R E F E R A T Emne 66. møde i s Kræftstyregruppe Mødedato Fredag den 25. november 2011 Sted s lokale 501 Deltagere Else Smith, (formand) Vagn Nielsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Anders Møller Jakobsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Jens Winther Jensen, Region Nordjylland Ole Thomsen, Region Midtjylland Peter Frandsen, Region Syddanmark Mari-Ann Munch, stedfortræder for Peder Ørnsholt Ring, Region Sjælland Svend Hartling, Region Hovedstaden Josefina Krausing-Vinther, Danske Regioner Lisa Sengeløv, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Torben Palshof, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Jens Ersbøll, Lægemiddelstyrelsen Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse Thilde Lydiksen, stedfortræder for Nina Gath, Kommunernes Landsforening Lars Bo Svendsen (Dansk Kirurgisk Selskab) Roar Maagaard (DSAM) Søren Brostrøm, Jakob Lynge Sandegaard, j.nr. 4-1612-11/1/CIU Sygehusbehandling og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 05 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7672 E-post ciu@sst.dk Sekretariat: Ole Andersen, Britta Bjerrum Mortensen, Cecilie Iuul, Afbud Niels Würgler, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Anders Bonde Jensen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Jens Karstoft, Dansk Selskab for Diagnostisk Radiologi Ole Mogensen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Henrik Harling, Dansk Kirurgisk Selskab Peter Kjærsgaard Pedersen, Kommunernes Landsforening Karen Marie Dalgaard, Dansk Sygepleje Selskab Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed Anne Bukh (Dansk Hæmatologisk Selskab) Jeanette Bech, Dansk Sygepleje Selskab
Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Side 2 2. Orientering fra SST: Orientering om s Anbefalinger for den palliative indsats 3. UVKL UVKL sagsbehandling m.h.p. RADS 4. Kræftplan III: Revision af pakkeforløb for kræft Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Immunkemisk metode vedr. tarmkræftscreening 5. Mediefokus på mammografiscreening 6. Orientering fra Kræftstyregruppens medlemmer 7. Næste møde 8. Eventuelt
1. Godkendelse af dagsorden Else Smith foreslog et ekstra punkt på dagsordenen vedr. habilitetserklæringer, under orientering fra (punkt 2). Dagsordenen blev herefter godkendt. Side 3 2. Orientering fra SST Til orientering Habilitetserklæringer Else Smith orienterede om den seneste tids medieinteresse for UVKL- og Kræftstyregruppemedlemmernes habilitet i forhold til vurdering af lægemidler. I den forbindelse er SST blevet klar over, at SST ikke har indhentet habilitetserklæringer siden 2008. Der foreligger således ikke erklæringer fra medlemmer, som siden 2008 er indtrådt i gruppen. SST påtager sig det fulde ansvar for de manglende erklæringer og vil snarest sørge for, at der bliver indhentet erklæringer fra samtlige medlemmer af UVKL og Kræftstyregruppen på linje med øvrige udvalg i SST. Erklæringerne vil herefter blive offentliggjort på SST s hjemmeside. Fremover må medlemmerne selv sørge for at give SST besked, hvis der sker ændringer i ansættelsesforhold o.l. Anbefalinger for den palliative indsats Som en del af Kræftplan III er s Retningslinjer for den palliative indsats fra 1999 blevet opdateret og omdøbt til Anbefalinger for den palliative indsats. På sidste møde i Kræftstyregruppen i september, blev høringsudkastet, eksklusiv kommentarer fra de indkomne høringssvar, drøftet. Kommentarer fra høringssvarene er nu indarbejdet i anbefalingerne, og orienterer om de indholdsmæssige ændringer. Bilag: Bilag 22/2011: Anbefalinger for den palliative indsats Ole Andersen fra SST orienterede om, og at der siden sidste Kræftstyregruppemøde er arbejdet videre med at fremhæve klare konklusioner og handlingsanvisninger i anbefalingerne. Flere af medlemmerne gav udtryk for, at anbefalingerne er blevet gode. Det blev endvidere bemærket, at det er vigtigt, at SST følger op på anbefalinger i forhold til, hvordan de implementeres i kommunerne. Else Smith påpegede, at der generelt følges op på produkter, og således også på Anbefalinger for den palliative indsats.
