netværk i de nordiske lande, menneskesmugling, da Tyrkiet er transitland for især irakere, æresrelaterede forbrydelser og tvangsægteskaber blandt det tyrkiske miljø og terrorisme.«8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Tallinn, Riga og Vilnius To svenskere deler sammen med to finner den estiske hovedstad som arbejdsplads. I nabolandene Letland og Litauen sidder henholdsvis en svensk tolder og en finsk og en svensk politimand. Der er ingen danskere i de baltiske lande.»danmark har valgt at bruge sine udsendte primært uden for Europas grænser. Vores foretrukne samarbejdspartner, når efterforskningen omhandler EU-landene, er den danske desk i Europol,«fortæller Kim Kliver, leder af Nationalt Efterforskningscenter. Warszawa Danske Per Kvistholm er leder af det fælleseuropæiske hjemsendelsesprogram i Frontex, der koordinerer hjemsendelser af udviste borgere fra tredjeverdenslande ud af Europa. Agenturet koordinerer EU s fælles operationer for de ydre grænser til lands, til vands og i luften. Samtidig er tre svenskere placeret i byen, nemlig en politiansat og to toldere. Kiev Den ukrainske by er hjemsted for en del databedrageri i form af ulovlige banker. Den danske forbindelsesofficer der er Lars Grunnet, og hans områder er organiseret kriminalitet og menneskehandel. Libanon, Hebron og Vestbredden Tre danskere assisterer et grænse projekt i Libanon, mens fire er i Hebron, og to på Vestbredden. Afghanistan EU har en mission i landet, og her er otte danske politimænd med. Sudan Fem dan skere er i Sudan. Bagdad De fem danske politiansatte i Irak er i Bagdad. Tidligere har der været syv danskere i Basra. Islamabad En norsk politimand er på posten i Pakistan, der især har interesse for æresrelaterede forbrydelser og heroinsmugling. Dubai Kim Jacobsen og hans svenske kollega dækker byen bygget på olieformuer i De Forenede Arabiske Emirater. Det er en forholdsvis ny post, der blev åbnet for halvandet år siden.»den største udfordring er at skabe gode kontakter til de lokale myndigheder. Hovedvægten af mit arbejde er koncentreret om menneskesmugling og ulovlig immigration, hvor min hoved samar bejdspartner ikke er politiet, men Indenrigsministeriet.«Bangkok Thailand er blevet hjemsted for danske organiserede kriminelle, der blandt andet hvidvasker penge og arrangerer narkohandel, primært heroin. Også sexturisme og handel med kvinder har politiets interesse, og danske Henning Jensen er stationeret. Beijing OL-byen i Kina er kommet på landkortet i mere end en forstand. En dansk post er netop blevet oprettet, og her er Frode Ziebell Olsen netop begyndt som dansk udsending. Det er i første omgang piratkopiering, immigration og organiseret kriminalitet, der er interesseområderne. Serbien, Kosovo og Bosnien Beograd huser både en svensk og en norsk politimand. Danskerne er til stede i nabolandet Kosovo, hvor de lige hjælper det tidligere så borgerkrigsramte område med statsopbygning. I Bosnien arbejder tre danske politimænd, mens hele 27 danske politimænd og -kvinder er stationeret i Kosovo under FN-missionen (UNMIK). Missionen er at hjælpe de lokale myndigheder med at genopbygge landet og dets institutioner: René Kristian Nielsen:»Jeg ville prøve mig selv af og og lære at arbejde sammen med andre nationer. Jeg har fundet ud af, at dansk politi er det bedste i verden. Vi er tolerante, gode til at stikke fingeren i jorden, og så har vi en god uddannelse.«inge Fremming:»Det giver erfaring at være på mission. At arbejde under vanskelige forhold gør, at man opdager, at man har det godt hjemme. Du lærer det muliges kunst, at slås med problemerne, som de opstår. Det har været et kanon ophold.«lasse Bøhm:»Jeg lærer tolerance og omstillingsparathed. Man står ikke altid selv med de rigtige svar. Det udvikler mig personligt at være hernede, men arbejdsmæssigt kunne man måske lære det samme derhjemme.«jens Fonseca:»Jeg kan godt lide intensiteten i oplevelsen. Der er et helt andet drive. Ophol det giver også et bredt perspektiv om forskellige forhold. Jeg har tre unger, og hver gang har det været i plenum, om jeg skulle af sted.«michael S. Jensen:»Jeg har fået udfordringer ledelsesmæssigt. Derhjemme er der selv følgelig nogle, der har en anden mening end dig selv, men hernede er det nogle gange ekstremt, hvad der bliver gjort af krumspring for at undgå udstedte direktiver.«magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 9

international karriere» Mange af de unge vil jo gerne ned og opleve noget, de vil have krudt og kugler «Mission fuldendt Kolleger fra alle verdens lande, et helt nyt sprog og masser af udfordringer. Anders Lundegaard fik en enestående oplevelse i Kosovo Af Niels-Otto Fisker Den blå baret er taget af, og der er bestilt Espresso Macchiato. Vi er på en café i det centrale Prishtina, hvis brune farver, runde kurver og perfekte retro-1970 er-stil står i skærende kontrast til den støvede og noget trøstesløst udseende by udenfor. Men tingene er så småt under opbygning. Der er sket meget, i det år Anders Lundegaard, 47 år, har været dansk kontingentleder i FN-missionen i Kosovo (UNMIK):»Da vores nuværende engelske politichef kom til hernede, kulegravede han organisationen og udså sig 144 områder, der kunne forbedres. Nogle af de projekter har jeg været med i.«ragnarok Kulegravningen fandt sted efter en række uroligheder i forbindelse med demonstrationer for selvstændighed i februar 2007, der endte med at koste to demonstranter livet og den daværende FN-politichef sin stilling.»blandt andet havde man efter otte år hernede ikke en egentlig evakueringsplan for UNMIK Police, hvis hele lortet blev ragnarok hernede. Der var godt nok nogle delplaner i hver region, men de var aldrig koordineret med for eksempel Nato-styrkerne. Nu er det hele blevet strømlinet. Det projekt har jeg stået i spidsen for alene,«siger Anders Lundegaard. Hovedopgaven for de udstationerede er i dag ikke længere at opretholde ro og orden, 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Familien blev i Danmark, da politikommissær Anders Lundegaard tog til Kosovo i et år. I sidste måned vendte han hjem til familien og en stilling i Rigspolitiet. Irakisk politi på dansk skolebænk Fra diktatur til demokrati: EU-kurser hjælper irakiske politifolk i svær overgang den sag står Kosovo Police Service for. I dag er omkring halvdelen af de udsendte danske betjente primært rådgivere for de lokale politiledere.»vi er ikke længere operative, vi skal støtte og være mentorer. Kodeordet er Institutional Capacity Building. Men mange af de unge vil jo gerne ned og opleve noget, de vil have krudt og kugler.«særligt sprog Selvom en udstationering på Balkan ikke skal forveksles med en actionferie, er der stadig muligheder for at få prøvet helt kontante politifaglige kompetencer af i Kosovo:»Der er stadig en hel vifte af ting, de lokale ikke rører og ikke skal røre. Det er vidnebeskyttelse, krigsforbrydelser, livvagter og disciplinærsager. Vi har en unit, der tager sig af det.«ordene kommer skarpt i det helt specielle FN-sprog, der er blevet hverdag for Anders Lundegaard og de andre udstationerede i Prishtina og omegn. Tidligere på dagen blev et mere formfuldendt Oxford-engelsk slebet af, da de 20 danskere stillede op til medaljeparade foran samarbejdspartnere, kolleger og commis sioner Richard Monk, der er som taget ud af Inspector Barnaby. Netværk Som leder for det danske kontingent er en af hovedopgaverne at få de nyankomne placeret rigtigt efter deres evner og ønsker:»der gælder flid, fedt og snyd og et godt kendskab til personalechefen i UN- MIK. Men altså, hvis du kommer med 20 år som efterforsker i bedragerisager, så kommer du jo ikke i close protection (livvagt, red.), selvom det er det, du har lyst til. Vi skal jo være professionelle om den opgave, der skal løses.«en opgave, der ikke er blevet mindre af, at Kosovo i februar i år erklærede sig selvstændigt efter at have været under FN- administration siden 1999. Området er et af de fattigste på Balkan, arbejdsløsheden har længe ligget omkring 50 procent, og meget lidt fungerer i det daglige:»enhver er sig selv nærmest hele tiden. Du kan bare se på affaldsproblemerne, man losser det ud af havedøren, så er det væk. Der mangler vejnet og infrastruktur. Deres redning vil være politisk stabilitet og udenlandske investeringer,«siger Anders Lundegaard, der det sidste halve år i Kosovo var Chief of Staff for FN-politiet i Kosovo. Stillingen har både givet ham indsigt og indflydelse, og Anders Lundegaard kan tage hjem med missionen fuldendt:»jeg vender nok ikke liiige tilbage til Kosovo på ferie, men udfordringerne og kollegerne hernede har givet mig nogle helt uvurderlige oplevelser.«> Sådan kommer du af sted Hvis du vil på international mission, skal du være god til mundtlig og skriftlig engelsk. Rigspolitiets internationale afsnit i personaleafdelingen opslår stillinger fire-fem gange om året, men du kan også selv henvende dig, hvis du er interesseret i internationalt arbejde. Udsendelsesperioderne er som regel seks, ni eller 12 måneder. Alle udsendte bliver efteruddannet med specifikke kurser målrettet til deres specielle mission. Kilde: Rigspolitiets personaleafdeling Af Anna Bridgwater Menneskerettigheder, medarbejdertrivsel og samarbejde er på skemaet, når det irakiske politi deltager i EU JUST Lex kurser i moderne politiarbejde i et nyt demokrati. EU-programmets hovedkontor ligger i Bruxelles, men den danske politiskole leverer også kurser, lige nu til 20 irakiske politiledere.»vores hovedkompetencer er menneskerettigheder, holdningsbearbejdelse og demokrati,«forklarer Finn Skjold, der sammen med Erling Frederiksen planlægger kurserne. I 2008 står de danske kursusledere bag tre forskellige kurser af tre ugers varighed, og i alt kommer 55 irakiske erfarne politiansatte til Danmark, og de har en god grundlæggende forståelse af for eksempel teorier om menneskerettigheder og demokrati. Men det er næppe realistisk at forvandle det irakiske politi til et, der ligner det danske. Som Finn Skjold forklarer:»irakerne har ikke de samme betingelser. Men de må tage det, de kan bruge, og konvertere det til deres eget system.«det irakiske politi mangler materiel og bekæmper en stor mængde alvorlig kriminalitet.»der begås mange drab i Bagdad hver nat, og de har ikke midlerne til efterforskning,«siger Finn Skjold. Og så er der også bare tradition for at gøre tingene anderledes i Irak:»Når vi underviser dem i pædagogik, så skal vi lære dem at gå væk fra at holde enetaler for 30 40 mand på stole i et tætpakket lokale.«både set fra EU s, kursusledernes og deltagernes synsvinkel er kurserne en succes. Positive evalueringer og endnu vigtigere - ændring af holdninger hos deltagerne, fortæller Erling Frederiksen:»EU ønsker selvfølgelig at påvirke Irak i en bestemt retning. Og vi synes jo, det nytter noget.«eu JUST Lex Programmet EU JUST Lex begyndte i 2005 og løber foreløbigt til 2009. Rejse og ophold betales af EU, mens de deltagende medlemslande, Danmark, Finland, Sverige og Estland, stiller instruktører til rådighed. På kurserne i Danmark underviser to svenske politifolk i nærpoliti, en medarbejder fra Center for Menneskerettigheder og Hans Engell i emnet politi og presse. Desuden deltager en finsk politimand, en konfliktmægler og en lærer fra Erhvervsakademiet. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 11

