Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen

Juridisk Institut Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. september 2010 Udarbejdet af: Morten Trap Olesen Vejleder: Jesper Bierregaard Skattemæssige konsekvenser og muligheder for optimering af aktieinvesteringer efter skattereformen Aarhus Universitet Handelshøjskolen i Århus September 2010

Indholdsfortegnelse 1. Executive summary 1 2. Indledning 4 2.1 Problemformulering 5 2.2 Afgrænsning 6 2.3 Metode 7 2.4 Kildekritik 7 2.5 Disposition 8 2.6 Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser 9 3. Lovændringerne i hovedtræk 10 3.1 Lovændringer i privatsfæren for aktionærer 10 3.1.1 Nedsættelse af aktieindkomstskatten 10 3.1.2 Marginalskattens betydning for pensionsindskud 11 3.2 Lovændringer for selskabers aktiebesiddelser efter skattereformen 12 3.2.1 Datterselskabsaktier 12 3.2.2 Koncernselskabsaktier 12 3.2.3 Beskatning af udbytte og aktieavance fra datter- og koncernselskabsaktier 13 3.2.4 Porteføljeaktier 14 3.2.5 Beskatning af udbytte og aktieavance fra porteføljeaktier 14 3.2.5.1 Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier 16 3.2.5.2 Konsekvensberegninger af ændringerne ved beskatning af porteføljeaktier 16 3.2.6 Værnsregel mod mellemholdingselskaber 19 3.2.7 Egne aktier 20 3.2.8 Næringsaktier 20 3.2.9 Prioritering af aktieklasser 20 3.2.10 Fremførselsberettigede tab på aktier ejet under 3 år 21 3.2.11 Statusskifte for aktier 21 3.2.12 Nettotabssaldo og indgangsværdi for porteføljeaktier 22 3.3 Investeringsselskaber 24 3.3.1 Beskatning af 19-selskaber 25 3.3.1.1 Private midler 25 3.3.1.2 Virksomhedsskatteordningen 26 3.3.1.2.1 Krav om en virksomhed 27 3.3.1.3 Selskaber 27 3.3.2 Nettotabssaldo og indgangsværdi for investeringsselskaber, ABL 19 28 3.4 Opsummering 29 4. Analyse af de skattemæssige konsekvenser og muligheder for aktionærers fremtidige aktieinvesteringer 30 4.1 Analyseforudsætninger 30 4.1.1 Vurdering af anvendt afkast 32 4.1.2 Anvendte marginalsatser 33

4.2 Hvor skal den private investor investere i noterede porteføljeaktier? 33 4.2.1 Skattereformens betydning for investering i selskab ved indskud 34 4.2.2 Vurdering af marginaleffekten ved investering i porteføljeaktier 35 4.2.3 Ingen gearingseffekt i pensionsmiljøet 38 4.2.4 Opsummering 40 4.3 Hvor skal selskabsejeren investere i noterede porteføljeaktier? 41 4.3.1 Vurdering af marginaleffekten for selskabsejers investering i porteføljeaktier 43 4.3.2 Lagerbeskatning og likviditetsulempe i selskabsregi 44 4.3.3 Hvis der er tab på porteføljeinvesteringen 46 4.3.4 Opsummering 47 4.4 Hvor skal investeringer i investeringsselskaber efter ABL 19 foretages? 48 4.4.1 Vurdering af marginaleffekten for investering i 19-selskaber 49 4.4.2 Hvis der er tab på aktier i investeringsselskaber 52 4.4.3 Opsummering 52 4.5 Hvor skal selskabsejeren investere i unoterede aktier? 53 4.5.1 Forskelle i skattemiljøer i forhold til porteføljeaktier 53 4.5.2 Forudsætninger for investering af pensionsmidler i unoterede aktier 54 4.5.3 Praktiske problemstillinger ved investering af pensionsmidler i unoterede aktier 55 4.5.4 Vurdering af marginaleffekten ved investering i unoterede aktier 55 4.5.4.1 Genplacering af avance i unoterede aktier 57 4.5.5 Hvis der er tab på investeringen i unoterede aktier 58 4.5.6 Opsummering 59 5. Perspektivering og forbedringsforslag til gældende lovgivning 60 5.1 Urimelig trippelbeskatning og lagerbeskatning på porteføljeaktier 60 5.2 Tab på porteføljeaktier i privat regi 61 5.3 Statusskifte af aktieklasse 61 5.4 Værdiansættelsesproblematik for unoterede aktier i pensionsdepot 61 5.5 Beskatning af investeringsselskaber i privat regi 62 6. Konklusion 63 7. Litteraturliste 67

Figuroversigt: Figur 1: Afhandlingens disposition; Kilde: Egen tilvirkning Figur 2: Aktionærkonstruktion med hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler; Kilde: Egen tilvirkning Figur 3: Aktionærkonstruktion med virksomhedsordning, hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler (udbygning af figur 2); Kilde: Egen tilvirkning Figur 4: Holdingmodel med mulighed for genplacering af ubeskattet avance; Kilde: Egen tilvirkning Tabeloversigt: Tabel 1: Marginalbeskatning af porteføljeaktier før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 2: Investering i noterede porteføljeaktier med en ejertid på minimum 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 3: Opgørelse af nettotabssaldo ved overgang til lagerbeskatning af porteføljeaktier; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra bemærkningerne til lovforslag L 202 Tabel 4: Skatteeffekt for privat investor på avanceneutral investering i investeringsselskab i privat regi, der beskattes som kapitalindkomst; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 5: Oversigt over marginalskatter efter skattereformen; Kilde: PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt Den vedtagne skattereform, side 4 Tabel 6: Selskabers investering i porteføljeaktier ejet over 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 7: Oversigt over marginaleffekt ved investering i aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra Formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 13 Tabel 8: Gearing uden betydning; Kilde: Egen tilvirkning

Tabel 9: Oversigt over aktieinvestering i forskellige skattemiljøer, hvor selskabsejeren har akkumuleret overskud i selskabet; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 13 Tabel 10: Forskel på selskabers investering i porteføljeaktier med og uden løbende salg af aktier til afregning af selskabsskatten; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 11: Oversigt over investering i 19-aktier i forskellige skattemiljøer, hvor investoren har akkumuleret overskud i selskabet og i virksomhedsordningen; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 12: Investering i unoterede aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning Bilagsoversigt: Bilag 1: Eksempel på mellemholdingselskaber og værnsreglen Bilag 2: Specifikation til beregninger i tabel 6 i afsnit 4.2 Bilag 3: Specifikation til beregninger i tabel 7 i afsnit 4.2 Bilag 4: Skatternes betydning Pension vs. frie midler og selskabsregi (ved indskud) Bilag 5: Specifikation til beregninger i tabel 9 i afsnit 4.3 Bilag 6: Skatternes betydning Pension vs. Frie midler og selskabsregi for selskabsejeren Bilag 7: Specifikation til beregninger i tabel 11 i afsnit 4.4 Bilag 8: Specifikation til beregninger i tabel 12 i afsnit 4.5 Bilag 9: Unoterede aktier med tab Bilag 10: Pensionsopsparing med løbende indskud og afkast på 4 % Bilag 11: Afkastanalyse 3 %, 7 % eller 10 % (afsnit 4.3)

1. Executive summary Introduction As the completion of my education at Aarhus University, I have written a dissertation about a topic of my own choice. I have chosen to discuss and analyze the consequences of the tax reform during 2009. The tax reform has changed the situation for shareholders markedly. Before the tax reform it was the general perception that shareholders should invest in shares during a private limited company. This prerequisite has been changed and that is why I want to describe the changes and analyze how the shareholders should place their investments in the future. Thesis An analysis of shareholders future investment strategy for listed and unlisted shares and shares in an investment company from a tax perspective, as a result of the adopted legislative changes in connection with tax reform I will attempt to clarify my thesis through the following research questions: 1. What are the key legislative changes as a result of the tax reform for shareholders and what impact have these changes to the law in practice? 2. In which tax environment should investors place their equity investment in the future? 3. Which elements of the current legislation can be improved? Method In general, the paper is characterized by a theoretical approach because it is the current tax law, which has been basis for my analysis. Relevant rulings and calculation examples has been included for the purpose of taking a more practical approach to the paper as well. Summary of conclusions There has been made markedly changes as a result of the tax reform. These changes have led to new opportunities and requirements for shareholders and their investments in the future. The changes can be summarized as following: o The tax principles for private limited companies with shares have been markedly changes. All listed portfolio shares are 100% taxable which includes dividends and profits. Before the tax reform only 66 % of the dividends should be included in the tax record. Shares owned over 3 years were excluded from tax. Before the tax reform the companies only had to pay tax from 1

profits when they realized the shares. This princip is now changed, which means that companies every year have to pay the tax from unrealized profits. This gives an incredibly liquiditydisadvantage. o The tax rate of equity income in private is changed from 28%/43%/45% to only 27%/42%. This is an advantage for private persons. o It is only possible to deposit DKK 100.000 every year on annuity pensions o The number of investment companies, who now are covered by ABL 19 has been extended, why companies with more than 8 shareholders or 85 % of the assets are placed in shares, cash and etc. Shares in e.g. Formuepleje is now covered by ABL 19. The changes mentioned above have been analyzed in the paper and gives following conclusions. The conclusion is based on the specified problem formulation and thesis, including the relevant research questions. Where shall private investors invest in listed portfolio shares? The tax reform and changing in company taxation of capital gains and dividend after the adoption of Law No. 525 has led to, that it is no longer attractive to make investments in portfolio shares at company level, if the funds in the company resulting from deposits of private taxed funds. Positioning the portfolio shares in pension funds is clearly the best option regardless of income level at the time for payout. Investment in private funds is the second best alternative and is more relevant after introduction of the limit of DKK 100,000 for deposit to annuity pensions. By investing in private funds the money can also more easily be released to consumption. Where shall owners of a private limited company place their investment in listed portfolio shares? Pension funds is still an attractive place to save up for the owner of a private limited company, since the tax percent in pension funds are only 15 % yearly, which are the lowest tax rate in all tax environments. It is relatively less attractive, as in section 4.2. It is a prerequisite that the money is earned in the company. If it is possible to plan the distribution of profits from the private limited company at the low rate of 27 % from 2012, this is also an attractive place to invest. The disadvantage of investing in a private limited company is the current stock tax on unrealized gains. Investment of taxing free funds is not as attractive a tax environment as an investment in the other two 2

tax environments, although the tax not will decay before the stocks are realized. This is because the amount of investment is relatively smaller compared to investment in a company or in pension funds. Where shall investments in companies, who are covered by ABL 19 be made? It is still attractive to place these investments in pension funds if payouts in the future can be made to the low taxation. The disadvantage here is that the money is locked and can not be pulled out if they are needed. Investing of investments covered by ABL 19 in virksomhedsordningen is attractive because the money is not locked and the current yearly stock tax only are 25 %, which provides a relatively high gearing. Investing in a private limited company is also a very good environment to investing if the dividends or profits are taxing to the low rate by the shareholder. It is not attractive to invest in private funds because of the asymmetry in taxation profits as capital income. Where shall owners of a private limited company place their investment of unlisted shares? The fiscally optimal investment environment is investing through a private limited company, because the money is not locked as pension funds, and it is definitely the most attractive environment if the profit can be payout to only 27 % (from 2012) taxation to the shareholders. Investing in unlisted shares by pension funds is not quite as attractive as investing by company and the attractiveness is not helped by the fact that each year the unlisted shares have to be valuated. Investment of private funds are not attractive, partly also because it is typically not possible to control the profit tax by dividends or profits, which means that the tax rate often will be 42 %. This paper can not be an exactly guideline for investors and the conclusions can be different if there are loss on the investments. There are several elements of the current legislation, which I think can be criticized and improved: o The annual taxation of companies unrealized profits of listed shares gives a liquidity disadvantage and the full taxation of companies listed portfolio shares leads to double taxation. o Loss in private of portfolio shares can only be used to eliminate profits on portfolio shares. o When the status of shares changes class the valuation of the new class can leads to problems. o It is a disadvantage that investors have to valuate unlisted shares to the trade value every year in pension funds. o The taxation of shares in private, which are included by ABL 19, is capital income. This leads to a taxation asymmetry in private. 3

2. Indledning Som en del af skattereformen Forårspakken 2.0 vedtog regeringen med tilslutning fra Dansk Folkeparti L 195 ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 (herefter bare lov nr. 459), hvilket har betydet en lempelse af de marginale personskatter samt personers aktieindkomstskat. For at finansiere de afgivne skattelettelser på skat på arbejde vedtog regeringen L 202 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (herefter bare lov nr. 525). Lov nr. 525, skal primært ses som en finansieringspakke, og indeholder bl.a. markante ændringer for den skattemæssige behandling af specielt selskabers udbytter og aktieavancer, med sigte på at få en mere enkel og harmonisk beskatning af udbytter og aktieavancer. De foretagne ændringer i lov nr. 525 har således betydning for alle aktionærer repræsenteret med aktieinvesteringer i selskabsregi. I regeringens beskrivelse af de økonomiske virkninger af Forårspakken 2.0 Vækst, klima, lavere skat fremgår det, at ændringerne ved lov nr. 525 vil give et varigt merprovenu på DKK 4.465 mio., hvoraf de DKK 2.000 mio. kommer fra ændringerne af selskabers aktie- og udbyttebeskatning 1. Merprovenuet skyldes primært den skærpede beskatning af avancer på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af det skattefrie nedslag på 34 % af udbytter fra porteføljeaktier 2. På denne baggrund bliver det således essentielt for aktionærer repræsenteret i flere skattemiljøer, at optimere deres investeringer fremadrettet og placere dem hvor det vil være mest gunstigt ud fra de nye regler efter vedtagelsen af lov nr. 525 og lov nr. 459. Ud over ændringerne som følge af vedtagelsen af L 202 vedtog folketinget L 23 ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 (herefter bare lov nr. 98), som udvidede kredsen af investeringsselskaber omfattet af ABL 19. Denne lovændring var ikke en direkte del af skattereformen, men er relevant i afhandlingen, idet dette betød, at investeringer i f.eks. Formueplejeaktier ændrede status fra porteføljeaktier til at udgøre aktier i skattefrie investeringsselskaber, hvilket også har betydet radikale skattemæssige ændringer for behandlingen af netop disse aktietyper for såvel private personer som aktionærer i selskabsregi. Formålet med L 23 var primært, at forhindre omgåelse af beskatningen af ikke udloddede kapitalgevinster fra investeringsforeningsbeviser i lande uden for EU, med meget lav skat eller slet ingen skat 3. Dette giver ligeledes nye problemstillinger for aktionærer med en beholdning af disse aktier. Der er tale om flere markante ændringer i lov nr. 525, lov nr. 459 og lov nr. 98, hvilke har givet anledning til en del debat og kritik fra specielt erhvervslivet. Dette skal sandsynligvis primært ses i lyset af, 1 http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf, side 17 tabel 4 2 http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/pdf_2009/l202.pdf, side 32, afsnit 4.1 3 http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/l-23.pdf, side 21, afsnit 6.4 4

at der umiddelbart er tale om skærpende beskatningsregler for selskaber, mens skatten på arbejdet er blevet lempet. Ændringerne efter de omtalte lovændringer har således givet aktionærer helt nye udfordringer og muligheder for placering af aktieinvesteringer fremadrettet. 2.1 Problemformulering Jeg ønsker overordnet set, at undersøge og belyse konsekvenserne og mulighederne efter ændringerne for investeringer i aktier for aktionærer og selskaber efter vedtagelsen af L 195, L 202 og L 98, herunder en beskrivelse og analyse af argumenterne for ændringerne samt en vurdering af konsekvenserne heraf. Afhandlingens primære formål vil således være at belyse, hvad de ændrede beskatningsregler har af skattemæssige konsekvenser i forhold til aktionærernes investeringsmæssige situation fremadrettet. Afhandlingen vil belyse flere konkrete eksempler på investeringsmuligheder for aktionærer i porteføljeaktier (noterede og unoterede), datterselskabsselskabsaktier samt aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL 19, hvorved det er afhandlingens sigte at kunne konkludere på, hvordan aktionærernes placering af midler i aktieinvesteringer vil være mest fordelagtigt på længere sigt ud fra den gældende skattelovgivning. Der har i forbindelse med vedtagelsen af lovændringerne i specielt aktieavancebeskatningsloven i 2009 været løbende kritik fra primært investorer, revisorer og rådgivere. På denne baggrund vil afhandlingen søge, at inddrage denne kritik samt give forbedringsforslag til de vedtagne love med udgangspunkt i de konklusioner, som kan drages på baggrund af afhandlingen. Problemstilling: En analyse af aktionærers fremtidige investeringsstrategi for noterede og unoterede aktier samt aktier i investeringsselskaber, ud fra en skattemæssig synsvinkel, som følge af de vedtagne lovændringer i forbindelse med skattereformen samt ved lov nr. 98 Problemstillingen vil søges belyst ved følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er de centrale lovændringer som følge af skattereformen for aktionærer og hvilken betydning har disse lovændringer i praksis? 2. I hvilket skattemiljø skal investorer placere deres aktieinvesteringer fremadrettet? 3. Hvilke elementer i den nuværende lovgivning kan forbedres? 5

2.2 Afgrænsning Afhandlingen afgrænses til ikke at inddrage investeringer i investeringsforeninger, obligationer, øvrige investeringsprodukter samt i udenlandske værdipapirer, ligesom afhandlingen ikke vil behandle hvordan en optimal investeringsprofil ser ud. Det vil således kun være aktieinvesteringer ud fra en skattemæssig vinkel, som afhandlingen vil behandle. Det er udelukkende den gældende skattelovgivning, som vil blive lagt til grund for afhandlingens analyser og heraf afledte konklusioner, dvs. det er de gældende skatteregler og skattesatser pr. 1. juli 2010, som vil blive anvendt igennem hele afhandlingen. Der vil altid være en latent politisk risiko, som kan gøre en investor sårbar, hvis man ikke har spredt sine investeringer. Risikominimering samt det fakta at lovgivningen ændres over tid, vil dog ikke blive inddraget i afhandlingen. Afhandlingens fokus vil være på investeringer fremadrettet med forventet afkast. De fleste beregninger vil således være med udgangspunkt i positivt afkast, idet det ikke vil give nogen mening at investere i aktier på længere sigt, såfremt der er en forventning om negative afkast. Tabsreglerne i de forskellige skattemiljøer vil således primært blive forklaret. Dog er tab mere forekomne på unoterede aktier, hvorfor der vil blive inddraget beregninger heraf i analysen. I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 525 gav indførelsen af nettotabssaldoen mulighed for aktionærer med aktier med henholdsvis tab og gevinst at optimere med salg og eventuelt genkøb. Denne mulighed for optimering sluttede dog endegyldigt for de sidste aktionærer den 31.12.09 (aktionærer med kalenderårsregnskab), hvorfor afhandlingen ikke vil belyse disse muligheder for optimering. Afhandlingen vil dog behandle hvordan nettotabssaldoen opgøres i forbindelse med overgangsreglerne i indkomståret 2010, idet dette stadig er relevant på tidspunktet for behandlingen af nærværende afhandling. Afhandlingen vil kun kort berøre de nye værnsregler i ABL 4A, stk. 3, idet denne bestemmelse bremser en kreativ model, hvorved det ville være muligt at skabe fiktive datterselskabsforhold (omvendte juletræer) og dermed opnå skattefrihed af avancer og udbytter. Det vil ikke være opgavens sigte at gå i dybden med en analyse af værnsreglen og eventuelle muligheder for omgåelse heraf, ligesom afhandlingen ikke vil behandle de opståede problemstillinger omkring indeholdelse af udbytteskat i disse tilfælde. Der vil ikke blive foretaget en behandling af øvrige love, som er påvirket af vedtagelsen af lovforslag lov nr. 525, lov nr. 459 eller lov nr. 98. Ved inddragelse af pensionsordninger, som skattemiljø, vil der udelukkende blive inddraget ratepensionsordninger. Afhandlingen afgrænses således fra at inddrage kapital- og livrentepensioner som skat- 6

temiljøer i analyseafsnittet, men kapitalpensionsmuligheden omtales, idet denne mulighed stadig er relevant som opsparingsmiljø. Endvidere vil afhandlingen ikke inddrage betragtninger omkring effektive skatteprocenter i forhold til eventuelle offentlige ydelser, som kan blive påvirket af valg af investeringsmiljø. F.eks. at tillægget til folkepension vil blive påvirket af positiv kapitalindkomst og dermed den effektive skatteprocent. Der vil heller ikke blive inddraget optimering på ægtefælleniveau. Afhandlingen vil isoleret set kun behandle en ugift investor. I de forskellige eksempler og behandlingen heraf tages kun udgangspunkt i selskaber og personer med indkomstår, der svarer til kalenderåret. Der vil være fokus på optimering af skattemiljø i forhold til et marked med positivt afkast, hvorimod situationer med tab vil blive knap så dybt behandlet. De ændrede regler for aktie- og tegningsretter vil ikke blive behandlet, da de ikke er relevante i forhold til afhandlingens problemstilling. 2.3 Metode Der vil i afhandlingen blive foretaget en analyse af de skattemæssige konsekvenser for aktionærers investeringsmuligheder efter indførelsen af lov nr. 525, lov nr. 459 og lov nr. 98. Afhandlingen vil have en teoretisk tilgang som følge af, at det er den gældende skattelovgivning, som vil danne grundlag for analyserne. Dog vil afhandlingens analyse blive understøttet af en række beregningseksempler, som vil have til formål at underbygge afhandlingens analyser og konklusioner af de skattemæssige problemstillinger og muligheder for optimering efter de nye regler. Betænkninger og kommentarer til de vedtagne love vil blive inddraget løbende i afhandlingen, ligesom afhandlingen vil have til formål at vurdere eventuelle skattemæssige asymmetriske områder i de nye love og eventuelt give forslag til forbedringsmuligheder til den nuværende lovgivning. 2.4 Kildekritik Igennem hele afhandlingen vil jeg inddrage relevante betragtninger fra eksterne kilder. Det vil primært blive omkring den teoretiske gennemgang, at disse kilder vil blive brugt. Der vil både blive inddraget betragtninger fra lovforslag, bemærkninger til lovforslag, eksterne kilder, lærebøger, artikler samt øvrigt relevant materiale. Der vil være fokus på en kritisk vurdering ved udvælgelsen af kilderne, idet det søges at den anvendte litteratur vil være både pålidelig og opdateret. Der vil blive lagt vægt på kildernes troværdighed, uddannelsesmæssige baggrund samt set bort fra interesseinspireret litteratur. Hvis en problemstilling ikke 7

direkte er lovreguleret vil afhandlingen også inddrage egne betragtninger i forbindelse hermed, typisk i samspil med eksterne kilders syn på problemstillingen. 2.5 Disposition Nedenstående figur har til formål at give et overblik over afhandlingens struktur igennem de forskellige emner relateret til de forskellige kapitler. Kapitel 2 Indledning Kapitel 3 Lovændringerne i hovedtræk Personer (aktionærer) (afsnit 3.1) Selskaber Aktier i selskabregi (afsnit 3.2) Aktier i investeringsselskaber (afsnit 3.3) Kapitel 4 - Analyseafsnit Hvor skal investorer investere fremadrettet? Kapitel 5 Perspektivering og forbedringsforslag Kapitel 6 Konklusion Figur 1: Afhandlingens disposition; Kilde: Egen tilvirkning Der vil i analyseafsnittet blive anvendt tabeller og analyser som er baseret på konkrete beregninger. Specifikationer af disse beregninger vil blive placeret i bilagsmaterialet. 8