3. UVKL sagsbehandling m.h.p. RADS Til drøftelse Side 4 Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) ønsker at udvide sine behandlingsvejledninger til kræftområdet. har haft drøftelse med formanden for RADS, Svend Hartling, m.h.p. den fremtidige sagsbehandling af anmodninger til UVKL i lyset heraf. ønsker at fortsætte den hidtidige sagsbehandling, dvs. at man begrænser sine vurderinger til EMA godkendte lægemidler og indikationer. Styrelsen vil fortsat søge rådgivning fra UVKL og Kræftstyregruppen, m.h.p. anbefaling af national ibrugtagning. Anbefalinger er hidtil blevet fremsendt til de fem regioner og til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til orientering, men vil fremover tillige blive stilet til RADS m.h.p. evt. indplacering af kræftlægemidlerne i behandlingsalgoritmer. s kommentarer: ønsker at drøfte den fremtidige sagsbehandling af anmodninger vedr. anbefaling af national ibrugtagning af kræftlægemidler. Else Smith fremlagde ovenstående forslag til fremtidig sagsbehandling af anmodninger vedr. national ibrugtagning af kræftlægemidler. Svend Hartling supplerede, at formålet med at sende anbefalinger vedr. national ibrugtagning af kræftlægemidler til RADS, på baggrund af rådgivning fra UVKL og Kræftstyregruppen, er at kvalitetssikre og koordinere brugen af lægemidlerne i regionerne. Det er et faktum, at brugen af kræftlægemidler sker uensartet. MTV erne fortolkes fx forskelligt, og ved at RADS præciserer vejledningerne, fx i forhold til 1. og 2. linjebehandling, sikres således en ensartet brug i regionerne. Samtidig muliggøres gennem RADS en løbende monitorering af den nationale anvendelse af kræftlægemidlerne. Enkelte af medlemmerne udtrykte bekymring for, at sagsbehandlingsprocessen, frem til en udmelding om anbefaling til regionerne, vil blive forlænget, hvis RADS tillige skal behandle anmodninger om ibrugtagning. SST og Svend Hartling svarede samstemmende, at processen ikke forventes at medføre unødig forsinkelse af den nationale ibrugtagning da alle parter vil arbejde for at sikre en strømlinet sagsbehandling. SST s anbefalinger vil blive sendt til regionerne og RADS samtidigt, og det står herefter regionerne frit for at tage lægemidlerne i brug med det samme, hvis de ønsker det.
4. Kræftplan III Side 5 A. Revision af pakkeforløb for kræft Til drøftelse Som en del af Kræftplan III er samtlige pakkeforløb for kræft blevet revideret. Det overordnede formålet med revisionen er at sikre, at pakkeforløbene er opdateret i forhold til udviklingen i den sundhedsfaglige viden og eventuelle ændringer i de organisatoriske rammer. Revisionen har således omfattet dels en opdatering af de områder, der er beskrevet i de eksisterende pakker og dels en integrering af følgende områder: Forløbskoordinationen er beskrevet i pakkeforløbene, herunder en generel beskrivelse af forløbskoordinationen og en beskrivelse af forløbskoordinationen i det specifikke pakkeforløb Sygdomsspecifik sygepleje og understøttende behandling Sygdomsspecifik palliation og rehabilitering Håndtering af recidiv Endvidere er afsnittene vedr. kommunikation og inddragelse uddybet bl.a. med input fra en referencegruppe for patienter og pårørende, nedsat af. I det enkelte pakkeforløb er der kun foretaget en opdatering af det indhold, som er specifikt for den enkelte kræftsygdom, idet generelle elementer håndteres via et forløbsprogram fælles for alle kræftformer. I denne forbindelse vil kommunernes opgaver blive