international karriere Danmarks usynlige grænser Ekspertgruppe står klar til at hjælpe nye Schengenlande med at sikre Europas ydre grænser mod menneskesmuglere og organiserede kriminelle Af Janne Aagaard Det hedder Frontex, ikke at forveksle med antidepressionspillen Fontex, det nye EU-agentur, der ligger i den polske hovedstad Warszawa. En lille nyfødt blandt de europæiske institutioner med bare to år på bagen og flere millioner euro på kistebunden, som ligger og venter på at blive brugt. En luksus, kun ganske få EUagenturer drømmer om. I første omgang skal der lige ansættes medarbejdere og købes udstyr, og så skal projekterne nok komme op at køre, for den politiske vilje til en fælles grænsekontrol er til stede i rigelige mængder.»frontex spiller sammen med Europol en afgørende rolle i at sikre EU s medlemsstater mod ulovlig indvandring, kriminalitet og terrorisme. Det er derfor vigtigt for dansk politi at deltage i EU s operative samarbejde om > Schengenaftalen Schengensamarbejdet begyndte som en traktat mellem Tyskland, Frankrig og Benelux-landene i 1985. Det oprindelige formål var at mindske ventetiderne ved grænserne, og de åbne grænser har siden da også lokket ikke-eu-lande som Norge og Island til Schengenaftalen. I 2007 blev Schengen udvidet med ni af de nye EU-lande, nemlig Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Malta. Flere end 70 millioner mennesker slipper for paskontroller i bil, tog og skibstrafikken, og fra 30. marts 2008 blev flytrafikken også inkluderet. Schengenstaterne er forpligtet til at samarbejde om at beskytte EU s ydre grænser. Grænsevagterne bruger et fælles elektronisk efterlysnings- og database system. Kilde: Rigspolitiets udlændingeafdeling grænsekontrollen,«siger Hans-Viggo Jensen, vicerigspolitichef og leder af Udlændingeafdelingen. Der er delte meninger i EU om, hvilke opgaver Frontex på lang sigt skal løse. Trusselsbilledet i forhold til Schengengrænserne viser, at den illegale indvandring sker i Middelhavet, Atlanterhavet og i mindre grad over landegrænserne i Østeuropa. Alle medlemslande skal nu stille eksperter til rådighed, der kan rykke ud med kort varsel, en såkaldt RABIT -gruppe (Rapid Border Interventions Teams). Nogle lande tilbyder fem eksperter, andre som Tyskland 80. I Danmark har vi foreløbig valgt at stille med 19 erfarne politifolk. Erfaring og sprog tæller Der kunne være mange flere i den danske Rabitgruppe, for et overvældende antal søgte om optagelse, nemlig 48, og langt størstedelen var fagligt velkvalificerede. Udvælgelsen skete blandt andet ved en skriftlig opgave på engelsk og den senere mundtlige samtale på engelsk. Det er udelukkende ansøgere med erfaring i grænsekontrol fra blandt andet Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjælland og Lolland Falsters Politi og Rigspolitiet, der er repræsenteret i gruppen, og så selvfølgelig politifolk med erfaringer fra Kastrup Lufthavn.»De deltagende politifolk får et praktisk indblik i, hvordan grænsekontrolopgaverne varetages i andre EU-lande, og det indblik kan bruges her i landet. Samtidig kan de deltagende danske politifolk opbygge et personligt kontaktnet med kollegaer fra de andre EUlande, og det netværk kan bruges i det daglige arbejde i Danmark,«siger Hans-Viggo Jensen. I gruppen er både eksperter i dokumenthåndtering, asylsager og afhøringer, paskontrol og nogle med tidligere international erfaring. Gruppen får et grundkursus og derefter et ophold i udlandet, og flere har allerede været af sted til lande som Litauen, Østrig, Italien og Holland. Når Frontex efterspørger assistance, forventer politikommissær Claus Birkelyng fra Udlændingeafdelingen, at en gruppe på maksimalt fem mand vil kunne tage af sted med fem dages varsel. Pres på nye lande»danmark kan bidrage med viden om for eksempel dokumenthåndtering og andre specialer. Den danske gruppe har et højt uddannelsesniveau og kan også få viden med hjem,«siger politikommissær Claus Birkelyng fra Udlændingeafdelingen, der bliver kontaktled mellem Frontex og Rabitgruppen. En af hjørnestenene i Den Europæiske 12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Union er afskaffelsen af personkontrollen på de indre grænser, så varer og arbejdskraft kan flyde frit. Ophævelsen af grænsekontrollen mellem de nu 24 lande i Schengensamarbejdet betyder, at deltagerlandene er afhængige af de enkelte landes ydre grænsekontrol.»er en illegal indvandrer først indrejst ulovligt over en ydre grænse i ét Schengenland, er der fri adgang til alle de andre lande. Der er stor forskel på risikoen for ulovlig indrejse over de ydre grænser i Danmark og i for eksempel Grækenland,«siger Hans-Viggo Jensen. Udvidelsen af Schengenområdet med de nyoptagne EU-lande rykker Europas ydre grænser mod øst, og det stiller store krav til de nye EU-lande, fordi de bliver den nye ydre grænse. Det kræver støtte og rådgivning fra de øvrige EU-lande.»De nye medlemslande i Schengensamarbejdet overtager jo forpligtelsen til at sikre, at der kun er lovligt indrejsende. Den fri bevægelighed er grundstenen i EU-samarbejdet, og Danmark nyder godt af, at grænsekontrollen i yderzonen fungerer og der er ofte et massivt pres på de yderste grænser i EU,«fortæller Per Kvistholm, der er leder af det fælleseuropæiske hjemsendelsesprogram i Frontex, der står for fælles hjemsendelser af udviste borgere fra tredjeverdenslande. Agenturet Frontex koordinerer EU s fælles operationer for de ydre grænser til lands, til vands og i luften. Samtidig skal agenturet vurdere immigration for at målrette indsatserne, ligesom Frontex skal uddanne og træne folk til bevogtning af den ydre grænse. Agenturet har hverken eget udstyr eller egne ansatte til at udføre grænsekontrol, men trækker på øvrige EU-landes ekspertgrupper.»eu er i dag skruet sammen, så der er et stort og stigende behov for samarbejde og assistance landene imellem. I Danmark har vi generelt et højt uddannelsesniveau, og derfor kan vi bidrage med kvalificerede eksperter til Frontex,«siger Per Kvistholm.»Rabitprojektet er spændende, ikke mindst det at få udenlandske kontakter gennem deltagelse i de internationale fællesøvelser. Som den eneste i Danmark er mit speciale havne- og skibskontrol, og det er godt at få mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger i udlandet.«steen Skovgaard Mortensen, 45 år, politiassistent ved Københavns Politi, Lufthavnen»I mange år har jeg arbejdet internationalt og bilateralt og formidlet forespørgsler fra danske kolleger til Tyskland og resten af Europa som en slags mini-interpol. Frontex lød spændende, for der er stor værdi i at møde udenlandske kolleger og opbygge et netværk.«lars Hansen, 42 år, politiassistent ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Udlændingekontrollen»Som udsendt til blandt andet Balkan, assi stance på Grønland og deltager i specielle aktioner har jeg flere gange prøvet det internationale arbejde. Stemningen med mange forskellige nationaliteter passer mig godt. Basiskurset med Frontex var velorganiseret og spændende.«dorte Bo Jensen, 49 år, politiassistent ved NECs internationale sektion, Rigspolitiet Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 13

XXXXXx yakuza Mafiakrig i Japan Ti mafiamedlemmer er døde eller forsvundet det seneste år under en af de største gangsterkrige. Globaliseringen har nået underverdenen, hvor kinesiske triader, russiske og koreanske mafiafamilier slås om herredømmet over Tokyo 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Af Jon Thunqvist, Tokyo Mobiltelefonen bipper.»moshi, moshi,«hvæser en hæs stemme. Derefter er der stille i lang tid.»vi venter ved Central Exit.«Ingen unødig information over et mobilnet med mange ører. Det er ikke mere end et par uger siden, lederen af et af Tokyos gangstersyndikater blev skudt og dræbt på åben gade. Midt om formiddagen, et stenkast fra en børnehave, hvor morgenafleveringen var i fuld gang. Gerningsmanden er stadig på fri fod. Aftenmyldretiden på Ueno Station er tæt, hidsig. Mappedyrene skynder sig hjem efter en dag i trædemøllen. Perronkioskens avisstativ lokker med virkelighedsflugt. Det er kun bikinipigerne på mangategneseriernes forsider, der ler denne aften. Og så, naturligvis, Tanaka min ven gangsteren.»kom med, vi tager en taxi.«ansigtet er venligt. Jakkesættet sidder godt. Diskrete nålestriber. Meget guld på fingrene. Han hedder noget andet, men vilkårene for, at han vil mødes med mig, er benhårde. Ingen navne, ingen ansigter. Han er en af Japans næsten 100.000 registrerede Yakuzaer, der kommer fra kortspillet Hanafuda og var navnet på en værdiløs hånd med kortene 8(ya)-9(ku)- 3(za). Spillet var populært på de japanske værtshuse i 1600-tallet, og efterhånden blev slangordet for den værdiløse hånd også brugt til at beskrive korthajer. Lige løsladt I dag er Yakuzaen Japans moderne mafia, og her på taxaens bagsæde venter en mand med dæknavnet Nakamura. Han er netop blevet løsladt efter 12 år i fængsel. Han er lejemorder i et af Japans største gangstersyndikater. Han er Yakuza. En forårsaften i 1995 gik han ind på en bar, skød to personer, smed pistolen på gulvet og gik derfra. Forfølgeren, som løb efter ham, huggede han ned med et kort sværd. Næste dag meldte han sig selv.»da jeg blev sluppet ud forrige uge, var der en komité på fire personer, som ventede på mig. Vi tog ud til min gudfars hus og holdt en stor fest. Jeg fik en kuvert med 40 millioner yen. Det føles godt at være ude igen,«siger Nakamura. Taxien finder frem mellem små gyder, langt væk fra neonskiltene og mylderet ved undergrundsstationen. Med en hurtig nedbremsning standser vi ved en restaurant. Et kig over skulderen, derefter op ad en smal trappe til det, der viser sig at være selskabsetagen. Var det ikke for stedet, tidspunktet, de buttede jakkesæt og manglen på visitkort, kunne det være et hvilket som helst japansk forretningsmøde. Årsagen til, at vi overhovedet ses, er klassisk japansk nema-washi en vens kollega kender nogen, som måske har en kontakt. Der laves ingen aftaler, men tjenester og gentjenester indkasseres i flere led.»vi må være lidt forsigtige. Der findes personer, som vil betale store beløb for at få at vide, hvor jeg og min kollega befinder os lige her, lige nu,«siger Tanaka. Traditioner styrer Både Tanaka og Nakamura er med i Japans mafia, Yakuza. Yakuzaens oprindelse diskuteres af historikere, hvoraf flere mener, at Yakuzaen i begyndelsen var landevejsrøvere. Den herskende shogun blev træt af, at hans varer forsvandt, og hans sendebude blev udsat for rovmord. Som modydelse mod, at man lod almindelige mennesker være i fred, fik landevejsrøverne opgaven med at arrangere gambling på datidens værtshuse. Efter nogen tid stabiliseredes systemet, så folk kunne færdes langs vejene, satse deres øre på kortspil og komme frem med alle lemmer om end ej alle pengene i behold. Det var også i begyndelsen af 1600 tallet, hvor grunden lagdes til Yakuzaens unikke position blandt verdens mafia grupperinger. Til forskel fra Cosa Nostra i Italien og nordiske motorcykelbander så har Yakuzaen en vis respekt i store dele af det japanske samfund. Efter Anden Verdenskrigs afslutning lå Japan i ruiner. For Yakuzaen var det gyldne tider med politisk turbulens og et hastigt voksende sort marked. Da blev grunden lagt til nutidens usunde koblinger mellem den politiske magt og den organiserede kriminalitet. Kriminaliteten er organiseret og skaber ro på sin egen måde: Man kan besøge Tokyos prostitutionsområde uden at være urolig for at blive røvet eller slået ned. Barer og restauranter fristes ikke til at tage overpris, selv om gæsten er særdeles beruset. Undtaget er muligvis stripbarer og illegale kasinoer. Mafia i fremgang De seneste år har været hårde for Yakuza, for med en presset økonomi har Japan været ramt af konsolidering, opkøb og fusioner i erhvervslivet. Selv om det har kostet lidt, så har Yakuzaen klaret omstillingen godt. Faktisk rigtigt godt, ifølge nogle. Den pensionerede mafia-politimand Raisuke Miyawaki mener, at Yakuzaen har Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 15