2.6 Begrebsdefinitioner og anvendte forkortelser Aktie bruges synonymt igennem hele opgaven for både anparter og aktier. Ved begrebet Investeringsselskab anvendes Formuepleje synonymt hermed i afhandlingen, idet ændringerne af disse er grundlaget for behandlingen i analysen Noterede aktier bruges synonymt med porteføljeaktier i afsnit 4.2 og 4.3 og defineres som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Unoterede aktier er således aktier, der ikke er optaget på de nævnte markeder. L 23 vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 Forkortet til lov nr. 98 L 195 vedtaget ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 Forkortet til lov nr. 459 L 202 vedtaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 Forkortet til lov nr. 525 L 55 vedtaget ved lov nr. 1388 af 21. december 2009 Forkortet til lov nr. 1388 Anvendte forkortelser af love ABL Aktieavancebeskatningsloven ASL Aktieselskabsloven KL Kildeskatteloven LL Ligningsloven PAL Pensionsafkastbeskatningsloven PSL Personskatteloven SEL Selskabsskatteloven SL Statsskatteloven VSL Virksomhedsskatteloven Anvendte forkortelser i øvrigt A/S Aktieselskab ApS Anpartsselskab FSR Foreningen af Statsautoriserede revisorer LR Landsretten LV Ligningsvejledningen SR Skatterådet TfS Tidsskrift for skatter og afgifter Ufs Ugeskrift for skat 9

3. Lovændringerne i hovedtræk Overordnet set er der foretaget markante ændringer af ABL, hvilket specielt påvirker selskabers beskatning af henholdsvis udbytte og aktieavancer. I skattereformen er der dog også foretaget ændringer i personers beskatning af udbytte og aktieavancer jf. den vedtagne L 195 ved lov nr. 459 af 12. juni 2009, hvilket er relevant i forhold til at afhandlingen vil give en analyse set fra aktionærens synsvinkel. 3.1 Lovændringer i privatsfæren for aktionærer Lov nr. 459 har haft både direkte og indirekte påvirkning for investorer og skatteydere mht. aktieindkomstskatten og pensionsindskud, hvilket vil blive behandlet i nedenstående to afsnit. 3.1.1 Nedsættelse af aktieindkomstskatten Aktieindkomst hos personer vil fremover blive beskattet med 27 % af de første DKK 48.300 (ugift) jf. PSL 8 a, stk. 1 og med 42 % af beløb over den nævnte grænse jf. PSL 8 a, stk. 2. Den lave sats på de 27 % (tidligere 28 %) nedsættes først fra indkomståret 2012, hvorimod den høje grænse er nedsat fra indkomståret 2010. Tidligere blev udbytte over DKK 106.100 beskattet med 45 % 4. Overgangssaldoen som man tidligere kunne opgøre på unoterede aktier pr. 1. januar 2007 er ligeledes ophævet fra indkomståret 2010, idet denne kun havde til sigte at sikre en maksimal skat på 43 % af aktieudbytte på disse aktier, hvor udbyttet bestod af tidligere års akkumulerede overskud. Bortset fra den lave beløbsgrænse bliver den effektive skatteprocent således 56,5 % 5, idet selskabet først har betalt 25 % selskabsskat og personen herefter betaler 42 % i aktieindkomstskat af beløb over DKK 48.300. Ifølge en gennemsnitsopgørelse fra SKAT kan den effektive skatteprocent for lønmodtagere i topskat i 2010 opgøres til 56,1 % 6, hvorfor det altså nu er marginalt dyrere at få udbetalt udbytte i stedet for løn, såfremt aktieindkomstskatten er 42 %. Der kan dog typisk være en rentefordel ved at udbetale store beløb i form af udbytte i stedet for som løn, idet udbytte sædvanligvis først udloddes efter den ordinære generalforsamling og udbytteskatten derfor også betales umiddelbart herefter. Havde der været tale om løn ville A-skatten skulle afregnes løbende og lønnen udbetales løbende. På denne baggrund bliver likviditeten således længere tid i selskabet, såfremt vederlaget til aktionæren udbetales som udbytte. 4 Efter vedtagelsen af lov nr. 459 af 12. juni 2009 5 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 809, 3. afsnit 6 http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html, tabel 1 10

Overordnet set har det altid være sigtet at sørge for at aktieudbytte contra løn har været stort set ens beskattet, hvilket regeringen således sikrer ved indførelsen af de nye grænser for beskatning af udbytte og aktieavance hos personer. 3.1.2 Marginalskattens betydning for pensionsindskud Ud over at aktieindkomstskatten ved skattereformen er blevet nedsat er marginalskatterne også blevet nedsat jf. tabel 5, hvilket er sket ved lov nr. 459. Dette har derfor betydning for personers indskud på pensioner, såvel rate-, kapital og livrentepensioner (ej relevante). For kapitalpensioner, som ikke vil blive behandlet yderligere i opgaven, er fradraget jf. PBL 16, stk. 1, 21 og 18, stk. 2 maksimalt 37,3 % fra 2010, ligesom der maksimalt kan indskydes DKK 46.000 (2010-niveau). Jf. PBL 25, stk. 1 svares en afgift på 40 % ved udbetaling. Ved ophævelse i utide svares stadig en afgift på 60 % jf. PBL 30, stk. 1. Idet den løbende beskatning kun er 15 % i pensionsdepotet kan det stadig godt betale sig at spare op i en kapitalpensionsordning frem for i frie midler, såfremt investeringshorisonten er over 3 år 7. For ratepensioner har skattereformen også haft en markant betydning, idet topskattegrænsen fra 2010 er blevet sænket til 52,2 % jf. tabel 5. Jf. PBL 18, stk. 1 kan indskud på ratepensioner fradrages i den skattepligtige indkomst (topskat), hvorfor skattebesparelsen nu er blevet 7,5 % mindre årligt i forhold til tidligere. På denne baggrund påpeger formuecenterchef i Spar Nord Århus, at hvor man tidligere kunne bruge ratepensioner som en bankbog skal man nu være væsentligt mere orienteret mod formålet 8 Dette skyldes, at hvor man før kunne få et fradrag på 59,7 % i topskat og ophævelse utide blev straffet med en afgift på 60 % var der stort set ikke noget at miste for skatteyderen. Nu er situationen ændret, idet fradraget maksimalt kan udgøre 52,2 % mens afgiften stadig er 60 % jf. PBL 30, stk. 1. Endvidere er der nu indsat en øvre grænse på DKK 100.000 for indskud på ratepensioner, hvilket investor naturligvis også skal være opmærksom på. Dette er også en væsentlig ændring, idet der tidligere var ubegrænset mulighed for indskud på privat- eller arbejdsgivertegnede ratepensionsordninger. Selvom det umiddelbart kun er DKK 100.000-reglen for pensionsindskud, som er ændret direkte ved lov nr. 459 er de øvrige omtalte forhold altså indirekte konsekvenser af lov nr. 459. 7 Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 25 (Tema Skattereform) 8 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august 2010. 11

3.2 Lovændringer for selskabers aktiebesiddelser efter skattereformen Ved vedtagelsen af lov nr. 525 indførtes en ensartet beskatning af selskabers afkast på aktier og obligationer, således at selskabernes valg af finansielle aktiver ikke påvirkes af skatten. Dette er helt i tråd med skatteministerens bemærkninger til lovforslag L 202, hvor Kristian Jensen bemærkede at: indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. I en lille åben økonomi som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig med afkastet på obligationer. For ejerne kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse 9. Loven indebærer endvidere også en ophævelse af den tidligere 3-års regel, hvilket fritog selskabers aktier fra beskatning såfremt ejertiden havde været minimum 3 år 10. Efter lovens vedtagelse sondres der således ikke længere mellem ejertid. Fremover afhænger beskatningen således af ejerandelen, hvilket har medført følgende opdeling af aktieklasser: o Datterselskabsaktier o Koncernselskabsaktier o Porteføljeaktier Udover ovenstående 3 aktieklasser er der indført en særskilt aktieklasse for egne aktier, ligesom begrebet og definitionen af næringsaktier både gælder for personer og selskaber, som beskattes efter ABL 17. 3.2.1 Datterselskabsaktier Datterselskabsaktier er defineret i ABL 4 B som aktier, der ejes af et selskab med minimum 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab jf. ABL 4 A, stk. 1.. Det er en betingelse at datterselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter moder- /datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende jf. ABL 4 A, stk. 2 11. 3.2.2 Koncernselskabsaktier Koncernselskabsaktier er defineret i ABL 4 B som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelo- 9 http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/pdf_2009/l202.pdf, side 25, afsnit 1 10 Jf. den tidligere ABL 9, stk. 1 (nu ophævet) 11 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 815, kapitel 29, afsnit 3.3 12

vens 31 A. Der gælder samme værnsregel som i ABL 4 A, stk. 3, nr. 1-3 (mellemholdingselskaber). Det vil reelt sige, at såfremt der er tale om en ejerandel på over 50 %, så vil der som udgangspunkt være tale om koncernselskabsaktier 12. 3.2.3 Beskatning af udbytte og aktieavance fra datter- og koncernselskabsaktier Følgende regler finder anvendelse efter ændringerne er gennemført for selskabers aktiebesiddelser, hvor klassificeringen nu falder ind under enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier: Overordnet set beskattes værdistigninger og værditab på det underliggende grundlag ikke for selskaber jf. SL 5, stk. 1, litra a. Dog medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i ABL, jf. ABL 1, stk. 1 samt ABL 6. Hvis aktiebesiddelsen er på 10 % eller derover (Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier), vil der være skattefrihed fra indkomståret 2010 uanset ejertid jf. ABL 8. Efter de gamle regler var det et krav at aktierne havde været ejet i minimum 3 år for at opnå skattefrihed (tidligere ABL 9, stk. 1). Deklarerede udbytter, dvs. udbytter som af selskabet besluttes udloddet til aktionærerne eller anpartshaverne, medregnes til den skattepligtige indkomst jf. SL 4, stk. 1, litra e og LL 16 A, stk. 1. Udbytter modtaget fra danske eller udenlandske selskaber til danske moderselskaber, der ejer mindst 10 % af det udbytteudloddende selskab medregnes ikke jf. SEL 13, nr. 2. Tidligere var det endvidere et krav for skattefriheden af udbytte jf. SEL 13, nr. 2, at disse aktier var ejet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode, udlodningen skulle ligge. Kravet om 1 års ejertid er fjernet efter de nye regler, hvorfor det er nok at eje aktierne eller anparterne i bare en dag. Såfremt ejerandelen overstiger 10 % er der således heller ikke fradrag for tab jf. ABL 8. Realisationsprincippet kan fastholdes uden for næring og gælder endvidere ikke for 19-aktier (investeringsselskaber). Ændringerne skal primært ses som et led i, at undgå økonomisk dobbeltbeskatning i koncernforhold eller hvor det modtagende selskab har en væsentlig økonomisk interesse og kapitalandel i det udloddende selskab 13. 12 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 815, kapitel 29, afsnit 3.3 13 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 816, afsnit 3.3.2.1 13

Skattefriheden for udbytter fra udenlandske selskaber er endvidere betinget af, at det udloddende selskab ikke har fradrag for udbyttet, med mindre beskatningen justeres i kraft af direktiv 90/435/EØF (moder-/datterselskabsdirektiv ændret ved direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003). Dette synes ganske naturligt, idet det naturligvis ikke skal være muligt at opnå fradrag for et udbytte i det ene land for så at være skattefrit i Danmark. Også her synes L 202, at være i tråd med det foreliggende moder- /datterselskabsdirektiv fra EU, hvor der fremgår at: Sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater kan være nødvendige for at tilvejebringe hjemmemarkedslignende forhold i Fællesskabet og dermed sikre, at det fælles marked indføres og kommer til at fungere bedst muligt; sådanne sammenslutninger bør ikke hæmmes af særlige restriktioner, forskelsbehandlinger eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes beskatningsregler; det er derfor vigtigt at indføre konkurrenceneutrale beskatningsregler for disse sammenslutninger af selskaber fra forskellige medlemsstater, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig det fælles markeds krav, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige position på internationalt plan 14. 3.2.4 Porteføljeaktier Porteføljeaktier defineres som aktier, der ikke opfylder betingelserne for at være henholdsvis dattereller koncernselskabsaktier. Det vil overordnet betyde, at såfremt der er en ejerandel på under 10 % skal aktier betragtes som porteføljeaktier med tvungen lagerbeskatning til følge jf. ABL 9, stk. 1. Det er i bemærkningerne til lovforslaget gjort klart, at ændringen af den skattemæssige behandling for selskabers besiddelse af porteføljeaktier vil medføre en økonomisk dobbeltbeskatning. I lovbemærkningerne forsvares dette dog med, at ændringerne er i tråd med afgrænsningen i EU s moder- /datterselskabsdirektiv, og at provenu af porteføljeaktier skal sidestilles med enhver anden likvid kapitalanbringelse (typisk passiv investering), hvor f.eks. renter ville være skattepligtige 15og16. Det anføres endvidere i skatteministerens kommentarer i bilag 41 til L 202 som svar på bemærkningerne fra FSR i bilag 19 til L 202 at ønsket om at skabe ensartet beskatning af kapitalanbringelser vejer tungere end ønsket om at undgå dobbeltbeskatning af porteføljeaktier 17. 3.2.5 Beskatning af udbytte og aktieavance fra porteføljeaktier Hvis aktiebesiddelsen er under 10 % (Porteføljeaktier) beskattes såvel udbytte som aktieavance fuldt ud uanset ejertid jf. ABL 9. Der er tvunget påkrav om brug af lagerprincip for noterede aktier jf. 14 http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=celex:31990l0435:da:html 15 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 809, 2. afsnit 16 http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/pdf_2009/l202.pdf, side 25, afsnit 1 17 http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/bilag/41/686187.pdf, side 13 14

ABL 23, stk. 2, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere, hvor der var tale om realisationsbeskatning ved afståelse. Den årlige lagerbeskatning skal ske på baggrund af handelsværdien. Den tidligere skattefrihed for aktieavancer med en ejertid på over 3 år jf. den tidligere ABL 9, stk. 1 er ophævet ligesom den tidligere skattefrie andel af udbytter på 34 % jf. den ophævede SEL 13, stk. 3 også er fjernet. Man kan undre sig over begrænsningen på 34 % har henstået uberørt i så mange år, idet den oprindeligt blev indført tilbage i 90 erne da selskabsskatten reelt var 34 % og datterselskabsaktier var aktier med en ejerandel på minimum 25 % 18. For at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning blev der således indsat en lempelse i SEL 13, stk. 3. Denne har været der lige siden, men er altså definitivt væk fra indkomståret 2010. I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L 202 var der lagt op til at der skulle ske lagerbeskatning af porteføljeaktier, hvad enten der var tale om noterede eller unoterede aktier. Dette gav dog anledning til en voldsom kritik fra erhvervslivet og revisorerne, med den begrundelse, at det praktisk talt ville være umuligt (eller meget omkostningstungt) at skulle værdiansætte de unoterede aktier årligt til handelsværdien, som typisk ikke er identisk med den indre værdi 19. Derfor blev det besluttet, at det jf. ABL 23, stk. 6 stadig skulle være muligt at fastholde realisationsprincippet på unoterede aktier. Selskaber med unoterede aktier i behold ved deres indkomstår 2010, skal således vælge om de ønsker realisations- eller lagerbeskatning af disse porteføljeaktier 20. Hvis realisationsprincippet vælges for de unoterede aktier, er det et krav at selskabet skal anvende realisationsprincippet på hele beholdningen af unoterede aktier. Det fremgår af ABL 5, at såfremt aktier med samme rettigheder afstås, så er det de først erhvervede, der skal anses for først afstået (FIFO-princippet). Det er ikke længere aktuelt at skelne mellem gennemsnitmetoden og aktie-for-aktie metoden ved opgørelse af gevinst, idet lagerbeskatningen eliminerer denne forskel i selskabsregi. Fordelen for aktionærer via selskab er, at tab på porteføljeaktier opgjort via lagerprincippet kan fradrages i den almindelige skattepligtige indkomst jf. ABL 9, stk. 1, hvorimod tab på aktier ejet under 3 år tidligere var kildeartsbegrænset til modregning i gevinster på tilsvarende aktier. Dette synes, som en naturlig ændring, idet det jo netop er anført i lovbemærkningerne at provenuet fra investeringer i porteføljeaktier skal sidestilles med renter, hvilke der jf. SL 6, stk. 1, litra e er fradrag for i den skattepligtige indkomst. Den tidligere begrænsning for tabsanvendelse i ABL 8, stk. 2 er således ophæ- 18 L 202, side 24, 8. afsnit (bemærkninger til lovforslag) 19 J.nr. 2009-511-0038, side 3 (svar fra Skatteministeriet på henvendelse fra FSR i L 202 bilag 19) 20 L 202, bilag 19, side 3 15

vet. Dette anses som en væsentlig fordel for selskaber, der investerer i porteføljeaktier, hvilket også understøttes af UfS 2009.4005 af David A. Munch 21. Unoterede aktier kan dog som beskrevet ovenfor stadig opgøres efter realisationsprincippet jf. ABL 23, stk. 6, hvilket medfører at et eventuelt tab stadig vil være kildeartsbegrænset jf. ABL 9, stk. 3. 3.2.5.1 Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier Såfremt lagerbeskatning anvendes skal handelsværdien bruges, hvilket administrativt kan medføre forøgede omkostninger for aktionærerne såfremt der ikke foreligger en anvendelig handelsværdi ved f.eks. en handel mellem uafhængige parter. Typisk vil der således ikke være en handelsværdi for unoterede aktier, hvorfor der har været flere eksempler på spørgsmål til og svar fra SKAT vedrørende opgørelsen af unoterede aktier. I skatteministerens kommentarer nævnes, at 19. maj 1993-kursen kan anvendes ved fastsættelsen af handelsværdien. Ifølge vejledninger fra SKAT kan værdien derfor beregnes som selskabets indre værdi tillagt goodwill, som er opgjort efter goodwill-cirkulæret TSS-cirkulære 2000-10. Det kan dog ikke være noget krav at anvende denne model, såfremt handelsværdien kan opgøres mere pålideligt på anden vis. Denne usikkerhed omkring værdiansættelsen af et unoteret selskabs handelsværdi vil derfor sandsynligvis medføre indhentelse af bindende svar fra SKAT ved værdiansættelsen af unoterede aktier til handelsværdi. Det er værd at bemærke, at hvis lagerprincippet for unoterede aktier har været anvendt, kan der ikke senere skiftes til realisation. Der kan derimod skiftes fra realisation til lager, såfremt realisation har været anvendt fra begyndelsen og et eventuelt fremført kildeartsbegrænset tab kan således anvendes til modregning i gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier jf. ABL 9, stk. 4. 3.2.5.2 Konsekvensberegninger af ændringerne ved beskatning af porteføljeaktier Lovændringerne for selskabers beskatning af udbytte og aktieavancer indebærer således en markant skærpelse af beskatningen af selskabers porteføljeaktier, hvor beskatningen for aktier ejet over 3 år i selskabsregi f.eks. er gået fra 0 % til 25 %. Den effektive skatteprocent for en aktionær med porteføljeaktier i sit selskab og som beskattes efter lagerprincippet vil således være følgende: 21 David A. Munch; Beskatning af selskabers porteføljeaktier efter lov nr. 525 af 12. juni 2009, UfS 2009.4005 16