medtænkt. Forløbsprogrammet drøftes under næste punkt i dagsordenen. s kommentarer: ønsker at drøfte indholdet i de reviderede pakkeforløb for kræft med Kræftstyregruppen. Bilag: Bilag 23/2011: Pakkeforløb for brystkræft Bilag 24/2011: Pakkeforløb for hoved- og halskræft Bilag 25/2011: Pakkeforløb for lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Bilag 26/2011: Pakkeforløb for myelomatose Bilag 27/2011: Pakkeforløb for akut leukæmi og fremskreden myelodysplastisk syndrom Bilag 28/2011: Pakkeforløb for kronisk myeloide sygdomme Bilag 29/2011: Pakkeforløb for bugspytkirtlen Bilag 30/2011: Pakkeforløb for galdegangene Bilag 31/2011: Pakkeforløb for spiserør, mavesæk og mavemund Bilag 32/2011: Pakkeforløb for primær leverkræft
Bilag 33/2011: Pakkeforløb for tarmkræftmetastaser i leveren Bilag 34/2011: Pakkeforløb for blære og nyrer Bilag 35/2011: Pakkeforløb for prostatakræft Bilag 36/2011: Pakkeforløb for peniskræft Bilag 37/2011: Pakkeforløb for testikelkræft Bilag 38/2011: Pakkeforløb for kræft i vulva Bilag 39/2011: Pakkeforløb for kræft i æggestokkene Bilag 40/2011: Pakkeforløb for kræft i livmoderen Bilag 41/2011: Pakkeforløb for livmoderhalskræft Bilag 42/2011: Pakkeforløb for kræft i hjernen Bilag 43/2011: Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm Side 6 Bilag 44/2011: Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita Bilag 45/2011: Pakkeforløb for modermærkekræft (eftersendes) Bilag 46/2011: Pakkeforløb for kræft hos børn Bilag 47/2011: Pakkeforløb for pakkeforløb for lungekræft Bilag 48/2011: Pakkeforløb for sarkomer i knogle og bløddele Ole Andersen fremlagde de generelle ændringer, der er blevet foretaget i pakkeforløbene for kræft. Der blev givet udtryk for, at MDT-konferencerne er blevet indføjet for ofte i pakkeforløbene, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til de tilstedeværende ressourcer. Synspunktet var, at MDT-konferencer kun bør afholdes på de steder i pakkeforløbet, hvor der skal tages beslutning vedr. udredning og behandling. Endvidere blev der givet udtryk for, at beskrivelsen af det multidisciplinære team som et bredt sammensat team med mange forskellige kompetencer, der også dækker de nye elementer i pakkeforløbene vedr. specifik rehabilitering m.m., er blevet for bred. Synspunktet var, at der primært bør være lægefaglige kompetencer tilstede ved MDT-konferencer. Øvrige beslutninger vedr. pakkeforløbet bør tages i andre fora med tilstedeværelse af de relevante kompetencer. Det blev foreslået, at afsnittet vedr. det multidisciplinære team og MDTkonferencer i kapitel 1 ændres i forhold til ovenstående. Else Smith konkluderede, at der vil blive foretaget en redigering af det pågældende afsnit og andre relevante steder i pakkeforløbene. Der udspandt sig en diskussion vedr. kontrolforløbene. I nogle af pakkeforløbene er der detaljerede beskrivelser af kontrolprogrammer, herunder omfattende brug af både CT-scanninger og røntgen af thorax. Der blev givet udtryk for, at sådanne kontrolforløb kræver øget bekostelig kapacitet, og da der ikke foreligger evidens for, om kontrolforløb har en indvirkning på overlevelse, er der ikke belæg for bekostelige kontrolprogrammer. Der var bred enighed om, at der mangler evidens på området, og der blev opfordret til, at SST og Regionerne tager initiativ til, at der opnås en større viden. DMCG og regionerne har igangsat en undersøgelse med henblik på at kunne forbedre kontrolforløbene, men resultaterne foreligger endnu ikke.