yakuza slanket sig, effektiviseret og indtaget nye positioner i undergrundens magtspil.»det er egentligt meget simpelt. Ejendomsmarkedet er varmt netop nu, og det er der, Yakuzaen lægger sine kræfter. Yakuzaen er ude efter hurtige og enkle penge og er fuldstændig ligeglade med, hvor de kommer fra,«sagde Miyawaki for nylig. For politiet handler det om at bekæmpe Yakuzaen uden at sætte den offentlige sikkerhed over styr. Det officielle standpunkt er, at mafiaen skal bekæmpes, men flere politifolk medgiver, at det er bedre med organiseret kriminalitet end uorganiseret.» I Japan findes en vis accept af Yakuza. Folk har vænnet sig til, at gangsterne kontrollerer visse typer af virksomheder. «Raisuke Miyawaki, pensioneret politimand»i Japan findes en vis accept af Yakuza. Folk har vænnet sig til, at gangsterne kontrollerer visse typer af virksomheder. I den vestlige verden, især i USA, er man anderledes streng,«siger Miyawaki. De kinesiske triader samt den russiske og koreanske mafias vækst har stillet nye krav til de japanske gangstersyndikater.»der er mere vold nu,«siger Tanaka, men vi samarbejder med andre bander for at forhindre udlændingene i at tage over. Tokyo er efterhånden en regulær krigszone, hvor internationale mafiaorganisationer i sand globaliseringsånd kæmper om markedsandele inden for prostitution, pornografi, trafficking, våben, stoffer, beskyttelse og hasardspil. Tilføj insiderhandel, åger, afpresning, bedragerier og l ejemord, og man indser, at der er tale om en ganske omfattende virksomhed. Arbejde sig op i hierarkiet Præcise tal for Yakuza-økonomien er umulige at få fat på, men eksperter plejer at regne med, at den sorte økonomi, hvortil Yakuza må regnes, omsætter mellem fem og ti procent af Japans totale økonomi. Det er gamle strukturer, som stadig styrer Yakuzaen. I hver familie regerer en Oyabun (gudfar) med stort set uindskrænket magt. Under sig har han rådgivere i faldende rang, sådanne som Tanaka og Nakamura.»Jeg var med i en motorcykelbande, da jeg var ung. Havnede i meget ballade. Da jeg var 16 år, kom jeg i kontakt med den bande, som jeg tilhører nu,«siger Tanaka. Fra begyndelsen er man længst nede i rangen. Man skal vaske biler og varte de ældre op. Yakuzaen er ikke værre end andre japanske storforetagender, når det kommer til at tage sig af de nyansatte. Lærlingene får løn fra dag ét. Så længe man passer sine ting, bliver man ikke fyret. Der findes andre strafmetoder til dem, der dummer sig. Tanaka holder sin venstre hånd op. Det yderste led på lillefingeren mangler.»det mislykkedes, da jeg skulle indkassere gæld. Fyren stak af. For at vise chefen, at jeg indså min fejl, tog jeg en kniv og skar fingerspidsen af hjemme på køkkenbordet. Det blødte afsindigt meget. Derefter gik jeg til lægen. Han syede og stillede ingen spørgsmål. Fingerspidsen afleverede jeg til min chef.«et liv i dække Nu lever Tanaka med sin samleverske og en toårig søn i et helt almindeligt lejlighedskompleks i en forstad til Tokyo. Hvis naboerne spørger, siger han erhvervsmand. Han er registreret som forretningsdrivende og har bare oplyst det allermest nødvendige.»min pige vil gerne have, at jeg finder et rigtigt arbejde, men det er det her, jeg er god til.«med amputeret lillefinger og irezumi helkropstatovering er det højst usandsynligt, at Tanaka skulle kunne få et rigtigt arbejde, selv om han forsøgte. Har man én gang valgt at blive Yakuza, har man også valgt at stå uden for det almindelige samfund. Tatoveringen er et tegn, som ikke kan misforstås. I Japan er det næsten kun yakuza, som bliver tatoveret. Det signalerer både mandighed og branchetilhørsforhold. Lidt senere og ikke uden stolthed tager Tanaka og Nakamura tøjet af og viser deres udsmykkede kroppe. Tokoyafdelingen af det store syndikat har cirka 300 medlemmer. Hver og en betaler 200.000 yen om måneden til ledelsen. Alt, som de tjener derudover, må de selv beholde.»vi er nødvendige,«siger Nakamura og fortsætter:»vi tager os af det, som almindelige mennesker ikke vil beskæftige sig med. Vi sørger for at holde orden i gadebilledet, så folk kan føle sig trygge. Det må lyde ærefuldt at holde rakkerpakket i skak, men når det gælder Yakuzaen, må man spørge, hvem der egentlig beskytter hvem og mod hvad. Magt og manipulation»vi opsøger nyetablerede restauranter og butikker og beder dem om at betale for beskyttelse,«fortæller Tanaka.»Denne her yakitori-restaurant betaler 10.000 yen per måned,«fortsætter han og stryger hånden over stolens ryg.»hvis nogle ikke vil betale, tager vi derhen og chikanerer kunderne. Hjælper det ikke, smadrer vi restauranten.«trusler om vold virker i Japan. Ifølge Nakamura er det få forretningsdrivende, som tør sige nej til Yakuzaen. Det gælder alt fra bittesmå restauranter til store industrivirksomheder og banker. Med de store virksomheder kræves ofte mere raffinerede metoder end en stor hammer og knojern. Hvis chefen har for vane at gå på bordel, er det nok med et velformuleret brev og nogle fotografier for at få virksomheden til at tegne abonnement på et eksklusivt nyhedsbrev. 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

En gren af Yakuza, de såkaldte Sokaiya, levede i årtier godt af at gå til generalforsamlinger og stille ubekvemme spørgsmål. Selv om dette blev vanskeligere, da de store børsnoterede selskaber for nogle år siden indførte nye procedurer, betales der stadig millionbeløb til tusindvis af Sokaiya hvert år.»det er ikke truslen om vold, der skræmmer direktørerne mest, de er mere bange for, at deres familier og venner skal lide under, at pinlige hemmeligheder bliver afsløret,«siger en politibetjent.»vi er overalt, og ser man på de seneste års skandaler, har vi altid sørget for, at vi får vores andel,«siger Tanaka:»Nu er der en ny boble på ejendomsmarkedet. Min kollega og jeg har gang i en handel, som kommer til at give os hver 50 millioner yen om nogle år.«business is business Han vil ikke gå i detaljer, men Yakuzaen er hurtig til at spotte forretningsmuligheder. Enten tilbyder man sine tjenester til en entreprenør, som vil købe grunde af folk, der ikke vil sælge. Der hjælper Yakuzaen med til at overtale modvillige sælgere. Eller også sørger Yakuzaen for at presse prisen op med hjælp fra grundejerne. Pointen er at finde det ømme punkt i en potentiel transaktion og gå ind med fuld kraft. Den anden side af medaljen den som Yakuzaen selv er hurtig til at fremhæve er, at virksomheder og privatpersoner kontakter mafiaen for at få en hurtig afslutning på en handel, som ellers kunne have trukket i langdrag. To udenlandske virksomhedsejere i skønhedsbranchen kontaktede en bande i Kobe, da de ansatte forsøgte at overtage virksomheden.»vi kom på arbejde mandag morgen og opdagede, at computere og udstyr var væk, og at kunderegistrene manglede. Det var en af salgsassistenterne, som fik den idé, at han kunne stjæle hele foretagendet,«fortæller en af udlændingene. Mafiaen blev kontaktet, og mod en betaling på nogle hundrede tusinde kroner påtog en lokal boss sig at løse problemet. I løbet af nogle uger var udstyret tilbage. Salgsassistenten indfandt sig grædende og takkede for, at han blev fyret på gråt papir.»jeg ved ikke, hvad Yakuzaen gjorde, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil vide det,«siger en af udlændingene:»hvis vi havde brugt retssystemet, havde det taget flere år. Vi havde sikkert vundet retssagen, men sandsynligvis mistet hele virksomheden.«problemet med at ansætte Yakuzaen, ud over at det er ulovligt, er, at det kan blive svært at komme af med dem. Flere japanske politikere og virksomhedsledere har måttet sande, at det, der så ud som en hurtig løsning på et lille problem, udviklede sig til en livslang forpligtelse. > tre storspillere kæmper OM JAPANSK UNDERVERDEN Yamaguchi-gumi er Japans største gangstersyndikat med over 40 000 medlemmer fordelt på 750 grupper. Havnebyen Kobe styres af mafiabossen Shinobu Tsukasa, der leder en af verdens største kriminelle organisationer. I de senere år har Yamaguchi-gumi udvidet sit territorium til Tokyo og yokohama. Sumiyoshi-rengo er en paraplyorganisation for cirka 180 mindre syndikater i Tokyo-området. Gudfader er Shigeo Nishiguchi, der har en bestyrelse med repræsentanter for syndikaterne med omkring 10.000 medlemmer. Organisationen er indblandet i en blodig strid med Yamaguchi-gumi om herredømmet over Tokyo. Inagawa-kai har omkring 7.400 medlemmer i Tokyo og Yokohama. Mafiaen blev grundlagt af den legendariske antikommunist Kakuji Inagawa efter 2. Verdenskrig, og i dag ledes den af hans barnebarn Hideki Inagawa. Illegale spillebuler og narko siges at være hovedindkomsterne, og Inagawa-kai fik verdens opmærksomhed, da det i slutningen af 1980 erne blev afsløret, at den amerikanske præsident George Bushs bror Prescott var på lønningslisten som finansiel rådgiver. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 17