Hovedaktionærers beskatning af porteføljeaktier: Nu Før - udbytte Før - avance Før - avance Over 3 år Under 3 år Andel af overskud i porteføljeselskab før skat 100 100 100 100 Andel af overskud i porteføljeselskab efter skat 75 75 75 75 Hele overskuddet udloddes i året Selskabsskat af udloddet udbytte, 25 % 18,75 18,75 18,75 Nedsættelse med 34 % skattefrihed -6,38 Udlodning af restbeløb til aktionær 56,25 62,63 75,00 56,25 Udbytteskat i privat regi (42 % / 43 %) 23,63 26,93 32,25 24,19 Endelig udloddet provenu 32,63 35,70 42,75 32,06 Effektiv skatteprocent 67,4 % 64,3 % 57,3 % 67,9 % Tabel 1: Marginalbeskatning af porteføljeaktier før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel 1 viser, at den effektive skatteprocent for hovedaktionærer som investerer via selskab i porteføljeaktier ender med at have en effektiv skatteprocent på 67,4 % 22, hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Tidligere kunne man slippe væsentligt billigere såfremt porteføljeaktierne var i behold i minimum 3 år og provenuet var aktieavance jf. tabel 1. Ovenstående symboliserer problemstillingen omkring investeringer i porteføljeaktier via et selskab ganske glimrende, idet der er tale om en meget høj marginalbeskatning set fra hovedaktionærens synspunkt. For at gøre ondt værre for aktionærer, som investerer via selskab i noterede porteføljeaktier skal disse aktier nu også opgøres årligt og beskattes efter lagerprincippet jf. ABL 23, stk. 2. Der kan således blive tale om en meget ugunstig likviditetsbelastning for selskaberne, idet urealiserede avancer beskattes. Dette kan medføre tvunget salg af porteføljeaktier for at kunne afregne skatten. Eksemplet i tabel 2 illustrerer denne problemstilling: 22 Bekræftet i kommentarerne til L 202 - http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/bilag/19/681083.pdf 17

Porteføljeinvestering over 3 år: Nu Før Kurs Kurs Anskaffelsestidspunkt 01.01.10 100 100 Kursværdi 31.12.10 160 160 Skattetilsvar for indkomståret 2010 15 0 Kursværdi 31.12.11 200 200 Skattetilsvar for indkomståret 2011 10 0 Kursværdi 31.12.12 300 300 Skattetilsvar for indkomståret 2012 25 0 Sælges den 02.01.13 til kurs 300 Samlet opgjort skattebetaling 50 0 Samlet opgjort avance 150 200 Tabel 2: Investering i noterede porteføljeaktier med en ejertid på minimum 3 år før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning Såfremt man forestiller sig et selskab, som udelukkende investerer i noterede porteføljeaktier vil selskabet altså skulle afregne selskabsskatten af aktierne løbende, hvilket gør at aktier adskiller sig noget fra f.eks. anbringelse af midler i obligationer hvor renter typisk løbende tilskrives i takt med, at der sker beskatning heraf. Såfremt selskabet ikke vil finansiere den urealiserede avance med egne midler eller lån kan man forestille sig de skal realisere porteføljeaktier løbende for at afregne skatten, hvilket alt andet vil give et lavere afkast på sigt, såfremt afkastet naturligvis er positivt. FSR har i deres kommentarer til L 202 i bilag 19 også påpeget denne problemstilling, idet børsnoterede aktier kan være meget volatile og at kurserne på denne baggrund nærmest kan være tilfældigt høje i december og lave igen i januar. FSR påpeger, at de ville foreslå realisationsbeskatning, idet selskabsaktionæren ikke har fået større skatteevne, idet denne først indtræder når aktierne realiseres 23. Dette afvises dog af skatteministeren i bilag 41 til L 202, idet det påpeges, at: lagerbeskatning generelt skal ses i sammenhæng med, at der løbende gives fradrag for udgifterne til erhvervelsen af indkomsten f.eks. fradrag for renteudgifter. Når udgifter fradrages løbende, bør likvide indtægter som afkast af børsnoterede aktier ligeledes medregnes løbende 24. Dette er således i tråd med de skatteministerens generelle bemærkninger, som fremgik af bemærkninger til L 202. Betragtningen fra skatteministeren synes korrekt mht. beskatning af løbende udbytte, men giver en disharmoni ved en løbende beskatning af urealiserede avancer. 23 http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/bilag/19/681083.pdf 24 http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/bilag/41/686187.pdf, side 6 18

Hvis tabel 2 havde været en aktie ejet under 3 år (dvs. ved Salg den 30.12.12) ville skattetilsvaret have været identisk nemlig 50. Men efter de gamle regler var disse først kommet til beskatning i indkomståret 2012. Alt andet lige er der altså tale om en ugunstig ændring af beskatningen af porteføljeaktier både med hensyn til ophævelsen af 3 års-reglen, men også ud fra en likviditetsbetragtning i forbindelse med overgangen til lagerbeskatning. Fordelen set fra SKAT s side må dog være, at det bliver uinteressant at vurdere om et selskab driver næring med handel af porteføljeaktier, idet den skattemæssige behandling vil være identisk hvad enten der drives næring eller ej, i hvert fald så længe der er tale om noterede aktier med beskatning efter lagerprincippet jf. afsnit 3.2.8 om næringsaktier. 3.2.6 Værnsregel mod mellemholdingselskaber Som følge af overgangen til lagerbeskatning af porteføljeaktier kunne man forestille sig, at det kunne være fordelagtigt at sammenlægge flere selskabers aktieinvesteringer ved f.eks. at indsætte mellemholdingselskaber og derved bringe sig over 10 % kravet, som vil medføre skattefrihed. I ABL 4 A stk. 3, nr. 1-3 er der derfor indsat en værnsbestemmelse, som har til formål at hindre omgåelse af 10 % grænsen. Værnsreglen efter ABL 4 A, stk. 3 træder i kraft, hvor moderselskabets primære funktion er ejerskab af datter- eller koncernselskabsaktier, og modervirksomheden ikke udøver reel økonomisk virksomhed ved aktiebesiddelsen. Endvidere gælder det, at hvis mere end 50 procent af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og som ikke ville kunne modtage skattefri udbytter ved direkte ejerskab. Værnsreglen finder ikke anvendelse hvis aktierne i moderselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet 25. Som illustreret i bilag 1 er den fiktive situation skitseret, hvor 2 aktionærer hver ejer 9 % af et driftsselskab. Ved at lave et mellemholdingselskab kunne man således omgå 10 % kravet. I sådanne situationer med mellemholdingselskaber skal disse betragtes som transparente og udbytte samt aktieavance vil således være omfattet af bestemmelserne i ABL 9, idet der således vil være tale om porteføljeaktier. 25 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 816, afsnit 3.3 19

Datterselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer 26. Tegningsretter til f.eks. datterselskabsaktier indgår endvidere ikke i opgørelsen af, hvorvidt en aktiebesiddelse udgør 10 % eller mere 27. 3.2.7 Egne aktier Beskatningen af egne aktier følger af ABL 10, hvor selskaber ikke skal medregne gevinst og tab på egne aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst 28. Som udgangspunkt skulle egne aktier ellers typisk omfattes af ABL 9 om porteføljeaktier, idet der hidtidigt har været en maksimal grænse for besiddelse af egne aktier på 10 % efter den tidligere AL 48 (Ophævet i den nye selskabslov). Men da udbytter af egne aktier efter SEL 13, stk. 1, nr. 3 er skattefrie synes det naturligt at avancer eller tab heller ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter ABL 10. 3.2.8 Næringsaktier Såfremt der er tale om fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i næring, medregnes en fortjeneste eller et tab dog ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ABL 17 samt SL 4, stk. 1, litra a. Næringsaktier beskattes endvidere efter lagerprincippet. Udbytter på næringsaktier, som udloddes i 2010 eller senere, beskattes på samme måde som med andre aktier henholdsvis datterselskabs-, koncernselskabs-, eller porteføljeaktier 29. Rent beskatningsmæssigt er næringsaktier således identisk beskattet med noterede porteføljeaktier, hvorimod unoterede porteføljeaktier stadig kan realisationsbeskattes. Det fremgår af skatteministerens svar på spørgsmål 2. af 3. maj 2009 fra Klaus Hækkerup 30, at man har valgt at opretholde den særskilte næringsbeskatning for selskaber, hvilket skyldes at definitionen på datterselskabs- og koncernselskabsaktier kan omfatte næringsaktier. Hvis dette er tilfældet vil der således ikke være skattefrihed efter ABL 8 31. 3.2.9 Prioritering af aktieklasser Følgende prioriteringsrækkefølge gør sig gældende ved afklaring af hvilke regler, der går forud for hvilke regler: 1. Egne aktier jf. ABL 10 2. Næringsaktier jf. ABL 17 3. Datterselskabs- og koncernselskabsaktier jf. ABL 8 4. Porteføljeaktier jf. ABL 9 26 Ligningsvejledningen 2010-2, selskaber og aktionærer, afsnit S.G.4 Selskaber 27 L 202, side 37, Bemærkninger til nr. 6, 3. afsnit. 28 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 819, afsnit 3.3.3.2 29 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 817, afsnit 3.3.2.4 30 http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/spm/2/svar/624516/681610.pdf 31 http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/spm/2/svar/624516/681610.pdf 20

Dette har betydning såfremt en aktie kan klassificeres som flere klasser. I så fald skal aktien beskattes efter den højeste af klasserne den falder ind under. Dvs. at hvis et selskab driver næring med aktiehandler og besidder datterselskabsaktier, så er disse ikke fritaget for beskatning efter ABL 8, men derimod skattepligtige efter ABL 17 32. 3.2.10 Fremførselsberettigede tab på aktier ejet under 3 år Et positivt element for selskaber med fremførte kildeartsbegrænsede tab på aktier ejet under 3 år er, at det efter ABL 43, stk. 3 er muligt at anvende de uudnyttede kildeartsbegrænsede aktietab i gevinster på porteføljeaktier opgjort efter lagerprincippet fremadrettet. Dette bør alt andet lige gøre det nemmere for aktionærerne at få anvendt et akkumuleret underskud i perioden 2002-2009 på aktier ejet under 3 år 33. Det fremgår slet ikke af bemærkninger til L 202 (bemærkninger til de økonomiske konsekvenser) om man har været opmærksom på hvor mange selskaber, der har latente skatteaktiver i fremførselsberettigede tab på aktier ejet under 3 år. Men efter de nye regler vil de fleste selskaber nok i højere grad få udnyttet disse tab. 3.2.11 Statusskifte for aktier En problemstilling ved regelændringerne er, at der kan blive tale om et statusskifte fra f.eks. porteføljeaktie til datterselskabsaktie (eller omvendt), idet de forskellige kategorier af aktierne er baseret på andelen af ejerskab. Det vil sige, at en aktie kan gå fra skattepligt til skattefrihed eller omvendt. Såfremt der sker et skifte for kategorien af en aktie, vil det blive betragtet som en afståelse og en genanskaffelse 34 * 35. Administrativt har nogle skatteeksperter anført, at der en udfordring, hvor der sker et skifte i skattemæssig henseende af aktier, der ikke er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet eller på et reguleret marked, hvorved der sker et skifte fra f.eks. porteføljeaktie til datterselskabsaktie. I disse tilfælde har skatteministeren dog bemærket at handelsværdien skal anvendes og ikke burde give nævneværdige problemer idet: Der vurderes ikke at være særlige betænkeligheder ved at anvende handelsværdien på statusskiftetidspunktet for aktier, som ikke er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I det begrænsede antal tilfælde, hvor der sker statusskifte, vil der alt andet lige være tale en anskaffelses- eller afståelsessum, som der kan tages udgangspunkt i ved værdiansættelsen til han- 32 Jf. bemærkningerne til L 202, nr. 9, side 41 vedtaget ved lov nr. 525 af 12 juni 2009 33 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 819, 3 sidste afsnit 34 Inspiration fra kursusmateriale fra Lett Advokatfirma ved Jan Børjesson den 1. juni 2009 samt bemærkninger til lovforslag L 202, side 38 2. afsnit. 35 Skatteministerens svar i bilag 41 til L 202, side 30. 21

delsværdi. Dette gælder især ved køb og salg til tredjemand, der bringer ejerandelen over eller under 10 %. 36. Jeg er dog ikke enig heri, idet prisen på en unoteret aktie ofte vil være forskellig alt efter ejerandel. Det kan f.eks. ofte være relativt dyrere at tilkøbe sig bestemmende indflydelse i forhold til blot at være mindretalsaktionær (porteføljeaktionær). I disse tilfælde ved statusskifte kan det efter min vurdering være tvivlsomt om en handel også altid vil afspejle handelsværdien. Dette er ikke behandlet i betænkningerne før vedtagelsen af L 202, hvilket umiddelbart kan give anledning til problemer med værdiansættelsen fremadrettet. 3.2.12 Nettotabssaldo og indgangsværdi for porteføljeaktier Ved afskaffelsen af den tidligere skattefrihed efter 3 års ejertid af aktier (porteføljeaktier) overgår nogle aktieavancer således fra at have været skattefritaget til at være skattepligtige, dvs. de aktier, som var ejet i minimum 3 år. Der blev derfor lavet overgangsregler og bestemmelser, som havde til formål at undgå spekulation i forbindelse med de nye regler. For porteføljeaktier ejet ved starten af selskabets indkomstår 2010 (skattemæssigt indkomstår) og hvor der samlet opgøres et tab for aktierne uanset ejertid opgøres en nettotabssaldo. Nettotabssaldoen beregnes som forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og den samlede handelsværdi primo indkomståret 2010. Saldoen skal dog reduceres med modtagne skattefrie udbytter i indkomstårene 2007 2009 (Gælder også den skattefrie andel på 34 %). En eventuel nettotabssaldo kan således modregnes i fremtidige avancer opgjort efter lagerprincippet, hvormed det sikres at aktionærerne ikke bliver beskattet af fiktive gevinster i forbindelse med overgangen til lagerbeskatning. I tabel 3 er lavet et eksempel på opgørelse af nettotabssaldoen, hvilken er lavet ud fra anvisningerne i bemærkningerne til L 202. Opgørelse af nettotabssaldo: Tab Gevinst Kurs Kurs Anskaffelsessum 90 90 Kursværdi 31.12.09 60 100 Indgangsværdi 01.01.10 60 100 Nettotabssaldo 30 0 Tabel 3: Opgørelse af nettotabssaldo ved overgang til lagerbeskatning af porteføljeaktier; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra bemærkningerne til lovforslag L 202 36 http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/pdf_2009/l202.pdf, side 50, afsnit 3 22

Af tabel 3 fremgår det således, at såfremt der er tab på aktierne ved overgangen sikres det med nettotabssaldoen, som kan modregnes i fremtidige avancer, at en fiktiv gevinst ikke bliver beskattet. Såfremt der har været gevinst på aktierne ved overgangen bliver denne skattefri for selskabet i forbindelse med overgangen til lagerbeskatning. For at undgå at selskabernes ledelse realiserede skattefrie avancer på aktier i 2009 og kun bragte aktier med nettotab ind i indkomståret 2010, blev der ved lovens ikrafttræden den 25. maj. 2009 indsat en bestemmelse, som betød at skattefrie avancer realiseret på aktier ejet over 3 år efter denne dag skulle fragå i nettotabssaldoen 37. 37 Publikation fra Beierholm; Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovens vedtagelse, side 4, 5. afsnit 23

3.3 Investeringsselskaber Investeringsselskaber har været et af de helt springende punkter efter lovforslag L 23 blev vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar 2009. Dette skal specielt ses i lyset af at mange formuende danskeres foretrukne investeringsselskab Formuepleje er gået fra at være en porteføljeaktie til at skulle betragtes som et skattefrit investeringsselskab jf. ABL 19 med andre beskatningsregler til følge. Investeringsselskaberne har været meget diskuteret, selvom den skattemæssige behandling med lagerbeskatning dog unægteligt ligner behandlingen af noterede porteføljeaktier, i hvert fald i selskabsregi. Skærpelsen af 19 i ABL, skal jf. skatteministeren ses som et udtryk for at forhindre omgåelse af beskatningen af kapitalgevinster på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber i lande uden for EU, som har ingen eller meget lav skat 38 * 39. I relation til afhandlingens udgangspunkt, som er hovedaktionærens vinkel, er lov nr. 98 interessant, idet begrebet investeringsselskab efter ABL 19 er udvidet. Således kan aktieposter uanset størrelse blive omfattet af lagerbeskatningen, hvis investeringsselskabet har mere end 7 aktionærer 40 og mere end 85 % af dets aktiver er placeret i aktier og obligationer m.v. jf. ABL 19 stk. 2, nr. 2 og ABL 19 stk. 3 og 5 41 * 42. Med hensyn til vurdering af antallet af aktionærer, er det bekræftet i SKM 2010.84 SR, at vurderingen af hvorvidt et selskab har mindst 8 deltagere, i relation til den nævnte bestemmelse, skal ske ved udgangen af indkomståret. Det var ikke ved forarbejderne taget stilling til hvornår optællingen skulle finde sted. Problemet med ovenstående er, at hvis man ikke er opmærksom på f.eks. et familieholdingselskab efter et eventuelt frasalg af sin driftsaktivitet kan et sådant selskab overgå til lagerbeskatning, hvorved de oparbejdede værdier over mange år beskattes i overgangsåret. I praksis burde denne regel ikke være nødvendig i lyset af den ændrede ABL, men fra politisk side synes større incitament til at undgå udlodning af ubeskattede kapitalgevinster til lande med eller uden skat. SKM 2010.289 SR understreger denne problemstilling efter frasalg af driftsaktiviteten, hvorved Holdingselskabet blev omfattet af 19 pga. antal ejere og kapitalforholdende. Det nye for investeringsselskaber er imidlertid at for indkomståret 2009 sker beskatningen dagen efter investeringsselskabets indkomstår (modificeret lagerprincip), hvorimod at beskatningen for indkomståret 2010 skal ske på den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår (almindeligt lagerprincip). Ændringen er begrundet med, at ejerne, rådgivere m.v. simpelthen ikke kunne finde ud af at anvende 38 Lovforslag L 23, side 21, afsnit 6.4 39 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 582, kapitel 18, afsnit 8 40 Lærebog om indkomstskat 13. udgave, side 582, kapitel 18, afsnit 8 41 Lovforslag L 23 som vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar 2009. 42 Publikation fra Beierholm; Skattereformen Holdingselskaber og hovedaktionærers aktieinvesteringer efter lovenes vedtagelse, side 4 24

det modificerede lagerprincip korrekt 43. Set fra rådgiver og ejers side er der umiddelbart heller ingen tvivl om, at det er nemmere at behandle det almindelige lagerprincip skattemæssigt, idet dette følger det regnskabsmæssige princip i de fleste tilfælde. 3.3.1 Beskatning af 19-selskaber Der er markant forskel på beskatningen af investeringsselskaber i henholdsvis privatregi, i virksomhedsordningen eller i selskab. Beskatning i pensionsordninger er identisk med beskatningen af porteføljeaktier heri, hvilket betyder lagerbeskatning med 15 % af den årlige værdiregulering. 3.3.1.1 Private midler Beskatningen af 19- selskaber (investeringsselskaber) adskiller sig i privat regi markant fra beskatningen af porteføljeaktier. Investeringsselskabernes beskatning i privat regi for aktionærer sker efter lagerprincippet, men indgår som kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst jf. PSL 4, stk. 1 nr. 5. Endvidere medfører lagerbeskatning, at der som privat investor kan opstå skattemæssige udfordringer, idet urealiserede avancer beskattes løbende. Der er en væsentlig asymmetri i beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst hos private. Positiv nettokapitalindkomst beskattes med op til 52,2 % jf. tabel 5, hvor i mod negativ nettokapitalindkomst kun har en fradragsret på 33,5 % (denne nedsættes yderligere løbende med 1 % fra 2012 2019, hvorefter fradragsværdien i 2019 vil være sat helt ned til 25,5 %). Den nedsatte grænse gælder dog kun for negativ kapitalindkomst over DKK 50.000. Det giver den helt klare ulempe, at beskatningsprocenten i gode år bliver højere en fradragsprocenten i dårlige år, med mindre afkastet kan modregnes i negativ kapitalindkomst over DKK 50.000, som således kun medfører en beskatningsprocent på 33,5 % i 2012 (25,5 % i 2019) Opsummeret kan det skitseres således: Investeringsselskabers beskatning i privat regi efter skattereformen (ugift person) 44 : Positiv kapitalindkomst Under 40.000 DKK 37,3 % Over 40.000 DKK 52,2 % Negativ kapitalindkomst Under 50.000 DKK 33,5 % Over 50.000 DKK 25,5 % (i år 2019 Indfases jf. tabel 5) For gifte personer er beløbsgrænserne samlet set det dobbelte. Skatteasymmetrien for en investor uden anden kapitalindkomst kan som beskrevet ovenfor medføre en yderst ufordelagtig situation, hvilket nedenstående eksempel i tabel 4 illustrerer, hvor skatteeffekten for en privat investor på en avanceneutral investering i et investeringsselskab er skitseret: 43 Jf. Skatteministerens bemærkninger til L 23, som blev vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 44 Efter vedtagelse af Lov nr. 459 af 12. juni 2009 25

Anskaffelsestidspunkt 01.01.10 100.000 Kursværdi 31.12.10 200.000 Skattetilsvar for indkomståret 2010: Beregnet som (40.000*37,3 % + 60.00*52,2 %) 46.200 Indgangsværdi 01.01.11 200.000 Kursværdi 31.12.11 100.000 Fradragsværdi i indkomståret 2011 (33,5 %): 33.500 (fradragsværdi nedsættes endvidere fra 2012) Sælges den 01.01.12 til anskaffelsessum 100.000 Samlet avance på investeringen 0 Skattetilsvar samlet -12.700 Tabel 4: Skatteeffekt for privat investor på avanceneutral investering i investeringsselskab i privat regi, der beskattes som kapitalindkomst; Kilde: Egen tilvirkning Tabel 4 symboliserer problematikken med at have lagerbeskattede investeringsselskaber liggende i privat regi, idet beskatning som kapitalindkomst giver et asymmetrisk billede skattemæssigt, hvilket ovenstående også viser. Investeringen giver over 2 år en neutral avance på DKK 0, men det ender med et skattetilsvar på 12.700 DKK, idet positiv kapitalindkomst beskattes med en højere procent end der er fradrag for ved negativ kapitalindkomst. Ydermere er der en ugunstig situation for investor, idet skattebetalingen på den urealiserede avance for indkomståret 2010 forfalder allerede i 2011. Det vil derfor også betyde en likviditetsmæssig ulempe for investoren, hvorfor en forrentning heraf gør investeringen endnu dårligere. 3.3.1.2 Virksomhedsskatteordningen Jf. ordlyden i virksomhedsskattelovens 1, stk. 2 kan aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af 19-selskaber indgå i virksomhedsskatteordningen. Dette giver en hovedaktionærer med en virksomhedsordning mulighed for at eliminere den ulige skat på kapitalindkomst for henholdsvis gevinst og tab, idet lagerbeskatningen kan foregå i virksomhedsordningen og på denne baggrund beskattes som virksomhedsindkomst. Endvidere giver det den mulighed, at en eventuel gevinst kan opspares i virksomhedsordningen mod betaling af den foreløbige skat på 25 % jf. VSL 10, stk. 2, hvilket udskyder den endelig skat til en eventuel avance hæves jf. reglerne i VSL 10, stk. 3. 26