Else Smith konkluderede, at så længe evidensen ikke foreligger eller der træffes aftaler om andet, vil der ikke blive lavet om på beskrivelserne af kontrolprogrammerne i pakkeforløbene. Side 7 Der udspandt sig endvidere en diskussion vedr. forløbstiderne, som i enkelte pakkeforløb er sat ned. Det blev påpeget, at det er svært at leve op til de nuværende forløbstider, så hvorfor stramme dem yderligere? Forløbstiden (fra afslutning på udredning til start på initial behandling) på 7 hverdage for operation i forbindelse med kræft i bugspytkirtlen blev givet som eksempel på en forløbstid, der er vanskeligheder med at leve op til. Det blev nævnt, at de fremadrettede ventetider på www.venteinfo.dk for tid til operation for kræft i bugspytkirtlen nogle steder i landet var oppe på 3-4 uger. Ole Andersen, SST, bemærkede, at enkelte arbejdsgrupper har ønsket at nedsætte forløbstiderne ud fra en lægefaglig vurdering. Vagn Nielsen supplerede, at vi må holde fast i pakkeforløbenes hovedformål vedr. sammenhængende patientforløb uden unødig ventetid. Og der er indikationer for, at pakkeforløbene har hjulpet i den rigtige retning. Forløbstiderne er målsætninger, men det tager tid at nå helt i mål. Vi må gøre vores bedste indenfor de økonomiske rammer, der er. Enkelte medlemmer gav udtryk for, at der er behov for en transparent monitorering af pakkeforløbene. Else Smith konkluderede, at diskussionerne har givet SST anledning til refleksion i forhold til revisionen af pakkeforløb for kræft, men understregede samtidigt, at der ikke vil blive foretaget drastiske ændringer frem til mødet i Task Force den 15. december. B. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Til drøftelse Forløbsprogrammet er et delelement af et samlet forløbsprogram for kræft, der udarbejdes senere. Nærværende delelement blev iværksat som en del af Kræftplan III. Forløbsprogrammet omhandler indsatsen og den tværfaglige og tværsektorielle koordinering af indsatsen. Programmet er udarbejdet i samarbejde med en arbejdsgruppe, der indtil nu har afholdt fire møder. Forløbsprogrammet blev sendt i høring den 4. november 2011. Forløbsprogrammet revideres i lyset af høringssvarene ultimo november, og programmet færdiggøres i 2011. s kommentarer: vil gerne høre Kræftstyregruppens kommentarer til: I forløbsprogrammet er der bl.a. sat fokus på, hvordan der kan udføres en systematisk behovsvurdering, herunder hvilke/hvilket redskab(-er), der kan være relevant(-e) til formålet. Der er behov for, at
der iværksættes et nationalt udviklingsarbejde, der udvikler og følger dette arbejde (jf. s. 23 i forløbsprogrammet) Efter behovsvurderingen skal der opstilles en fælles plan for indsatsen ved rehabilitering og palliation. En sådan plan skal hensigtsmæssigt være tværsektoriel og tværfaglig baseret (jf. s. 25 i forløbsprogrammet) Side 8 Bilag: Bilag 49/2011: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Ole Andersen fremlagde hovedpunkterne i forløbsprogrammet, herunder at rehabilitering og palliation integreres med udgangspunkt i WHO s definitioner. Der blev givet udtryk for, at der i forløbsprogrammet er behov for stratificering vedr. ansvarsplacering og i forhold til hvem, der skal tilbydes hvad. Endvidere bør forløbsprogrammet gøres mere operationelt for kommunerne. Else Smith bemærkede, at der arbejdes på at gøre forløbsprogrammet kortere med mere klare anbefalinger. C. Immunkemisk metode vedr. tarmkræftscreening Til drøftelse Som et led i indførelsen af det landsdækkende screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft skal det afklares, hvilken immunkemisk metode der skal anvendes til påvisning af blod i afføringen som første led i screeningsprogrammet. I den forbindelse har nedsat en arbejdsgruppe, som i et notat har opstillet fagligt begrundede kriterier for valg af immunkemisk metode, som senere vil blive sendt i udbud. s kommentarer: ønsker at drøfte notatet med de opstillede faglige kriterier for valg af immunkemisk metode med Kræftstyregruppen. Bilag: Bilag 50/2011: Notat med opstillede faglige kriterier for valg af immunkemisk metode Ole Andersen fremlagde notatet vedr. immunkemisk metode.