Efter drabet» Man står op som politimand og går i seng som drabsmand«at skyde og dræbe et andet menneske er enhver politimands mareridt. Afhøringer, undersøgelser, retssag og mistænkeliggørelse fra omverdenen er nogle af konsekvenserne af en skudepisode 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

4. november 2006: En patrulje tilkaldes til et parcelhusområde i Ørslev ved Vordingborg, hvor en 38-årig mand er gået amok og har sendt familien på flugt. Manden møder betjentene med løftet kniv, og den ene skyder ham to gange i skulderen, og han dør. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 19

Efter drabet 16. april 2002. I Bylderup Bov ved Tønder skal en patrulje anholde en 55-årig mand mistænkt for drabsforsøg. Den anholdte får fat på sit jagtgevær, som han slår en af betjentene med, og dernæst flygter hen over marken ind i skoven. Den anden betjent affyrer varselsskud, inden han skyder ham i højre skulder.» Min kollega og jeg blev ringet op. Kriminalpolitiet mente, at der var to polske lejemordere på vej for at hævne drabet. Jeg løj for min børn og sagde, at de to politifolk stationeret udenfor ledte efter indbrudstyve «Carsten Andersen, politiassistent Man står op som politimand Af Janne Aagaard Adrenalinen pumper rundt i kroppen, men hovedet er koldt, og tankerne krystalklare. Politiassistent Carsten Andersen sætter sit ene knæ godt ned i mulden og sigter. Skuddet rammer den løbende mand i skulderen, men han synker først sammen efter nogle sekunder. Manden falder, men holder fast i det oversavede jagtgevær, han få minutter før brugte til at ramme Carstens kollega i tindingen og sende ham til tælling med. Da Carsten Andersen når den faldne mand, kan han se, at kuglen har ramt tættere på nakken end skulderen, og manden er hårdt såret. Få minutter før er det, der lignede en rutineanholdelse på gården ved Bylderup Bov i Sønderjylland, gået grueligt galt. Manden skulle anholdes på anmodning fra Horsens Politi, men Carsten Andersen og kollegaen fik ikke at vide, at sigtelsen lød på drabsforsøg, og at manden tidligere havde modsat sig anholdelse.»han var stille og rolig, da vi ankom. Jeg kom håndjern på ham foran, så han kunne gå på toilettet, og vi sludrede sammen. Så gik jeg ind for at hente en hundesnor i huset,«forklarer Carsten Andersen, der i dag er 51 år og stadig politiassistent ved Sydog Sønderjyllands Politi. Han er også stationen i Tønders sikkerhedsrepræsentant med uddannelse og erfaring i konflikthåndtering. Her i lænestolen på politigården fortæller han enkelt og ligefremt om den dag i april for seks år siden. I det øjeblik Carsten når til tidspunktet i fortællingen, hvor han skal ringe hjem for at fortælle sin kone, at han har skudt en mand, gemmer han sit ansigt i hænderne og græder uden lyd på. Manden dør dagen efter på hospitalet. Elleve døde af politiets skud Hvert år trækker et par hundrede politifolk pistolen. Mellem 10 og 20 affyrer pistolen, langt oftest blot varselsskud. I tiåret fra 1996-2006 døde 11 mennesker som konsekvens af politiets skud, siden da har der ikke været sager med dødelig udgang.»der er noget ultimativt ved at slå et andet menneske ihjel, en grænse, man overskrider. Livet er jo helligt. Selvom man gør det på arbejdet, oplever man det også som privatperson. Man bærer oplevelsen med sig resten af livet, og det bliver til en del af ens livserfaring. Men det gør det ikke nødvendigvis nemmere at leve med,«siger Bjarne Frøslee Ibsen, chefpsykolog hos Rigspolitiet. De seneste ti år er elleve mennesker blevet dræbt af dansk politi, værst var år 2006, hvor fire mennesker omkom. Siden da har der ikke været skudepisoder med dødelig udgang bortset fra en sag fra Nordjylland, hvor en psykisk syg mand skød sig med en af politiets pistoler. Danmark har nogenlunde lige så få eller mange, om man vil skudepisoder som de fleste andre europæiske lande, viser den rapport, som det nyoprettede Politiets Videnscenter udgav sidste år i kølvandet på uheldsåret 2006. Rapporten gennemgik de indberettede skudepisoder for at analysere, om der var et mønster i skuddene, og om det var muligt at undgå dem. Konklusionen var blandt andet, at mere uddannelse og træning i for eksempel at tale med psykisk syge og at lære af forhand- 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

lernes særlige viden i krisehåndtering kunne nedbringe antallet af skud. Brande Den 2. oktober 2001 sidder 52-årige vicepolitikommissær og leder af politiet i Brande Erik Larsen i patruljevognen sammen med sin makker som så mange gange før. Men netop den dag bliver ganske særlig. En melding om en gidseltagning i Midtbank i Brande sender dem af sted med udrykning til Torvet, gaden foran banken afspærres hurtigt, og en oprevet bankdirektør forklarer situationen. Indenfor sidder en narkoman, og han har taget en kvindelig bankassistent som gidsel, mens resten af medarbejderne er gennet ned i kælderen. Narkomanen insisterer på at tale med en politimand, og Erik er som leder selvskrevet til opgaven.»jeg tager Walteren ud af hylsteret og putter den i lommen. Så går jeg ind for at tale med manden,«fortæller Erik Larsen, vicepolitikommissær i Midt og Vestjyllands Politi. Den desperate mand er tydeligvis påvirket af stoffer. Han vil se sine børn, der er tvangsanbragt to forskellige steder i landet. Ellers går det ud over bankassistenten.»han holder en jagtkniv med æggen mod gidslets strube. Han sidder op ad væggen i et indhak og skjuler sig bag gidslet, så man kan ikke se hans ansigt.«minutterne går, mens Erik Larsen taler med den fortvivlede mand og forsøger at få» > Stop og tænk Sidste års rapport fra Politiets Videnscenter om skudepsioder i årene 1986 2006 anbefalede blandt andet: mere uddannelse i konflikthåndtering større viden om blandt andet psykisk syge brug af alternative magtmidler som peberspray udbredelse af viden hos forhandlergruppen I øjeblikket arbejder tre arbejdsgrupper på Politiskolen med at omdanne rapportens anbefalinger til konkrete tiltag. De forventes at komme med et udspil senere på året. Kilde: Politiets Videnscenter/Politiskolen Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 21

Efter drabet» ham til at lægge kniven. Bankdirektøren står ved siden af Erik Larsen, og da gidseltageren ser bankdirektørens ur, beder han om det.»i sin nervøsitet smider bankdirektøren det ikke langt nok. Så manden bliver nødt til at strække sig til venstre for at få fat på uret, og dermed blotter han hoved og overkrop. Jeg træder et skridt frem, har pistolen i hånden, og jeg skyder ham i panden, og han falder bagover med kniven i hånden. Han har åbne øjne, og jeg er ikke i tvivl om, at han er død.«slipper det aldrig Enhver skudepisode resulterer i en mangfoldighed af ulykkelige skæbner. Ofrenes pårørende, politimanden, der affyrede pistolen, og politimandens familie. Drabet er blot begyndelsen på et langt forløb, der begynder med et opkald fra den vagthavende til statsadvokatens døgnåbne vagttelefon.»det første, der ryger igennem hovedet på én, er, at det skal gå rigtig for sig, for vi ved jo, at den type sager får stor medieopmærksomhed. Vi tilkalder Rejseholdet, Kriminalteknisk afdeling og andre specialenheder,«fortæller Kim Christiansen, statsadvokat for København og Nordsjælland. Kim Christiansen har som vicestatsadvokat og senere statsadvokat deltaget i efterforskningen af adskillige skudepisoder med politifolk, flere med dødelig udgang. Selvom han oftest som statsadvokat er den formelle efterforskningsleder, læner han sig op ad Rejseholdets erfarne efterforskere på gerningsstedet. I dag tillader statsadvokaten, at politimanden deltager i debriefingen på stedet, inden afhøringen finder sted. Under afhøringen har politimanden fået advokatbistand via Politiforbundet. Den oftest anvendte er advokat Torben Koch, der i mere end to årtier har ydet juridisk 2. oktober 2001. I Midtbank på Torvet i Brande tager en 36-årig narkoman et gidsel i desperation over ikke at have set sine børn. Efter forgæves at have forsøgt at få narkomanden til at smide kniven affyrer en politileder sin pistol og dræber manden øjeblikkeligt. 22 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

» Jeg var overbevist om, at gidseltageren ville skære hovedet af gidslet. Så jeg var aldrig i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skyde «Erik Larsen, vicepolitikommissær bistand til cirka 20 politiansatte involveret i skudepisoder. Han kender til konsekvenserne for betjentene, der affyrer tjenestepistolen:»man står op som politimand og går i seng som drabsmand. At gå fra at være politimand til at blive behandlet som gerningsmand er traumatiserende, og der er store psykiske problemer i kølvandet på at skyde et andet menneske,«siger Torben Koch. Fra politimand til gerningsmand»hvis man har taget livet af et andet menneske, er det sjældent noget, man kommer over i løbet af et par måneder. Det er ikke sammenligneligt med andre episoder. Men der er stor forskel på omstændighederne i de forskellige sager, og under hvilke omstændigheder det er sket: indgår der et element af skyld, eller var situationen oplagt,«siger Bjarne Frøslee Ibsen, chefpsykolog i Rigspolitiet. Alle betjente afleverer deres tjenestepistol efter en skudepisode til Rejseholdet, som så sender den videre til ballistisk undersøgelse hos Kriminalteknisk Center.»Det at skulle aflevere våbnene til statsadvokatens undersøgelse sætter en psykisk reaktion i gang,«fortæller Claus Oxfeldt, formand for Københavns Politiforening.» 18. maj 1996. En patrulje blev tilkaldt til Benløseparken ved Ringsted. De to betjente blev mødt af en 41-årig ophidset mand med en kniv i hånden, der på trods af varselsskud ikke sænkede kniven. Begge betjente affyrede deres våben, det ene ramte den 41-årige, der døde. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 23

