1 Salme 68,21 Vor Gud er en Gud til frelse for os, han er HERREN, vor Herre, hos ham er der udfrielse fra døden. (Læs Sl 68,16-21) 1 Kor 15,17 Såfremt Kristus ikke er oprejst, har jeres tro ingen værdi, og I er stadig i jeres synder. Juni DDS 229,2a For vore synder er han død, til vor retfærdighed han brød de stærke dødens porte. 2 Salme 68,23 Jeg henter dine fjender fra Basan, jeg henter dem frem fra havets dyb. (Læs Sl 68,22-28) Åb 20,13 Havet gav de døde tilbage, som det havde i sig, og også døden og dødsriget gav sine døde tilbage. Og hver enkelt blev dømt efter sine gerninger. DDS 563,2b Først han, når basunen gjalder, gravens folk til lyset kalder, vinker så fra mark og by alle sine op i sky. 3 Salme 68,36 Ærefrygtindgydende er Gud, når han kommer fra sin helligdom, Israels Gud, han giver sit folk nyt mod. Gud være lovpriset! (Læs Sl 68,29-36) Ef 6,10 Og til sidst: Søg jeres kraft hos Herren og i hans mægtige styrke. DDS 484,2 Giv, at dig vi følger efter, nær de små, de svage kræfter, bøj vor vilje, smelt vor trods! Lad dit navn i hjertet brændes, så ved dig vi her må kendes, at du hist må kende os!
4 Salme 69,2 Frels mig, frels mig, o Gud, jeg står i vand til halsen. (Læs Sl 69,1-6) 2 Pet 2,9 Herren er således i stand til at redde sine fromme ud af deres prøvelse og fastholde de onde til dommens dag, for til den tid at straffe dem. DDS 338,3a Men lovet være du, vor Gud! du hjælper os af fare, vor bange sjæl du leder ud som liden fugl af snare. 5 Salme 69,7 Lad ikke dem, der håber på dig, blive spottet på grund af mig, Herre, himmelmagternes Herre; o Gud, lad ikke dem, der søger dig, blive til skamme på grund af mig. (Læs Sl 69,7-13) 1 Tim 4,16 Vær omhyggelig med dig selv og din undervisning; vær fastholdende dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dem, der lytter til dig. DDS 32,5a Med sang og bøn gå Herrens stier, og røgt med troskab du dit kald! 6 Salme 69,14 Derfor, o Herre, beder jeg til dig: lad nådens time fra dig nå frem til mig; o Gud, du, som er grænseløs god, svar mig: Du er min trofaste hjælper. (Læs Sl 69,14-22) Hebr 3,7-8b Derfor er det således, som Helligånden siger: I dag, når du hører hans stemme, gør da ikke dit hjerte hårdt som sten. DDS 592,5a Endnu er gunst at få for knuste hjerters råben, endnu er Gud at nå, endnu er Himlen åben.
7 Salme 69,29 Slet deres navne af livets bog, de skal ikke tælles med blandt de retfærdige. (Læs Sl 69,23-29) Åb 3,5 Den, der sejrer, skal gå klædt i hvide klæder. Og jeg vil ikke slette hans navn af livets bog, men kendes ved hans navn for min Fader og for hans engle. DDS 510,2 Vi skulle ej fordømte blive, derfor Guds Søn til verden kom os saligheds forstand at give og bære selv Guds vredes dom og vækker os ved livets ord at sanse ret på denne jord. 8 Salme 69,34 Herren lytter til de fattige, han foragter ikke sine fangne, selv om de er i lænker. (Læs Sl 69,30-37) Hebr 13,3 Tænk på de fængslede, som om I sad fængslet sammen med dem, og tænk på dem, der bliver mishandlet, som om I blev mishandlet på legemet som dem. DDS 46,6a Angest skal avle en varende glæde, kvide skal vinde sin tot ud af ten. Armod skal prydes i rigeste klæde, svaghed skal rejses på sundeste ben. 9 Salme 70,5 Lad alle som søger dig have sin fryd og glæde i dig; lad dem altid sige: Gud er stor! de, der klynger sig til din hjælp. (Læs Sl 70,1-6) Fil 3,1 Endelig, brødre og søstre, glæd jer i Herren! DDS 107,1a Glæden hun er født i dag, Himmeriges glæde, ved Gud Faders velbehag fryde sig de spæde!