3.3.1.2.1 Krav om en virksomhed For at det er muligt at anvende regler i VSO er det et krav, at der er tale om en virksomhed. Det vil ikke være muligt udelukkende at have 19-aktier liggende i en virksomhedsskatteordning. Disse opfylder jf. SKAT s vejledninger i LV E.G.2.1.1 ikke kravet til en virksomhed, men de kan dog indgå såfremt der allerede er en bestående virksomhed eller der oprettes en virksomhed. Der foreligger ikke i skattemæssig henseende nogen konkret definition af begrebet en virksomhed, hvorfor forskellige afgørelser fra praksis må anvendes til nærmere fastsættelse af definitionen 45. Eksempler på positive fortolkninger, dvs. hvor der er tale om en virksomhed : En maskinpark på et gods ansås for at udgøre en selvstændig virksomhed 46. En ejendom anses jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2 for at udgøre en selvstændig virksomhed. Et skovareal blev betragtet som en virksomhed 47. Hvis man betragter ovenstående fortolkninger af praksis omkring, hvornår der foreligger en virksomhed, må man konkludere, at der er tale om en relativ blød definition af virksomhedsbegrebet, hvorfor stort set alle aktive erhvervsdrivende kan komme ind under virksomhedsbegrebet. Ved indskud af f.eks. 19-aktier i en bestående virksomhedsordning, såsom Formueplejeaktier efter deres statusskifte, vil det sandsynligvis være muligt at indskyde disse via en mellemregningskonto jf. VSO 4 a. Der skal dog jf. ordlyden være tale om kontante beløb, men argumenterne for at likvide aktier i investeringsselskaber kan sidestilles med kontanter må kunne løftes. Formuerådgivere hos Formuepleje har også den overbevisning, at der godt kan ske indskud via mellemregning 48. 3.3.1.3 Selskaber Som det var tilfældet med porteføljeaktier så indgår formueforøgelse jf. SL 5, stk. 1 ikke i selskabers skattepligtige indkomst. Dog fremgår det af ABL 19, at gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom det fremgår af ABL 23 stk. 5 og 6 at selskaber skal lagerbeskattes af aktier i 19-selskaber og at gevinster eller tab er almindelig selskabsindkomst. For indkomståret 2009 sker beskatningen dagen efter udløbet af investeringsselskabets indkomstår (det modificerede lagerprincip) jf. ABL 23 stk. 6. 45 Ligningsvejledningen, afsnit E.G.2.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed 46 RR 1985 SM 185 SD 47 Ligningsrådets afgørelse af 6. november 1983 48 Drøftet ved møde med deltagelse af rådgiver fra Formuepleje den 22. juni 2010 27

For indkomståret 2010 og fremadrettet sker beskatningen den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår (det almindelige lagerprincip). 3.3.2 Nettotabssaldo og indgangsværdi for investeringsselskaber, ABL 19 Overgangsregler for latente gevinster: Overgangsregler for aktier med latente gevinster i investeringsselskaber anskaffet før den 1. januar 2009 kan forklares således 49 : Ejertid mindre end 3 år pr. 31.12.08: Resulterer opgørelsen i en gevinst beskattes denne i selskabets indkomstår 2009. Tab på porteføljeaktier i året kan modregnes. Ejertid mere end 3 år pr. 31.12.08: Gevinster er skattefrie. Overgangsregler for latente tab: Overgangsregler for aktier med latente tab i investeringsselskaber anskaffet før den 1. januar 2009 kan forklares således 50 : Ejertid mindre end 3 år pr. 31.12.08. Den faktiske anskaffelsessum anvendes som indgangsværdi. Der skal opgøres en nettotabssaldo, som tillægges indgangsværdien, hvorfor indgangsværdien reelt set bliver identisk med anskaffelsessummen. Ejertid mere end 3 år pr. 31.12.08: Der opgøres en nettotabssaldo, som ligesom ved porteføljeaktier kan anvendes til modregning i fremtidige avancer opgjort efter lagerprincippet på aktier omfattet af ABL 19. Nettotabssaldoen opgøres som forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien af alle aktier ejet i mere end 3 år den 31.12.08. Saldoen reduceres med modtagne udbytter opgjort tilbage til indkomståret 2006. I det oprindeligt vedtagne lovforslag 51 var der ikke taget højde for selskaber der havde latente tab på aktier ejet over 3 år. Efter en voldsom kritik fra forskellige medier, skatteeksperter samt aktionærer blev dette ændret ved lovforslag L 55 ved lov nr. 1388 af 21. december 2009, den såkaldte reparationspakke. På denne måde opnåede selskaber med latente tab på 19-aktier således samme mulighed for at opgøre en nettotabssaldo som ved porteføljeaktier 52. Opgørelsen af nettotabssaldoen opgøres samlet for aktier i investeringsselskaberne ejet under og over 3 år. Den store forskel i ovenstående opgørelsesmetoder er således, at de aktier der var ejet under 3 år pr. 31.12.08 typisk vil give et stort skattemæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst ved den første 49 Styresignal fra SKAT ved selskabers overgang til 19: SKM2009.822 SKAT 50 Styresignal fra SKAT ved selskabers overgang til 19: SKM2009.822 SKAT 51 Lov nr. 98 af 10. februar 2009 52 http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/l55/index.htm (Resume af vedtaget L 55) 28

opgørelse pr. 30.06.09, som skal beskattes eller fradrages den 01.07.09, såfremt der altså er tale om aktier i Formueplejeselskaberne der alle har 30/6-regnskab 53. Der gælder nogle ganske specielle regler for selskaber med forskudt regnskabsår, hvilket der umiddelbart ikke var tænkt på da lov nr. 98 blev vedtaget, hvilket jf. afgrænsningen ikke vil blive behandlet i nærværende afhandling. Ved lov nr. 1388 af 21. december 2009, blev det også fastslået at holdingselskaber hvis formue er placeret i datterselskaber, der hovedsageligt beskæftiger sig med andet end værdipapirer, ikke er et investeringsselskab efter ABL 19. Dvs. de sædvanlige danske selskabskonstruktioner med et holdingselskab og et driftsselskab fortsat kan behandles som unoterede aktier efter realisationsprincippet 54. 3.4 Opsummering Regeringen foretog skattelettelser som følge af lov nr. 459 for specielt lønmodtagere. Dette hul i statskassen skulle finansieres, hvorfor skærpelsen af selskabers udbytte og aktieavancer som følge af lov nr. 525 blev vedtaget. Følgende markante ændringer kan nævnes: o Ved lov nr. 459 blev marginalskatterne for personlig indkomst nedsat med 7,5 %, ligesom aktieindkomstskatterne er nedsat til henholdsvis 27 % (fra 2012) og 42 %. Der er samtidig indført en begrænsning for indskud på ratepensioner på DKK 100.000 årligt (efter AM-bidrag) o Lov nr. 525 har ændret på selskabers beskatning af udbytte og aktieavancer. Skattepligten afhænger nu af ejerandel i stedet for ejertid. Udbytte og aktieavance for porteføljeaktier er således 100 % skattepligtige, mens avancer og udbytter fra datterselskabs- eller koncernselskabsaktier er fritaget fra beskatning. Porteføljeaktier beskattes nu efter lagerprincippet. o Endvidere har lov nr. 98 har medført, at antallet af investeringsselskaber, som er blevet omfattet af ABL 19, er blevet udvidet. Nu er investeringsselskaber omfattet såfremt der er minimum 8 aktionærer og 85 % af aktiverne er placeret i værdipapirer el.lign. Som behandlet i nærværende afsnit medfører disse ændringer helt nye beskatningsregler og heraf nye udfordringer for aktionærerne, hvorfor det er essentielt med fokus på skatteplanlægning ved fremadrettede investeringer. Udvidelsen af aktier omfattet af ABL 19 medfører ligeledes markante skattemæssige ændringer for aktionærerne i disse selskaber, hvorfor den fremadrettede placering af sådanne aktier også skal vurderes på ny. 53 http://formuepleje.dk/r%c3%a5dgivning/skatteguide/hj%c3%a6lp+til+selvangivelsen+for+2009 54 http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/l55/index.htm (Resume af vedtaget L 55) 29

4. Analyse af de skattemæssige konsekvenser og muligheder for aktionærers fremtidige aktieinvesteringer Vedtagelsen af lov nr. 525, lov nr. 459 samt lov nr. 98 har givet personer repræsenteret i flere skattemiljøer væsentlige udfordringer fremadrettet, idet der sandsynligvis skal ske en ændring af investeringsprofilen eller en omplacering af investeringerne i forskellige skattemiljøer fremadrettet. Nærværende afsnit vil behandle aktieinvesteringer i følgende skattemiljøer: Frie midler, midler i virksomhedsordningen, pensionsmidler eller midler i selskabsregi. Som afsnit 3 har belyst er der sket markante ændringer for investeringer i koncernselskabs-, datterselskabs- og porteføljeaktier i selskabsregi. Endvidere ændrede lov nr. 98 markant på behandlingen af f.eks. porteføljeaktier i Formuepleje, hvilket har betydning ved investering i flere af skattemiljøerne. 4.1 Analyseforudsætninger Dette afsnit vil have til formål at behandle flere forskellige teoretiske og praktiske eksempler, som alle er tiltænkt at skulle underbygge konkrete anvisninger og konklusioner for aktionærers optimale investeringsmiljø indenfor nogle nærmere definerede forudsætninger. Igennem alle eksempler bliver der taget udgangspunkt i en ugift person, der betaler topskat og som har midler eller mulighed for at indskyde midler i alle de fire nævnte skattemiljøer. Der vil blive anvendt investeringshorisonter på 3, 10 og 20 år, idet dette anses som en tilstrækkelig årrække til at optimere en investeringsprofil samt vise konsekvenserne efter lovændringerne. Der vil kun blive taget udgangspunkt i en person, som kan modregne pensionsindskud i sin topskat. Hvis der kun var mulighed for fradrag til bundskat så ville provenuet ved investering i pensionsmidler blive mindre og skattemiljøet knap så attraktivt, idet skattebesparelsen ikke ville blive investeret. Investeringsanalysen vil ikke tage hensyn til risikoafdækning eller behandle hvordan en optimal investeringsprofil vil se ud. Som nævnt i afgrænsningen vil investering i obligationer, investeringsforeninger eller lignende produkter ikke blive behandlet. Fokus er således på at optimere aktieinvesteringer skattemæssigt på længere sigt ud fra den nuværende skattelovgivning. Jf. VSL 1, stk. 2 kan aktier omfattet af ABL ikke indgå i virksomhedsordningen, med mindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. På denne baggrund vil virksomhedsordningen kun være relevant i afsnit 4.4, hvor der er tale om aktier i et investeringsselskab, som godt kan indgå i virksomhedsordningen efter undtagelsesreglen i VSL 1, stk. 2. Dog er det meget brugt i praksis, at investorer med en virksomhedsordning med akkumulerede overskud, som kun er beskattet med de foreløbige 25 % acontoskat, kan få oprettet et sikkerhedsdepot i privat regi svarende til værdien af det opsparede overskud. På denne måde er der således et højere be- 30

løb til investering, end hvis overskuddet var hævet ud af virksomheden og var beskattet fuldt ud, ligesom banken naturligvis har sikkerhed i midlerne i virksomhedsordningen. Denne anvendte model for omgåelse af investeringer i porteføljeaktier for personer med en virksomhedsordning er bekræftet af formuecenterchefen hos Spar Nord Bank i Århus 55. Reelt set ville dette betyde, at hvis der var optjent DKK 100 i virksomhedsordningen ville der være DKK 75 til investering. Hvis hele overskuddet blev hævet ud til frie midler ville der kun være DKK 44 til investering jf. tabel 9, dvs. der bliver tale om en gearing af investeringen samt en udskydelse af skattebetalingen. Ved behandling af skattemiljøet pensioner vil der ved nettoberegningerne af provenuet efter henholdsvis 3, 10 og 20 år ikke blive taget højde for, at ratepensioner skal udbetales over minimum 10 år, hvilket betyder, at afkastet efter udbetalingens start fastsættes til 0 % p.a. Ved beregning af nettoprovenu i de forskellige scenarier er det endvidere en forudsætning, at forrentningen efter henholdsvis 3, 10 og 20 år vil være identisk i de forskellige skattemiljøer. For at gøre eksemplerne i analysen sammenlignelige indregnes der ikke en effekt af eventuelt løbende udbytte fra porteføljeaktier eller de unoterede aktier. Det forudsættes således, at hele afkastet tilskrives investeringens værdi indtil afståelsen, hvilket er en nødvendighed for at kunne behandle såvel realisations- og lagerprincippet i samme analyse i de forskellige skattemiljøer. Hvis ikke andet er oplyst i eksemplerne omkring porteføljeaktier og unoterede aktier, så er eksemplerne lavet som likviditetsneutrale. Det skal forstås således, at skatten afregnes løbende uden træk på kreditter eller lignende. Ved lagerbeskatning i selskabsregi sælges således en post aktier svarende til skattebetalingen den første dag i det nye indkomstår, se princip i tabel 10. I pensionsdepoter afregnes skatten automatisk løbende og i privat regi anvendes realisationsprincippet, hvilket derfor først medfører likviditetstræk ved afhændelsen af aktierne. I afsnit 4.2 og 4.3 er der tale om noterede porteføljeaktier, som skal lagerbeskattes i selskabsregi. Der kan være specielle incitamenter til at indskyde midler på pension så som kreditbeskyttelse, arveforhold m.v., hvilket dog ikke vil blive behandlet, idet det alene er ud fra en skattemæssig betragtning de forskellige skattemiljøer vurderes. Ved vurdering af unoterede aktier (datterselskabs- og koncernselskabsaktier) vil kun blive inddraget datterselskabsaktier med en ejerandel på 10 25 %, idet kun disse kan indgå i pensionsordninger. Ak- 55 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august 2010. 31

tier med en ejerandel på over 25 % vil således kun være relevante i privat- og selskabsregi, hvor konklusionerne dog vil være identiske med dem, som kan drages ved en ejerandel på 10 25 %. Følgende skattesatser anvendes, idet disse er gældende i 2010: o Selskabsskatten udgør 25 % af den skattepligtige indkomst jf. SEL 17, stk. 1. o Personlig indkomst beskattes efter reglerne i PSL 5 8. o Ved indskud på ratepension opnås fradrag i den skattepligtige indkomst jf. PBL 18, stk. 1 og beskattes ved udbetaling efter skatteyderens pågældende indkomstniveau. o I virksomhedsordningen kan opspares overskud, som ikke overføres til den skattepligtige, til en foreløbig virksomhedsskat på 25 % jf. VSL 10, stk. 2. o Grænsen for udligningsskat på pensionsudbetalinger er DKK 362.800 fra 2011, hvorfor der i alle eksempler indregnes udligningsskat ved udbetaling til topskatteniveau, såfremt udbetalingen sker før 2019. (Topskatteniveau er 389.900 i 2010). 4.1.1 Vurdering af anvendt afkast For at give et realistisk billede af udviklingen på aktieindekset er der lavet følgende udtræk fra lukkekursen på C20-indekset på Euroinvestor.dk for de sidste 19 år: Kurs 18/7 1991 = 111 Kurs 26/7 2000 = 299 Kurs 19/7 2010 = 405 Hvis man ser bort fra inflation giver ændringen fra 1991 2010 i alt 294 procentpoint, eller en positiv udvikling på 265 % i de 19 år. Dette kan omregnes til en gennemsnitlig årlig udvikling på ca. 7 % (111*1,07^19) = 401. Jf. konklusionen på rapporten Credit Suisse Global Returns Investment Yearbook 2010, fremgår det, at de danske aktier gennemsnitligt har givet et afkast på 4,9 pct. om året de sidste 110 år. Det globale aktiemarked, har til sammenligning haft et gennemsnitligt årligt afkast på 5,4 procent i de 110 år 56. I rapporten klargøres, at grunden til det lavere danske afkast primært skal findes i de to verdenskrige, hvorfor man ikke helt har kunnet følge verdensindekset 57. Der har i perioden 1991-2010 været tale om både markante stigninger, men også ligeså markante fald i forbindelse med f.eks. IT-boblen og finanskrisen. På denne baggrund anses et gennemsnitligt årligt afkast på 7 % som repræsentativt for et forventet afkast på porteføljeaktier eller investeringsselskaber fremadrettet. 56 Credit Suisse Global Investment Returns yearbook 2010, february 2010, page 31 57 http://penge.dk/investering/artikler-investering/aktier-er-gode-paa-langt-sigt 32

4.1.2 Anvendte marginalsatser Følgende satser vil blive anvendt igennem nærværende afsnit: Oversigt over ændring af marginalskatter før og efter skattereformen 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 % % % % % % % % % % % Laveste marginalskat ekskl. AM 38,8 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 Højeste marginalskat ekskl. AM 59,7 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 Negativ kapitalindkomst u/50.000 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 33,5 Negativ kapitalindkomst o/50.000 33,5 33,5 33,5 32,5 31,5 30,5 29,5 28,5 27,5 26,5 25,5 Positiv kapitalindkomst u/40.000 59,7 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 37,3 Positiv kapitalindkomst o/40.000 59,7 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 52,2 Tabel 5: Oversigt over marginalskatter efter skattereformen; Kilde: PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt Den vedtagne skattereform, side 4 og SKAT 58 Som det fremgår af ovenstående implementeres ændringerne i marginalskatten, dvs. bundskatten, mellemskatten og topskatten fra 1. januar 2010. Bundskatten sænkes med 1,5 % mens mellemskatten på 6 % forsvinder. Dermed er den højeste marginalskat eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag sænket med i alt 7,5 % fra 2009 til 2010 59. Ændringerne i beskatningen af negativ kapitalindkomst over DKK 50.000 indfases med 1 procent årligt fra 2012-2019, mens ændringen i beskatningen af positiv kapitalindkomst under DKK 40.000 indfases allerede fra indkomståret 2010. Dette vil således gøre en anbringelse af frie midler i f.eks. obligationer eller lignende med et løbende afkast mere fordelagtigt, idet beskatningen nedsættes væsentligt af de første DKK 40.000. 4.2 Hvor skal den private investor investere i noterede porteføljeaktier? Morsø Sparekasse har beskrevet ændringerne af aktieavancebeskatningsloven og konsekvenserne heraf således: Før skattereformen var selskabsformen et af de allerbedste miljøer til langsigtede aktieinvesteringer. Med skattereformen er denne flotte placering forsvundet som dug for solen. Det er ikke entydigt i hvilket skattemiljø, man skal placere sine investeringer, men der er ingen tvivl om, at skattereformen har gjort aktieinvestering mindre optimalt i selskabsformen 60. Formuepleje argumenterer ligeledes for at investering i værdipapirer via indskud i selskab ikke længere er attraktivt i forhold til pension og frie midler. Dette giver umiddelbart god mening, idet den effek- 58 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=133800 59 Lov nr. 459 af 12. juni 2009 60 http://www.morsoesparekasse.dk/media/pdf/investering/skattereformen%202009%20pjece.pdf, side 5 33

tive skatteprocent isoleret set er minimum 45,5 % (25 % selskabsskat og 27 % aktieindkomstskat af udbytte), hvorimod beskatningen i f.eks. privat regi maksimalt vil udgøre 42 % i aktieindkomstskat (uafhængigt af andre indkomstforhold) 61. På baggrund af ovenstående postulat, synes det oplagt at undersøge de konkrete konsekvenser af ændringerne, således det bliver muligt, at være mere konkret end blot at vurdere det ikke er entydigt hvilket skattemiljø, som er bedst efter skattereformen. 4.2.1 Skattereformens betydning for investering i selskab ved indskud Nedenstående tabel symboliserer hvad skattereformen konkret har betydet for porteføljeaktier ejet i mere end 3 år i selskaber: Selskab: Før Selskab: Efter Investering 100 100 100 100 100 Skat på afkast 0 % 0 % 0 % 25 % 25 % Skatteprincip Realisation Lagerbeskatning Aktieindkomstskat 28 % 43 % 45 % 27 % 42 % Investering efter 3 år: 123 123 123 117 117 - Skat heraf -6-10 -10-4 -7 Til forbrug 116 113 112 112 110 Investering efter 10 år: 197 197 197 167 167 - Skat heraf -27-42 -44-18 -28 Til forbrug 170 155 153 149 139 Investering efter 20 år: 387 387 387 278 278 - Skat heraf -80-123 -129-48 -75 Til forbrug 307 264 258 230 203 Prioritetsrækkefølge: 1 2 3 4 5 Tabel 6: Selskabers investering i porteføljeaktier ejet over 3 år - før og efter skattereformen; Kilde: Egen tilvirkning (beregninger specificeret i bilag 2) Det fremgår altså, at provenuet hos aktionæren er ændret markant som følge af indførelsen af både lagerbeskatning samt ophævelsen af den tidligere skattefrihed efter 3 års ejertid. Selv hvis udbyttet tidligere blev trukket ud til 45 % ville dette være bedre end de nuværende muligheder. Det fremgår af ovenstående, at lige meget om tidshorisonten er 3, 10 eller 20 år er prioritetsrækkefølgende identisk. I selskabsregi ville der ved en stor avance, som kunne udloddes stille og roligt til de tidligere 28 % selskabsskat kunne opnås et nettoprovenu på DKK 307 efter 20 år (ved en investering på DKK 100), hvilket skulle sammenholdes med et nettoprovenu på hhv. DKK 264 ved 43 % aktieindkomstskat eller 61 Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 12 34