Det blev bemærket, at det i notatet er uklart, hvad forskellen på minimumsog absolutte krav er. Det blev endvidere bemærket, at det bør fremgå af notatet, at kravene til en forhandler skal leve op til EU-kravene. Side 9 SST vil foretage en redigering af notatet i forhold til bemærkningerne. 5. Mediefokus på mammografiscreening Til Orientering I løbet af oktober bragte Ekstra Bladet en række artikler om mammografiscreening, hvor budskabet var, at mammografi-screeningerne er skyld i, at 500 kvinder om året får fjernet hele eller dele af brystet uden grund. Forskere fra Nordic Cochrane Center udtalte i den forbindelse, at man bør overveje at fjerne tilbuddet om mammografi-screeninger, som fra 2009 gives hvert andet år til kvinder mellem 50 og 69 år. I kølvandet på Ekstra Bladets artikelserie, har folketinget stillet en række spørgsmål om emnet, stilet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og har bidraget til besvarelserne blandt andet med følgende oplysninger: Rask brystvæv kan fjernes enten ved fin- eller grovnålsbiopsi eller ved kirurgisk biopsi. På baggrund af en undersøgelse (Utzon-Frank et al., 2011) kan det anslås, at hyppigheden af falsk positive var knap 3 %, hvoraf ca. 10 % først blev erkendt som falsk positive ved kirurgisk biopsi. Hyppigheden af falsk positive faldt fra 4,78 % i første screeningsrunde til 1,31 % i 7. screeningsrunde. Ændringen skyldes forbedrede tekniske muligheder ved den indledende billeddiagnostiske udredning. Målgruppen af kvinder for screening er på ca. 700.000, der inviteres hvert andet år. Med en deltagelse på ca. 70 % svarer dette til ca. 247.000 screenede kvinder per år. Med de anførte hyppigheder, vil der ved screeningen årligt blive fundet ca. 2.000 kræfttilfælde, og der vil forekomme ca. 7.410 falsk positive, hvoraf ca. 10 % eller 740 først erkendes ved kirurgisk biopsi. Med de anførte forbedrede tekniske muligheder ville antallet af falsk positive falde til 3.200, hvoraf 320 ville blive erkendt ved kirurgisk biopsi. Gruppen af kvinder, som fik foretaget kirurgisk biopsi omfattede primært kvinder, som havde fået foretaget biopsier af godartede forandringer af diagnostiske årsager. Gruppen inkluderer også de angiveligt meget få patienter, som viser sig ikke at have kræft. De enkelte gruppers størrelse er ikke angivet. Cancerregisteret viser, at antallet af brystkræfttilfælde i sene stadier er reduceret fra 22-23% (af alle kvinder diagnosticeret med brystkræft) i 2004-2007 til 14-15% i 2009-2010.
Der foreligger ikke pt. opgørelser over, hvor mange kvinder, der vil blive overdiagnosticeret, dvs. tilfælde af brystkræft fundet ved screeningerne, som ikke vil blive klinisk betydende for den pågældende kvinde i løbet af hendes liv. Men alle screeningsprogrammer involverer en risiko for overdiagnosticering. Side 10 Else Smith orienterede om den seneste tids mediefokus på mammografiscreening, og om SST s faglige standpunkter vedr. emnet. Endvidere orienterede Else Smith om, at SST i det nye år vil tage bredere drøftelse med forskellige fagfolk om informationspjecen i forbindelse med mammografiscreening. 6. Orientering fra Kræftstyregruppens medlemmer Danske Regioner orienterede om, at forberedelserne til tyk- og endetarmsscreening er i fuld gang. 7. Næste møde Næste møde afholdes den 6. marts kl. 13-16. Der fremkom et ønske om at afholde et årligt temamøde i Kræftstyregruppen. Vagn Nielsen foreslog, at sætte KL s sundhedsudspil på dagsordenen på et af møderne i 2012. Flere medlemmer gav udtryk for, at de er forhindret i at deltage den 6. marts. SST finder en ny mødedato. 8. Eventuelt Der blev spurgt til formuleringen vedr. status for Kræftplan III på Finansloven 2012. Vagn Nielsen svarede, at der endnu ikke er taget beslutning vedr. yderligere konkrete tiltag.