Efter drabet» Selvom politimanden tilsyneladende har holdt sig inden for lovens rammer, må vi vente med konklusionen både af hensyn til den dræbtes familie, men måske mest af alt for at sikre befolkningens tillid til ordningen «Kim Christiansen, statsadvokat» 25 20 15 10 5 0»Det kan være svært for politimanden at skulle aflevere våben til ballistisk undersøgelse og blive behandlet som en gerningsmand i stedet for den normale rolle som politimand. Det er et voldsomt skift,«supplerer Kim Christiansen. At aflevere sit våben er blot en lille del af det maskineri, der går i gang efter drabet. Inden statsadvokatens afhøring deltager alle involverede i en psykologisk debriefing, og efterfølgende møder med en psykolog er obligatorisk.»vores vigtigste rolle er at være objektive og behandle politimanden som alle andre. For det er svært for politimanden at blive mistænkeliggjort for at have sat livet på spil under tjeneste. Afhøringen kan føles som et overgreb og en re-traumatisering svarende til den, et voldtægtsoffer oplever under en afhøring,«forklarer Kim Christiansen. NÅR SKUDDENE FALDER 1996 1997 1998 1999 antal affyrede skud 2000 2001 2002 2003 Albertslund Det er en almindelig nattevagt, søndag aften den 6. januar 2006 på stationen i Albertslund. Den 29-årige politiassistent Mette Wind og hendes føl, en mandlig elev fra Politiskolen, er mødt på 22-vagten. Det er elevens anden vagt nogen sinde.»det er søndag nat, der sker ikke en skid,«bemærker Mette Wind, og i samme øjeblik bliver de to kaldt over anlægget. Mette Wind sidder bag rattet, da de med udrykning kører ud til et boligkvarter i Albertslund. En psykisk syg mand har besøgt sin ekskone og pludseligt hentet en brødkniv fra køkkenet og truet hende og deres fælles barn. De ser, han flygter fra lejligheden ud af stisystemet mellem blokkene.»pludselig står han foran mig og kigger, og så tager han brødkniven og stikker den i maven på sig selv. Han er en stor mand, høj, lidt usoigneret at se på, og han har en stor dynejakke på. Jeg har svært ved at tro på, at han stikker sig for alvor. Han har ikke noget sprog, han udstøder gutturale lyde. Han er meget, meget syg,«fortæller Mette Wind. Både hundepatrulje og vagthavende kommer ud til stedet, efter at manden hverken 2004 antal døde efter skud 2005 2006 163 gange affyrede politiet skud i tiåret 1996-2006. I alt blev der indberettet brug af skydevåben 2.725 gange. Det tal inkluderer blandt andet affyring af tåregas kanoner. Kilde: Politiets Videnscenter/ Ritzaus Burea har reageret på politihundene eller stavene: Han holder fortsat kniven og har strejfet en kollega. Efter tunnelen under S-togsstationen stopper manden op og vender sig om:»han hugger sig selv i ganen med brødkniven og ned af nakken. Han hakker i sin mave, i sine lår, og så tager han skoene af for at hakke i fødderne, mens han holder øjenkontakt. Jeg tænker situationen igennem, og at vi ikke kan lade ham slå sig selv ihjel for øjnene af os. Så sigter jeg på hans ben og så klemme-klemme-klemme-bang.«skuddet rammer, men virkningen udebliver. Først ved endnu et skud i det andet ben, der knækker knoglen, falder manden omkuld.»jeg ligger i en pøl af hans blod og forsøger at holde knoglestumperne sammen og sige til ham, at ambulancen er på vej, og at han skal prøve at slappe af. Jeg tager hans hånd og siger, at han skal klemme den, hvis det gør ondt. Og det gør han, samtidig med at han ser på mig. Det blik giver mig en helt særlig ro indeni.«sagerne fortsætter I dag omtaler alle politifolk gerningen med mange følelser involveret. Men skuddet har blot været begyndelsen på en lavine, en mølle, en stormflod af afhøringer, undersøgelser, afgørelser og ankesager. I det virvar af begivenheder har de interviewede politifolk været enige om en ting:»jeg gjorde det rigtige.jeg ville gøre det samme igen.«den viden har været en krog at holde fast i, mens verden omkring har syntes at dreje stadigt hurtigere. Det er især det store pres på familien, der har gjort stort indtryk på mange af politifolkene. 24 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

8. januar 2006. En psykisk syg mand står ved tunnelen foran Albertslund S-togsstation med multiple snitsår og er i gang med at begå selvmord. Den tilkaldte patrulje forsøger at tale manden til ro uden held, og den ene betjent skyder manden først i det ene, så det andet ben. Manden dør kort tid efter af blodtabet.» Vi står i en halvcirkel omkring manden, der hakker sig selv i tindingen. Det er en lyd, der ikke passer. Lyden af kniven, der skærer gennem kødet og rammer kraniet«mette Wind, politiassistent»jeg tænker på det hver eneste dag. På årsdagen ser jeg på uret kl. 11.20 hvert år det tidspunkt, det skete på. Jeg er blevet gode venner med gidslet den kvindelige bankassistent vi er som bror og søster, og vi taler meget om hændelsen,«fortæller Erik Larsen, der går på pension om et par år. For Carsten Andersen har skudepisoden været begyndelsen på noget nyt. Han går fra efteråret på halv tid for også at kunne arbejde i København som konsulent i konflikthåndtering i psykiatrien.»det er godt at få talt om skudepisoden, det er vigtigt at diskutere og lære af det. Det er mærkeligt at tænke på, det med at have dræbt et andet menneske,«fortæller Carsten Andersen. For Mette Wind havde sagen også et efterspil, selvom statsadvokaten afgjorde, at hun havde handlet korrekt. Den afdødes ekskone fik sagen genoptaget. Det har dog ikke forhindret hende i at få sit ønskejob som hundefører i Københavns Vestegns Politi.»Jeg kan godt forstå, at pårørende ønsker at få sagen belyst. Hvis man skal fortælle sin søn, hvorfor politiet skød far, er det vigtigt at få så mange detaljer frem om drabet. Det er jeg o.k. med.«n Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 25

ildsjæl» Nørrebros unge drømmer også om et godt liv«nørrebro får mange til at tænke på bål, brand og kriminelle unge, men på lokalstationen forsøger en snes betjente at skabe et bedre lokalområde. En af dem er Søren Wiborg Af Anna Bridgwater Nørrebro Lokalstation: Beliggenheden er smuk, midt på Nørrebrogade med udsigt over træerne i Assistens Kirkegård. Facaden ligner en lukket bedemandsforretning. Men udsigten er god:»det er i det hele taget et godt sted. Det er en udfordring og en oplevelse at gå på arbejde hver dag. Jeg synes, jeg gør en forskel,«siger politikommissær Søren Wiborg, leder af nørrebro Lokalpoliti. Engagementet er ikke til at tage fejl af. Der er ildhu i stemmen, og Søren Wiborg lægger ud med at kritisere mediernes dækning af nørrebro. Set fra hans stol er mange medier, inklusive hans eget fagblad, uretfærdige og forhåndsindtagede over for bydelen.»jeg synes, pressen fokuserer alt for meget på de negative sider,«siger Søren Wiborg. Han finder en artikel fra Nyhedsavisen om tre unge drenge, som har kastet med sten efter børnene i en vuggestue. Ingen kom til skade, og historien kom frem, fordi journalistens eget barn går i vuggestuen.«> NØRREBRO Nørrebro er inddelt i Indre og Ydre Nørrebro, der adskilles af Jagtvej. Bydelens 70.000 indbyggere er fordelt således: Ydre Nørrebro har 40.000 beboere, heraf er knap hver tredje nydansker. Indre Nørrebro har 30.000 indbyggere, hvoraf hver fjerde er nydansk. I begge bydele er cirka fire ud af ti borgere under 18 år nydanskere. Kilde: Danmarks Statistik 26 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Den korte artikel i Nyhedsavisen gav anledning til et spørgsmål til Justitsministeriet, og redegørelsen tager Søren Wiborgs tid.»aviserne skriver hele tiden drengebande eller indvandrerbande, men her var der tale om tre 11-årige knægte med en dansk mor. Drengene legede på et tag og fik skældud.«søren Wiborg sukker:»hver gang, man skriver sådan noget, går integrationen tre skridt tilbage.«krævende gruppe Nørrebro Lokalpoliti bruger forholdsvis flere ressourcer på nydanskerne end andre grupper, men Søren Wiborg er sikker på, at politiets arbejde gør bydelen til et tryggere sted. Og der er sket fremskridt:»vi havde tidligere 20 aktive hashklubber på Nørrebro, og i dag bliver der kun solgt hash på gaden. Desuden er prisen fordoblet, og der er mindre hash på Nørrebro.«Men Søren Wiborg er klar over, at politiets indsats ikke kan stå alene, og samarbejdet mellem de forskellige instanser gælder både indsatsen og deling af værdifuld viden:»vi ved, hvem der er bekymrende. Nogle af de bekymrende unge kan se, at de, der sælger hash, kører i store biler og har fem eller syv mobiltelefoner og sidder hele dagen og drikker cafe latte på Blågårds Plads. Hvorfor så gå i skole, hvis det andet er så meget lettere? Så vi savner et livtag med niveauet over gade pusherne.«han taler ikke kun som lovens håndhæver, men som socialt engageret menneske, når han udtrykker sit ønske om at forbedre nørrebro:»hash fylder meget hos beboerne i nabolaget.«søren Wiborg forstår godt folk, der er trætte af, at hashlagre bliver gemt under cyklernes barnestole, på legepladserne og Søren Wiborg er 51 år og er leder af Nørrebro Lokalpoliti og dets cirka 15 medarbejdere.tidligere har han været politianklager, indsatsleder og forbindelsesofficer i Rigspolitiet under EU-formandskabet. under sten. Pusherne gør det, fordi de vil have mindst muligt på sig, hvis de bliver taget, men det ødelægger nærmiljøet for beboerne og er med til at give bydelen et dårligt ry. Samtidig forstår Søren Wiborg, hvis der er nogle af de utilpassede unge i bydelen, som har svært ved at adlyde politiet og overholde loven.»de har kun oplevet krig. De er meget mistroiske og skeptiske over for politiet. De har den opfattelse, at politiet er deres fjende. Så det er vigtigt at vise, at politiet i Danmark er noget andet.«kontakt til de unge Mistroen til politi gør Søren Wiborg og kollegernes arbejde lidt tungere:»det tager tid at opbygge et netværk heri nde. Og det er først det sidste par år, at jeg har fået det netværk, og at folk begynder at kontakte os.«alfa og omega er at møde bydelens unge, der hvor de er, og flere gange bruger Søren Wiborg udtrykket»i øjenhøjde med de unge.vi forsøger under patrulje at stikke hovedet inden for i klubberne og sige hej, så de unge ikke kun møder politiet, når der er problemer. Vi laver mange af de ting, som det daglige beredskab ikke har ressourcer til. Vi har en betjent tilknyttet Mjølnerparken og Lundtofte gade, og han tager til beboermøder og den slags. Derfor ved lokalpolitiet ofte, når en gruppe unge begynder at lave ballade. I enkelte tilfælde har lokalpolitiet sendt bekymringsbreve hjem til drengenes forældre, for meget tit aner forældrene ikke, hvad deres unge er på vej ud i.«andre steder at møde unge er på fodboldbanen og foran computere, så derfor spiller betjentene fra Nørrebro både fodbold og Counter Strike med de unge. Ved den sidste computerturnering blev politiet placeret i samme pulje som de ni 12 årige:»det var et passende match, for de unge vil hellere end gerne vinde over os.«selvfølgelig vil Søren Wiborg gerne have flere medarbejdere og et større budget, men der mangler generelt midler til forebyggende arbejde, og andre er mere trængende end politiet:»det er de sociale myndigheder. De er blevet kraftigt beskåret og har slet ikke de ressourcer, som de tidligere har haft.«søren Wiborg vil også gerne være bedre til det opsøgende arbejde:»vi skal have flere professionelle gadeplansmedarbejdere. Og jeg vil også gerne se flere projekter som for eksempel et samarbejde med SSP om at finde arbejde til de lidt vanskeligere unge for at gøre dem parate til arbejdslivet.«men hvis der var ressourcer nok til at få drømme opfyldt, har Søren Wiborg en» I danske hjem besøger de unge hinanden. Men der er ikke samme tradition i mange af de unge indvandreres hjem, så de hænger ud på gaden, med alt hvad det medfører af ballade «fortæller politikommissær Søren Wiborg. ønske liste for Nørrebro Lokalpoliti:»Så skal vi være 18 fastansatte betjente, fem PG II ere og to kriminalfolk her på stationen. For vi udnytter ikke godt nok den ekspertise, vi har. Det ville give dynamik at sætte lokalkendskab og efterforskning sammen.«søren Wiborg insisterer på, at de unge, han arbejder for og med, er hele den store indsats værd:»det er de! Det er ganske få, der er uden for pædagogisk rækkevidde. De har de samme drømme som alle andre unge.«hvorfor går det så galt for mange? Kan de ikke se vejen frem?»nej, det kan de ikke.«magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 27