10 Salme 71,6 Jeg har støttet mig til dig hele livet, du har beskyttet mig siden den dag, hvor jeg blev født. Min lovsang skal altid gælde dig. (Læs Sl 71,1-8) Joh 15,16 Det er ikke jer, som har udvalgt mig; nej, jeg har udvalgt jer, og givet jer opgaven at gå hen og handle sådan, at I bærer frugt, en frugt, som skal vare ved. DDS 34,1a Gud skal alting mage, som mig alle dage favner i sit skød, han, som mig udvalgte og blandt sine talte, førend jeg blev fød. 11 Salme 71,9 Afvis mig ikke nu, hvor jeg er ved at være gammel, forlad mig ikke, når mine kræfter svigter. (Læs Sl 71,9-13) 1 Kor 1,8 Han vil holde jer oppe til det sidste, så ingen anklage kan ramme jer på vor Herre Jesu Kristi dag. DDS 611,1a Så tag mig da ved hånden, og led du mig, til jeg opgiver ånden og dør i dig! 12 Salme 71,15 Min mund skal vidne om din retfærdighed, fortælle om din frelse dagen lang, dog er det mere, end jeg kan fatte. (Læs Sl 71,14-18) Rom 10,3 Med deres manglende erkendelse af Guds retfærdighed, og deres forsøg på at opbygge deres egen retfærdighed, har de ikke bøjet sig for retfærdigheden fra Gud. DDS 513,3 Hans blod og hans retfærdighed er alt, hvad jeg vil smykkes med, dermed kan jeg for Gud bestå, når jeg i Himlen skal indgå.
13 Salme 71,21 Du vil skænke mig din yndest uden mådehold. Du vil igen omgive mig med din trøst. (Læs Sl 71,19-24) Luk 1,15a Han skal blive stor i Herrens øjne. DDS 318,5 Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes, og dine små skal til konger og præster opfødes, vokse i løn bruden som solen så skøn, alting af kærlighed sødes. 14 Salme 72,4 Han skal hjælpe de fattige i folket til deres ret, han skal frelse de nødlidende, men knuse dem, som undertrykker andre. (Læs Sl 72,1-7) Luk 1,53 Han har mættet de sultne med alt godt, rige har han sendt bort med tomme hænder. DDS 34,4 Gud skal alting mage, mægtig i de svage han sig altid tér.* Skulle eller kunne nogen gå til grunde, som på Herren ser? Allesteds da vel tilfreds, alting står udi hans hænder, al din trang han kender. 15 *viser Salme 72,14 Han køber dem fri fra slaveri og vold, kostbart er deres blod i hans øjne. (Læs Sl 72,8-17) Matt 18,14 Således vil jeres Fader i himlen ikke, at én af disse små går fortabt. DDS 291,6 Saligheds fryd for Genløserens dyd times lad mennesker alle! Faderens råd og den Helligånds dåd sammen i Frelseren falde, så af det hele, som Gud har skabt, går kun fortabelsens æt fortabt!
16 Salme 72,18 Velsignet være Herren Gud, Israels Gud, han er den eneste, som kan gøre undere. (Læs Sl 72,18-20) Joh 9,32 Endnu aldrig har nogen hørt om et menneske, som har skænket synet til en person, der er født blind. DDS 143,6a Dér ser man grant den mund og hånd med kraften uden mage, som jordens støv gav liv og ånd i gamle skaberdage. 17 Salme 73,7 Deres øjne lyser af ondt begær, deres hjerte løber over med tåbeligheder og løs snak. (Læs Sl 73,1-14) Luk 6,45b For af hjertets overflod taler munden. DDS 33,3 Thi når vor sjæl er i Guds hånd, Guds-ordet i vort hjerte, da brister for os alle bånd, som pine kan og smerte. 18 Salme 73,19 I et glimt af et øjeblik er det sket med dem, hvilken undergang, hvilken rædsel. (Læs Sl 73,15-20) 1 Thess 5,3 Når de siger: Der hersker fred og tryghed, netop da bliver de overfaldet af en pludselig ødelæggelse som veerne hos en gravid kvinde, og der er ingen mulighed for at undslippe. DDS 271,2 Gør hver sin lampe færdig, at man kan rede stå og vorde agtet værdig med brudgommen at gå. Thi Zions vægtre råbe: Vor brudgom nu er nær, kom, mød ham nu til hobe i troens frydefærd!
19 Salme 73,25 Hvem udover dig har jeg i Himlen? Når jeg bare har dig, hvad skulle jeg ønske mig her på jorden? (Læs Sl 73,21-28) Matt 16,26a For hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men mister sig selv? DDS 682,3a Synes noget mig at nytte og dog ej behager dig, o, så lad det fra mig flytte, giv kun, hvad der tjener mig! 20 Salme 74,2 Husk på dit folk, som du i længst svundne tider kaldte dit, den folkestamme, som du udfriede, din ejendom. Husk på Zions bjerg, hvor du engang valgte at bo (Læs Sl 74,1-3) Hebr 12,22 Nej, I er kommet til bjerget Zion, til den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, og til englenes mange tusinder. DDS 646,1a Som lilliens hjerte kan holdes i grøde, skønt solen de yderste blade har brændt, så ere de kristne ej indentil døde, skønt livet for verden er ikke bekendt. 21 Salme 74,7 De har stukket dit tempel i brand, helt igennem har de vanhelliget det hus, som dit navn er nævnt over. (Læs Sl 74,4-11) 1 Kor 3,17 Hvis nogen lægger Guds tempel øde, skal Gud ødelægge ham, for Guds tempel er helligt, og I er det tempel. DDS 323,3a Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene.