DKK 258 ved 45 % aktieindkomstskat. Dette var nok den typiske situation for større investorer, hvorfor placering af porteføljeaktier ofte blev i selskab selvom dette altså foregik ved indskud af beskattede midler. Tabel 6 symboliserer markant, hvilke konsekvenser de ændrede beskatningsregler for selskabers besiddelse af porteføljeaktier har. På denne baggrund er det altså belyst, at investering i porteføljeaktier i selskabsregi er blevet væsentligt mindre attraktivt. Det springende punkt er således, hvor attraktivt selskabsmiljøet er i forhold til investering i frie midler eller pensionsmidler. 4.2.2 Vurdering af marginaleffekten ved investering i porteføljeaktier Følgende regnestykke kan stilles op ud fra de forudsætninger, at investoren vil investere DKK 100 netto, med et forventet gennemsnitligt afkast på 7 % p.a. samt en investeringshorisont på henholdsvis 3, 10 og 20 år. Der er udelukkende tale om en vurdering af den skattemæssige hensigtsmæssighed af investeringen i porteføljeaktier efter de nye regler. Frie midler Ratepension Selskab Skatteniveau: Topskat U/ topskat Investering 100 100 209 209 100 100 Skat på afkast 27 % 42 % 15 % 15 % 25 % 25 % Skatteprincip Realisation Lagerbeskatning Lagerbeskatning Skat på udbetaling 52,20 % 37,30 % Aktieindkomstskat 27 % 42 % Investering efter 3 år: 123 123 249 249 117 117 - Skat heraf -6-9 -135-93 -4-7 Til forbrug 116 113 114 156 112 110 Investering efter 10 år: 197 197 373 373 167 167 - Skat heraf -26-41 -194-139 -18-28 Til forbrug 171 156 178 234 149 139 Investering efter 20 år: 387 387 664 664 278 278 - Skat heraf -77-121 -347-248 -48-75 Til forbrug 309 266 317 416 230 203 Prioritetsrækkefølge: 3 år 2 4 3 1 5 6 10 år 3 4 2 1 5 6 20 år 3 4 2 1 5 6 Effektivt afkast (efter skat pr. år): 3 år 5,5 % 4,4 % 4,5 % 18,6 % 4,0 % 3,2 % 10 år 7,1 % 5,6 % 7,8 % 13,4 % 4,9 % 3,9 % 20 år 10,5 % 8,3 % 10,9 % 15,8 % 6,5 % 5,2 % Tabel 7: Oversigt over marginaleffekt ved investering i aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning 62 (beregninger specificeret i bilag 3) 62 Med inspiration fra Formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 13 35

Der er i forbindelse med skattereformen Forårspakke 2,0 indført en speciel udligningsskat på store pensionsudbetalinger over DKK 362.800 årligt. Udligningsskatten udgør 6 pct. i perioden 2011-14 og udfases med 1 pct. årligt indtil 2019 jf. PSL 7 a, stk. 4 og 5 63. Idet der er i ovenstående eksempel er anvendt en investeringshorisont på henholdsvis 3, 10 og 20 år er udligningsskatten kun aktuel at medtage i beregningerne, såfremt man antager en udbetaling fra ratepension indenfor 3 år i topskat, hvorfor denne bliver lidt mindre attraktiv. I forudsætninger i ovenstående er anvendt en gennemsnitlig udligningsskat på 2,1 % af udbetalingerne efter 3 år, hvilket er specificeret i bilag 3. Det kan endvidere vurderes som tvivlsomt, om det er muligt at foretage indskud på pension med fradrag i topskat og udbetale denne om 3 år til den lave skattesats uden topskat. Denne adskiller sig markant med en forrentning på hele 56 % eller effektivt 18,6 % om året efter skat, hvilket således både stammer fra en skattebegunstigelse samt forrentningen af investeringen. Denne mulighed er umiddelbart kun relevant for personer på ca. 60 år med ca. 3 arbejdsår tilbage. Det specielle i ovenstående er endvidere, at hvor afkastet opgjort i effektiv procent efter skat ved investering i frie midler og selskabsmidler forøges pga. gearingseffekten så falder afkastet markant ved investering i pensionsmidler med topskattefradrag og udbetaling til bundskat. Dette skyldes, at skatteeffekten her er mere markant i de første 3 år, men effekten heraf udfases langsomt over tid. Med andre ord er det meget attraktivt for personer på ca. 60 år med ca. 3 år tilbage på arbejdsmarkedet at investere via ratepension, idet det giver det højeste marginale effektive afkast efter skat overhovedet. Tabel 7 viser således, at pensionsmiljøet i stort set alle tilfælde fortsat er det mest attraktive investeringsmiljø ud fra en ren skattemæssig betragtning, hvor ønsket på lang sigt er optimering. Såfremt en investor kan planlægge sine pensionsudbetalinger, således disse beskattes med den lave sats på 37,3 % vil det være det klart mest optimale skattemiljø, både hvis investeringshorisonten er 3, 10 og 20 år. Selvom eventuelle pensionsudbetalinger bliver beskattet i topskat vil det være det mest attraktive skattemiljø efter 10 og 20 år, dvs. når udligningsskatten er frafaldet efter 2019. Den primære grund til dette skal ses i, at den løbende lagerbeskatning på kun 15 % i PAL-skat er det klart laveste skatteniveau i alle skattemiljøer, ligesom der også er et incitament til at udskyde den endelige skat. Dog er disse indskud, som tidligere omtalt, begrænset til DKK 100.000 fra indkomståret 2010 jf. PBL 16 stk. 2. Grundbeløbet på DKK 100.000 (2010-niveau) reguleres efter PSL 20 64. Såfremt man ikke kan holde sig indenfor DKK 100.000 grænsen eller har midler som overstiger dette beløb vil placering i frie midler være det bedste alternativ, idet marginalskatten her alt andet lige vil være lavere end ved investering via indskud i selskab med løbende lagerbeskatning på 25 % til følge. 63 http://www.skm.dk/publikationer/notater/8117.html 64 Dog er der ved lov nr. 725 af 25.06.2010 lavet en suspendering af den automatiske regulering af beløbsgrænser jf. PSL 20 36

Formuecenterchefen hos Spar Nord Bank i Århus påpeger, at en tommelfingerregel er, at en ratepension på maksimalt DKK 5.000.000 vil kunne udbetales løbende til den lave skattesats efter pensionens indtræden ud fra et konservativt estimeret afkast 65. På denne baggrund må grænsen for DKK 100.000 være rigeligt for en skatteyder, som over 30 år skyder DKK 100.000 ind på en ratepension med et gennemsnitligt årligt afkast på 4 % og som ikke ønsker at betale topskat ved udbetaling. Forløbet af pensionen er skitseret i bilag 10 og underbygger denne påstand. Såfremt investeringshorisonten for den private investor er 3 år viser beregningerne således også, at der stort set ikke er forskel i nettoprovenuet. På denne baggrund viser beregningerne, som forventet, således også, at der er klart flest penge at hente i en optimering af skattemiljøet for den langsigtede investor, hvilket primært skyldes den akkumulatoreffekt af afkastet, som opstår over tid før den endelige skattebetaling indtræffer. Dette fremgår klart af udviklingen af de forskellige afkast, som generelt stiger over tid. Opsparing og investering i frie midler kan efter skattereformen optimeres således man f.eks. kun betaler 27 % aktieindkomstskat samt modregner f.eks. en investering i investeringsselskaber, som beskattes som kapitalindkomst, i den reducerede fradragsværdi på renteudgifter over 50.000. Dette vil have den største effekt i 2019, hvor fradragsværdien for renter over 50.000 DKK kun er 25,5 % 66. Med hensyn til investering i investeringsselskaber vil dette blive nærmere behandlet i afsnit 4.4. Beregningerne viser endvidere, at det bestemt ikke længere er attraktivt at investere i porteføljeaktier i selskab, hvis investeringen er foretaget via indskud. Dertil er det langt mere fordelagtigt, at foretage investeringerne i pensionsdepot eller i frie midler. Før ændringer som følge af lov nr. 525 for selskabers aktiebesiddelser ville provenuet opgjort i selskab være identisk med provenuet for frie midler. Fordelen i selskab var dog, at man her kunne udskyde den endelige beskatning som aktieindkomst i privat regi. Derfor var selskabsregi som hovedregel at foretrække frem for frie midler før skattereformen. Dog var det en forudsætning, at aktierne først blev solgt i selskabsregi efter 3 års ejertid (dvs. skattefrit) Efter de nye regler er pensionsmiljøet altså stadig klart mest attraktivt indenfor en tidshorisont på både 3, 10 og 20 år. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt man indskyder på pension og hæver i utide medfører det en afgift på 60 % jf. PBL 30, stk.1, hvorfor investor naturligvis skal være opmærksom på dette og ikke indskyde mere end man kan undvære. Tidligere var dette ikke et forhold man skulle medtage i sine overvejelser, idet fradragsværdien var nærmest identisk med afgiften. En ra- 65 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august 2010. 66 PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt Den vedtagne skattereform, side 4 37

tepension for en topskatteyder kunne altså sidestilles med en bankbog selv indenfor en kort tidshorisont jf. afsnit 3.1.2 og formuecenterchef Michael Sørensen hos Spar Nord Bank i Århus 67. 4.2.3 Ingen gearingseffekt i pensionsmiljøet Det fremgår af analysen, at det er klart mest fordelagtigt med investering i pensionsmidler. Mange folk og specielt rådgivere har dog den opfattelse, at dette skyldes en gearingseffekt ved at investere i pensionsordninger, såfremt skatten også investeres ligesom i tabel 7. Dette er dog ikke tilfældet, idet bilag 4 viser, at der udelukkende er tale om en effekt af rentes rente samt en meget billig beskatning i pensionsregi i forhold til i de øvrige skattemiljøer. Over tid gør akkumulatoreffekten af lagerbeskatningen i pensionsregi derfor, at fordelagtigheden ved at investere via pensionsordning bliver elimineret når man sammenligner med investering i frie midler jf. bilag 4, hvor pensionsmiljøet indhentes af frie midler efter hhv. 26 og 54 år, afhængigt af aktieindkomstskatten. At gearingen er uden betydning kan simpelt illustreres således, hvor forudsætningerne er lagerbeskatning i begge miljøer med 15 % samt en kildeskat på 90 %. Frie midler Ratepension Nettoinvestering 10 100 Skat på afkast 15 % 15 % Skatteprincip Lagerbeskatning Skat på udbetaling 0,00 % 90,00 % Investering efter 10 år: 18 178 - Skat heraf 0-160 Til forbrug 18 18 Tabel 8: Gearing uden betydning; Kilde: Egen tilvirkning Det fremgår af ovenstående, at nettoprovenuet bliver identisk, såfremt skattemetoderne er identiske. På denne baggrund er der altså ikke noget gearingsmoment i at investere mere i pension frem for i frie midler. Gearingsmomentet i pensionsordninger skal således udelukkende findes i den lave PAL-skat på 15 %, hvilket medfører en rentes rente effekt, hvilken dog udfases over tid. Det fremgår således af bilag 4, at såfremt man skal udbetale pensionen til topskattegrænsen, så vil det være bedre at investere i privat regi, såfremt man kan få afkastet til den lave aktieindkomstskat på 27 % og tidshorisonten er minimum 26 år. Hvis udbetalingen skal ske til den høje skattesats på 42 % er tidshorisonten derimod 54 år jf. bilag 4. Forudsætningen er stadig et afkast på 7 %. 67 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august 2010. 38

I alle tilfælde vil det være mere fordelagtigt med investering i pensionsordninger frem for i selskabsregi, idet PAL-skatten på 15 % på sigt er markant mere fordelagtig end selskabsskatten på 25 %. Dette skyldes den identiske lagerbeskatning samt rentes rente effekten. Grunden til, at der sker et break-even i forhold til frie midler, kan derfor udelukkende tilskrives at der er tale om forskellige skatteprincipper. Følgende konklusion kan drages ud fra skatteeffekten mellem frie midler og pensionsmidler: Hvis afkastet stiger så gør PAL-skatten på 15 %, at tidshorisonten før investering i frie midler bedst kan betale sig bliver kortere. Hvis afkastet falder, så vil det være lige modsat. Ovenstående er udelukkende vurderet ved et skatteniveau på 52,2 %, hvorfor man kan konstatere, at såfremt pensioner kan udbetales til 37,3 % vil pensionsordninger stort set altid være mere det mest fordelagtige skattemiljø for f.eks. lønmodtagere. Tidshorisonten for hvornår private midler bliver at foretrække forøges til hhv. 59 år ved 27 % og 83 år ved 42 % 68, såfremt afkastet er 7 % p.a.. Disse aldersintervaller er næppe relevante, idet de klart overstiger investeringshorisonten i forhold til pensionsordninger. Men hvis afkastet f.eks. er 50 % p.a., så er tidshorisonten kun 10 år hvis udbetaling af pensionen sker til topskat og aktieindkomstskatten er 42 % 69. Hvis man sammenligner med pensionsdepot er konklusionen ikke ændret, idet det hele tiden har været mere optimalt at foretage sin investering i porteføljeaktier i pensionsdepotet. Hvis man anvender denne model, så gælder det ligeledes, at man først efter 26 år ved 27 % aktieindkomstskat eller efter 54 år ved 42 % aktieindkomstskat opnår den situation at investering i frie midler er mere attraktivt end i pensionsordninger med udbetalinger til topskatteniveau. Det må antages, at det er sjældent at de årlige investeringer isoleret set har en så lang tidshorisont. Men for en 30-årig vil det selvfølgelig være et forhold, som skal med i vurderingen af hvor man skal investere sine overskydende midler. Men hvis man sammenholder med frie midler har lov nr. 525 ændret på hvad der er mest fordelagtigt. Hvis man forestiller sig store aktieavancer kan man ikke på samme måde styre sin beskatningsprocent i frie midler som i selskab. I selskab kunne man opnå skattefrihed indtil man udloddede udbytte, dvs. man kunne realisere aktier ejet over 3 år skattefrit og udlodde provenuet stille og roligt som udbytte, således man f.eks. kunne holde sig på de 28 % i aktieindkomstskat (procentsats i 2009). Det ville altså tidligere være bedst at placere sine aktieinvesteringer i selskabsregi, hvis man derigennem kunne holde sin private aktieindkomstskat nede på 28 %. Nu er billedet som nævnt helt ændret og placering af investeringer via indskud i selskab vil alt andet lige til enhver tid være en mindre attraktiv mulighed end 68 Egne beregninger ligesom i bilag 4, men med 37,3 % som beskatningsprocent ved udbetaling fra pension. 69 Egne beregninger ligesom i bilag 4, men med 52,2 % som beskatningsprocent ved udbetaling fra pension. 39

placering af aktier i pensionsmidler eller frie midler. Dette understøttes af de kommentarer der fremstår ganske klare fra både Morsø Sparekasse 70 samt Formuepleje 71. 4.2.4 Opsummering Skattereformen og ændringerne af selskabers beskatning af aktieavance og udbytte efter vedtagelsen af lov nr. 525 har således medført, at det ikke længere er attraktivt at foretage investeringer i porteføljeaktier i selskabsregi, hvis midlerne i selskabet er fremkommet ved indskud af beskattede midler. Placering af porteføljeaktier i pensionsmidler er klart at foretrække uanset indkomstniveau ved udbetaling. Investering fra privat beskattede midler er det næstbedste alternativ, og er mere relevant efter indførelsen af grænsen på DKK 100.000 for indskud på ratepensioner. Ved investering i frie midler kan disse også nemmere frigøres til eventuelt forbrug. Det er de nye beskatningsregler i selskabsregi, som har medført at det ikke længere er attraktivt at investere heri i forhold til i frie midler. Det er endvidere konstateret, at når rådgivere m.v. taler om gearing af investeringer i pensionsdepoter er dette ikke korrekt. Der er udelukkende tale om en effekt af en billig beskatning i pensionsdepotet, hvilken dog elimineres over tid i forhold til realisationsprincippet pga. multiplikatoreffekten ved lagerbeskatning jf. bilag 4. Incitamentet til investering i pensionsdepot skal således findes i, at 15 % PAL-skat er den laveste skat overhovedet, ligesom skattebetalingerne udskydes til udbetalingstidspunktet. Omvendt trækker lagerbeskatningen i modsat retning, hvilket dog kun ændrer på det optimale skattemiljø, såfremt der er tale om en meget lang investeringshorisont jf. bilag 4 72. 70 http://www.morsoesparekasse.dk/media/pdf/investering/skattereformen%202009%20pjece.pdf, side 5 71 Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 12 og 13 72 Drøftet og bekræftet af adm. direktør i Formuepleje Henry Høeg ved møde den 2. august 2010 40

4.3 Hvor skal selskabsejeren investere i noterede porteføljeaktier? I afsnit 4.2 blev det klarlagt at pensionsmidler er det mest attraktive skattemiljø for en privat investor, som gerne vil placere sine opsparede midler i porteføljeaktier. En anden situation er imidlertid hvis investoren også er selskabsejer og det er selskabet, som genererer indkomsten for selskabsejeren. Typisk vil konstruktionen se således ud: Aktionærkonstruktion med hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler Aktier i frit depot Aktionær (ejer Holding ApS 100 %) Udbytte Pensionsdepot Holding ApS (ejer Drift ApS 100 %) Løn Figur 2; Kilde: Egen tilvirkning Drift ApS (her tjenes pengene) Udbytte Pensionsindskud Når ovenstående scenarie tages i betragtning, hvor selskabsejeren genererer et opsparet overskud i selskaberne til fremtidig opsparing eller investering er konklusionen måske en anden end hvis der var tale om investering i selskab via indskud. Den umiddelbare forskel er, at overskud inde i selskaberne (Holding og Drift) kun er blevet beskattet med 25 % selskabsskat og resten først bliver beskattet hos aktionæren når pengene trækkes ud som udbytte. Der vil således blive tale om et større beløb til investering. I nærværende eksempel tages der udgangspunkt i et overskud på DKK 100 i Drift ApS før skat, hvilket skal optimeres ved investering på lang sigt for aktionæren. Følgende valgmuligheder for aktionæren (selskabsejeren) kan opstilles: o Udbetaling som løn og efterfølgende placering i aktier med frie midler: Såfremt man udbetaler f.eks. 100 DKK, vil der være ca. (100*(1-8%)*(1-52,2 %)) = DKK 44 til investering med frie midler. 41

o Udbetaling som udbytte og efterfølgende placering i frie midler: Dette vil give aktionæren ca. (100*0,75*(1-0,42 %) = DKK 43,50 til investering. o Indskud på pension: Såfremt der indskydes på pension, vil der være fradrag for indskuddet i selskabet, hvorfor selskabsskatten vil være DKK 0 ligesom hvis beløbet blev udbetalt som løn. Ved indskud af de DKK 100 på en arbejdsgiverordning vil der være DKK 92 til investering i pensionsdepotet, idet arbejdsmarkedsbidraget (8 %) opkræves i pensionsordningen. Begrænsningen på DKK 100.000 skal der stadig tages højde for. o Opsparing og investering i enten Drift ApS eller i Holding ApS. Ligegyldigt i hvilket selskab investeringen skal foretages vil der være DKK 75 til investering (100 25 % selskabsskat). Jf. de tidligere omtalte regler for udlodning af udbytte fra koncernselskabsaktier, hvor dette er skattefrit. Som det er vist i beregningerne er løn og udbytte til privat regi stort set identisk beskattet, hvorfor der anvendes en effektiv beskatningsprocent på 56 % for aktionæren i begge situationer, dvs. der er DKK 44 til investering i frie midler, hvad enten beløbet er modtaget som løn eller udbytte. Der er mulighed for en lavere marginalskat såfremt udbyttet kan indeholdes i grænsen på DKK 48.300 (2010-niveau), hvilket dog er så lille et beløb, at der ikke tages højde for denne mulighed. 42