nyheder Mere, bedre og hurtigere Anklagemyndigheden stiller krav til sig selv om mere effektiv sagsbehandling, hurtigere behandling og fokus på børnenes retssikkerhed Jesper Hjortenberg Jørgen Steen Sørensen Af Mikkel Thastum Børn må aldrig tilbageholdes uden helt særlig grund. Der skal tværtimod altid være streng overholdelse af retsplejelovens regler, når personer under den kriminelle lavalder bliver berøvet friheden. Det fastslår Rigsadvokaten, der i 2008 vil sætte særlig fokus på, hvordan unge under 15 år bliver behandlet af politi og anklagemyndighed.»tilbageholdelse af unge under den kriminelle lavalder må antages at udgøre en særlig belastning. Derfor er det et område, som vi i vores arbejde med legalitetssikring vil holde et særligt vågent øje med i år. Børn skal have en særlig beskyttelse,«siger statsadvokat Jesper Hjortenberg, chef for tilsynsafdelingen hos Rigsadvokaten og formand for Anklagemyndighedens Legalitetssikringsudvalg. Nødstilfælde at fængsle FN s Børnekonvention fastslår, at tilbageholdelse af et barn er sidste udvej og kun bør ske i det kortest mulige tidsrum. Principperne er også skrevet ind i den danske retsplejelov, der stiller skærpede krav til behandlingen af unge. I de senere år er lovovertræderne blevet stadig yngre, og det er ikke længere usædvanligt at se børn lige omkring den kriminelle lavalder, der deltager i kriminalitet.»ganske unge mennesker deltager nu i ildspåsættelse og anden alvorlig ballade. Vi så det ved optøjerne om Ungdomshuset og senest ved de mange nattebrande i tidsrummet omkring trusselsagen mod en bladtegner. Det er en ulykkelig udvikling, som vi må gøre en indsats for at få vendt. Men det ændrer ikke ved, at vi særligt skal beskytte børn. Vi må i alle sager gøre, hvad vi kan, for at overholde reglerne, der er til for at beskytte de unge,«siger statsadvokat Jesper Hjortenberg. Krav om kvalitet Fokus på tilbageholdelse af børn indgår i en samlet plan for anklagemyndighedens mål for 2008. Her stiller anklagemyndigheden en række krav til sig selv om større effektivitet, kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen.»vi har sat os nogle ambitiøse mål, som man konkret kan holde os op på. Når året er gået, kan alle se, om vi levede op til, hvad vi lovede,«siger rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen. Med i planen er også øget fokus på ransagninger i private hjem. Målet er at sikre, at alle ransagninger gennemføres i nøje overensstemmelse med retsplejelovens regler. Følg pengene Et andet punkt er en styrket indsats for at finde byttet fra økonomiske forbrydelser. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vil forsøge at få skjulte formuer konfiskeret, så dømte ikke kan leve i sus og dus for kriminelle penge efter fængslet. Målene opstiller også krav til effektiviteten i behandlingen af straffesager, erstatningssager og politiklagenævnssager. Anklagemyndigheden ønsker også, at voldssager bliver hurtigere behandlet, og i år skal mindst tre ud af fire voldssager være klar til domstolene inden for en måned. 28 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

Betjente holder sig fra helbredstjek Ringe tilslutning fra betjente på skiftehold til helbredsundersøgelse Af Anna Bridgwater I Nordjylland dukkede kun fem procent af de inviterede politifolk op til et frivilligt helbredstjek. Og i Østjylland var det hver tiende. Helbredstjekket var rettet mod politifolk i skifteholdsarbejde, for skiftehold tærer på fysikken. EU har vedtaget, at alle ansatte i skifteholdsarbejde skal tilbydes en helbredsundersøgelse hvert tredje år. I Danmark fik alle politifolk på skiftehold det første tilbud om helbredstjek i form af en spørgeskemaundersøgelse i 2006, og i januar i år begyndte helbredstjek nummer to i Nordjylland. Ved helbredstjekket beskrev Rigspolitiets personalelæge og en wellnesskonsulent helbredsundersøgelsens formål og konsekvenserne af skifteholdsarbejde. Men tilslutningen til møderne var ringe.»det er beklageligt, hvis ikke næsten alle, der forretter skiftetjeneste, tager imod tilbuddet om at deltage i undersøgelsen,«siger Kim Hoffmann Erichsen, politikommissær og leder af Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion. Ved første helbredstjek i 2006 fik alle deltagere en personlig tilbagemelding fra personalelægen efter inddeling i tre grupper: En risikogruppe, der trængte til en snak med en læge og eventuelt at skifte job, og de blev kontaktet af personalelægen. En gruppe, der grundlæggende levede sundt, men trængte til et par livsstilsændringer, og de blev anbefalet at kontakte wellnesskonsulenterne. En gruppe med sunde vaner, hvor ingen ændringer var nødvendige. Få behøver lægehjælp I 2006 havde to tredjedele af de adspurgte betjente ikke større problemer med helbred eller livsstil. 28 procent trængte til at stramme deres vaner op, og kun fem procent havde brug for at tale med en læge. Kim Hoffmann Erichsen mener, at implementeringen af reformen har medført, at medarbejderne føler sig presset og mangler overskud, for i Midt- og Vestjylland, hvor reformen har været på plads i længere tid, var tilslutningen til undersøgelsen større, her deltog hver tredje. fra skifteholdet. På grund af den svigtende opbakning får Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi tilbudt nye undersøgelser i 2009. lederen Se fremad Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage. Sådan indledes en af Grundtvigs salmer. Disse ord (og denne salme) kan måske inspirere til nu i reformsammenhæng at se fremad og ikke (længere) tænke på de senere måneders fortrædeligheder og problemer med at få den nye organisation til at virke på en god måde. For tingene kan ikke gøres om, og der vil ikke komme lignende store omvæltninger i mange, mange år. Så det er once in a lifetime. Selv om overskrifterne for hele 2008 er stabilisering og justering, tror jeg, at det, når sommerperioden er gået, vil være rigtigt også mentalt at begynde at tale mindre om reformen. I hvert fald i den forstand, at alt negativt sættes ind i en reformsammenhæng og undskyldes og forklares hermed. Det kan blokere for handlekraften og motivationen, og udløbstiden for sådanne udsagn er i øvrigt også ved at nærme sig på en hel del områder. Reformprocessen har hidtil helt forståeligt og forventeligt haft omkostninger på det personlige plan og i forhold til opgavevaretagelsen, men nu bør disse ofre og begrænsninger i stadig større omfang afløses af de muligheder, som ligger i reformen. Den investering i fremtiden, der har været nødvendig, skal begynde at bære frugt. Og så kan vi samtidig tålmodigt glæde os til den dag, hvor SINE og POLSAG virker i det ganske land. Det er altid godt også med et positivt perspektiv. Jeg har hidtil ikke offentligt udtalt mig om overenskomstforhandlingerne. Jeg håber, at blot det, at situationen er afklaret, i sig selv er en tankemæssig lettelse. Og tankevækkende er det, at også den sten i skoen, der har fyldt så meget, nu (næsten) er glemt eller ved at fortone sig bagud. Sammenholdet stod sin prøve. Tak til alle for indsatsen i de seneste hårde måneder. Nyd nu sommerferien! Torsten Hesselbjerg Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 29

set udefra Hjælp psykopaterne I kronikken beskriver psykolog Nikolaj Lunøe, hvordan man genkender en person med psykopati og ikke mindst, hvordan man håndterer dem ved at føle dårlig samvittighed, som en person, der lider af Parkinsons syge, har ved at styre sine egne bevægelser. Nikolaj Lunøe, uddannet psykolog, 58 år. Partner i konsulentfirmaet Capa bility, der interesserer sig for, hvordan mennesker og organisationer kan få størst mulig glæde af deres evner. Underviser i psykopati og tidligere ansvarlig for uddannel sen af Rigspolitiets nu nedlagte konsulentkorps. Af Nikolaj Lunøe Man kan som bekendt ikke mærke andre menneskers følelser på samme direkte måde, som vi mærker vores egne. Men skulle vi gætte på, hvordan det føles at lide af psykopati, så er det bedste bud formentlig, at mennesker med denne lidelse mangler den ufrivillige følelse, vi kalder samvittighed eller måske mere præcist: Den ubehagelige del af samvittigheden, som fortæller os, at vi er på vej til at gøre noget forkert, eller den nagende skam eller anger, der indfinder sig, hvis vi alligevel har gjort det. Det er vigtigt at være opmærksom på, at psykopati ikke er selvforskyldt, og en psykopat har lige så svært Fire tegn på psykopati Moderne diagnoser er baseret på statistik. Udgangspunktet er en liste over mulige symptomer, som anvendes som huskeseddel, når man vurderer personen. Statistikken viser, at der er fire ofte forekommende kendetegn hos næsten alle, der lider af psykopati: Fravær af skyldfølelse eller anger: Personen synes ikke at fortryde de negative ting, hun måtte have gjort, og virker uberørt af deres negative konsekvenser for andre. For eksempel:»jeg fortryder intet. Det har jeg overhovedet ingen grund til.«hule eller flade følelser: Personen har svært ved at fortælle om følelser på en måde, der er så nuanceret, at den kan overbevise andre om, at hun kender dem fra sig selv. Eksempel:»Selvfølgelig har jeg følelser. Nogle gange kan jeg virkelig mærke adrenalinet pumpe i kroppen.«ufølsomhed over for andre menneskers behov eller lidelser mangel på empati. Personen synes ikke at have nogle hæmninger med hensyn til at ydmyge eller chikanere andre, der står i vejen for hendes egne mål eller som bare har været uheldige eller er svage. Som:»Det ville være gået galt for ham/dem under alle omstændigheder. De evnede bare ikke at følge med tiden«eller»de har altid været nogle tabere.«manglende accept af ansvar for egne handlinger: Personen bortforklarer systematisk ansvaret for sine egne negative handlinger. Der er aldrig noget, der er hendes skyld. Som for eksempel:»mit projekt var kanonsmart, og vi ville alle sammen være blevet rige, hvis det var blevet gennemført. Men mine modstandere rottede sig sammen med en masse 30 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