22 Salme 74,17 Du har fastsat alle jordens grænser; sommer og vinter har du givet form. (Læs Sl 74,12-17) ApG 17,26 Alle folk har han formet af ét menneske for at befolke hele jorden. Han har fastsat bestemte tider og grænser for deres enemærker. DDS 707,3a Kun Himlens konge gør det så, at rigerne får lykke, det alt for tit vi sande må, når uden ham de bygge. 23 Salme 74,19 Overgiv ikke din turteldue til grådige vilddyr, glem dog ikke staklernes skæbne. (Læs Sl 74,18-23) ApG 20,32 Og nu overlader jeg jer til Gud og hans nådes ord, som er i stand til at opbygge og skænke arven til alle dem, der er helliget. DDS 49,3 Ingen nød og ingen lykke af hans favn os bort skal rykke; han, den bedste ven blandt venner, al vor trang og længsel kender. 24 Salme 75,2 Vi takker dig, Gud, vi takker dig. Dine undere vidner om dit navns nærvær. (Læs Sl 75,1-7) ApG 4,20 Vi kan under ingen omstændigheder tie om det, som vi har hørt og set. DDS 8,1 Om alle mine lemmer var fuld af idel sang, om de så højt istemmer, at det i skyen klang, og sang jeg dag og nat, jeg kunne ej gengælde med tak Guds rige skat.
25 Salme 75,8 Nej, det er Gud, som skaffer os ret. Den ene støder han ned, den anden hjælper han på fode. (Læs Sl 75,8-11) Luk 1,52 De magthavende har han stødt fra tronen, de med den lave status blev højt placeret. DDS 122,6 Ak, søger de ydmyge steder, i støvet for Frelseren græder, så får I vor Jesus i tale, thi roserne vokser i dale. 26 Salme 76,3 Dog er det i Salem, han har rejst sit telt, på Zions bjerg står hans bolig. (Læs Sl 76,1-7) Gal 4,26 Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. DDS 332,1 På Jerusalem det ny, på den store konges by, lad os alle bygge, med Guds Ånd og med Guds Søn, under sang og suk og bøn, i Guds vingers skygge! 27 Salme 76,11 Selv menneskers harme resulterer i en lovsang til dig. For den rest, der bliver tilbage, ender det med højtid. (Læs Sl 76,8-13) 2 Kor 4,15 For alt sker til jeres bedste, for at nåden må nå ud til endnu flere og således forøge takkebønnen til Guds ære. DDS 332,2 Stadens grundvold fast og ren, kirkens hovedhjørnesten priser vi så gerne; det er Herren Jesus Krist, som urokket står for vist, falder end hver stjerne.
28 Salme 77,7 Når jeg om natten tænker på, hvordan jeg rørte strengene, da klager mit hjerte, og spørgsmålene lader ikke min ånd i fred. (Læs Sl 77,1-10) 2 Kor 13,5 Undersøg jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! I kan vel for jeres egen del vidne om, at Jesus Kristus bor i jer? Ellers er I fundet for lette. DDS 585,1 Hvor der er tro på Gud, der bryder troen ud i bøn af hjertens grunde, ja, der vil ånden stunde højt op til Himlens sale for med sin Gud at tale. 29 Salme 77,11 Da sagde jeg: Jeg lider under, at den Højestes højre hånd er så vilkårlig. (Læs Sl 77,11-21) Jak 1,17 Alle gode gaver, alt, hvad fuldkomment er, daler ned fra oven, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ingen forandring er eller nogen form for formørkelse. DDS 347,1a Ak, Fader! Lad dit ord og Ånd dog ret få overhånd! Og se, hvor fuld din urtegård af torn og tidsel står! 30 Salme 78,8 De skulle ikke være som deres fædre, en oprørsk og rebelsk generation, en slægt med et lunefuldt hjerte, med en ånd, som ikke forblev tro mod ham. (Læs Sl 78,1-8) Tit 2,14 Han gav sig selv hen for os for at forløse os fra al uretfærdighed og rense os og gøre os til sit eget folk, ivrigt i det gode. DDS 679,1a Et trofast hjerte, Herre min, skal dig til rede være, du mig forløste, jeg er din, thi ske dig pris og ære!