4.3.1 Vurdering af marginaleffekten for selskabsejers investering i porteføljeaktier Følgende scenarie med udgangspunkt i et overskud på DKK 100 før skat kan opstilles: Frie midler Ratepension Selskab Uden Topskat topskat Investering 44 44 92 92 75 75 Skat på afkast 27 % 42 % 15 % 15 % 25 % 25 % Skatteprincip Realisation Lagerbeskatning Lagerbeskatning Skat på udbetaling 52,20 % 37,30 % Aktieindkomstskat 27 % 42 % Investering efter 3 år: 54 54 109 109 87 87 - Skat heraf -3-4 -59-41 -24-37 Til forbrug 51 50 50 69 64 51 Investering efter 10 år: 87 87 164 164 125 125 - Skat heraf -11-18 -86-61 -34-53 Til forbrug 75 69 78 103 91 73 Investering efter 20 år: 170 170 292 292 209 209 - Skat heraf -34-53 -153-109 -56-88 Til forbrug 136 117 140 183 152 121 Prioritetsrækkefølge: 3 år 3/4 `5/6 `5/6 1 2 3/4 10 år 4 6 3 1 2 5 20 år 4 6 3 1 2 5 Tabel 9: Oversigt over aktieinvestering i forskellige skattemiljøer, hvor selskabsejeren har akkumuleret overskud i selskabet; Kilde: Egen tilvirkning samt inspiration fra Formuepleje i Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 13 (beregninger specificeret i bilag 5) Ovenstående giver et rimeligt klart billede af, at det nu er lidt sværere at vurdere hvor investeringerne skal foretages end i afsnit 4.2. Primært kan man nu ikke blot anvise pensionsdepotet, som det mest optimale skattemiljø. Den klart mest fordelagtige situation, er dog stadig ved investering i pensionsdepot, såfremt man kan planlægge udbetalingen til en beskatningsprocent uden topskat, samtidig med man har fået fradrag i topskatten på indbetalingstidspunktet. Dette scenarie vil som tidligere omtalt sjældent være muligt at planlægge indenfor f.eks. 3 år, men er mere relevant for den langsigtede investor, som i god tid kan planlægge sine pensionsudbetalinger til det gældende skatteniveau når aktionæren f.eks. er gået på pension. I Afsnit 4.2, hvor ejeren ikke havde akkumuleret overskud til investering i sit selskab (f.eks. en lønmodtager) var der en klar prioritetsrækkefølge, hvilken var pensionsmidler, frie midler og til sidst investering via indskud i selskab. I nærværende eksempel er investering i selskabsregi, hvor det ikke sker ved indskud, men er sket ved generering af positive resultater, stadig et meget attraktivt skattemil- 43

jø for investoren. Dette skyldes primært, at det investerede beløb kun er beskattet med 25 % på investeringstidspunktet. Dette bevirker, at når der er afkast på investeringerne vil dette have en højere akkumulatoreffekt end f.eks. investering fra private midler, hvor der er knap så meget til investering, idet der allerede har været en foreløbig beskatning på ca. 56 %. Med indførelsen af loftet for indbetaling til både arbejdsgiver- og privattegnede ratepensioner på DKK 100.000 (2010-niveau) giver dette naturligvis begrænsninger ved optimering af større investeringer. Derfor vil valget nu ofte komme til at stå mellem investering i selskab eller i frie midler (som er hævet ved løn eller udbytte fra selskabet). Selvom skattereformen har medført en øget beskatning af porteføljeaktier i selskaber i form af både lagerbeskatning og ophævelse af den tidligere skattefrihed efter 3 års ejertid så viser tabel 9, at det fortsat er mest attraktivt at spare op / investere i eget selskab, såfremt pengene, der investeres, er optjent her og kun er beskattet med de foreløbige 25 % i selskabsskat. Dermed har skattereformen for selskabers beskatning af aktieavancer og udbytter kun medført, at nettoprovenuet ved investeringerne er blevet mindre, ligesom man skal forholde sig til likviditetsproblematikken ved lagerbeskatning af urealiserede avancer. Tabel 7 og 9 viser således, at man som udgangspunkt skal investere i det skattemiljø, hvor pengene er tjent, pensionen er dog en undtagelse. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at hvis udbytte fra selskab eller aktieavance herfra ikke kan planlægges til den lave aktieindkomstskat på 27 % efter 2012, så vil investering via pension altid være mest optimalt, såfremt man kan udnytte topskattefradraget. Dog skal man stadig være opmærksom på begrænsningen på DKK 100.000, samt afkastets effekt i forhold til lagerbeskatningen. 4.3.2 Lagerbeskatning og likviditetsulempe i selskabsregi Ulempen ved investering i porteføljeaktier i selskabsregi, som løbende giver afkast, er som tidligere omtalt at disse urealiserede avancer bliver beskattet årligt efter lagerprincippet. Dette gør naturligvis, at selskabet enten bliver nødsaget til at finansiere den løbende skat af avancerne og derfor som udgangspunkt får en renteudgift frem til salget af aktierne eller løbende skal realisere en del af aktierne for at afregne skatten. Selvom selskabet har likvide midler til at betale skatten med, bør man indregne en renteudgift ud fra en offerbetragtning, idet midlerne kunne være placeret andetsteds til forrentning. For at kunne sammenligne de forskellige scenarier i eksemplerne og gøre dem likviditetsneutrale er det således forudsat, at selskabet sidste dag i indkomståret eller den første dag i det nye år realiserer en del af aktiebeholdningen således skatten kan betales. Dette kan simpelt illustreres som i nedenstående tabel 10. Tabel 10 illustrerer f.eks., at selskabet hvert år den 1. januar sælger x antal aktier, som nøjagtigt frigør midler til at afregne selskabsskatten. 44

Ultimoværdien ved lagerbeskatningen opgøres som: Beholdning ultimo = Beholdning primo + tilgang - afgang Ultimobeholdningen kursreguleres herefter til handelsværdien og differencen i forhold til primoværdien er således skattepligtig. Såfremt selskabet var i stand til at udligne et eventuelt skattemæssigt overskud på porteføljeaktierne eller afregnede skatten via den løbende drifts indtjening ville det give et højere afkast på sigt, idet det investerede beløb primo hvert år ville være større pga. akkumulatoreffekten. Hvis vi tager udgangspunkt i tabel 9, som viser prioriteterne mellem investering af frie midler, pensionsmidler og selskabsmidler kan investeringen i selskabsmidler udbygges til følgende 2 scenarier: o Løbende salg af aktier til afregning af skatten o Træk på selskabets kreditfaciliteter til afregning af skatten på den urealiserede avance Selskabsforløb ved løbende salg: Selskabsforløb uden løbende salg: Skat Skat Saldo Rente Primo Ultimo 25 % Primo Ultimo 25 % Kredit 5,25 % År 1 75,00 80,25-1,31 År 1 75,00 80,25-1,31 0,00 0,0 År 2 78,94 84,46-1,38 År 2 80,25 85,87-1,40-1,31-0,1 År 3 83,08 88,90-1,45 År 3 85,87 91,88-1,50-2,79-0,1 År 4 87,44 93,56-1,53 År 4 91,88 98,31-1,61-4,43-0,2 År 5 92,03 98,48-1,61 År 5 98,31 105,19-1,72-6,28-0,3 År 6 96,87 103,65-1,70 År 6 105,19 112,55-1,84-8,33-0,4 År 7 101,95 109,09-1,78 År 7 112,55 120,43-1,97-10,60-0,6 År 8 107,30 114,82-1,88 År 8 120,43 128,86-2,11-13,13-0,7 År 9 112,94 120,84-1,98 År 9 128,86 137,88-2,26-15,93-0,8 År 10 118,87 127,19-2,08 År 10 137,88 147,54-2,41-21,43-1,1 Provenu 125,11-16,70 147,54-18,13-4,42 Tabel 10: Forskel på selskabers investering i porteføljeaktier med og uden løbende salg af aktier til afregning af selskabsskatten; Kilde: Egen tilvirkning (Principperne for ovenstående beregninger er skitseret i bilag 3 under selskabsregi) Såfremt man ikke vælger at sælge aktier løbende til afregning af skatten vil provenuet med et gennemsnitligt årligt afkast på 7 % og en investering på DKK 75 således kunne opgøres til (147,54 18,13) = 129,41 mod DKK 125,11 (anvendt i tabel 9) ved løbende salg af aktier til at modsvare skatten. Der vil over 10 år således kun være tale om et merafkast på 3,44 % 73 efter skat ved at finansiere den løbende skat uden salg i det givne eksempel. Selskabsskatten har en del af skylden for dette, idet det højere afkast også bliver højere beskattet. Hvis man vælger ikke løbende at realisere aktier for at afregne skatten kan man indregne en rentesats, som kan gøre investeringen neutral. Jf. tabel 10 skal investor via selskab således vurdere, om det synes 73 (129,41-125,11)/125,11 = 3,44 % 45

sandsynligt at man kan finansiere den løbende skat på porteføljeaktierne billigere end afkastet. Det er således før skat renten man skal tage udgangspunkt i. Dette vil altid være en cost-benefit betragtning i hvert enkelt selskab, men det er jo naturligt, at hvis man har en forventning om løbende faste årlige afkast på 7 %, så skal man ikke realisere aktier før skatten skal afregnes. Jf. tabel 10, hvor eksemplerne er gjort identiske kan det konkluderes, at hvis lånerenten er lavere end afkastet, så skal man finansiere skatten via træk på selskabets kreditfaciliteter, hvorimod man skal lave løbende salg af aktierne såfremt lånerenten eller alternativrenten overstiger afkastet. I tabel 10 er anvendt en rente på 5,25 %, hvilket er renten efter skat, idet der er taget højde for den skattemæssige værdi af rentefradraget. 4.3.3 Hvis der er tab på porteføljeinvesteringen Eksemplet i tabel 9 er lavet ud fra en forventning om et fast årligt afkast på 7 % p.a. Såfremt der f.eks. ville være årlige negative afkast vil det umiddelbart være en fordel med investering i selskabsregi, idet underskud opgjort efter lagerprincippet på porteføljeaktier kan fradrages i selskabets skattepligtige indkomst og dermed i en eventuel sambeskatningsindkomst. Reglerne for tab på porteføljeaktier efter skattereformen kan opsummeres således: o Ved investering i selskabsregi er der fradrag for tab i selskabsindkomsten, hvilket alt andet lige er en fordel hvis der er tale om et driftsselskab med løbende indtjening eller et selskab som indgår i sambeskatningsforhold hvor tabet kan anvendes til modregning i positive skattemæssige resultater. o Ved investering i privat regi er et tab kildeartsbegrænset og kan kun modregnes i andre avancer eller udbytter på børsnoterede aktier i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter LL 16 B på børsnoterede aktier i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig, jf. ABL 14, stk. 1. Yderligere tab kan fremføres til fradrag i følgende indkomstårs tilsvarende gevinster m.v. jf. ABL 14, stk. 2. o I pensionsdepoter kan tab og gevinst modregnes på forskellige investeringer i hinanden, hvilket er aldeles fleksibelt. F.eks. kan tab på aktier modregnes i afkast fra obligationer. Underskud i pensionsdepoter modregnes således i årets avancer i depotet. Underskud i pensionsdepot opgjort efter lagerprincippet, som ikke kan modregnes i gevinster i året, fremføres til efterfølgende år og porteføljen i pensionsdepotet bliver således ikke skattepligtig af PAL-skatten på 15 % før tidligere års underskud er hentet hjem. Eneste ændring i skattereformen er at tab i selskabsregi nu er almindelig selskabsindkomst, hvilket naturligvis er en fordel, hvis det kan udnyttes løbende. Tabsanvendelsen er også meget fleksibel i pensionsdepoter, hvorfor dette gør investeringer heri endnu mere fordelagtige i forhold til, at det også er det mest optimale skattemiljø for porteføljeaktier såfremt der er tale om en lønmodtager med en horisont 46

på 3, 10 eller 20 år jf. tabel 7 og 9 eller en selskabsejer, som kan få udbetalt pensionsbeløbene til den lave skattesats. Kildeartsbegrænsningen i privat regi gør investeringer af porteføljeaktier heri mere isolerede og fastlåste. I bemærkningerne til L 202 understregede skatteministeren, at man skulle anse investeringer i porteføljeaktier for en passiv kapitalanbringelse ligesom i f.eks. obligationer. Beskatningen i privat regi harmonerer dog ikke med denne betragtning, men skal som tidligere nævnt sandsynligvis ses i lyset af, at der stadig er tale om realisationsbeskatning af porteføljeaktier i privat regi. 4.3.4 Opsummering Pensionsdepotet er stadig et attraktivt sted at spare op for selskabsejeren, idet PAL-skatten på 15 % er den laveste skattesats i alle skattemiljøer. Dog udhuler lagerbeskatningen fordelagtigheden på længere sigt. Det er værd at bemærke, at hvis afkastet stiger udhuler lagerbeskatningen hurtigere fordelagtigheden af placering i pensionsmidler og omvendt hvis afkastet falder. Investering i pensionsmidler er ikke så entydigt det bedste skattemiljø som i afsnit 4.2, hvor investeringen i selskabsregi foregik ved indskud af privat beskattede midler. Hvis det er optjente midler i selskabsregi, som investeres, betyder det at såfremt man kan planlægge udlodning af udbytte fra sit selskab til den lave sats på 27 % fra 2012 er dette også et attraktivt sted at investere. Ulempen i selskab er dog den løbende lagerbeskatning af urealiserede avancer. Investering af beskattede frie midler er ikke så attraktivt et skattemiljø som investering i de to øvrige skattemiljøer, selvom der er tale om realisationsbeskatning. Dette skyldes, at beløbet til investering allerede er beskattet og derfor relativt mindre i forhold til investering i selskabsregi eller i pensionsdepot. Det kan også konstateres, at hvis der er høj aktieskat (42 %) på udbytte fra selskab er der typisk også høj aktieskat på avance i frie midler. Derfor vil investering i selskab alt andet lige være et bedre skattemiljø end investering i privat regi, hvis midlerne er optjent i selskabsregi og hvis investeringshorisonten er mindre end 25 år jf. bilag 6. Det er endvidere vigtigt for selskaber med underskud (f.eks. fra kurstab på værdipapirer) at betragte, at de alt andet lige, jf. reglerne i afsnit 3.2.10 om fremførsel og modregning af disse tab, bør fortsætte værdipapirinvesteringer i selskabet med henblik på at udnytte dette skatteaktiv, selvom placering i ratepension kan synes mere fordelagtigt på sigt 74. Analyserne i afsnit 4.2 og 4.3 viser således, at en tommelfingerregel kan være, at investeringerne skal foretages i det skattemiljø hvor pengene er optjent. Pensionsdepotet er dog en undtagelse, men grundet skattefradrag ved indskud samt den lave PAL-skat er dette også et attraktivt skattemiljø at investere i. Afkastanalysen i bilag 11 viser endvidere, at konklusionerne ikke er voldsomt påvirket af det årlige afkast, selvom dette ændres til henholdsvis 3 % eller 10 %. 74 Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 14 47

4.4 Hvor skal investeringer i investeringsselskaber efter ABL 19 foretages? Aktier kan jf. VSL 1, stk. 2 ikke indgå i virksomhedsordningen. På denne baggrund omfattede analyserne af den optimale investering i porteføljeaktier ikke virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen er dog blevet mere fleksibel med tiden, hvilket bl.a. betyder at flere forskellige investeringsprodukter kan indgå i virksomhedsordningen. Her i blandt aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og som beskattes efter ABL 19 jf. VSL 1, stk. 2. Specielt Formueplejeselskaberne har været voldsomt i medierne efter at netop disse selskaber blev ændret til investeringsselskaber efter ABL 19 ved lov. nr. 98 af 10. februar 2009. Dette skaber dermed en helt ny situation for investorer, som har opsparede midler i virksomhedsordningen. Set fra aktionærsiden er det således muligt at undgå beskatning af afkast som positiv kapitalindkomst, idet afkastet kan placeres i virksomhedsordningen og afkastet således blot kan beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25 % jf. VSL 10, stk. 2, hvilken godskrives ved den endelige hævning og beskatning i privat regi. Mange formuende personer har tilsyneladende aktier, omfattet af ABL 19, liggende i frie depoter. Såfremt disse personer har en eksisterende virksomhedsordning vil det efter min vurdering være muligt at indskyde disse aktier til handelsværdien. Det fremgår af VSL 4 a, stk. 1 at det kun er kontante beløb, der kan bogføres på en mellemregningskonto. Noterede aktier efter 19, hvor der foreligger en handelsværdi, synes dog at være så likvide at de opfylder betingelserne for at kunne indskydes via mellemregningskontoen i stedet for at binde indskuddet på indskudskontoen. En fordel ved at binde et indskud på indskudskontoen kan dog være at denne ikke fragår i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget jf. VSL 8, hvilket kan blive en fordel såfremt kapitalafkastet fremover enten kan modregnes i negativ kapitalindkomst over DKK 50.000 (fra 2019) eller det beskattes som positiv kapitalindkomst til den lave sats (under DKK 40.000) 75. Såfremt en aktionær både har et selskab med akkumuleret overskud samt en virksomhedsordning, hvor der genereres positive resultater, så kan konstruktionen for aktionæren skitseres således: 75 Se tabel 5 over marginalskatter m.v. efter skattereformen 48

Aktionærkonstruktion med VSO, hovedaktionærselskab, pensionsdepot og frie midler VSO (her tjenes pengene) Aktier i frit depot Aktionær (ejer Holding ApS 100 %) Holding ApS (ejer Drift ApS 100 %) Udbytte Pensionsdepot Løn Drift ApS (her tjenes pengene) Udbytte Pensionsindskud Figur 3: udbygning af figur 2; Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur 3 giver selvsagt 4 muligheder for en aktionær når han skal placere sin investering af aktier omfattet af ABL 19 og når der er akkumuleret overskud i såvel virksomhedsordningen samt i enten Holding ApS eller Drift ApS. I tråd med afsnit 4.2 og 4.3, hvor der kunne opstilles marginalberegninger, der kunne danne baggrund for en vurdering af de forskellige skattemiljøer kan det også gøres i dette tilfælde. 4.4.1 Vurdering af marginaleffekten for investering i 19-selskaber Der tages udgangspunkt i de samme forudsætninger, samt et resultat i henholdsvis virksomhedsordningen eller selskabet på DKK 100 før skat. Dette kan således investeres i 4 forskellige skattemiljøer jf. tabel 11. Det specielle ved virksomhedsordningen er, at overskud beskattes inkl. AM-bidrag, hvilket ikke er tilfældet med positiv kapitalindkomst. Derfor er anvendt henholdsvis 42,3 % 76 og 56,1 % 77, hvilket er de marginale skattesatser ved udbetaling af opsparede overskud i virksomhedsordningen. Marginalbetragtninger kan laves på samme vis som ved porteføljeaktier og fremgår af tabel 11. 76 100*(1-0,08)*(1-0,373) = 42,3 % 77 100*(1-0,08)*(1-0,522) = 56,1 % 49

VSO Frie midler Ratepension Selskab Topskat Bundskat Topskat Bundskat Investering 75 75 44 44 92 92 75 75 Skat på afkast 25 % 25 % 52,20 % 37,30 % 15 % 15 % 25 % 25 % Skatteprincip Lagerbeskatning Lagerbeskatning Lagerbeskatning Lagerbeskatning Skat på udbetaling 56,10 % 42,30 % 52,20 % 37,30 % Aktieindkomstskat 27 % 42 % Investering efter 3 år: 87 87 49 50 109 109 87 87 - Skat heraf -65-49 0 0-59 -41-24 -37 - Betalt acontoskat 29 29 0 0 0 0 0 0 Til forbrug 52 68 49 50 50 69 64 51 Investering efter 10 år: 125 125 61 68 164 164 125 125 - Skat heraf -94-71 0 0-86 -61-34 -53 - Betalt acontoskat 42 42 0 0 0 0 0 0 Til forbrug 73 96 61 68 78 103 91 73 Investering efter 20 år: 209 209 85 104 292 292 209 209 - Skat heraf -157-118 0 0-153 -109-56 -88 - Betalt acontoskat 70 70 0 0 0 0 0 0 Til forbrug 122 160 85 104 140 183 152 121 Prioritetsrækkefølge: 3 år 4 2 8 `6/7 `6/7 1 3 5 10 år `5/6 2 8 7 4 1 3 `5/6 20 år 5 2 8 7 4 1 3 6 Tabel 11: Oversigt over investering i 19-aktier i forskellige skattemiljøer, hvor investoren har akkumuleret overskud i selskabet og i virksomhedsordningen; Kilde: Egen tilvirkning (Beregninger er specificeret i bilag 7) Af tabel 11 fremgår det således at en investering i lagerbeskattede 19-aktier i virksomhedsordningen bestemt ikke er nogen dum løsning. Dog afhænger investeringen meget af hvilket skattetryk de opsparede overskud kan trækkes ud til. Den helt store fordel i virksomhedsordningen er, at den foreløbige årlige beskatning på 25 % bliver godskrevet den endelige skat når pengene trækkes ud til privatforbrug. På denne baggrund bliver den effektive marginalskat den laveste af alle alternativer, hvis det er muligt at hæve opsparede overskud samt afkast heraf (via investering) ud til den lave sats på 42,30 % i personlig indkomst (inkl. AM-bidrag). I virksomhedsordningen er anvendt samme princip, som med selskabers porteføljeaktier i afsnit 4.2 og 4.3, dvs. der løbende sælges aktier til at betale den løbende beskatning efter lagerprincippet, hvorfor eksemplerne er likviditetsneutrale i alle tilfælde (se princip i bilag 3). Hvis tidshorisonten er mere end 3 år er det klart bedste løsning at investere via pensionsdepot, såfremt man kan få fradrag i topskat og udbetale til bundskat (ved 3 år er det stort set identisk med den lave beskatning i virksomhedsordningen). Man skal dog stadig være opmærksom på grænsen på DKK 50