smålige papirnussere, der fik det forhindret med alt deres paragrafrytteri.«de pæne og mindre pæne psykopater Disse fire kerne-symptomer optræder imidlertid ofte i kombination med tre andre grupper af kendetegn. Hos de pæne psykopater der i reglen er velbegavede, har en god uddannelse og for det meste undgår at komme i åbenlys konflikt med loven vil man ofte også se to andre kendetegn. For det første en overfladisk eller glat charme, der sætter personen i stand til at overtale andre til hvad som helst, og som ofte får folk til at kalde den pågældende for karismatisk, eller for en dynamisk person, der ikke er bange for at handle utraditionelt, og som kan skabe forandring. Men hvis charmen ikke giver det ønskede resultat, kan hun uden forudgående varsel pludselig gå over til trusler. For det andet har de en udviklet evne til at manipulere, hvor personen udnytter andre menneskers mangel på viden imod dem selv og til sin egen fordel. Hos de mindre pæne psykopater der i reglen er knap så velbegavede og langt oftere bliver grebet i lovovertrædelser er der tale om andre kendetegn som et usædvanligt højt behov for action, fravær af realistiske langsigtede mål og en tilbøjelighed til at nasse på andre, i faglitteraturen kaldet parasitær livsstil. Gode til løgne Alle mennesker lyver lidt en gang imellem. Men for de fleste af os er der grænser for, hvor meget vi kan lyve eller bare fordreje kendsgerningerne, før vi begynder at føle os skidt tilpas. Dette har den konsekvens, at andre mennesker ofte kan se det på os hvilket yderligere kan lægge en dæmper på unoderne. Men hvis man ikke får dårlig samvittighed, når man lyver, er man i stand til at fordreje sandheden på en mere frejdig og kæk måde end andre mennesker. Den, der ikke er plaget af samvittighedsnag, hverken rødmer eller ser væk, når hun lyver. Derfor virker hun langt mere overbevisende end andre, når hun gør det. Men de pæne og velbegavede psykopater har ofte lært sig, at det er klogere bare systematisk at fordreje tingene end at lyve. Hvad kan man gøre? Vi kender på nuværende tidspunkt ikke nogen effektiv behandling mod psykopati. Det bedste er derfor at satse på mandsopdækning : Mennesker, der lider af psykopati, er simpelt hen afhængige af, at der er nogle, der konstant står klar til at bremse deres unoder. Men for det første kræver dette jo, at den eller de personer, der påtager sig denne anstrengende opgave, har magt, som de har agt. Dette kan være meget svært og kræver ofte støtte i form af råd givning fra en professionel. Og i de ulykkelige tilfælde, hvor den person, der lider af psykopati, har fået en høj lederstilling, kan det være overordentlig vanskeligt for medarbejderne at sætte sig til modværge. For det andet er det et belastende job, fordi der ikke spores fremgang. Opdrager man børn, kan man regne med, at 99 ud af 100 børn efterhånden lærer, hvad der er rigtigt og forkert. Men med psykopater begynder man forfra hver gang. For det tredje støder vi på det problem, at det kan være strafbart at sige om en person, at hun lider af psykopati også selv om hun gør det. En god begyndelse kunne her være, at vi gjorde os klart, at psykopati ikke er selvforskyldt. Mennesker kan nu engang kun hæfte for det, de kan kontrollere ved hjælp af deres egen fri vilje. > PSYKOPATI Da personer med Cirka 200.000 danskere lider af lidelsen psykopati psykopati, og størstedelen er hverken har taget beslutningen om at mænd. Mellem to og fire procent af alle mænd er psykopater, mens cirka en procent af alle kvinder er psykopater. være det selv, og heller ikke kan holde op Kun et fåtal af de cirka 50 årlige med det, bør ordet drabsmænd får prædikatet psykopat på sig efter den obligatoriske psykopat ikke anvendes som en be- mentalundersøgelse. Kilde: www.netpsykiater.dk brejdelse mod dem. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 31

interview» Vi har måske haft den selvopfattelse, at fordi vi var jurister og har gået på universitetet, havde vi al viden. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Slet ikke. «32 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

»Hvad ved jeg«spørgsmålet er et af de vigtigste at stille sig selv ifølge Rasmus Heugh Wandall, anklagemyndighedens første videnschef. At dele erfaringer og viden sparer både tid, kræfter og penge Af Mikkel Thastum De står overalt i anklagemyndigheden. Ringbind efter ringbind med anklagerens vigtigste redskab: Nedfældet viden om, hvordan bestemte typer forbrydelser skal håndteres i retten. Masser af hyldemeter, plasticchartekker og kartotekskort med oplysninger om, hvordan en bestemt lovovertrædelse typisk skal behandles i anklageskriftet, og hvad gerningen skal udløse af straf. I anklagergemmerne finder vi især interessante domme, der cirkulerer mellem jurister, som kender hinanden fra universitet, fra et kursus, eller også drister anklageren sig til at spørge om lov til at se sidemandens visdomsbank. For ingen har lyst til at stå i retten og henvise til en dom, der falder helt uden for den juridiske skive fordi den er forældet eller i realiteten ikke er sammenlignelig. Derfor er mange også varsomme med at give viden videre. For tænk nu, hvis ens råd er forkerte?»et andet problem kan være tilbøjelighed til at gå ad de samme stier og genbruge de samme domme igen og igen uden anklageren egentlig har kontrolleret, om de stadigvæk er retvisende,«lyder det fra Rasmus Heugh Wandall. Han er anklagemyndighedens første videnschef. Med kontor hos Rigsadvokaten har han det seneste års tid kortlagt anklagernes tilgang til viden. For hvad ved den enkelte anklager egentlig? Hvor henter anklageren sine faglige oplysninger? Og hvad bliver brugt eller delt med andre? Med de spørgsmål i sin egen slidte lædermappe har han rejst rundt i Danmark for at kigge bag om kartotekerne. Kollega bedst?»det mest interessante er, at meget af anklagerens viden stammer fra kollegaen. Fra ham eller hende, som man deler kontor med eller kender lidt længere nede ad gangen. Det er positivt og viser, at der allerede eksisterer en udstrakt uformel deling af viden. Det er vi faktisk ganske gode til. Men det er negativt og en klar begrænsning, at det sker så smalt. For hvad nu, hvis kollegaen tager fejl? Eller at der er forældede eller misvisende domme med i kollegaens domssamling? Derfor skal vi have en bredere tilgang til at samle og sprede viden,«lyder målet fra videnschefen. Han understreger, at undersøgelsen også bekræfter, at anklagere meget gerne vil have opdateret viden. Men at de ikke altid har adgang til den. Løsningen er imidlertid en helt anden end de private videnssystemer, der kun opfylder en del af behovet. For det er spild af gode kræfter, hvis hver enkelt medarbejder bruger tid på at sakse domme, som måske kan bruges engang.»det er ikke godt nok, at alle har deres egne mapper. Det er spild af ressourcer, når alle bruger kræfter på at samle viden sammen i hver deres eget kartotek. Selv hvis det er opdateret, er det jo ikke sikkert, at det er dækkende. Derfor skal vi have etableret en slags stor fælles mappe, som alle har adgang til. Det er ærlig talt ikke særlig effektivt, at vi alle sammen sidder og roder rundt efter de samme oplysninger. Derfor gælder det om at stille redskaber med relevant viden til rådighed for anklageren,«siger Rasmus Heugh Wandall. Intranet skal hjælpe Derfor er anklagemyndigheden i fuld gang med at etablere sit eget elektroniske netværk AnklagerNet der blandt andet skal fungere som en vidensbank. I første omgang er alle eksisterende regler såsom meddelelser fra Rigsadvokaten lagt ind. Her er også adgang til elektroniske opslagsværker, såsom Karnov og Tidsskrift for Kriminalret. Håbet er, at AnklagerNet med tiden skal indeholde en bomstærk juridisk database, hvor anklagerne let kan søge og finde alt det nyeste.»for vi skal simpelthen være klædt på til fingerspidserne, når vi møder i retten. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi klæder hinanden sådan på, at vi er forberedt til det yderste. Det gælder om at have adgang til al relevant anklagerfaglig viden, inden vi står i retten. Her kan AnklagerNet bidrage til den vidensdeling, vi i dag har med kollegaen,«siger Rasmus Heugh Wandall. Han peger på noget så lavpraktisk som en opdateret telefonbog med interne kontaktoplysninger som et vigtigt redskab. For på den måde får anklagerne adgang til mange flere sidemænds oplysninger. Følg med i praksis For mange anklagere går rundt og tror, at de kender praksis. Men ifølge videnschefen er det kun meget få, der altid kan stole på egen eller sidemandens erfaring som eneste kilde. Han peger på et pilotprojekt, som Rigsadvokaten og Københavns Politi i øjeblikket er ved at etablere på AnklagerNet. Her vil parterne lave en særlig database for narkodomme, hvor alle relevante domme hele tiden vil blive opdateret.»så kan anklagere over alt i landet hele tiden se, hvordan praksis udvikler sig. De forældede og misvisende domme vil løbende blive skiftet ud med de nye og praksisskabende,«forklarer Rasmus Heugh Wandall.» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 33

interview, fortsat» Bliver domsbasen over narkosager en succes, kan den udvides til at handle om flere kriminalitetsområder. Wandall vurderer, at anklagemyndighedens interne kultur helt overvejende betyder, at det er den enkelte medarbejders eget problem at holde sig ajour. Det har så at sige ligget forudsat i organisationen, at enhver ny viden altid var medarbejderen bekendt.»vi har måske haft den selvopfattelse, at fordi vi var jurister og har gået på universitetet, havde vi al viden. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Slet ikke, når med arbejderen ikke har adgang til den nye viden. Faktisk er det organisationens opgave at sikre viden og medarbejderens ansvar at bruge den og give den videre til andre,«siger Rasmus Heugh Wandall. Den 33-årige jurist har selv gået på universitetet længere tid end de fleste. For inden sit nuværende job ved Rigsadvokaten var han universitetsforsker med speciale i straf udmåling. Emnet førte til arbejde ved blandt andet New York University School of Law og Oxford University, hvor han især interesserede sig for forskellige landes måde at sikre ensartede straffe. Sin ph.d.-afhandling om strafudmåling skrev han i København. Samlet it Éns straf er målet»vi har retsenhed i Danmark. Det betyder, at vi gerne skulle straffe nogenlunde ens, hvad enten forbrydelsen er begået i Ålborg eller i København. For det er nu engang den samme straffelov, der gælder overalt i vores land. Derfor er det vigtigt, at anklageren bruger kræfter på at sætte sig ind i praksis. Men endnu vigtigere, at vi som organisation skaffer et kvalificeret overblik over denne retspraksis,«siger videns chefen, der fortsat underviser jurastuderende i strafudmåling på overbygningen på Københavns Universitet. Så sat på spidsen handler vidensdeling ifølge Rasmus Heugh Wandall om effektivitet og retssikkerhed. Det handler om en lettere hverdag for den enkelte anklager. Og sikkerhed for, at alle bliver behandlet lige for loven. Fagudvalg med viden Anklagemyndighedens nye interne fagudvalg er for Wandall en uvurderlig måde at få samlet og spredt den nødvendige viden. For her sidder et bredt udsnit af drevne praktikere og eksperter fra anklagemyndigheden over hele landet. Hver med deres specifikke viden om et bestemt kriminalitetsområde.»fagudvalgene er intet mindre end en fantastisk idé. Vi får samlet en enorm anklagerfaglig ekspertise i ét lokale. Det giver en utrolig dybde og bredde i vores viden, som vi ikke har haft før,«siger han. Og som enhver anden forsker slutter videnschefen med et spørgsmål:»vi har en kulturel barriere i anklagemyndigheden, når vi > Rigsadvokaten skal dele viden. Men 65 ansatte arbejder i igsadvokaturen, og dets chef den er vi ved at få er rigets øverste anklager. Han leder også ansatte i nedbrudt. Målet er, at statsadvokaturerne samt anklage myndighederne på Færøerne, i Grønland og de 12 politikredse. alle anklagere hver eneste dag spørger 48 straffesager blev ført af Rigsadvokaten i Højesteret i 2007. Rigsadvokaten møder også i sig selv: Hvad kan jeg Den Særlige Klageret. bidrage med af viden 3 områder er essentielle for Rigsadvokaten: at i dag? Hvad ved jeg, lede anklagemyndigheden fagligt, administrativt som andre kan bruge og være borgernes klageinstans. i morgen i retten?«af Anna Bridgwater Helt papirløst bliver politiets arbejde nok aldrig, men det nye fælles it-system POLSAG er et skridt i den retning. Programchef Henrik Munch Jørgensen står i spidsen for POLSAG, som bliver hele politiets indgang til en mere elektronisk hverdag. Og han og hans team fra IT & Teleafdelingen har travlt, for der er meget at gøre, hvis hele politiet skal knyttes sammen elektronisk: Kan du beskrive POLSAG i en sætning?»polsag er et fælles it-system, som bliver krumtappen i politiets it og nøglen til en effektiv arbejdsgang hos politiet.«hvad er den største effekt af POLSAG?»Vi får ikke alle gevinsterne på en gang, men i etaper. Overordnet bliver den største gevinst, at hele Danmark bliver til én politikreds, itmæssigt. I gamle dage var der populært sagt 54 systemer, nu bliver alt tilgængeligt for alle, og alle sager bliver elektroniske.næste skridt er at arbejde med effektivisering af arbejdsgange. Det kan it ikke gøre alene, men sammen med effektivisering på 34 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008

for et samlet politi Gevinsterne er mange og kommer alle til gode, når det nye it-system POLSAG lanceres til næste år > Polsag kort Elektronisk sagsbehandling fra først til sidst At borgere kan anmelde via internettet At myndigheder kan udveksle information digitalt Elektronisk arkivering Bedre overblik over sagsbehandlingstider og tidsforbrug Med POLSAG kan man søge på lignende sager/anmeldelser om kriminalitet i hele landet få overført sager elektronisk fra andre kredse sende sager videre elektronisk med alle bilag både fra politi til anklager og domstol abonnere på typer af datasamling som indbrud i villaer fra domstolene, så man får sagens udfald i retten følge med i, om tidsfristerne overholdes, for eksempel i volds sager og voldtægtssager POLSAG skal skabe en bedre politibetjening for samfundet højne effektiviteten og kvaliteten i politiets arbejde bruges til mål- og resultatstyring, en systematisk talbehandling og en ensartet administration andre områder skal de gevinster give plads til bedre borgerbetjening.«skal politifolk frygte et uigennemskueligt, vanskeligt it-system, som hæmmer deres arbejde?»i første fase vil man opleve, at POLSAG ikke adskiller sig væsentligt fra POLSAS. Det er mere arbejdsgangen, der ændrer sig, idet vi går fra papirsager til elektroniske sager, som ligger centralt på POLSAG. Alle de dokumenter, der hører til en sag, som for eksempel blodprøver, scannes ind. Men selvom sagerne ikke længere eksisterer på papir, kan man stadig printe sager ud.«hvem vinder mest, borgerne eller politiet?»politiet og deres daglige arbejde vinder mest ved den fælles it-platform. Og dernæst vinder vi alle ved bedre borgerbetjening.«hvad med sikkerheden?»vi følger de sikkerhedssystemer, som findes for politiets it-systemer i dag, der er ingen forskel.«hvad, hvis systemet går ned?»situationen bliver den samme som i dag. Vi har en lang række aftaler, der skal sikre os et beredskab, hvis der sker noget. Men der er en udfordring i overgangsfasen, hvor det nye system måske ikke er helt fejlfrit. Så det nye system kommer til at køre parallelt med det gamle POLSAS i et stykke tid. De sager, der er oprettet i POLSAS, bliver afsluttet i POLSAS, så systemet bliver tilgængeligt et stykke tid.«hvordan uddannes politifolk til POLSAG?»I samarbejde med Politiskolen og Personaleafdelingen er vi er i gang med at lave planer for implementering og uddannelse. I dag har hver kreds allerede superbrugere, og de får ekstrauddannelse i POLSAG sammen med direkte support fra eksperten i POLSAG i starten. It-support bliver ligesom i dag, hvor brugerne tager fat i superbrugerne eller kredsenes it-afdelinger, som tager fat i supportafdelingen hos IT og Teleafdelingen i Hvidovre.«> NY TID, NYT SYSTEM POLSAG er et omfattende nyt sagsbehandlingssystem, som i 2010 skal erstatte det nuværende POLSAS. Det er både et nyt system og en måde at arbejde på. Projektet er et af Danmarks største digitaliseringsprojekter. Hovedleverandør er CSC, mens Dataafdelingen står for projektstyringen. Prisen bliver 221 mio. kroner. Analyse og udvikling er i fuld gang, og i 2009 er en testversion klar. Udvalgte kredse er med til at vurdere, evaluere og afprøve systemet i et pilotforløb, inden hele landet får POLSAG til rådighed i 2010. Kilde: Rigspolitiets dataafdeling Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 07 2008 35

Al henvendelse: Rigspolitiet, red@rigspoliti.dk, tlf. 33 14 88 88 PP Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr. 42596 Staven din tur til at slå på politiet Mit liv som strømer Ulf Pilgaard har gennem årene både ageret den fjollede panser og den mere seriøse af slagsen. Her fortæller han om at sætte sig ind i rollen Både på teater og på film har jeg igennem hele mit liv med jævne mellemrum optrådt som politimand enten i den fjollede udgave eller den mere seriøse. Hvad sidstnævnte angår, kræver det selvfølgelig, at man til en vis grad forsøger at sætte sig ind i de specielle arbejdsvilkår, som på godt og ondt er politiets. Det var eksempelvis tilfældet, da vi indspillede de to krimier Nitten røde Roser og Terror fra 1970 erne. Det var filmatiseringer af to romaner skrevet af forfatteren Torben Nielsen, der i 26 år selv arbejdede som politimand, og de var derfor yderst realistiske i skildringen af politiets arbejdsmetoder. Poul Reichhardt, Jens Okking og jeg var et fast team i disse film og gik under navnene Ancher, Brask og Rieger. Og med instruktørerne Esben Højlund Carlsen og Gert Fredholm blev der faktisk her gjort et ihærdigt forsøg på at skabe en mere realistisk modpol til Olsen-Bandens univers. Torben Nielsen kendte selvfølgelig også til politi folks svage, eller skal vi kalde dem menneskelige, sider. I filmen Terror går jeg på et tidspunkt fuldstændig amok på en anholdt og gennemtæver ham, med baggrund i at min kollega, Brask, er blevet myrdet. En forståelig reaktion, men selvfølgelig modbydelig. Også Nitten røde Roser har sine brodne kar, men det er først og fremmest det omstænde lige politiarbejde, der virker troværdigt. Slutningen er meget spændingsmættet. Den er optaget om natten på en landevej nær Risby. Morderen Henning Jensen er indkredset. Jeg ligger klar med en riffel med kikkertsigte. Han kommer gående med en lille dreng som skjold foran sig. Ancher giver ordren over walkien. Jeg skyder og rammer ham i den ene skulder. Han fortsætter, og jeg rammer ham i den anden skulder. Et udtryk for den meget præcise realisme i filmen er, at jeg var nødt til at skyde med skarpt. Naturligvis ikke på Henning Jensen, det tror jeg trods alt, han havde modsat sig. Men da jeg skulle optages i nærbillede, ville det være for afslørende, hvis man ikke kunne se rekylen fra geværet. Følgelig blev der anbragt en papkasse 100 m ude på en mark foran en lille jordvold. En projektør blev trukket ud jeg skød og ramte og gudskelov for kikkertsigtet. Realisme var der så sandelig også i Ole Bornedals gyser Nattevagten fra 1994 om end i en noget mere perverteret form. Det var Oles ide, at jeg skulle spille kriminalkommissær Wørmer. Han mente, at selve min person ville blokere for mistanken om, at jeg var morderen. Jeg læste et af de første manuskripter til filmen og fokuserede naturligvis mest på min egen figur. Og jeg havde en væsentlig indvending. Det forekom mig usandsynligt, at denne dygtige politimand, der havde været i tjenesten i en menneskealder, pludselig gav sig til at slå unge kvinder ihjel. Jeg savnede en brist i hans karakter. Og som jeg husker det, gik der ikke meget mere end et døgn, så havde Ole konstrueret den fantastiske historie om, at jeg havde nekrofile tilbøjeligheder og engang i min ungdom var blevet fyret som nattevagt af samme grund et indfald fik kabalen til at gå op. Heldigvis tror jeg ikke, at Per Larsen eller nogen af de andre, jeg havde nær sagt folkekære typer, går rundt med den slags bagtanker. De udstråler tværtimod besindighed, og så kan vi andre såmænd føle os trygge.