100.000 for pensionsindskud som tidligere nævnt. Endvidere er det ikke optimalt at indskyde på pension, hvis udbetalingen er om 3 år og derfor bliver omfattet af udligningsskatten, hvor der er anvendt et gennemsnit på 2,1 % jf. bilag 3. Det specielle for personer med en privat virksomhed er dog, at selvstændige erhvervsdrivende stadig kan indskyde op til 30 % af årets skattepligtige resultat før renter på ratepensionsordninger. Denne ordning gælder til og med 2014, hvorfor det først er fra 2015 at selvstændige erhvervsdrivende sidestilles med almindelige lønmodtagere, dog undtaget ophørspensioner 78. Dette betyder, at der er stadig er tale om en meget fleksibel ordning for de selvstændige erhvervsdrivende, hvilket giver større mulighed for at optimere placering af overskud til investering i det skattemæssigt mest optimale miljø, dvs. på en ratepension. Investering af akkumulerede overskud i selskabsregi er det tredje bedste alternativ såfremt den endelige udlodning til aktionæren kan tilpasses således, at man betaler den lave aktieindkomstskat på 27 % på udbytte eller aktieavance. Såfremt der var tale om investering via indskud i selskab jf. afsnit 4.2 vil det i alle situationer give en væsentlig forringelse af attraktiviteten ved at investere via selskab, hvorfor dette må frarådes. Jf. tabel 11 er det svært at finde argumenter for at investere beskattede frie midler i 19-selskaber, idet dette giver det absolut laveste afkast på både kort og lang sigt. Dette skyldes, at de frie midler er beskattet med 56 % samtidig med at de årlige afkast løbende beskattes som positiv kapitalindkomst. Kapitalindkomstbeskatning gør endvidere investeringen asymmetrisk, idet positiv kapitalindkomst beskattes med en højere procent end der kan fradrages i år med negativ kapitalindkomst jf. tabel 4. Men hvis der er tale om en lønmodtager uden virksomhedsordning eller selskab og som ikke ønsker at binde sine midler i en pensionsopsparing kan det være eneste mulighed. Såfremt dette er tilfældet bør man nok investere i realisationsbeskattede aktier i stedet for 19-aktier, som er lagerbeskattede. Dette afhænger dog af de øvrige indkomstforhold, herunder specielt kapitalindkomsten. Situationen for investering i frie midler kan vise sig at være lidt mere fordelagtig fremadrettet, såfremt det lagerbeskattede afkast kan modregnes i negativ kapitalindkomst som overstiger DKK 50.000 fra 2019. Hvis man kan modregne i overskydende negativ kapitalindkomst vil man f.eks. i 2019 nøjes med en skat på 25,5 % af afkastet, selvom dette beskattes som positiv kapitalindkomst. Såfremt dette scenarie er tilfældet vil provenuet efter henholdsvis 10 og 20 år være DKK 73 og 122 i stedet for 61 og 85 (ved en beskatning på 52,2 % som positiv kapitalindkomst under DKK 40.000). Dette vil således 78 PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt Den vedtagne skattereform, side 8 51

betyde, at det er ligeså fordelagtigt at have 19-aktier i privat regi, som hvis de er placeret i virksomhedsordningen og beskattes med topskat jf. tabel 11, idet den effektive skatteprocent bliver identisk. På denne måde kan positiv kapitalindkomst altså udnyttes effektivt, hvis man har store renteudgifter. På denne baggrund kan investering i aktier omfattet af ABL 19 i privat regi være bedre end investering i porteføljeaktier, idet afkastet på 19-aktier kan modregnes i renteudgifter og dermed fra 2019 kun have en beskatningsprocent på 25,5 % eller 33,5 %. 4.4.2 Hvis der er tab på aktier i investeringsselskaber Ligesom ved behandlingen af porteføljeaktier, skal man naturligvis også have anvendelsesmulighederne for tab med i sine overvejelser. Reglerne for tab på aktier i investeringsselskaber kan opsummeres således: o Ved investering i selskabsregi er der fradrag for tab i selskabsindkomsten, hvilket er identisk med behandlingen af noterede porteføljeaktier. o Ved investering i privat regi er et tab negativ kapitalindkomst og kan således modregnes i den skattepligtige indkomst 33,5 % i 2010-niveau. I virksomhedsordningen kan tabet modregnes i anden indkomst og således have en fradragsværdi på hele 56,1 % (inkl. AM). o I pensionsdepoter kan tab og gevinst modregnes på forskellige investeringer i hinanden, hvilket er identisk med beskrivelse under porteføljeaktier. Tabsanvendelsen på investeringsselskaber er således meget fleksibel i alle skattemiljøer. Aktier i investeringsselskaber skal i alle tilfælde opgøres efter lagerprincippet, hvorfor fradragsmulighederne er bedre end ved f.eks. realisation. I privat regi skal man dog være opmærksom på skattebetalingen i år med gevinster, idet denne isoleret set overstiger fradragsprocenten på tab. 4.4.3 Opsummering Pensionsdepotet er også her et attraktivt skattemiljø, såfremt udbetalinger kan ske til den lave beskatning. Ulempen er dog, at pengene bindes og ikke kan trækkes ud hvis der bliver brug for det. På denne baggrund er investering af opsparede midler i virksomhedsordningen særdeles fordelagtigt, idet pengene ikke bindes ligesom den løbende lagerbeskatning på kun 25 % af afkastet giver en relativt høj akkumuleringseffekt af investeringen. Selskabsregi er også et ganske udmærket investeringsmiljø, såfremt udbytte eller avance bliver beskattet til den lave sats hos aktionæren. Det må frarådes, at investere i frie midler pga. afkast og skatteasymmetrien ved beskatning som kapitalindkomst. Dog kan det være eneste skattemiljø en lønmodtager umiddelbart kan investere i, såfremt man ikke vil binde pengene på pension. Tabsanvendelsen er meget fleksibel i alle miljøer, men dog mindst fordelagtig i privat regi. 52

4.5 Hvor skal selskabsejeren investere i unoterede aktier? Efter skattereformen kan aktier med en ejerandel på over 10 % (datter- og koncernselskabsaktier) sælges skattefrit uanset ejertid i selskabsregi. Dette giver en ny situation for investering i unoterede aktier, hvor der kan vælges mellem investering i følgende skattemiljøer: Frie midler, pensionsmidler og selskabsregi. Ved investering i pensionsmidler er der flere forudsætninger og betingelser, som skal være opfyldt, hvilket vil blive kort behandlet i nærværende afsnit. I de øvrige skattemiljøer er der ingen forskel eller begrænsninger skattemæssigt. I dette afsnit vil der blive redegjort for muligheden for at investere i unoterede aktier ud fra en skattemæssig betragtning, hvor de forskellige beskatningsregler- og procenter vil blive inddraget. Der vil ligesom i de andre afsnit være fokus på at kigge på det effektive afkast i nettokroner ved en given investering ud fra de definerede forudsætninger. Illustrationen af hvordan investors struktur med henholdsvis selskab, frie midler og pensionsdepot kan skitseres ligesom i figur 2 i afsnit 4.3, hvortil henvises. 4.5.1 Forskelle i skattemiljøer i forhold til porteføljeaktier Følgende forskelle i forhold til skattemiljøerne i relation til behandlingen af porteføljeaktier i afsnit 4.3 kan opsummeres: o For den private investor er der ikke forskel i forhold til investering i porteføljeaktier, idet der også her gælder at aktierne beskattes ved realisation. Tabsfradraget er dog mere gunstigt og kan modregnes med aktieindkomstsatserne i årets slutskat. o Forskellen hos selskaber er markant, idet der kan vælges at anvende realisationsprincippet ligesom en avance er skattefri uanset ejertid. Dette skaber en større akkumulering af investeringen, idet der ikke løbende skal sælges en portion aktier for at realisere skatten. Det vil i praksis også være umuligt når man taler om unoterede aktier, idet der typisk ikke er et marked for aktierne. o I pensionsdepoterne gælder fortsat lagerbeskatning, hvilket naturligvis skaber en præker situation, idet den årlige forskydning i depotets handelsværdi beskattes med 15 %. Investering i unoterede aktier medfører således, at der ultimo hvert år skal foretages en konkret værdiansættelse af disse unoterede aktier. Værdien af de unoterede aktier sættes ved indgangen til beskatning i pensionsdepotet til den højeste værdi af anskaffelsessummen og den indre værdi i sel- 53

skabets seneste årsrapport pr. 15. oktober i indkomståret 79 * 80. Herefter skal således årligt fastsættes en handelsværdi, som anvendes til lagerbeskatningen. 4.5.2 Forudsætninger for investering af pensionsmidler i unoterede aktier Finanstilsynet udstedte bekendtgørelse nr. 1203 af 9. december 2005, den såkaldte puljebekendtgørelse, senere ændret ved Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Det fremgår af bekendtgørelsens 11, stk. 2, at rate- og kapitalpensioner i særskilte depoter kan placeres i unoterede kapitalandele under disse nærmere betingelser 81 : Det er muligt, at investere i både danske og udenlandske aktier. Det er en forudsætning, at beholdningen ikke overstiger 25 % af kapitalen i det unoterede selskab 82. Ved opgørelsen af de 25 % finder hovedaktionærreglerne i ABL anvendelse, derfor medtages en investors samlede investering i selskab, dvs. både via pensionsmidler og private midler. Dette skal umiddelbart ses som en værnsregel, således ordningen ikke giver mulighed for at finansiere en egenkontrolleret virksomhed med skattebegunstigede midler 83. Såfremt en aktionær overstiger grænsen på de 25 % ejerskab, skal aktionæren indenfor 3 måneder nedbringe ejerandelen. Alternativt skal svares en afgift på 60 % af det beløb i ordningen, der kan henføres til kapitalandelen i det unoterede selskab 84. Dette gælder dog ikke, såfremt overskridelsen skyldes efterfølgende positive værdistigninger. Det må ligeledes vurderes som en forudsætning for investering af unoterede aktier i en pensionsordning, at der er likviditet til at afregne den løbende urealiserede avanceskat på aktierne med midler fra pensionsordningen, idet unoterede aktier er symboliseret ved ikke at være likvide aktier, hvorfor der ikke løbende kan ske realisation af en del af beholdningen for at betale PAL-skatten på 15 %. Den enkelte investering i det unoterede selskab skal minimum udgøre DKK 100.000, ligesom værdien af beholdningen i det unoterede selskab højst kan udgøre følgende procentsatser 85 : o 20 % af pensionsformuer under 2. mio. DKK o 50 % af pensionsformuer mellem 2 og 4. mio. DKK o 75 % af pensionsformuer over 4. mio. DKK 79 Publikation fra Deloitte, Investering af pensionsmidler i unoterede aktier, side 2 80 http://www.skm.dk/public/billeder/publikationer/udgivelser/kapitalkompetencebrochure.pdf 81 SKM 2006.510 SR 82 http://www.tax.dk/lv/lva/a_c_1_5.htm 83 Publikation fra Beierholm, Investering af pensionsmidler i unoterede aktier, side 5 og 11, afsnit 1.1 og 2.4 84 Publikation fra Beierholm, Investering af pensionsmidler i unoterede aktier, side 12, afsnit 2.5 85 http://www.tax.dk/lv/lva/a_c_1_5.htm 54

Dermed skal en investor altså minimum have DKK 500.000 i sit pensionsdepot før der kan investeres DKK 100.000 i unoterede aktier. Af et pensionsdepot på DKK 5 mio. kan (20 % af 2. mio. + 50 % af 2 mio. + 75 % af 1. mio.) DKK 2.150 mio. placeres i en enkelt unoteret aktie. 4.5.3 Praktiske problemstillinger ved investering af pensionsmidler i unoterede aktier Jf. ovenstående er det således ganske fleksibelt at placere midler i pensionsordningerne i unoterede aktier. Dog påpeger formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord Bank i Århus at der er flere praktiske forhold, som gør sig gældende og i mange tilfælde bremser investeringer af unoterede aktier i pensionsmidler. Michael Sørensen påpeger følgende ulemper i forhold til investering i unoterede aktier i frie midler eller i selskabsregi 86 : De unoterede aktier skal hvert år værdiansættes og PAL-beskattes med 15 % af værdireguleringen (lagerbeskatning). Værdiansættelsen skal ske til handelsværdi, hvilket er en klar ulempe. Ofte findes der slet ikke en handelsværdi på de unoterede aktier. Problemet er endvidere at konsekvensen ved en forkert beregning er kundens ansvar og at dette i værste fald vil medføre ophævelse af pensionsordningen i utide til en afgift på 60 % jf. PBL 30. På baggrund af ovenstående vil det altså være administrativt tungere at have unoterede aktier med løbende lagerbeskatning til handelsværdi i pensionsdepoter, hvorimod disse er realisationsbeskattet i de øvrige to skattemiljøer. Konsekvensen af ovenstående er ofte, at bankerne eller pensionsselskaberne slet ikke vil acceptere unoterede aktier i kundernes depoter. 4.5.4 Vurdering af marginaleffekten ved investering i unoterede aktier Forudsætningen i nedenstående tabel er, at ejerskabet i de unoterede aktier udgør 10-25 % (datterselskabsaktier), hvorved der er skattefrihed for salg i selskabsregi, ligesom de opfylder kriterierne for at indgå i pensionsordningerne. Endvidere er der i nedenstående tabel taget udgangspunkt i en aktionær repræsenteret i alle 3 skattemiljøer (virksomhedsordningen ej relevant), hvor der således er optjente midler i selskabsregi (dvs. ikke investering ved indskud i selskab). 86 Møde med Formuecenterchef Michael Sørensen fra Spar Nord i Århus den 17. august 2010. 55

Frie midler Ratepension Selskab Uden Topskat topskat Investering 44 44 92 92 75 75 Skat på afkast 27 % 42 % 15 % 15 % 25 % 25 % Skatteprincip Realisation Lagerbeskatning Realisation Skat på udbetaling 52,20 % 37,30 % Aktieindkomstskat 27 % 42 % Investering efter 3 år: 54 54 113 113 92 92 - Skat heraf -3-4 -61-49 -25-39 Til forbrug 51 50 52 64 67 53 Investering efter 10 år: 87 87 168 168 148 148 - Skat heraf -11-18 -88-63 -40-62 Til forbrug 75 69 80 105 108 86 Investering efter 20 år: 170 170 316 316 290 290 - Skat heraf -34-53 -165-118 -78-122 Til forbrug 136 117 151 198 212 168 Prioritetsrækkefølge: 3 år 5 6 4 2 1 3 10 år 5 6 4 2 1 3 20 år 5 6 4 2 1 3 Tabel 12: Investering i unoterede aktier i forskellige skattemiljøer; Kilde: Egen tilvirkning (beregninger er specificeret i bilag 8) Såfremt der som i ovenstående tabel er tale om et selskab med opsparede midler er det attraktivt at placere disse i unoterede aktier, såfremt realisationsprincippet kan finde anvendelse og udbetaling af udbytte kan foregå til den lave sats på 27 % aktieindkomstskat fra 2012. Næstbedste alternativ er placering i ratepensioner, hvis der kan opnås fradrag i topskat og udbetaling kan foregå til den lave sats. Grunden til at dette er mindre attraktivt end ved investering i selskab skal findes i, at der er en løbende skat på 15 %, som skal finansieres ligesom skatten ved udbetaling er højere. I betragtning af vurderingen af unoterede aktier i pensionsdepoter af formuecenterchef Michael Sørensen hos Spar Nord Bank i Århus må det anses som tvivlsomt hvor aktuelt, det vil være at placere pensionsmidler i unoterede aktier. Ligesom i afsnit 4.2 er det ikke attraktivt at trække pengene ud til frie midler for derefter at placere disse i unoterede aktier. Grunden hertil er som tidligere, at de investerede midler er færre og allerede er beskattet med 56 %, hvortil kommer at en avance på de unoterede aktier beskattes igen ved realisa- 56

tion. Det er endvidere sværere at kontrollere aktieindkomstbeskatningen i privat regi, idet en eventuel avance typisk realiseres i et givent år og derfor typisk bliver beskattet med 42 %. Hvis der havde været tale om et selskab uden opsparede midler, men derimod med indskud ville nettoprovenuet have været identisk med forløbet for den private investor jf. tabel 6 i afsnit 4.2, hvor investering i frie midler måtte frarådes. 4.5.4.1 Genplacering af avance i unoterede aktier Forskellen når man fokuserer på datterselskabs- og koncernselskabsaktier kan have det ekstra element, at en realiseret avance kan genplaceres. Dette typisk i selskabsregi, hvor avancen er skattefri i Holding ApS, som vist nedenfor i figur 4. Holdingmodel med mulighed for genplacering af ubeskattet avance Aktionær (ejer Holding ApS 100 %) Udbytte / avance 27 %42 % Holding ApS (ejer Drift ApS 10-25 %) Figur 4; Kilde: Egen tilvirkning Drift ApS (her tjenes pengene) Udbytte / avance 0 % Hvis der er tale om en struktur, som i figur 4, så vil en realiseret avance eller udloddet udbytte fra Drift ApS til Holding ApS være skattefrit jf. ABL 8. Det betyder således, at en eventuel realiseret avance kan genplaceres i andre investeringer skattefrit i modsætning til investering direkte fra frie midler, hvor en investering bliver avancebeskattet ved realisation. I pensionsmiljøet vil avancen bare følge lagerbeskatningen og avancen bliver derfor løbende beskattet med 15 %, hvorfor en stor del af avancen kan genplaceres i andre investeringer. Provenuet vil altså være identisk med tabel 12 for selskaber, næsten identisk for pensionsmidler (skatten ved 1. realisation forudsættes dog afregnet), hvorimod provenuet bliver endnu mindre ved investe- 57

ring i frie midler, idet der er et lavere beløb til genplaceringen. Selskabsregi er således også her mest optimalt, pensionsregi er næstbedste alternativ mens investering i private midler ikke er attraktivt ud fra en ren skattemæssig betragtning. 4.5.5 Hvis der er tab på investeringen i unoterede aktier I ovenstående afsnit er behandlingen af unoterede aktier behandlet ud fra en forudsætning om et fast årligt afkast. Hvis der derimod er tale om tab kan reglerne skitseres således: o I selskabsregi kan tabet fradrages i selskabsindkomsten hvis lagerprincippet anvendes. I praksis anvendes realisationsprincippet nok i næsten alle tilfælde, hvorfor et tab vil være kildeartsbegrænset til modregning i andre avancer opgjort efter realisationsprincippet. o I privat regi kan tab på unoterede aktier modregnes i den skattepligtige indkomst jf. ABL 13, stk. 1. Der beregnes således en værdi af et tab med henholdsvis 27/42 % af tabet ud fra de gældende grænser, hvilken modregnes i slutskatten. o Tab i pensionsmidler er identiske med beskrivelsen i afsnit 4.3.3, hvortil der henvises. Det mest fordelagtige er således at opnå tab i privat regi, idet disse kan modregnes i den skattepligtige indkomst i tabsåret, ligesom der i pensionsdepotet kan modregnes i gevinster på andre investeringer. Såfremt realisationsprincippet anvendes i selskaber, er dette det mindst optimale skattemiljø at oparbejde tab, idet der som nævnt er en fradragsbegrænsning. I bilag 9 er der lavet en oversigt over hvorledes nettoprovenuerne ville fordele sig, hvis der var tale om samme situation som i afsnit 4.5.4 dog med et årligt negativt afkast på 7 %. Konklusionerne heraf kan kort opsummeres til, at det nu er blevet mere attraktivt at investere i frie midler, idet det lavere beløb på DKK 44 ikke taber så meget i værdi som ved investering i pensionsmidler eller i selskabsregi (pga. mindre akkumulatoreffekt af investering). Ratepension med udbetaling til den lave skattesats vil stadig være det mest fordelagtige hvis investeringshorisonten i det givne tilfælde er 3 eller 10 år. Efter 20 år vil det være bedre at have dem placeret i privat regi, hvis der kan opnås fradrag med 42 % af skatteværdien, dvs. hvis tabet overstiger DKK 48.300 (2010-niveau) og den nedre grænse allerede er anvendt. Såfremt der er tale om et konstant tab i selskabsregi med realisationsprincip og en efterfølgende udbetaling til den høje aktieindkomstskat på 42 % vil dette absolut ikke være attraktivt. Endvidere vil dette tab være kildeartsbegrænset. 58

Konklusionen når man overordnet betragter tab på unoterede aktier må således være, at det er relativt fordelagtigt med placering i privat regi, hvilket dog primært skyldes skatteeffekten ved starten af investeringen. Det mest optimale var naturligvis hvis man kunne påpege at både ved gevinst og tab på unoterede aktier var et skattemiljø det mest fordelagtige. Det kan dog ikke lade sig gøre at drage en sådanne konklusion, hvorfor placeringen af investeringen for en investor i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering, da tab og gevinst nærmest er direkte modsætninger ved vurdering af det bedste skattemiljø. 4.5.6 Opsummering Det skattemæssigt mest optimale investeringsmiljø er umiddelbart selskabsregi, idet pengene her ikke er låste som i pensionsdepotet, ligesom det er absolut det mest attraktive miljø, såfremt udlodning af udbytte kan ske til 27 % fra 2012. Investering af unoterede aktier i pensionsdepot er knap så attraktivt som i selskab og attraktiviteten bliver ikke bedre af, at der hvert år skal ske værdiansættelse af de unoterede aktier til handelsværdi med efterfølgende lagerbeskatning til følge. Investering af private beskattede midler er ikke attraktivt, hvilket bl.a. skyldes, at det typisk ikke er muligt at styre avancebeskatning på unoterede aktier, som således ofte vil blive aktieindkomstbeskattet i et enkelt år, med 42 % aktieskat til følge. Tabsanvendelsen er dog mest fleksibel i privat regi, idet der beregnes en skatteværdi til modregning i slutskatten. Tab i pensionsdepot kan modregnes i alle andre gevinster, hvilket også er fordelagtigt. I selskabsregi er tab på unoterede aktier opgjort ved realisation kildeartsbegrænset, hvilket må betragtes som en ulempe. 59

5. Perspektivering og forbedringsforslag til gældende lovgivning Efter behandlingen af de foretagne lovændringer i forbindelse med skattereformen i afsnit 3 og 4 har de forskellige analyserede konsekvenser heraf afledt mine forbedringsforslag. Der er også tale om forbedringsforslag, som ikke direkte er relateret til skattereformen, men er vigtige, idet afhandlingen er foretaget med udgangspunkt i investorens skattemæssige situation. 5.1 Urimelig trippelbeskatning og lagerbeskatning på porteføljeaktier Efter indførelsen af fuld beskatning på selskabers porteføljeaktier uanset ejertid har dette medført en økonomisk dobbeltbeskatning (eller trippelt). Som det fremgår af tabel 1 kan marginalskatten på aktionærers besiddelse af porteføljeaktier i selskabsregi opgøres til hele 67,4 %. På denne baggrund er investering i porteføljeaktier blevet mindre attraktivt i selskabsregi. Såfremt man indførte skattefrihed i selskabsregi for porteføljeaktier ligesom ved datterselskabs- og koncernselskabsaktier ville den effektive skatteprocent kunne opgøres til ca. 56 %, hvilket svarer til marginalskatten for topskat. En forudsætning for skattefrihed kunne således være, at der var afregnet selskabsskat i porteføljeselskabet. I forhold til lagerbeskatning af urealiserede avancer er jeg af samme opfattelse som FSR, hvilke påpegede i Bilag 19 til L 202, at et selskab ikke har fået større skatteevne blot fordi porteføljeaktierne er steget i værdi. Skatteministeren sammenligner investering i porteføljeaktier med kapitalanbringelse i f.eks. obligationer. Forskellen er dog, at det er typisk for obligationer at disse giver løbende afkast, hvilket kan finansiere skatten. Lagerbeskatningen gør, efter min vurdering, samfundsmæssigt investering i aktier mindre attraktivt, hvilket bl.a. vil kunne ses hvis selskaberne kommer til at skulle sælge aktier for at afregne skatten, hvilket endvidere vil være værst for usolide selskaber. Den løbende beskatning kan endvidere tvinge børsnoterede selskaber til udlodning af udbytte, hvilket ikke er rationelt såfremt kapitalen kan forrentes bedre i selskabet. Det ville efter min vurdering være en klar forbedring hvis realisationsprincippet stadig var en mulighed også selvom dette ville medføre kildeartsbegrænset anvendelse af et eventuelt underskud. På denne måde ville selskaberne stadig kunne placere overskydende likviditet i passive aktieinvesteringer, hvor en eventuel avance først kommer til beskatning ved realisation. Dette vil give et klart bedre match mellem avancetidspunkt og beskatningstidspunkt. Dermed ville beskatningsprincipperne for selskabsregi og privat regi stadig være ens, hvilket er mest naturligt når ministerens argument er, at afkast af porteføljeaktier skal sidestilles med renter. 60

Når man nu har valgt lagerbeskatning burde man overveje en carry-back regel, hvorved det ville være muligt for selskaber at blive godtgjort tidligere års skattebetalinger på lagerbeskattede aktier såfremt disse efterfølgende giver tab. Problemstillingen er umiddelbart, at hvis et tab ikke kan anvendes til modregning i anden indkomst, så vil det kun kunne fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs skattepligtige indkomst. Hvis et selskab som følge af markante tab likvideres eller konkursbegæres mistes dette fremførselsberettigede tab og selskabet har derfor betalt skat af en avance de aldrig har haft. På denne baggrund kunne jeg forestille mig en carry-back regel, hvor selskaber kunne blive godtgjort tidligere års afregnede skat på urealiserede lagerbeskattede porteføljeaktier. 5.2 Tab på porteføljeaktier i privat regi Realisationsprincippet er fastholdt i privat regi, hvilket medfører at kildeartsbegrænsningen på tabsanvendelsen også er uændret. Dette er ikke i tråd med ministerens bemærkninger til L 202, hvor han forklarer at sådanne en investering skal sidestilles med enhver anden kapitalanbringelse. Hvis dette var tilfældet burde der også kunne indrømmes fradrag i privat regi ligesom man f.eks. kan få ved tab på unoterede aktier eller renter, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Min vurdering er derfor, at hvis skatteministeren skulle være konsistent i sine bemærkninger, så skulle der også være fradrag i privat regi uden begrænsninger for tab på porteføljeaktier.. 5.3 Statusskifte af aktieklasse Skatteministeren påpeger, at et statusskifte ikke vil være noget problem i forbindelse med hhv. afståelse og genanskaffelse. Jeg er dog af en anden opfattelse, idet prisen for unoterede aktier ofte er afhængig af ejerandelen. Det er typisk relativt dyrere at tilkøbe sig en kontrollerende post. Hvis man forestiller sig et selskab som er ejet 50/50 af 2 aktionærer kan man forestille sig at den første procent der skifter hænder er meget dyr, idet der sker ændring i den bestemmende indflydelse (hovedaktionærforhold). Hvis man derefter sælger yderligere 45 % (herefter statusskifte til porteføljeaktie) vil prisen typisk være lavere. På denne baggrund kan jeg forestille mig nogle problemstillinger i forhold til statusskifte, hvorfor man nok vil se indhentelse af mange bindende svar i sådanne tilfælde. En lempelse i forhold til værdiansættelse eller en konkret vejledning kunne hjælpe. Indtil videre må 19. maj-kursen således finde anvendelse, selvom denne næppe er udtryk for handelsværdien. 5.4 Værdiansættelsesproblematik for unoterede aktier i pensionsdepot Der er fastholdt mulighed for opgørelse af unoterede aktier efter realisationsprincippet i selskabsregi, hvilket er en ændring i forhold til første udspil af L 202. Dette ses som en naturlig konsekvens af den administrative byrde, som ville blive tillagt selskaberne hvis de skulle opgøre handelsværdier på alle unoterede aktier hvert år. 61

Problemstillingen med unoterede er mere markant i pensionsordninger, hvilket dog ikke er ændret i forbindelse med skattereformen. Der er tvungen lagerbeskatning, hvorfor de unoterede aktier næppe vinder indpas foreløbig i pensionsordningerne, selvom puljebekendtgørelsen skulle åbne op for netop de unoterede aktier i pensionsdepoter. Jf. analysen i afsnit 4.5 kan det være fordelagtigt at investere i unoterede aktier i sit pensionsdepot, men jeg ser det som en markant begrænsning, at der er tvungen lagerbeskatning. For at tilgodese ordningen burde der efter min vurdering også indføres realisationsbeskatning på unoterede aktier i pensionsordninger, hvorved principperne for unoterede aktier kunne være identisk i de forskellige skattemiljøer. 5.5 Beskatning af investeringsselskaber i privat regi Lagerbeskatníng af investeringsselskaber i privat regi sker som kapitalindkomst, hvilket jf. tabel 4 kan medføre en skattebetaling over tid selvom der ikke er nogen avance. På denne baggrund mener jeg, at der burde indføres en beskatningssaldo på aktier i investeringsselskaber, hvilken ville have til hensigt at eliminere den asymmetriske beskatning i privat regi. Der kunne således indrømmes ekstraordinære fradrag, såfremt skattefradraget på tab ikke matcher skattebetalingen af gevinster. I øjeblikket er det bestemt ikke attraktivt, at investere i aktier omfattet af ABL 19 i privat regi. Fra regeringens side, synes der dog ikke at være problemer med at straffe de mere velstillede personer via de specielle asymmetriske beskatningsregler for kapitalindkomst, hvilket er en kæmpe ulempe ved investering i volatile aktier. 62

6. Konklusion I lov nr. 459 blev aktionærs aktieindkomstskat nedsat til 27 % (fra 2012) samt 42 % fra 2010. Desuden blev marginalskatterne lempet med 7,5 % for en topskatteyder. Disse to forhold, samt indsættelse af den øvre grænse på DKK 100.000 for pensionsindskud har medført nye scenarier for optimering og placering af aktieinvesteringer efter skattereformen. Ligesom der blev foretaget ændringer for aktionærerne i lov nr. 459 ændrede regeringen i lov nr. 525 også aktieavancebeskatningen i selskabsregi. Set fra regeringens side har der umiddelbart været flere incitamenter til at vedtage de ændrede aktie- og udbyttebeskatningsregler for selskaber, hvoraf den primære grund skal findes i, at de afgivne skattelettelser i indkomstskatten i lov nr. 459 skulle finansieres. Der sondres efter de nye regler mellem koncernselskabs-, datterselskabs-, og porteføljeaktier, hvilket er baseret på ejerandele. Koncernselskabsaktier er defineret i ABL 4 B, som aktier med en ejerandel på over 50 %. Datterselskabsaktier er aktier med en ejerandel på mellem 10 % og 50 % og porteføljeaktier er således aktier, der ikke er koncernselskabs- eller datterselskabsaktier, dvs. med en ejerandel på under 10 %. Udbytte og aktieavance fra datterselskabs- og koncernselskabsaktier er efter lovændringerne skattefri uanset ejertid, hvorimod hele udbyttet eller avancen fra porteføljeaktier er 100 % skattepligtig uanset ejertid. Tidligere var skattefriheden afhængig af ejertiden ligesom udbyttebeskatningen på datterselskabsaktier også var afhængig af ejertiden. Der er således sket en markant ændring i ABL, således beskatningsreglerne fremover er baseret på ejerandelen frem for ejertiden. Det betyder også, at den tidligere lempelse på 34 % af udbyttet i SEL 13, stk. 3 er fjernet, hvilket betyder at selskabers effektive skatteprocent på aktieudbytte fra porteføljeaktier isoleret set forøges fra 16,5 % (25 % af 66) til 25 %. Der vil således blive tale om en økonomisk dobbeltbeskatning i selskaberne, hvilket skatteministeren forklarer med at aktieavance fra porteføljeaktier skal sidestilles med f.eks. renter fra enhver anden passiv kapitalanbringelse. Der har været en del kritik af dette, men dette er afvist i høringssvar fra skatteministeren. Noterede porteføljeaktier i selskabsregi skal efter de nye regler årligt lagerbeskattes til handelsværdien af urealiserede avancer, hvilket alt andet lige et ugunstigt scenarie for selskaber, som investerer i por- 63

teføljeaktier. Likviditetsbetydningen af lagerbeskatning af urealiserede avancer er en klar ulempe for investeringer i selskabsregi, idet afkastet minimeres på sigt. Som det fremgår af tabel 1 vil der fremover være en marginalskat på 67,4 % for aktionærer som investerer i porteføljeaktier via selskab. På denne baggrund kunne det være fordelagtigt at indsætte mellemholdingselskaber for at skabe en koncernstruktur med en ejerandel på minimum 10 % og dermed nedbringe sin marginalskat til 56,5 %. Dette er der dog dæmmet op for i ABL 4 A, stk. 3, hvor der er indført en værnsregel mod konstruktioner, som blot har til formål at opretholde skattefriheden. Eneste lyspunkt efter de nye regler for porteføljeaktier i selskabsregi er umiddelbart at tab opgjort efter lagerprincippet, fremover vil være fradragsberettigede i selskabernes skattepligtige indkomst. ABL 19 omhandlende investeringsselskaber er blevet udvidet ved lov nr. 98. Således kan aktiebeholdninger uanset størrelse blive omfattet af lagerbeskatning, hvis investeringsselskabet har mere end 7 aktionærer og mere end 85 % af dets aktiver er placeret i aktier eller obligationer m.v. På denne baggrund skiftede f.eks. Formueplejeaktier status fra at være porteføljeselskab til at være et skattefrit investeringsselskab efter ABL 19. Gevinst og tab opgøres således efter lagerprincippet, der beskattes som kapitalindkomst i privat regi og almindelig selskabsindkomst i selskabsregi. Skattereformen og specielt lov. nr. 525 har ændret på attraktiviteten ved at investere i aktier i selskabsregi. Det er ikke entydigt i hvilket skattemiljø investorer fremadrettet skal placeres deres investeringer i aktier, men ud fra afhandlingens analyser kan følgende guidelines og konklusioner drages ud fra investeringshorisonter på 3, 10 og 20 år: Hvor skal den private investor investere i noterede porteføljeaktier? o Investorer uden selskab med akkumulerede overskud skal ikke investere i noterede porteføljeaktier via indskud i selskab. De skal derimod investere via ratepensionsordninger eller næstbedst med frie midler. Grunden til investering via indskud i selskab må frarådes i forhold til frie midler, skyldes de nye beskatningsregler af selskabers udbytter og avancer på porteføljeaktier. Hvor skal selskabsejeren investere i noterede porteføljeaktier? o Investorer med selskab med akkumulerede overskud kan med fordel stadig investere i porteføljeaktier i selskabsregi, såfremt udbetaling af udbytte eller avance til aktionæren kan planlægges til den lave sats for aktieindkomst. Ratepensionsdepotet er stadig den mest attraktive mulighed for investering, hvis udbetalingerne kan planlægges uden topskat. Det må frarådes at 64

trække pengene ud privat for derefter at investere beskattede midler, idet afkastet på lang sigt vil være det mindste. Hvor skal investeringer i investeringsselskaber efter ABL 19 foretages? o Investering i investeringsselskaber er sværere at vurdere, idet der er 4 alternativer. Ratepensionen er bedste alternativ, hvis pensionen på sigt kan udbetales til den lave skattesats. Hvis man ikke vil binde pengene på en pensionsordning er det stort set lige fordelagtigt at placere investeringer i enten virksomhedsordningen eller i selskabsregi (såfremt pengene er tjent her) afhængigt af skatten ved udbetaling, som vil være enten aktieindkomst eller personlig indkomst. Investering via privat beskattede midler må også her frarådes, idet dette ikke er attraktivt. Hvor skal selskabsejeren investere i unoterede aktier? o Unoterede aktier kan med største fordel placeres i selskabsregi, såfremt realisationsbeskatning anvendes. Aktierne kan også placeres i ratepensionsdepot, men problemer omkring årlig værdiansættelse til handelsværdi og lagerbeskatning til følge gør dette knap så attraktivt. Ud fra en ren skattemæssig vurdering er pensionsdepotet dog stadig meget attraktivt afhængigt af skatten på udbetalingstidspunktet. Investering via frie midler må endnu engang frarådes, idet dette giver det laveste afkast på sigt. Overordnet set kan der drages den konklusion, at det i alle tilfælde ikke kan svare sig at trække midler ud i privat regi for at investere disse. På denne baggrund og med henvisning til afsnit 4 gælder det som altovervejende hovedregel, at investeringerne skal foretages i det skattemiljø hvor pengene er optjent. Pensionsdepotet adskiller sig naturligvis herfra, idet pengene jo aldrig i udgangssituationen er tjent her. Men idet der er skattefradrag for indskud af optjente midler på pensionsordninger forværres investorens skattemæssige udgangspunkt ikke. Det kan overordnet set godt betale sig, at indskyde de midler man kan undvære i sit selskab eller i privat regi på pensionsordninger, såfremt pensionen på udbetalingstidspunktet ikke bliver omfattet af topskat. Det kan endvidere konkluderes, at når rådgivere og investorer taler om, at investering i pensionsdepot er en fordel på grund af gearingselementet er dette ikke korrekt. Det er udelukkende på grund af den fordelagtige beskatning i pensionsregi samt udskydelse af skatten. Det fremgår også af afkastanalysen i bilag 11 og afsnit 4.3, at selvom afkastet ændres til henholdsvis 3 eller 10 % så ændres konklusionerne ikke markant indenfor 3, 10 eller 20 år. Derfor er konklusionerne ikke specielt følsomme overfor det valgte afkastniveau i analyserne på 7 %. 65

Der er flere elementer i den nuværende lovgivning, som jeg mener, kan forbedres. Tvungen lagerbeskatning for noterede porteføljeaktier i selskabsregi er en væsentlig ulempe for besiddelse af aktier heri ligesom ophævelse af 3-årsreglen og udbyttebegrænsningen for selskabers aktier medfører dobbelt- eller trippelbeskatning for aktionærerne. Selskaber stilles markant dårligere ved indførelse af lagerbeskatning, hvorfor realisationsbeskatning burde være fastholdt. Samfundsmæssigt gør det helt generelt aktier til en mindre attraktiv investering for selskaber. I privat regi er tab på porteføljeaktier stadig kildeartsbegrænset i modsætning til investering i selskabsregi eller pensionsdepot. Der burde efter min vurdering være fradrag i den skattepligtige indkomst for disse tab i privat regi med den begrundelse at skatteministeren i L 202 sidestiller investeringer i porteføljeaktier med investering i f.eks. obligationer. Denne sammenligning burde også gælde i privat regi. Jeg forudser problemer ved værdiansættelse af aktierne i forbindelse med statusskifte, hvorfor man kunne have forventet en mere seriøs behandling af denne problemstilling fra skatteministeren. Der kan efter min vurdering forventes indhentning af mange bindende svar omkring værdiansættelsen ved et statusskifte. Man kunne gøre unoterede aktier mere attraktive i pensionsdepoter ved at indføre realisationsbeskatning på disse i pensionsordningerne. Således ville disse blive sidestillet med beskatningsprincippet i selskabs- og privat regi og man ville undgå problemerne omkring den årlige værdiansættelse. Den asymmetriske beskatning af investeringsselskaber burde elimineres i privat regi, hvorved f.eks. lønmodtageres investering i 19-aktier ikke ville være så dårligt stillet i forhold til mulighederne for en selskabsejer eller en erhvervsdrivende i virksomhedsordningen. Det forekommer åbenbart urimeligt, at man som privat investor bliver beskattet af urealiserede avancer samt risikerer at betale skat, selvom der ikke har været nogen avance. 66

7. Litteraturliste Møder med eksterne kilder: o Den 17. august 2010 med Formuecenterchef Michael Sørensen og investeringsrådgiver Torben Wulff hos Spar Nord Bank i Århus. o Den 2. august 2010 med administrerende direktør i Formuepleje Henry Høeg hos Formuepleje i Århus o Drøftet ved kundemøde med deltagelse af rådgiver fra Formuepleje den 22. juni 2010 Faglitteratur - Bøger: o Michelsen, Aage m.fl.; Lærebog om indkomstskat 13. udgave, 1 oplag, Jurist- og Økonomiforbundets forlag 2009 o Carlsson, Dorte og Møller, Pernille Krog; Skattelovsamling for studerende 2009/1, Magnus informatik o Skatten Privat og erhverv 2009, Forlaget aktuelle bøger o Andersen, Ib; Den skinbarlige virkelighed, 2. udgave 2003, forlaget samfundslitteratur o Ligningsvejledningen Almindelig del 2010-2 o Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2010-2 Faglitteratur - Artikler, publikationer og anden inspiration: o Munch; David A. Beskatning af selskabers porteføljeaktier efter lov nr. 525 af 12. juni 2009, UfS 2009.4005 o Kursusmateriale fra Lett Advokatfirma ved Jan Børjesson den 1. juni 2009 o Publikation fra Beierholm; Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovens vedtagelse o Publikation fra Beierholm; Skattereformen Holdingselskaber og hovedaktionærers aktieinvesteringer efter lovenes vedtagelse o Formue Magasin, 3. kvartal 2009 24. årgang, side 25 (Tema Skattereform) o Credit Suisse Global Investment Returns yearbook 2010, february 2010 o Publikation fra PriceWaterHouseCoopers, Skattenyt - Den vedtagne skattereform o Publikation fra Deloitte, Investering af pensionsmidler i unoterede aktier o Publikation fra Beierholm, Investering af pensionsmidler i unoterede aktier 67

Webadresser: o http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf o http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/pdf_2009/l202.pdf o http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/l-23.pdf o http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html o http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=celex:31990l0435:da:html o http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/bilag/41/686187.pdf o http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l202/bilag/19/681083.pdf o http://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/l55/index.htm (Resume af vedtaget L 55) o http://formuepleje.dk/r%c3%a5dgivning/skatteguide/hj%c3%a6lp+til+selvangivelsen+for +2009 o http://penge.dk/investering/artikler-investering/aktier-er-gode-paa-langt-sigt o http://www.morsoesparekasse.dk/media/pdf/investering/skattereformen%202009%20 Pjece.pdf o http://www.skm.dk/publikationer/notater/8117.html o http://www.tax.dk/lv/lva/a_c_1_5.htm o http://www.skm.dk/public/billeder/publikationer/udgivelser/kapitalkompetencebrochure. pdf o http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=133800 Cirkulærer og bekendtgørelser: o TSS cirkulære 2000-10 af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill o TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter o Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 (puljebekendtgørelsen) o EØF moder-/datterselskabsdirektiv ændret ved direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 Love: o Aktieavancebeskatningsloven Lovbekendtgørelse nr. 89 af den 25. januar 2010 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. 68

o Aktieselskabsloven - Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 8. oktober 2004, som er erstattet af selskabsloven efter vedtagelsen af lov nr. 470 af 12. juni 2009 o Kildeskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som senest ændret ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 om påligning af indkomstskat til staten o Ligningsloven Lovbekendtgørelse nr. 176 af den 11. marts 2009 o Pensionsafkastbeskatningsloven Lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2007 om beskatning af afkast i pensionsordninger o Pensionsbeskatningsloven Lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. o Personskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006 som senest ændret ved lov nr. 725 af 25. juni 2010 o Selskabsloven Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) som ændret ved lov nr. 159 af 16. februar 2010 o Selskabsskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009 som senest ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 o Statsskatteloven Lov nr. 149 af 10. april 1922 som senest er ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 o Virksomhedsskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 som senest ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 om indkomstbeskatningen for selvstændige erhvervsdrivende Lovforslag og bemærkninger hertil o Lovforslag L 23 - Lov nr. 98 af 10. februar 2009 (inkl. Bemærkninger) o Lovforslag L 55 Lov nr. 1388 af 21. december 2009 (inkl. Bemærkninger) o Lovforslag 195 Lov nr. 459 af 12. juni 2009 (inkl. Bemærkninger) 69

o Lovforslag L 202 Lov nr. 525 af 12. juni 2009 (inkl. Bemærkninger) o Bilag 19 til fremsat lovforslag L 202 - J.nr. 2009-511-0038, side 3 (svar fra Skatteministeriet på henvendelse fra FSR i L 202 bilag 19) o Bilag 41 til fremsat lovforslag L 202 o Lov nr. 725 af 25.06.2010 Afgørelser (anvendt direkte i opgaven): o RR 1985 SM 185 SD o SKM 2006.510 SR o SKM 2010.84 SR o SKM 2010.289 SR Øvrige informationer: o SKAT s hjemmeside hvor styresignaler, bindende svar og vejledninger er brugt til inspiration 70